DK178086B1

DK178086B1 - System til måling af mængden af urin og fæces i en ble

Info

Publication number: DK178086B1
Application number: DKPA201300425A
Authority: DK
Inventors: Martin Ettrup
Original assignee: Suma Care Aps
Priority date: 2013-07-12
Filing date: 2013-07-12
Publication date: 2015-05-11
Also published as: AU2014289720B2; CN105392456B; JP2016524161A; EP3019132A1; JP6545673B2; AU2014289720A1; EP3019132C0; WO2015003712A1; CA2918109A1; DK201300425A1; EP3019132B1; US20160374868A1; CN105392456A

Abstract

Et system er vist til måling og registrering af mængden af væske i et absorberende materiale, for eksempel et fyldstof i en ble, hvilket system omfatter en sensor omfattende en ydre elektrode og en indre elektrode, der er arrangeret omkring det absorberende materiale, og en transmitter, der er arrangeret til at påtrykke en vekselspænding mellem de to elektroder, samtidigt måle kapacitansen mellem de to elektroder og udregne status for mængden af væske i det absorberende materiale. I en udførelsesform omfatter sensoren yderligere en overflade i elektrisk kontakt til kroppen af en person, og transmitteren er arrangeret til at kunne udregne status for tilstedeværelsen af et stof, for eksempel fæces, mellem den indre elektrode og kroppen ved hjælp af enten en kapacitiv eller en resistiv måling mellem den indre elektrode og kroppen.

Description

System til måling af mængden af urin og fæces i en ble

Den foreliggende opfindelse angår et system til måling af mængden af urin og fæces i en ble, hvor en eller flere kapacitive sensorer benyttes til bestemmelse af fyldningsgraden i bleen.

BAGGRUND

Alarmer i forbindelse med måling af tilstedeværelse af urin i bleer, undertøj og lagner m.m. er kendt teknologi i form af diverse enuresis- og inkontinensprodukter.

De traditionelle produkter er kendetegnet ved, at de afgiver et alarmsignal straks en væske er til stede på sensoren, en såkaldt straksalarm. Produkterne fungerer typisk ved at foretage en resistiv måling over en sensor, hvor der i en normalsituation (når bleen er tør) ikke løber strøm mellem elektroderne. I en alarmsituation skabes en elektrisk forbindelse mellem elektroderne via den væske, som optræder mellem elektroderne, hvorefter en given strøm vil løbe fra den ene elektrode til den anden. Væsken, i disse tilfælde urin, virker som en simpel kontakt mellem to eller flere elektroder.

Eksempler på disse systemer er beskrevet i US 7,700,821 B2 og US 7,667,608 B2, og formålet med sådanne systemer er netop at frembringe en alarm så hurtigt som muligt, da urin på sensoren er en uønsket situation i forbindelse med børn, der er vådliggere, eller i forbindelse med inkontinenspatienter. De traditionelle resistive straksalarmer findes i et utal af varianter og indgår som tidligere nævnt i bleer, trusseindlæg, undertøj, lagner, underlag og senge m.m., og er alle kendetegnende ved ovennævnte teknologi og funktion. US 2008/0278337 A1 og WO 2013/013197 A1 viser andre eksempler på alarmsystemer, som anvender kapacitive målinger til bestemmelse af mængden af absorberet væske i et absorberende materiale.

Kriterier for, hvornår behovet for skift af bleer på børn og personer med inkontinens er til stede, bestemmes almindeligvis ved subjektive vurderinger fra nærmeste pårørende eller plejere på baggrund af det forløbne tidsrum siden sidste skift eller ved at mærke på bleens fyldningsgrad. Der er flere ulemper ved disse metoder. For det første giver de en stor variation i udnyttelsesgraden af bleerne, og dermed vil der blive skiftet en mængde bleer, som stadig vil besidde en uudnyttet absorberende kapacitet. For det andet kan bleens makskapacitet blive overskredet med overløb til følge i situationer, hvor blebrugeren har en usædvanligt stor urinafgang. Endelig er denne praksis med subjektive skiftevurderinger også tids- og opmærksomhedskrævende for pårørende og plejere, uanset hvilken vurderingsmetode der anvendes.

Tilstedeværelse af fæces i bleen er en uønsket tilstand, da det kan forårsage hudskader på brugeren. Det opdages kun ved visuel kontrol, eller hvis brugeren selv kan sige til. Dette er ikke hensigtsmæssigt.

Denne praksis giver også anledning til overvejelser om, hvorvidt de mange blærebetændelser hos blebrugere skyldes, at miljøet er fugtigt for længe. Den omtalte praksis gør det vanskeligt at opsamle og sammenligne data, der kunne være med til at forbedre eller endda kunne forebygge forskellige bivirkninger ved at anvende ble.

KORT BESKRIVELSE AF OPFINDELSEN

Det er et formål med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et mere avanceret alarmsystem, som ikke frembringer en enten/eller-alarm, men benytter en mere differentieret målemetode med mulighed for selvvalgte alarmniveauer, som kan tilpasses institutionen eller brugeren. På den måde kan systemet ikke blot understøtte mulighederne for, at forbedre forholdene for blebrugeren, men også arbejdsmiljøet og mulighederne for at forebygge uhensigtsmæssigheder.

Et sådan system er tilvejebragt med den foreliggende opfindelse, som angår et system til måling og registrering af mængden af væske i et absorberende materiale, for eksempel et fyldstof i en ble, hvilket system omfatter en sensor omfattende en flad ydre elektrode og en flad indre elektrode, der er indkapslet i sensoren og arrangeret med fladerne mod hinanden på hver sin side af et dielektrikum, hvor sensoren er arrangeret omkring det absorberende materiale, således at den indre elektrode er placeret mellem det absorberende lag og den ydre elektrode, uden at nogle af elektroderne er i direkte fysisk kontakt med det absorberende lag, og en transmitter, der er arrangeret til at påtrykke en vekselspænding mellem de to elektroder, samtidigt måle kapacitansen mellem de to elektroder og udregne status for mængden af væske i det absorberende materiale på baggrund af den målte kapacitans.

Opfindelsen adskiller sig således fra den kendte teknik, som for eksempel er vist i US 2008/0278337 A1 og WO 2013/013197 A1, ved den anvendte konfiguration med to flade elektroder, der er placeret oven på hinanden på samme side af det absorberende materiale.

Påtrykningen af en vekselspænding mellem de to elektroder i denne konfiguration giver anledning til dannelse af et elektrisk felt uden for sensoren, hvilket betyder, at sensoren kan måle på indholdet af det absorberende materiale uden selv at være i direkte fysisk kontakt med dette.

