DK172816B1

DK172816B1 - Farmaceutisk middel til forøgelse af knoglemasse

Info

Publication number: DK172816B1
Application number: DK198601556A
Authority: DK
Inventors: T Potts John Jr; Robert M Neer; David M Slovik
Original assignee: Gen Hospital Corp
Priority date: 1985-04-04
Filing date: 1986-04-04
Publication date: 1999-08-02
Also published as: ATE79271T1; JPS6233A; IE59620B1; IL78342A; DK155686D0; ZA862510B; US4698328A; PH23720A; AU5561686A; AU599905B2; JPH0772138B2; EP0197514B1; IE860891L; DE3686343D1; CA1288695C; DK155686A; DE3686343T2; EP0197514A1; JPH07179358A; JP2531505B2

Description

i DK 172816 B1 ψ

Den foreliggende opfindelse muliggør en forøgelse af knogle-massen i et menneske, som lider af osteoporosis.

Osteoporosis er en generisk beskrivelse af en gruppe forskel-^ lige sygdomme, som er karakteriseret ved en reduktion i knoglemassen pr. enhedsvolumen med et histologisk normalt forhold mellem osteoid og knogle. Virkningerne af disse sygdomme er serligt alvorlige, når massen pr. enhedsvolumen falder til et niveau under det, der kræves til tilstrækkelig mekanisk under-støtning. Osteoporosis er en særligt vigtig årsag til sygelighed hos ældre. De mest hyppige symptomer er rygsmerter og deformation af rygsøjlen, som et resultat af ryghvirvlernes kollaps, iser 1 lænde- og thoraxrygsøjleregionerne.

Det verdensomspændende problem osteoporosis er virkeligt over- 1 5 vældende. Det er vurderet, at alene i De Forenede Stater findes der millioner, som symptomatisk udviser denne sygdom. Sygdommen ser ud til at være en ufravigelig følge af alderdom, især hos kvinder, og tilfaldene stiger med befolkningens forventede levealder. Osteoporosis forekommer ofte, når der er 2 0 fejlernæring, som en komplikation på grund af immobilisering og paralyse, som er et resultat af lever-, nyre- eller tarmsygdom, og også efter eller under forskellige former for endokrine eller reumatiske sygdomme. Idet foranstaltninger til forbedret almen helbredstilstand forøger den forventede leve-

2 S

alder i nationer i den tredje verden og i underudviklede lande, begynder osteoporosisforekomsten også at blive erkendt som et signifikant problem i disse lande. Af disse årsager repræsenterer en behandling, som kan standse forløbet af denne vidt udbredte, ødelæggende sygdom, et signifikant medicinsk 30 fremskridt.

Der er blevet diskuteret flere metoder i den kendte teknik til forøgelse af knoglemasse i mennesker med osteoporosis. Disse behandlinger omfatter indgift af natriumfluorid, androgener, 35 biologisk aktive former af parathyroideahormon alene, calci tonin, og calcitonin i kombination med en diæt med højt phos-phatindhold. Bortset fra behandling med natriumfluorid er ' disse behandlingers virkninger beskedne. Natriumfluoridbe- DK 172816 B1 i 2 j I handling forøger trabekelknogler i nogle patienter, men har I * j uvisse virkninger p& den totale knoglemasse og knoglestyrke, ; en høj risiko for osteomalaci samt andre ubehagelige bivirk- ninger.

5

Ud over disse metoder til behandling af osteoporosis ved forøgelse af knoglemasse, kendes andre metoder, som er beregnet til at bevare den eksisterende knoglemasse. Disse metoder involverer anvendelsen af østrogener eller calcium alene, e1 -j0 ler 1-hydroxy-vitam in D3 eller 1,25-dihydroxy-vitamin D3 alene.

Typiske publikationer, hvori beskrives og diskuteres disse kendte metoder omfatter følgende. Brugger et al. beskriver i US-patentskrift nr. 3.956.260 fremstillingen og anvendelsen af et syntetisk polypeptid til behandling af osteoporosis. Dette : polypeptid har ingen forbindelse med polypeptidet ifølge den foreliggende opfindelse. Christie et al. beskriver i US-patentskrift nr. 4.241.051 topisk anvendelse af hormonet calcitonin til behandling af syge knogler i øret.

20 Reeve et al. beskriver i British Medical Journal, 260:1340 (I960) resultaterne af et multicenterforsøg, hvori virkningen af et fragment af humant parathyroideahormon {hPTH (1-34)) på osteoporosis i mennesker vurderes. Forfatterne angiver, at denne kur resulterede i en betragtelig forøgelse i aksial tra-25 bekelknogle, men calciumtilbageholdelse og dermed den totale knoglemasse forbedredes kun 1 ca. halvdelen af disse patienter. I andre patienter forvmrredes calciumtilbageholdelsen, og den totale knoglemasse reduceredes derfor. Forfatterne antag-ger, at hPTH(l-34) ville vare mest effektivt, hvis det blev 30 indgivet i kombination med østrogen, calcitonin, et diphospho-- nat, eller et andet middel, som ville begrense resorption, mens det tillod knogledannelsen at fortsette.

