DK172902B1 - Indretning i en justerbar stol - Google Patents

Description

i DK 172902 B1

Den foreliggende opfindelse angår en indretning i en stol, især en justerbar stol omfattende et drejeled mellem et sæde og en ryg, og som tillader ændring af vinkelstillingen derimellem og med de i krav l's indledning angivne træk.

En stol af denne type er f.eks. kendt fra NO-patentskrift nr. 125.836.

5 Fra SE-patentskrift nr. 388.118 kendes også en sådan stol, hvis ryg er lænket sammen med et sæde, som på sin nedre side er udstyret med rette metalbøjler, som kan passere gennem en lejekop fast anbragt på stolens ramme, men drejeligt i forhold dertil. For at holde stolen i sædestillingen med dens ryg i en opret stilling er der på metalbøjlen indrettet et kileformet element, som kiler sig ind ved åbning af lejekoppen.

10 Fra Fl-patentskrift nr. 72865 kendes en indretning til at regulere og låse en stols ryg, idet der på sædet er indrettet en ret styrestang, som ved sin ene ende er lænket sammen med sædets frontpart, og som med sin anden ende rager frit gennem en reces i en låsbar lejekop. Låseorganet omfatter et skaft som med sin ene ende kan drejes ind i og ud af recessen i lejekoppen for derved at indfange eller frigøre styrestangen i recessen.

15 Fra DE-patentskrift nr. 2.104.944 kendes en "flip up" indretning, som kan anvendes i forbindelse med større og tungere stole, f.eks. stole til kosmetisk behandling, tandlægestole og lignende, og hvor der for de forskellige skråthældende stillinger af stolen er opnået det samme tyngdepunkt for stolen og brugeren i forhold til stolens understel. Der anvendes en kurvet styreskinne, som kan bevæge sig mellem ruller, og som er anbragt 20 i et kasseformet hus monteret på stolens sæde. I forskellige stillinger af ryggen og af en person vil stolen justere sig selv til en stilling, hvori tyngdepunktet er det samme, idel sædet da vil justere sig selv således, at tyngdepunktet vil være umiddelbart under sædet 1 m det tyske patentskrift er der imidlertid ikke beskrevet noget om et drejeled mellem sædet og ryggen, men kun et drejepunkt på ryggen, om hvilket ryggen kan drejes af 25 brugeren for at bringe ryggen i forskellige vinkelstillinger dvs., hvordan forskellige DK 172902 B1 2 momenter vil blive udøvet af brugerens krop afhængigt af hældningen af ryggen i forhold til drejepunktet, og hvorledes sædet skal forskydes langs en specifik styrebane.

Fra EP-patentskrift nr. 0096273-A3 kendes en stol, hvor ryggen kan dreje om et fast . punkt på stolens ramme, og ryggen er ved bunden lænket til sædet, som kan glide langs 5 et styreleje. Ved en given udførelsesform kan styrelejet have form af kurvede styreele menter, som er monteret på sædet, og som styres i disvarende skinner anbragt stationært på stolens ramme.

Fra US-patentskrift nr. 4607883 og nr. 4660884 kendes også stole, som har drejeled mellem et sæde og en ryg. I ingen af disse skrifter er imidlertid givet instruktioner for, 10 hvorledes det er muligt med simple midler at tilvejebringe en dobbelt glidebane, der giver større muligheder, hvad angår anvendeligheden ved anvendelsesfaciliteteme for sådanne stole.

= GB-A-470122 angiver en stol med træ-stel, i hvilken undersiden af sædets basisdel == samvirker kamstyret med en del af stellet med henblik på at ændre hældningen af sædets IS basisdel, når sædets rygdel drejes omkring et fast drejningspunkt imellem dens ender med henblik på at ændre hældningen af sæde/rygdelen. En tap og spaltemekanisme er vist i fig. 3 til GB-A-470122 og kan løseligt refereres til som et bevægeligt drejningspunkt.

Indledningen til krav 1 i den foreliggende opfindelse er baseret på kendskabet til GB-A-20 470122.