For at sikre at systemet er intakt og kapacitansmålingen er korrekt, vil det være fordelagtigt samtidigt med kapacitansmålingen at kontrollere den såkaldte ’’dissipation factor”, som er et udtryk for en uønsket resistiv kobling mellem de to elektroder. Dette kan for eksempel gøres ved at måle den ohmske modstand mellem de to elektroder.

Et sådant system er fordelagtigt, fordi det kontinuerligt er i stand til at måle og viderebringe informationer om væskemængden i et givent absorberende emne som for eksempel en ble. Ligeledes kan opfindelsen måle og videregive en alarm når fæces optræder i bleen, således kan der opnås større indsigt i, hvornår behovet for skift af ble er til stede.

I en udførelsesform af opfindelsen omfatter sensoren yderligere en overflade, der er arrangeret til at være i elektrisk kontakt med kroppen af en person, og transmitteren er arrangeret til at kunne påtrykke en vekselspænding mellem den indre elektrode og denne overflade, samtidigt måle kapacitansen mellem sensorens indre elektrode og denne krop og udregne status for tilstedeværelsen af et stof, for eksempel fæces, mellem den indre elektrode og kroppen på baggrund af den målte kapacitans.

Som beskrevet ovenfor, vil det være fordelagtigt samtidigt med kapacitansmålingen at kontrollere den såkaldte ’’dissipation factor”, som er et udtryk for en uønsket resistiv kobling mellem den indre elektrode og kroppen. Dette kan for eksempel gøres ved at måle den ohmske modstand mellem den indre elektrode og kroppen.

I en anden udførelsesform af opfindelsen omfatter sensoren yderligere en overflade, der er arrangeret til at være i elektrisk kontakt med kroppen af en person, og transmitteren er arrangeret til at kunne måle en ohmsk modstand mellem den indre elektrode og denne overflade og udregne status for tilstedeværelsen af et stof, for eksempel fæces, mellem den indre elektrode og kroppen på baggrund af den målte modstand.

I disse udførelsesformer kan opfindelsen således måle og videregive en alarm, når fæces optræder i bleen, således at der kan opnås større indsigt i, hvornår behovet for skift af ble er til stede.

I en udførelsesform af opfindelsen er en temperaturmåler arrangeret i forbindelse med den overflade, der er arrangeret til at være i elektrisk kontakt med kroppen af en person.

En sådan temperaturmåler vil blandt andet kunne anvendes til kontrol af, at overfladen rent faktisk er i kontakt med kroppen som ønsket. Ligeledes vil den i visse tilfælde kunne bruges til måling af personens kropstemperatur.

I en udførelsesform af opfindelsen er transmitteren yderligere arrangeret til at kunne transmittere signaler, der er repræsentative for de udregnede statusser, trådløst til en eller flere overvågningsstationer.

Opfindelsen giver således mulighed for fjernovervågning af status på væskemængde og tilstedeværelse af f.eks. fæces. Mere specifikt kan opfindelsen i denne udførelsesform arrangeres til at give signal, når et optimalt, ensartet og objektiv kriterium, for eksempel for bleskift, er opfyldt.

I en udførelsesform af opfindelsen er transmitteren er udstyret med et gyroskop og/eller et accelerometer.

Ved anvendelse af et gyroskop og/eller et accelerometer er det muligt at bestemme den rumlige orientering af systemet (og for eksempel en person, der benytter systemet), hvilket gør det muligt at tilpasse målealgoritmen derefter og opnå en bedre udnyttelse af fyldstoffets fyldningskapacitet.

I en udførelsesform af opfindelsen er vekselspændingens amplitude mellem 0,5 V og 1 5 V, fortrinsvis mellem 2 V og 10 V, mest fortrinsvis mellem 3 V og 6 V.

I en udførelsesform af opfindelsen er vekselspændingens frekvens mellem 1 kHz og 50 kHz, fortrinsvis mellem 5 kHz og 25 kHz, mest fortrinsvis mellem 8 kHz og 12 kHz.

Amplituder og frekvenser inden for disse intervaller har vist sig at give gode måleresultater, samtidigt med at de betyder, at personer, der benytter opfindelsen, ikke hverken registrerer eller påvirkes af den påtrykte vekselspænding.

I en udførelsesform af opfindelsen påtrykkes vekselspændingen med forudbestemte tidsintervaller på mellem 5 minut og 30 minutter.

Påtrykning af vekselspændingen med sådanne tidsintervaller har vist sig at give gode måleresultater.

I en udførelsesform af opfindelsen repræsenterer signalet, der er repræsentativt for mængden af væske i fyldstoffet, en absolut væskemængde som f.eks. 300 ml.

I en udførelsesform af opfindelsen repræsenterer signalet, der er repræsentativt for mængden af væske i fyldstoffet, en relativ væskemængde som f.eks. 20 % af det absorberende materiales samlede kapacitet.

Helt afhængigt af anvendelsen af opfindelsen, kan det være mest fordelagtigt at definere systemet, så det er enten absolutte eller relative værdier, der udregnes og eventuelt danner baggrund for afgørelse af, om et forudbestemt kriterium er opfyldt.

I en udførelsesform af opfindelsen er sensoren placeret på overfladen af en ble på den side, der vender mod brugeren af bleen, og/eller på den side, der vender bort fra brugeren af bleen.

En sådan konfiguration gør det i princippet muligt at eftermontere sensoren på en hvilket som helst ble.

I en anden udførelsesform af opfindelsen er sensoren placeret inden for overfladen af en ble, men uden for det absorberende materiale i bleen på den side, der vender mod brugeren af bleen, og/eller på den side, der vender bort fra brugeren af bleen.

En sådan konfiguration medfører en dæmpning af "signalstøjen" fra blebærerens krop.

I et aspekt af opfindelsen angår den en fremgangsmåde til måling og registrering af mængden af væske i et absorberende materiale, for eksempel et fyldstof i en ble, hvilken fremgangsmåde omfatter de følgende trin: påtrykning af en vekselspænding mellem to flade elektroder, der er indkapslet i en sensor og arrangeret med fladerne mod hinanden på hver sin side af et dielektrikum, hvor sensoren er arrangeret omkring det absorberende materiale, således at den indre elektrode er placeret mellem det absorberende lag og den ydre elektrode, uden at nogle af elektroderne er i direkte fysisk kontakt med det absorberende lag, samtidig måling af kapacitansen mellem de to elektroder, og udregning af status for mængden af væske i det absorberende materiale på baggrund af den målte kapacitans.

