DK176106B1 - Brilleforhæng - Google Patents

Description

i DK 176106 B1

Den foreliggende opfindelse angår et aftageligt brilleforhæng beregnet til at holde forsatsglas, som skal kunne anvendes lejlighedsvis foran brillens normale glas.

Ved briller forstås der her det velkendte hjælpemiddel, som i grundtrækkene omfatter 5 to linser af glas eller andet lysbrydende materiale, beregnet til at placeres foran brugerens øjne, så han kan se igennem dem, og forsynet med holdemidler til på hensigtsmæssig måde at holde linserne fast i den foretrukne anvendelsesposition, hvor brugeren kan skue lige frem med begge øjne med parallelle synsretninger igennem respektive linser.

10

Opfindelsen er relevant for briller af den mest almindelige type, hvor holdemidleme omfatter en bro beregnet til at forløbe tværs over brugerens næse og til indbyrdes fastholdelse af glassene. Idet glassene ved en synsretning ligefrem står nogenlunde lodret og tværs på synsretningen, medens overkanten af brugerens næse forløber skråt frem-15 ad og nedad, er broen i mange tilfælde udformet, så den buer skråt fremad og skråt opad henover brugerens næse.

Opfindelsen er dog også relevant ved andre udformninger af næsebroen, f.eks. en udformning, hvor broen er en stort set retlinet bjælke, som det kan være tilfældet ved en 20 brille, som støttes på siderne af brugerens næse. De mest almindelige briller har desuden hængslede brillestænger, som forløber ud for brugerens tindinger. Opfindelsen kan anvendes i forbindelse med disse brilletyper, men er dog principielt ikke begrænset til anvendelse ved briller med almindelige brillestænger.

25 For at give brillebrugere mulighed for lejlighedsvis anvendelse af supplerende glas, mest almindeligt farvede glas til beskyttelse mod sollys, er det almindeligt at udforme brilleforhæng, dvs. holdere med forsatsglas udformet til på aftagelig måde at kunne fasthægtes på brillen, så de fastholder forsatsglassene i en stilling, hvor de stort set dækker brilleglassene. Disse holdere omfatter i grundtrækkene de to forsatsglas, en 30 forbindelsesbro indrettet til at forløbe henover brugerens næse, og midler til aftagelig fasthægtning af forhænget på brillen.

2 DK 176106 B1

Fra DE patentskrift 27 18 445 kendes et sådant brilleforhæng, også kaldet en brillefor-hænger, der omfatter to clips eller bøjler, placeret så forhænget kan skydes ned over brillen fra oven og udformet, så der opnås en fjedrende fastholdelse ved tunger, som griber og klemmer om for- og bagside af hvert af brilleglassene i et stort set vertikalt 5 forløbende område tæt ind mod næsen. Hver af clipsene har desuden en forbindelses- 'i gren, som kan støtte mod en overkant af brillen.

Forhæng af denne generelle type er simple og almindeligt anvendt, men de har dog visse ulemper. Det æstetiske resultat er sjældent helt vellykket, idet de let rutscher lidt, 10 så de kommer til at hænge skævt. Afstøtningen på brillens overkanter stabiliserer normalt hverken centrering eller orientering, idet brilleoverkanteme oftest forløber skråt, så forhænget er tilbøjeligt til at rutsche til siden. Hvis forhænget skal kunne passe på briller med forskellige bredder af mellemrummet mellem linseglassenes inderkanter henholdsvis de tilsvarende kanter af brillestellet, må afstanden mellem clipsene 15 tilpasses efter den største bredde. Herved kommer clipsene på mange briller til at sidde relativt langt inde på glassene.

Det er desuden vanskeligt at fa ijederclipsene til at sidde godt på alle tykkelser af brillestel og brilleglas, og idet forskellige brugere anvender brillestel og brilleglas af for-20 skellige tykkelser, er der visse brugere, som ikke kan anvende denne type holdere.

