DK175302B1

DK175302B1 - Anvendelse af ofloxacin eller et salt deraf til fremstilling af et topisk præparat til behandling af otopati

Info

Publication number: DK175302B1
Application number: DK198901681A
Authority: DK
Inventors: Kiichi Sato; Akira Handa; Takeji Kitahara
Original assignee: Daiichi Seiyaku Co
Priority date: 1988-04-08
Filing date: 1989-04-07
Publication date: 2004-08-16
Also published as: AU614349B2; EP0337328B1; KR0126471B1; PH26367A; IL89807A; JPH0334925A; DE68917186T2; NZ228632A; CA1330946C; ATE109350T1; EP0337328A2; HU00407A9; ZA892449B; DE68917186D1; JP2573351B2; JPH01258620A; IE891118L; IE65859B1; EP0337328A3; DK168189D0

Description

• i DK 175302 B1

Opfindelsen angår anvendelsen af ofloxacin eller et salt deraf til fremstilling af et topisk præparat i form af en opløsning til behandling af otopati, hvor anvendelsen af S-(-)-ofloxacin er udelukket.

5 Almindelige topiske præparater til behandling af otopati omfatter opløsninger indeholdende antibiotika, såsom fradiomycin, kanamycin, chloramphenicol og cefme-noxim.

Imidlertid er det blevet påpeget, at disse præ-10 parater har ototoksicitet som bivirkninger, eller at deres terapeutiske virkninger er tilbøjelige til at blive formindsket på grund af fremkomst af resistente mikroorganismer.

H.N.O., 34' 1986, side 511-514 refererer til an-15 vendeisen af gyraseinhibitoren ciprofloxacin ved den lokale behandling af kroniske bakterielle infektioner i Cavum Tympani. Ciprofloxacin blev tilført i form af en opløsning, og det viste sig, at ciprofloxacin er et egnet middel til lokal behandling af otopati.

20 Lab. med., 3J), 1986, side 82-83 beskriver den orale anvendelse af ofloxacin og ciprofloxacin ved behandlingen af otopati.

Infection, 14 (suppl. 4), 1986, side S324-S326 refererer til den orale anvendelse af ofloxacin ved be-25 handlingen af ofloxacin ved behandlingen af otopati. På baggrund af de foreløbige rapporterede resultater har ofloxacin vist sig at være et meget effektivt oralt stof.

For at overvinde de ovennævnte problemer er der 30 udført omfattende undersøgelser, og som et resultat heraf er nærværende opfindelse fremkommet.

Opfindelsen angår anvendelsen af ofloxacin eller et salt deraf til fremstilling af et topisk præparat i

