DK174334B1 - Fremgangsmåde til fremstilling af produkter med reguleret frigivelse til anvendelse i tyggegummi - Google Patents

Description

i DK 174334 B1

Den foreliggende opfindelse angår fremgangsmåder til fremstilling af bestanddele med reguleret frigivelse til brug i tyggegummi .

5 I de senere år er der arbejdet med at regulere frigivelses-egenskaberne hos forskellige bestanddele i tyggegummi. Navnlig har der været gjort forsøg på at forsinke frigivelsen af sødemidler og aromastoffer i forskellige tyggegummipræparater for derved at forlænge den tilfredsstillende tyggetid af tyggegum-10 miet. Forsinkelse af frigivelsen af sødemidler og aromastoffer kan også tjene til at undgå et uønsket overvældende udbrud af sødhed eller aroma under den indledende tyggeperiode. På den anden side er nogle bestanddele blevet behandlet for at forøge deres frigivelseshastighed i tyggegummi. Endvidere har der 15 været gjort forsøg på at forsinke eller fuldstændigt forhindre frigivelsen af aktive bestanddele i tyggegummipræparatet under lagring af tyggegummiet for derved tidsmæssigt at forøge bestanddelens stabilitet.

20 For eksempel viser US-patent nr. 4.597.970 en fremgangsmåde til fremstilling af et agglomereret sødemiddel, hvor sødemidlet er dispergeret i en hydrofob matrix hovedsagelig bestående af lecithin, et glycerid og en fedtsyre eller en voksart med et smeltepunkt mellem 25 og 100°C. I den beskrevne fremgangs-25 måde anvendes et spraystørkningstrin til formning af den søde-middelholdige matrix til dråber efterfulgt af en anden overtrækning af de agglomererede partikler i et fluidiseret leje.

I US-patentskrift nr. 4.515.769 og nr. 4.386.106 beskrives en 30 totrinsproces til fremstilling af et aromastof med forsinket frigivelse til tyggegummi. Ifølge denne fremgangsmåde fremstilles aromastoffet i en emulsion med en hydrofil (eng:hydro-phyllic) matrix. Emulsionen tørres og formales, og partiklerne overtrækkes derefter med et vanduigennemtrængeligt stof.

35 I US-patentskrift nr. 4.230.687 beskrives en fremgangsmåde til indkapsling af en aktiv bestanddel til opnåelse af gradvis frigivelse af bestanddelen i et produkt, såsom tyggegummi. Den 2 DK 174334 B1 beskrevne fremgangsmåde omfatter tilsætning af bestanddelen til et i ndkapslende materiale i form af en viskos pasta. Blanding med høj forskydningskraft anvendes for at opnå en homogen dispersion af bestanddelen i matricen, som derefter 5 tørres og formales.

I US-patentskrift nr. 4.139.639 beskrives en fremgangsmåde til "fiksering" af aspartam ved sammentørring (ved spraytørring eller tørring ved fluidiseret leje) af en opløsning indehol-10 dende aspartam og et indkapslende middel, såsom gummi arabi-cum, for derved at omgive og beskytte aspartamet under lagring i tyggegummiet.

I US-patentskri ft nr. 4.384.004 beskrives en fremgangsmåde til 15 at indkapsle aspartam med forskellige opløsninger af lagringsmidler ved hjælp af forskellige indkapslingsteknikker, såsom spraytørring, med henblik på at forøge lagringsstabiliteten af aspartam.

20 Naturligvis kræver fremgangsmåder, hvori anvendes spraytør rings- eller fluidiseret 1eje-teknikker til indkapsling af bestanddelene relativt store investeringer til udstyr og kræver uddannet personale til udførelsen og avanceret processtyring.

25 Den foreliggende opfindelse angår forbedrede fremgangsmåder til fremstilling af en bestanddel med reguleret frigivelse til anvendelse i tyggegummi.

Kort sagt omfatter fremgangsmåde ifølge den foreliggende op-30 findelse generelt følgende trin. En mængde af en pulveriseret bestanddel blandes med et agglomereringsmiddel, såsom en modificeret cellulose, og en begrænset mængde af et opløsningsmiddel, såsom vand. Mængden af opløsningsmiddel er begrænset for at kunne fremstille en blanding, som kun er fugtig eller fug-35 tig. Denne fugtige blanding er karakteriseret som værende ikke-støvende, ikke-strammende og letsmuldrende. Den fugtige blanding tørres derefter. Den tørrede blanding behandles, for eksempel ved formaling og/eller sigtning, til opnåelse af det « 3 DK 174334 B1 ønskede partikelstørrelsesområde i de agglomererede bestanddelspartikler. Oisse agg1omererede partikler omfatter samlinger eller klumper af bestanddelspartikler, som er blevet bundet sammen med agglomereringsmidlet.

5 I overensstemmelse med en foretrukken udførelsesform af den foreliggende opfindelse er bestanddelen, som skal behandles, det højpotente kunstige sødemiddel kendt som aspartam, og agglomereringsmidlet er hydroxypropylmethylcellulose (HPMC).

10 Aspartamen tørblandes med HPMC i en mængde, så at HPMC udgør omkring 15 vægt% af den agglomererede aspartam. Blandingen finder sted i en planetblander eller anden type blander, som påvirker trykkræfter mellem komponenterne. Vand tilsættes i små portioner til den tørre blanding under blanding, indtil 15 det er til stede i en mængde på cirka 36% af den fugtige blanding. Den fugtige blanding spredes ud på bakker og tørres ved cirka 77eC i 12 til 14 timer. Efter tørring indeholder blandingen fortrinsvis mellem 2 og 3 vægt% vand. Den tørrede blanding formales derefter i en kværn med høj hastighed og med 20 en 0,13 cm sigte.

Den foreliggende opfindelse giver fordele, idet den tilbyder en relativt enkel og billig fremgangsmåde til behandling af bestanddele til opnåelse af reguleret frigivelse i tyggegummi.

25 Især kan fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse udføres i løbet af relativt kort tid og ved anvendelse af relativt enkelt udstyr. Det var et overraskende resultat, at der med denne relativt enkle og billige fremgangsmåde kunne fremstilles agglomererede bestanddele med regulerede frigivelses-30 profiler svarende til bestanddele, som er behandlet ved mere komplicerede og dyre fremgangsmåder. Desuden er den foreliggende opfindelse, selv om den kan udføres ved en kontinuerlig proces, også egnet til batch-fremgangsmåder. Dette er særligt vigtigt med henblik på de små mængder af bestanddele, som ty-35 pisk anvendes.

