DK172007B1

DK172007B1 - Farmaceutisk aktive derivater af (R)-5-pentyl-amino-5-oxopentansyre og farmaceutisk præparater deraf

Info

Publication number: DK172007B1
Application number: DK554688A
Authority: DK
Inventors: Francesco Makovec; Rolando Christe; Walter Peris; Luigi Rovati
Original assignee: Rotta Research Lab
Priority date: 1987-02-05
Filing date: 1988-10-04
Publication date: 1997-09-15
Also published as: DK554688A; DK554688D0

Description

i DK 172007 B1

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte derivater af (R)-5-pentylamino-5-oxopentansyre, som kan gengives ved den almene formel

5 COOH

(CH2)2 10 (*) CH-NH-CO-R-l (CH2)4-CH3 (I) 15 /

CO-N

\ *2 hvor R]_ er udvalgt fra den gruppe, som består af 2-naphthyl, 20 3,4-dichlorphenyl og 3,4-dimethylphenyl, og R2 betyder en pentylgruppe eller en alkoxyalkylgruppe med 4 carbonatomer, og hvor substituenterne på den chirale centralgruppe (markeret med en stjerne i formel (I)) har R-konfiguration (rectus) , og farmaceutisk acceptable salte deraf, med det for-2 5 behold, at når R]_ er 3,4-dichlorphenyl eller 3,4-dimethyl-phenyl, er R2 ikke en pentylgruppe.

R2 er fortrinsvis valgt blandt pentyl-, 2-ethoxy-ethyl- og 3-methoxypropylgrupper.

I GB-A-2 160 869 og European Journal of Medicinal 30 Chemistry, bind 21, nr. 1, side 9-20 (1986) beskrives race-miske forbindelser med formlen I, hvori R]^ er 3,4-dimethyl-phenyl eller 3,4-dichlorphenyl, og R2 er pentyl.

De her omhandlede forbindelser udviser en kraftig antagonistisk aktivitet imod cholecystokinin (CCK). De her 35 omhandlede forbindelser kan derfor med fordel anvendes ved behandling af forskellige sygdomme hos mennesker, såsom sygdomme i fordøjelsessystemet, f.eks. ved behandlingen af colitis, af biliær dyskinesi og pancreatitis.

På basis af deres farmakologiske egenskaber kan man 40 også regne med deres anvendelse ved behandlingen af mentale forstyrrelser, som kan tilskrives mangler i de fysiologiske 2 DK 172007 B1 neuronniveauer af CCK eller af andre beslægtede, bioaktive polypeptider, samt ved behandlingen af anorexi.

De her omhandlede forbindelser har som nævnt en kraftig anti-CCK-aktivitet i forskellige forsøgssituationer, 5 både in vivo og in vitro.

Således inhiberer de i nanomolære koncentrationer bindingen af mærket cholecystokinin til cellemembranerne i galdeblæren hos en okse, et væv, som antages at være et målorgan for den fysiologiske indvirkning af cholecystokinin.

10 Desuden er disse forbindelser også meget aktive in vivo. F.eks. inhiberer de på dosisafhængig måde, nogle endog med en dosis på under 0,1 mg/kg, den kontraktion og udtømning af galdeblæren, som fremkaldes af æggeblomme, som er en fremkalder for den endogene frigørelse af CCK. De opmuntrer 15 også udtømning af maven ved inhibering af den piloriske kontraktion, som forårsages af CCK.

Desuden er deres beskyttelsesvirkning særlig kraftig imod eksperimentel pancreatitis, f.eks. imod pancreatitis fremkaldt af natriumtaurocholat.

20 Opfindelsen angår endvidere et farmaceutisk præparat, der er kendetgnet ved, at det omfatter én af forbindelserne ifølge krav 1 eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf som den aktive betanddel.

Farmaceutiske former for forbindelserne, som er omfat-25 tet af opfindelsen, kan fremstilles ved konventionel teknik, f.eks. som piller, kapsler, suspensioner, opløsninger og suppositorier, og kan indgives oralt, parenteralt eller rektalt.

Den aktive ingrediens indgives typisk til patienten 30 i en mængde på fra 0,005 til 5 mg/kg legemsvægt pr. dosis.