I DK 175302 B1 I

I - 2 I

I form af en opløsning til behandling af otopati, hvor I

I anvendelsen er S-(-)-ofloxacin er udelukket. I

I Ofloxacin er 9-fluor-3-methyl-10-(4-methyl-l-pi- I

I perazinyl)-7-oxo-2,3-dihydro-7H-pyrido[1,2,3-de][1,4]- I

I 5 benzoxazin-6-carboxylsyre. S-(-)-ofloxacin er en af de r I

I optiske isomerer deraf. I

I Saltene af ofloxacin omfatter syreadditionssalte I

I med organiske eller uorganiske syrer, fx saltsyre, og I

I salte dannet fra carboxylgruppen og et alkalimetal, fx I

I 10 natrium eller kalium. I

I Otopatien som præparatet ifølge opfindelsen I

I er effektiv mod, omfatter inflammatorisk otopati, såsom I

I otitis media og otitis externa og især purulent otitis I

I media, otitis externa circumscripta og diffus otitis ex- I

I 15 ternal. I

I Doseringsformer af det topiske præparat ifølge I

I opfindelsen omfatter spray, øre-opløsninger, fx intra- I

I tympaniske injektionespræparater og øredråber. I

I Opløsningerne kan fremstilles ved at opløse I

I 20 ofloxacin i vand, fysiologisk saltvand eller en pas- I

I sende puffer, og om ønsket tilsætte antiseptika, fx I

I methyl-p-hydroxyben2oat og benzalkoniumchlorid, til den I

I vandige ofloxacinopløsning, og indstille opløsningens I

I pH-værdi til en værdi i det neutrale område. Koncentra- I

I 25 tionen af ofloxacin i den vandige opløsning ligger sæd- I

I vanligvis i området fra ca. 0,05 til ca. 2% (vægt/vo- I

I lumen), og især fra 0,1 til 1 % (vægt/volumen). I

I Ved administrering af ofloxacinopløsningen, ap- " I

I pliceres adskillige 0,5 ml-doser pr. dag til den udven- I

I 30 dige øregang ved påsmøring, påsprøjtning eller inddryp- I

I ning, eller intratympanisk injektion gennem en punktur I

I i den tympaniske membran. I

I Ofloxacin er meget sikkert. Akut toksicitet I

I (LD5q) for ofloxacin blev fundet at være 5450 mg/kg I

' 3 DK 175302 B1 (p.o.) hos mus, 200 mg/kg eller mere (p.o.) hos hunde og fra 500 til 1.000 mg/kg (p.o.) hos aber.

Præparatet ifølge opfindelsen udviser tydelige forbedringer i forhold til de sædvanlige medikamenter ’ 5 ikke blot med hensyn til ototoxicitet men også med hen syn til vævsfordeling og enestående terapeutiske virkninger på otopati, især otitis media og otitis externa. Således er præparatet ifølge opfindelsen anvendeligt som et topisk præparat til behandlingen af 10 otopati.

Opfindelsen illustreres nu i detaljer ved hjælp af de efterfølgende eksempler og testeksempler.

Eksempel l 15 Ofloxacin blev opløst i destilleret vand til in jektion, og opløsningen blev indstillet til en pH-værdi fra 6,0 til 7,0 og dernæst sterilf iltreret til fremstilling af en 0,5%'s vandig ofloxacinopløsning.

20 Eksempel 2

Ofloxacin blev opløst i fysiologisk saltvand, og opløsningen blev behandlet på samme måde som i Eksempel 1 for at danne en ofloxacinopløsning.

25 Eksempel 3

Ofloxacin blev opløst i fysiologisk saltvand, og opløsningen blev behandlet på samme måde som i Eksempel 1 for at danne en 0,3%'s vandig ofloxacinopløsning. 1

Testeksempel 1 1) Testmetode: 15 hvide marsvin blev opdelt i de følgende 2 grupper: 10 i en ofloxacin-gruppe, der topisk fik ad-

I DK 175302 B1 I

I I

I ministreret 0,3%'s ofloxacin (herefter benævnt "0,3% I

I OFLX-gruppe"), og 5 i en kontrolgruppe, der fik indgivet I

I fysiologisk saltvand. I

I Før testning blev hvert af dyrenes auditoriske I

I 5 hjernestammerespons (herefter benævnt "ABR") bestemt - I

I til opnåelse af respons-tærskelværdi. En Logon-lydbølge I

I med en frekvens på 10.000 blev anvendt som stimulerende I

I lyd. I

I Den venstre tympaniske membran blev punkteret I

I 10 under almindelig anesthesia, og 0,2 ml af ofloxacin- I

I opløsningen fra Eksempel 3 eller 0,2 ml af kontrolopløs- I

I ningen (fysiologisk saltvand) blev injiceret i mellem- I

I øret en gang dagligt i 7 på hinanden følgende dage. ABR I

I blev målt 10 dage efter den sidste injektionsdag. I

I 15 I

I 2) Resultat: I

I Forskellen mellem ABR-tærskelværdien før indgiv- I

I ning og efter indgivning er vist i Tabel 1 herunder. !

I 20 TABEL 1 I

I Ændring 1 ABR-tærskelværdi I

I Tærskelværdi (dB, gennimsnit + stand.afv.) I

I Før indgivning Efter indgivning I

I 0,3% OFLX-gruppe 30+1,3 34,5+1,4 I

I 25 Kontrolgruppe 30+1,6 35+1,6 I 1

Som det fremgår af tabel 1, er ændringerne i I

I tærskelværdierne for både 0,3% OFLX-gruppen og kon- I

I trol-gruppen små (henholdsvis 4,5 dB og 5,0 dB), hvil- I

I 30 ket indikerer, at reduktionen i akustisk skarphed på I

I grund af indgivningen af ofloxacin er ubetydelig. I

5 DK 175302 B1

Testeksempel 2 1) Forsøgsdyr og indgivningsvej: 29 marsvin, der havde en normal Preyer's refleks (kropsvægt: 250-350 g), blev opdelt i de følgende 3 5 grupper; 12 i en gruppe, der topisk fik administreret 0,5%·s ofloxacinopløsning (herefter benævnt "0,5% OFLX-gruppe”); 13 i en gruppe, der topisk fik administreret gentamicin (herefter benævnt "GM-gruppe"); og 4 i en kontrolgruppe, der fik administreret fysiologisk 10 saltvand.

