DK174782B1 - Apparat til udtagning af materialeprøver - Google Patents

Description

DK 174782 B1

Opfindelsen angår et apparat, som anvendes til udtagning af væskeprøver, som skal analyseres med et laboratorieinstrument. Skønt mange anvendelser kan forventes, beskrives her funktionen af et apparat til analyse af blodprøver. Blodet opsamles normalt med en sprøjte til at udtrække blodet eller 5 ved at opsamle blodet i et glas-kapillarrør.

Kendte analyseinstrumenter benytter tre metoder til afgivelse af blodprøven til instrumentet. For det første, hvis der benyttes en sprøjte, kan prøven injiceres i instrumentets prøvetagningsport. Der er store variationer i denne me-10 tode pga. af følgende (1) kraften til injektion af prøven kan variere fra operatør til operatør, (2) kraften til injektion af prøven i instrumentet kan variere fra test til test, (3) kraften kan variere under injektionen af en enkelt prøve, og (4) prøvens størrelse kan variere fra test til test.

15 For det andet trækker visse instrumenter prøven fra sprøjten. For at disse instrumenter kan fungere, skal en prøvetagningsprobe, som rager ud fra instrumentet, manuelt bringes til at flugte med sprøjten med blodet. Dette tager megen tid, kræver fingerfærdighed hos brugeren, kræver rensning af proben efter hver brug for at undgå krydskontamination af prøver, risikerer punkte-20 ring af huden hos teknikeren med proben, og risikerer at udsætte teknikeren for udstrømmende blod.

For det tredje, hvis prøven indføres via et kapillarrør, er det nødvendigt i visse instrumenter at påsætte en speciel adapter til kapillarrøret, så prøven kan 25 trækkes fra kapillarrøret ved hjælp af vakuum i instrumentet. Dette kræver tid til at forbinde adapteren, risikerer at udsætte teknikeren for potentielt konta-mineret blod, og kræver manuel rensning eller bortskaffelse af udstyr inklusiv adapteren. I nogle instrumenter tvinges operatøren til at holde og opretholde en tætning med prøveindgangen under hele aspirationsprocessen.

30 DK 174782 B1 2

Ved den foreliggende opfindelse er der udviklet et nyt apparat til udtagning af væskeprøver. Med dette apparat kan indføring af prøver håndteres automatisk, hvorved operatøren kan foretage andre aktiviteter (som f.eks. overvågning af andre instrumenter etc.), mens prøvetagningen foretages. Det sikrer 5 også reproducerbar prøvestørrelse, renser automatisk prøvetagningsappara-tet mellem prøver, og det reducerer risikoen for, at brugeren kommer til skade ved podning med proben. Endvidere tillader prøvetagningssystemet anvendelse af enhver opsamlingsmekanisme, som kan forudses.

10 I det følgende beskrives opfindelsen med henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser prøvetagningsenheden under udtrækning af en prøve fra en sprøjte, 15 fig. 2 viser prøvetagningsenheden, som trækker en prøve fra et kapillarrør, fig. 3 viser et "smart dør" system set forfra, fig. 4 viser "smart dør" systemet set fra siden, 20 fig. 5 viser systemet til detektering af en forhindring for proben, fig. 6 viser skyllesystemet, og 25 fig. 7 viser systemet til generering af skum.

Der er udviklet et nyt prøvetagningsapparat, som primært er tiltænkt til håndtering af blodprøver, som skal analyseres i instrumenter til medicinsk diagnose. Prøvetagningsapparatet finder også anvendelse i andre forbindelser, hvor 30 flydende, gasformige, faste eller blandede (f.eks. suspensioner som blod eller plasma) prøver tages. Eksempler på andre instrumenter, hvor indretnin- DK 174782 B1 3 gen kan udnyttes, omfatter analytisk kemiske instrumenter, instrumenter til prøvetagning og analyse af luft, fødevarer etc.

Den mekanisme, som er involveret i aftastning af typen af beholder, som in-5 deholder prøven, udtrækning af prøven fra beholderen, rensning af de dele af mekanismen, som udsættes for prøven, og relaterede aktiviteter betegnes i forbindelse med denne opfindelse kollektivt som indretningen. Dele af indretningen betegnes som systemer. Hele mekanismen inklusiv ''indretningen" og den del, som analyserer den udtrukne prøve, betegnes som instrumentet.

