DK171425B1 - Prøvebeholder og fremgangsmåde til brug ved analyse af levnedsmiddelprøver - Google Patents

Description

i DK 171425 B1

Opfindelsen angår en prøvebeholder til brug ved analyse af en levnedsmiddelprøve.

Det er almindeligt kendt, at det kan være sundhedsfarligt at spise levnedsmiddelprodukter med et for højt indhold af bakterier, f.eks. salmonella.

I nogle produkter kan der også være stoffer, som i koncentrationer over en vis størrelse 5 giver produktet en ubehagelig lugt eller smag, der er uacceptabel for forbrugeren. F.eks. indeholder kød fra hangrise stoffet skatol, der giver sig til kende som en ubehagelig lugt ved tilberedning af kødet.

For at hindre at sådanne uacceptable produkter kommer i handelen, føres der på moderne levnedsmiddelvirksomheder nøje kontrol med produktionen. Denne kontrol finder sted ved 10 regelmæssig udtagelse af prøver, som analyseres for at konstatere om de forskrevne normer er overholdt.

På slagterier udtages f. eks. kødprøver, hvis kødsaft undersøges for bakterier. Som prøve anvendes f. eks. 10 g kød. Prøven anbringes i en reagensglasformet beholder, der lukkes og mærkes med en etikette med stregkode til identificering af prøven. Herefter nedfryses 15 prøven, så den kan holde sig, f.eks. under transport.

Inden prøven skal analyseres, tøs den op igen. Den i prøvebeholderen udskilte kødsaft omhældes til et analyserør, som sammen med en række andre rør med kødsaft fra andre prøver kan anbringes i et stativ. Stativet placeres i et automatisk analyseapparat, i hvilket en pipette successivt føres ned i rør efter rør for at hente et kvantum kødsaft op fra hver 20 prøve til analyse.

Den nævnte omhældning fra prøvebeholderen til et analyserør er nødvendig, fordi analyseapparatet arbejder med en pipette, der kræver en forholdsvis høj væskesøjle for at kunne fungere sikkert og effektivt.

En sådan væskesøjle kan ikke i tilfredsstillende omfang dannes i de anvendte brede 25 prøvebeholdere, der eksempelvis kan have en diameter på 30 mm, mens analyserørene normalt blot har en diameter på 10 mm, og desuden vil pipettering direkte fra DK 171425 B1 2 piøvebeholderen indebære en væsentlig risiko for, at prøven kommer til at tilstoppe pipetten.

Arbejdet med at omhælde kødsaften fra en beholder til en anden for hver prøve er besværlig og omkostningskrævende i betragtning af det meget store antal piøver, der hver 5 dag skal behandles i et moderne slagteri.

I de reagensglasformede prøvebeholdere ligger kødprøven på beholderens bund og hviler med en del af sin overflade mod dens væg. Efterhånden som kødsaften udskilles, kommer prøven desuden til - i hvert fald delvis - at stå neddykket i sin egen saft. Desuden bliver en del af kødsaften hængende i prøvebeholderen efter omhældningen. Resultatet er, at der 10 bliver relativt lidt kødsaft til rådighed for analysen.

Det er derfor formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en prøvebeholder af den indledningsvis nævnte art, som er let og sikker at arbejde med, som eliminerer behovet for omhældning af den udskilte væske fra en beholder til en anden, og som desuden tillader opsamling af en større mængde kødsaft end den kendte prøvebeholder.

15 Dette opnås ved piøvebeholderen ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved, at beholderen - set i brugsstilling - har et bredt, foroven åbent, øvre afsnit til optagelse af prøven og et i forlængelse af dette afsnit anbragt smalt, forneden lukket, nedre afsnit, der er udformet somt et analyserør, til opsamling af væske fra prøven.

Prøvebeholderen ifølge opfindelsen har den fordel, at prøven ikke ligger og svømmer i sin 20 egen væske, da det øvre afsnit kontinuerligt drænes for den udskilte væske, der straks løber ned i det nedre afsnit. Desuden er det kun små væskemængder, der bliver hængende tilbage i det øvre afsnit.

Når den udskilte væske skal analyseres, fjernes det øvre afsnit af beholderen blot og smides bort, mens beholderens tilbageværende nedre afsnit med væsken direkte, uden behov for 25 omhældning, kan anvendes i et automatisk analyseapparat. Det nedre afsnit er herved fortrinsvis udformet med samme dimensioner som et konventionelt analyserør. Om ønsket kan det øvre afsnit genbruges, efter at prøven er fjernet og afsnittet vasket.

