DK172971B1 - Belysningsanordning med variabel farve, mætning og stråledivergens - Google Patents

Description

i DK 172971 B1

Opfindelsen angår en belysningsanordning omfattende organer for projektion af en lysstråle, mindst et sæt dikroiske filtre, som er anbragt i banen aflysstrålen, og som er drejelige omkring indbyrdes adskilte akser vinkelret på lysstrålen, organer for sideløbende drejning af de dikroiske filtre mellem en første position, i hvilken de dikroiske filtre 5 er i det væsentlige parallele med lysstrålen, og en anden position, i hvilken de dikroiske filtre står i hovedsagen vinkelret på lysstrålen.

Det har længe været kendt at tilvejebringe en belysning af scener, teatre og andre omgivelser ved hjælp af individuelle lyskilder, der hænger ned fra konsoller eller faste strukturer i nærheden af det omrade, der skal belyses. Nogle lyskilder anvendes til 10 almindelig scenebelysning, medens andre lyskilder anvendes som projektørlys til stærk belysning af bestemte områder på scenen, dele af en kunsters legeme eller lignende.

Andre tilsvarende lyskilder anvendes i omgivelser som i hjemmene eller på kontorer.

Tidligere lyskilder har anvendt farvede celluloidgeler, der kan indskydes i lysstrålen til ændring af belysningsfarven. Tidligere systemer har desuden anvendt forskellige teknik-15 ker til at variere stråledivergensen og intensiteten af lysstrålerne.

Der er endvidere blevet udviklet systemer til automatisk variation af position, farve, intensitet og stråledivergens af lyskilder anvendt i forbindelse med en scene eller el teater. F.eks. beskriver USA patentskrift nr. 4.392.187 et computerstyret belysningssystem, hvor et antal lysparametre kan styres automatisk. Ifølge dette skrift kan dikroiske 20 filtre bevæges i en lysstråle til variation af farven af lyset fra lyskilden. En teknik til anvendelse af de dikroiske filtre giver desuden anledning til, at filtre der er anbragt på række, kan drejes ind i lysstrålen til variation af lysets indfaldsvinkel på filtrene. Ved hjælp af integrationslinser blandes hvidt lys med farvet lys. Ved en anden teknik anvendes drejelige skiver med et antal dikroiske filtre, der kan være variabelt indeksstyret i 25 forhold til hinanden til ændring af farven af lyskilden.

2 DK 172971 B1

Selvom systemet ifølge USA patentskrift nr. 4.392.187 fungerer i praksis, er der et behov for en teknik til anvendelse af dikroiske Filtre med henblik på variation af farven ✓ og mætningen af en lysstråle, der giver en bedre styring, en forbedret mekanisk drift og pålidelighed, og som kan gøres kompakt med et minimum af dyre komponenter, såsom 5 integrationslinser og lignende.

FR-A-456 301 beskriver et belysningsarrangement, i hvilket tre farvefiltre er anbragt tværs over banen af en lysstråle, hvilke filtre er indbyrdes forbundne og står i forbindelse med et drejeorgan til at variere det effektive areal af filtrene i relation til lysstrålen.

Alle filtre drejes i samme retning.

10 Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en belysningsanordning, der muliggør en farvekontrol med hensyn til farve og farvemætning.

En belysningsanordning af den indledningsvis nævnte art er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at drejeorganerne desuden indeholder organer for overlapning af kantdelen af de dikroiske filtre, når disse filtre er drejet til den anden position, og for drejning af 15 to nærliggende dikroiske Filtre i modsatte retninger.

Filtrene af hvert sæt vil derved kunne overlappe, når de er helt lukkede. Som et resultat heraf vil Filtrene stadig fuldt ud skære lysstrålen, når de drejes op til 45° fra den fuldt lukkede position. En drejning ud over dette punkt tillader, at en vis mængde hvidt lys passerer filtersættet. Derved bliver det muligt at variere farven af lys, der føres gennem 20 filtrene over omkring halvdelen af udbredelsesområdet af det enkelte Filter, idet farven afhænger af karakteristikken af Filteret og lysindfaldsvinklen på Filteret uden at lade ufil-treret lys passere og derved forringe farvemætning. Drejning ud over 45° tillader en passage af ufiltreret lys gennem filtersættet for at reducere farvemætningen.