Til parenteral indgift foretrækkes det at anvende et vandopløseligt salt af de omhandlede forbindelser, såsom natriumsaltet eller et andet salt, som er ikke-toksisk og farmaceutisk acceptabelt. Stoffer, som er gængs anvendt i den far-35 maceutiske industri, såsom excipienter, bindemidler, smagsstoffer, dispergeringsmidler, farvestoffer og fugtemidler, 3 DK 172007 B1 kan eventuelt anvendes som inaktive ingredienser.

Den foreliggende opfindelse er baseret på følgende to erkendelser: 5 A) Anti-cholecystokinin-aktivitet hos forbindelserne, som er beskrevet i den ovennævnte patentlitteratur, skyldes de enantiomere R-former, som svarer til udgangs-D-glutamin-syren. Denne kendsgerning er ganske overraskende i betragtning af den omstændighed, at de naturligt forekommende amino-10 syrer, som er biologisk aktive, alle hører til L-rækken.

(B) Fremstillingsmetoden beskrevet i den ovennævnte patentlitteratur gør det ikke muligt at bibeholde konfigurationen, dvs. uanset om der anvendes L-glutaminsyre eller 15 D-glutaminsyre som udgangsmateriale, fremkommer der (R,S)--derivater af pentansyre.

Til fremstilling af forbindelserne ifølge den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt en fremgangsmåde, som sikrer, at konfigurationen bibeholdes ved successive 20 omdannelser, og som derfor gør det muligt, at 5-pentylamino- 5-oxopentansyrederivaterne kan opnås ud fra D-glutaminsyre i den optisk aktive R-form (rectus-form), som er den farmakologisk aktive, enantiomere form.

Fremgangsmåden til fremstilling af forbindelserne 25 ifølge den foreliggende opfindelse omfatter trinene: a) omsætning af i -benzylesteren af N-carbobenzoxy-D-glutamin-syre med en amin med formlen (CH2)4-CH3 30 /

H-N

\ *2 hvor R2 har den ovenfor anførte betydning, 35 ved metoden med blandede anhydrider i et indifferent, vandfrit opløsningsmiddel ved en temperatur på mellem -15°C og +15°C til opnåelse af forbindelserne med formel (III) (se nedenstående reaktionsskema), DK 172007 B1 4 b) debenzylering og decarbobenzoxylering af forbindelsen med formlen (III) opløst i et indifferent opløsningsmiddel, ved at den omsættes med hydrogen ved stuetemperatur og atmosfæretryk i nærværelse af en katalytisk effektiv mængde af 5 en hydrogeneringskatalysator, til opnåelse af derivaterne med formel (II) (se nedenstående skema), c) omsætning af derivaterne med formel (II) under Schotten--Bauman-betingelser med en ækvivalent mængde af et acylchlo-rid med formlen R^COCl, hvor har den ovenfor anførte 10 betydning, ved en temperatur på fra 0°C til 15°C og udvinding af (R)-4-acylamino-5-pentylamino-5-oxopentansyrederivater med formel (I) fra reaktionsmassen.

Rækken af trin ved denne fremgangsmåde er illustreret som en helhed i nedenstående reaktionsskema: 15 COOH2 - C6H5 cooh2 - C6H5 (ch2)2 (ch2)2 20 Amidering -> ch-nh-co-o-ch2 -c6h5 (ch2)4-ch3 ch-nh-co-o-ch2-c6h5 H-N (CH2)4-CH3 25 COOH \ /

Ro CO-N

\ (trin a) Ro (III) 30

Hydrogenering COOH Acylering COOH

-> -> (trin b) (CH2)2 R^CO-Cl (CH2)2 35 (trin c) CH-NH2 CH-NH-CO-R! (CH2)4-CH3 (CH2)4-ch3 40 / /

CO-N CO-N

\ \ r2 ^2 (ID (I)

Amideringstrinet (a) gennemføres fortrinsvis ved en temperatur på mellem -15°C og -10°C i et tidsrum på 1-24 45 5 DK 172007 B1 timer, fortrinsvis i 6 timer, med reagenserne i et støkiometrisk mængdeforhold. Det foretrukne opløsningsmiddel for omsætningen er valgt blandt chloroform, dioxan og tetrahydro-furan.

