DK176455B1 - Dieseloliesammensætning - Google Patents

Description

DK 176455 B1 100-1-η δΟ -I* oJ-=-

VOL% ADDITIV

~^>— INDEHOLDER 0,13% VAND —O— INDEHOLDER 0,23 % VAND —Δ— INDEHOLDER 0,33% VAND

DK 176455 B1

Titel: Dieseloliesammensætninq Teknisk område 5 Den foreliggende opfindelse angår en brændselssammensætning på basis af dieselolie til anvendelse i forbrændingsmotorer.

Kort beskrivelse af beslægtet teknik 10 Konventionelle dieselolier anvendes overalt i verden i forbrændingsmotorer til fremdrift af mange forskellige køretøjer som f.eks. landbrugsudstyr, personbiler, busser, lastvogne og konstruktionsudstyr. Der er generelt to konventionelle dieselolier, der anvendes i denne type af køretøjer, dvs. nr. 1 dieselolie og nr. 2 dieselolie. Konventionelle dieselolier er imidlertid misbilliget af både forbrugere 15 og myndigheder på grund af den kraftige motorstøj og skadelige emissioner (røg), som forårsages ved forbrænding af olien og den vanskelige start under kolde vejrbetingelser. Benzin har derfor vundet vid udbredelse og dominerer i dag markedet for brændsler, der anvendes i forbrændingsmotorer. Dieselforbrændingsmotorer giver imidlertid mærkbare fordele i forhold til motorer, der 20 bruger benzinbrændsler, indbefattet forbedrede energieffektiviteter. Dieselolier indeholder højere energi end benzin, hvor en typisk gallon af nr. 2 diesel indeholder over 140.000 Btus sammenlignet med 115.000 Btus i en gallon benzin.

Der er blevet udviklet hybride dieselolieformuleringer for at takle forskellige 25 problemer, der er forbundet med dieselbrændsler og deres forbrænding. For eksempel er der af hensyn til økonomien, forbrændingskarakteristikken og tilgængeligheden blevet anvendt ethanol i hybride dieselolieformuleringer. Medens vandfrit ethanol og dieselolie er blandbare ved stuetemperatur, kan spormængder af vand i blandingen forårsage faseadskillelse, når ethanol blandes 30 med dieselolien. Endvidere er det således, at efterhånden som temperaturen nedsættes, formindskes oliens tolerance til optagelse af vand. Vand, der er til stede i dieselolien, udskiller sig på uønsket måde fra olien til dannelse af et 2 DK 176455 B1 ublandbart lag. Dette vandaggregat er uønsket, da det fører til uregelmæssig forbrænding, udslip som følge af dårlig forbrænding og kan korrodere komponenter i oliens distributionssystem, lagersystem og i forbrændingsmotoren.

5 For at løse vandforureningsproblemet tilsætter den konventionelle dieselolieindustri typisk afemulgeringsmidler, som afviser vand til et separat lag under lagring, Dette giver imidlertid kun lidt eller ingen beskyttelse mod udsættelse for vand under oliens anvendelse. Tilstedeværelse af udskilt vand i en kompressionstændingsdieselmotor giver et pludseligt tab af drivkraft og uregelmæssig 10 køreevne. Derfor tyder teknik, baseret på at integrere vandet i dieselolien frem for at afvise den fra olien, på at give bedre præstation og forbrændingsegenskaber.

Hybride dieselolieemulsioner og mikroemulsioner er blevet udviklet for at for-15 bedre dieseloliers vandtolerance. Sådanne emulsioner og mikroemulsioner indbefatter f.eks. en blanding af dieselolien, vand, en alkohol og en kombination af overfladeaktive midler opbygget af forskellige salte af langkædede fedtsy rer. Se f.eks. US patent nr. 4.083.698. US patent nr. 4.451.265 beskriver en mikroemulsion, der indeholder dieselolie, vand, vandblandbare alkoholer og et 20 overfladeaktivt system under anvendelse af Ν,Ν-dimethylethanolamin og et langkædet fedtsyrestof. En vigtig ulempe ved olieformuleringer som emulsion eller mikroemulsion er imidlertid manglen på stabilitet (dvs. temperaturstabilitet og tidsstabilitet) under den type af betingelser, som olieformuleringer kan forventes at komme ud for. I almindelighed har mikroemulsioner en tendens til at 25 af-emulgere (skille) under forøgede tryk, såsom dem der forekommer i kompressionstændingsdieselmotorer. Mikroemulsioner har også tendens til at afemulgere ved høje og lave temperaturer. Bestræbelser for at stabilisere mikroemulsioner over et temperaturområde fra -20° til +70°C anvises af US patent nr. 4.744.796. Til trods for disse fremskridt har emulsioner og mikroemul-30 sioner imidlertid fysiske egenskaber, der begrænser deres anvendelse i umodi-ficerede forbrændingsmotorer.

3 DK 176455 B1

Endvidere kræver hybride dieselolieformuleringer tidsomfattende og energiomfattende fremstillingsprocedurer. Da det er meget vanskeligt at homogenisere en blanding af en lavmolekylær alkohol, såsom ethanol, og hydrocarboner med højere molekylvægt, såsom dieselolie, kræver de fleste emulsions- og mikroe-5 mulsionsolier omfattende blandingsoperationer under anvendelse af et emulgeringsmiddel. For eksempel fremstilles sådanne emulsioner typisk ved kraftig blanding, recirkulation og opvarmning (f.eks. til en temperatur på ca. 50°C eller mere, f.eks. ca. 72°C) i ca. 20 minutter for at give en homogeniseret emulsion, der sædvanligvis forekommer opak. Denne energitunge fremgangsmåde over-10 føres til en betydningsfuld økonomisk byrde, hvilket giver et produkt med kun lille eller slet ingen kommerciel levedygtighed.

Fra DE 2949118 kendes en brændelssammensætning, der indeholder dieselolie, ethanol og et stabiliseringsmiddel, der er en Cg-Cn oxoalkohol med en mol 15 EO, dvs. fremstillet ved ethoxylering af en C8-Cio α-olefinblanding. GB 2 217 229 A anviser ligeledes en brændselssammensætning, der omfatter dieselolie og eventuelt ethanol stabiliseret med en ethoxyleret alkohol i form af et kommercielt blandingsprodukt med f.eks. 9-11 carbonatomer. Som der fremgår af forsøgsresultaterne i eksempel 7, giver stabilisering af sådanne brændsels-20 sammensætninger med en enkelt type ethoxyleret alkohol med en given etho-xyleringsgrad (stabilliseringsadditiv A, B og C) ikke tilfredsstillende stabilitet, idet både uklarhedspunktet og faseadskillestemperaturen er for høje.

Det ville således være ønskeligt at tilvejebringe en temperaturstabil og tidssta-25 bil klar dieseloliesammensætning til anvendelse i forbrændingsmotorer, og fortrinsvis umodificerede forbrændingsmotorer, som på mere tæt måde efterligner konventionel dieselolies fysiske egenskaber og alligevel anvender mindre af den faktiske basisdieselolie. Det ville yderligere være ønskeligt at tilvejebringe en dieselolieformulering, der kan rumme eller forlige sig med vandforurening.

30 Det ville endvidere være ønskeligt at tilvejebringe en brændselsammensætning, der har forbedret udstødning i sammenligning med en basisdieselolie (enten nr. 1 dieselolie eller nr. 2 dieselolie). Derudover vil det være ønskeligt at til- 4 DK 176455 B1 vejebringe en brændselsammensætning, som kan fremstilles let uden behov for energitunge blandingsprocedurer.

Kort beskrivelse af opfindelsen 5

Opfindelsen angår en opløseliggjort brændselsammensætning. Bestanddelene i brændselsopløsningen indbefatter en dieselolie, ethanol, et stabiliserende additiv og eventuelt en alkylester af en fedtsyre og/eller et co-opløsningsmiddel.

10 Stabiliseringsadditivet er en blanding, der indbefatter to forskellige ethoxylerede fedtalkoholer med en hydrocarbonkædelængde på 9 til 13 carbonatomer til stede i et molforhold i forhold til hinanden på 1:3 til 3:1, begge inklusive. Blandingen indbefatter også 0 rumfangsprocent (voi%) til ca. 10 vol%, begge inklusive, beregnet på blandingens rumfang, af en cetanforstærker (centanbooster), 15 og kan indeholde 0 vol% til mindre end 5 vol% demulgeringsmiddel regnet på blandings rumfang.

Co-opløsningsmidlet, når et sådant er til stede, vælges fra gruppen bestående af alkylalkoholer med en hydrocarbonkædelængde på ca. 3 til ca. 6, begge in-20 klusive, såsom tertiær butylalkohol, naphtha, γ-valerolacton, petroleum, hydro-carboner med en kædelængde på over ca. 50 og blandinger deraf.

Typisk er dieselolie til stede i opløsningen i en mængde på ca. 60 vol% til ca.

95 vol%, ethanol er til stede i opløsningen i en mængde på ca. 3 vol% til ca. 18 25 vol%, stabiliseringsadditivet er til stede i opløsningen i en mængde på ca. 0,5 vol% til ca. 10 vol%, alkylesteren af en fedtsyre er til stede i opløsningen i en mængde på ca. 0 vol% til ca. 5,5 vol% og co-opløsningsmidlet er til stede i opløsningen i en mængde på ca. 0 vol% til ca. 10 vol%, regnet på sammensætningens samlede rumfang.