Reeve et al. rapporterer i Monoclonal Antibodies And Develop-T ments In Immunoassay, side 239, publiceret af Elsevier/North-

Holland Biomedical Press (1981), deres fremskridt mod besvarelse af nogle af de spørgsmål, der var rejst 1 den ovennevnte undersøgelse. Forfatterne angiver, at deres studier af calcium- i i li * 3 DK 172816 B1 absorption i tarmen peger på en mulig defekt i osteoporosis og antager yderligere, at det kan vare nødvendigt at omgå denne defekt med f.eks. 1,25-(OH)2-vitamin D3 1 moderat dosis, givet 1 intervaller, hvor der ikke indgives nogen hPTH-injektion, 5

Hefti et al. beskriver i Clinical Science, 62:389 (1982) undersøgelser under anvendelse af en diet med højt calciumindhold, suppleret med enten parathyroideahormon eller 1,25-(0H)2-vitam1n D3 under anvendelse af normale og osteoporoti ske voksne rotter. Forfatterne rapporterer, at skønt disse undersøgelser viste en forøgelse af calcium- og skeletmassen 1 hele legemet, var der ingen genetablering af individuelle trabekl-er, der var tabt under udviklingen af osteoporosis. Endo et al. diskuterer i Nature, 286:262 (1980) anvendelsen af metabo- litter af vitamin D sammen med parathyroideahormon (PTH) for 15 at stimulere knogledannelse in vitro. Disse behandllnger med PTH og 1,25-(OH)2-vitamin D3 var imidlertid ikke mere effektive end PTH alene til at stimulere gencalci ner ing af knogle.

Rader et al. beskriver 1 Calcified Tissue International, 20 29(1):21 (1979) behandlingen af thyroparathyroideaektomlse- rede rotter med calcium i kosten og intraperitoneal injektion af en parathyroideaekstrakt. Skønt denne behandling stimulerede 1,25-(OH)2'Vitamin D3-produktion og bevirkede en markbar forøgelse i knoglem i nera 1 i ser 1ng, viste den sig også at frem- 2 5 kalde knogleresorption, sådan som det fremgik af tilsynekomsten af caviteter i den corticale knogle. Oer var ingen virkning på knogledannelseshastigheder eller knoglematrixapposi-tion. Wong et al. beskriver i Surgical Forum, 30:100 (1979)

Indgiften til thyroparathyroideaektomiserede hunde dagligt og 3 0 intramuskulert af parathyroideaekstrakt eller oralt af 1,25- (0H)2~vitam1n D3 samtidig med thyroideaerstatningsbehandl ing.

Virkningen af disse behandlinger p# absorption af calcium 1 kosten er diskuteret 1 sammenhæng med parat hyro id i sme, skønt ikke 1 sammenhæng med osteoporosis.

35

Peacock et al. beskriver i Vitamin D Proceedings Workshop, e.

Norman, Ed. side 411, (1977) hæmningen med calcitonin og ste- roidkønshormoner af den resorptive virkning af vitamin D-meta- 4 DK 172816 B1 j bolitter og parathyro ideahormon på musecaIvariumknogle i vævs- j kultur. Pechet et al. beskriver i American Journal of Medici- i ne, 43 (5 ).-696 (1967), at minimale niveauer af parathyroidea- hormon er nødvendige for, at vitamin D kan udøve sine virkninger på knogleresorption narmere end knogledannelse, I Mahgoub ^ et al., Biochemical and Biophysical Research Communications, 62:901 (1975) beskriver forfatterne eksperimenter og angiver, at aktive vitamin D-metabolitter (25-OH-vitamin D3 og 1,25-(0H)2~vitamin D3) forstarker parathyroideahormonets evne til at forhøje niveauerne af cyklisk AMP i dyrkede rotteføtale knogleceller.

10 Ingen af disse metoder har imidlertid tilvejebragt en klinisk anvendelig metode til behandling af osteoporosis og beslagtede sygdomme og forårsager ofte uønskelige bivirkninger. Som en konsekvens er der stadig behov for en generelt effektiv behandling, som har minimale bivirkninger.

Det er derfor et formål med denne opfindelse at tilvejebringe et farmaceutisk middel, 15 som kan anvendes til forøgelse af knoglemasse i et menneske, som lider af osteoporosis.