Ved aftagning og påsætning skal fjederclipsene glide op henholdsvis ned over støtteområderne i clipsens fulde vertikale udstrækning, hvilket medfører fare for ridsning af brilleglassene både på for- og bagside. Bevægelsen bliver tit uregelmæssig med side-25 værts forskydninger på grund af de to fjederclips, som griber om hvert sit brilleglas.

Dette betyder, at det område, som udsættes for ridsning, bliver forholdsvis stort. Dette giver normalt ikke problemer ved brillelinser af glas, men det er uacceptabelt ved brillelinser af kunststoffer.

30 Idet mange brugere foretrækker kunststoflinser, f.eks. på grund af den lave vægt eller af splintsikkerheden, er der et stort behov for holdeorganer, som ikke giver ridseproblemer.

3 DK 176106 B1

Fra US patentskrift 2 949 609 kendes et brilleforhæng, hvor holdemidlet i hovedtrækkene omfatter en retlinet bjælke med to kroge i en indbyrdes afstand til at hægte ind over overkanterne af de respektive brilleglas og med en centralt placeret krog til at gribe ind under næsebroen. Krogene kan være elastiske, så der opnås en helt stabil 5 fastholdelse. Et forhæng af denne type forudsætter, at krogene svarer præcis til den aktuelle tykkelse af brilleglassene og af næsebroen samt til næsebroens aktuelle position i forhold til overkanterne af brilleglassene eller af brillestellene, der hvor sidekrogene støtter. Et forhæng udformet på denne måde er derfor ikke universelt anvendeligt til et bredt udvalg af brilletyper.

10

Fra FR-patentskrift 1519 726 kendes et brilleforhæng, hvor holdemidlet omfatter en fjedrende tråd, som forløber nogenlunde langs glassenes overkanter, idet trådens ender er bukket i facon til at danne kroge, som griber over og bagved overbjælken i brillen, mens trådens midterste område er bukket til at danne et krogformet fremspring, som 15 griber under og bagved brillens næsebro. Ved en konstruktion af denne art skal glassenes format helst være lidt højere end brillens format for at skjule tråden bag overkanten, som skal passere oven over brillestellets øverste dele. Det kendte forhæng har desuden visse ulemper derved, at de krogformede dele over stellets øverste dele kan genere brugeren, at de krogformede dele helst skal passe præcist til brillestellet, at der 20 er fare for, at de krogformede dele ridser brilleglassene, og ved at det i øvrigt ikke er let at tilpasse til forskellige faconer af brillestel og glas, idet man ikke har mulighed for at tilskære faconen opadtil, hvor tråden forløber langs kanten.

Fra EP patentansøgning 0 238 479 kendes et brilleforhæng beregnet til en brille, hvor 25 forbindelsesbroen omfatter to parallelle tværbjælker, og hvor brilleforhængets holdemiddel omfatter en bøjle, som klemmes fast om brillens forbindelsesbros to bjælker på bagsiden, oversiden og undersiden til et fast indgreb. Holdebøjlen har sider, som lig- i ger tæt langs brilleglassenes inderste sidekanter, og der opnås derved en fuldstændig fiksering af forhængets holdebøjle i forhold til brillen. En løsning af denne art kam 30 imidlertid kun anvendes ved en brille af præcis denne type.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes der et aftageligt forhæng til en brille som angivet i krav 1.

4 DK 176106 B1

Denne konstruktion betegner et radikalt brud med den gængse tanke om fiksering af forhængets placering og orientering gennem fastholdelse af forhængets holdemiddel og forbindelsesbro. Ved opfindelsen tilvejebringer holdemidlet i princippet en centralt angribende, bagudrettet kraft, som presser forhænget an mod forsiden af brillen, såle-5 des at forhængets glas presses ind imod forsiderne af brillens linseglas eller af brillens stel. Anlægskraften gør, at forhænget ikke kan vippe om akser langs med brilleglassenes forsider, og samtidig hindres drejning om aksen vinkelret på glassenes forsider, og forskydning i glassenes plan, herunder forskydning på grund af tyngdekraften, ved friktionsanlæg eller eventuelt ved styretappe, som indgriber mod kanter af brillen. For-10 hænget ifølge opfindelsen kan realiseres som en meget let konstruktion og kan på enkel måde tilpasses til et meget bredt udvalg af brilleglas og briller.