Fremdeles kan ifølge opfindelsen drejeorganerne indeholde organer for ligelig variation 25 af indfaldsvinklerne af filtrene i forhold til lysstrålen.

3 DK 172971 B1

Endvidere kan ifølge opfindelsen organerne for projektion af en lysstråle omfatte en lampe og en reflektor og organer for variation af relationen mellem lampen og reflektoren for at variere divergensen.

Desuden kan ifølge opfindelsen drejeorganerne indeholde et antal tandhjul, som serielt 5 indgriber med hinanden således at en drejning af ét tandhjul drejer de nærliggende tandhjul i modsatte retninger. Fitrene kan være monteret forskudt på tandhjulene.

Opfindelsen skal nærmere forklares i det følgende under henvisning til tegningen, hvor

Fig. 1 viser en belysningsanordning ifølge opfindelsen med el antal lyskilder, 10 fig. 2 et tværsnit gennem en af lyskilderne i fig. I, fig. 3 en af lyskilderne i fig. 2 set oppefra, fig. 4a-4c illustrationer af tre positioner af et sæt dikroiske filtre ifølge opfindelsen til tilvejebringelse af tre forskellige farve- og mætningskombinationer,

Hg. 5 et sæt dikroiske filtre ifølge opfindelsen, 15 fig. 6 en afbildning af transmissionen af det røde filtersæt ifølge opfindelsensom funktion af lysets bølgelængde, fig. 7 en afbildning af transmissionen af det blå filter ved en variation af indfaldsvinklen, fig. 8 en afbildning af transmissionen af magentafilteret ved en variation af indfalds-20 vinklen og 4 DK 172971 B1 fig. 9a-91 forskellige positioner af filtersættene ifølge opfindelsen i forbindelse med en afbildning af den resulterende transmission som funktion af bølgelængden.

s I de forskellige figurer har tilsvarende dele samme henvisningstal, Fig. 1 viser en belysningsanordning 10, i form af en række aflyskilder. Belysningsanordningen 10 kan 5 anvendes til at belyse et teater, en scene, et hjem, et kontor eller andre omgivelser, hvori der ønskes en variabel farve og mætning. Belysntngsanordningen 10 er især egnet til at tilvejebringe en variabel belysning i forbindelse med en koncert eller en teaterforestilling.

Belysningsanordningen 10 omfatter et fjernstyrepanel 12, der kan være anbragt i afstand 10 fra rækken aflyskilder. Fjernstyrepanelet 12 kan betjenes til at styre de enkelte lyskilder 14, der er fastgjort til konsoller 16 over eller i nærheden af en scene. Fjernstyrepanelet 12 indeholderetantal styreknapper og-afbrydere, der kan anvendes til individuel styring af forskellige parametre, såsom position, farve, mætning og stråledivergens af den enkelte belysningskilde 14. Styrepanelet 12 genererer styresignaler, der tilføres via et 15 kabel 18. Fjernstyrepanelet 12 indeholder endvidere en hukommelse til genkaldelse af position, farve, mætning og stråledivergens af hver enkeltlyskilde 14 for hver individuelt ønsket belysningsændring, hvilket i almindelighed omtales som en "indlægning". Fjernstyrepanelet 12 kan automatisk opstille en hel indlægning ved en enkelt styring på styrepanelet 12.

20 Funktionerne udføres via et Firlederkabe) 18 og et energikabel 20. Den mere detaljerede udformning og virkemåde af styrepanelet 12 og fjernstyringen tilvejebragt ved hjælp af kablet 18 til de enkelte lyskilder er omtalt i USA patentskrift nr. 4.392.187. De foreliggende lyskilder 14 giveren bedre mulighed for variation af farve og mætning og er især velegnet til nøjagtig mekanisk og pålidelig styring ved hjælp af signalerne fra kablet 18.

25 Fig. 2 illustrerer el snit gennem en lyskilder 14. Lyskilden 14 er indesluttet af et hus 22.

Huset 22 kan være rektangulært, cirkulært eller antage enhver anden form og kan i den 5 DK 172971 B1 ene ende være udstyret med en apertur 24. Aperturen 24 er normalt cirkulær og kan i . nogle tilfælde indeholde en linse, en spreder eller et glasdæksel, selv om dette ikke er nødvendigt. Huset 22 er normalt forbundet til et kardansk ophæng, der er styret af en eller flere motorer. Derved bliver det muligt at styre positionen af huset 22.