Efter intramuskulær indgivning af ketalar og; et . muskelafslappende middel (xylazin), blev der lavet et snit på 2 mm i diameter ved mellémøret fra den bagerste del af marsvinets øre og et rør med samme diameter 15 blev indsat i mellemøret gennem åbningen, og det blev fastgjort med et plaster. Snittet blev syet midlertidigt og lukket. Umiddelbart efter operationen blev ABR målt. Fra den samme dag blev der injiceret 0,2 ml af en 4%1 s gentamicinopløsning, 0,2 ml af ofloxacinopløsnin-20 gen fra Eksempel 2 eller 0,2 ml af kontrolopløsningen (fysiologisk saltvand) ind i mellemøret gennem røret. Injektionen blev udført en gang dagligt i 10 på hinanden følgende dage. På den 10'ende dag blev ABR igen målt, og dyrene blev aflive.

25 2) Observeringsmetode: i) Måling af ABR:

Der anvendtes en trommehindeafledning til måling af ABR. Grundelektroden blev placeret på forbenet på samme side af marsvinet som det injicerede øre. Den 30 udvendige øregang blev udsat for en klikkende lyd fra et rør via en krystalmodtager. Det auditoriske respons blev givet som en reaktionsbølge, og gennemsnittet af 200 målinger, der blev udført af en computer, blev op- I DK 175302 B1

I 6 I

I tegnet af en XY-skriver. ABR-tærskel værd len for de in- I

dividuelle dyr blev dannet fra det resulterende elektro- I

I cocleogram. I

I 11) Morphologisk observation I

I 5a. Mikroskopisk observation: - I

I En vævsprøve (mellemøre mucosa) blev fixeret på I

I sædvanlig måde i formalin ved anvendelse af den audito- I

I riske bulla. Efter alkalkning blev prøven indstøbt i I

I paraffin og skåret i skiver. Paraffinsektionen blev I

I 10 farvet med hematoxylin og eosin og undersøgt i mikro- I

I skop. I

I b. Observation i scanning-elektromikroskop (SEM): I

I En vævsprøve (cochlea) blev vasket grundigt i en I

I stråle af fysiologisk saltvand og fixeret i en opløs- I

I 15 ning af 2,5% glutaraldehyd i 12 timer ved anvendelse af I

en sædvanlig metode. Dernæst blev vævet igen vasket med I

I phosphatpufferopløsning (pH 7,4) under rystning, fi- I

xeret i 1%'s osmiumsyreopløsning i 1 time og farvet !

I elektrisk med osmiuntannat. Vævet blev dehydratiseret I

I 20 med en alkohol ved en sædvanlig metode og tørret ved et I

I kritisk punkt efterfulgt af katodeforstøvning med I platinioner. Den således fremstillede prøve blev obser- veret under et scanning-elektronmikroskop model Hitachi I S-570.

I 25 iii) Bestemmelse af ofloxacin-fordeling I Fordeling af medikamentet i serum, hjernevæv, I mellemøremucosa og cochlear perilymfe blev undersøgt I for kontrolgruppen og 0,5% OFLX-gruppen. Der blev op- I samlet en blodprøve fra karotidarterien, og hjernevævet 30 blev udskåret umiddelbart efter halshugning. Mellemø- I rets mucosa blev trukket af efter grundig vaskning af I mellemørets hulrum med fysiologisk saltvand. Derefter blev cochlear perilymfen opsamlet med et glaskappilar- rør.

7 DK 175302 B1

Koncentrationen af medikamentet i vævet blev testet biologisk ifølge en papir-skivemetode ved anvendelse af B. subtillis ATCC 6051 og E. coli Kp som testmikroorganismer.