Det bør bemærkes, at der med udtrykket "bestanddel med reguleret frigivelse", som anvendes i denne beskrivelse og efter- 4 DK 174334 B1 følgende krav, henvises til en bestanddel, som er blevet behandlet således, at den udviser en anden frigivelsesprofil end dén, bestanddelen uden en sådan behandling udviser. Med andre ord omfatter den foreliggende opfindelse forskellige modifika-5 tioner af frigørelseshastighederne af tyggegummi bestanddele, såsom formindskelse eller forøgelse af frigivelseshastigheden eller ændring af størrelsesordenen for frigivelseshastigheden.

I sammenhæng med den foreliggende opfindelse kan udtrykket "reguleret frigivelse” også henvise til forøgelse af lagrings-10 stabiliteten af en bestanddel i tyggegummi ved at forhindre eller forsinke frigivelsen af bestanddelen ind i tyggegummiet under lagring. Med andre ord kan dét, at bestanddelen har "reguleret frigivelse", også henvise til beskyttelse af bestanddelen mod de andre komponenter i tyggegummiet under lag-15 ring.

Disse og andre fordele ved den foreliggende opfindelse vil blive tydeliggjort af den følgende beskrivelse, som, set i forbindelse med de ledsagende figurer, viser de i øjeblikket 20 foretrukne fremgangsmåder ifølge den foreliggende opfindelse.

Figur 1 er en skematisk fremstilling af den foretrukne frem gangsmåde ifølge den foreliggende opfindelse.

25 Figur 2a er et mikrofotograf i af ubehandlede aspartamkrysta1-ler.

Figur 2b er et mi krofotografi af et produkt af den mest foretrukne fremgangsmåde ifølge den foreliggende opfindelse.

30

Figur 2c og 2d er mi krofotografi er af produkter af alternative udførelsesformer af den foreliggende opfindelse.

Figurer 3a og 3b er grafer, hvormed de regulerede frigivelses- 35 egenskaber hos forskellige produkter af den foreliggende op findelse sammenlignes med ubehandlet aspartam og konventionelt behandlet aspartam.

5 DK 174334 B1

Med henvisning til tegningerne er figur 1 et blokdiagram, som illustrerer trinnene i fremgangsmåden ifølge den foretrukne udførelsesform af den foreliggende opfindelse. Først blandes en mængde pulveriseret bestanddel med en mængde pulveriseret ag-5 glomereringsmiddel. Den pulveriserede bestanddel kan vælges blandt et bredt udvalg af tyggegummi bestanddele, såsom sødemidler, aromastoffer, syrningsmidler, lægemidler og så videre. Fortrinsvis er bestandelen et højpotent sødemiddel, såsom aspartam, acesulfam K, alitam, saccharin og dets salte, cykla-10 ninsyre og dets salte, dihydrochalconer, thaumatin, monellin og så videre.

Mest foretrukket er det højpotente sødemiddel, som anvendes i denne opfindelse, dipeptidsødemidlet L-asparaginsyreesteren 15 af L-phenylalanin, almindeligt kendt som aspartam. Aspartam anvendt i den mest foretrukne udførelsesform fås fra G.D. Searie Company under deres betegnelse "NutraSweet"·. Dette er en pulveriseret form med almindeligvis nåleformede krystaller, som ligger inden for et bredt område af partikelstørrelser.

20 Figur 2a er et mi krofotografi ved 100 ganges forstørrelse, som viser formen af aspartamkrystallerne før behandling ifølge den foreliggende fremgangsmåde. Som det ses, er krystallerne relativt små og nålel i gnende. Almindeligvis betragtes dette pulver som værende svært at arbejde med på grund af dets dårlige 25 strømningsemne og lave rumvægt. I særdeleshed er det relativt svært at overtrække disse individuelle aspartamkrysta 11 er på grund af deres lille størrelse og nålelignende form.

I alternativt foretrukne udførel sesformer er det højpotente 30 sødemiddel kaliumsaltet af 6-methy1 -1,2,3-oxathiazin-4(3H) -on-2,2-dioxid, almindeligt kendt som acesulfam K. I andre alternativt foretrukne udførelsesformer er det højpotente sødemiddel L-aspartyl-0-alanin-2,2,4,4-tetramethylthienylamid.

almindeligt kendt som alitam.

35

Den foreliggende opfindelse omfatter også indbefat tel sen af mere end én bestanddel. Det vil sige, at to eller flere tygge-gummibestanddele kan blandes sammen før eller under den fore- 6 DK 174334 B1 liggende fremgangsmåde. For eksempel kan det være ønskeligt at blande et sødemiddel og et aromastof sammen for at fremstille agglomererede partikler, som vil medføre en reguleret frigivelse af begge bestanddele.

5

Det pulveriserede agg1 ornerer ingsmidde1 kan vælges blandt et stort udvalg af agglomereringsmidler. Eksempler på egnede ag-glomereringsmidler omfatter modificerede celluloseforbindelser, såsom hydroxypropylmethylcellulose (HPMC), gummiarter, så-10 som gummi arabicum, shellak, alkoholopløselige proteiner, såsom zein, stivelsesarter, maltodextri ner , laxtose, carbohydrate i rupper , polymerer, såsom polyolefiner, polyestere, polyvinyl acetat og så videre. Plastificerings- og konditione-ringsmidler for agglomereringsmidlerne kan også anvendes.

15

Modificerede celluloseforbindelser foretrækkes til brug sammen med sødemidler, hvor HPMC anvendes i den mest foretrukne udførelsesform med aspartam. Den HPMC, som anvendes i den mest foretrukne udførelsesform fås fra the Dow Chemical Company fra 20 deres METHOCEL-1 ine under den specifikke betegnelse "EAM".

Den foreliggende opfindelse omfatter den samtidige brug af mere end ét agglornerer ingsmiddel. For eksempel kunne to eller flere forskellige typer eller kvaliteter af HPMC blandes for 25 at modificere egenskaberne af midlet som en helhed. I øvrigt kan det være ønskværdigt at anvende to eller flere agglomereringsmidler, som har forskellige opløselighedsegenskaber for derved at opnå en trinvis frigørelse af produktet ved anvendelse.