5 En elektrisk lampe 26 genererer en hvid lysstråle af høj intensitet, der reflekteres fra en reflektor 28 til dannelse af en lysstråle, der passerer gennem aperturen 24. Lampen 26 omfatter en passende lyskilde. Eksempelvis en lyskilde af typen 64663 HLX fra Osram i Miinchen, Vesttyskland. Reflektoren 28 kan f.eks. være en reflektor Del nr. 02RPMO-Ol fra Melles Griol i Irving, Californien.

10 Elektrisk energi til lampen 26 tilvejebringes ved hjælp af en energiforsyning 30, der modtager energi fra energiforsyningskablet 20. Reflektoren 28 er fastgjort til en indkapsling 32 ved hjælp afen fikseret stander 34. Indkapslingen 32 indeslutterenergiforsyningen 30. Lampen 26 er fastgjort til en bevægelig opretstående del 36, hvis nederste del 38 er skruet fast til et skruedrev 40. Skruedrevet 40 kan dreje i lejer 42 og 44. Enden 15 af skruedrevet 40 er fastgjort til en motor 46, der kan energiforsynes fra en motordriver 48 i indkapslingen 32. Styresignaler til drift af motordriveren 48 tilfores via kablet 18.

En rotation af motoren 46 giver anledning til, at skruedrevet 40 roterer. Derved forskydes den nederste gevindskårne ende 38 i skruedrevets 40 længderetning mellem lejerne 42 og 44. En forskydning af den opretstående del 36 giver således anledning til, at 20 lampen 26 forskydes i forhold til reflektoren 28. Fig. 2 illustrerer bevægelsen af den opretstående del 36 mellem den illustrerede forreste position og en bageste position, der er vist stiplet og identificeret ved hjælp af henvisningstallet 49. En forskydning af lampen 26 i forhold til reflektoren 28 giver anledning til en variation af spredningen af lysstrålen udsendt fra lyskilden 14. F.eks. er der i den forreste position af lampen 26 25 tilvejebragt en kollimeret spotlight 50. I den bageste position af lampen 26 er der tilvejebragt en divergerende "vaskelysstråle" 52. Styresignalerne tilført via kablet 18 styrer DK 172971 B1 6 motordriveren 48 til styring af driften af motoren til variation af spredningen af den stråle, der udsendes fra lyskilden 14.

✓

Farven og mætningen af lysstrålen udsendt fra lyskilden 14 kan styres ved en selektiv rotation af motorer 54,56 og 58, der er anbragt i indbyrdes afstand hen langs en linie pa-5 rallel med aksen af lysstrålen fra lampen 26. Elektriske styresignaler tilfort via kablet 18 kan anvendes til selektivt at rotere en eller flere af de tre motorer 54, 56 og 58.1 forbindelse med motorerne 54,56 og 58 er der tre sæt dikroiske filtre 60,62 og 64.

Fig. 3 illustrerer lyskilden 14 set oppefra. Fig. 3 viser endvidere forskydningen af lampen 24 til variation af divergensen af lysstrålen som for nævnt. Fig. 3 illustrerer des-10 uden de tre sæt dikroiske filtre 60,62 og 64, idet det enkelte sæt indeholder tre dikroiske filtre. Filtersættene 60-64 er udformet på tilsvarende måde, og kun filtersættct 60 vil blive beskrevet i detaljer.

I fig. 3 indeholder filtersættet 60 tre dikroiske filtre 66,68 og 70. Filteret 66 er fast monteret på et tandhjul 72, filteret 68 er fast monteret på et tandhjul 74, og filteret 70 15 er fast monteret på et tandhjul 76. Tandhjulet 74 er via gear direkte koblet til en motor 54 og drejer således ved tilførsel af energi til motoren 54. Et tandhjul 74 er i indgreb med nogle tandhjul 72 og 76, således at en drejning af tandhjulet 74 i én retning giver anledning til en rotation af tandhjulene 72 og 66 i modsat retning. Ved drift af motoren 54 drejes alle tre tandhjul 72,74 og 76 samtidigt. Dette giver anledning til en samtidig 20 drejebe vægel se af hver af filtrene 66, 68 og 70. En rotation af motoren 56 giver anledning til en samtidig drejebevægelse af de tre dikroiske filtre, der udgør filtersættet 62, og en rotation af motoren 58 giver anledning en samtidig drejning af filtrene, der udgør filtersættet 64.