5 Serumet blev anvendt ubehandlet til testen.

Hjernevævet blev homogeniseret sammen med en lige så stor vægtdel 0,1M phosphat-buffer-opløsning (pH 7,0) i et homogeniseringsapparat af glas til opnåelse af en 50%'s homogenatopløsning.

10 Prøveudtagningen af perilymfen og mellemøremuco- sa blev udført inden for den samme tidszone, og prøverne blev forenet køligt. Efter måling af perilymfens volumen blev prøven fortyndet 10 gange med phosphatpuffer og testet. På den anden side blev mucosaprøven testet 15 efter vejning og homogenisering.

3) Resultat: i) Ændring i akustisk skarphed: Ændringen i ABR-tærskelværdierne er vist i tabel 2 herunder.

20 < TABEL 2 ABR-tærskelværdiændrinq Tærskelværdiændring (dB, gnsn.+ stand.afv.) 25 0,5% OFLX-gruppe -7,9 +2,8** GM-gruppe -38,5 +5,8*

Kontrolgruppe -15,0 +5,8

Note: **p <0,01 vs. GM-gruppe *p <0,05 vs. kontrolgruppe

Som det kan ses af tabel 2, blev der målt en reduktion i akustisk skarphed på i gennemsnit 15 dB for

I DK 175302 B1 I

I 8 I

I kontrolgruppen, medens GM-gruppen viste en stigning i I

I ABR-tærskelværdi på 38,5 dB, dvs. en bemærkelsesværdig I

I reduktion i akustisk skarphed. På den anden side viste I

I 0,5%'s OFLX-gruppen en ekstrem lille stigning i ABR- I

I 5 tærskelværdi, dvs. en reduktion i auditorisk skarphed på i I

I gennemsnit 7,9 dB. Derfor blev det bekræftet, at ofloxa- I

I cin ikke havde nogen ototoxicitet. I

I ii) SEM-observationer på cochlear hårcelle: I

I SEM-billedet af cochleaet i kontrolgruppen eller I

I 10 0,5%'s OFLX-gruppen afslørede at de ydre og indre hår- I

I cellers hår ikke led af nogen forstyrrelse i den primære I

I drejning og i den 2. og 3. drejning. I

I På den anden side afslørede SEM-billedet af I

I cochlea fra GM-gruppen, at de ydre og indre hårceller I

I 15 led af forstyrelse i hårcellernes række eller forsvin- I

I den af hårceller fra den primære drejning til den tre- I

I die drejning. Der blev observeret en tendens mod, at I

I forstyrrelsen i de indre hårceller blev mere alvorlig 9

I mod den øvre drejning. På den anden side viste de ydre I

I 20 hårceller ikke en sådan tendens, dog blev der bemærket I

I en stærkere forstyrelse af de ydre hårceller ved deres I

I tredie drejning. Når SEM blev udført på 6 ører fra den I

I modsatte side af dyrene fra GM-gruppen, blev der også I

I observeret en lille smule forstyrelse af de ydre hår- I

I 25 celler i alle tilfælde, på trods af at GM blev indgivet I

I direkte til disse ører. I

I iii) Observationer af mellemøremucosa: I

I Der blev observeret betydelig betændelse, såsom I

I bemærkelsesværdig cellulær infiltrering i mucosa eller I

I 30 fortykkelse af mucous periosteum, hos kontrolgruppen. I I

I modsætning hertil blev der ikke observeret sådan in- I

I flammation i mellemøremucosa hos o,5%'s OFLX-gruppen og I

I GM-gruppen. I

I iv) Fordeling af ofloxacin: I

DK 175302 B1 9

Resultaterne er vist i tabel 3.

TABEL 3 5 Koncentation af OFLX i forskellige vævstyper efter OFLX-indqlvninq.