30 5 DK 176455 B1

Yderligere træk og fordele ved opfindelsen vil fremgå for fagmanden ved læsning af følgende detaljerede beskrivelse taget i sammenhæng med eksemplerne og de vedføjede krav. Det bør bemærkes, at medens opfindelsen vil kunne anvendes i udførelsesformer af forskellig art, er der i det følgende beskrevet 5 specifikke eksempler på opfindelsen med den forståelse, at den foreliggende offentliggørelse er beregnet som illustrerende og ikke beregnet til at begrænse opfindelsen til de her beskrevne specifikke udførelsesformer.

Kort beskrivelse af tegningen 10

Den eneste figur er kurve over faseadskillelsestemperatur mod koncentrationen af et stabiliseringsadditiv for brændsler ifølge opfindelsen indeholdende forskellige mængder vand.

15 Detaljeret beskrivelse af foretrukne udførelsesformer

En opløseliggjort dieseloliesammensætning ifølge opfindelsen er en opløsning, der indbefatter en dieselolie, ethanol, et stabiliseringsadditiv og eventuelt en al-kylester af en fedtsyre, fortrinsvis ethylsojaester eller methylsojaester, afledt 20 ved transforestring af sojabønneolie i nærværelse af ethanol eller methanol og/eiler et co-opløsningsmiddel. Stabiliseringsadditivet er enten en blanding, eller en kombination af blandingen og et polymermateriaie i afhængighed af forskellige faktorer, som f.eks. indbefatter dieseloliens cetantal og mængden af vand, der er til stede i opløsningen. Stabiliseringsadditivet kan også betragtes 25 som et blandingsadditiv, da det muliggør "plask'-blanding af ethanolet med dieselolien uden behov for en omfattende mekanisk blanding, recirkulation og/eller opvarmning.

Stabiliseringsadditivet er en blanding, der indbefatter to forskellig ethoxylerede 30 fedtalkoholer med en hydrocarbonkædelængde på 9 til 13 carbonatomer til stede i et molforhold i forhold til hinanden på 1:3 til 3:1. Blandingen indbefatter også 0 vol% til 10 vol%, begge inklusive, regnet på blandingens rumfang, afen 6 DK 176455 B1 centanforstærker, og 0 til mindre end 5 vol% demulgeringsmiddel, regnet på blandingen rumfang. Blandingen kan også anvendes sammen med det polymere stabiliseringsadditiv, der er nærmere beskrevet i den afdelte patentansøgning DK PA 2007 00053. Dette polymere stabiliseringsadditiv er et reaktions-5 produkt af (a) en blanding af en ethoxyleret alkohol og et amid, hvor den etho-xylerede alkohol indbefatter mindst ca. 75 vægt% af mindst en lineær ligekæ-det alkohol med en hydrocarbonkædelængde på ca. 9 til ca. 15 carbonatomer, og hvor amidet er et i det væsentlige ækvimolært reaktionsprodukt af en alko-holamin og en alkylester af en fedtsyre; og (b) en ethoxyleret fedtsyre eller et 10 derivat deraf med en hydrocarbonkasdelængde på ca. 9 til ca. 15 carbonatomer.

Co-opløsningsmidlet, når dette er til stede, vælges fortrinsvis fra gruppen bestående af alkylalkoholer med en hydrocarbonkædelængde på ca. 3 til ca. 6, 15 begge inklusive, såsom f.eks. tertiær butylalkohol; naphtha; γ-valerolacton, petroleum, hydrocarboner med en kædelængde på mere end ca. 50; og blandinger deraf.

Generelt er dieselolie til stede i opløsningen i en mængde på ca. 60 vol% til ca.

20 95 vol%, begge inklusive, ethanolet er til stede i opløsningen i en mængde på ca. 3 vol% til ca. 18 vol%, begge inklusive, alkylesteren af en fedtsyre er til stede i opløsningen i en mængde på ca. 0 vol% til ca. 5,5 vol%, begge inklusive, og co-opløsningsmidlet er til stede i opløsningen i en mængde på ca. 0 vol% til ca. 10 vol%, begge inklusive, regnet på sammensætningens samlede rumfang.

25

Der kan anvendes en hvilken som helst dieselolie i brændselssammensætningen ifølge opfindelsen i afhængighed af den pågældende motoranvendelse, men dieselolie nr. 1 og/eller dieselolie nr. 2 anvendes fortrinsvis i brændsels-sammensætningen ifølge opfindelsen. Dieselolie opnås generelt ved destillati-30 on af jordolie og er opbygget af et antal langkædede hydrocarboner (f.eks. uforgrenede paraffiner). Dens effektivitet måles ved cetanbedømmelse (dvs. cetantallet). Velegnede dieselolier til anvendelse ifølge opfindelsen har generelt 7 DK 176455 B1 et cetantal på ca. 25 til ca. 60, fortrinsvis ca. 40 til ca. 50. Den mængde dieselolie, der iblandes til dannelse af brændselssammensætningen ifølge opfindelsen, er fortrinsvis til stede i opløsningen i et område fra ca. 65 vol% til ca. 89 vol%, begge inklusive, beregnet på brændselssammensætningens samlede 5 rumfang. Ifølge en foretrukket udførelsesform er mængden af diesel, der er til stede i opløsningen, i området fra ca. 72 vol% til ca. 89 vol%, mere foretrukket ca. 78,5 vol% til ca. 86 vol% og mest foretrukket ca. 82,6 vol% til ca. 85 vol%, regnet på brændselssammensætningens samlede rumfang. Ved en anden fo-retrukken udførelsesform er mængden af diesel, der er til stede i opløsningen, i 10 området fra ca. 60 vol% til ca. 84 vol%, og mere foretrukket ca. 67 vol% til ca.

78,5 vol% og mest foretrukket ca. 69 vol% til ca. 74,6 vol%, regnet på brændselssammensætningens samlede rumfang.

Brændselssammensætningen ifølge opfindelsen indbefatter også ethanol.

15 Ethanol fremstilles typisk ved fermentering af sukkerarter udvundet fra korn eller andre biomassematerialer. Ethanol egnet til anvendelse ifølge opfindelsen indbefatter fortrinsvis ethanol af brændselskvalitet udvundet ved gær- eller bakteriefermentering af stivelsesbaserede 6-carbon-sukkerarter. Sådanne stivelsesbaserede 6-carbon-sukkerarter kan udvindes fra majs, sukkerrør og sukker-20 roe. Alternativt kan ethanol af brændselskvalitet fremstilles ved kendt fortyndet sur og/eller koncentreret sur og/eller enzymatisk hydrolyse af et særligt biomassemateriale, der er kendt som lignocellulosemateriale. Biomasse kan opsamles fra industrielle affaldskilder indbefattet f.eks. celluloseholdige dele af kommunalt fast affald, indbefattet affaldspapir, papirslam og savsmuld. Endvi-25 dere kan biomasse opsamles fra landbrugsrester indbefattet f.eks. avner, -bagasse og papirmølleslam.

Et velegnet ethanol af brændselskvalitet kan indeholde ca. 0,8 til 1,2 vægt% vand (i det følgende betegnet som "vandfrit ethanol"). Alternativt kan et andet 30 ethanol af brændselskvalitet indeholde højere mængder vand op til ca. 5 vægt% (i det følgende betegnet som "vandigt ethanol").

8 DK 176455 B1 Når vandigt ethanol af brændselskvalitet blandes, er det foretrukne stabiliseringsmiddel reaktionsproduktet af (a) en blanding af en ethoxyleret alkohol og et amid, hvor den ethoxylerede alkohol indbefatter mindst ca. 75 vægt% af mindst en lineær ligekædet alkohol med en hydrocarbonkædelængde på ca. 9 5 til ca. 15 carbonatomer, og hvor amidet er et i det væsentlige ækvimolært reaktionsprodukt af en alkoholamin og en alkylester af en fedtsyre, og (b) en ethoxyleret fedtsyre eller et derivat deraf med en hydrocarbonkædelængde på ca. 9 til ca. 15 carbonatomer. De særlige reaktanter, der omfatter dette additiv og deres specifikke andele, bestemmes ved opbygningen af brændselsammensæt-10 ningen, f.eks. den mængde vand, der er til stede i sammensætningen. Det særlige additiv beskrives mere detaljeret nedenfor.

Hidtil har anvendelsen af vandigt ethanol i kombination med en dieselolie givet problemer, hvor ethanol/dieselolie-blandingen på uønsket måde ville skille ad i 15 to adskilte faser og gøre den resulterende blanding uegnet til anvendelse som brændsel. I kombination med det særlige additiv (og alkylesteren af en fedtsyre og/eller co-opløsningsmidlet, når disse er til stede), kan vandigt ethanol blandes på tilfredsstillende måde med konventionel dieselolie uden at danne to faser. Ganske overraskende har det vist sig, at vandigt ethanol af brændselskva-20 litet kan bibringe ønskelige forbrændingsegenskaber hos den samlede brændselsammensætning, såsom forbedret brændselsstabilitet, lavere udslip af partikelformet stof og NOXl forbedrede antibankningsegenskaber og/eller forbedrede antifryseegenskaber.

25 Generelt er mængden af ethanol af brændselskvalitet, som blandes i til dannelse af brændselssammensætningen ifølge opfindelsen, fortrinsvis i et område fra ca. 3 vol% til ca. 20 vol%, begge inklusive, regnet på brændselssammensætningens samlede rumfang. Ifølge en foretrukket udførelsesform er mængden af ethanol af brændselskvalitet til stede i opløsningen i et område fra ca. 3 30 vol% til ca. 18 vol% og mere foretrukket ca. 13 vol% til ca. 16 vol% og mest foretrukket ca. 14 vol% til ca. 15 vol%, regnet på brændselssammensætningens samlede rumfang.