30

Den foreliggende opfindelse omfatter også anvendelsen af mere end ét agglomereringstrin, hvorved mere end et lag agglomere-ringsmiddel kan påføres klumperne af agglomererede bestanddel spar t i kl er . Afhængigt af det ønskede resultat kan det være 35 ønskværdigt at anvende enten det samme eller forskellige agglomereringsmidler i hvert af lagene.

Det relative forhold mellem agglomereringsmiddel og bestanddel afhænger af den specifikke valgte bestanddel og det specifikke 7 DK 174334 B1 valgte agglomereringsmiddel. Desuden vil mængden af anvendt agglomereringsmiddel afhænge af frigivelsesprofilen, som ønskes for bestanddelen. Almindeligvis vil dét, at anvendelse af mere agglomereringsmiddel resultere i en langsommere frigi-5 velse af bestanddelen, når gummiet tygges.

Naturligvis skal mængden af agglomereringsmiddel holdes under det niveau, hvor det ville få en ugunstig effekt på aromaen eller teksturen af tyggegummiet. Fortrinsvis vil agglomere-10 ringsmidlet udgøre mellem cirka 1 og cirka 65 vægt* af den agglomererede bestanddel, det vil sige procent af kombineret vægt af bestandelen og agglomereringsmidlet. I den mest foretrukne udførelsesform tilsættes HPMC til mellem cirka 5 og cirka 50 vægt* af den agglomererede bestanddel, endnu mere fo-15 retrukket mellem cirka 10 og cirka 30%.

Som vist i figur 1 foretrækkes det, at bestanddelen og agglomereringsmidlet blandes godt i tør form før enhver tilsætning af opløsningsmiddel. I den mest foretrukne udførelsesform op-20 nås dette ved blot at tilsætte de to pulveriserede komponenter i en blandingsskål i en blander af planet-typen. Denne blander aktiveres tilstrækkeligt længe til grundigt at sammenblande de to pulvere. Denne tørblanding af bestanddelen og agglomereringsmidlet menes at være ønskværdig, idet de to komponenter 25 således dispergeres ensartet i hinanden forud for tilsætningen af den begrænsede mængde opløsningsmiddel, hvorved der tilvejebringes en mere ensartet dispergering under opløsningsmiddeltilsætningen og i det endelige agglomererede produkt. 1 2 3 4 5 6 I alternative udførelsesformer kan opløsningsmidlet tilsættes 2 til agglomereringsmidlet, før det sættes til bestanddelen. For 3 eksempel kan en carbohydratsirup anvendes i den foreliggende 4 fremgangsmåde og således fungere som både agglomereringsmidlet 5 og opløsningsmidlet. Andre agglomereringsmidler kan ligeledes 6 forblandes med deres opløsningsmiddel før tilsætning til bestanddelen. For eksempel anvendes shellak fortrinsvis med et ethano1 op 1øsningsmidde1, som allerede er til stede.

8 DK 174334 B1

Ved andre alternative udførelsesformer kan opløsningsmidlet tilsættes til det højpotente sødemiddel, før agglomererings-midlet tilsættes.

5 Efter at den tørre bestanddel og det tørre agglomereringsmid-del er omhyggeligt blandet, tilsættes der, idet der igen henvises til den foretrukne udførelsesform illustreret i figur 1, et opløsningsmiddel til blandingen, det vil sige et opløsningsmiddel for agglomereringsmidlet og/eller bestanddelen.

10 Naturligvis vil valget af opløsningsmiddel afhænge af valget af agglomereringsmidlet og/eller bestanddelen. Ved anvendelse af HPMC i den foretrukne udførelsesform er det foretrukne opløsningsmiddel vand. Ved anvendelse af shellak eller zein som agg1 ornerer i ngsmiddel er det foretrukne opløsningsmiddel etha-15 nol. Det er absolut vigtigt at undgå opløsningsmidler, som ikke ville være ufarlige at anvende ved fremstilling af fødevarer.

Den samlede tilsatte mængde opløsningsmiddel vil også afhænge 20 af valget af agglornerer ingsmiddel. Som nævnt er mængden af opløsningsmiddel bevidst begrænset med henblik på at fremstille en fugtig, ikke-støvende, ikke-strømningsdygtig, ikke-extru-dérbar, letsmuldrende blanding. Med ordet "letsmuldrende" menes, at den fugtige blanding let skilles ad. Til sammenligning 25 bør den fugtige blanding have samme konsistens og tekstur som vådt sand. Som kontrast bør den fugtige blanding ikke indeholde så meget opløsningsmiddel, at den bliver dejagtig, pastaagtig, leragtig eller suppeagtig. Det har vist sig, at hvis blandingen når til det dejagtige stadium, tabes mange af for-30 delene ved den foreliggende opfindelse. I særdeleshed er den dejagtige blanding sværere at blande, håndtere og tørre, og det er betydeligt sværere at opnå de ønskede partikelstørrelser .

35 Den foretrukne fremgangsmåde til tilsætning af opløsningsmidlet til blandingen er at tilsætte det i små mængder med tidsmæssigt adskilte forøgelser under kontinuerlig blanding, Ved tilsætning af opløsningsmidlet på denne måde er det ønskvær- 9 DK 174334 B1 digt at lade blandingen blive homogen før næste tilsætning af opløsningsmiddel. Ved at følge denne foretrukne fremgangsmåde får opløsningsmidlet lov til at blive absorberet langsomt i blandingen uden at frembringe pytter af opløsningsmiddel, som 5 kan resultere i store leragtige klumper i blandingen.

Det har vist sig, at en måde, hvorpå man kan bestemme, hvornår der er tilsat tilstrækkeligt opløsningsmiddel, er at følge blanderens effektbehov. I særdeleshed vil effektbehovet stige 10 kraftigt, når blandingen går fra den ønskede fugtige blan dingstilstand til en dejagtig tilstand. Det menes at skyldes det faktum, at på det ønskede fugtige blandingsstadium er blandingen letsmuldrende, det vil sige let adskillelig, hvorimod blandingen, når den bevæger sig ind mod det leragtige sta-15 dium, bliver mere sammenhængende. Som følge heraf kan effektbehovet for blanderen følges og opløsningsmiddeltilsætningen standses, netop når effektbehovet begynder at stige kraftigt.

Det er også muligt at bestemme den korrekte mængde opløsnings-20 middel ved visuelt at følge den fugtige blandings tilstand.