I det tilfælde, der anvendes styretappe, behøver disse ikke gribe bagom brillestel eller brilleglas, og de kan derfor let udformes, så de passer til brillen, helt uafhængigt af 15 tykkelsen af brillestel eller -glas. Idet fjederorganet angriber centralt ved brillens næsebro, aftages forhænget let ved fingerbetjening på dette sted, hvorved forhænget samtidig kan styres med fingrene, så det ikke kæntrer under aftagningen, hvilket har betydning for risikoen for ridsning af brilleglassene. Brilleglassenes bagsider er på intet stadium berørt, og der er derfor ingen fare for ridsning her.

20

Ifølge en hensigtsmæssig udførelsesform er der arrangeret et afstandselement med en friktionsflade ved hvert forsatsglas. Afstandsel ententerne arrangeres fortrinsvis, så de kan angribe brillens linseglas tæt ved kanten, hvorved genen af eventuelle ridser bliver mindst mulig. Afstandse lemen terne sikrer, at forsatsglassene ikke far fladeanlæg mod 25 forsiderne af linseglassene, således at faren for ridsning ved eventuelle støvpartikler imellem glassene minimeres. Afstandsel ententerne behøver ikke berøre brilleforsiden i hviletilstanden, idet anlægstrykket kan overføres i områder af forsatsglassene i afstand fra afstandselementeme. Afstandselementeme har i så fald den funktion, at hindre fladeanlæg i de tilfælde, hvor der påføres yderligere kræfter på brilleforhænget, f.eks.

30 under håndteringen, eller i de tilfælde, hvor brilleforhæng eller brille måtte blive deformerede, så der kunne opstå fare for fladeanlæg.

! 5 | DK 176106 B1

Ifølge en hensigtsmæssig udførelsesform er indgrebstungen indrettet til at støtte mod oversiden af brillens forbindelsesbro og danner et stop for forhængets bevægelse i nedadgående retning. I dette tilfælde aftages forhænget ved en opadgående bevægelse, som overvinder fjederkraften. Støtten mod oversiden, der realiseres ved denne udfø-5 rel sesform, er som ovenfor forklaret ikke nødvendig for at bære forhænget, men den er hensigtsmæssig under påsætning af forhænget, fordi det bliver muligt at påsætte forhænget ved at presse det nedad imod en veldefineret position fastlagt ved denne støtte.

Ifølge en hensigtsmæssig udførelsesform er forhængets indgrebstunge indrettet til at 10 gå i et snaplåsende indgreb bag brillens forbindelsesbro ved påsætning fra oven. Der opnås herved en hensigtsmæssig og hurtig påsætning eller aftagning af brillen og en følelig indikering af den korrekte position.

Ifølge en hensigtsmæssig udførelsesform særligt beregnet til en brille, hvis forbindel-15 sesbro mellem glassene har form af en stort set opad- og skråt fremad hvælvet bue, er forhængets forbindelsesbro udformet, så den rider på buen i kraft af to indgrebsområder udført gensidigt symmetrisk omkring brillens symmetiiplan, og således at hvert indgrebsområde frembyder et stort set U-formet indgreb med støtte på forside, bagside og yderside af broen, hvor forhængets låsetunge går i indgreb under buen på et sted 20 imellem de to indgrebsområder.

Indgrebet mod bagsiden overfører forhængets forspændingskraft til buen. Indgrebet mod ydersiden begrænser forhængets bevægelse under nedadgående påvirkninger, og indgrebet om forsiden sikrer i kombination med de øvrige indgreb, at forhænget indta-25 ger en helt veldefineret position, når det trykkes ned under påsætninger. Forspændingskraften, som angriber under buen, vil, når buen er rettet opad og skråt fremad, i sig selv centrere forhænget, så der opnås en egentlig positionsbestemmelse, som ikke er beroende på andre dele af brillen. Ved denne udførelsesform er det principielt kun fiksering af forhænget overfor vipning omkring akser igennem støttepunktet, som va-30 retages af friktionsanlægget og/eller styretappenes indgreb.