I en udførelsesform af opfindelsen omfatter fremgangsmåden yderligere følgende trin: påtrykning af en vekselspænding mellem en elektrode og en overflade, der er i elektrisk kontakt med kroppen af en person, samtidig måling af kapacitansen mellem elektroden og denne overflade, og udregning af status for tilstedeværelsen af et stof, for eksempel fæces, mellem den indre elektrode og kroppen på baggrund af den målte kapacitans.

FIGURERNE

Nogle få udførelsesformer af den foreliggende opfindelse er beskrevet mere detaljeret nedenfor med henvisning til de vedhæftede figurer, hvor

Fig. 1A viser lagopbygningen set fra indersiden af en sensor til udvendig brug ifølge en udførelse af opfindelsen,

Fig. 1B viser lagopbygningen set fra indersiden af en modificeret variant af den sensor, der er vist på Fig. 1A,

Fig. 2 viser en del af tværsnit A-A på Fig. 1A,

Fig. 3 viser en anden del af tværsnit A-A på Fig. 1A,

Fig. 4 viser tværsnit B-B på Fig. 1A,

Fig. 5 viser en tilhørende transmitter set fra forsiden,

Fig. 6 viser den samme transmitter som på Fig. 5 set fra bagsiden,

Fig. 7 viser den samme transmitter som på Fig. 5 set fra venstre siden,

Fig. 8 viser den samme transmitter som på Fig. 5 set fra undersiden,

Fig. 9 viser en perspektivtegning af en samlet enhed ifølge en udførelsesform af opfindelsen med ble, sensor som på Fig. 1A og transmitter som på Fig. 5,

Fig. 10 viser lagopbygningen set indefra af ble med en indvendig sensor af en første type (Type I) ifølge en udførelsesform af opfindelsen,

Fig. 11 viser en del af tværsnit C-C på Fig. 10,

Fig. 12A viser en anden del af tværsnit C-C på Fig. 10,

Fig. 12B viser et tilsvarende tværsnit som Fig. 12A af en modificeret variant af den ble med sensor, der er vist på Fig. 10,

Fig. 13 viser tværsnit D-D på Fig. 10,

Fig. 14 viser den samme ble som på Fig. 1 O med en indbygget sensor set fra indersiden, Fig. 15 viser en tilhørende transmitter set fra forsiden,

Fig. 16 viser den samme transmitter som på Fig. 15 set fra bagsiden,

Fig. 17 viser den samme transmitter som på Fig. 15 set fra venstre siden,

Fig. 18 viser den samme transmitter som på Fig. 15 set fra undersiden,

Fig. 19 viser en perspektivtegning af en samlet enhed ifølge en udførelsesform af opfindelsen med ble, sensor som på Fig. 10 og transmitter som på Fig. 15,

Fig. 20 viser lagopbygningen set indefra af ble med en indvendig sensor af en anden type (Type II) ifølge en udførelsesform af opfindelsen,

Fig. 21 viser en del af tværsnit E-E på Fig. 20,

Fig. 22 viser en tilhørende transmitter set fra forsiden,

Fig. 23 viser den samme transmitter som på Fig. 22 set fra bagsiden,

Fig. 24 viser den samme transmitter som på Fig. 22 set fra venstre siden,

Fig. 25 viser den samme transmitter som på Fig. 22 set fra undersiden,

Fig. 26 viser en perspektivtegning af en samlet enhed ifølge en udførelsesform af opfindelsen med ble, sensor som på Fig. 20 og transmitter som på Fig. 22,

Fig. 27 viser lagopbygningen set indefra af ble med en indvendig sensor af en tredje type (Type III) ifølge en udførelsesform af opfindelsen,

Fig. 28 viser en del af tværsnit F-F på Fig. 27,

Fig. 29 viser en anden del af tværsnit F-F på Fig. 27,

Fig. 30 viser tværsnit G-G på Fig. 27,

Fig. 31 viser en tilhørende transmitter set fra forsiden,

Fig. 32 viser den samme transmitter som på Fig. 31 set fra bagsiden,

Fig. 33 viser den samme transmitter som på Fig. 31 set fra venstre siden,

Fig. 34 viser den samme transmitter som på Fig. 31 set fra undersiden,

Fig. 35 viser en perspektivtegning af en samlet enhed ifølge en udførelsesform af opfindelsen med ble, sensor som på Fig. 27 og transmitter som på Fig. 31.

Figurerne er gengivet som eksempler på, hvordan den nærværende opfindelse kan udøves og skal ikke opfattes som begrænsende for beskyttelsens omfang som fastlagt af de vedhæftede krav.

DETALJERET BESKRIVELSE AF OPFINDELSEN Udvendig sensor

Fig. 1A viser en udvendig sensor 1, med et hudvenligt, fugtspærrende elektrisk isolerende bæremedie 2, hvorpå en ydre elektrode 3 er påsat. Den ydre elektrode 3 er fremstillet af et elektrisk ledende materiale, som f.eks. kobber, aluminium, jern, grafittryk eller en ledende polymer, og kan være monteret som en tape med klæber eller påført i en trykkeproces direkte på bæremediet 2. Det viste dielektrikum 4 er en isolator, og kan være af skumtape, tape, papir eller en elastisk flydende polymer, som påføres i en trykkeproces, og som efterfølgende størkner op. Den indre elektrode 5 er fremstillet af et elektrisk ledende materiale, som f.eks. kobber, aluminium, jern, grafittryk eller en ledende polymer, og kan være monteret som en tape med klæber eller påført i en trykkeproces direkte på dielektrikumet 4 og bæremediet 2. En trykknap 8 skaber en elektrisk forbindelse fra sensoren 1’s indre elektrode 5 til et kontaktpunkt på ydersiden af sensoren 1 igennem dielektrikumet 4 og bæremediet 2. Endelig omfatter den viste sensor 1 en fugtspærrende elektrisk isolerende fylder 6, som kan være en skumtape eller en elastisk flydende polymer, som påføres i en trykkeproces, og som efterfølgende størkner op, samt en dobbeltsidet klæber 7, hvis formål det er at sikre en solid og tæt montage til bleen.

Fig. 1B viser en modificeret variant af sensoren i Fig. 1A, hvor en del af det fugtspærrende elektrisk isolerende materiale 2 er fjernet, således at en del af den indre elektrode 5 og en del af klæberlaget 7 er blottet. I denne variant kan der således løbe en elektrisk strøm mellem den fritlagte del af den indre elektrode 5 og en kontakt (ikke vist i denne figur) i elektrisk forbindelse med kroppen af den person, der bærer bleen. En måling af den ohmske modstand mellem den indre elektrode 5 og denne kropskontakt kan benyttes til bestemmelse af, hvorvidt der befinder sig fæces mellem den indre elektrode 5 og kroppen.