10

De væsentligste egenskaber ved prøveindretningen er, at: 1. prøvetagning håndteres automatisk, så operatøren kan frigøres til at udføre andre opgaver, mens prøvetagningen finder sted, 15 2. prøver kan trækkes fra forskellige beholdertyper, 3. der trækkes en reproducerbar prøvestørrelse (herunder med reproducerbar hastighed for prøvetrækning), 20 4. prøvetagningsindretningen skylles automatisk og effektivt, efter at hver prøve er trukket, og 5. brugersikkerhed er forbedret.

25 i Fig. 1 viser skematisk prøvetagningsindretningen med en sprøjte som prøve holderen. 1 betegner den "smarte dør", 2 betegner prøveindgangs-Luer, 3 er indløbet for skylleopløsning, 4 er udløbet for pumpet affaldsvæske, 5 er proben og 6 er porten for gas og reagens (hvor standardiserende gas- og væ-! 30 skeprøver trækkes ind i instrumentet, og overskydende prøve tillades at und slippe). 17 repræsenterer kapillartætningen, hvorigennem prøven bevæges, DK 174782 B1 4 og som udgør en tætning med proben. Den skaber også en tætning med det indførte kapillarrør. 18 betegner systemet til detektering af en forhindring for proben, som omtales i forbindelse i med fig. 5, og 19 betegner den lineære, bidirektionale aktuator, som bevæger proben ind i sprøjten.

5

Indgangs-Luer for prøven er konisk med ANSI/HIMA MD70.1-1983 standard-konus, som benyttes på alle sprøjter, og indeholder porten 6 for gas og reagens, som omtalt ovenfor. Sprøjten uden kanyle holdes tæt ved friktion mod hun-Luer-konusen, og prøvetagningsindretningen trækker prøven automa-10 tisk, hvorved teknikeren frigøres til at udføre andre opgaver, mens prøvetag-ningen finder sted.

Luer'en kan fremstilles af ethvert materiale, som vil holde sprøjten i den ønskede orientering, og som ikke vil forurene prøven, f.eks. polyethylen, rustfrit 15 stål, silikone, urethan, teflon, og fortrinsvis klar acryl som f.eks. Polycast fremstillet af Rohm and Haas, eller Perspex fremstillet af ICI. PMMA-acryl (polymethylmethacrylat) har den yderligere fordel, at Luer'en bliver transparent. Alle standardsprøjtetyper vil passe ind i Luer’en skønt det er mest sandsynligt, at sprøjter på mellem 1 ml og 30 ml vil blive benyttet.

20

Det skal bemærkes, at kapillarrør, som benyttes til at opsamle blodprøver, også passer ind i prøveindgangssystemet, og den foretrukne udførelsesform er en, nvori Kapinanørei holdes fast i en vandret position i kapil'artætningen.

(se fig. 2, hvor 25 repræsenterer kapillarrøret).

25

Kapillarrørstætningen er konstrueret til at have konisk form for at holde alle forskellige størrelser af kapillarrør. Kapillarrørstætningen kan fremstilles af ethvert materiale, som er fleksibelt nok til at holde og tætne kapillarrøret og prøvetagningsproben. Materialet må heller ikke forurene prøven. Eksempel-30 vis kan der bruges termohærdede gummier, såsom silicone (f.eks. GE 4404 43-50 shore A durometer) og termoplastiske gummier, såsom Krayton G eller DK 174782 B1 5 D (fra Shell). På grund af kapillarrørstætningen kan alle forudseelige diametre af kapillarrør anvendes, skønt de mest almindelige forventes at have et volumen mellem 50 og 175 pi.

5 Ovenfor nævnte materialer holder sprøjten, kapillarrøret eller andre prøvebeholdere i Luer'en eller kapillarrørstætningen primært ved friktionskræfter mel-! lem prøvebeholderen og Luer’en. Alternativt kan der benyttes et materiale eller en konstruktion, som ikke fastholder prøvebeholderen ved hjælp af friktion, men der skal da findes en anden mekanisme til at holde prøvebeholde-10 ren i Luer'en.