5 Hydrogeneringstrinet (b) gennemføres fortrinsvis i nærværelse af palladium båret på carbon med mellem 0,02 og 0,001 atomer palladium pr. mol af forbindelsen (III) i en methanolisk opløsning ved stuetemperatur og normalt tryk i en hydrogenstrøm i et tidsrum på fra 1-12 timer, fortrinsvis 10 3 timer.

Acyleringstrinet (c) gennemføres fortrinsvis ved en temperatur på ca. 5°C i et tidsrum på fra 1-24 timer, fortrinsvis 12 timer.

De efterfølgende eksempler er medtaget til bedre 15 illustration af opfindelsen.

Eksempel 1

Fremstilling af benzvlesteren af (R)-4-carbobenzoxvamino-5--(di-n-pentvlamino)-5-oxopentansvre (forbindelse 1 i tabel 20 rl.

37,1 g (0,1 mol) af i -benzylesteren af N-carbobenzoxy--D-glutaminsyre opløses i 250 ml vandfrit tetrahydrofuran, opløsningen afkøles til -10°C, og 10,1 g (0,1 mol) triethyl-amin tilsættes under omrøring. Derefter tilsættes 10,8 g 25 (0,1 mol) ethylchlorcarbonat, stadigvæk ved -10°C. Tempera turen holdes på -10°C i 20 minutter, hvorefter 15,7 g (0,1 mol) di-pentylamin tilsættes. Omrøringen fortsættes i yderligere 6 timer, og temperaturen stiger til stuetemperatur. Opløsningen tørres, og remanensen optages i ethylacetat.

3 0 Den vaskes med 2N HC1, natriumbicarbonat og til sidst med vand, hvorefter den tørres over vandfrit Na2S04. Ved koncentration til et lille rumfang fås en olieagtig remanens (mv 510,6), som ikke krystalliserer, med en chromatografisk renhed på mere end 95%.

35 TLC: Rf 0,81 (chloroformethylacetat 7/3 volumen/volumen).

Der opnås 46,5 g, udbytte 91%.

6 DK 172007 B1

Alle forbindelser med formel III syntetiseres ved samme metode (se ovenstående skema). De opnåede forbindelser er sammen med nogle identificerende karakteristika samt de opnåede udbytter vist i nedenstående tabel I.

5

TABEL I

Derivater med formlen: cooch2 - c6h5 10 ch2 15 CH2 ch-nh-cooch2 - c6h5 20 C (CHoU-CHo // \ /

0 N

\ 25 R2

Forbindelse R2 Rf1 Formel 30 1 pentyl 0,71 C30H42N2°5 2 3-methoxypropyl 0,22 C29H40N2°6 3 2-ethoxyethyl 0,28 C29H40N2^6

Elueringsmiddel: chloroform/ethylacetat 9/1 vol./vol.

35

Eksempel 2

Fremstilling af (R)-4-amino-5-(di-n-pentvlamino)-5-oxopen-tansvre (forbindelse 4 i tabel II).

51,1 g (0,1 mol) af benzylesteren af (R)-4-carboben-40 zoxyamino-5-(di-n-pentylamino)-5-oxopentansyre opløses i 300 ml methanol under tilsætning af 1 g 10%'s palladium på carbon og hydrogeneres ved stuetemperatur med en hydrogen- 7 DK 172007 B1 strøm i 3 timer. Katalysatoren frafiltreres, og methanolet afdestilleres under vakuum. Der fås en olieagtig remanens (mv. 286,4), som ikke krystalliserer, med en chromatografisk renhed på mere end 95%.

5 TLC: Rf 0,75 (n-butanol/eddikesyre/H20 5/2/2 vol./vol.vol).

Alle forbindelser med formel II syntetiseres ved samme metode (se ovenstående skema). De opnåede forbindelser er sammen med nogle identificerende karakteristika samt de opnåede udbytter vist i nedenstående tabel II.

10

TABEL II

Derivater med formlen:

COOH

15 ch2 20 CH2 ch-nh2 25 C (CH2)4-CH3 // \ /

0 N

\ 30 R2

Forbindelse R2 Rf1 Formel 35 4 pentyl 0,73 ^15^30^2^3 5 3-methoxypropyl 0,58 ^14H28N2^4 6 2-ethoxyethyl 0,62 C14H28N2°4

Elueringsmiddel: n-butanoleddikesyre/H20: 5/2/2 40 vol./vol./vol.