Dette formål med opfindelsen, som vil fremgå nærmere af det følgende, er blevet opnået f ved i forbindelse med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et middel til for- 1 øgelse af knoglemasse i et menneske ved indgift til dette men- ~ neske af et parathyroideahormon eller fysiologisk aktivt frag-20 »ent deraf, eller akvivalent deraf, i kombination med (a) en hydroxyleret vitamin D-forbindel se eller en strukturel eller funktionel analog deraf, eller (b) et calciumsupplement til kosten.

Fig. 1 viser ændringerne i trabekelknogledensitet efter behand-lingmed midlet ifølge opfindelsen i fem voksne mænd med idiopa-tisk osteoporosis.

caw ϊ.....’ll 5 DK 172816 B1

Opfinderne har anvist et middel til forøgelse af knoglemasse, som representerer en signifikant forbedring i forhold til de kendte metoder, som har til hensigt at opnå denne virkning. I forbindelse med den foreliggende opfindelse Indgives et men-5 neske, som lider af osteoporosis, en kombi nat ion af et par a-thyroideahormon eller fysiologisk aktivt fragment deraf, og enten et hydroxyleret vitamin D-derivat eller en strukturel eller funktionel analog deraf, eller et calciumsupplement ti 1 kosten. Opfindelsen angår et farmaceutisk middel, som skal an-10 vendes i denne metode.

Parathyro ideahormonet ser ud til at stimulere knogledannelse.

Den hydroxy1erede vitamin D-komponent ser ud til at virke både ved at forøge tarmabsorptionen af calcium og ved positivt at påvirke knoglemetabolisme enten direkte eller gennem dens virk-ni nger på calciumabsorption fra tarmene. Alternativt ser et stort calciumsupplement til kosten ud til at forøge calciumabsorption fra tarmene, hvorved ligevægten mellem knogledannelse og knogleresorption skifter til fordel for knogledannelse. De 2Φ synergistiske virkninger af disse behandlinger vises i det følgende i kliniske studier.

Det er hensigten, at den foreliggende opfindelse skal anvendes i forbindelse med alle sygdomme, der klassificeres som osteoporosis, især osteoporosis hos kvinder efter menopausen, senil 25 osteoporosis, ideopatisk osteoporosis, immobi 1 i seringsosteopo- rosis, osteoporosis efter fødslen, ungdomsosteoporosis og osteoporosis som en sekundær reaktion på gonadal insufficiens, fejlernæring, hyperprolactinæmi, prolactinoma, sygdomme i marve-tarmsystemet, lever eller nyrer og osteoporosis, som er 30 en følgesygdom af forudgående osteomalaci, kronisk acidosis, thyrotoxicosis, hyperparathyreosi s, glucocorticoidoverskud eller kroniske sygdomme, so« involverer knoglemarven, og arvelige former af osteoporosis såsom osteogenesis imperfecta og varianter heraf, og andre arvelige sygdomme i bindevæv.

35

Den første komponent, som er involveret i forbindelse med midlet er et "parathyroideahormon" eller fragment deraf, herefter forkortet "PTHF". PTHF kan bestå af de første seksog- i 6 DK 172816 B1 ! tyve, otteogtyve, fireogtredive eller ethvert andet fysiolo- ! gisk aktivt antal aminosyrer (nummereret fra aminoenden) af et parathyroideahormon, der kan opnås fra et menneske eller and- et hvirveldyr.

5

Udtrykket "der kan opnås" skal angive, at PTHF ikke nødvendigvis hidrører fra dyreproduceret parathyroideahormon, men kan v*re syntetisk fremstillet, baseret på en naturlig model.

Hed udtrykket "fragment" er det ikke hensigten at eliminere 10 forbindelser, som er større eller mindre end de specifikt viste, men det er hensigten, at det skal omfatte alle komponenter, der kan opnås fra naturligt forekommende parathyroidea-hormoner, op til og inklusive eller ud over selve de naturlige forbi ndel ser.

15 PTHF omfatter også kemisk modificerede parathyroideahormon-fragmenter, som bibeholder den aktivitet, der er forbundet med parathyroideahormon. Den nødvendige aktivitet er stimuleringen af knogledannelse. Modifikationer, der kan overvejes, om-20 fatter: (1) PTHF med carboxy1 am i nosyrefor1ængelser ud over stilling 34 op til eller ud over stilling 84 af det humane PTH-molekyle, eller am inoendefor 1 engel ser, eller aminosyresubstitutioner, 25 der fremkalder andre ønskelige trek, såsom et α-carboxylamid i carboxy1 enden. En ønskelig modifikation bør forsinke metabolisme og/eller forøge aktivitet in vivo,