Som omtalt i USA patentskrift nr. 4.392.187 giver en ændring af indfaldsvinklen på et 25 dikroisk filter anledning til, at farvespektret gennem filteret varieres. Dikroiske filtre arbejder efter et interferensprincip, der essentielt adskiller to farver fra en hvid lyskilde, j 1 1 7 DK 172971 B1 idet den ene farve transmitteres, medens den anden farve (komplementet) reflekteres.

Den transmitterede farve gennem det dikroiske filter afhænger af materialene i filterlagene og deres refraktionsindeks, antallet af lag og tykkelsen af de enkelte lag og indfaldsvinklen af den hvide lyskilde, der rammer overfladen af filteret. Ved således at variere 5 indfaldsvinklen af filtrene kan der tilvejebringes et forud valgt område af farver. Ifolge opfindelsen kan man også styre mængden af hvidt lys, der passerer mellem og omkring filtrene, der er blandet med den filtrerede farve til variation af mætningen af den transmitterede farve.

De dikroiske filtre til brug i forbindelse med opfindelsen kan omfatte talrige kommercielt 10 tilgængelige filtre fremstillet ud fra dilektriske belægninger på glas eller lignende. Den dikroiske film udgøres af multiple lag, vekslende lag med højt og lavt brydningsindeks.

Det enkelte filtersæt indeholder et centralt filterelement 68, der er en smule bredere end sidefilterelementerne 66 og 70. I en udførelse har de to sidefiltre 66 og 70 dimensioner på 38,4 mm (1,5") i bredde og 76,8 mm (3") i længde, medens det store centrale filter 15 68 har dimensionerne 51,2 mm (2") og 76,8 mm (3").

Hvert filterelement i det enkelte filtersæt har identiske og optiske karakteristikker. Det enkelte filtersæt har imidlertid optiske karakteristikker, der afviger fra karakteristikkerne af de to øvrige filtersæt. F.eks. anvender filtersættet 60 i en foretrukket udførelse dikroiske filtre med karakteristikker, der giver passage for langbølger lys eller et kantfilter 20 med en afskæring ved tilnærmelsesvis 635 nm, hvorved filleret virker som et rødfilter.

Filtersætlet 62 omfatter dikroiske filterelementer med karakteristikker for tilvejebringelse af passage for kortbølget lys eller et kantfilter ved 510 nm, der således virker som et blåfilter. Filtersættet 64 indbefatter dikroiske filtre med karakteristikker for tilvejebringelse af et dykfilter med kanter ved 500 og 600 nm og virker således som et magentafil-25 ter. Rækkefølgen og karakteristikkerne af filtersættene kan eventuelt varieres. Kommercielt tilgængelige dikroiske filtre til brug i forbindelse med opfindelsen leveres af Optical Coating Laboratory, Inc., Santa Rosa, Californien.

DK 172971 B1 0 8

Fig. 4a-4c illustrerer forskellige positioner af filtersættet 60 til illustration af variation af farve og mætning. Fig. 4a illustrerer en orientering, i hvilken filtrene 66, 68 og 70 er anbragt vinkelret på lysstrålen, således at der tilvejebringes en indfaldsvinkel på nul imellem lysstrålen og filtrene. I denne position af filtrene er det synlige spektrum fra 5 lampen 26, der sædvanligvis omtales som hvidt lys, begrænset af filtrene til tilvejebringelse af et smalbåndet, højt mættet dybrødt lys. Der opnås en høj mætning, eftersom der ikke er nogen passage af hvidt lys gennem eller omkring filtrene til blanding med det røde lys.

Fig. 4b illustrerer en drejning af filtrene 66, 68 og 70, således at der tilvejebringes en 10 indfaldsvinkel pa 30° mellem det enkelte og lyset fra lampen 26.1 denne konfiguration er en bredbåndet, mindre mættet mellemliggende farve, såsom orange eller amber, transmitteret fra lyskilden. I både fig. 4a og 4b transmitteres der ikke noget lys omkring lyskilden.