8 DK 172007 B1

Eksempel 3

Fremstilling af (R)-4-(2-naphthvlamino)-5-(di-n-pentvlamino) - -5-oxopentansvre (forbindelse 7 i tabel III).

28,6 g (0,1 mol) (R)-4-amino-5-(di-n-pentylamino)-5- 5 -oxopentansyre suspenderes i 300 ml vand og opløses derefter under omrøring ved tilsætning af 10,1 g (0,1 mol) natrium- carbonat. Derefter tilsættes 19,1 g (0,1 mol) 2-naphthoyl- chlorid i løbet af 1 time ved 0°C under omrøring.

Blandingen efterlades i 12 timer til omsætning.

10 Den gøres sur på congorødt med fortyndet HCl, og det derved dannede bundfald frafiltreres. Det krystalliseres fra H20/ethanol (2/1). Smp. 69-72°C.

TLC: (iso-amylalkohol/acetone/H20 5/2/1): Rf 0,83.

Der fås 37 g (mv. 440,6), udbytte 84%.

on 15 Specifik drejning: [a]p = +11,0° (c = 2,5% i 95%'s ethanol).

Alle forbindelser med formel I syntetiseres ved samme metode (se ovenstående skema). De opnåede forbindelser er sammen med nogle identificerende karakteristika samt de 20 opnåede udbytter vist i nedenstående tabel III.

9 DK 172007 B1 in

O

CM

<f in z in

O O cm O

CM CM f-ι CM

Z Z O z i-l VO Mt O Mt Φ co en co co E X X X 33 t-ι vo in i-ι m

0 CM CM CM CM

Εκ O O U U

X 00 •H C 4-1 ·Η •—4 3 o o o o υ το o cm m o 0) 0) --- P. U ι-Ι \£> θ' M3 W Ό 1-1 + + + + Φ 4-4 4-4 in co vo i— in X * - Ό * co cm r·» co —' ό m -i -i

Mt M3 CO OO

y-n 00 VO fn M3 <4-4 * ... - φ 03 N-' O O O O l-i in <0

P

---- y—S y-\ ·ΐ-4 . . CO i 1—4 1—4 i-l 1—4 £ <- ZWi-4\\\\-Cfl " U C <14 CM CM CM CM 1—4 4-4 1—4 i O Ό m—y s-y y O 3 g 0i <t -4 ΐ >1-4

i. i y—- 4-4 -i-) r—4 i—1 r-4 i—4 n^ bO

S O CM cd £ O O O O · '

φί U CM XWWXXXXi-iQ

1 Di <J —l 00 O O O O O· m — x \ /N_y ,-ι ρ χ χ > in

•-IJZ Z Z 1—4 *i-4 i—l r—4 i—4 r-4\X

M 2 O CM CM 1 i Cd p Cd Cd Cd Cd · O

, “O X X X O 44 B \ \ \ \ i—I N

i-J s, o-υ-o-u-υ wsxoo Ό op ω S ϊηι-ι c C C c > o eQ2 t-ι p< ed cd cd ed x

i«30>>>>r-IO

c-1 > \ x •H CM 1-1 μ \ Π) 0) o m o Q M3 O O CM 1

, · y-v 00 M3 1-4 · · Z

^ CU U i i - i X

d Eecomr^ooC<4-t ri c/i'-'ooino'vonlcfl

\ C

H φ φ >0 in C 1-4

CL, Qu 1-4 O (D

O O in 4-4 4-4

V-4 1-4 X φ W

P, P. 4-10 0) in >0 Q3 co i—i X X in s in

O O X 1-1 N

1-1 X X OOP

in 4J 4J χ χ <D

4J O 0) 4-1 O -O

C E E 0) ^ < CM 04 i i i i—I f-

Oi Pi CO CO CM cd 1—4 Cd in i-i I 11-1 O T3 w 3

Vj ·Η t—H pH O r***l d) in in i-ι in · 4-i XXX X 1-4 u i-l 4-> 4-> U 4J O) 0i X X 'ri H x Ό x P, Py X m Py Ό 3 cd cd ip cd ·ι-4 3