6 DK 176106 B1

Ifølge en foretrukket udførelsesform er forhænget forsynet med en blød coatning eller polstring på den del, som går bagved brillens forbindelsesbro. Dette vil sikre brillens forbindelsesbro mod skadelige påvirkninger, og det vil forbedre brugerkomforten.

5 Ifølge en hensigtsmæssig udførelsesform omfatter forhænget en coatning eller blød polstring på afstandselementemes friktionsflader. Dette giver et anlæg, som skåner brilleglassene, og gør at forhænget kan spænde over bredere dimensionstolerancer og stadig sidde korrekt.

10 Ifølge en hensigtsmæssig udførelsesform omfatter forhænget supplerende styretappe ved de dele af forsatsglassene, som ligger ud for brillestængemes befæstigelse. Dette giver en god støtte af forsatsglassene og sikrer en æstetisk vellykket løsning, hvor tappene synsmæssigt falder sammen med brillestængemes befæstigelse.

15 Ifølge en hensigtsmæssig udførelsesform omfatter forhænget et fremspring, som rager frem foran brillens forbindelsesbro. Dette giver et bedre fingergreb under påsætning og aftagning, og det giver et fremspring, som behageligt kan udnyttes til at skubbe hele brillen med forhæng op — en bevægelse, som brugerne i praksis hyppigt benytter sig af.

20

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere ved konkrete udførelseseksempler vist på tegningen, hvor

Figur 1 viser en brille med forhæng ifølge opfindelsen set lige forfra, 25 Figur 2 viser et vandret snit i forhænget ifølge opfindelsen,

Figur 3 viser brillen med forhæng fra figur 1 i vertikalt snit langs brillens symmetriplan, og

Figur 4 viser et vandret snit svarende til figur 2. men af et forhæng ifølge en afvigende udførelsesform for opfindelsen.

Alle figurer er skematiske og ikke nødvendigvis målfaste og viser alene detaljer, som er væsentlige for forståelsen af opfindelsen, medens øvrige detaljer er udeladt. I alle figurer anvendes de samme henvisningstal om identiske eller tilsvarende dele.

30 7 DK 176106 B1

Der henvises først til figur 1, som viser en brille 1 omfattende et brillestel 2, der holder to brilleglas 4. Brillestellet omfatter på sædvanlig vis en forbindelsesbro eller næsebro 3 og hængsler 5 til brillestængeme. Brillen er symmetrisk omkring symmetriplanet antydet med streg-prik-linien 15. Brillen vises alene for at tydeliggøre, hvorledes for-5 hænget befæstiges, men brillen udgør ikke nogen del af opfindelsen.

Brilleforhænget betegnes som helhed med henvisningstallet 6, og det omfatter to forsatsglas 7 og en forbindelsesbro eller næsebro 8, som holder forsatsglassene i forhold til hinanden. Forhænget er fortrinsvis symmetrisk om et symmetriplan, som ved den 10 tiltænkte placering falder sammen med brillens symmetriplan 15. Forsatsglassene kan omfatte glas eller - mere almindeligt - plast med indfarvning eller belægning til at opnå de ønskede optiske egenskaber. Forsatsglassene 7 er ved de yderste kanter forsynet med styretappe 9 placeret ud for hængslerne 5 til brillestængeme.

15 Forhængets forbindelsesbro 8 dannes af et stykke tråd 11, som i afbildningen i figur 1 forløber vandret fra det ene brilleglas til det andet, og som i enderne er vinklet stort set vertikalt nedad, idet de nedadgående strækninger danner afstandselementer 10.