Egenskaberne nævnt ovenfor, det vil sige at den er ikke-støvende, ikke-strømmende og letsmuldrende, er relativt lette at observere og sætte i kontrast til sammenhængningen og strømningsdygtigheden i det dejagtige stadium.

25 Når den optimale mængde opløsningsmiddel er bestemt til et bestemt agglomereringsmiddel og et bestemt vægtforhold mellem agglomereringsmiddel og bestanddel, vil denne optimale mængde naturligvis være reproducerbar.

30

Ved den mest foretrukne udførelsesform, hvor aspartam agglo-mereres med HPMC, tilsættes vand, så det udgør mellem cirka 20 og cirka 55 vægt% af den fugtige blanding, mere foretrukket mellem cirka 30 og cirka 40% og mest foretrukket cirka 37%.

35 Når zein bruges til at agglomerere aspartam, er ethanol mest foretrukket til stede i en mængde på mellem cirka 25 og cirka 50 vægt% af den fugtige blanding. Ligeledes gælder, at når for-solvatiseret shellak anvendes til at agglomerere aspartam, 10 DK 174334 B1 er ethanol fortrinsvis til stede i en mængde på mellem cirka 7 og cirka 15 vægt* af den fugtige blanding.

Efter at det sidste af opløsningsmidlet er tilsat, blandes 5 kombinationen kontinuerligt tilstrækkeligt længe til, at det bliver en homogen masse. Særligt skal den solvatiserede og ikke-solvatiserede bestanddel, det solvatiserede og ikke-solvatiserede agglomereringsmiddel og eventuelt frit opløsningsmiddel alt sammen være jævnt fordelt i blandingen. Den 10 optimale blandingstid kan bestemmes visuelt.

Den type blanding, der udføres på blandingen, anses for at være vigtig for den foreliggende opfindelse. I særdeleshed anses en blanding af den type, der foregår ved kompression, at 15 være vigtig med henblik på at skubbe det solvatiserede agglo-mereringsmiddel og partiklerne af bestanddel sammen i klumper. Dette er i modsætning til en blander af typen med høj forskydningkraft, som ville virke ved at separere den fugtige blandings komponenter. Derfor er den foretrukne type blander en 20 planetblander eller en anden blandertype, som ville give lignende blanding af den type, der foregår ved kompression.

Efter den afsluttende blanding tørres den fugtige blanding. Helst skal praktisk taget alt opløsningsmiddel fjernes fra 25 blandingen. Tørringen opnås fortrinsvist ved at tage den fugtige blanding ud af blandingsskålen og sprede den ud på tørre-bakker. Det har vist sig at være fordelagtigt at fore tørringsbakkerne med papir for at gøre det lettere at fjerne det tørrede produkt. Ved den mest foretrukne udførelsesform spre-30 des den fugtige blanding ud på bakker i en dybde på omkring 2 cm.

Det foretrækkes, at tørringen sker ved at placere bakkerne i en tørreovn ved en temperatur og i et tidsrum, som er t i 1 -35 strækkeligt til at uddrive praktisk taget alt opløsningsmidlet. Naturligvis vil tørringstemperaturen og -tiden afhænge af det specifikke opløsningsmiddel og mængden af opløsningsmiddel, som er anvendt, såvel som faktorer, såsom bestandde- 11 DK 174334 B1 lens varme- eller fugtighedsstabi1 itet. Det kan derfor vare ønskvardigt at lade den fugtige blanding tørre under omgivelsernes betingelser. I den mest foretrukne udførelsesform tørres aspartam, som er agglomereret med HPMC, ved omkring 77°C 5 i 12 til 14 timer.

En anden faktor, som kan påvirke på tørringstemperaturen, er, hvorvidt det er ønskvardigt, at opløsningsmidlet koger, idet det forlader partiklerne. Det er kendt inden for fagområdet, 10 at hvis opløsningsmidlet koger under tørring, har det efterladte overtræk på partiklerne en tendens til at være porøst på grund af bobledannelse. Denne porøsitet kan vare ønskværdig i visse udførelsesformer, hvori ønskes en hurtig frigørelse.

15 Efter tørring ifølge den mest foretrukne udførelsesform har det agglomererede aspartam vist sig at have et vandindhold på mellem cirka 2 og cirka 3 vægt% af det totale. Den acceptable niveau af tilbageblevet opløsningsmiddel i de agglomererede bestanddelspartikler kan vare højere eller lavere end denne 20 mængde og vil afhænge af naturen af den anvendte bestanddel og det anvendte agglomereringsmiddel. Hvis bestanddelen er udsat for nedbrydning under tilstedeværelse af opløsningsmidlet, eller hvis opløsningsmidlet ikke er forligeigt med tyggegummipræparatet, i hvilket den agglomererede bestanddel skal an-25 vendes, er det naturligvis vigtigt at uddrive så meget af opløsningsmidlet som muligt.

Efter tørring er blandingen normalt karakteriseret som varende i form af hårde, tørre klumper af forskellige former og stør-30 reiser. På dette tidspunkt er den tørre blanding klar til at blive behandlet til fremstilling af det ønskede partikelstørrelsesområde. Dette kan ske på flere måder. Den tørre blanding fødes mest foretrukket ind i et formalingsapparat, som findeler blandingen til mindre partikler. Andre apparater, såsom en 35 rullemølle, kan også anvendes til at findele den tørrede blanding. Forma 1 ingsapparatet eller andet apparat er fortrinsvis udstyret med en sigte, som vil lade partikler inden for det ønskede størrelsesområde passere. Om ønsket kan andre tek- 12 DK 174334 B1 nikker, såsom en anden sigte eller en cyklonseparator, anvendes for at sikre såvel en minimumpartikelstørrelse som en mak-simurapartikelstørrelse. For øjeblikket anvendes en sigte med 0,13 cm huller til at fremstille de agglomererede aspartampar-5 tikler ifølge den mest foretrukne udførelsesform.

