DK171979B1 - Blad til indendørs bandystav - Google Patents

Description

DK 171979 B1

Blad til indendørs bandystav

Den foreliggende opfindelse angår et blad til en indendørs bandy stav, omfattende en øvre kantforstærkende ribbe, 5 en nedre kantforstærkende ribbe og derimellem et antal forstærkende ribber, der ligger i bladets længderetning, og som er anbragt i en afstand fra hinanden, så der fremkommer åbne mellemrum mellem forstærkningsribberne, og hvor de langsgående ribber er afstivet ved hjælp af krydsende ribber, der 10 strækker sig på tværs og/eller diagonalt i forhold dertil.

Ved tidligere kendte blade til indendørs bandy stave er forstærkningsribbernes beliggenhed sådan, at der ikke er tilfredsstillende kontakt mellem blad og bold. Ribberne er hovedsagelig formgivet af hensyn til de strukturelle egenskaber 15 og fremtoningen af bladet. Et relativt tæt eller kompakt ribbemønster i hvilket afstanden for en centerribbe fra den ne-derste kant af bladet yderligere typisk er lig med boldens radius, frembringer et enkelt anslagspunkt ved kontakt mellem bold og blad. Fig. 1 illustrerer, hvorledes en tyndvægget 20 plastikbold deformeres som et resultat af en sådan kontakt således, at bolden buler indad ved anslagspunktet. Dette resulterer i et energitab, hvilket mindsker boldens afskyd-ningshastighed.

Finsk brugsmodel 1279 omhandler en indendørs bandy stav 25 omfattende et blad i form af en ramme, der danner en ubrudt stor åbning i midten. Når bladet føres fremad holdes bolden ganske fast i bladets greb. Når bolden på den anden side rammes af bladet, slås denne ofte ukontrollabelt i uforudsigelige retninger, eftersom bolden og bladet altid skal mødes i et 30 bestemt niveau for at opnå dobbelt kontakt med bladrammen. I praksis forholder det sig ofte sådan, at bolden eller bladet ikke er i kontakt med gulvet og ikke mødes i det forudsatte niveau. Et andet problem er fremstilling af et tilstrækkeligt stærkt blad med en struktur i form af blot en ramme eller 35 kant. Af de ovenfor anførte grunde er opfindelsen baseret på en bladstruktur omfattende både længdegående og tværgående forstærkningsribber.

Et formål med opfindelsen er at angive et blad til en bandystav, hvor arrangementet af forstærkningsribber er for- 2 DK 171979 B1 bedret for opnåelse af en forbedret overføring af energi fra blad til bold og dermed øge boldens afgangshastighed.

Et andet formål med opfindelsen er at forme en eller begge sider af bladet med en sådan krumning, at bolden er sikre-5 re holdt ved grebet med en sådan krum overflade under fremføring, og at afskydningsretningen samtidig er fokuseret mere præcist.

Disse formål er opnået ved opfindelsen på basis af de karakteristiske træk angivet i de efterfølgende krav, således 10 at beskyttelsesomfanget er fastlagt på basis af det selvstændige krav 1, mens de uselvstændige krav angiver foretrukne udførelsesformer for opfindelsen.

Opfindelsen kan endvidere i en særlig udførelsesform være udformet således at kun den ene side af bladet er konkav og 15 den anden side flad, som det fremgår af det selvstændige krav 10.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere med henvisning til den medfølgende tegning, på hvilken fig. 1 illustrerer en bolds opførsel, når den støder fra 20 et kendt blade, fig. 2 viser et tværsnit i et blad ifølge opfindelsen og boldens opførsel, når den støder fra dette, fig. 3 viser et tværsnit i et blad ifølge opfindelsen og dens dimensioner i forholde til en standard bold, 25 fig. 4 viser tværsnit i blade ifølge alternative udførel sesformer for opfindelsen efter linie IV-IV i fig. 5, hvorefter et blad 12a er beregnet til højre hånd (den højre hånd bagved, den konkave side foran) og et blad 12b er beregnet til venstre hånd (den venstre hånd bagved, den konkave side 30 foran), og fig. 5 viser et planbillede af bladene i fig. 4 .

Med henvisning til fig. 1 angiver henvisningstallet 1 et kendt fladt blad set i tværsnit, og henvisningstallet 2 viser et tværsnit i et blad med begge sider let konkave. Bolden rø-35 rer sådanne blade i et enkelt anslagspunkt; under boldens ac-celleration buler den tyndvæggede bold i anslagspunktet, resulterende i et energitab og decelleration af afgangshastigheden .

DK 171979 B1 3

Ifølge fig. 2 og 3 er det ovenfor nævnte problem elimineret ved anbringelse af centrale langsgående ribber 7 i sådan beliggenhed, at et åbent mellemrum mellem ribberne 7 er beliggende i en afstand af boldens 3 radius D/2 fra underkanten 5 af et blad 12. I det foreliggende tilfælde, ligger de vandrette forstærkningsribber 7,9 symmetrisk på hver side af bladets langsgående centerlinie med det langsgående centrale område af bladet åbent. En afstand S mellem forstærkningsribberne 7, der afgrænser det åbne mellemrum med en nøjagtighed 10 på omkring 20%, er lig med det halve af boldens radius D/2. I de fleste tilfælde frembyder dette arrangement af forstærkningsribber mere end et kontaktpunkt mellem blad og bold.

Fig. 2 viser, hvorledes centralområdets ribbepar 7 fokuserer kræfterne på bolden. Fordelingen af kræfter og deres modsat-15 rettede komposanter forhindrer effektivt buling af den tyndvæggede bold for en forbedret energioverførsel og en højere afgangshastighed.