Det skal også bemærkes, at pga. den ensartet koniske konstruktion af prøveindgangssystemet (Luer eller kapillarrørstætning) fastholdes prøvebeholderen (sprøjte, kapillarrør eller anden beholder) fast i centrum af Luer’en og 15 flugtende koncentrisk med Luer'ens ende med den snævre åbning.

Når sprøjten eller kapillarrøret er positioneret i prøveindgangssystemet, trykker operatøren på startkontakten, og den "smarte dør" lukker ved rotation om drejningspunktet, som forbinder den med indretningen. Denne "smarte dør" 20 er en bevægelig arm, som bestemmer typen af den tilstedeværende beholder ved måling af dens diameter. Det sted, hvor den standser sin bevægelse, er for indretningen en indikator for den anvendte type af blodbeholder. Den detekterede type prøvebeholder indikerer til instrumentet, hvordan en prøve skal trækkes fra prøvetagningsindretningen. Hvis der detekteres en sprøjte, 25 føres en bevægelig probe ind i sprøjten for på reproducerbar måde under benyttelse af vakuum, som påtrykkes proben, at trække blodprøven fra blodbeholderen. Hvis der detekteres et kapillarrør, trækker et vakuum, som påtrykkes proben på reproducerbar måde, prøven fra kapillarrøret. På grund af det lave vakuum, som benyttes i prøvetagningspumpen, er der ringe chance 30 for, at koagel vil komme ind i instrumentet og tilstoppe det.

DK 174782 B1 6

Efter at instrumentet trækker prøven fra sprøjten eller en anden prøveholder, instrueres brugeren om at fjerne prøveholderen, til hvilket tidspunkt døren automatisk lukker og blokerer Luer-indgangen. Mens indføring af en prøve er forhindret, udfører instrumentet analyseoperationerne af den tidligere trukne 5 prøve, skylning af Luer'en og prøvetagningsproben samt kalibrering af instrumentet.

Hos kendte analyseinstrumenter skal prøven føres "ligeud1’ ind i instrumentet (dvs. sprøjte eller kapillarrør peger langs en linie fra operatøren). Det har 10 uventet vist sig, at det er lettere at benytte den nye indretning, hvis der er en sideværts orientering af prøvesystemet, især hvis det peger mod højre side, når brugeren står over for instrumentet. Ikke blot har det vist sig at være lettere at anvende for højrehåndede personer, men pga. den lethed, hvormed prøvebeholderen bringes til at flugte med Luer’en, har det også vist sig lette-15 re for venstrehåndede personer at benytte. Fordi sprøjten (eller anden prøveholder) ikke længere strækker sig mod operatøren, men langs instrumentet eller over en "sikring", som let kan konstrueres ind i instrumentet, er sprøjten og prøven endvidere mindre udsat for utilsigtet at blive stødt af operatøren og slået fra instrumentet.

20

Integrationen af alle indretningens systemer bidrager til reduktion af risikoen over for instrumentets operatør, både pga. reduktion af risikoen for tilskadekomst og reduceret risiko for kontakt med biod. Specifikt fungerer proben ikke før den smarte dør først detekterer en prøvetagningsindretning (f.eks.

25 sprøjte, kapillarrør etc.) indført i Luer'en; pga. probens evne til at detektere tillukninger, kan dens sandsynlighed for at punktere huden negligeres; hele prøvetagningen finder sted i et lukket område, som reducerer spild, sprøjt og kontakt med blod; og automatisk skylning af systemet mellem prøver reducerer kontakten ved forurening fra prøverester.

30

Detaljerede beskrivelser af systemet ovenfor følger.

DK 174782 B1 7 "Smart dør" enheden er vist i fig. 3 (set forfra) og fig. 4 (set fra siden). Døren I er koblet til en aksel 7, som drejer omkring et kontaktpunkt og roterer via en stepmotor 8. Dørens aksel har et drivstykke 9 og et drevet stykke 10. Driv- 5 stykket er direkte koblet til stepmotoren. Det drevne stykke er forbundet (via en fjederkobling) til drivstykket, og det omfatter døren og den optiske detektor II til fastlæggelse af stoppunktet for flaget 12 på det drevne stykke, som har samme bevægelse som døren.