På baggrund af denne kendte teknik er formålet med opfindelsen at tilvejebringe en indretning, som giver større muligheder for justering af kraften, der er nødvendig til at ændre en relativ stilling mellem sædedelen og rygdelen. Det er også et formål med opfindelsen at tilvejebringe en justeringsmekanisme, som yderligere forbedrer stolens 25 brugsegenskaber.

m DK 172902 B1 3

Med andre ord tilsigter opfindelsen at tilvejebringe en stol, som uafhængigt af stolens geometri tilvejebringer en forudbestemt modstand, når stolen justeres, dvs. en modstand, som er særlig fordelagtig for brugeren, når sædestillingen ændres fra en opret stilling til en bagudlænet eller sænket stilling.

5 Ifølge opfindelsen er der tilvejebragt en stol med de træk, som er angivet i det uafhængige krav 1.

Med andre ord er opfindelsen baseret på den kendsgerning, at krumningscentret for det krumme glideorgan kan justeres op fra eller ned imod stolen, idet en sænkning inkluderer en reduktion af krumningsradius for glideorganet og derfor en større forskel i 10 glideorganets hældningsvinkel, når rygdelen bevæges fra en hævet til en sænket stilling.

Indretningen ifølge opfindelsen kan derfor være omfattet af en justerbar stol, således at en forskydning af glideorganets tænkte drejningscenter bagud mod rygdelen medfører en forøgelse af den totale vinkel, dvs. en over alt stejlere vinkel for glideorganet i alle stillinger af rygdelen.

15 Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser skematisk fra siden en første udførelsesfonn af indretningen ifølge opfindelsen implementeret i en stol, fig. 2 og 2a stolen på samme måde som i fig. 1, men i en tilbagelænet stilling, fig. 3 og 3a i en større målestok detaljer ved friktions- og højdejusteringsorganer, og 20 fig. 4 den i fig. 1, 2 og 2a viste stol set forfra.

DK 172902 B1 4

Den i fig. I viste stol 1, 2 og 2a er vist i en opretstiende stilling, dvs. i en stilling, hvor stolens ryg 8a har en i hovedsagen oprejst stilling og stolens sæde 3 har en i hovedsagen vandret stilling, mens der i fig. 2 og 2a er vist en tilbagelænet eller udstrukket stilling af sædet og ryggen, idet sædet 3 stadigvæk er i hovedsagen vandret, men hvor ryggen 5 8a er blevet forskudt fra dens tidligere rejste stilling til en i hovedsagen i forhold til vandret svagt skrå stilling.

Denne udførelsesfonn af den justerbare stol laa, hvori indretningen ifølge den foreliggende opfindelse kan finde anvendelse omfatter en ryg 8a og et sæde 3, hvilken ryg 8a og hvilket sæde 3 er indbyrdes forbundet med hinanden ved hjælp af et leddelingsorgan 10 7 indrettet til at tillade skiftende vinkelstillinger mellem ryggen 8a og sædet 3. Ryggen 8a og sædet 3 er indrettet på et understel 109a, som på sin side er understøttet på en justerbar søjle 109 anbragt på en fodplade 108.

il På understellet 109a er der indrettet glidelejer 2a ved hjælp af hvilke, der kan forskydes en eller flere glidere 1 i form af en eller flere kurvede buer, fortrinsvis cirkulære buer 15 og som ved deres forreste ende er forsynet med et annelement 2, der strækker sig fra gliderne 1 mod sædeunderstøtningsdelen 3, hvilken glider 1 og dens arm 2 fortrinsvis erstatter en integreret enhed, men er forbundet med sædeunderstøtningsdelen 3 via et andet drejeled 6.

Som det endvidere er vist i serie fig. 4 omfatter glideorganet 1 her to i hovedsagen 20 parallelle glideelementer, men selvfølgelig kan færre eller mindre glideelementer anven des.

' Det kurvede glideorgans 1 center 4 er angivet ved punktet 4 i fig. 1,2 og 2a, og hvis i glideorganet 1 er indrettet med en konstant krumningsradius, vil dette tænkte center 4 være et fast punkt for denne type af udførelsesform.