H

ri (2) PTHF, forlcnget til at omfatte aminosyrer 1-38, der ville forøge receptorbinding og dermed aktiviteten pr. mol, 30 (3) PTHF med D-aminosyresubsti tut i oner for at forsinke metabolisme og derved forøge styrken in vivo, (4) PTHF, kemisk modificeret for at forøge dets absorption gennem huden, slimhinder eller mave-tarmsystem for derved at . j., 3 5 undgå nødvendigheden af parenteral injektion, og (5) fysiologisk acceptable salte og estere af PTHF.

ri

Hi

H

7 DK 172816 B1

Et PTHF, der kan opnås fra et pattedyr (PTHF 1-34) foretrækkes sædvanl igv i s fremfor andre typer parathyroideahormonf ragmenter, såsom derivater. Anvendelse af et PTHF bestående af de første 34 aminosyrerester af humant parathyroideahormon (her-5 efter forkortet "hPTHF 1-34") er særligt foretrukket til anvendelse i mennesker. Andre foretrukne PTHF'er er de, der udviser nogle eller alle de følgende ønskelige trak: forøget styrke med hensyn til den nødvendige aktivitet, lettere indgift, forøget selektivitet for at reducere mulige bivirkninger 10 og formindsket anti genicitet i mennesker for at undgå en ugunstig immunreaktion. PTHF-molekyler med de følgende formler er særligt foretrukne: 1 5 H2N-Ser-Val-Ser-Glu-Ile-Gln-Leu-Met-His-15 10 15

Asn-Leu-Gly-Lys-His-Leu-Asn-Ser-Met-Glu-20 25

Arg-Val-Glu-Trp-Leu-Arg-Lys-Lys-Leu-Gln-30

Asp-Val-His-Asn-Phe-COOH

2Q Indgiftsintervaller for f.eks. hPTHF 1-34 er 100-700 enheder/ dag, mere foretrukket 200-600 enheder/dag og mest foretrukket 400-500 enheder/dag, hvor "enheder" defineres udtrykt i den International Reference Preparation af hPTHF 1-34 og sammenligningsbioanalyser i en af de etablerede PTH-bioanalyser. Styr-25 keforhold mellem forskellige PTH-analoger varierer i forskellige analyser. "Enhederne" udtrykkes 1 ky11 ingehypercalcæmianalysen .

For andre PTHF-moekyler er indgiftsinterva1 lerne sådanne, som er høje nok til at stimulere knoglegendannelse i mennesker, 30 men ikke så høje, at der fremkaldes nettoknogleresorption eller nok knoglemineralmobi1isering til at fremkalde hypercalcæmi eller hypercalcuri. For forbindelser, som er forskellige fra hPTH 1-34, kan dosen bestemmes kvantitativt på vcgtbasis eller udtrykt ved hjælp af en passende etableret referencestandard.

35

Hydroxy lerede vitamin D-forbindelser ifølge opfindelsen omfatter 1-a-hydroxy-vitamin D3 og 1-a,25-dihydroxy-vitamin D3 og deres vitamin D2-analoger: 1-α-hydroxy-vi tam in D2 og 8 DK 172816 B1

1-a,25-dihydroxy-vitamin D2· Disse molekyler har de følgende formler: x X

ru. I

pOH

Åfc”z Ι-α-hydroxy- l-a,25-dihydroxy-

vitamin D vitamin D

15 hvor bindingen mellem C-22 og C-23 kan vare enkelt eller dobbelt og hvor X kan vare H eller -CH3.

Kemiske variationer, som bibeholder disse hydroxy1erede vitamin D-molekylers karaktertræk, betragtes som ækvivalenter. Oer 2q foretrækkes sådanne som glucuronid- og sulfatderivaterne af de ovenstående, dihydrotachysterol , 5,6-transformer af vitamin D

og alle andre former af vitamin D, som er i stand til at stimulere tarmabsorptionen af calcium uden behov for forudgående hydroxy 1 er ing ved carbonatom nr. 1 hos patienten. De mest fo-25 retrukne er forbindelser, som også stimulerer calciumabsorption 1 korte tidsrum (dage 1 stedet for uger) efter at deres Indgift er afbrudt. Disse sidsnsvnte forbindelser er nyttige, fordi de muliggør hurtig reduktion 1 biologisk virkning i tilfælde af overdosis. Meget store doser vitamin D og 25-OH-vita-30 min D stimulerer tarmabsorptionen af calcium uden forudgående hydroxy 1 er ing ved carbonatom nr. 1, men de resulterende biologiske virkninger varer ofte i uger eller måneder efter at indgiften af lægemidlet er blevet standset, og udsætter således patienten for en toxicitetsri s i ko.