P 0 <f ω P B

I i - X 1 CO 4-4 CM CM CO p, CM 00 Φ

P P

•1-4 00 l-ι Φ Φ Pi 1 3 Φ C i-ι pq •1-1 φ td X CO y-y } I r I ^^ ^ o o; r^· o t—i cn * * U-< Ό i—I r—I 1-i W w 10 DK 172007 B1

Til sammenligning af anti-CCK-aktiviteten af derivaterne af (R) -5-pentylamino-5-oxopentansyre med de tilsvarende enantiomere af (S)-rækken er nogle af disse derivater blevet syntetiseret ved den ovenfor beskrevne metode, men ved at 5 der i dette tilfælde gås ud fra i-benzylesteren af N-carbo-benzoxy-L-glutaminsyre.

Tabel IV viser nogle af de (S)-4-acylamino-5-(di-n--pentylamino)-5-oxopentansyrederivater, som er opnået på denne måde og anvendt til de farmakologiske sammenligninger, 10 sammen med nogle af deres identificerende karakteristika.

DK 172007 B1 11 «ΐ m

O O

CM CM

» a r—4 VO <f Φ co co e ae ae 14 vO tn

O CM CM

fc U O

x ω c 4-1 ·ι-Ι o o

•ri B3 O CM

υ M-esi o

Φ 0) i—i t—i VO

O. U CJ f-4 CO Ό ·—' I i «3· uo

r-v 03 VO

4-4 -i« -

Pi ^ O O

/-s /-S

. . ΓΟ · r-< »—I

c ae w i-ι \ \

m U C O) CM CM

Jj r-4 i O τ) '-r - i—I

e Di ·ί -Η ό o tt 1 r—\ 4-1 *H t—1 i—I ^ 5 O cm cd E o o \ o cm ae w w ae ae ιοί υ ·η no o o r-i >T3_ S c-4 c o l—t fl) 5 55 X r-4 *H 1—4 r—4 ^ SO CM CM i i (fl C Cd Cd \ J e o ae ae aa o 4J w \ S t. υ-υ-υ-υ-ο w ® ·ο ·ο r-i pQ m r01—· C C Ο <* i> >-4 C4 Cd <0 > H « « O > > > ^ o) \ q co co m V · /-v m ^ O- U i · T3

m β o O r-4 C

w co '-r uo cd t> \ 1-1 0)

tn C

O. o

O 4J

U <0 o. o tn (0 X \

O rH

.-I X O

>v *-> ae 4-1 (U o

C 6 X

CM ω I r-4

Oi O- CO cd T—i tn

E

td o to

M

1—4 1—4 tn in aa aa r-4

ι-l 4-> 4-1 <U

oi aa aa ό 0.0.¾ <d td ·ι-ι te c e I I tfl CM CM 60 te

♦H

u 0) • 3

C rH

‘»-ί φ Μ

X> W

V4 f“( O Φ ΓΛ vO * Ό tH iH w 12 DK 172007 B1

Den kraftige anti-cholecystokinin-aktivitet af forbindelserne ifølge opfindelsen skal nu dokumenteres ved hjælp af en række farmakologiske forsøg, som er gennemført både in vitro og in vivo.

5

Studier af bindingen til cellemembraner fra okseqaldeblærer.

Kapaciteten hos nogle af forbindelserne ifølge opfindelsen og hos nogle af de tilsvarende enantiomere af (S)-rækken til inhiberingen af bindingen af [125-1]-Bolton-10 -Hunter-CCK-8 til cholecystokininreceptorerne på oksegalde-blæremembraner er blevet vurderet ved sammenligning med den fortrængning, som fremkaldes af koldt (umærket) CCK.

Oksegaldeblærecellemembranerne homogeniseres med Tris-puffer (pH 7,4), og homogenisatet centrifugeres ved 15 50.000 g i 10 minutter. Derefter inkuberes membranerne med et radioaktivt sporstof og de undersøgte forbindelser i 2 timer ved 25°C.

Efter at den ovenstående væske er blevet bortkastet, bestemmes den med perlen forbundne radioaktivitet med en 20 væskescintillator. Den specifikke binding bestemmes som forskellen mellem bindingen i fraværelse og i nærværelse af 10"6M CCK-8.