Figur 2b er et mi krofotografi med 100 ganges forstørrelse af produktet ifølge den mest foretrukne udførelsesform af denne opfindelsen. Nærmere bestemt er produktet aspartamkrysta1 ler 10 som vist i figur 2a, som er blevet agglomereret med 15 vægt* "E4M"-HPMC, som beskrevet ovenfor. Den tørrede blanding blev formalet i et Fitzmi 11-forma 1 ingsapparat med en sigte med 0,13 cm huller. Som det ses, omfatter produktet samlinger eller klumper af individuelle aspartamkrysta1 ler, som er blevet 15 bundet sammen af HPMC. Dette mikrofotograf i viser også, hvorledes opfindelsen er anvendelig til reduktion af det samlede overfladeareal af aspartamkrystallerne. Således mener man, at den foretrukne udførelsesform forsinker frigivelsen af aspar-tam i tyggegummi, ikke alene ved at dække nogle af krystal-20 lerne med agglomereringsrniddel , men også ved at reducere krystallernes udsatte overfladeareal.

Produktet inkluderer også aspartamkrysta1 ler, som ikke er bundet til andre. Disse ubundne krystaller kan have undgået bin-25 ding under agg1 ornerer ingsprocessen, eller de kan være blevet løsnet fra klumperne under formalingsprocessen.

I den mest foretrukne udførelsesform reguleres kun den maksimale partikelstørrelse. Det vil sige, at de mindre partikler 30 ikke bliver tilbageholdt. Som resultat af dette og som vist i figur 2b er der små ubundne krystaller foruden klumperne. Dette menes at være foretrukket for bestemte bestanddele i visse tyggegummi præparater. I den mest foretrukne udførelsesform menes det for eksempel at give den effekt, at nogle min-35 dre og/eller ubundne aspartampartikler bliver frigjort hurtigere, når tyggegummiet tygges, end aspartam, som er bundet i klumperne. Som et resultat heraf bliver frigivelsesprofilen således, at forbrugeren oplever tilstrækkelig sødhed fra starten og senere.

13 DK 174334 B1 I alternative udførelsesformer kan det være ønskværdigt at kontrollere den maksimale og minimale partikelstørrelse for at opnå et mere snævert partikelstørrelsesområde. Dette kan være ønskværdigt, når man har til hensigt, at bestanddelen skal 5 have en mere ensartet forsinket frigivelse.

Figur 2c er et mikrofotograf i af et produkt, som ligner det i figur 2b, bortset fra at det viste produkt havde et HPMC-indhold på 30 vægt% af den agglomererede aspartam (se eksempel 10 2). Som det ses, har klumperne i dette produkt mere HPMC om kring deres ydre overflader. Forsøg har vist, at dette 30% HPMC-produkt giver en generelt langsommere frigivelse end 15% HPMC-produktet fra eksempel 1 (se grafen i figur 3a).

15 Figur 2d er et mi krofotografi på 100 ganges forstørrelse af et produkt, som blev fremstillet i henhold til den mest foretrukne fremgangsmåde beskrevet ovenfor med undtagelse af, at der blev anvendt zein som agglomereringsmiddel i stedet for HPMC (se eksempel 5). Zein blev anvendt i en mængde på omkring 60 20 vagt% af aspartam. Opløsningsmidlet for zein var ethanol, som var til stede i en mængde på cirka 27 vægt% af den fugtige blanding. Som det kan ses på mikrofotografiet, resulterer anvendelse af zein i dette niveau i et produkt, som er mere krystallinsk. Frigivelsesprofilen af dette produkt er vist i fi-25 gur 3b.

De følgende eksempler fremdrages til forklaring og illustration. Eksemplerne 1 til 14 blev udført med aspartam som bestanddelen. Eksemplerne 15 til 18 blev udført med acesulfam K 30 som bestanddelen. Eksemplerne 19, 20 og 21 blev udført med henholdsvis citronsyre, vinsyre og ascorbinsyre.

Eksempel 1 blev udført i henhold til den mest foretrukne udførelsesform af den foreliggende opfindelse. Nærmere bestemt blev 35 7711 g uforma 1 et aspartam fra Q.D. Searie Company placeret i 40 qt.-skålen i en Hobart blander. 1361 g Methocel E4M fra the Dow Chemical Co. blev også placeret i skålen. Disse to pulvere blev tørblandet ved den lave hastighedsindstilling på 14 DK 174334 B1 blanderen i cirka 15 minutter. I alt blev omkring 4880 ml vand sat til denne blanding. Dette blev opnået ved at tilsætte mellem 200 og 1000 ml vand hvert 3. til 5. minut, mens blanderen kørte. Den fugtige blanding, der opnåedes, var støvfri og hang 5 sammen, når den blev presset. Den fugtige blanding blev blandet i cirka 5 minutter efter den sidste vandtilsætning for at sikre fuldstændig dispergering materialerne imellem. Den fugtige blanding blev overført til bakker af rustfrit stål og spredt ud til en dybde på omkring 2 cm. På dette tidspunkt be-10 stod materialet af cirka 34,6 vægt% vand, 9,8 vægt% HPMC og 55,6 vægt% aspartam. Bakkerne blev anbragt i en ovn og opvarmet til 77eC i 12 til 14 timer. Efter tørring blev blandingen formalet i en Fitzmill ved høj hastighed og med anvendelse af en 0,13 cm sigte. Vandindholdet i slutproduktet var mellem 2 15 og 3 vægt%. Produktet fra dette eksempel er vist i figur 2b.

Eksempel 2 blev udført på samme måde som eksempel 1, bortset fra at batchstørrelsen blev kraftigt reduceret. Nærmere bestemt var den samlede vægt af bestanddel og agglomereringsmid-20 del i eksemplerne 2-21 således 50 g. I eksempel 2 var andelen af HPMC den dobbelte af, hvad der blev anvendt i eksempel 1, det vil sige 15 g E4M blev brugt sammen med 35 g aspartam. Desuden var vandet til stede i den fugtige blanding i en mængde på omkring 42 vægt% af den fugtige blanding.

25

Eksempel 3 blev udført på samme måde som eksempel 2, bortset fra at der i stedet for vand blev anvendt en opløsning, som omfattede 70 vægt% sorbitol og 30% vand. Tillige blev der kun anvendt 7,5 g E4M sammen med 42,5 g aspartam til opnåelse af 30 agglomereret aspartam, som omfattede 15 vægt% HPMC.

Eksempel 4 blev udført på samme måde som eksempel 2, bortset fra at 3,5 g HPMC blev sat til 50 ml vand til fremstilling af en foropløst HPMC. 3,5 g af dette foropløste HPMC blev deref-35 ter sat til 46,5 g aspartam. Således var HPMC til stede i en mængde på cirka 0,5 vægt% af den agglomererede aspartam. Det samlede vandindhold i den fugtige blanding var omkring 6,5%.