Tid Ofloxacln-koncentrat (yq/ml eller yq/q

Nr. fra indgivn. Serum Hj erne Mucosa Lymfe 10 timer OFLX- gruppe 1 1-1,5 <0,19 <0,20 78,70 <1,00 2 - 0,91 <0,20 3 - <0,19 <0,20 4 <0,19 <0,20 5 1,5-2 <0,19 <0,20 45,85 3,80 7 - 1,20 <0,20 9 - <0,19 <0,20 10 - <0,19 <0,20 20 6 2-2,5 <0,19 <0,20 40,85 <1,00 11 - <0,19 <0,20 12 - 0,19 <0,20 13 - 0,39 <0,20

Kontr.- 1 <0,20 25 gruppe 2 <0,20

Som det kan ses af tabel 3 er ofloxacinkoncen-trationen i serum mindre end 0,19 pg/ml i de fleste tilfælde af OFLX-gruppen. Derfor fordeles ofloxacin ik-ke til andre vævstyper end mellemøret. Dette ses især ud fra den kendsgerning, at koncentrationen af ofloxacin i hjernen er mindre end 0,20 pg/g i i alle tilfælde, det samme niveau som i kontrolgruppen. Derfor blev

I DK 175302 B1 I

I '10 I I det fundet, at bivirkningerne på centralnervesystemet, I I der er tilbøjelige til at blive Inducerede af anvendel- I I sen af nye antibakterielle midler af quinolon-typen, I I slet ikke blev fremkaldt ved administrering af ofloxa- I I 5 cin i øret. På den anden side var indholdet af ofloxa- I I zin i mellemøremucosa, større end 40 pg/g, hvilket er I I af vigtigste set ud fra et effektivitetssynspunkt. I I Som demonstreret ovenfor bevirkede topisk admi- I I nitstering af ofloxacin i øret i det væsentlige ingen I I 10 ototoksicitet og udviste fremragende fordeling i det I I ønskede mellemøremucosa uden at udvise væsentlig spred- I I ning. Til andre vævstyper end den ønskede, især ikke I I til hjernevæv. Således menes topiske ofloxacin- I I præparater ifølge opfindelsen til otopati at være over- I I 15 ordentligt klinisk anvendeloge. I

I Testeksempel 3 I I Det er kendt, at otitis media og otitis externa ! I induceres gennem bakteriel infektion. Derfor er ofloxa- I I 20 cins antibakterielle aktiviteter mod alle bakterier, I I der er isoleret fra en læsion hos en patient, der lider I I af purulent otitis media, testet til sammenligning med I I andre medikamenter mod otopati. De opnåede resultater I I er vist i tabel 4 herunder. I

11 DK 175302 B1 φ g Ή

P U

-r4 φ (0 1 I Φ U -P P o

O <0 © M O -P

Η E O <0 Φ M

E CO E XI A (0 -P

•H 3 <D O U 10 to

Φ d © d P Ή OP

Ud C > 0) (0 -P O

CO

P rH H

Q) - «.

4J <h ro

O Ή rH

p ft

jp I

E © (Od H rH

Μ E · -H

-H 10 ft Dl

d tH

φ d

cr> 10 I

li Bl P

OP φ O O Ό r~ •tf U O -H (0 co r-

J* U ft tH

i—I -Η Λί φ Ό IH O

Φ E -Η · "H rH rH

Si I E CO E

<0 -P

Eh (Q lp Φ (0 (0

-P P

oi «3 •flj d φ n r~~ ft -Η P ' * G P m r~~ O -P (0 tn to oo ft)

O to CO

h d 2 Φ i u «0 -P Φ CO φ rH E ·*? r- r- ρ~ r-f ro E r- tn tn tn

E +1 (0 H CN CH CM

<0 d -P

co <o to

iH

o E

to \ id in o o O O» m ch in o

W 3. «> rH

2 ~ rH

d

P E -H

d d -p> u Φ -Η X É H >i

E U O (0 O E

«ο ίο d o o o

Μ X O U -Η -H

-rH o E o d Ό Ό rH m rH φ (0 Φ «Μ φ Si Λ u 2 O O u ft ft

I DK 175302 B1 I

I 12 I

I Som det fremgår af tabel 4 ovenfor udviser oflo- I

I xacin endnu bedre antibakteriel aktivitet på bakterier, I

I der bevirker purulent otitis media, end andre alminde- I

I lige medikamenter. I

Claims

1. Anvendelse af ofloxacin eller et salt deraf til fremstilling af et topisk præparat i form af en opløsning til behandling af otopati, hvor anvendelsen af S-(-)-ofloxacin er udelukket.