I fig. 4c er filtrene 66-70 drejet i forhold til lysstrålen ti! en position næsten parallel med 15 lysstrålen. I den viste position er der en indfaldsvinkel pa 80° imellem hver af filtrene oq lysstrålen. I denne konfiguration er en væsentlig del af det hvide lys transmitteret omkring filtrene. Det transmitterede hvide lys har henvisningstallet 80. Dette hvide lys blandes med det farvede lys transmitteret gennem filtrene til tilvejebringelse afen mindre mættet pastelfarve, såsom gul. Eftersom hvidt lys er transmitteret omkring og mellem 20 filtrene, kræves der ikke integrationslinser til homogenisering af lyskilden, hvorved størrelse, komplicerethed og pris vil kunne reduceres.

Filtersættet 60 kan drejes selektivt til generering af en højt mættet dybrød farve eller mindre mættet pastelgul farve. Filtersættet 62 kan drejes selektivt til generering af en højt mættet dybblå eller mindre mættet pastelblå farve. Filtersættet 64 kan drejes selek-25 tivt til generering af en højt mættet dyb magenta eller mindre mættet pastellyserød farve.

Filtersættene 60-64 kan varieres selektivt i forhold til hinanden til tilvejebringelse af 9 DK 172971 B1 • ' flere farve- og mætiiingskonfigurationer. F.eks. kan Filtersættene 60 og 62 kombineres til generering af forskellige grønne farver.

Det er således underforstået, at Filtrene 66-70 kan drejes i forhold til lysstrålen til tilvejebringelse af en ønsket indfaldsvinkel for derigennem at ændre farven og dennes 5 mætning.

Hvis der kræves en hvid lyskilde, kan alle filtrene drejes til en position direkte parallel med lysstrålerne, således at filtrene ikke indvirker på den udgående lysstråle. Antallet af farvepcrmutationer er teoretisk set uendeligt og afhænger kun af den relative position af filtersættene. Den enkelte motor 54, 56 og 58 kan drives uafhængigt til opnåelse af 10 et stort område af farve- og mætningsvariationer. Selv om der kun er vist tre filtre, er det underforstået, at der vil kunne anvendes færre eller flere filtre afhængigt af det ønskede udgangslys.

Brugen af dikroiske filtre er fordelagtig derved, at filtrene transmitterer indfaldende lys og reflekterer komplementet af den transmitterede stråle. Derved bliver intet lys absorbe-15 ret og omsat til varme ligesom i forbindelse med de tidligere anvendte celluloidgeler og lignende. Den anvendte lampe har et forholdsvis lille effektforbrug og reducerer derved genereringen af infrarødt lys. Derudover er den særlige lyskildekonstruktion billig i fremstilling, og den kræver ikke kollimatorlinser eller andre komplicerede optiske eller mekaniske strukturer. Det foreliggende system kan gøres meget kompakt. Dertil kom-20 mer, at det er meget pålideligt og robust og ikke kræver særlig meget vedligeholdelse.

Selv om det ikke er vist, er det underforstået, al forskellige andre former for automatik vil kunne komme på tale, eksempelvis en slingrebøjlemekanisme til tilvejebringelse af forskellige automatisk styrbare orienteringer af lampen - jf. USA patentskrift nr.

4.392.187.

10 DK 172971 B1

Fig. 5 illustrerer konstruktionen og virkemåden af filtersættet 60 i detaljer. Del er underforstået, at filtersættene 62 og 64 i udformning og virkemåde er i hovedsagen identisk med filtersættet 60. Som det fremgår, er motoren 54 via en aksel og en reduktionsudveksling forbundet til direkte styring af vinklen af drivtandhjulet 74. Tandhjulet 5 74 er i indgreb med begge tandhjulene 72 og 76 til drejning af disse. I en udførelse er der anvendt et "geartog" indeholdende tre 64 -delings-tandhjul fra Secs, Inc., Long Island City, New York. Motoren kan f.eks. være en skridtmotor model No. P/N PA2201-P1 fra Airpacks Division, North American Phillips, Cheshire, Connecticut, og som drives af en energikilde pa 5 V. Skridtmotoren 54 kan styres meget nøjagtigt til ind-10 stilling af tandhjulet 74 i den ønskede position.