15 DK 174334 B1

Eksempel 5 blev udført på samme måde som eksempel 2, bortset fra at zein blev anvendt som agglemereringsmidlet. Zein fik man fra Freeman Industries Inc. som deres sædvanlige kvalitet. Det anvendte opløsningsmiddel var ethanol i en mængde på 27 5 vægt* af den fugtige blanding. Zein var til stede i en mængde på 60 vægt* af det agg1omererede aspartam. Produktet fra dette eksempel er vist i figur 2d.

Eksempel 6 blev udført på samme måde som eksempel 5, bortset 10 fra at zein var til stede i en mængde på 40 vægt* af den ag-glomererede aspartam. Opløsningsmidlet ethanol var til stede i en mængde på 37 vægt* af den fugtige blanding.

Eksempel 7 blev udført på samme måde som eksempel 5, bortset 15 fra at der blev anvendt en anden kvalitet af zein. Nærmere bestemt blev zein her opnået i en finere partikelstørrelse. I øvrigt blev vand anvendt som opløsningsmidlet i en mængde på 38 vægt* af den fugtige blanding. Zein var til stede i en mængde på 60 vægt* af den agglomererede aspartam.

20

Eksempel 8 blev udført på samme måde som eksempel 7, bortset fra at det anvendte opløsningsmiddel var ethanol i en mængde på 40 vægt* af den fugtige blanding.

25 Eksempel 9 blev udført på samme måde som eksempel 2, bortset fra at shellak i en ethanolopløsning blev anvendt som agglo-mereringsmidlet. Shellak fik man fra Bradshaw and Prager som deres Food Grade 6 # cut confectioner's dewaxed lac glaze. Ethanolen var til stede i en mængde på cirka 25 vægt* af den 30 fugtige blanding. Shellak var til stede i en mængde på 15 vægt* af de tørrede, agglomererede aspartampartikler.

Eksempel 10 blev udført på samme måde som eksempel 2, bortset fra at der blev anvendt gummi arabicum som det agg1 ornerer ings-35 midlet. Gummi arabicum fik man i spraytørret form fra Meer Corporation. Opløsningsmidlet var vand, som var til stede i en mængde på 32 vægt* af den fugtige blanding. Gummi arabicum var til stede i en mængde på 15 vægt* af det agglomererede aspartam .

16 DK 174334 B1

Eksempel 11 blev udført på samme måde som eksempel 10, bortset fra at ethanol blev anvendt som opløsningsmidlet for gummi arabicum. Ethanolen var til stede i en mængde på cirka 45 vægt% af den fugtige blanding.

5

Eksempel 12 blev udført på samme måde som eksempel 2, bortset fra en maltodextrin blev anvendt som agglomereringsmidlet.

Maltodextrinen fik man fra Grain Processing Corp. under betegnelsen "Maltrin 150". Den havde en dextroseakvivalens på 13 10 til 17. Opløsningsmidlet vand var til stede i en mangde på cirka 31 vægt% af den fugtige blanding.

Eksempel 13 blev udført på samme måde som eksempel 2, bortset fra at der blev anvendt en stivelsesart som agglomererings-15 midlet. Stivelsen fik man fra the A.E. Staley Company under betegnelsen "Binasol 15". Opløsningsmidlet vand var til stede i en mangde på cirka 41 vagt% af den fugtige blanding.

Eksempel 14 blev udført på samme måde som eksempel 2, bortset 20 fra at en gelatine blev anvendt som agglomereringsmidlet. Gelatinen fik man fra Grayslake Gelatin Co. som et 250 Bloom type A-gelatinepulver. Opløsningsmidlet vand var til stede i en mængde på omkring 52 vægt% af den fugtige blanding.

25 Eksempel 15 blev udført på samme måde som eksempel 5, bortset fra at det højpotente kunstige sødemiddel, kendt som ace- sulfam K, blev anvendt som bestanddelen. Acesulfam K fik man fra Hoechst. Zein var agglomereringsmidlet, og det blev tilsat i en mængde på 60 vægt% af acesulfam K. Opløsningsmidlet etha-30 nol var til stede i en mængde på 21 vægt% af den fugtige blanding.

Eksempel 16 blev udført på samme måde som eksempel 15, bortset fra at der blev anvendt en modficeret cellulose som agglomere-35 ringsmidlet. Denne modificerede cellulose var specifikt ethyl-cellulose, som man fik fra the Dow Chemical Co. under betegnelsen "Ethocel". Vand blev brugt soro opløsningsmidlet i en mængde på 12 vægt% af den fugtige blanding.

17 DK 174334 B1

Eksempel 17 blev udført på samme måde som eksempel 15, bortset fra at der blev anvendt shellak i en ethanolopløsni ng som agg1 ornerer ingsmid1 et. Shellak var til stede i en mængde på cirka 5 vagt* af de agglomererede acesulfam K-partikler. Op-5 løsningsmidlet ethanol var til stede i en mængde på cirka 4 vægt* af den fugtige blanding.

Eksempel 18 blev udført på samme måde som eksempel 17 bortset fra, at efter de agglomererede partikler var tørret og formalt) let, blev de behandlet ifølge den samme fremgangsmåde for at påføre partiklerne endnu et lag shellak. I anden omgang var ethanol til stede i en mængde på 7 vægt* af den fugtige blanding. Slutpartiklerne omfattede 12 til 14 vægt* af det to gange belagte acesulfam K.

15

Eksempel 19 blev udført på samme måde som eksempel 2 bortset fra, at citronsyre blev anvendt som bestanddelen. Citronsyren fik man fra Pfizer Chemical Division som vandfrit citronsyrepulver. E4M HPMC beskrevet ovenfor blev anvendt som agglomere-20 ringsmidlet og blev tilsat i en mængde på 30 vægt* af den agglomererede citronsyre. Vand var til stede i en mængde på 22 vægt* af den fugtige blanding.

Eksempel 20 blev udført på samme måde som eksempel 2 bortset 25 fra, at vinsyre blev anvendt som bestanddelen. Vinsyren fik man fra Pfizer Chemical Division som syntetisk L-vinsyre. E4M var til stede i en mængde på 15 vægt* af den agglomererede vinsyre. Vand var til stede i en mængde på 16 vægt* af den fugtige blanding.