DK 171425 B1 3

For effektivt at kunne dræne det øvre afsnit for væske, kan der mellem de to afsnit findes en tragtformet del med en central åbning.

Ved at udforme et antal fremspring, f. eks. i form af smalle ribber, på det øvre afsnits inderside til at bære piøven, friholdes stort set hele dennes overflade til hurtig og effektiv 5 udskillelse af væske.

Prøvebeholderen kan være fremstillet af plast ud i ét. Når den udskilte væske i beholderens nedre afsnit skal analyseres, skæres beholderen da over lige under det øvre afsnit, som dernæst fjernes. Det nedre afsnit kan have en nmdtgående svækkelseslinie i nærheden af eller ved overgangen til det øvre afsnit, således at overskæringen lettes eller adskillelsen 10 eventuelt blot består i at brække det øvre afsnit af det nedre afsnit.

Ved en foretrukket udførelsesform er piøvebeholderens to afsnit to separate dele, der kan samles til en enhed og igen løsnes fra hinanden. Enheden Ijener først som prøvebeholder til modtagelse af prøven og udskillelse af væske fra denne, og separeres dernæst således, at det nedre afsnit med den udskilte væske kan anvendes som analyserør.

15 Når prøvebeholderen består af to separerbare afsnit, kan det øvre afsnit desuden være forsynet med en spidsende og det nedre afsnit med en modsvarende muffe til nemt og hurtigt at samle og adskille de to afsnit.

Prøvebeholderen ifølge opfindelsen kan have et låg til at lukke det øvre afsnit foroven, når prøven er ilagt. Låget eller det øvre afsnit er fortrinsvis forsynet med en læbepakning til 20 at tilvejebringe en tæt samling, når låget er sat på beholderen.

Når beholderen er fremstillet af plast, kan låget med fordel være støbt ud i ét med beholderens øvre afsnit og være forbundet med dette ved hjælp af et foliehængsel. Derved er låget nemt og bekvemt umiddelbart for hånden, når beholderen skal lukkes.

Låget kan hensigtsmæssigt have en rundtgående del, der hviler på det øvre afsnits øverste 25 kant, således at låget forholdsvis let kan åbnes. Låget kan have en tap, der hviler på den nævnte øverste kant og rager uden for afsnittets omkreds, hvilket letter åbning af låget.

DK 171425 B1 4

Dette er særlig fordelagtigt, når det øvre afsnit skal genbruges, eller man ønsker en destniktion af kødprøver og plastdele hver for sig.

Opfindelsen angår også en fremgangsmåde til brug ved analyse af levnedsmiddelprøver. Det nye og særegne ved denne fremgangsmåde består i, 5 - at der tilvejebringes et antal prøvebeholdere, som - set i brugsstilling - har et bredt, foroven åbent, øvre afsnit og et i forlængelse af dette afsnit anbragt smalt, forneden lukket, nedre afsnit, der er udformet som et analyserør, - at der anbringes en prøve i hver beholders øvre afsnit, - at beholderne stilles i et stativ, 10 - at prøverne bringes til at afgive væske, som opsamles i hver beholders nedre afsnit, - at beholdernes øvre afsnit fjernes, - at beholderne i det samme eller et andet stativ anbringes i et analyseapparat, og - at der i analyseapparatet udtages et kvantum væske fra hvert nedre afsnit til analyse.

15 På eksempelvis et moderne slagteri behandles hver dag et meget stor antal prøver. Disse samles og håndteres derfor hensigtsmæssigt i stativer, der kan rumme f. eks. 100-150 af de omhandlede piøvebeholdere på én gang. På slagtegangen anvendes stativer af godkendte materialer, f.eks. plast, stål eller aluminium.

Til brug uden for slagtegangen kan anvendes et stativ, der er konstrueret af f.eks. karton.

20 Stativet kan bestå af kartonplader med huller, der passer til de omhandlede beholderes nedre afsnit. To stativer med isatte beholdere kan være anbragt i en kartonkasse oven på hinanden, idet hullerne i de to stativer da er forskudt således i forhold til hinanden, at det øvre afsnit af beholderne i det nedre lag kommer til at ligge mellem de nedre afsnit af beholderne i det øvre lag. Derved kan en given kasse rumme flest mulige beholdere. 1

Kassen med et påsat låg udgør en praktisk emballage til eksempelvis forsendelse af et stort antal prøver til et eksternt laboratorium.