35

Dosisintervallerne for indgiften af vitamin D-komponenten er sådanne, som er store nok til at fremkalde de karakter istiske virkninger af vitamin D, især en forøget tarmabsorption af m· ) i

J

Ί 9 DK 172816 B1 calcium i patienter med osteoporosis, men ikke s å store, at der fremkaldes hypercalcuri eller hypercalccmi . Hulige dosis-intervaller for forskellige vitamin Ø-analoger er illustreret i tabel 1.

5 Tabel 1 __Interval8_

Vitamin D- mest analog bredt foretrukket foretrukket 1-a,25-(OH)2 vit D3 10 eller 0,05-2,0 0,1-1,0 0,25-0,50 1 -a,2 5-(OH)2 vit D2 l-a-0H vit D3 eller 0,05-3,0 0,1-1,5 0,25-0,75 1-a-OH vit D2 15 25-OH vit D3 eller 10-150 20-100 20-50 25-OH vit 02

Vit D3 1250 mg 1250 mg 1250 mg eller hver 3. dag hveranden 3 x

Vit 02 til 3750 dag til ugentlig mg/dag 2500 mg/dag dihydrotachysterol 0,2-1,2 0,2-0,6 0,2-0,4 mg/dag mg/dag mg/dag 8 Enheder i mg/dag, med mindre andet er angivet.

Ved "calciumsupplement til kosten", som udtrykket anvendes i forbindelse med denne opfindelse, menes, at den normale kost suppleres med calcium i en større mengde, end den msngde, der anbefales som den daglige ration i kosten. I normale voksne mennesker er den anbefalede daglige ration 20-25 mmol calcium/dag og lidt større hos kvinder efter menopausen, men 3 0 den almindelige indtagelse af calcium blandt voksne i USA er kun 12-18 mmol/dag. Eftersom tarmene hos mange mennesker, der lider af osteoporosis, er ineffektive til at absorbere calcium, bevirker denne kost med mindre end optimalt calciumindhold blot en forverring af deres osteoporosis. Et calciumsupplement 3 5 til kosten for en voksen ville derfor involvere indgift af ti 1strekkeligt calcium til at forøge den totale orale indtagelse gennem kost plus supplement på 38-50 mmol/dag. Når der 10 DK 172816 B1 anvendes et calciumsupplement til kosten, indgives calciumet i , en ikke-toxisk form. De heri nævnte dosismængder refererer til I mængderne af tilstedevcrende calcium, og dosismcngden af den I aktuelle anvendte forbindelse kan nemt beregnes derfra under j anvendelse af formelvmgten for den forbindelse, der indgives.

5 Malk eller ethvert ikke-toxisk salt af calcium kan anvendes, forudsat at modionen ikke er toxisk for det menneske, i hvilket den indgives. Typiske egnede ikke-toxiske modioner omfatter carbonat, citrat, phosphat, gluconat, lactat, chlorid og glycerolphosphat. Den øvre granse for calciumsupplementet til kosten bestemmes ud fra de toxiske virkninger af calcium, som varierer lidt fra patient til patient, sådan som det er velkendt for fagfolk. I mennesker er den maksimale ration pr. dag typisk 2000 mg calcium pr. dag.

Anvendelse af det i forbindelse med opfindelsen tilvejebragte middel understøttes af farmaceutike kombinationer omfattende de bestanddele, der skal anvendes i forbindelse med den foreliggende opfindelse. Tilsvarende farmaceutiske kombinationer blev ikke 15 foreslået af den kendte teknik, eftersom det i forbindelse med opfindelsen tilvejebragte middel, som involverer anvendelse af specifikke kombinationer af bestanddele, var ukendt i den kendte teknik.

Udtrykket "farmaceutisk middel" som anvendt heri, skal omfatte intime blandinger af de to komponenter ifølge opfindelsen, ligesom i klassiske midler, og også ikke-blandede 20 foreninger, såsom dem, der findes i sæt eller farmaceutiske pakker.

Et typisk farmaceutisk blandet middel ifølge opfindelsen vil indeholde PTHF i kombination med en hydroxyleret vitamin 0-forbindelse eller calcium i en form, som er egnet til anvendelse som et calciumsupplement til kosten. Midlet kan yderligere indeholde en farmaceutisk acceptabel bærer og, såfremt 25 det skal anvendes til oral indgift, kan det omfatte PTHF i et liposom for at beskytte denne komponent.

Komponenterne kan indgives parenteralt ved injektion, hurtig 1 i infusion, absorption via nssesvælget, dermal absorption eller DK 172816 B1 π oralt. Præparater til parenteral indgift omfatter sterile eller vandige eller ikke-vandige opløsninger, suspensioner og emulsioner. Eksempler på ikke-vandige opløsningsmidler er pro-pylenglycol, polyethylenglycol, vegetabilske olier såsom olivenolie, og injicerbare organiske estere såsom ethyloleat.