30

Eksempel 21 blev udført på samme måde som eksempel 2 bortset fra, at ascorbinsyre blev brugt som bestanddelen. Ascorbinsy-ren fik man fra Hoffmann LaRoche som et fint pulver. E4M var til stede i en mængde på 15 vægt* af ascorbi nsyren. Vand var 35 til stede i en mængde på 22 vægt* af den fugtige blanding.

Der blev udført et eksperiment for at måle frigivelsesprofilen af produkterne fremstillet ifølge opfindelsen, når de blev in- DK 174334 B1 1Θ korporeret i et tyggegummi. Eksperimentet bestod i at lave en batch af tyggegummi med produkterne fra eksemplerne l, 2, 5, 9 og 10 som sødemidlet. Tyggegummier med ubehandlet aspartam og konventionelt aspartam, det vil sige overtrukket i fluidiseret 5 leje, blev også testet. Narmere bestemt i hvert af de afprøvede tyggegummier blev aspartammængden (uden at tælle agglome-reringsmidlet med) sat til 0,18 vægt* af tyggegummiet. I tyggegummier fremstillet med sødemidlet fra eksempel 1, 9 og 10 udgjorde det agglomererede sødemiddel 0,21 vægt* af tyggegum-10 miet. Tyggegummiet fremstillet med produktet fra eksempel 2 omfattede 0,26 vægt* af det agglomererede sødemiddel. Tyggegummiet fremstillet med produktet fra eksempel 5 omfattede 0,45 vægt* zeinagglomereret sødemiddel. Tyggegummi formuler in-gen var identisk i hver batch med den undtagelse, at sødemid-15 let blev ændret i hvert tilfælde.

Tyggegummi stænger på 2,8 g blev tygget af 4 forsøgspersoner i bestemte tidsperioder og derefter indsamlet. Oe indsamlede stykker blev derefter analyseret for at bestemme den tilbage-20 værende mængde aspartam i tyggegummiet. Som resultat blev det bestemt, hvor meget aspartam der var frigivet fra tyggegummiet efter 0,0, 0,5, 1, 1,5, 2, 3, 6, 12 og 24 minutters forløb.

Disse resultater er afbildet i graferne i figur 3a og 3b.

25 I figur 3a repræsenterer de åbne firkanter de observerede niveauer af aspartamfrigi vel se, når aspartam var ubehandlet, "♦"-symbolerne repræsenterer de observerede niveauer for tyggegummiet, som indeholdt aspartam med et 15 vægt* overtræk af shellak påført ved en konventionel fluidiseret leje-teknik.

30 Rudersymbolerne repræsenterer de observerede niveauer for 15 vægt* HPMC-produktet ifølge den foreliggende opfindelse. Trekanterne repræsenterer de observerede niveauer for 30 vægt* HPMC-produktet ifølge den foreliggende opfindelse.

35 som det kan ses i figur 3a, har produktet fra eksempel l en 1angsommere frigivelse fra tyggegummiet end fri aspartam. Det bemærkes især, at inden for de første tre minutter havde tyggegummiet med ubehandlet aspartam frigivet omkring 38* af 19 DK 174334 B1 denne aspartam, hvorimod produktet fra eksempel 1 kun havde frigivet 26%.

I figur 3a sammenlignes også frigivelseshastigheden af produk-5 ter ifølge opfindelsen med dén for et konventionelt overtrukket aspartam. Som det kan ses, er frigivelseshastigheden for aspartam overtrukket ved fluidiseret leje langsommere end den for produktet fra eksempel 1, men ikke så meget som det kunne forventes. Det var en overraskelse for opfinderen, at 10 fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvilken fremgangsmåde er lettere og mindre dyr end overtrskning med fluidiseret leje, frembragte en bestanddel med en reguleret frigivelse, som i så høj grad svarede til, hvad der var blevet fremstillet ved overtrækning ved fluidiseret leje.

15

Figur 3a viser også, at frigivelseshastigheden af produktet fra eksempel 2 er lavere end dén for produktet fra eksempel 1.

Det ses også, at fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse kan justeres til opnåelse af en frigivelseshastighed, 20 som er lavere end dén for konventionelt overtrukket aspartam.

I figur 3b sammenlignes frigivelseshastighederne for tyggegummier fremstillet med produkterne fra eksempel 5, 9 og 10 med frigivelseshastigheden for ubehandlet aspartam. Som det ses, 25 kan frigivelsen af aspartam varieres meget ifølge den foreliggende opfindelse. Produktet fra eksempel 10, som var overtrukket med 15 vægt* gummi arabicum, ruderne på grafen, viste rent faktisk en forøget frigivelseshastighed. Produktet fra eksempel 5, det vil sige agglomereret med 60 vægt* zein, tre-30 kanterne på grafen, frembragte en forsinket frigørelse af aspartam. Endelig viste produktet fra eksempel 9, det vil sige agglomereret med 15 vægt* shellak, "♦"-symbolerne på grafen, den største reduktion i frigivelseshastighed.

35 Hvert af de agglomererede pulvere fremstillet i eksemplerne beskrevet ovenfor blev testet for at bestemme dets håndteringsevne, Hvert pulver blev testet til bestemmelse af dets hvilevinkel og dets sammenbankningsrumvægt.

20 DK 174334 B1

Hvilevinklen blev målt ved at hælde en mængde af pulveret gennem en 6 cm tragt, som havde et udløb 1,27 cm over indløbet af en 7 cm tragt, som igen havde sit udløb 2,54 cm over en flad, jævn plade. Der blev målt højde og radius af den bunke, der 5 blev formet på pladen. Vinklen fik man ved at tage arcustan-gens til højden divideret med radius.

Sammenbankningsrumvægten blev målt ved at anbringe 25 ml pulver i en grad-inddelt cylinder og derefter banke cylinderen 10 mod bordet 40 gange, for at det kunne sætte sig. Der blev tilsat mere pulver til cylinderen, som blev banket yderligere 25 gange. Eventuelt pulver ud over 25 ml blev fjernet, og cylinderen blev vejet. Vægten blev ganget med 4 til opnåelse af sammenbankningsrumvægten som vægten i gram for 100 ml pulver.

15

Den følgende tabel sammenfatter resultaterne for hvert af de ovenfor nævnte eksempler. Desuden er værdierne for de ubehandlede pulvere indbefattet.