10 To positioner for døren er fastlagt i instrumentets hukommelse: basispositionen, hvor den er helt åben, og den helt lukkede position, og disse positioner etableres ved optiske positionsdetektorer. Andre positioner for almindelige typer af sprøjter og kapillarrør er også programmeret i instrumentet. Når døren lukker, tæller stepmotoren det antal step, som akslen har taget fra sin 15 udgangsposition, indtil den afskærer prøveindretningen. Afskæringspunktet fastlægges, når den optiske detektor 11 udløses.

Usædvanlige prøvetagningsindretninger, f.eks. størrelser af sprøjter og kapillarrør, kan programmeres ind i instrumentet af brugeren.

20

Eksempelvis kan følgende data repræsentere tabellen over trin for forskellige prøvetagningsindretninger: DK 174782 B1 8

Position/beholder Antal trin Dør åben ’ 0 30 ml sprøjte 25-30 12 ml sprøjte ~ 39-40 3 ml sprøjte — 79-80 ! 2 ml sprøjte 89-90 1 ml sprøjte 98-99 275 μΙ kapillarrør 114-115 100 μΙ kapillarrør 133-134 Dør lukket Ϊ75

En probe med tilstrækkeligt lille ydre diameter (typisk fra 0,8 mm til 1,2 mm), så den kan passe ind i de forskellige benyttede sprøjter, anvendes til at træk-5 ke prøven på reproducerbar måde fra sprøjterne. Prøvetagningsproben kan fremstilles af metal (f.eks. rustfrit stål, titanium, inconel eller plast (f.eks. Peek (ICI America), Kel-F (3M), etc.). Når systemet ved anvendelse af den "smarte dør” detekterer tilstedeværelse af en sprøjte, aktiveres proben. De motoriserede probe fremføres automatisk gennem kapillarrørstætningen ind i sprøjte-10 cylinderen, og prøven trækkes ind i instrumentet. Alternativt kan proben forblive stationær, og sprøjten og Luerien kan bevæges lateralt, indtil proben er inde i sprøjten. Når kapillarrøret er prøvebeholder, forbindes et vakuumsystem til kapillarrøret for at udtrække en bestemt del af prøven.

15 Den motoriserede probe er i stand til at føle en lille tillukning af probespidsen, f.eks. et sprøjtestempel, en finger etc. En kraft så lille som 1 N kan detekte-res, hvilket er mindre end det, der mødes ved kontakt med intakt hud. Indretningen minimerer derved risikoen for at beskadige en teknikker. Indretningen tilpasser endvidere prøvetagningen til volumenet af prøven i beholderen, 20 hvorved det sikres, at luft ikke trækkes ind i instrumentet sammen med prø- ! ven. Hvis proben møder en forhindring ved dens udadgående bevægelse,

R

i DK 174782 B1 9 føler den forhindringen, standser sin fremadgående bevægelse, trækker sig tilbage, og instrumentet giver meddelelse om en probeforhindring til brugeren. Hvis systemet konstaterer, at prøven er for lille, vil proben blive trukket tilbage, og en fejlmeddelelse vil blive vist. Hvis instrumentet ved en fejltagel-5 se ikke detekterer et problem og fortsætter med prøvetagningen, vil to detektorer i prøvetagningslinien sikre, at der findes en fuldstændig prøve (dvs. detektorerne konstaterer, om der findes en boble i prøvelinien ved f.eks. at benytte ledningsevne- eller optiske måleindretninger). Hvis der detekteres et problem med prøven, vises en fejlmeddelelse.

10

Systemet til detektering af en problemforhindring er vist i fig. 5. Metoden til detektering af forhindringen benytter en optisk detektor 13, et flag 14 monteret på en udragende, fleksibel arm 15 og en trykstang 16, som er i kontakt med den fleksible arm. Idet proben møder en forhindring, skubber proben på 15 trykstangen, den fleksible arm bøjer, og flaget afbryder den optiske detektors lysvej. Ved justering af den elektroniske signalbehandling kan retningsfølsomheden forforhindringer forøges eller mindskes.