'"—E

« DK 172902 B1 5

Stolen la’s virkemåde er således, at når toppen af ryggen 8a presses bagud eller fremad eller hvis sædet 3 skubbes fremad eller bagud, så vil ryggen 8a dreje om drejningspunktet 8, som er stationært i forhold til understellet 109a. Drejeleddet 7 mellem sædet 3 og ryggen 8a vil derefter bevæge sig langs en i hovedsagen cirkulær bane med dens center 5 i drejningspunktet 8 og en radius angivet med R3.

Det andet drejeled 6 på sædet 3 vil på grund af dets forbindelse med armen 2 ud i ét med glideorganet 1 bevæge sig langs en cirkulær bane med dets tænkte center ved det tidligere beskrevne punkt 4, men vil have en krumingsradius angivet med R2.

Glideorganet 1, som styrer bevægelsen af sædet 3 vil også i dette tilfælde, når glideorga-10 net 1 indtager en cirkulær bue, have drejningscentret beliggende ved det samme punkt 4, men afstanden derfra til glideorganet 1 vil være en radius angivet med RI.

Det skal forstås, at glideorganet 1 styres i glidelejeme 2a, som er mere eller mindre stationært anbragt i forhold til understellet 109a, men er forbundet dermed via friktions-organer 5, som også er anbragt i forhold til understellet 109a og kan betjenes af bru-15 geren via betjeningsmidl er 12 forbundet via en transmission 5a fra et velegnet sted f. eks. på et armlæn 15.

Når ryggen 8a forskydes bagud som vist i fig. 2 og 2a vil hældningsvinklen β dvs. vinklen mellem et lodret plan 11 og en radius RI eller R2, der strækker sig fra det tænkte omdrejningspunkt 4 til drej eledspunktet 6 på sædet 3 forøges fra βΐ til β2.

20 Samtidig vil vinkelen α dvs. vinklen mellem et horisontalt plan H og en tangent til det kurvede glideorgan 1 i hovedsagen i området af det andet drejeledspunkt 6 mellem glideorganets 1 arm 2 og sædet 3 forøges fra al til en større vinkel a2.

Fordelen ved at anvende et sådant glideorgan 1, hvis tangentielle vinkela ændres afhængigt af vinkelstillingen mellem sæde og ryggen afhænger af det faktum, at kraften, der DK 172902 Bl 6 kræves af brugeren for at tilvejebringe denne ændring i vinkelstilling, kan reguleres afhængigt af, om brugeren skal udføre en bevægelse mod en større hældning eller mod en mindre hældning. Når brugeren sidder i en i hovedsagen oprejst stilling, dvs. med ! omkring 90° lodret stilling mellem ryggen og sædet, vil den i fig. 1, 2 og 2a viste ; < 5 udførelsesfonn indtage en lille tangentiel vinkel a for glideorganet 1 i området af drejeleddet 6 eller i området af glidelejerne 2a på grund af, at brugeren må udøve en relativ lille kraft for at ændre vinkelstillingen mellem sædet og ryggen, hvilket er favorabelt i sammenligning med de hidtil kendte justerbare stole, hvor det normalt er tungt at bevæge stolen, når man sidder i en oprejst stilling.

10 I den tilbagelænede stilling af stolen laa, dvs. når ryggen 8a er fuldt sænket, er det normalt i forbindelse med de hidtil kendte justerbare stole for nemt at udføre en bagud-gående hældende bevægelse, men ifølge den foreliggende opfindelse og indretning, vil ^ den tangentielle vinkel α for glideorganet 1 blive større jo større hældningsvinklen for ryggen 8a er. Dette medfører på sin side, at sædet 3 må løftes stejlere og stejlere, når 15 ryggen 8a sænkes, og denne hævning af sædet f.eks. fra et niveau Hl til et niveau H2 inklusive den nedre del af brugerens krop, vil kompensere for vægten af brugerens ryg, der hviler på stolens ryg 8a.

Med andre ord vil ændringen i den tangentielle vinkel α for glideorganet 1 kompensere for den forøgede virkning fra vægtarmen, der udgøres af ryggen 8a og den øvre del af 20 brugerens krop, hvis vægt vil tilvejebringe et moment ved at presse mod den øvre part af ryggen 8a med en forøget arm i forhold til den forøgede hældningsvinkel for stolens ryg 8a.