De opnåede resultater er vist i tabel V, hvori der er vist IC-50, dvs. den koncentration (i mol/liter) af anta-25 gonisten, som er i stand til at fortrænge 50% af [125-1]--CCK-8 fra receptorerne.

13 DK 172007 B1

TABEL V

Inhibering af bindingen af (125-1)-(B-H)-CCK-8 (R)-For- IC-50 (S)-For- IC-50 5 bindeiser (mol/liter) bindeiser (mol/liter) CCK-8 0,2 x 10"9 Forb. 13 6,1 x 10“8

Forb. 7 1,0 x 10"9 " 16 5,6 x 10"7 " 10 6,2 x 10"9 10 " 11 3,0 x 10"8 " 12 9,3 x 10“9

Ud fra de i tabel V angivne data kan det ses, at de 15 her omhandlede forbindelser antagoniserer 50% af bindingen af CCK ved en koncentration, som for den mest aktive (R)--forbindelse kun er 5 gange større end aktiviteten af den specifikke antagonist, således at der udvises en meget høj virkningsspecificitet. De tilsvarende (S)-enantiomere er i 20 gennemsnit 50-90 gange mindre aktive.

Til bekræftelse af det ved dette studium in vitro viste er nogle af forbindelserne også blevet afprøvet in vivo.

25 Antisoastisk aktivitet på galdeblæren hos mus.

Tømningen af galdeblæren fremkaldes ved en enkelt oral indgivelse af 1 ml af en 30%'s (vægt/volumen) suspension af lyophiliseret æggeblomme i en fysiologisk opløsning.

Når først den er blevet absorberet, fremkalder æg-30 geblommen som ovenfor angivet frigivelsen af endogent CCK. Denne dosis er blevet udvalgt, da den bevirker praktisk taget fuldstændig tømning af galdeblæren.

Antagonistforbindelserne indgives intraperitonealt (i.p.) 15 minutter før kontraktionsmidlet.

35 Den procentvise antispastiske aktivitet for hver enkelt dosis er blevet beregnet ved hjælp af følgende formel: 14 DK 172007 B1

Pi - P2 % = pT1^ x 100 5 hvor P-L er den gennemsnitlige vægt af galdeblærerne hos den gruppe dyr, som er behandlet med medikament plus kontraktionsmiddel, P2 er den gennemsnitlige vægt af galdeblærerne hos den gruppe dyr, som kun er behandlet med kontraktionsmiddel, og 10 P3 er den gennemsnitlige vægt af galdeblærerne hos kontrolgruppen af dyr.

Forbindelserne er blevet afprøvet i forskellige doser, således at det muliggøres at beregne ID-50-værdien, dvs. den dosis (i mg/kg i.p.), som er i stand til at inhibere 15 æggeblommens kontraherende virkning med 50%.

De derved opnåede resultater er vist i tabel VI, hvor de opnåede virkninger er udtrykt som ID50.

15 DK 172007 B1

TABEL VI

Antispastisk aktivitet på galdeblærekontraktion fremkaldt af æggeblomme.

5 Forbindelse Doser % inhibering af tøm- ID50 (1) (mg/kg ningen af galdeblæren (mg/kg i-p.) i.p.) 7 (R) 0,025 24,0 0,05 10 0,05 44,2 0,1 74,0 (0,99) 13 (S) 1 18,8 3,2 3 47,7 15 9 80,2 (0,99) ATROPINE 5 3,7

10 21,6 INAKTIVT

15 10,5 20 - PAPAVERIN 25 0

50 0 INAKTIVT

75 26,1 25 (1) r = Korrelationscoefficienten for den rette regressions linie .

Tømningen af galdeblæren formindskes på dosisafhængig måde af de forbindelser, som er omfattet af den foreliggende 30 opfindelse. Forbindelse 7 blokerer i en dosis på 0,1 mg/kg den af æggeblommen fremkaldte kontraktion med ca. 75%. Dens (S)-enantiomer er også aktiv, men med en ID-50-værdi, som er ca. 60 gange større. På den anden side er atropin inaktivt, og papeverin er en smule aktivt, men kun ved den tok-35 siske dosis på 75 mg/kg, som bevirker, at 20% af de behandlede dyr dør.

16 DK 172007 B1

Antispastisk aktivitet på pilorisk kontraktion hos rotter.