Indretningen føler, når der er trukket en prøve eller en reference, og initierer 20 en skyllecyklus efter at hvert materiale (prøve eller reference) er trukket. Under denne skyllecyklus skylles proben, den koniske kapillarrørstætning og tilhørende komponenter automatisk for at undgå forurening. Det bemærkes, at den smarte dør lukkes automatisk under hver skylleoperation for at forhindre indføring af en ny prøve. Skyllevejene for skyllevæske og affaldsvæske 25 ligger i Luer’en (se fig. 6). Skylleopløsningen, som indeholder et overfladeaktivt middel som Brij (fra ICI) eller Triton X100 (fra Rohm and Haas) indføres i Luerien direkte over probens ydre overflade 3, mens proben befinder sig i Luer/probe-skyllepositionen (se fig. 6). Skylleopløsningen fylder Luer'en og kapillarrørstætningen, og den omgiver probens yderside. Probens ydre, som 30 er omgivet med skum-skylleopløsning, er det område, som var indført i sprøjten, og som derfor kræver skylning). Affaldsvæske opsamles i Luer’en ved DK 174782 B1 10 probens ydre bundflade 4. Probens ydre, som har været i kontakt med blodprøven, skylles inde i Luer'en uden, at proben kommer i kontakt med nogen del af instrumentet. Når probens yderside er skyllet, trækkes proben tilbage ind i kapillarrørstætningen 17, hvor skylningen af kapillarrørstætningen og 5 probens indre finder sted. Skyllecyklusen finder sted samtidigt med instrumentets målecyklus for at optimere instrumentets kapacitet. Foruden rensning med skylleopløsningen foretages også en aftørring af probens yderside ved den snævreste del af kapillarrørstætningen 26, når proben er trukket tilbage til sin udgangsposition, hvilket er indløbspositionen 6 for rea-10 gens/gas/skylning. Den snævreste del af kapillarrøret giver også en tætning med proben. Det bør bemærkes, at rensning af instrumentets balance, som udsættes for prøver eller kalibreringsopløsning, udføres separat efter at hvert sådant materiale er trukket gennem instrumentet.

15 Skønt den smarte dør ikke udgør nogen tætning med Luer-porten, vil skylle-opløsning i den foretrukne udførelsesform ikke lække pga. skumskylleopløs-ningens egenskaber (overfladespænding etc.). Endvidere er tidsstyringen af den peristaltiske pumpe, som leverer skylleopløsningen, og affaidsvæske-pumpen synkroniseret, så ingen overskydende skyllevæske vil dryppe ud af 20 Luer'en. Alternativt kunne den smarte dør tage kontakt med Luer-porten, især hvis en skylleopløsning med andre egenskaber (f.eks. en opløsning indeholdende et organisk opløsningsmiddel) anvendes.

Dannelse og tilførsel af skumskyllevæske til Luer'en er den teknik, som be-25 nyttes til skylning og rensning af blod fra probens ydre og Luer'ens indre.

Dannelsen af skum på kontrolleret måde har vist sig at give rensning på pålidelig, enkel og effektiv måde. Den har vist sig at være mere effektiv pga. forbrug af væskevolumen og minimering af dryp, end systemer, som for tiden bruges af andre instrumenter, som involverer enten neddykning af proben i et 30 skyllebad eller manuel skylning af prøvetagningsproben. Derudover kræver

— B

DK 174782 B1 11 de teknikker, som anvendes i andre instrumenter, enten dyre apparater eller manuel indgriben.

Skumskyllemidlet (se fig. 7) dannes ved at have to forskellige rør (pumperør) 5 med forskellige indre diametre på en peristaltisk pumpe 20. Forskellen i rørenes indre diametre er nødvendig for at opnå et optimalt strømningsforhold mellem overfladeaktivt middel og vand. Røret 21 med den mindre diameter skubber skylleopløsningen ind i et T-led 22, hvor det større rør 23 trækker luft foran T-leddet. Væske og luft danner en blanding i dette T-led. Forholdet 10 mellem luft og væskemikrosegmenter kan varieres ved at ændre rørdiametrene. Røret med den større diameter afgiver også luft/væskeblandingen via indløbet 3 for skylleopløsningen ind i Luer'en, hvor de bliver til skum (f.eks. danner en skumstruktur). For i Luer'en at danne skum med den ønskede boblestørrelse for den foretrukne udførelsesform bør væskesegmen-15 terne være mindre end 5 pi og fortrinsvis mindre end 1 μΙ. Skumskyllemiddel og affaldsvæske føres til et affaldsresevoir 24 i fig. 1 fra Luer'en ved hjælp af vakuum dannet af en affaldspumpe. Variationer i systemet til skumdannelse forudses som et middel til udvidelse af indretningens nytte. F.eks. vil det være muligt at forøge antallet af rør og derfor benytte dette system ti! at blande 20 komponenter og skabe skum fra en multikomponent-opløsning.