En drejning af tandhjulet 74 i urets retning som vist ved hjælp af pilen 82 giver anledning til, at tandhjulet 72 drejer imod urets retning som vist ved hjælp af pilen 84. Tandhjulet 76 er på tilsvarende made bragt til at dreje imod urets retning som vist ved hjælp af pilen 84. På tandhjulet 74 er der en U-formet monteringskonsol 86. Filteret 68 er fast 15 anbragt i konsollen 86. På tilsvarende måde er monteringskonsollen 88 monteret på tandhjulet 72 og fastgjort til filteret 66. Konsollen 90 er monteret på tandhjulet 76 og er fastgjort til filteret 70. Det fremgår af fig. 5, at konsollen 86 er centreret i midten af tandhjulet 74, medens konsollerne 88 og 90 er en smule forskudt i forhold til centret af tandhjulene 72 og 76. Forskydningen af tandhjulene gør det muligt at anbringe filtrene 20 66-70 ved siden af hinanden, idet kantdelene af filtrene overlapper. Denne overlapning gør det muligt at anbringe filtrene således, at hvidt lys ikke vil kunne transmitteres.

Filtrene og tandhjulene er indrettet til at give en samtidig bevægelse af filtrene, således at indfaldsvinklen på alle tre filtre 66-70 altid er den samme. Overlapningen af kanterne af filtrene influerer ikke på filterkarakteristikkerne af fiitersættet som følge af de for-25 holdsvis små dikroiske tab.

Fig. 5a illustrerer tandhjulene 72-76 i en alternativ udførelse. I denne udførelse er konsollerne 86-90, der understøtter filtrene 66-70, ikke forskudt på tandhjulene 72-76.

Konsollerne 86-90 er derimod centralt anbragt på tandhjulene 72-76 på samme måde i 11 DK 172971 B1 som konsollen 86 på tandhjulet 74. For at filtrene 66-70 skal kunne overlappe som vist i fig. 5, er tandhjulene 72-76 forskudt i forhold til hinanden.

Forskydningen af tandhjulene 76 og 76 er illustreret i fig. 5a. Linierne AB og CD repræsenterer filterets centerlinier. Centerlinien udstrækker sig fra centeret af en tand-5 hjulstand gennem tandhjulets centrum til centeret af tanden direkte over for starttanden.

Det er i den forbindelse antaget, at tandhjulet har et lige antal tænder, hvilket er at foretrække.

Tandhjulet 74 med sit centrum ved D har sin filterlinietand 75 i indgreb med halvanden tand eller spidser under filterlinietanden 77 af tandhjulet 76. Indgrebet kan være 2 1/2 10 eller 3 1/2 eller et vilkårligt antal tænder plus 1/2. Denne teknik muliggør en justering af afstanden mellem filterets centerlinier for forskellige glastykkelser og for udvekslinger af forskellige stigninger og diametre.

Forskydningsvinklen a er derefter halvdelen af antallet af spidser mellem filterlinietæn-derne eller i almindeliqhed 15 360 n k° = _

2T

20 hvor n = 1/2, 1 1/2, 2 1/2...

T = antallet af tænder på tandhjulet.

Som det fremgår af fig. 4a og 4b, muliggør tandhjulene 72, 74 og 76 sammen med vidden og forskydningen af filtrene 66,68 og 70 en drejning af filtrene i forhold til hinanden uden at indfluere på bevægelsen af det nærliggende filter. F. eks. illustrerer 25 fig. 4b en drejning af filteret 68 i urets retning og en drejning af filtrene 66 og 70 imod urets retning til tilvejebringelse af en ønsket indfaldsvinkel uden at influere på bevægelsesintervallet af nabofiltrene. Denne unikke indstilling og drift af de overlappende filtre 12 DK 172971 B1 er et vigtigt træk ved den foreliggende opfindelse derved, at den muliggør den store far-vevariation ved hjælp af meget kompakte og billige filtermekanismer.