20 25 1 35 21 DK 174334 B1

Tabel

Nr. Bestanddel Middel Opløsnings- Mængde Vinkel Densitet1 middel 5 aspartam intet 46,8 32,6 1 " HPMC H20 15% 39,4 56,6 2 " HPMC H20 30% 36,7 47,8 3 " HPMC Op 1. 70 15% 40,1 66,9 10 4 " HPMC H20 7% 40,1 48,5 5 " zein EtOH 60% 31,1 66,0 6 " zein EtOH 40% 31,6 60,3 7 " zein2 H20 60% 30,6 48,7 8 " zein2 EtOH 60% 34,8 55,5 15 9 " Shellak EtOH 15% 27,8 65,7 10 " gummi arabicum H20 15% 45,0 46,8 11 " gummi arabicum EtOH 15% 38,7 51,5 20 12 '1 maltrin H20 15% 45,0 58,8 13 " Binasol H20 15% 44,1 46,4 14 ” gelatine H20 15% 36,7 57,3 acesulfam K intet 30,2 126,8 15 " zein EtOH 60% 33,2 65,3 25 16 " ethocel EtOH 15% 34,8 79,0 17 " shellak EtOH 5% 34,2 103,4 18 " shellak EtOH 12%*** 32,6 92,2 citronsyre intet ingen 61,2 strømning 30 19 " HPMC H20 30% 29,7 74,3 vinsyre intet ingen 70,4 strømn i ng 20 " HPMC H20 15% 31,6 78,2 ascorbinsyre intet ingen 85,3 35 strømning 21 ” HPMC H20 15% 70,3 sammenbankningsrumvægt i g/100 ml 2 zeinpulver af fin kvalitet 22 DK 174334 B1 *** to lag shellak påført i to granuleringsprocesser

Kort sagt er der beskrevet en relativt enkel og økonomisk fremgangsmåde til fremstilling af bestanddele med reguleret frigi-5 velse til anvendelse i tyggegummi. Selv om der er beskrevet specifikke udførelsesformer og eksempler, bør man huske på, at de tjener til forklaring og illustration, og at den foreliggende opfindelse ikke er begrænset deraf. Visse modifikationer, som ligger inden for fagfolks viden, betragtes som at 10 ligge inden for rammerne af opfindelsen som defineret af de følgende krav, inklusive alle ækvivalenter.

16 20 25 1 35

Claims (12)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en tyggegummibestanddel S med reguleret frigivelse, kendetegnet ved, at den omfatter følgende trin: a) blanding af en mængde bestanddel med en mængde agglomere-ringsmiddel og en begrænset mængde opløsningsmiddel til frem- 10 stilling af en fugtig blanding, idet den fugtige blanding er karakteriseret som værende ikke-støvende, ikke-strømmende og 1etsmuldrende, b) tørring af den fugtige blanding, 15 c) partikelstørrelsesdeling af den tørrede blanding for derved at opnå agglomererede partikler af bestanddelen, som ligger inden for et forudbestemt partikelstørrelsesområde, og 20 d) tilpasning af de agglomererede partikler til opnåelse af en reguleret frigivelse af bestanddelen, når den anvendes i tyggegummi .

2. Fremgangsmåde til fremstilling af en bestanddel med regu-25 leret frigivelse til anvendelse i tyggegummi, kendetegnet ved, at den omfatter følgende trin: a) tørblanding af en mængde af bestanddelen med en mængde af et pulveriseret agglomereringsmiddel, 30 b) gradvis tilsætning af en begrænset mængde opløsningsmiddel til blandingen af bestanddel og agglomereringsmiddel i en mængde, som er tilstrækkelig til at danne en fugtig blanding, idet den fugtige blanding er karakteriseret som værende ikke- 35 støvende, ikke-strømmende og letsrouldrende, c) tørring af den fugtige blanding, og DK 174334 B1 d) findeling af den tørrede blanding for derved at danne partikler af bestanddelen, som er tilpasset til frembringelse af reguleret frigivelse ved inkorporering i tyggegummi.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at bestanddelen vælges blandt sødemidler, aromastoffer, syrningsmidler og lægemidler samt blandinger deraf.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at 10 bestanddelen er et højpotent sødemiddel.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det højpotente sødemiddel er aspartam.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, 2 eller 5, kendeteg net ved, at agglornerer ingsmid1 et vælges blandt modificeret cellulose, gummiarter, shellak, zein, maltodextriner, gelatiner, stivelsesarter og lactose samt blandinger deraf.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at agglomereringsmidlet tilsættes i en mængde på mellem cirka 1 og cirka 65 vægt* af den agg1omererede aspartam.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at 25 agglornerer ingsraidlet er hydroxypropylmethylcellulose.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at hydroxypropylmethylcellulosen tilsættes i en mængde på mellem cirka 5 og cirka 50 vægt% af den agglomererede aspartam. 30

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at opløsningsmidlet tilsættes i en mængde på mellem cirka 20 og cirka 55 vægt% af den fugtige blanding. 3. li. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at agglornerer ingsmi dlet og opløsningsmidlet kombineres i en carbohydratsirup. DK 174334 B1

12, Fremgangsmåde til behandling af aspartam til frembringelse af reguleret frigivelse ved anvendelse i tyggegummi, kendetegnet ved, at den omfatter følgende trin: 5 a) torblanding af en mængde pulveriseret aspartam med en mængde af en pulveriseret hydroxypropylmethylcellulose som et agglomereringsmiddel, b) tilsætning af en begrænset mængde opløsningsmiddel til 10 blandingen af aspartam og hydroxypropylmethylcel1u1 ose i en mængde, som er tilstrækkelig til at fremstille en fugtig blanding, idet den fugtige blanding er karakteriseret ved at have et opløsningsmiddel indhold på mellem cirka 30 og cirka 40 vægt* af den fugtige blanding, 15 c) tørring af den fugtige blanding til fjernelse af praktisk taget alt opløsningsmidlet, og d) findeling af den tørrede blanding for derved at fremstille 20 agglomererede aspartampartikler, som er tilpasset til opnåelse af reguleret frigivelse ved anvendelse i tyggegummi.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 12, kendetegnet ved, at hydroxypropylmethylcellulosen tilsættes i en mængde på mel- 25 lem cirka 10 og cirka 30 væg*% af den agglomererede aspartam. 1 35