5 Barere eller occlusive forbindinger kan anvendes for at forøge hudpermeabi1 itet og forøge legemiddelabsorption. Flydende dosisformer til oral indgift kan sædvanligvis omfatte en liposom-opløsning indeholdende den flydende dosisform. Egnede former til suspension af liposomerne omfatter emulsioner, suspensioner, opløsninger, sirupper og eliksirer indeholdende inaktive 10 fortyndingsmidler, som almindeligt anvendes indenfor fagområdet, såsom renset vand. Udover de inaktive fortyndingsmidler kan sådanne midler også omfatte hja1 pestoffer, såsom befugt-nlngsmidler, emulgerings- og suspensionsmidler og sødemidler, aromagivende og parfumegivende midler.

I forbindelse med opfindelsen anvises en fremgangsmåde til fremstilling af et lægemiddel 15 eller farmaceutisk middel omfattende komponenterne ifølge opfindelsen, idet lægemidlet anvendes til forøgelse af knoglemasse.

Materialerne til anvendelse til indgiften af midlet ifølge opfindelsen er ideelt egnede til fremstilling af et set. Et sådant sæt kan omfatte en bærer indretning, som er opdelt i rum til i snæver tilpasning at modtage en eller flere beholderind-20 retninger såsom hætteflasker, rør og lignende, idet hver beholderindretning omfatter et af de separate elementer, der skal anvendes i forbindelse med metoden samt sådanne indretninger som sprøjter og nåle, sprøjtepræparater og hudplastre til indgift af elementerne.

F.eks. kan en af beholder indretningerne indeholde parathyroi-deahormonfragment (1-34) 1 lyofiliseret form eller i opløsning. En anden beholder kan omfatte en hydroxyleret vitamin D-forbindelse eller et calciumsupplement til kosten i tabletform eller 1 opløsning. Barer indretni ngen kan også indeholde en tredje behol der i ndretning omfattende en pufferopløsning til genhydratisering af lyofi 1iserede komponenter, som er til stede i sættet.

12 DK 172816 B1

Den ovenstående beskrivelse beskriver den foreliggende opfin-j delse generelt. En mere fuldstændig forståelse kan opnås under henvisning til de følgende specifikke eksempler, som kun er ' medtaget heri til illustration, og som ikke skal opfattes som 5 begrænsende, med mindre det er specifikt angivet.

EKSEMPEL 1

Virkningerne af midlerne ifølge opfindelsen blev undersøgt i mennesker. Tre voksne mænd, der led af osteoporosis, blev giv-

et 500 enheder af et humant parathyroideahormonfragment (hPTHF

1-34) og 0,25 pg 1,25-dihydroxy-vitam in D3 (l,25-(OH)2 D3) dagligt 1 en periode på seks til tolv måneder, mens de indtog en normal calciumkost (15-20 mmol/dag). En fjerde patient blev givet den samme mængde parathyroideahormonfragment, men indtog 15 en stor mængde calcium (totale indtagelse mere end 50 mmol — Ca/dag). Virkningerne af disse behandlinger på calcium- og phosphorba1ancen er vist i tabel 2. Virkningen af disse behandlinger på knogledensitet er vist i tabel 3.

20 Balancemålingerne involverer fuldstændig opsamling og kemisk analyse af alle udskillelsesprodukter i 18 dage, i hvilket tidsrum patienten spiste nøjagtig den samme føde hver dag. De udskilte mineraler blev sammenlignet med dem, der var indtaget for at bestemme den totale legemstilbageholdelse eller "balan-25 ce" for hver patient. Cortical knogledensitet blev bestemt i underarmen ved at måle dæmpningen af radioaktive 125j_pp0toner -- af spolebensskaftet. Trabekelknogledensitet blev bestemt i ;:tj rygsøjlen ved kvantitative, databehandlede røntgentomograf imål- 1 1 inger af lændehvirvel1 egernerne. Disse metoder er meget an- 30 vendte til sådanne formål af fagfolk inden for området.