Fig. 2 viser den øverste del af tværsnit A-A af den udvendige sensor 1 fra Fig. 1A, hvor lagene 2-7 fremtræder som beskrevet herover. Yderligere en trykknap 9 skaber en elektrisk forbindelse fra sensoren 1’s ydre elektrode 3 til et kontaktpunkt på ydersiden af sensoren 1 igennem bæremediet 2.

Fig. 3 viser den nederste del af tværsnit A-A af den udvendige sensor 1, hvor lagene 2-7 fremtræder, som beskrevet her ovenfor. Længden af den ydre elektrode 3 og dielektrikumet 4 er tilpasset bleens længde og stopper ved bleens bageste kant, den indre elektrode 5 fortsætter i en længde svarende til afstanden fra bagkanten af bleen til et punkt indvendigt i bleen, hvor fæces forventes at blive placeret.

Fig. 4 viser tværsnit B-B af den udvendige sensor 1, hvor lagene 2-7 fremtræder, som beskrevet her ovenfor.

Fig. 5 viser en transmitter 10 set forfra, hvor et hus 11 indeholder elektronik (målekredsløb, strømforsyning og radiomodul m.m.) og et batteri, hvor et gummihængsel 12 er monteret til fastgørelse af huset 11 henover bleens forkant ved hjælp af for eksempel en magnetkontakt, og hvor en kropskontakt 13 skaber en elektrisk forbindelse til brugerens krop. Transmitteren 10 udgør sammen med bleen og sensoren 1 en komplet fungerende enhed 16 i det samlede system.

Fig. 6 viser den samme transmitter 10 set bagfra, hvor en knap 14 fungerer som modpart til trykknappen 8 for den indre elektrode 5, og hvor en anden knap 15 fungerer som modpart til trykknappen 9 for den ydre elektrode 3. Afstanden knapperne 14, 15 svarer til afstanden mellem trykknap 8 og trykknap 9 på sensoren 1 (se Fig. 2), således at transmitteren 10 let kan monteres på sensoren 1.

Fig. 7 viser transmitteren 10 set fra venstre side med huset 11, gummihængslet 12 og kropskontakten 13.

Fig. 8 viser transmitteren 10 set nedefra med huset 11 og den anden knap 15.

Fig. 9 viser en ble påmonteret den udvendige sensor 1 og transmitteren 10 set i perspektiv, hvor sensoren 1 er placeret centreret i bleens længderetning. Disse tre komponenter udgør til sammen en selvstændig fungerende enhed 16 i det totale system.

Enheden 16 fungerer ved, at transmitteren 10 påtrykker en vekselspænding på for eksempel 5 Vac ved en frekvens på for eksempel 10 kHz mellem de to elektroder 3, 5 og brugerens krop via kropskontakten 13 i et forudbestemte tidsinterval på for eksempel 5 minutter. Transmitteren 10 måler samtidigt kapacitansen mellem den ydre elektrode 3 og den indre elektrode 5 og kapacitansen mellem den indre elektrode 5 og brugerens krop via kropskontakten 13. Den målte kapacitans mellem den ydre elektrode 3 og den indre elektrode 5 ækvivaleres til et udtryk for bleens fyldningsgrad af væske, mens kapacitansen mellem den indre elektrode 5 og brugerens krop ækvivaleres til et udtryk for tilstedeværelse af fæces i bleen eller ej.

Sammenhængen mellem kapacitansen og væskemængden i bleen er tilnærmelsesvis lineær med en altid positiv hældningskoefficient (jo højere målt kapacitans, jo mere tilstedeværelse af væske). Bredden af den indre elektrode 5 er maksimalt 75 % af bredden af den ydre elektrode 3 (se Fig. 4). Herved skabes et elektrisk felt, som påvirkes af den dielektriske egenskab i bleens fyldstof, hvor den dielektriske konstant for vand (og urin) er ca. 80 gange større end den dielektriske konstant for luft. Det er denne forskel, der udnyttes i denne konstruktion.

Indbygget sensor(Type I)

Fig. 10 viser lagopbygningen af ble 17 med en indvendig sensor (Type I) set indefra, hvor en ydre elektrode 19 er påsat indersiden 18 af bleen 17’s yderste lag. Den ydre elektrode 19 er fremstillet af et elektrisk ledende materiale, som f.eks. kobber, aluminium, jern, grafittryk eller en ledende polymer, og kan være monteret som en tape med klæber eller påført i en trykkeproces direkte på bleen 17’s inderside 18. Et tætsluttende, fugtspærrende og elektrisk isolerende lag 20 er monteret/trykt over elektroden 19 og på siderne af denne for at sikre, at elektroden 19 har en elektrisk isolerende overflade. Dette isolerende lag 20 kan være en tape af polyester, en påtrykt voks eller et andet materiale med de beskrevne egenskaber. I toppen af den ydre elektrode 19 over bleen 17’s aktive (absorberende) område er der en rund åbning i det isolerende lag 20. Denne åbning fungerer som kontaktområde for den ydre elektrode 19.

Et væskeabsorberende lag af for eksempel papir, voks, bomuld, polymer eller calciumkarbonat danner et dielektrikum 21, hvis formål det er at lede urin fra bleen 17’s væskeabsorberende lag 24 ind mellem den ydre elektrode 19 og en indre elektrode 22. Dielektrikumet 21 klæber til det isolerende lag 20 og til et andet fugtspærrende og elektrisk isolerende lag 23. Den indre elektrode 22 er fremstillet af et elektrisk ledende materiale, som f.eks. kobber, aluminium, jern, grafittryk eller en ledende polymer, og kan være monteret som en tape med klæber eller påført i en trykkeproces direkte på dette andet isolerende lag 23. Dette lag 23 omslutter helt den indre elektrode 22, og består af en elektrisk isolator, der monteres eller trykkes på og giver et tætsluttende, fugtspærrende og elektrisk isolerende lag over elektroden 22 og på siderne af denne. Laget 23 kan være en tape af polyester, en påtrykt voks eller et andet materiale med de beskrevne egenskaber. I toppen af den indre elektrode 22 over bleen 17’s aktive (absorberende) område er der en rund åbning i det isolerende lag 23. Denne åbning fungerer som kontaktområde for den indre elektrode 22.