Figur 2 viser brilleforhænget i plant snit, og det ses her, hvorledes forsatsglassene 7 20 har et buet forløb, og hvorledes tråden 11, som danner forbindelsesbroen, har et bugtet forløb, hvor den centrale del danner en vinkel med spidsen rettet fremad, dvs. nedad i figur 2. Denne spids udgør forhængets indgrebstunge 12. Længere væk fra symmetriplanet 15 går tråden 11 igennem en stort set U-formet ombukning, hvor U'ets konkave del peger skråt fremad og skråt ind mod midten. Denne ombukning betegnes 25 i det følgende som saddelbøjningen 13, idet den har til formål at danne et område, som kan ride omkring brillens forbindelsesbro 3 antydet punkteret i figur 2.

Tråden fortsætter skråt fremover i en modsat rettet U-formet ombukning, hvorfra den fortsætter skråt bagud og udad. Denne ombukning, som vender den konvekse del 30 fremad og ind mod symmetriplanet, betegnes fingerbøjningen 14, idet den har det formål at give et støttepunkt for fingrene, når forhænget skal sættes af eller på, eller brillen skal skubbes op. Fra fingerbøjningen 14 fortsætter tråden ud til et sted bagved det respektive forsatsglas 7 lidt indenfor dettes kant. Her er tråden som ovenfor nævnt 8 DK 176106 B1 bøjet vinkelret, så enden forløber nedad. Tråden fastgøres til forsatsglasset 7 ved sit vertikale stræk, som udgør et afstandselement 10, der definerer den mindsteafstand, forsatsglasset kan fa i forhold til brilleglasset på dette sted.

5 Fastgørelsen af tråden til forsatsglasset kan indrettes fagmæssigt på flere måder indenfor opfindelsens rammer. I en udførelsesform limes en hul bøsning til glassets bagside, og tråden føres igennem bøsningen og fikseres f.eks. ved ombukning af en udragende ende. 1 en anden udførelsesform fastgøres en hul bøsning til forsatsglasset med tappe eller fremspring, som føres igennem udsparinger i forsatsglasset. I en tredje udførel-10 sesform bukkes tråden og føres igennem passende huller i forsatsglasset, eventuelt frem og tilbage. Andre placeringer og befæstigelsesmåder vil ligeså kunne anvendes.

En friktionsflade kan realiseres ved at indrette bøsningen af friktionsmateriale eller ved at indrette dele af tråden med en friktionsbelægning eller ved at forsyne dele af 15 forsatsglasset med friktionsbelægning.

Som det forstås ved betragtning af figurerne 2 og 1, er afstandselementet placeret ret tæt ved den inderste kant af det respektive forsatsglas, medens der på resten af glassets flade ikke findes afstandselementer, og derfor er mulighed for en punktvis eller områ-20 devis berøring imellem forsatsglas og brillestel eller brilleglas.

Tråden realiseres i den foretrukne udførelsesform af et fjedrende materiale, som kan bukkes i den beskrevne facon. Egnede materialer omfatter legeringer af titanium, aluminium, guld, m.v. Andre egnede materialer vil kunne anvises af en fagmand.

25

Det vertikale snit i figur 3 viser de samme komponenter som omtalt i forbindelse med forklaringen af figur 1 og 2 og viser desuden mere tydeligt, hvorledes brillens forbindelsesbro 3 har en retning skråt opad og skråt fremad, således som det er hensigtsmæssigt for at etablere en harmonisk forbindelse henover brugerens næse. Endvidere ses 30 en næsebæreflade 18 i forbindelse med brillestellet og indrettet til at støtte mod siden af brugerens næse.

9 DK 176106 B1

Forhængets forbindelsesbro ligger i den påsatte tilstand med indgrebstungen 12 og med fladerne af tråden imellem indgrebstungen og saddelbøjningeme 13 an imod brillens forbindelsesbro. En fremadrettet kraft i dette område, som overføres fra forhængets og til brillens forbindelsesbro, vil derfor fa indgrebstungen 12 til at søge opad 5 mod midten af den buede forbindelsesbro 3 i brillen. En fremadrettet kraft centrerer derfor forhænget og fastlægger dets position imod undersiden af næsebroen.