35 F m DK 172816 B1 _j3 2m· m· rH O OL O ΙΛ in

r—4 >«s· ro o »rH m rH

jy oæ n tr oiiri (M

-Q + + + -t- +.+ + + •V § > + u 4J σ' C LE LO rH OL O 00 Γ- 0) . P cm x tt cm ro σι ιλ o® oo· Η M cd I r f— r—4 OL r- Tf* rH in

4J £ Λ tun + Ί1 (O rH + rH

5 (2 ΰ

es m σ <N

u n oo σι tn co ro r« w ςοο <n O *co on co 0.1 (Τι Μ Η σι ΜΗ + Γ-Ι ]3 ro mffin i a H *—J ΓΛ *tO VØ P"* 10 CL) O VD r-i oj O m ΓΊ ^ Q Q I + I + III + ro cm

I I J

c æ O rthro m o co o σ\ (D P w >< fN rs -K.VD <?\ r*

-H CU| os ^ (N iN |H ^ r- I VD

S *8 ‘

Du %

H

fy I r> r- r-4 ro inmn cm P t n ι-J o vin r~ ro 0.1 OIN I r-l tf rf H io o·* -3 ol -<γ rr m* r- m ro r~i «(N n r-~ o m r-· o ^ S οΠ ? ^7? 20 I M °

Eh , <M

.u + —· in tt io ro £ „ S j* m r-ι m in co rH m (D SO Kj —TT I—I Tf ~.tt CM Tf •η F — α in + n nm+r'

m c iA

o. CM

ή *τ o σ> cm cm m (m rH cm cm in η lo cm ρ <σ\ ro rH to cm «τ · __ 0.1 din i i co oo i in 25 S 8 in co in cm r* rH * *r ro o μ κι η in Φ O rH in CM ,-^-r rH r-l

Qa + + + -f ° + + +

rH

CM

•U 4- ~ c _ S tr σι co cm

Φ SO X <f Orl Οι OL Γ- T* rH

30 r.fHwQil r o LO CO --O rH ro u o* i oi <f i co (oh i σι ro x: tn

0. CM

rH OL «Τ Tf OO Tf W H inn lo co cm m tf l-l » in ri CO l-o (Μ f-» O. I OICM I rH Tf H i r- „B s 35 g’Éf'-'l m £-=-0)-¾ o - — 0» (3

•og co' 9 £ e - c£ o S

ϋ 3 c u+j \ in 3 c mi \ J§ <ϊ| ^ t! i?

OtoSfflZ— at/jsaUz — 14 DK 172816 B1

Der kan konstateres en forbedring i calciumbalance 1 tabel 2. Manglende observation af konsekvent forbedring i calciumbalance var en negativ faktor, som man tidligere havde oplevet med pa-! rathyroideahormon, når det blev indgivet uden forsøg på at 5 forøge tarmabsorption af calcium ud over at sørge for en kost indeholdende den anbefalede ration calcium i kosten.

Fortsat bibeholdelse af cortical knogledensitet i underarmen hos tre af disse samme patienter er vist i tabel 3. Kontrolmå-10 lingerne blev udført i løbet af flere måneder for hvert individ, og vmrdierne på behandling angiver også målinger, der er foretaget med intervaller på hver flere måneder.

15 20 25 30 35 i i §» 15 DK 172816 B1 »i id

U

4J

5 c in ro + O) rinH i

•H VOVO Io X vo vo ve ve I I

£ o” c? o £ αβοσ 0< Λ 10 o rn ri +J * + ~

C O -i 35 rlrlOlMO

0) oo r- i x o r~ r~- vo r- r~ i •ri t»-i ti »* ·-·»-·-·— l r— 4J oo Al o o o o o

Ne 10 ΛΛ

6 Λ <N

N, * 15 3‘ **

rH

S

W — " 5 Λ

j n Q

. 'S \ ri η ^ ™ 7s -M + ~ 9n £ C, c «r σν oο ® σι «ν ro m χ *u ^ +] ' a r-r~r" 330 r~ oo αο I i ® 0} -ri v ► > f-ι ·. w *-ϊ- I ·

C 4J O O O Al O O O O 05 $T

• S «J £ m .5

•H A ™ 4H H

en - vm 'd

S “< OS

Φ w ^ is 25 i * o J( t~i i—f <n x ~ · a> 4-> -f ^ ^

C mm 33 i—riovC'»'*' ill K ^ S

di r~ r-~ i as o vo > vo iMSfl 'i gj

->i v «Ή t* ·-« * v ir i *— ·*. g .. S

4J OO A I OOOOO CIM -Q

id jC tn <m *!S

A ru O & 30 H w &

w *4H

X

r-i CN

O X \

MX OS rH

P OS I

C , ΊΗ ri O C Ή 35 «Ο O * 16 DK 172816 B1

Datamatiseret tomografi anvendtes til måling af knogledensitet i rygsøjlen hos patient nr. 4. Disse målinger blev udført på ! tre lendehvlrvler (LI til L3). En enkelt 1 cm tyk sektion blev I opnået gennem midterhvirvel legemet under anvendelse af et over- i vågningsbillede til lokalisering. Efter den første serie sean- ^ ninger, fik patienten lov til at bevsge sig frit før det dobbelte s*t målinger blev foretaget. Resultaterne af scanningerne er vist i tabel 4.