Bagest i bleen 17 videreføres den indre elektrode 22 henover bleen 17’s væskeabsorberende lag 24 ind i bleen 17 til det område, hvor det forventes at fæces bliver placeret. Ydersiden af bleen 17’s inderste lag 26 udgøres af en standardiseret og hudvenlig overflade. Elektroderne 19, 22 og dielektrikumet 21 er centralt placeret i bleen 17’s længderetning.

Fig. 11 viser den øverste del af tværsnit C-C af bleen 17’s forreste del, hvor lagene 18-20, 22, 23 og 26 fremtræder, som beskrevet herover, med de to åbninger ind til henholdsvis den ydre elektrode 19 og den indre elektrode 22, som skal fungere som elektriske kontakter til en transmitter 28 (ikke vist på Fig. 11).

Fig. 12A viser den nederste del af tværsnit C-C af bleen 17’s bageste del, hvor lagene 18-27 fremtræder, som beskrevet her ovenfor. Længden af den ydre elektrode 19 og dielektrikumet 21 er tilpasset bleen 17’s længde og stopper ved bleen 17’s bageste kant, mens den indre elektrode 22 er forlænget og forsætter i en længde 27 til det punkt indvendigt i bleen 17, hvor fæces forventes at blive placeret.

Fig. 12B viser et tilsvarende tværsnit som Fig. 12A af en modificeret variant af bleen 17 med sensor, hvor en del af det fugtspærrende elektrisk isolerende materiale 25 er fjernet, således at en del af videreførelsen 27 af den indre elektrode 5 ikke længere er elektrisk isoleret. I denne variant kan der således løbe en elektrisk strøm mellem den fritlagte del af forlængelsen 27 af den indre elektrode 5 og en kropskontakt 31 (ikke vist i denne figur) i elektrisk forbindelse med kroppen af den person, der bærer bleen. En måling af den ohmske modstand mellem forlængelsen 27 af den indre elektrode 5 og denne kropskontakt kan benyttes til bestemmelse af, hvorvidt der befinder sig fæces mellem forlængelsen 27 af den indre elektrode 5 og kroppen.

Fig. 13 viser tværsnit D-D af bleen 17, hvor lagene 18-27 fremtræder, som beskrevet her ovenfor.

Fig. 14 viser den samlede ble 17 med indbygget sensor set fra indersiden.

Fig. 15 viser transmitteren 28 set forfra, hvor et hus 29 indeholder elektronik (målekredsløb, strømforsyning og radiomodul m.m.) og et batteri, hvor et gummihængsel 30 er monteret til fastgørelse af huset 29 henover bleen 17’s forkant ved hjælp af for eksempel en magnetkontakt, og hvor en kropskontakt 31 skaber en elektrisk forbindelse til brugerens krop. Transmitteren 28 udgør sammen med bleen 17 med indbygget sensor en komplet fungerende enhed 34 i det samlede system.

Fig. 16 viser den samme transmitter 28 set bagfra med en elektrisk kontakt 33 til forbindelse til den indre elektrode 22 og en anden elektriske kontakt 32 til forbindelse til den ydre elektrode 19. Centerafstanden mellem de to kontakter 32, 33 svarer til centerafstanden mellem de den ydre elektrode 19 og den indre elektrode 22 (se Fig. 14), således at transmitteren 28 let kan monteres på bleen 17’s indbyggede sensor.

Fig. 17 viser transmitteren 28 set fra venstre side med huset 29, gummihængslet 30, kropskontakten 31 og elektrodekontakterne 32, 33.

Fig. 18 viser transmitteren 28 set nedefra med huset 28 og en af elektrodekontakterne 33.

Fig. 19 viser bleen 17 med indbygget sensor (Type I) og transmitteren 28 set i perspektiv. Disse to komponenter udgør tilsammen en selvstændig fungerende enhed 34 i det totale system.

Enheden 34 fungerer ved, at transmitteren 28 påtrykker en vekselspænding på for eksempel 5 Vac ved en frekvens på for eksempel 10 kHz mellem de to elektroder 19, 22 og brugerens krop via kropskontakten 31 i et forudbestemte tidsinterval på for eksempel 5 minutter. Transmitteren 28 måler samtidig kapacitansen mellem den ydre elektrode 19 og den indre elektrode 22 og kapacitansen mellem den indre elektrode 22 og brugerens krop via kropskontakten 31. Den målte kapacitans mellem den ydre elektrode 19 og den indre elektrode 22 ækvivaleres til et udtryk for bleen 17’s fyldningsgrad af væske, mens kapacitansen mellem den indre elektrode 22 og brugerens krop ækvivaleres til et udtryk for tilstedeværelse af fæces i bleen 17 eller ej.

Sammenhængen mellem kapacitansen og væskemængden i bleen 17 er tilnærmelsesvis lineær med en altid positiv hældningskoefficient (jo højere målt kapacitans, jo mere tilstedeværelse af væske). Konstruktionen fungerer ved, at dielektrikumet 21 absorberer væske i samme takt som fyldstoffet 24 bliver vædet. Når dielektrikumet 21 skifter karakter fra luft til urin, ændres den dielektriske konstant med en faktor på ca. 80, og det er denne forskel, der udnyttes i denne konstruktion.

Indbygget sensor(Type II)

Fig. 20 viser lagopbygningen af en ble 35 med en indvendig sensor (Type II) set inde fra, hvor en ydre elektrode 36 (se Fig. 21) er påsat indersiden 18 af bleen 35’s yderste lag. Den ydre elektrode 36 er fremstillet af et elektrisk ledende materiale, som f.eks. kobber, aluminium, jern, grafittryk eller en ledende polymer, og kan være monteret som en tape med klæber eller påført i en trykkeproces direkte på bleen 35’s inderside 18. Et tætsluttende, fugtspærrende og elektrisk isolerende lag 37 er monteret/trykt over elektroden 36 og på siderne af denne for at sikre, at elektroden 36 har en elektrisk isolerende overflade. Dette isolerende lag 37 kan være en tape af polyester, en påtrykt voks eller et andet materiale med de beskrevne egenskaber. I toppen af elektroden 36 over bleen 35’s aktive (absorberende) område er der monteret en trykknap 38, som skaber en elektrisk forbindelse fra sensorens ydre elektrode 36 til et kontaktpunkt på bleen 35’s yderside. Denne trykknap 38 fungerer som elektrisk leder for den ydre elektrode 36.