DK 176455 B1 g

Uden at det er intentionen at binde sig til nogen speciel teori, antages det, at de forskellige langkædede hydrocarboner, som udgør dieselolien, har svagt ladede steder (i det følgende betegnet som "hydrogenbindingssteder"), som, når de f.eks. blandes med en alkohol, såsom ethanol, frastøder ethanolets hydroxyl-5 gruppe. Ved at frastøde alkoholmolekyler sikrer de ladede molekylbindingsste-der en uønsket tofaset blanding af olien og ethanolet.

De langkædede hydrocarboner indeholder også nogle neutraliserede hydrogenbindingssteder, som er til rådighed til dannelse af van der Waalsske bindin-10 ger eller hydrogenbinding med ethanol. Jo højere antal af hydrogenbindingssteder, der er til rådighed til binding med ethanol, jo mere ethanol kan der opløseliggøres med et givent rumfang dieselolie. Hvis det f.eks. antages, at en dieselolie A har x antal hydrogen bindingssteder tilgængelige til binding med ethanol, kan dieselolie A opløseliggøre (y) dele ethanol per del olie. Hvis en anden 15 dieselolie (dieselolie B) har 10x antal hydrogenbindingssteder tilgængelige til binding med ethanol, så antages det, at dieselolie B kan opløseliggøre mere end y dele (f.eks. 10y dele) ethanol per del olie. Ifølge denne teori kræves der mindre dieselolie i en dieselolie/ethanol-blanding, hvor der er et højt antal af hydrogenbindingssteder til rådighed til binding med ethanol. I overensstemmel-20 se hermed vil et højere rumfang af ethanol på ønskelig måde være til stede i blandingen, og blandingen vil have mindre dieselolie.

Imidlertid er koncentrationen af tilgængelige bindingssteder i en given dieselolie en funktion af dens molekylære sammensætning og dens elektrokemiske 25 egenskaber. Medens den molekylære sammensætning afen given dieselolie er fastlagt, når først dieselolien er fremstillet, kan der manipuleres med dens elek-trokemiske egenskaber og dermed dens kapacitet til at opløseliggøre ethanol ved hjælp af brændsler med eksterne additivsystemer som beskrevet med opfindelsen.

30

Ethoxylatgrupper, der f.eks. findes i ethoxylerede fedtsyrer eller ethoxylerede fedtalkoholer, har interaktion med og neutraliserer de ladede hydrogenbin- 10 DK 176455 B1 dingssteder. En ethoxylatgruppe kan neutralisere i det væsentlige alle hydrogenbindingsstederne på et langkædet hydrocarbonmolekyle på basis af en kaskademekanisme. Elektroner, der er forbundet med hvert af de positivt ladede hydrogenbindingssteder, vil vandre for at kompensere for neutralisationen af et 5 hydrogenbindingssted. Da vandringen aldrig er statisk (dvs. den er i konstant bevægelse eller flydende), er den samlede virkning, at alle hydrogenbindingssteder på molekylet ses at være (og opfører sig som om de var) neutraliserede, og de er derfor tilgængelige for covalent binding med ethanol.

10 Binding af ethanol og dieselolie kan forekomme som et resultat af såvel covalent binding som ved de om end svage van der Waalsske kræfter.

Covalent binding forekommer, når elektronerne deles af atomkernerne i hydro-xylgruppen og hydrogenbindingsstedet. Covalent binding giver ingen ændring i 15 brændselssammensætningens morfologi og gør det muligt for den langkædede hydrocarbon at bibeholde sine fysiske egenskaber. I modsætning hertil er ionbinding en betydelig kraftigere binding og giver på uønsket måde en morfologisk forandring af brændselssammensætningen. Van der Waalsske kræfter er svage elektromagnetiske kræfter, der giver forening af to forskellige molekyler.

20 Hvis der ikke er noget vand til stede i dieselolie/ethanol-blandingen, vil alle de neutraliserede hydrogenbindingssteder være til rådighed til binding med ethanol. Når der imidlertid er vand til stede i blandingen, selv i spormængder, danner de tilgængelige hydrogenbindingssteder fortrinsvis hydrogenbindinger med vandmolekyler i stedet for med ethanol. Således reducerer tilstedeværelsen af 25 vand i dieselolie/ethanol-blandingen antallet af tilgængelige hydrogenbindingssteder til binding med ethanol.

Præferencen for vandmolekyler i forhold til ethanolmolekyler antages at eksistere, fordi vandmolekyler giver to hydrogenatomer bundet til et oxygenatom til 30 covalent binding, medens ethanol kun giver et hydrogenatom bundet til et oxygenatom. Sammenkoblet med den mindre molekylestørrelse sammenlignet med et ethanolmolekyle giver dette en betydelig kraftigere covalent binding 11 DK 176455 B1 med vand. Derfor er hydrogenbindingen mellem vandmolekylet og hydrogenbindingsstedet vanskeligere at bryde, fordi der er to hydrogenatomer, som tager del i bindingen med den langkædede hydrocarbons hydrogengruppe. I afhængighed af blandingens temperatur kan der fremkomme en tofaset væske i 5 stedet for den ønskede homogene, klare opløsning.

I en simpel dieselolie/ethanol-blanding forværres tilstedeværelsen af vand og dets virkning på blandingen ved lavere temperaturer hos blandingen, navnlig under 4°C. Da vand i modsætning til enhver af de øvrige brændselsbestandde-10 le kan forekomme i tre adskilte faser, når temperaturen er ved eller i nærheden af dets frysepunkt og ved atmosfærisk tryk, vil blandingen blive en opak tofaset blanding. Ved eller i nærheden af sit frysepunkt konkurrerer vandmolekyler mere ivrigt om de tilgængelige hydrogenbindingssteder på de langkædede hydro-carbonmolekyler og gør det således vanskeligere at opløseliggøre ethanol.

15 Når først temperaturen er blevet sænket og der med præference fremkommer hydrogenbinding med vandmolekyler i stedet for ethanol, er hydrogenbindingen mellem vand og den langkædede hydrocarbon meget vanskelig at bryde af de ovenfor angivne grunde. Den samme binding mellem ethanol og det langkæ-20 dede hydrocarbonmolekyle er lettere at bryde. Selv når blandingens temperatur vender tilbage til dens oprindelige tilstand, er hydrogenbindingen med vand imidlertid ikke tilbøjelig til at bryde som følge af dens styrke. Dette kan iagttages fysisk ved den kendsgerning, at dieselolie/ethanol-blandingen forbliver som en uklar, opak suspension i en forlænget tidsperiode, efter at temperaturen er 25 blevet hævet.

Uden at det er intentionen at binde sig til nogen speciel teori, antages det, at stabiliseringsadditivet og co-opløsningsmidlet, når dette er til stede, indvirker på vandmolekylernes evne til at konkurrere om tilgængelige bindingssteder, uan-30 set hvad temperaturen er. Endvidere har det vist sig, at stabiliseringsadditivet og eventuelt alkylesteren af en fedtsyre i brændselssammensætningerne ifølge opfindelsen giver ethoxylater til neutralisation af positivt ladede hydrogenbin- 12 DK 176455 B1 dingssteder og sikrer, at der er et tilstrækkeligt antal af hydrogenbindingssteder til rådighed til trods for tilstedeværelsen af vand. Højere rumfang af stabiliseringsadditivet antages at sikre, at der er et større antal hydrogenbindingssteder tilgængelige for covalent binding med ethanol.

5

Et foretrukket co-opløsningsmiddel er et materiale, der er valgt fra gruppen, der omfatter, i det væsentlige består af og/eller består af alkylalkoholer med en hy-drocarbonkædelængde på ca. 3 til ca. 6, begge inklusive, såsom tertiær buty-lalkohol, naphtha, γ-valerolacton, petroleum, hydrocarboner med en kæde-10 længde, der er større end ca. 50, og blandinger deraf. Co-opløsningsmidlet kan erhverves fra petrokemiske kilder, og/eller kilder der kan fornys, udvundet fra biomassematerialer. Co-opløsningsmidlet, der anvendes ved opfindelsen, er til stede i opløsningen i små mængder, hvis det i det hele taget anvendes, når man sammenligner med brændselssammensætningens øvrige bestanddele, 15 såsom dieselolien og ethanolet. Det bør bemærkes, at co-opløsningsmidlet ikke er nødvendigt til opnåelse af de ønskede resultater. Tilstedeværelse af co-opløsningsmidlet giver imidlertid ønskede tids- og temperatur-stabilitetspuffere for brændselssammensætningens ethanol- og hydrocarbon-bestanddele. Tilstedeværelsen af co-opløsningsmidler forstærker også visse nøgleegenskaber 20 hos den blandede brændselssammensætning såsom brændslets smøreegenskaber (olieagtighed; glathed) og brændslets flydeegenskaber (f.eks. viskositet), som hæver et brændsel af regulær kvalitet til specifikationerne for pre-mium-kvalitet.

25 Generelt er mængden af co-opløsningsmidlet indblandet til dannelse af brændselssammensætningen ifølge opfindelsen, fortrinsvis i området fra 0 vol% til ca.

10 vol%, begge inklusive, regnet på brændselssammensætningens samlede rumfang. Mere foretrukket ligger imidlertid mængden af tilstedeværende co-opløsningsmiddel i opløsningen i et område fra ca. 6 vol% til ca. 8 vol% og 30 mest foretrukket ca. 6,9 vol% til ca. 7,5 vol%, regnet på brændselssammensætningens samlede rumfang.