= Tabel 4

Knoqledensitet efter li måneders behandling

Aflåsning 1 Aflåsning 2 LI 91,1 90,7 L2 88,0 90,2 L3 83,2 90,7 ^ Knoqledensitet efter 17 måneders behandling == LI 111 107 L2 99 107 L3 105 97

Knoqledensitet ved behandlinqsafslutninq LI 104 109 15 L2 110 104 L3 106 107

De knogledensiteter, som er vist i tabel 4, og som blev taget efter 11 måneders behandling, er ca. 2 standardafvigelser under midde1vsrdien for et menneske med denne patients alder.

Til sammenligning viser knogledensitetsmålinger, der blev foretaget ved afslutningen af behandlingen en forøgelse i knogledensitet i løbet af ni- 20 måneders behandlingsintervallet på ca. 20%.

i i I EKSEMPEL 2

Fem voksne mmnd med idiopatisk osteoporosis blev behandlet med ^ hPTHF (1-34) og 1.25-{OH)2-D3 (patienter 5-8) eller med hPTHF

(1-34) og calcium (patient 4) under anvendelse af doser som beskrevet 1 eksempel 1. Resultaterne af denne undersøgelse er vist grafisk i fig. 1. Trabeke1 knogl edens i te tsmå 1 i ngerne i individuelle lmndehvirvel1egemer er udtrykt som K2HP04-*kviva- m ru <| 17 DK 172816 B1 lenter. Alle patienter viste en signifikant forøgelse i hvi r-veltrabekelknogledensitet under behandling.

Patient nr. 4 viste en stadig forøgelse i knogledensiteter _ indtil den tyvende måned for behandling, på hvilket tidspunkt 9 behandlingen blev afbrudt. Når knogledensiteter blev målt fjorten måneder efter behandlingsophør, var denne patients knogledensitet igen faldet. Oette viser yderligere effektiviteten af den kombinerede behandling i forbindelse med den foreliggende opfindelse til at modvirke virkningerne af osteoporosis på trabekelknogledensitet i ryghvirvlerne.

I patienterne 7 og 8 var det umuligt at måle flere af hvirvlerne på grund af hvirvelbrud forud for behandling. Disse tal betegner en progressiv og vedvarende forbedring i trabekelknog-15 ledensiteten hos disse patienter.

Cortical knogledensitet blev målt i underarmen af disse samme patienter før behandling og hver tredje måned under behandling. Densitetsmålingerne viste ingen konsekvent endring.

20

Idet opfindelsen nu er blevet fuldstændigt beskrevet, vil det fremgå for fagfolk inden for området, at der kan foretages mange ændringer og modifikationer deri uden at afvige fra ånden eller omfanget af opfindelsen som beskrevet heri.

25 30 35

Claims

18 DK 172816 B1 I --------------------- . 1. Farmaceutisk middel til forøgelse af knoglemassen 1 et menneske, kendetegnet ved, at det omfatter: et fysiologisk aktivt parathyroideahormon eller et fysiologisk aktivt fragment deraf 1 kombination med: (a) en hydroxyleret vitamin D-forbindelse eller 5 (b) et dimtetisk calciumsupplement.

2. Hiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at para-thyroideahormonfragmentet består af de første 34 aminosyreres-ter af et parathyroideahormon, der kan fås fra et menneske eller dyr.

3. Hiddel ifølge krav l, kendetegnet ved, at hormonf ragmentet kan fås fra et menneske.

4. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fragmentet har aminosyresekvensen: 15 H2N-Ser-Val-Ser-Glu-ne-Gln-Leu-Met-His- 10 Asn-Leu-Gly-Lys-His-Leu-Asn-Ser-Met-Glu- 15 20 25 Arg-Val-Glu-Trp-Leu-Arg-Lys-Lys-Leu-Gln- 30 Asp-Val-His-Asn-Phe-COOH

5. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter fra 100 til 700 enheder, fortrinsvis fra 200 til 600 enheder og mest foretrukket fra 400 til 500 enheder af pareen thyroideahormonfragmentet. m r i 19 DK 172816 B1

6. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter 1-hydroxy-vitamin D eller 1, 25-dihydroxy-vitamin 0, fortrinsvis i, 25-dihydroxy-vitamin D.

7. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det 5 indeholder fra 0,05 til 150 mcg, fortrinsvis fra 0,05 til 3,0 neg og aest foretrukket fra 0,05 til 2,0 mcg af vitamin D-for-bindelsen.

8. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter calcium, koblet til en ikke-toxisk modion. 10

9. Middel ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den 1kke-toxiske modion er carbonat, citrat, phosphat, glueonat, lactat, chlorid eller glycerolphosphat, fortrinsvis carbonat.

10. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det ^ Indeholder fra 12,5 til 50 mmol af calciumsaltet.