Et væskeabsorberende lag af for eksempel papir, voks, bomuld, polymer eller calciumkarbonat danner et dielektrikum 21, hvis formål det er at lede urin fra bleen 35’s væskeabsorberende lag 24 ind mellem den ydre elektrode 36 og en indre elektrode 39. Dielektrikumet 21 klæber til det isolerende lag 37 og til et andet fugtspærrende og elektrisk isolerende lag 40. Den indre elektrode 39 er fremstillet af et elektrisk ledende materiale, som f.eks. kobber, aluminium, jern, grafittryk eller en ledende polymer, og kan være monteret som en tape med klæber eller påført i en trykkeproces direkte på dette andet isolerende lag 40. Dette lag 40 omslutter helt den indre elektrode 39, og består af en elektrisk isolator, der monteres eller trykkes på og giver et tætsluttende, fugtspærrende og elektrisk isolerende lag over elektroden 39 og på siderne af denne. Laget 40 kan være en tape af polyester, en påtrykt voks eller et andet materiale med de beskrevne egenskaber. I toppen af den indre elektrode 39 over bleen 35’s aktive (absorberende) område er der monteret en trykknap 41 som skaber en elektrisk forbindelse fra sensorens indre elektrode 39 til et kontaktpunkt på bleen 35’s yderside. Denne trykknap 41 fungerer som elektrisk leder for den indre elektrode 39.

Bagest i bleen videreføres den indre elektrode 39 henover bleen 35’s væskeabsorberende lag 24 ind i bleen 35 til det område, hvor det forventes at fæces bliver placeret. Ydersiden af bleen 17’s inderste lag 26 udgøres af en standardiseret og hudvenlig overflade. Elektroderne 36, 39 og dielektrikumet 21 er centralt placeret i bleen 35’s længderetning og er udført på samme måde, som vist på Fig. 12Aog Fig. 13.

Fig. 21 viser en del af tværsnit E-E af bleen 35’s forreste del, hvor lagene 18, 26, 36, 37, 39 og 40 fremtræder, som beskrevet herover, med de to trykknapper 41 og 38 ind til henholdsvis den ydre elektrode 36 og den indre elektrode 39, hvilke trykknapper 38, 41 fungerer som elektriske kontakter til en transmitter 43 (ikke vist på Fig. 21). Ligeledes ses en kropskontakt 42, hvis formål det er at skabe en elektrisk forbindelse mellem transmitteren 43 og brugerens krop.

Fig. 22 viser denne transmitter 43 set forfra, hvor et hus 44 indeholder elektronik (målekredsløb, strømforsyning og radiomodul m.m.) og et batteri. Transmitteren 44 udgør sammen med bleen 35 med indbygget sensor en komplet fungerende enhed 48 i det samlede system.

Fig. 23 viser transmitteren 43 set bagfra, hvor en knap 46 fungerer som modpart til trykknappen 41 for den indre elektrode 39, og en anden knap 47 fungerer som modpart til trykknappen 38 for den ydre elektrode 36. Centerafstanden mellem knapperne 46, 47 svarer til centerafstanden mellem de to trykknapper 38 og 41 (se Fig. 21), således at transmitteren 43 og bleen 35 let kan monteres sammen. Yderligere en knap 45 fungerer som modpart til kropskontakten 42 og skaber en elektrisk forbindelse til brugerens krop igennem bleen 35. Denne knap 45 er placeret i samme afstand til de to andre knapper 46, 47 som kropskontakten 42 er placeret til trykknapperne 41 og 38, således at transmitteren 43 og bleen 35 let kan monteres sammen.

Fig. 24 viser transmitteren 43 set fra venstre side med huset 44.

Fig. 25 viser transmitteren 43 set nedefra med huset 44 og knapperne 45-47.

Fig. 26 viser bleen 35 med indbygget sensor (Type II) og transmitteren 43 set i perspektiv. Disse to komponenter udgør til sammen en selvstændig fungerende enhed 48 i det totale system.

Enheden 34 fungerer ved, at transmitteren 43 påtrykker en vekselspænding på for eksempel 5 Vac ved en frekvens på for eksempel 10 kHz mellem de to elektroder 36, 39 og brugerens krop via kropskontakten 42 i et forudbestemte tidsinterval på for eksempel 5 minutter. Transmitteren 43 måler samtidig kapacitansen mellem den ydre elektrode 36 og den indre elektrode 39 og kapacitansen mellem den indre elektrode 39 og brugerens krop via kropskontakten 42. Den målte kapacitans mellem den ydre elektrode 36 og den indre elektrode 39 ækvivaleres til et udtryk for bleen 35’s fyldningsgrad af væske, mens kapacitansen mellem den indre elektrode 39 og brugerens krop ækvivaleres til et udtryk for tilstedeværelse af fæces i bleen 35 eller ej.

Sammenhængen mellem kapacitansen og væskemængden i bleen 35 er tilnærmelsesvis lineær med en altid positiv hældningskoefficient (jo højere målt kapacitans, jo mere tilstedeværelse af væske). Konstruktionen fungerer ved, at dielektrikumet 21 absorberer væske i samme takt som fyldstoffet 24 bliver vædet. Når dielektrikumet 21 skifter karakter fra luft til urin, ændres den dielektriske konstant med en faktor på ca. 80, og det er denne forskel, der udnyttes i denne konstruktion.

På samme måde som beskrevet for Type l-sensoren herover, kan Type Il-sensoren modificeres ved fjernelse af en del af det fugtspærrende elektrisk isolerende lag 40 omkring den indre elektrode 39, således at en måling af den ohmske modstand mellem den indre elektrode 39 og kropskontakten 42 kan benyttes til bestemmelse af, hvorvidt der befinder sig fæces mellem den indre elektrode 39 og kroppen.

Indbygget sensor (Type III)

Fig. 27 viser lagopbygningen af en ble 49 med en indvendig sensor (Type II) set inde fra, hvor en ydre elektrode 50 (se Fig. 28) er påsat indersiden 18 af bleen 49’s yderste lag. Den ydre elektrode 50 er fremstillet af et elektrisk ledende materiale, som f.eks. kobber, aluminium, jern, grafittryk eller en ledende polymer, og kan være monteret som en tape med klæber eller påført i en trykkeproces direkte på bleen 35’s inderside 18. Et tætsluttende, fugtspærrende og elektrisk isolerende lag 51 er monteret/trykt over elektroden 50 og på siderne af denne for at sikre, at elektroden 50 har en elektrisk isolerende overflade. Dette isolerende lag 51 kan være en tape af polyester, en påtrykt voks eller et andet materiale med de beskrevne egenskaber.