Som et overordnet koncept vil denne ændring i den tangentielle vinkel α og tilbagelæ-ningsvinklen β tilvejebringe en stol ifølge den foreliggende opfindelse som i alle stillin· 25 ger vil fungere i en balanceret tilstand forudsat, at friktionsorganet er korrekt justeret og denne balancerede stilling vil opnå en relativ lavere friktion i sammenligning med de hidtil kendte justerbare stole af enhver model.

i DK 172902 B1 7

Et vigtigt træk ved den foreliggende opfindelse er, at hvis det ønskes at ændre de enkelte funktionsegenskaber for stolen, kan dette gøres ved at reducere eller forøge længden af radius R2, dvs. at reducere eller forøge glideorganets 1 krumningsradius. Som følge heraf opnås derved en lille eller en stor forskel i den tangentielle vinkel for glideorganet 5 i den lodrette og den tilbagelænede stilling for ryggen 8a. Ved at forøge eller reducere afstanden L mellem drejningspunktet eller det tænkte drejningscenter 4 for glideorganet 1 og den lodrette linie 11, der strækker sig gennem den centrale linie for stolens laa understøtningssøjle 109, er det muligt at forøge eller at reducere glideorganets 1 gennemsnitlige tangentielle vinkel.

10 Erfaringen har vist, at i sådan en justerbar stol omfattende et friktions organ 5, er det nemmere at opnå en korrekt justering af friktionen og en jævn glidning under justeringen af stolen, hvis stolen er forsynet med et glideorgan med en relativ lang udstrækning også at opnå en jævn glidningshastighed langs glidelejet, når stolens vinkelstilling ændres. En ulempe, der kan fremkomme ved denne forbindelse er en stor bevægelse af sædet og en 15 stor forskel i sædets niveau i de forskellige stillinger.

Ved den foreliggende udformning kan længden og krumningen af glideorganet reguleres uden at det involvere en forøgelse af længden af sædets bevægelse. Dette opnås hovedsageligt ved at give glideorganet 1 en relativ stor krumningsradius og ved at montere glideorganet under sædet 3. Ved denne indretning opnås også en forskel mellem sædets 20 8a justeringshastighed og glideorganet 1 ved at holde tilbagelæningsvinklens β vinkelhastighed konstant, men ved at gøre glideorganets radius RI større end sædets 3 radius R2. Ved at forøge forskellen L2 mellem RI og R2 vil forskellen i justeringshastigheden og glidelængden ved et punkt på glideorganet 1 og sædet 3, f.eks. ved punktet 6a henholdsvis punktet 6 forøges.

25 Ved at systematisk ændre afstandene og de numeriske værdier såvel som ved at ændre radiussen R3 og afstanden mellem det første drejeled 7 og del andet drejeled 6 er det muligt at tilvejebringe en stol med meget fordelagtige glideegenskaber, og som fungerer DK 172902 B1 8 på en balanceret måde med meget lav friktion, og det har også været muligt at tilvejebringe alle de ønskede forhold mellem betjeningskraften, som skal udøves henholdsvis i den lodrette og tilbagelænet stilling af stolen.

I det foreliggende tilfælde er der blevet anvendt to glideorganer lx og ly, som vist i fig.

5 3, 3a og 4, og centeret for hvert glideorgan har dets egen tænkte center som beskrevet ovenfor. Ligegyldigt om der anvendes to eller flere eller endda kun ét glideorgan, vil stolen fungere, så den tillader forskellige brugskarakteristika ved at bevæge centrene oppefra eller ned mod sædet, og en reduktion i glideorganets radius betyder, at der opnås en stor forskel i glideorganets tangentielle vinkel i den oprejste stilling og den 10 tilbagelænede stilling for ryggen.

Det skal forstås, at friktionsorganet kan udføres som et skjult arrangement, idet det observeres, at der ikke risikeres nogen forstyrrelser på noget sted mellem de bevægende - parter.

I fig. 3 og 3a er der vist en foreslået bremsemekanisme, hvori en wire 5a i en strømpe, 15 som vist på tegningen, er påtænkt til at anvende for at trække friktionsorganet 5 i pilen A's retning. Ved at trække i friktionsorganet 5 overføres et tryk mod de to kurvede glideorganer Ix, ly og dette tryk reguleres via betjeningsorganet 12 på armstøtten 15.