Forhænget afhægtes ved at tvinge indgrebstungen 12 bagud imod fjederspændingen og føre forhænget opad. Forhænget påhægtes ved at presse det ned fra oven, hvorved ind-10 grebstungen tvinges bagud til at passere bagom brillens forbindelsesbro, indtil den kan springe frem nedenunder i et snapindgreb.

Fjederkraften tilvejebringes i den foretrukne udførelsesform ved at indrette tråden 11 af et fjedrende materiale. Supplerende fjederkraft kan opnås ved at indrette forsats-15 glassene 7 af fjedrende materiale og desuden ved at indrette afstandselementeme 10 med en blød coatning eller et fjedrende trædepudeelement eller lignende. Ifølge opfindelsen kan den nødvendige fjedring tilvejebringes ved ethvert af disse midler alene eller ved vilkårlige, indbyrdes supplerende kombinationer af disse midler. Det væsentlige ifølge opfindelsen er alene, at der tilvejebringes en fjedrende forspænding, som 20 angriber mod brillens forbindelsesbro 3, og som giver et bagudrettet anlægstryk, der holder forsatsglassene 7 presset ind mod brillen.

I den foretrukne udførelsesform forsynes tråden 11 med en coatning eller blød polstring i det område, hvor den ligger an imod brillens forbindelsesbro. Dette har til 25 formål at skåne brillestellet, og det er i øvrigt ikke vist i figurerne, idet det anses for fagmæssigt at indrette sådanne belægninger.

I figur 3 ses, hvorledes brillestellets hængsel 5 er indrettet med to bagudrettede grene, medens forsatsglassets styretappe 9 omfatter en enkelt tap, som er placeret imellem 30 disse grene, så den styres i opadgående såvel som i nedadgående retning. Det ligger imidlertid indenfor opfindelsens rammer at variere disse styretappe, f.eks. så en styretap ligger an mod hængslets overside, så en styretap omfatter to fremspring, et mod oversiden og et mod undersiden af hængslet, eller så styretappene placeres på andre j 10 DK 176106 B1 steder end ud for brillestængemes hængsler. Ifølge andre udførelsesformer kan styretappene eventuelt helt udelades og forsatsglassene styres alene ved friktionsanlægget af glassene, af afstandselementeme 10 eller eventuelt ved supplerende friktionsanlæg med supplerende, ikke nærmere viste friktionselementer på andre steder.

5

Der henvises nu til figur 4, som viser et vandret snit svarende til afbildningen i figur 2, men af et forhæng ifølge en anden udførelsesform. Forhænget i denne udførelsesform adskiller sig ved forløbet af forbindelsestråden, idet forhængets forbindelsesbro 16 ifølge denne udførelsesform i området imellem forsatsglassene ikke er U-bøjet, men 10 omfatter to vinkelbøjninger på hver side af symmetriplanet, idet midtergrenen imellem to vinkler betegnes som støttebenet, henvisningstallet 17. Støttebenet 17 begrænser forhængets bevægelse nedad under påsætningen.

U-bøjningeme er i denne udførelsesform udeladt, hvilket kan tillades, fordi forhænget 15 som ovenfor forklaret presses fremad i området ved forbindelsesbroen ved trykket imellem forsatsglas eller eventuelt afstandselementer og brillen. Forhænget i denne udførelsesform kommer derfor til at sidde fuldt så godt, som forhænget i udførelsesformen i figur 2, og den væsentligste brugsmæssige forskel er blot, at der ved udførelsesformen i figur 4 ikke er de store fingerbøjninger 14. Idet forbindelsestråden i udfø-20 relsesformen i figur 4 alt i alt har en kortere længde, må dens 5ederkarakteristik natur ligvis tilpasses noget for at opnå den samme fjedervirkning, som opnås ved tråden vist i figur 2. Denne tilpasning anses for indlysende for en fagmand.