13 DK 176455 B1

Brændselssammensætningen ifølge opfindelsen indbefatter også et stabiliseringsadditiv til blandt andet at homogenisere brændselssammensætningens bestanddele. Additivet er valgt fra to grupper af materialer, hvor det ene er et polymert materiale, og det andet er en blanding af fedtsyrealkoholer, et cetan-5 forstærkningsmiddel og en demulgator. Stabiliseringsadditivet kan også indbefatte en kombination af blandingen og polymermaterialet. Generelt er additivet til stede i opløsningen i området fra omkring ca, 0,5 vol% til ca. 10 vol%, begge inklusive, regnet på brændselssammensætningens samlede rumfang.

10 Når sammensætningen ikke indeholder co-opløsningsmiddel, er det foretrukne stabiliseringsmiddel det polymere additiv, der er beskrevet nedenfor, og det er til stede i opløsningen i en mængde fra ca. 0,5 vol% til ca. 10 vol%, begge inklusive, regnet på sammensætningens samlede rumfang. Mere foretrukket er det polymere additiv til stede i en mængde på ca. 0,7 vol% til ca. 5,35 vol% og 15 mest foretrukket ca. 1,2 vol% til ca. 2,25 vol%, regnet på sammensætningens samlede rumfang.

Når sammensætningen indeholder et co-opløsningsmiddel, kan stabiliseringsmidlet være blandingen alene, det polymere materiale alene eller en kombina-20 tion af blandingen og det polymere materiale. I et sådant tilfælde er stabiliseringsmidlet til stede i opløsningen i en mængde fra ca. 0,5 vol% til ca. 7,5 vol%, begge inklusive, regnet på sammensætningens samlede rumfang. Mere foretrukket er det polymere additiv til stede i opløsningen i en mængde på ca. 1 vol% til ca. 6 vol% og mest foretrukket ca. 3 vol% til ca. 6 vol%, regnet på 25 sammensætningens samlede rumfang.

Det polymere materiale indbefatter en ethoxyleret alkohol, der omfatter mindst ca. 75 vægt% af mindst en lineær, ligekædet alkohol med en hydrocarbonkæ-delængde på ca. 9 til ca. 15 carbonatomer og en i det væsentlige ækvimolær (i 30 forhold til alkoholen) mængde af et amid dannet ved at omsætte en alkohola-min med en ækvimolær mængde af en alkylester af en fedtsyre, fortrinsvis ved en reaktionstemperatur på ca. 100°C til ca. 110°C. Derudover indbefatter mate- 14 DK 176455 B1 rialet en ækvimolær mængde af en ethoxyleret fedtsyre dannet ved at omsætte en umodificeret fedtsyre med ethylenoxid. Fortrinsvis indbefatter materialet ækvimolære mængder af hver af den ethoxylerede alkohol, amidet og den ethoxylerede fedtsyre.

5

Materialet og metoder til fremstilling af det polymere materiale er beskrevet mere detaljeret i US 6.074.445 A (Ahmed), 13. juni 2000. Kort fortalt fremstilles materialet ved at danne et reaktionsprodukt af i det væsentlige ækvimolære mængder af den ethoxylerede alkohol og amidet, fortrinsvis ved en temperatur 10 på ca. 55°C til ca. 58°C og ved efterfølgende isotermt at omsætte det resulterende produkt med en ækvimolær mængde af den ethoxylerede fedtsyre. Ved fremstillingen af materialet virker den ethoxylerede alkohol og fedtsyren som monomerer, medens amidet tjener som kædeinitiator. Hver af alkoholen, amidet og fedtsyren kan opløses i et opløsningsmiddel med henblik på at lette 15 fremstillingen af det polymere materiale i industriel målestok.

Den umodificerede fedtsyre og alkoholen ethoxyleres under anvendelse af et ethoxyleringsmiddel, såsom ethylenoxid, før dannelse af materialet. Materialets samlede ethoxyleringsgrad maksimeres fortrinsvis til opnåelse af maksimal op-20 løseliggørelse af vand uden skadelig påvirkning af brændselssammensætningens præstationsegenskaber. Forøgelse af ethoxyleringsgraden har tendens til at give en uønsket faseændring hos ethoxylerede højere alkoholer og fedtsyrer fra en væske til et faststof, hvilket begrænser dets anvendelse i brændselssammensætningen. Ulempen ved at have en lav ethoxyleringsgrad er, at der 25 behøves højere mængder af materiale til opnåelse af det ønskede resultat, Højere koncentrationer af materialet til en given anvendelse er begrænset både af prisen og lovmæssige bestemmelser. For eksempel skal et hvilket som helst stof, der tilsættes i mængder på over 0,25%, rapporteres med en evaluering af dets fulde livstidscyklus ifølge de miljømæssige bestemmelser, hvilket yder-30 ligere kunne begrænse det polymere materiales kommercielle levedygtighed.

15 DK 176455 B1

Kommercielt tilgængelige kilder for alkoholer, der anvender både ligekædede og forgrenede syntetiske alkoholer (dvs. isomerer) og/eller naturligt forekommende alkoholer, såsom oleylalkohol, laurylalkohol, cetylalkohol, stearylalkohol og andre alkoholer afledt af højere fedtsyrer. Kommercielt tilgængelige alkoho-5 ler, såsom SYNPERONIC 91/2,5 og SYNPERONIC A3, som fremstilles af ICI Chemicals, og DOBANAL 91/2,5, der fremstilles af Shell Chemical, indeholder store mængder af isomerer. For eksempel indeholder SYPERONIC-klassen af alkoholer så meget som 50 vægt% forgrenede isomerer. Tilstedeværelse af forgrenede isomerer i polymermaterialet er uønsket, da forgrenede isomerer 10 begrænser graden af ethoxylering, som kan opnås, før der indtræder en faseændring fra en væske til et faststof.

NEODOL-klassen af alkoholer, såsom produkterne NEODOL 91-2,5 og NEO-DOL 1-3, har lave koncentrationer af forgrenede isomerer og har typisk en kon-15 centration af lineær ligekædet alkohol på ca. 75 vægt% til ca. 85 vægt% og en gennemsnitlig molekylvægt på 160. (NEODOL-klassen af alkoholer er ethoxyle-rede til en ethoxyleringsgrad på 2,5 eller 3,0 per mol alkohol, som repræsenteret med henholdsvis "91-2,5" og "1-3"). De fleste andre kommercielt tilgængelige alkoholer har molekylvægte, der overskrider 200. Det er imidlertid fastslået, 20 at alkoholerne med lavere molekylvægt vil tillade en højere ethyleringsgrad, uden at der indtræder faseændring fra en væske til et faststof. Således bør den ethoxylerede alkohol fortrinsvis have en molekylvægt på mindre end ca. 200, og i høj grad foretrukket mindre end ca. 160. Forsøg på at opnå en højere ethoxyleringsgrad med en alkohol med højere molekylvægt vil resultere i start 25 på en faseændring ved lavere koncentrationer af ethoxyleringsmiddel, end tilfældet er med en alkohol med lavere molekylvægt.

Materialet fremstilles under anvendelse af ethoxylerede alkoholer med en så lav koncentration af molekyler med forgrenet kæde som muligt. Den ved frem-30 stilling af materialet anvendte ethoxylerede alkohol bør også have en så stor kædelængde som muligt uden at forøge viskositeten så meget, at der sker faseændring, hvor starten heraf typisk ses ved forøget overfladespænding. For- 16 DK 176455 B1 øget overfladespænding hos højere alkoholer resulterer i størkning af materialet og undertrykker blandingsegenskaberne og præstationsegenskaberne hos brændslet.

5 Konventionelle amider fremstilles ved at omsætte en fedtsyre med en alkoho-lamin i et 2:1 molforhold ved en temperatur mellem 160°C og 180°C. Sådanne amider er imidlertid forurenet med frie aminer, der ikke er ledende for ethoxyle-ring. Det har vist sig, at et superamid arbejder bedre end konventionelle amider (såsom ethanolamid, diethanolamid og triethanolamid) ved fremstillingen af det 10 polymere materiale. Superamider til anvendelse i det polymere materiale fremstilles fortrinsvis ved opvarmning af en alkylester af en fedtsyre med en ækvi-molær mængde af en alkoholamin (f.eks. ethanolamin) ved en temperatur på ca. 100°C til ca. 110°C. Superamider indeholder kun lidt eller ingen frie aminer.

15 En umodificeret højere fedtsyre eller et derivat deraf med en hydrocarbonkæ-delængde på mindst ca. 9 carbonatomer kan ethoxyleres under anvendelse af ethylenoxid i et molforhold på 7:1 (syv ethoxylatgrader per mol fedtsyre). Etho-xylering af umodificeret fedtsyre giver en 90-95% ethoxyleret fedtsyre. Imidlertid anvendes der til konventionelle ethoxylerede fedtsyrer ved fremstilling af de 20 hidtil kendte polymermaterialer en polyglycolether af en højre fedtsyre og ikke en umodificeret højere fedtsyre. Ethoxylering af en polyglycolether af en fedtsyre giver et sparsomt ethoxyleret slutprodukt. Desuden udviser de kommercielt tilgængelige ethoxylerede fedtsyrer baseret på polyglycolether signifikante lavere slutproduktudbytter som følge af tilstedeværelsen af frit polyethylenglycol.

25 En lavere ethoxyleringsgrad for fedtsyren giver en ringere effekt hos materialet og kræver derfor større mængder for at opnå samme resultat.

Den ethoxylerede alkohol og amidet blandes sammen under sådanne betingelser, at den dannede blanding ikke udsættes for faseomvending fra en flydende 30 opløsning til et faststof. Det har vist sig, at isotermisk blanding, såsom ved sammenblanding, af alkoholen og amidet ved en temperatur på ca. 55°C til ca.