En fugtspærrende elektrisk isolator af f.eks. skumtape, tape, papir eller en elastisk flydende polymer, som påføres i en trykkeproces, og som efterfølgende størkner op, danner et dielektrikum 52. Dette dielektrikum 52 klæber til det isolerende lag 51 og til et andet fugtspærrende og elektrisk isolerende lag 54. Den indre elektrode 53 er fremstillet af et elektrisk ledende materiale, som f.eks. kobber, aluminium, jern, grafittryk eller en ledende polymer, og kan være monteret som en tape med klæber eller påført i en trykkeproces direkte på dette andet isolerende lag 54. Dette lag 54 omslutter helt den indre elektrode 53, og består af en elektrisk isolator, der monteres eller trykkes på og giver et tætsluttende, fugtspærrende og elektrisk isolerende lag over elektroden 53 og på siderne af denne. Laget 54 kan være en tape af polyester, en påtrykt voks eller et andet materiale med de beskrevne egenskaber.

Bagest i bleen 49 videreføres den indre elektrode 53 henover bleen 49’s væskeabsorberende lag 24 ind i bleen 49 til det område, hvor det forventes at fæces bliver placeret. Ydersiden af bleen 17’s inderste lag 26 udgøres af en standardiseret og hudvenlig overflade. Elektroderne 50, 53 og dielektrikumet 52 er centralt placeret i bleen 35’s længderetning, som vist på Fig. 27.

Fig. 28 viser en del af tværsnit F-F af bleen 49’s forreste del, hvor lagene 18, 26, 50, 51, 53 og 54 fremtræder, som beskrevet herover, med de to trykknapper 56, 57 ind til henholdsvis den ydre elektrode 50 og den indre elektrode 53, hvilke trykknapper 56, 57 fungerer som elektriske kontakter til en transmitter 58 (ikke vist på Fig. 28). Ligeledes ses en kropskontakt 42, hvis formål det er at skabe en elektrisk forbindelse mellem transmitteren 56 og brugerens krop.

Fig. 29 viser den nederste del af tværsnit F-F af bleen 49’s bageste del, hvor lagene 18, 24, 26 og 50-55 fremtræder, som beskrevet her ovenfor. Længden af den ydre elektrode 50 og dielektrikumet 52 er tilpasset bleen 49’s længde og stopper ved bleen 49’s bageste kant, og mens den indre elektrode 53 er forlænget og fortsætter i en længde 53 til det punkt indvendigt i bleen 49, hvor fæces forventes at blive placeret.

Fig. 30 viser tværsnit G-G af bleen 49, hvor lagene 18, 24, 26 og 50-55 fremtræder, som beskrevet her ovenfor.

Fig. 31 viser transmitteren 58 set forfra, hvor et hus 59 indeholder elektronik (målekredsløb, strømforsyning og radiomodul m.m.) og et batteri. Transmitteren 58 udgør sammen med bleen 49 med indbygget sensor en komplet fungerende enhed 63 i det samlede system.

Fig. 32 viser transmitteren 58 set bagfra, hvor en knap 60 fungerer som modpart til kropskontakten 42 og således skaber en elektrisk forbindelse til brugerens krop igennem bleen 49. En anden knap 61 fungerer som modpart til trykknappen 57 for den indre elektrode 53, og en tredje knap 62 fungerer som modpart til trykknappen 56 for den ydre elektrode 50. Centerafstanden mellem knapperne 60-62 svarer til centerafstanden mellem de tre trykknapper 42, 56 og 57 (se Fig. 28), således at transmitteren 58 og bleen 49 let kan monteres sammen.

Fig. 33 viser transmitteren 58 set fra venstre side med huset 59.

Fig. 34 viser transmitteren 58 set nedefra med huset 59 og den tredje knap 62.

Fig. 26 viser bleen 49 med indbygget sensor (Type III) og transmitteren 58 set i perspektiv. Disse to komponenter udgør til sammen en selvstændig fungerende enhed 63 i det totale system.

Enheden 63 fungerer ved, at transmitteren 58 påtrykker en vekselspænding på for eksempel 5 Vac ved en frekvens på for eksempel 10 kHz mellem de to elektroder 50, 53 og brugerens krop via kropskontakten 42 i et forudbestemte tidsinterval på for eksempel 5 minutter. Transmitteren 58 måler samtidig kapacitansen mellem den ydre elektrode 50 og den indre elektrode 53 og kapacitansen mellem den indre elektrode 53 og brugerens krop via kropskontakten 42. Den målte kapacitans mellem den ydre elektrode 50 og den indre elektrode 53 ækvivaleres til et udtryk for bleen 49’s fyldningsgrad af væske, mens kapacitansen mellem den indre elektrode 53 og brugerens krop ækvivaleres til et udtryk for tilstedeværelse af fæces i bleen 49 eller ej.

Sammenhængen mellem kapacitansen og væskemængden i bleen 49 er tilnærmelsesvis lineær med en altid positiv hældningskoefficient (jo højere målt kapacitans, jo mere tilstedeværelse af væske). Bredden af den indre elektrode 53 er maksimalt 75 % af bredden af den ydre elektrode 50 (se Fig. 30). Herved skabes et elektrisk felt, som påvirkes af den dielektriske egenskab i bleens fyldstof 24 (se Fig. 30), hvor den dielektriske konstant for vand (og urin) er ca. 80 gange større end den dielektriske konstant for luft. Det er denne forskel, der udnyttes i denne konstruktion.

På samme måde som beskrevet for Type l-sensoren herover, kan Type lll-sensoren modificeres ved fjernelse af en del af det fugtspærrende elektrisk isolerende lag 55 omkring den indre elektrode 53, således at en måling af den ohmske modstand mellem den indre elektrode 53 og kropskontakten 42 kan benyttes til bestemmelse af, hvorvidt der befinder sig fæces mellem den indre elektrode 53 og kroppen.

REFERENCELISTE

1. Komplet eftermonteret udvendig sensor 2. Fugtspærrende elektrisk isolerende bæremedie til sensor 3. Ydre elektrode af kapacitiv sensor 4. Ikke-fugtabsorberende isolatorlag (dielektrikum) 5. Indre elektrode af kapacitiv sensor 6. Fugtspærrende elektrisk isolerende fylder til sensor 7. Klæberlag 8. Trykknap for elektrisk forbindelse til indre elektrode 9. Trykknap for elektrisk forbindelse til ydre elektrode 10. Transmitter (måle- og transmitterenhed) 11. Flus indeholdende printkort og batteri m.m.