Om end der ovenfor er forklaret konkrete udførelsesformer til at belyse opfindelsen 25 forstås det, at disse udførelsesformer på ingen måde skal begrænse opfindelsen, som vil kunne varieres af en fagmand på mange måder indenfor rammerne af de efterfølgende krav.

DK 176106 B1 11

Henvisningsbetegnelser 1 Brille 2 Brillestel 3 Brillens forbindelsesbro 5 4 Brilleglas 5 Hængsel til brillestænger 6 Forhæng 7 Forsatsglas 8 Forhængets forbindelsesbro 10 9 Styretap 10 Afstandselement 11 Tråd 12 Indgrebstunge 13 Saddelbøjning 15 14 Fingerbøjning 15 Symmetriplan 16 Forhængets forbindelsesbro, 2. form 17 Støtteben mellem to vinkelbukninger 18 Næsebæreflade

Claims (9)

1. Aftageligt forhæng (6) til brille (1) omfattende forsatsglas (7) samt midler til at holde forsatsglassene foran brilleglassene (4), hvor brillen har en forbindelsesbro (3) mellem glassene, kendetegnet ved, at forhænget omfatter 5 en forbindelsesbro (8, 16) mellem forsatsglassene udformet med en indgrebstunge (12), der er indrettet til at støtte mod oversiden af brillens forbindelsesbro og begrænse forhængets bevægelse i nedadgående retning, og griber bag om brillens forbindelsesbro, således at den kan overføre en kraft fra forhænget, som angriber centralt i forhold til brillens symmetriplan, 10 en friktionsflade ved hvert forsatsglas til at støtte mod forsiden af brillen og eventuelt en styretap (9) ved hvert forsatsglas til at indgribe med brillen til at styre forsatsglassets placering i op- og nedadgående retning, og et fjederorgan (11) indrettet til at forspænde indgrebstungen mod bagsiden af brillens forbindelsesbro og forhængets glas ind mod forsiden af brillens stel eller glas, således 15 at forhængets orientering og placering fastlægges ved friktionsfladens indgreb og/eller ved styretappens indgreb ved hvert af forsatsglassene.

2. Forhæng til brille ifølge krav 1, kendetegnet ved, at forhængets indgrebstunge (12) er indrettet til at gå i et snaplåsende indgreb bag brillens forbindelsesbro (3) ved på- 20 sætning fra oven.

3. Forhæng til brille ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det er indrettet til påsætning på en brille (1), som har en forbindelsesbro (3) mellem glassene i form af en stort set opad- og skråt fremad hvælvet bue, idet forhængets forbindelsesbro er udfor- 25 met, så den rider på buen i kraft af to indgrebsområder (13), som er udført gensidigt symmetrisk omkring forhængets symmetriplan, og således at hvert indgrebsområde frembyder et stort set U-formet indgreb med støtte på forside, bagside og yderside af buen, og idet forhængets indgrebstunge (12) går i indgreb under buen på et sted mellem indgrebsområdeme. 30 DK 176106 B1

4. Forhæng til brille ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at forhængets forbindelsesbro (8, 16) er forsynet med blød coatning eller polstring på den del, som går bagved og eventuelt under brillens forbindelsesbro.

5. Forhæng til brille ifølge krav 4, kendetegnet ved, at forhænget omfatter coatning eller blød polstring på de dele, som presses mod brilleglassenes forside.

6. Forhæng til brille ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at hvert af forsatsglassene omfatter et afstandselement (10) med en friktionsflade beregnet til anlæg mod brillens 10 forside og til at sikre overholdelsen af en mindsteafstand imellem forsatsglas og brilleglas i dette område.

7. Forhæng til brille ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at forhænget omfatter supplerende styretappe (9) ved dele af forsatsglassene, som ligger ud for brillestængemes 15 befæstigelse.

8. Forhæng til brille ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at forhænget omfatter mindst et fremspring (14), som rager frem foran brillens forbindelsesbro.

9. Forhæng til brille ifølge krav 1-8, kendetegnet ved, at forbindelsesbroen (8, 16) omfatter en tråd (11) af fjedrende materiale. é 4