Det er også muligt at anvende andre former for låsemekanismer. Det skal også forstås, at stolen kan betjenes tilfredsstillende ved anvendelse af kun et glideorgan og et frik-20 tionsorgan, der presser på ydersiden af det enkelte glideorgan.

Friktionsorganet 5 omfatter derved et elastisk element 107, som via en kraft i retningen af pilen A udsættes for en ændring således, at det ekspanderer i hovedsagen i en retning vinkelret på pilens A retning for derved at presse en bremseklods 107a, 107b mod en bremseflade 4c på gi ideorganerne lx, ly.

A

i DK 172902 B1 9

Den på tegningen viste udførelsesfonn af en stol er også forsynet med en justerbar understøtningssøjle 109 og betjeningen deraf er angivet med det generelle henvisningstal 10, hvilket betjeningsorgan fortrinsvis er indrettet på armstøtten 15 og aktiverer via en wire 6a.

5 I fig. 4, hvor den i fig. 1, 2 og 2a viste stol ses forfra, kan det ses, at sædet 3 omfaner en tværgående del 3a, som ved sin centerpart er forsynet med to af de tidligere beskrevet andre drejeledsorganer 6x, 6y, der hver er forbundet med et armelement 2x og 2y, som udmunder i et kurvet glideorgan 1 x og ly, og som på sin side er understøttet i et glidele-je 2a og 2b, der i hovedsagen er stationært fastgjort til stolens la, la understel 109a.

10 I sådan en konstruktion vil sædet 3 som følge heraf bevæge sig langs en første bane med en første radius R2, hvorimod glideorganet Ix, ly, som er anbragt i en afstand L2 fra sædet 3, vil bevæge sig langs en anden radius RI, som er større end den først radius R2.

Det skal forstås, at udformningen af ethvert glideorgan ifølge den foreliggende opfindel-15 se kan være med en forskellig kurve langs dets udbredelse, f.eks. kan den omfatte en stejlere kurve ved dens bageste ende, dvs. den ende der er tættest ved stolens ryg. I forbindelse med sådan en udførelsesform omfattende en variabel kurve af glideorganet skal det forstås, at glidelejeme, som bærer og styrer det variable knimningsglideorgan må være anbragt drejeligt om en akse, der er i hovedsagen vinkelret på glideorganet.

20 Det skal forstås, at ved enhver udførelsesform kan der anvendes enten et, to eller flere parallelle glideorganer, idet hver glideorgan kan være understøttet af to kortere styreorganer eller lejeorganer indrettet med en passende indbyrdes afstand. Afhængigt af om glideorganet har eller gives en variabel krumning kan det enkelte styreorgan eller de flere styreorganer være indrettet stationært henholdsvis drejeligt i forhold til en fast del 25 på stolen.

i DK 172902 B1 10

Det skal endvidere forstås, at størrelsen af den første radius R2 kan ligge i området fra 0,5 til 1,5 m, hvorimod længden af den anden radius RI kan være 0,3-0,5 m længere.

! Med andre ord er det indenfor opfindelsens ide muligt at anbringe et kurvet glideorgan 1 under banen, der følges af sædet 3 under justeringen deraf og at regulere længden og 5 krumningen af glideorganet på en simpel og praktisk måde inden for de forskellige driftsegenskaber for de forskellige stole.

; m m m i £ -:3

Claims (13)