De horisontale forstærkningsribber 7,9,5,6 er indbyrdes forbundet med lodrette eller diagonale forstærkningsribber 8, 20 8', 10, der er beliggende med hensigtsmæssige afstande i bla dets længderetning og er gjort tynde over det centrale område af blade således, at anslagspunkterne mellem bold og blad principielt finder sted på sidefladen af de horisontale forstærkningsribber .

25 Bladet 12 har en højde, der i det væsentlige er lig med diameteren D på en standardbold. Det foretrækkes således, at der mellem overkanten og underkanten af forstærkningsribberne 5,7 er fire horisontale forstærkningsribber 7,9 med en afstand derimellem i bladets lodrette udstrækning på omkring 30 det halve af boldens radius D/2. Specielt har ribberne på det midterste par ribber en afstand på S=hc/2, når hc=D/2.

I fig. 2 og 3 er begge sider af bladet konkave, hvilket skyldes at bladets midtdelsribber 7 har en vandret tykkelse, der er omkring det halve af tykkelsen af den øverste og un-35 derste forstærkningsribbe 5 og ribberne 9 har en tykkelse, der ligger midt mellem de ovenfor nævnte tykkelser.

Udførelsesformen vist i fig. 4 og 5 adskiller sig kun fra det ovenfor beskrevne ved, at kun én af siderne af bladet er konkavt og den anden flad, hvorved den konkave overflade kan 4 DK 171979 B1 have en mindre radius end den vist i udførelsesformerne i fig. 2 og 3. Bladet angivet med henvisningstallet 12a er beregnet for højrehåndede personer, hvorved højre hånd er på bagsiden af skaftet, og den konkave bladflade benyttes til at 5 slå til bolden. Henholdsvis er bladet beregnet til venstrehåndede personer angivet med henvisningstallet 12b hvorved venstre hånd er på bagsiden af skaftet, mens bolden rammes med den konkave side af bladet. Yderligere har bladet en yderdel 13, der krummer mod den konkave side.

10 Afhængig af en særlig udførelsesform har bladsiden en krumningsradius, der er omkring 2-3 gange større end radius D/2 af en standard bold 3.

Claims (10)

1. Blad til en indendørs bandystav omfattende en forstærkningsribbe (5) ved overkanten, en forstærkningsribbe (6) ved underkanten og et antal forstærkningsribber (7,9) deri- 5 mellem, som forløber i bladets længderetning, og som er anbragt i en indbyrdes afstand til dannelse af mellemrum mellem de langsgående ribber (5,6,7,9), og hvor de langsgående ribber er afstivet med krydsende ribber, der strækker sig på tværs og/eller diagonalt i forhold dertil, kendeteg 10 net ved, at mellemrummet mellem forstærkningsribberne (7) i midtersektionen er beliggende i en afstand af radius (D/2) af en bold (3) fra underkanten af bladet (12), og at de krydsende ribber er beliggende indenfor en kontaktflade angivet af de langsgående ribber, hvorved kun de langsgående ribber er i 15 kontakt med bolden.

2. Blad ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en afstand (S) mellem forstærkningsribberne (7), der angiver mellemrummet med en nøjagtighed på omkring 20%, er lig med det halve af boldens (3) radius (D/2).

3. Blad ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at bladets side, der strækker sig over forstærkningsribberne (5,6,7,9), er konkav.

4. Blad ifølge krav 3, hvor bladet (12) har en højde, der i det væsentlige er lig med diameteren (D) af en standardbold 25 (3), kendetegnet ved, at bladets side har en krum ningradius, der er tilnærmelsesvist 2-3 gange større end radius (D/2) af en standardbold.

5. Blad ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet ved, at én side af bladet (12a,12b) er mere konkav end den anden.

6. Blad ifølge krav 5, kendetegnet ved, at overfladen, der forløber over siderne på ribberne (5,6,7a,9a eller 5,6,7b,9b), er flad på den ene side af bladet (12a,12b) og konkav på den anden.

7. Blad ifølge ethvert af kravene 3-6, 35 kendetegnet ved, at konkaviteten af bladets overflade skyldes, at midterribberne (7,7a,7b) på bladet har en vandret tykkelse, der er ca. halvdelen af tykkelsen af forstærkningsribberne (5,6) ved over- og underkanten. DK 171979 B1

8. Blad ifølge ethvert af kravene 1-7, kendetegnet ved, at forstærkningsribberne (5,6,7,9,-7a,9a; 7b,9b) er symmetrisk beliggende på begge sider af bladets langsgående centerlinie med det langsgående centrale om- 5 råde af bladet åbent.

9. Blad ifølge ethvert af kravene 5-8, kendetegnet ved, at bladet har en yderdel (13), der krummer mod den konkave side.

10. Blad til en inddørs bandystav omfattende en øverste 10 forstærkende ribbe (5), en underste forstærkende ribbe (6) og derimellem et antal forstærkningsribber (7,9), der strækker sig i bladets længderetning, og som er anbragt i en afstand fra hinanden med åbne mellemrum mellem de langsgående ribber (6,6,7,9), og hvor de langsgående ribber er afstivet med 15 krydsende ribber, der strækker sig på tværs og/eller diagonalt i forhold hertil, kendetegnet ved, at de krydsende ribber er beliggende indenfor en kontaktflade angivet ved de langsgående ribber, hvorved hovedsagelig de langsgående ribber er i kontakt med bolden, og at én side af et blad 20 (12,12a) er konkav, hvilket skyldes, at ribberne (7,7a,7b) i midtersektionen af bladet har en tykkelse i tværretningen, der er ca. det halve af tykkelsen af forstærkningsribberne (5,6) ved over- og underkant.