Dette forsøg viser den kontraherende virkning af CCK på den piloriske ringmuskel. Der anvendes en dosis på 8 i.p. CCK, hvilket fremkalder en undermaksimal kontrak-5 tion af pilorus.

De antagonistiske forbindelser indgives (i.p.) 15 minutter før kontraktionsmidlet. 10 minutter efter indgivelsen af kontraktionsmidlet behandles dyrene pr. os med 25 ml/kg H2O. 5 minutter efter denne indgivelse dræbes dyrene, 10 deres maver fjernes, og maveindholdet måles ved fjernelse med en sprøj te.

Den procentvise antispastiske aktivitet for hver enkelt indgivet dosis beregnes ud fra følgende formel: 15 v2 " vl % = 77-77- x 100 v2 " v3 hvor 2 0 V]_ er volumen af maveindholdet af den gruppe dyr, som er behandlet medikamentet plus kontraktionsmidlet, V2 er volumen af maveindholdet af den gruppe dyr, som kun er behandlet med kontraktionsmiddel, og V3 er volumen af maveindholdet af kontrolgruppen af dyr.

25 Forbindelserne afprøves ved forskellige doser, således at det bliver muligt at beregne ID-50-værdien, dvs. den dosis (i mg/kg i.p.), som er i stand til at inhibere den kontraherende virkning af CCK med 50%.

De opnåede resultater er vist i tabel VII, hvor de 30 opnåede virkninger er udtrykt som ID-50.

17 DK 172007 B1

TABEL VII

Antispastisk aktivitet på pilorisk kontraktion fremkaldt af CCK hos rotter.

5 Forbindelse Doser % inhibering af ID50 (1) (mg/kg pilorisk kontrak- (mg/kg i.p.) tion i.p.) 7 (R) 0,01 27,7 10 0,03 48,8 0,03 0,1 80,8 (0,99) 13 (S) 1 17,7 4,55 3 39,0 15 5 54,2 (0,99) (1) : i parantes r = korrelationskoefficienten af den rette regressionslinie.

20 Den piloriske kontraktion, som forårsages af 8 μg/kg CCK-8, inhiberes med 50% af nogle af forbindelserne ifølge opfindelsen ved meget lave doser, 30 Mg/kg for forbindelse 7, dvs. ved en dosis, som kun er 3-4 gange større end for det hormonale kontraktionsmiddel. På den anden side er for-25 bindelse 13, som er (S)-enantiomeren af forbindelse 7, kun aktiv ved doser, som er ca. 150 gange højere.

Pancreatitis fremkaldt af natriumtaurocholat.

Den metode, som er beskrevet af Aho et al. (Scan-30 dinavian J. Gastroenterology 15 (1980), 411-16), følges.

Hanrotter, som vejer ca. 250 g, underkastes lapara-tomi, og pancreas blottes. 0,3 ml af en 6%'s opløsning af natriumtaurocholat injiceres direkte ind i pancreasvævet.

De produkter, som er under afprøvning, indgives intra-35 peritonealt (i.p.) 30 minutter før operationen og 3 timer efter operationen. 6 timer efter laparotomien og efter ana- 18 DK 172007 B1 esthesi med ether fjernes blod fra det retroorbitale plexus, dyrene dræbes, og pancreas udtages og vejes. Aktiviteten af serumamylasen bestemmes ved Ceska-metoden (Clin. Chim. Acta.

26 (1969), 437-444).

5 Forbindelserne afprøves ved forskellige doser, således at det bliver muligt at beregne ID-50-værdien, dvs. den dosis (i mg/kg i.p.), som er i stand til at inhibere den toksiske virkning af natriumtaurocholatet med 50%, udtrykt både som en procentvis inhibering af vægtforøgelsen af pan-10 creas og som en procentvis inhibering af stigningen i serum-amylase. De resultater, som er opnået med forbindelse 7, er vist i tabel VIII.

DK 172007 Bl 19

TABEL VIII

Eksempler på proteolytisk aktivitet af den omhandlede forbindelser ved eksperimentel pancreatitis fremkaldt af taurocholat hos rotter.