58°C med forsigtig sammenblanding giver en opløsning, der ikke størkner, og 17 DK 176455 B1 at opløsningens viskositet ikke på signifikant måde ændres, når opløsningen afkøles til en temperatur under ca. 55°C til ca. 58°C. Hidtil har det ikke været muligt at skabe en sådan blanding, som ikke også var temperaturfølsom. En ethoxyleret fedtsyre bringes efterfølgende, såsom ved blanding, i kontakt med 5 blandingen ved en konstant temperatur på ca. 55°C til ca. 58°C for at give det polymere materiale.

Den særlige hydrocarbonkædelængde for hver af den ethoxylerede alkohol, den ethoxylerede fedtsyre og alkylesteren af en fedtsyre vælges fortrinsvis i 10 overensstemmelse med den sammensætningsmæssige opbygning af brændslet. Generelt antages det, at den valgte hydrocarbonkædelængde for den ethoxylerede alkohol og den ethoxylerede fedtsyre bør være ligesom den gennemsnitlige kædelængde for de hydrocarbonforbindelser, der udgør brændslet. Det antages også, at et endnu mere højtydende materiale kan fremstilles ved at 15 danne et individuelt additiv, der svarer til hver hydrocarbonbestanddel i brændslet, og ved efterfølgende at blande de dannede additiver til dannelse af et stabiliseringsadditiv baseret på den relative koncentration af hydrocarbon-bestanddelene i brændslet. Jo større variation der er mellem hydrocarbon-bestanddelene, jo mere ønskeligt ville det være, at fremstille en blanding af ad-20 ditiver svarende til de udvalgte hydrocarbonbestanddele i brændslet. Således vil det for en dieselolie, der vides at indeholde omkring 20 hydrocarbonbestanddele med kædelængder fra ca. 8 til ca. 30 carbonatomer, være fordelagtigt at fremstille et additiv til et antal af disse bestanddele og derpå blande additiverne til et stabiliseringsadditiv beregnet på den relative koncentration af 25 hver bestanddel.

Som et alternativ og/eller ved siden af det polymere materiale er således en blanding af ethoxylerede fedtalkoholer, en cetanforstærker og et demulge-ringsmiddel. Nærmere bestemt indbefatter blandingen to forskellige ethoxyle-30 rede fedtalkoholer med en hydrocarbonkædelængde på ca. 9 til ca. 13 carbonatomer, hvor de to alkoholer er til stede i et molforhold i forhold til hinanden på ca. 1:3 til ca. 3:1, begge inklusive. Fortrinsvis er hydrocarbonkædelængden for 18 DK 176455 B1 de ethoxylerede fedtalkoholer ca. 9 til ca. 11 carbonatomer. Blandingen indeholder også en cetanforstærker i en mængde på 0 vol% til ca. 10 vol%, regnet på blandingens rumfang. Desuden indbefatter blandingen også et demulge-ringsmiddel i en mængde på mindre end ca. 5 vol% og fortrinsvis mindre end 5 ca. 1 vol%, regnet på blandingens rumfang. Det er imidlertid muligt at fremstille blandingen uden cetanforstærker og at blande cetanforstærkeren direkte i sammensætningen.

En velegnet cetanforstærker til anvendelse i blandingen vælges fra gruppen 10 omfattende, i det væsentlige bestående af og/eller bestående af 2-ethylhexylnitrat, tert-butylperoxid, diethylenglycol-methylether, cyclohexanol og blandinger deraf. Mængden af cetanforstærker, som er til stede i blandingen, er en funktion af cetanværdien for den pågældende dieselolie og mængden af ethanol, der er til stede i den pågældende brændselssammensætning. Generelt 15 gælder, at jo lavere dieseloliens cetanværdi er, jo højere er mængden af cetanforstærker. Tilsvarende gælder, da ethanol typisk virker som et cetannedsæt-tende middel, at jo højre koncentrationen af ethanol er i opløsningen, jo mere cetanforstærker vil være nødvendig i blandingen. Når man f.eks. anvender en dieselolie med en cetanværdi på ca. 50 eller derover, er den foretrukne mæng-20 de cetanforstærker ca. 0,2 vol%, regnet på sammensætningens rumfang, medens, når cetanværdien for dieselolien er 40, vil den foretrukne mængde cetanforstærker være højere, såsom højere end ca. 0,35 vol%, regnet på sammensætningens rumfang. Mængder af cetanforstærker, der overskrider 0,5 vol%, er kommercielt uacceptable.

25

Brændselssammensætningen kan eventuelt indbefatte en alkylester af en fedtsyre. Fortrinsvis har alkylesteren af en fedtsyre en hydrocarbonkædelængde på ca. 4 til ca. 22 carbonatomer og fortrinsvis ca. 7 til ca. 18 carbonatomer. Sådanne fedtsyrer er generelt udvundet fra animalske og/eller vegetabilske fedt-30 stoffer og olier. I overensstemmelse med opfindelsen er alkylesteren fortrinsvis en sojaolieafledt methylester eller en ethylester.

19 DK 176455 B1

Den ifølge opfindelsen anvendte alkylester af en fedtsyre er til stede i opløsningen i små mængder, hvis den overhovedet forefindes, når der sammenlignes med de øvrige bestanddele af brændselssammensætningen, såsom dieselolien og ethanolet. Det bør bemærkes, at alkylesteren af en fedtsyre ikke er nødven-5 dig til opnåelse af de ønskede resultater. Tilstedeværelsen af en alkylester af en fedtsyre giver imidlertid ønskelige smøringsegenskaber.

Når den er til stede, blandes mængden af alkylester til dannelse af brændselssammensætningen ifølge opfindelsen, fortrinsvis i et område fra ca. 4,5 vol% 10 eller mindre, regnet på brændselssammensætningens samlede rumfang. Med andre ord anvendes alkylesteren af en fedtsyre i brændselssammensætningen ifølge opfindelsen i en mængde på fra ca. 0 vol% til ca. 4,5 vol%, regnet på brændselssammensætningens samlede rumfang. Ved en foretrukket udførelsesform er mængden af alkylester, som er til stede i opløsningen, i området fra 15 0,1 vol% til ca. 0,2 vol%, mere foretrukket ca. 0,13 vol% til ca. 0,16 vol% og mest foretrukket 0,14 vol% til ca. 0,16 vol%, regnet på brændselssammensætningens samlede rumfang. Ved en anden foretrukken udførelsesform er mængden af alkylester, som er til stede i opløsningen i området, fra ca. 1,5 vol% til ca. 4,5 vol%, mere foretrukket ca. 1,5 vol% til ca. 3 vol% og mest fore-20 trukket ca. 1,5 vol% til ca. 2,5 vol%, regnet på brændselssammensætningens samlede rumfang.

Uden at det er intentionen at binde sig til nogen speciel teori, antages det, at mængden af alkylester, der er til stede i opløsningen, afhænger af koncentrati-25 onen af ethanol og vand i opløsningen og mængden af ethoxylerede fedtalkoholer, som udgør stabiliseringsadditivet. Det antages, at ethanol og vand nedsætter den samlede sammensætnings smøreegenskaber, medens de ethoxylerede fedtalkoholer har en modsat virkning på smøreegenskaberne hos den samlede brændselssammensætning. Alkylesteren er derfor valgt og til stede i 30 opløsningen i et forsøg på at afbalancere virkningerne på smøreevnen for på mere præcis måde at efterligne smøreevnen hos den basisdieselolie, der anvendes i brændselssammensætningen.

20 DK 176455 B1

Desuden afhænger koncentrationen af alkylester i brændselssammensætningen af den temperatur, ved hvilken man forventer at forbrændingsmotoren arbejder. For eksempel i løbet af de koldere vintermåneder (f.eks. når temperaturerne kan være så lave som ca. -20°C) antages det, at mængden af alkyleste-5 re, der er nødvendige i brændselssammensætningen, vil være mindre end det, der er nødvendigt i løbet af varmere sommermåneder (f.eks. når brændselstanktemperaturer nærmer sig ca. 65°C).

Den opløseliggjorte brændselssammensætning ifølge opfindelsen giver et antal 10 fordele. For eksempel forbliver brændselssammensætningen stabil over et område af omgivende temperaturer (ca. -20°C til ca. +65°C) gennem vinter- og sommermåneder. Desuden forbliver brændselssammensætningen en klar, gennemsigtig stabil opløsning selv i nærvær af vandforurening op til ca. 5 vol%.

Desuden opfylder brændselssammensætningen de føderale minimumskrav for 15 cetantal, og den opfylder eller overskrider dieseloliespecifikationerne ifølge ASTM D975 og kan således klassificeres som en "plask-sammenblandelig" brændsel (dvs. den kan fremstilles let inden for minutter, uden at det er nødvendigt med energikrævende blandeprocedurer, recirkulationsprocedurer og/eller opvarmningsprocedurer). Desuden opfylder brænd-20 selssammensætningen minimumskravene for brændslets smøreevne på basis af prøvemetoderne "Scuffing Load Ball on Cylinder Lubrication Evaluation" og/eller "High Frequency Reciprocating Rig". Det antages, at brændselssammensætningen, når den afbrændes i en umodificeret forbrændingstændingsmotor, giver et nedsat svovludslip fra udstødningsrøret sammenlignet med en 25 base nr. 2 dieselolie. Desuden opnås der en reduktion på ca. 20% af aroma-tindholdet i formuleringen af brændselssammensætningen, hvilket vil føre til forbedrede udslipegenskaber.

EKSEMPLER

De efterfølgende eksempler gives til yderligere at belyse opfindelsen, men skal ikke forstås som nogen begrænsning af dens omfang. Nærmere bestemt gives 30 21 DK 176455 B1 de efterfølgende eksempler for at belyse sammensætningen, fremstillingen og de fysiske egenskaber hos brændselssammensætningerne ifølge opfindelsen i forhold til konventionel dieselolie.