12. Gummihængsel til fastgørelse og kontakt 13. Kropskontakt 14. Modpart til trykknap for indre elektrode 15. Modpart til trykknap for ydre elektrode 16. Samlet fungerende enhed med ble, sensor og transmitter set i perspektiv 17. Lagopdelt ble med indbygget sensor (type I) 18. Inderside af bleens yderste lag 19. Ydre elektrode af kapacitiv sensor 20. Fugtspærrende elektrisk isolerende lag 21. Væskeabsorberende lag (dielektrikum) 22. Indre elektrode af kapacitiv sensor 23. Fugtspærrende elektrisk isolerende lag 24. Fugtabsorberende fyldstof i ble 25. Fugtspærrende elektrisk isolerende lag 26. Yderside af bleens inderste lag 27. Videreførelse af indre elektrode 28. Transmitter (måle- og transmitterenhed) 29. Hus indeholdende printkort og batteri m.m.

30. Gummihængsel til fastgørelse og kontakter 31. Kropskontakt 32. Kontakt for ydre elektrode 33. Kontakt for indre elektrode 34. Samlet fungerende enhed med ble og transmitter set i perspektiv 35. Lagopdelt ble med indbygget sensor (type II) 36. Ydre elektrode af kapacitiv sensor 37. Fugtspærrende elektrisk isolerende lag 38. Trykknap til forbindelse til ydre elektrode 39. Indre elektrode af kapacitiv sensor 40. Fugtspærrende elektrisk isolerende lag 41. Trykknap til forbindelse til indre elektrode 42. Kropskontakt 43. Transmitter (måle- og transmitterenhed) 44. Hus indeholdende printkort og batteri m.m.

45. Trykknap til forbindelse til kropskontakt 46. Trykknap til forbindelse til indre elektrode 47. Trykknap til forbindelse til ydre elektrode 48. Samlet fungerende enhed med ble og transmitter set i perspektiv 49. Lagopdelt ble med indbygget sensor (type III) 50. Ydre elektrode af kapacitiv sensor 51. Fugtspærrende elektrisk isolerende lag 52. Ikke-fugtabsorberende elektrisk isolerende lag (dielektrikum) 53. Indre elektrode af kapacitiv sensor 54. Fugtspærrende elektrisk isolerende lag 55. Fugtspærrende elektrisk isolerende lag 56. Trykknap til forbindelse til ydre elektrode 57. Trykknap til forbindelse til indre elektrode 58. Transmitter (måle- og transmitterenhed) 59. Hus indeholdende printkort og batteri m.m.

60. Modpart til kropskontakt 61. Kontakt for indre elektrode 62. Kontakt for ydre elektrode 63. Samlet fungerende enhed med ble og transmitter set i perspektiv

Claims

1. System til måling og registrering af mængden af væske i et absorberende materiale, for eksempel et fyldstof (24) i en ble (17; 35; 49), hvilket system omfatter en sensor (1) omfattende en flad ydre elektrode (3; 19; 36; 50) og en flad indre elektrode (5; 22; 39; 53), der er indkapslet i sensoren og arrangeret med fladerne mod hinanden på hver sin side af et dielektrikum, hvor sensoren er arrangeret omkring det absorberende materiale, således at den indre elektrode er placeret mellem det absorberende lag og den ydre elektrode, uden at nogle af elektroderne er i direkte fysisk kontakt med det absorberende lag, og en transmitter (10; 28; 43; 58), der er arrangeret til at påtrykke en vekselspænding mellem de to elektroder, samtidigt måle kapacitansen mellem de to elektroder og udregne status for mængden af væske i det absorberende materiale på baggrund af den målte kapacitans.

2. System ifølge krav 1, hvor sensoren yderligere omfatter en overflade, der er arrangeret til at være i elektrisk kontakt (13; 31; 42) med kroppen af en person, og transmitteren yderligere er arrangeret til at kunne påtrykke en vekselspænding mellem den indre elektrode og denne overflade, samtidigt måle kapacitansen mellem sensorens indre elektrode og denne krop og udregne status for tilstedeværelsen af et stof, for eksempel fæces, mellem den indre elektrode og kroppen på baggrund af den målte kapacitans.

3. System ifølge krav 1, hvor sensoren yderligere omfatter en overflade, der er arrangeret til at være i elektrisk kontakt (13; 31; 42) med kroppen af en person, og transmitteren yderligere er arrangeret til at kunne måle en ohmsk modstand mellem den indre elektrode og denne overflade og udregne status for tilstedeværelsen af et stof, for eksempel fæces, mellem den indre elektrode og kroppen på baggrund af den målte modstand.

4. System ifølge krav 2 eller 3, hvor en temperaturmåler er arrangeret i forbindelse med den overflade, der er arrangeret til at være i elektrisk kontakt med kroppen af en person.

5. System ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor transmitteren yderligere er arrangeret til at kunne transmittere signaler, der er repræsentative for de udregnede statusser, trådløst til en eller flere overvågningsstationer.

6. System ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor transmitteren er udstyret med et gyroskop og/eller et accelerometer.

7. System ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor signalet, der er repræsentativt for mængden af væske i fyldstoffet, repræsenterer en absolut væskemængde som f.eks. 300 ml.

8. System ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, hvor signalet, der er repræsentativt for mængden af væske i fyldstoffet, repræsenterer en relativ væskemængde som f.eks. 20 % af det absorberende materiales samlede kapacitet.

9. System ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor sensoren er placeret på overfladen af en ble på den side, der vender mod brugeren af bleen, og/eller på den side, der vender bort fra brugeren af bleen.

10. System ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8, hvor sensoren er placeret inden for overfladen af en ble, men uden for det absorberende materiale i bleen på den side, der vender mod brugeren af bleen, og/eller på den side, der vender bort fra brugeren af bleen.

11. Fremgangsmåde til måling og registrering af mængden af væske i et absorberende materiale, for eksempel et fyldstof (24) i en ble (17; 35; 49), hvilken fremgangsmåde omfatter de følgende trin: påtrykning af en vekselspænding mellem to flade elektroder, der er indkapslet i en sensor og arrangeret med fladerne mod hinanden på hver sin side af et dielektrikum, hvor sensoren er arrangeret omkring det absorberende materiale, således at den indre elektrode er placeret mellem det absorberende lag og den ydre elektrode, uden at nogle af elektroderne er i direkte fysisk kontakt med det absorberende lag, samtidig måling af kapacitansen mellem de to elektroder, og udregning af status for mængden af væske i det absorberende materiale på baggrund af den målte kapacitans.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, yderligere omfattende følgende trin: påtrykning af en vekselspænding mellem en elektrode og en overflade, der er i elektrisk kontakt med kroppen af en person, samtidig måling af kapacitansen mellem elektroden og denne overflade, og udregning af status for tilstedeværelsen af et stof, for eksempel fæces, mellem den indre elektrode og kroppen på baggrund af den målte kapacitans.