Beskrivelsen ovenfor og indretningerne og systemerne er ikke tænkt til at begrænse deres anvendelse, og fagfolk vil være i stand til at forestille variationer, som er konsistente med deres tiltænkte anvendelse. F.eks. kan indret-25 ningen benyttes til at trække suspensioner såsom flydende fødevareprøver, gasprøver, som analyseres med henblik på arbejdsmiljø etc. Disse prøver kan da videregives til et passende analytisk system.

Claims (13)

1. Indretning til udtagning af materialeprøver fra en beholder, kende-tegnet 5 ved, at indretningen omfatter: (a) et system med en indgangs-Luer (2) til at holde en beholder; (b) et system med en dør (1), der er koblet til en aksel (7) og har et driv-10 stykke (9) og drevet stykke (10), og en stepmotor (8) til at rotere akslen (7) om et kontaktpunkt til detektering af beholderens tilstedeværelse og diameter; (c) en kapillartætning (17); 15 (d) en materialeprøve-indsugningsprobe (5); (e) en aktuator (19) til at drive indsugningsproben ind i beholderen; og 20 (f) en indretning (18) til detektering af forhindringer, når proben er udskudt, omfattende en optisk detektor (13), et flag (14) anbragt på en fleksibel arm (15), og en trykstang (16) i kontakt med den fleksible arm (15).

2. Indretning ifølge krav Ikendetegnet ved, at den omfat-25 ter: (a) et system (6) til indføring af standardmaterialer; og (b) et system (3, 4) til rengøring af indretningen mellem prøvetagninger. 30 DK 174782 B1 13

3. Indretning ifølge krav kendetegnet ved, at systemet (3, 4. til rengøring omfatter: (a) en mekanisme til generering af reproducerbare luft/væske mikrosegmen-5 ter og sammensat af to eller flere pumperør, hvoraf mindst et fører et overfladeaktivt middel eller en overfladeaktiv opløsning, og mindst et fører luft, hvor rørenes diametre er bestemt af det relative volumenforhold mellem bestanddelene i den endelige blanding; 10 (b) en anden mekanisme der tillader bestanddelene ført af rørene at danne en reproducerbar luft/væske blanding; og (c) en tredje mekanisme der tillader luft/væske blandingen at danne en skumstruktur på grund af det forøgede overfladeareal af den tredje me-15 kanisme.

4. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3 k e n d e -tegnet ved, at systemet (2) holder beholderen på grund af friktionskræfter mellem beholderen og indretningen. 20

5. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene ^kendetegnet ved, at systemet (2) holder beholderen koncentrisk.

6. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5kende-25 tegnet ved, at kapillartætningen (17) også fungerer som en meka- | nisme til aftørring af proben. !

7. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene 2-6 k ende-tegnet ved, at opløsningen til rengøring er indeholdt fuldstændigt i 30 systemet (3, 4) til rengøring. 14 DK 174782 B1

8. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7 k e n d e -tegnet ved, at materialebeholderen er en sprøjte elleret kapillarrør.

9. Indretning Ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8kende-5 tegnet ved, at materialet er biologisk materiale.

10. Indretning ifølge krav 9 k endetegnet ved, at det biologiske materiale er blod.

11. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10 kende tegnet ved, at prøvetagningsåbningen vender mod højre, når brugeren vender ansigtet mod indretningen.

12. Indretning til detektering af en beholders tilstedeværelse og diameter, 15 kendetegnet ved, at indretningen omfatter: (a) et dør (1) der er koblet til en aksel (7) og har et drivstykke (9) og drevet stykke (10), og 20 (b) en stepmotor (8) til at rotere akslen (7) om et kontaktpunkt.

13. Indretning til udtagning af materialeprøver fra en sprøjte eller et kapillarrør, og som detekterer tilstedeværelse af og undgår forhindringer i dens vej, kendetegnet ved, at indretningen omfatter: 25 (a) en optisk detektor (13); (b) et flag (14) anbragt på en fleksibel arm (15), og 30 (c) en trykstang (16) i kontakt med den fleksible arm (15).