5 Eksempel 1 indbefatter en sammenligning af de fysiske egenskaber for en brændselssammensætning ifølge opfindelsen og en nr. 2 dieselolie. Eksempel 2 giveren sammenligning af destillationsdata for base nr. 2 dieselolie og vinter-og sommerblandinger af en brændselssammensætning ifølge opfindelsen. Eksemplerne 3-5 illustrerer alternative formuleringer af brændselssammensæt-10 ninger ifølge opfindelsen.

Eksempel 1

Der fremstilledes en brændselssammensætning for at sammenligne de fysiske 15 egenskaber med dem for basis nr. 2 dieselolie. Brændselssammensætningen fremstilledes ved at kombinere mindre end ca. 5 vol% stabiliseringsadditiv. Blandingen blev derpå kombineret med ca. 15 vol% vandfrit ethanol, og til denne blanding sattes ca. 80 vol% nr. 2 dieselolie. Der behøvedes ingen omrøring eller ydre sammenblanding til dannelse af en klar, transparent opløsning.

20

Den fremstillede brændselssammensætning afprøvedes ved forskellige standardiserede prøver for at bestemme data for fysiske egenskaber, som gives i den følgende tabel I sammen med de tilsvarende data for fysiske egenskaber for base nr. 2 dieselolie, til sammenligning.

22 DK 176455 B1

Tabel I

Egenskab Prøvemetode Nr. 2 Brændsel ifølge diesel opfindelsen 5 _

Vand og bundfald {% max) ASTM D1796 0,05 0

Destillation (% vol rec. T-90°C) ASTM D86 332 311

Kinematisk viskositet (40°C, (cSt)) ASTM D445 1,9-4,1 2,25 10 Aske (% max) ASTM D482 0,01 0,001

Svovl (% max) ASTM D2622 0,05 0,01

Kobberkorrosion @ 3-time max ASTM D130 3b 1a

Cetantal, min ASTM D613 40 45

Cetanindex, min ASTM D4737 45 42 15 Rams, carbon (10% res) ASTM D4530 0,35 0,22 API vægtfylde, max ASTM D287 39 38

Smøreevne/glathed (g) min ASTM D6078 3100 5200

Accelereret stabilitet Octel F-21 bestået bestået (bestået/dumpet prøve) 20 Uklarhedspunkt (°C) ASTM D2500 -15 -5 LTFT ved -11°C ASTM D4539 bestået bestået (bestået/dumpet-prøve) LTFT ved-19°C ASTM D4539 dumpet bestået (bestået/dumpet-prøve) 25 _ Når man ser på resultaterne for de fysiske egenskaber, givet i tabel I, er det tydeligt, at den fremstillede brændselssammensætning udviser egenskaber, der er meget lignende dem for nr. 2 basisdieselolie.

30

Eksempel 2

Der fremstilledes en vinterblanding af ethanol og nr. 2 diesel til anvendelse i en kompressionstændingsmotor beregnet til at arbejde ved et omgivende tempe-35 raturområde fra ca. -19°C til ca. -10°C. Additivsammensætningen og additivdoseringen varierede på basis af dieseloliens cetantal, ethanolets vandindhold, og 23 DK 176455 B1 den omgivende anvendelsestemperatur (vinter eller sommer). For en nr. 2 dieselolie med et cetantal på 44,5, ethanol af brændselskvalitet med 0,8% (rumfang) vand og fugtighedsfri sojamethylester fremstilledes følgende sammensætning.

5

Vinterbrændselsformuleringen indeholdt følgende mængder af hver af bestanddelene:

Brændselssammensætning 10 _

Bestanddel Rumfangsprocent

Nr. 2 dieselolie 79,0

Ethanol af brændselskvalitet 15,0 15 Sojamethylester 0,15 2-ethylhexylnitrat (EHN) 0,35

Additiv* 5,50 20 ’ = der anvendes en variabel høj additivdosering i løbet af vintermånederne svarende til omgivende anvendelsestemperaturområde på ca. -19°C til ca. -10°C. Enhver ændring i niveauet for additivets koncentration kompenseres med en tilsvarende ændring i koncentrationen af dieselolie.

Additivsammensætning 24 DK 176455 B1

Bestanddel Rumfangsprocent 5 NEODOL 91-2,5 32,0 NEODOL1-3 64,5

Nalco-demulgeringsmiddel 3,5

# EC5459A

10

De to NEODOL-alkoholer blev først blandet ved stuetemperatur efterfulgt af Nalco-demulgeringsmiddel. Cetanforstærkeren (EHN) blev derpå sat til den forudblandede additivblanding efterfulgt af sojamethylester, ethanol og nr. 2 diesel. Der krævedes ingen omrøring eller ydre sammenblanding.

15

Der blev udformet en sommerblanding, ligesom vinterblandingen beskrevet ovenfor, beregnet til sommermåneder ud fra ethanol og nr. 2 diesel, og den blev fremstillet til anvendelse i en kompressionstændingsmotor beregnet til at arbejde ved en hvilken som helst omgivende temperatur mellem ca. 10°C og 20 ca. 65°C (brændselstankens temperatur). Til en nr. 2 dieselolie med et cetantal på 44,5, ethanol af brændselskvalitet med 0,8% (rumfang) vand og fugtigheds-fri sojamethylester fremstilledes følgende sammensætning.

Sommerbrændselsformuleringen indeholder følgende mængder af hver af be-25 standdelene:

Brændselssammensætning

Bestanddel Rumfangsprocent 30 Nr. 2 dieselolie 83,0

Ethanol af brændselskvalitet 15,0

Sojamethylester 0,25 t-butylperoxid (TBP) 0,25

Additiv* 1,50 35 _ 25 DK 176455 B1 = variabel lav koncentration blev anvendt i løbet af sommermånederne, hvilket svarer til et omgivende temperaturområde fra ca. 10°C til ca. 65°C {brændselstankens temperatur). Forandringer i niveauet af additivkoncentration blev kompenseret ved tilsvarende ændringer i koncentrationen af die-5 selolie.

Additivsammensætning

Bestanddel Rumfangsprocent 10 ________ NEODOL 91-2,5 62,0 NEODOL 1-3 31,0

Nalco-demulgeringsmiddel 7,0 # EC5459A 15

De to NEODOL-alkoholer blev først blandet ved stuetemperatur efterfulgt af ce-tanforstærkeren (TBP) og Nalco-demulgeringsmidlet. Den resulterende additivblanding blev derpå blandet med sojamethylester efterfulgt af plask-blanding 20 med ethanol og nr. 2 dieselolie. Omrøring eller ydre sammenblanding var ikke nødvendig.

Destillationsdata for såvel vinterblanding som sommerblanding og for nr. 2 dieselolie er vist i tabel II:

Tabel II

26 DK 176455 B1

Destilleret rumfang Nr. 2 Diesel Vinterbrændsels- Sommerbrænd-5 selsblanding (%) (°F) blanding (°F) (°F) IBP 338,1 170,2 169,8 5 365,1 172,2 171,8 10 10 396,5 173,1 173,1 20 423,6 377,9 378,6 30 447,4 427,8 431,2 40 469,4 454,4 451,4 50 488,1 478,0 481,4 15 60 510,9 504,5 506,8 70 534,0 530,9 533,3 80 563,9 561,0 561,0 90 596,3 593,2 592,1 20

Skønt destillationskurven ligner, er der en lille forskel både i startkogepunktet (initial boiling point; IBP) og i middeltemperaturen og sluttemperaturen.

Eksempel 3 25

Der fremstilledes en brændselssammensætning til anvendelse i en forbrændingstændingsmotor, der arbejder ved en omgivelsestemperatur fra ca. -10°C til ca. 10°C, på samme måde som beskrevet i eksempel 2 ovenfor. De sammensætningsmæssige forskelle mellem brændselssammensætningen her ind-30 befattede imidlertid indstilling af molforholdet for NEODOL-alkoholerne til 1:1, koncentration af stabiliseringsadditiv til 3,5 vol%, sojamethylesterkoncentration til 2,0 vol% og koncentration af cetanforstærker (EHN) til 0,3 vol% og koncentrationen af Nalco-demulgeringsmiddel til 5,0 vol%.

Brændselssammensætning 27 DK 176455 B1

Bestanddel Rumfangsprocent 5 Nr. 2 dieselolie 81,0

Ethanol af brændselskvalitet 15,0

Sojamethylester 0,20 2-ethylhexylnitrat (EHN) 0,30

Additiv* 3,50 10 = der kan anvendes en variabel høj dosis additiv inden for denne sammensætning, som skal udvælges til at blive indstillet til det omgivende anvendelsestemperaturområde inden for ca. -10°C til ca. 10°C. Enhver forandring i 15 koncentrationsniveauet for additiv blev kompenseret ved tilsvarende ændringer i koncentrationen af dieselolien.

Additivsammensætning 20 Bestanddel Rumfangsprocent NEODOL 91-2,5 47,5 NEODOL 1-3 47,5

Nalco-demulgeringsmiddel 5,0

25 # EC5459A

Blandingsproceduren var den samme som den, der er beskrevet i eksempel 2 ovenfor.

30

Eksempel 4

En premium-blanding af ethanol og nr. 2 diesel fremstilledes til anvendelse i en kompressionstændingsmotor beregnet til at arbejde ved et omgivende tempe-35 raturområde på ca. -19°C til ca. 65°C. Additivsammensætningen og doseringen heraf varierede på basis af dieseloliens cetantal, ethanolets vandindhold, den 28 DK 176455 B1 omgivende anvendelsestemperatur (vinter eller sommer) og tilstedeværende co-op!øsningsmiddel.