1. Indretning i en stol, som har en rygdel (8a), en sædedel (3); et stel (109a) til at understøtte ryg- og sædedelene, et første drejningspunkt (8) mellem rygdelen og stellet S fastgjort i forhold til stellet til montering af rygdelen til drejningsbevægelse derom; kiumrae glideorganer (1), som understøtter sædedelen på stellet og er anbragt under sædedelen, til montering af sædedelen til at glide frem og tilbage i forhold til stellet langs en forudbestemt styrebane og i hovedsagelig vandrette positioner; et andet drejningspunkt (7), som er bevægeligt i forhold til stellet for drejeligt at forbinde ryg- og 10 sædedelene til ændring af de relative vinkelpositioner derimellem fra og til oprejste og tilbagelænede positioner af rygdelen under drejning deraf omkring det første drejningspunkt, hvilket andet drejningspunkt er bevægeligt langs en første opad konkav buet bane med en første radius (R3), som er fastholdt af det første drejningspunkt og glideorganer-ne, kendetegnet ved et tredje drejningspunkt (6), som er bevægeligt i forhold til 15 stellet til at forbinde det krummede glideorgan og sædedelen til ændring af de relative vinkelpositioner mellem sædedelen og rygdelen, og til at dreje sædedelen mellem nævnte i det væsentlige vandrette positioner, hvor det krumme glideorgan bevæger sig langs en anden opad konkav buet bane med en anden radius (R,), som er større end krumningsradius (Rj) for det tredje drejepunkt under nævnte ændring af de relative vinkelpositioner 20 mellem sædedelen og rygdelen; og ved at krumningscentrene (4) for den anden buede bane og for stedet for det tredje drejningspunkt er således sammenfaldende, at forskellen (Lj) imellem den anden radius (R,) og krumningsradius (R^) for det tredje drejningspunkts sted forbliver konstant under det krumme glideorgans glidning.

2. Indretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en armstøtte (15) ved siden af 25 sædedelen danner en del af nævnte stel og strækker sig over sædedelen, og at det krumme glideorgan har en krumningsradius (RJ, som er større end afstanden fra sædedelens niveau til armstøttens niveau. 12 DK 172902 B1

3. Indretning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det krumme glideorgan har et krumningscenter (4) så højt over sædedelen, at hældningsvinklen (a) af en tangent til nævnte anden bane ved det tredje drejningspunkt (6) i forhold til horisontalen ændres inden for relativt små grænser, når sædedelen forskydes fra en oprejst til en mere til- 5 bagelænet stilling.

4. Indretning ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at det krumme glideorgan har et knimningscenter (4), som er så tæt ved rygstøtledelen, at hældningsvinklen af en tangent til den anden bane for nævnte tredje drejningspunkt (6) i forhold til horisontalen ændres hurtigt mod en højere værdi, når sædedelen forskydes ved at dreje 10 rygstøttedelen fra en oprejst til en mere tilbagelænet stilling.

5. Indretning ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet ved, at krumningscentret (4) for glideorganet er anbragt en afstand bag et lodret plan gennem en central søjle (109) for ‘ stolen, og at yderligere forskydning af krumningscentret bagud fra det lodrette plan * medfører en samlet forøgelse af tangentialvinklen (ot) for det krumme glideorgan i alle 15 stillinger af stolen.

6. Indretning ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at det krumme glideorgan omfatter en eller flere krumme glideskinner (1), som ved deres forreste ender er forsynet med en forbindelsesarm (2), hvilke arme er forbundet til sædedelen ved hjælp af et andet drejeled.

7. Indretning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at glideorganets form har en varierende krumning langs sin udstrækning.

8. Indretning ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at krumningsradius (Rj) for det tredje drejningspunkt er i området 0,5 til 1,5 m, hvorimod længden af den anden radius (Ri) overstiger den med omtrent 0,3 til 0,5 m. DK 172902 B1 13

9. Indretning ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at indretningen også omfatter en første betjeningsmekanisme (5) til at betjene et friktionselement (107a, 107b), som påvirker nævnte krumme glideorgan.

10. Indretning ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den første betjeningsmekanis-5 me omfatter et kabel (5a), der strækker sig fra en betjeningskontrol (12).

11. Indretning ifølge krav 10, kendetegnet ved, at friktionselementet omfatter et elastisk element (107), somunder påvirkning af en kraft udsættes for strukturel ændring for at ekspandere i en retning imod en breraseoverflade på det krumme glideorgan.

12. Indretning ifølge krav 11,kendetegnet ved, at det elastiske friktionselement 10 (107a, 107b) er anbragt mellem to krumme glideorganer og ved påvirkningen af et tryk initieret af betjeningsstyringen (10) vil få sin centerzone komprimeret for derved at presse sidezoneme mod en respektiv bremseoverflade på det krumme glideorgan.

13. Indretning ifølge krav 12, kendetegnet ved, at den yderligere har en gassøjle (109), som bærer det krumme glideorgan og en betjeningsmekanisme (10) til betjening 15 af nævnte gassøjle.