Fig. 6 er en graf, der illustrerer virkningen af indfaldsvinklen af filtersættet 60 ved den trænsmitterede farve. Grafen 92 afbilder transmissionen som funktion af bølgelængden, 5 når indfaldsvinklen af det dikroiske røde filtersæt 60 i forhold til lysstrålen er nul, således som det er vist i fig. 4a. Grafen 94 illustrerer transmissionen som funktion af bølgelængden, når filtrene har en indfaldsvinkel på 30° som vist i fig. 4b. Grafen 96 illustrerer transmissionen som funktion af farven, når indfaldsvinklen er 80° som vist i fig. 4c. Eftersom der ikke transmitteres hvidt lys i positionerne, der vist i fig. 4a og 10 4b, er transmissionen af sådanne konfigurationer høj i den røde del af spektret. Omvendt giver filteret som følge af mængden af hvidt lys transmitteret i positionen vist i fig. 4c en pastelgul farve.

Fig. 7 er en afbildning af transmissionen som funktion af bølgelængden for forskellige indfaldsvinkler af det blå filtersæt 62. Det ses, at lysets indfaldsvinkel på filtersættet 15 ændres fra O til 75°, at farven transmitteret ved hjælp af filtersættet ændres fra lys blågrøn til dyb violet, og efterhånden som der tilsættes hvidt lys til en pastel lavendel.

Fig. 8 illustrerer transmissionen som funktion af bølgelængden af magenta-filtersættet 64 ved en variation af lysets indfaldsvinkel på filtersættet. Som før nævnt er magenta-filtersættet et dyk- eller dobbeltkantfilter. Når indfaldsvinklen varierer fra 0° som vist 20 i fig. 8, ændres farven følgelig fra dyb magenta ved en forøgelse af indfaldsvinklen, til mere pastellyserøde farver.

Som før nævnt kan opfindelsen anvendes til at tilvejebringe en vid variation af farver.

Fig. 9a-91 viser nogle af variationerne, Fig. 9a illustrerer lyset 26 og reflektoren 28, der projicerer en lysstråle gennem de tre filtersæt 60,62 og 64. Fig. 9a illustrerer en afbild-25 ning af transmissionen som funktion af bølgelængden af det resulterende lys, der fores gennem filtersættene. I fig. 9a er det røde filtersæt 60 anbragt essentielt vinkelret på * '1 j1 i 13 DK 172971 B1 lysets bane, medens det blå filtersæt og magenta-filtersættet 62 og 64 er anbragt parallelt med lysstrålen, således al de ikke påvirker denne, Det resulterende lys er således en hojl mættet rod farve.

Fig. 9b illustrerer drejningen af det rode filtersæt 60 for forøgelse af indfaldsvinklen til 5 tilvejebringelse af en mindre mættet orange farve.

Fig. 9c illustrerer en yderligere drejning af det rode filtersæt 60, samtidig med at det blå filtersæt og mangenta-filtersættet holdes parallelt med lysstrålen til tilvejebringelse af en yderligere umættet qul farve (amber).

Fig. 9d illustrerer en yderligere drejning af det rode filtersæt 60 og en drejning af det 10 blå filtersæt 62 essentielt vinkelret på lysstrålen. Derved opnås en vekselvirkning af filtervirkningerne af de to filtersæt til tilvejebringelse af den illustrerede grafiske repræsentation af en gulgrøn farve.

Fig. 9e illustrerer en yderligere drejning af det blå filtersæt 62 til den viste position til tilvejebringelse af en mere snævert afgrænset båndbredde aflysstrålen til generering af 15 en dybgrøn farve.

Fig. 9f illustrerer en drejning af det røde filtersæt og mangenta-filtersættet essentielt parallelt med lysstrålen, samtidig med at det blå filtersæt 62 orienteres med de viste vinkler. Derved reduceres båndbredden, hvorved der tilvejebringes en blågrøn farve.

Fig. 9g illustrerer en yderligere drejning af det blå filtersæt 62, samtidig med at det rode 20 filtersæt og magenta-filtersællet holdes parallelt med lysstrålen. Derved tilvejebringes en transmission som funktion af bølgelængden, der er vist i fig. 9g, og som giver en blå farve.

v 14 DK 172971 B1

Fig. 9h illustrerer en yderligere drejning af det blå filtersæt til forøgelse af mætningen af den resulterende lysstråle. Derved opnås en mere mættet violet farve.