Til nr. 2 dieselolie med et cetantal på 42, ethanol af brændselskvalitet med 5 1,2% (rumfang) vand og fugtighedsfri sojamethylester fremstilledes følgende sammensætning.

Brændselsformuleringen indeholdt følgende mængder af hver bestanddel: 10 Brændselssammensætning

Bestanddel Rumfangsprocent

Nr. 2 dieselolie 72,0 15 Ethanol af brændselskvalitet 15,0

Sojamethylester 2,0 y-valerolacton 5,0 2-ethylhexylnitrat (EHN) 0,35

Additiv* 5,65 20_______ = der kan anvendes en variabel additivdosis i løbet af sommer- og vintermåneder svarende til et omgivende anvendelsestemperaturområde fra ca. -19*0 til ca. 65°C. Enhver ændring i additivets dosisniveau blev kompenseret 25 med tilsvarende ændringer i koncentrationen af dieselolie.

Additivsammensætning 29 DK 176455 B1

Bestanddel Rumfangsprocent 5 NEODOL 91-2,5 29,0 NEODOL 1-3 22,5

Nalco-demulgeringsmiddel 3,5

# EC5459A

Reaktionsprodukt-additiv 45,0 10 ____

Reaktionsprodukt-additivet i additivsammensætningen fremstilledes ved at omsætte (a) en blanding af NEODOL 91-2,5 og NEODOL 1-6 med (b) diethano-lamid til dannelse af et mellemprodukt, som efterfølgende omsattes med oliesy-15 re. Blandingen af NEODOL-alkoholer udgjorde ca. 50% af reaktionsproduktadditivet, og diethanolamidet og oliesyren omfattede hver ca. 25 rumfangsprocent af reaktionsprodukt-additivet, regnet på reaktionsprodukt-additivets samlede rumfang. Additivsammensætningen fremstilledes ved først at blande NEODOL 91-2,5 med NEODOL 1-3 ved stuetemperatur efterfulgt af tilblanding af 20 reaktionsprodukt-additivet, demulgeringsmidlet og cetanforstærkeren (EHN).

Den resulterende additivbianding blandes derefter med sojamethylester efterfulgt af blanding med γ-valerolacton, ethanol og nr. 2 dieselolien. Omrøring eller ydre sammenblanding var ikke nødvendig.

25 Eksempel 5

Der fremstilledes en vinterblanding af ethanol og nr. 2 diesel til anvendelse i en kompressionstændingsmotor beregnet til at arbejde ved et omgivende temperaturområde på ca. -19°C til ca. -10°C. Additivsammensætningen og doserin-30 gen heraf varierede på basis af dieseloliens cetantal, ethanolets vandindhold, den omgivende anvendelsestemperatur (vinter eller sommer). For en nr. 2 dieselolie med et cetantal på 44,5, ethanol af brændselskvalitet med 0,8% (rumfang) vand og fugtighedsfri sojamethylester fremstilledes følgende sammensætning.

30 DK 176455 B1

Vinterbrændselsformuleringen indeholdt følgende mængder af hver bestanddel:

Brændselssammensætning 5 _

Bestanddel Rumfangsprocent

Nr. 2 dieselolie 79,65

Ethanol af brændselskvalitet 15,0 10 2-ethylhexylnitrat (EHN) 0,35

Additiv* 5,0 = der anvendes en variabel høj additivdosering i løbet af vintermånederne 15 svarende til et omgivende anvendelsestemperaturområde fra ca. -19°C til ca. -10°C. Enhver ændring i niveauet for additivkoncentration blev kompenseret ved tilsvarene ændringer i koncentrationen af dieselolie.

Additivsammensætning 20_____

Bestanddel Rumfangsprocent NEODOL 91-2,5 50 NEODOL1-3 50 25 _

De to NEODOL-alkoholer blev blandet ved stuetemperatur. Derpå sattes cetan-forstærkeren (EHN) til den forblandede additivblanding efterfulgt af ethanol og nr. 2 diesel. Omrøring og ydre sammenblanding var ikke nødvendig.

30

En sommerblanding, ligesom den ovenfor beskrevne vinterblanding, beregnet til sommermånederne fremstilledes ud fra ethanol og nr. 2 diesel til brug i en kompressionstændingsmotor beregnet til at arbejde ved en hvilken som helst omgivende temperatur mellem ca. 10°C og ca. 65°C (temperatur i brændsels-35 tank). For en nr. 2 dieselolie med et cetantal på 44,5, ethanol af brændselskvalitet med 0,8% (rumfang) vand og fugtighedsfri sojamethylester fremstilledes følgende sammensætning.

31 DK 176455 B1

Sommerbrændselsformuleringen indeholder følgende mængder af hver bestanddel: 5 Brændselssammensætning

Bestanddel Rumfangsprocent

Nr. 2 dieselolie 82,15 10 Ethanol af brændselskvalitet 15,0 2-ethylhexylnitrat (EHN) 0,35

Additiv* 2,5 15 = variable lave additivkoncentrationer blev anvendt i løbet af sommermåne derne, hvilket svarer til et omgivende temperaturområde på ca. 10°C til ca.

65°C (brændselstanktemperatur). Ændringer i niveauet af additivkoncentration blev kompenseret ved tilsvarende ændringer i koncentrationen af dieselolie.

20

Additivsammensætning

Bestanddel Rumfangsprocent 25 NEODOL 91-2,5 75 NEODOL1-3 25

De to NEODOL-alkoholer blev først blandet ved stuetemperatur efterfulgt af ce-30 tanforstærkeren (EHN). Den resulterende additivblanding blev derefter plaskblandet med ethanol og nr. 2 dieselolie. Omrøring eller ydre sammenblanding var ikke nødvendig.

35 32 DK 176455 B1

Eksempel 6

Brændselssammensætninger svarende til dem i eksempel 5, men under anvendelse af 0-5 vægt% af stabiliseringsadditivet med 50% NEODOL 91-2,5 og 5 50% NEODOL 1-3 (idet der på tilsvarende måde blev varieret i koncentrationen af nr. 2 dieselolie) og indeholdende 0,13 vol%, 0,23 vol% og 0,33 vol% vand (ved anvendelse af et ethanol med varierende vandkoncentrationer), afprøvedes for at bestemme faseadskillelsestemperatur under anvendelse af ASTM D2500 og ASTM D4539. Resultaterne er vist på figuren.

10

Eksempel 7

Sammenlignende forsøgsresultater 15 Prøver til sammenligning af uklarhedspunkt-temperaturer og faseadskillelsestemperaturer for brændsler indeholdende (a) additiver i overensstemmelse med opfindelsen og (b) additiver beskrevet i DE 2949118 viser uventet fordelagtige egenskaber hos brændsler, der indeholder additiver (a) i overensstemmelse med opfindelsen. Stabiliseringsadditiver er i det følgende beskrevet som A, B, 20 C og opfindelsen. Følgende tabel 1 beskriver forskellige stabiliseringsadditiver, deres kemiske sammensætning og deres respektive fabrikanter.

25 30 33 DK 176455 B1

Tabel 1

Stabiliseringsadditiv Sammensætning Leverandør A Cg-Cn alkohol (opnået ud fra Chemax, Inc.

Ce-Cio-alfa-olefinblanidng) med ca. 10 propoxyleringsgrader B C9-C11 alkohol (opnået fra Ca- Huntsman Petroleum C10 alfa-olefinblanding) med Corporation ethoxyleringsgrad 5 C C9-C11 alkohol (opnået fra Ca- Tomah C10 alfa-olefinblanding) med Products, Inc.

ethoxyleringsgrad 8

Opfindelsen 1:1 blanding af NEODOL 91-2,5 Ansøger og NEODOL 1-3 ethoxylerede alkoholer* 5 1. Sammenligning af uklarhedspunkt

Prøver for uklarhedspunkt på de fire brændselsformuleringer gennemførtes ifølge American Society for Testing and Materials (ASTM) D-2500. Fire forskellige 10 brændselsformuleringer hver indeholdende 88 rumfangs% dieselolie, 10 rumfangs0/«) ethanol og 2 rumfangs% stabiliseringsadditiv regnet på brændselsformuleringens samlede rumfang, dvs. således, at kun stabiliseringsadditivet var forskellig, afprøvedes.

15 Tabel 2 nedenfor viser resultaterne for uklarhedspunktprøve for hver brændselsformulering.

20 34 DK 176455 B1

Tabel 2

Stabiliseringsadditiv Uklarhedspunkt Uklarhedspunkt

Temp. (°C) Forskel i forhold til opfindelsen “A 34 44 "B 12 22 “C ΪΊ 21 ~

Opfindelsen -10 5 Det er klart for fagfolk, at brændsler med uklarhedspunkt-temperaturer, der ligger over -10°C ikke opfylder de krævede brændselsspecifikationer, der er nødvendig til kommercielt salg. Det fremgår af prøven for uklarhedspunkt, at brændselssammensætninger ifølge opfindelsen udviser overraskende fordelagtige uklarhedspunkt-temperaturer i sammenligning med brændselsformulerin-10 ger, der indeholder de andre afprøvede stabiliseringsadditiver (dvs. A, B og C).

2. Prøve for faseadskiilelse

Prøver for faseadskillelse gennemførtes på de fire formuleringer. Ved visuel 15 undersøgelse registreredes de laveste temperaturer svarende til indledning af separation af ethanolen fra dieselolien. Hver af de fire forskellige brændsels-formuleringer indeholdt 83,5 rumfangs% dieselolie, 15 rumfangs% ethanol og 1,5 rumfangs% ethanol og 1,5 rumfangs% stabiliseringsadditiv regnet på brændslets samlede rumfang. Tabel 3 nedenfor viser resultaterne for prøven 20 for faseadskillelse.