5 Procentvis % Inhibe- Amylase % Inhibering pancreas- ring af vægt- i serum af stigning vægt til forøgelse (U/ml) i amylase dyrevægt (ID50 mg/kg i.p.) (ID50 mg/kg i.p.) 10 Kontroller 0,40 - 8,3

Kontroller +

Taurocholat 0,51 - 14,7 15---

Forbindelse 7 (0,3 mg/kg) +

Taurocholat 0,47 36,4 12,0 42,2 20

Forbindelse 7 (1 mg/kg) +

Taurocholat 0,45 54,5 9,6 79,7 25

Forbindelse 7 (3 mg/kg) +

Taurocholat 0,41 90,8 9,0 89,0 30 ID50=0,6 (r=0,98) ID50=0,4 (r=0,94)

Kontroller 0,37 - 7,9

Kontroller 35 +

Taurocholat 0,54 - 16,0 (r) = Korrelationskoefficient 40

Natriumtaurocholat fremkalder pancreatitis, som bevirker en vægtforøgelse af organet, som også bliver oedema-tøst, mangler elasticitet og er hæmorragisk.

Desuden næsten fordobles serumamylasen. Disse virk-45 ninger blokeres på en dosisafhængig måde af de her omhandlede forbindelser. F.eks. inhiberer en dosis på ca. 0,5 mg/kg i.p. af forbindelse 7 forøgelsen i vægt af pancreas og stigningen i serumamylase med 50%.

20 DK 172007 B1

De ovenfor viste forsøgsdata har således vist den mulige anvendelighed af disse forbindelser ved behandlingen af forskellige pathologiske tilstande, som påvirker fordøjelseskanalen, f.eks. ved spastiske syndromer og smerte i 5 almindelighed, såsom biliær diskinesi, eller til stimulering af tømningen af maven og derved stimulering af fordøjelsen.

Disse produkter kan med særlig fordel anvendes til behandlingen af pancreatitis, da med sikkerhed aktive medikamenter, hvis effektivitet er blevet vist ved vedvarende 10 farmakologiske forsøg, mangler til denne pathologiske tilstand. En gunstig terapeutisk anvendelse kan også imødeses for mange af de omhandlede forbindelser ved behandlingen af forskellige former for anorexi og ligeledes ved behandlingen af visse pathologiske tilstande i CNS, som er knyttet til 15 mangler ved de fysiologiske neuronniveauer af CCK eller andre bioaktive peptider.

Claims

1. Farmaceutisk aktive derivater af (R)-5-pentylamino--5-oxopentansyre# kendetegnet ved, at de har den almene formel 5 COOH (CH2)2 10 (*) CH-NH-CO-R! 15 (CH2)4-CH3 (I) CO-N \ *2 20 hvor R]_ er valgt blandt 2-naphthyl, 3,4-dichlorphenyl og 3.4- dimethylphenyl, og R2 betyder en pentylgruppe eller en alkoxyalkylgruppe med 4 carbonatomer, og hvor substituenteme på den chirale centralgruppe (markeret med en stjerne i formel (I)) har R-konfiguration (rectus), og farmaceutisk 25 acceptable salte deraf, med det forbehold, at når R-^ er 3.4- dichlorphenyl eller 3,4-dimethylphenyl, er R2 ikke en pentylgruppe.

2. Derivat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at R2 er valgt blandt pentyl-, 2-ethoxyethyl- og 3- 30 -methoxypropylgrupper.

3. Farmaceutisk præparat, kendetegnet ved, at det omfatter en af forbindelserne ifølge krav 1 eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf som den aktive bestanddel.

4. Farmaceutisk præparat ifølge krav 3, kende tegnet ved, at det er til anvendelse i terapien på baggrund af dets antispastiske aktivitet.

5. Farmaceutisk præparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det er til anvendelse ved behandlingen 40 af pancreatitis. DK 172007 B1

6. Farmaceutisk præparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det er til behandlingen af pathologiske tilstande i CNS, som er knyttet til mangler i de fysiologiske neuronniveauer af cholecystokinin eller andre bioaktive 5 polypeptider med relation dertil.

7. Farmaceutisk præparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det yderligere omfatter inaktive, farmaceutisk acceptable ingredienser valgt blandt excipien-ter, bindemidler, smagsstoffer, dispergeringsmidler, kon- 10 serveringsmidler, fugtemidler og blandinger deraf.