: Fig. 9i illustrerer en yderligere drejning af det blå filtersæt 62, der muliggør en trans- i mission af hvidt lys, både omkring kanterne og mellem filtrene af det blå filtersæt 62, 5 og figuren illustrerer desuden en drejning af magenta-filtersættet 64 med det rode filter-sæt 60 essentielt parallelt med lysstrålen. Derved introduceres dykfiltereffekten tilvejebragt ved hjælp af magenta-filteret til tilvejebringelse af den viste transmission som funktion af bølgelængden - se fig. 9i. Denne orientering af filtrene giver en indigo farve.

Fig. 9j illustrerer en drejning af magenta-filteret 64 essentielt vinkelret på lysstrålen til 10 tilvejebringelse af en mættet lavendel farve.

Fig. 9k illustrerer en anbringelse af henholdsvis det røde og det blå filtersæt 60 og 62 essentielt parallelt med lysstrålen, samtidig med at magenta-filtersættet drejes til den viste position. Dette giver en lysere magentafarve som følge af dykfiltervirkningen.

Fig. 91 illustrerer en anbringelse af henholdsvis det røde og det blå filtersæt 60 og 62 15 essentielt parallelt med lysstrålen, samtidig med at der kun er en lille drejning af magentafiltersættet 64 i forhold til lysstrålen. Dette giver en mindre mættet pastellyserød farve som følge af tilsætningen af hvidt lys, der passerer omkring kanterne af alle filtrene.

Det er underforstået, at der vil kunne foretages flere forskellige filterkombinationer til 20 tilvejebringelse af farvepermutationer over hele det synlige spektrum. Det foreliggende system er således i stand til at variere både farven og mætningen af det resulterende lys på en meget nøjagtig måde.

Systemet ifølge opfindelsen gør det muligt at tilvejebringe et vidt område af ønskede farver, mætninger og stråledivergenser. Den foreliggende lyskilde kan gøres forholdsvis 15 DK 172971 B1 lille og kompakt og kan udsættes for en hård behandling og stadig være intakt. Systemet ifølge opfindelsen kan styres ved hjælp af digitale signaler og er således brugbart i forbindelse med et system af den type, der er omtalt i USA patentskrift nr. 4.392.187.

Lyskilden kan imidlertid også anvendes i andre omgivelser, såsom kontorer eller i 5 hjemmene.

Claims (8)

1. Belysningsanordning omfattende organer (26, 28) for projektion af en lysstråle, mindst ét sæt af dikroiske filtre (60, 62, 64), som er anbragt i banen af lysstrålen, og 5 som er drejelige omkring indbyrdes adskilte akser vinkelret på lysstrålen, organer (54, 56, 58) for sideløbende drejning af de dikroiske filtre mellem en første position, i hvilken de dikroiske filtre er i det væsentlige parallelle med lysstrålen, og en anden position, i hvilken de dikroiske filtre står i hovedsagen vinkelret på lysstrålen, kendeteg-n e t ved, at drejeorganerne desuden indeholder organer (72, 74, 76) for overlapning 10 af kantdelene af de dikroiske filtre, når disse filtre er drejet til den anden position, og for drejning af to nærliggende dikroiske filtre i modsatte retninger.

2. Belysningsanordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at drejeorganerne indeholder organer for ligelig variation af indfaldsvinklerne af filtrene i forhold til lysstrålen.

3. Belysningsanordning ifølge krav 1,kendetegnet ved, at organerne for pro jektion af en lysstråle omfatter en lampe og en reflektor (28) og organer for variation af relationen imellem lampen og reflektoren (28) for at variere divergensen af lysstrålen.

4. Belysningsanordning ifølge krav 1,kendetegnet ved, at drejeorganerne indeholder et antal tandhjul, som serielt indgriber med hinanden således, at en drejning 20 af ét tandhjul drejer de nærliggende tandhjul i modsatte retninger.

5. Belysningsanordning ifølge krav 4, kendetegnet ved, at filtrene er monteret forskudt på tandhjulene. DK 172971 B1

6. Belysningsanordning ifølge krav 4, kendetegnet ved, at drejeorganerne direkte kun drejer et af tandhjulene.

7. Belysningsanordning ifølge krav 4, kendetegnet ved, at tandhjulene er forskudt i forhold til hinanden.

8. Belysningsanordning ifølge krav 7, kendetegnet ved, at tandhjulene er forskudt i forhold til hinanden med en vinkel, der er lig med 360c n/2T, hvor n = '/2, l'/2, 2½.. og T er antallet af tænder på det enkelte tandhjul.