25 DK 176455 B1 35

Tabel 3

Stabiliseringsadditiv Faseadskillelse Faseadskillelse (eC) Forskel fra opfindelsen A 16 ~~3i B 0 '15 _ _ _

Opfindelsen -15

Det vil forstås blandt fagfolk, at brændsler, der faseadskiller ved lavere tempe-5 raturer er meget mere ønskelige end sådanne, hvor faseadskillelsen sker ved højere temperaturer. Således kan f.eks. brændsler med lavere faseadskillelsestemperaturer anvendes i koldere klimaer og vil være mere bredt og bedre kommercielt anvendelige i sammenligning med sådanne der faseadskiller ved højere temperaturer. Det fremgår af resultaterne i tabel 3, at brændselssammen-10 sætninger der er stabiliseret ifølge opfindelsen, har væsentligt lavere faseseparationstemperaturer i sammenligning med brændselssammensætninger stabiliseret med andre stabiliseringsadditiver.

Figuren viser virkningen af vand på faseseperationstemperaturer. Stigende 15 vandkoncentrationer i det færdigblandede brændsel forøger faseseparationstemperaturerne for blandingen ved en given additivkoncentration. Med andre ord kræves der en højere dosering af opløseliggørende additiv for at rumme større koncentrationer af vand for at opnå en given faseseperationstemperatur.

Dette resultat underbygger den hypotese, at en højere vandmængde konkurre-20 rer mod ethanol om tilgængelige hydrogenbindingssteder, og derfor behøver yderligere dosering af det opløseliggørende additiv.

36 DK 176455 B1

Patentkrav 1. Brændselssammensætning omfattende en opløsning af: 5 (a) dieselolie; (b) ethanol; (c) et stabiliseringsadditiv bestående af en blanding omfattende to forskelligt 10 ethoxylerede fedtalkoholer, hver med en hydrocarbonkædelængde på 9 til 13 carbonatomer, tilstedeværende i et molforhold i forhold til hinanden på 1:3 til 3:1, begge inklusive; 0 rumfangsprocent (vol%) til 10 vol%, begge inklusive, regnet på blandingens rumfang, af en cetanforstærker; og 0 vol% til mindre end 5 vol% demulgeringsmiddel, regnet på blandingens 15 rumfang; (d) eventuelt en alkylester af en fedtsyre; og (e) eventuelt et co-opløsningsmiddel.

20 2. Brændselssammensætning ifølge krav 1, hvor der er en alkylester af en fedtsyre til stede, og hvor denne er en methylester eller en ethylester.

3. Brændselssammensætning ifølge krav 1, hvor dieselolien har et cetantal 25 på 25 til 50, begge inklusive.

4. Brændselssammensætning ifølge krav 3, hvor der er en alkylester af en fedtsyre til stede, og hvor denne har en hydrocarbonkædelængde på 7 til 18 carbonatomer.

30 5. Brændselssammensætning ifølge krav 1, hvor de ethoxylerede fedtalkoholer i blandingen (c) har hydrocarbonkædelængder på 9 til 11 carbonatomer.

37 DK 176455 B1 6. Brændselssammensætning ifølge krav 1, hvor blandingen (c) indeholder demulgeringsmiddel i en mængde på 0 vol% til 2 vol%, begge inklusive, regnet på rumfanget af blandingen af (c).

5 7. Brændselssammensætning ifølge krav 1, hvor cetanforstærkeren er valgt fra gruppen bestående af 2-ethylhexylnitrat, tert-butylperoxid, diethylenglycol-methylether, cyclohexanol og blandinger deraf.

8. Brændselssammensætning ifølge krav 1, omfattende: 10 (a) 60 vol% til 95 vol%, begge inklusive, dieselolie; (b) 3 vol% til 18 vol%, begge inklusive, ethanol; 15 (c) 0,5 vol% til 10 vol%, begge inklusive, stabiliseringsadditiv; (d) 0 vol% til 5,5 vol%, begge inklusive, alkylester af en fedtsyre; og (e) 0 vol% til 10 vol%, begge inklusive, co-opløsningsmiddel.

20 9. Sammensætning ifølge krav 8 omfattende: (a) 72 vol% til 89 vol%, begge inklusive, dieselolie; 25 (b) 10 vol% til 18 vol%, begge inklusive, ethanol; (c) 0,5 vol% til 10 vol%, begge inklusive, additiv, hvor additivet er en blanding, der omfatter to forskellige ethoxylerede fedtalkoholer med en hydro-carbonkædelængde på 9 til 13 carbonatomer tilstedeværende i et molfor- 30 hold i forhold til hinanden på 1:3 til 3:1, begge inklusive, 0 vol% til 10 vol%, begge inklusive, regnet på blandingens rumfang, af en cetanforstærker; og mindre end 5 vol% demulgeringsmiddel, regnet på blandingens rumfang; og 38 DK 176455 B1 (d) 0,1 vol% til 0,2 vol%, begge inklusive, alkylester af en fedtsyre.

10. Brændselssammensætning ifølge krav 9, omfattende: 5 (a) 78,5 vol% til 86 vol%, begge inklusive, dieselolie; (b) 13 vol% til 16 vol%, begge inklusive, ethanol; 10 (c) 0,7 vol% til 5,35 vol%, begge inklusive, additiv; og (d) 0,13 vol% til 0,16 vol%, begge inklusive, alkylester af en fedtsyre.

11. Brændselssammensætning ifølge krav 10, omfattende: 15 (a) 82,6 vol% til 85 vol%, begge inklusive, dieselolie; (b) 14 vol% til 15 vol%, begge inklusive, ethanol; 20 (c) 1,2 vol% til 2,25 vol%, begge inklusive, additiv; og (d) 0,14 vol% til 0,15 vol%, begge inklusive, alkylester af en fedtsyre.

12. Brændselssammensætning ifølge krav 8, omfattende: 25 (a) 60 vol% til 84 vol%, begge inklusive, dieselolie; (b) 10 vol% til 18 vol%, begge inklusive, ethanol; 30 (c) 0,5 vol% til 7,5 vol%, begge inklusive, additiv; (d) 1,5 vol% til 4,5 vol%, begge inklusive, alkylester af en fedtsyre; og 39 DK 176455 B1 (e) 4 vol% til 10 vol%, begge inklusive, co-opløsningsmiddel.

13. Brændselssammensætning ifølge krav 12, omfattende: 5 (a) 67 vol% til 78,5 vol%, begge inklusive, dieselolie; (b) 13 vol% til 16 vol%, begge inklusive, ethanol; (c) 1 vol% til 6 vol%, begge inklusive, additiv; 10 (d) 1,5 vol% til 3 vol%, begge inklusive, alkylester af en fedtsyre; og (e) 6 vol% til 8 vol%, begge inklusive, co-opløsningsmiddel.

15 14. Brændselssammensætning ifølge krav 13, omfattende: (a) 69 vol% til 74,6 vol%, begge inklusive, dieselolie; 20 (b) 14 vol% til 15 vol%, begge inklusive, ethanol; (c) 3 vol% til 6 vol%, begge inklusive, additiv; (d) 1,5 vol% til 2,5 vol%, begge inklusive, alkylester af en fedtsyre; og 25 (e) 6,9 vol% til 7,5 vol%, begge inklusive, co-opløsningsmiddel.

15. Brændselssammensætning ifølge krav 1, hvor det eventuelle co-opløsningsmiddel (e) er valgt fra gruppen bestående af alkylalkoholer med en 30 hydrocarbonkædelængde på 3 til 6, begge inklusive, naphtha, γ-valerolacton, petroleum, hydrocarboner med en kædelængde på mere end 50 og blandinger deraf.

DK 176455 B1 40 16. Brændselssammensætning ifølge krav 1, hvor de ethoxylerede fedtalkoholer i blandingen (c) har en lineær, ligekædet alkoholkoncentration på mindst 75 vægt%, regnet på den samlede vægt af alkoholer.

5 17. Brændselssammensætning ifølge krav 16, hvor de ethoxylerede fedtalko holer i blandingen (c) har en lineær, ligekædet alkoholkoncentration på 75 vægt% til 85 vægt%, regnet på den samlede vægt af alkoholerne.

18. Brændselssammensætning ifølge krav 1, hvor de ethoxylerede fedtalkoho-10 ler i blandingen (c) har en gennemsnitlig molekylvægt på mindre end 200.

19. Brændselssammensætning ifølge krav 18, hvor de ethoxylerede fedtalkoholer i blandingen (c) har en gennemsnitlig molekylvægt på mindre end 160.

15 20. Brændselssammensætning ifølge krav 1, hvor de ethoxylerede fedtalkoho ler i blandingen (c) har en lineær, ligekædet alkoholkoncentration på mindst 75 vægt%, regnet på den samlede vægt af alkoholerne, og en gennemsnitlig molekylvægt på mindre end 200.

20 21. Brændselssammensætning ifølge krav 20, hvor de ethoxylerede fedtalko holer i blandingen (c) har en gennemsnitlig molekylvægt på mindre end 160.

22. Brændselssammensætning ifølge krav 20 eller 21, hvor de ethoxylerede fedtalkoholer i blandingen (c) har en lineær, ligekædet alkoholkonventration på 25 75 vægt% til 85 vægt%, regnet på den samlede vægt af alkoholerne.

30 DK 176455 B1 100“i-- 80 ; - 'w' I -20·^—

VOL% ADDITIV

O— INDEHOLDER 0,13% VAND —o— INDEHOLDER 0,23 % VAND —ώ— INDEHOLDER 0,33% VAND