DK 171425 B1 5 Måden, på hvilken prøverne kan bringes til at afgive væske, afhænger af prøvernes karakter.

Når prøven er et stykke kød, kan kødprøveme i hver prøvebeholders øvre afsnit fordelagtigt bringes til at afgive kødsaft, ved først at nedfryse beholderne og dernæst henstille dem til 5 optøning af prøverne.

Når prøven derimod er et stykke spæk, kan der dannes prøvevæske ved at opvarme de fyldte beholdere således, at spækprøven i hver beholders øvre afsnit afsmelter fedt, som kan holdes flydende ved tilsætning af eksempelvis acetone.

Når prøven ikke gerne selv afgiver væske, kan de for analysen betydende stoffer 10 ekstraheres ved at bringe prøven i kontakt med et ekstraktionsmiddel, f.eks. ved at overhælde prøven med et lille kvantum ekstraktionsmiddel, medens prøven befinder sig i beholderens øvre afsnit.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvori - fig. la-f viser skematisk, set delvis i snit, en række successive procestrin ved brug 15 af en første udførelsesform af en prøvebeholder ifølge opfindelsen til analyse af en levnedsmiddelprøve, - fig. 2 den i procestrinnene i fig. 1 anvendte prøvebeholder i detaljer, - fig. 3 en anden udførelsesform af en beholder ifølge opfindelsen, - fig. 4 set fra siden i snit, et brudstykke af en kasse med stativer til et antal 20 prøvebeholdere ifølge opfindelsen, og - fig. 5 samme kasse, set fra oven, med nogle af delene jernet for bedre at vise kassens indretning.

I fig. 1 a-f ses en første udførelsesform af en prøvebeholder ifølge opfindelsen. Figurerne viser, hvorledes den proces, som prøvebeholderen anvendes til, successivt skrider frem. 1

Prøvebeholderen er i sin helhed angivet med henvisningstallet 1 og er sammensat af et øvre afsnit 2 og et nedre afsnit 3. De to afsnit er i dette tilfælde separate dele, som samles til en enhed ved hjælp af en spidsende 4 pi det øvre afsnit 2 og en muffe 5 på det nedre afsnit 3.

DK 171425 Bl 6

Som det ses, er det øvre afsnit 2 udformet forholdsvist bredt med en fin åbning 6 foroven, mens det nedre afsnit 3 er udformet forholdsvis smalt med en lukket bund 7 forneden.

S Ved den viste udførelsesform er prøvebeholderen 1 fremstillet af plast, og den har et låg 8, som er fastgjort på det øvre afsnit 2 ved hjælp af et foliehængsel 9. Låget tjener til at lukke det øvre afsnits åbning 6 efter ilægning af prøven.

Indvendigt i det øvre afsnit 2 er støbt ribber 10, som er anbragt med indbyrdes lige store afstande langs periferien. Ribberne 10 tjener til at understøtte piøven, således at 10 hovedparten af dennes overflade frit kan udskille væske.

Prøvebeholderen ifølge opfindelsen kan bruges til mange forskellige slags levnedsmidler, som skal underkastes en kontrol for eventuelle uønskede bakterier og følgestoffer, og som fortrinsvis er i stand til at udskille en væske i prøvebeholderen.

I det følgende beskrives processen imidlertid under den forudsætning, at prøven er en IS kødprøve, som er udtaget af en slagtekrop.

I fig. la er beholderen l's to afsnit 2 og 3 samlet til en enhed ved hjælp af det øvre afsnit 2's spidsende 4 og det nedre afsnit 3's muffe S. Låget 8 står åbent, og beholderen er klar til at modtage en kødprøve 11.

I fig. Ib er kødprøven 11 lagt ned i beholderens øvre afsnit 2, som dernæst er lukket med 20 låget 8. En mærkeseddel 16 med en stregkode 17 er klæbet fast på beholderens nedre afsnit. Stregkoden tjener til senere at kunne identificere den respektive prøve og dens oprindelse.

Beholderen er desuden anbragt i et her kun brudstykkevis antydet stativ, som omfatter en øvre plade 12 og en nedre plade 13.1 den øvre plade 12 findes et hul 14 til optagelse af 25 det nedre afsnit 3, som desuden med sin bund 7 støtter mod den nedre plade 13.1 fig. lb-f DK 171425 B1 7 er kun vist et stykke af stativet med en enkelt beholder, mens et komplet stativ er beregnet til at kunne optage et større antal beholdere. Desuden kan to stativer med beholdere, som vist i fig. 4, være anbragt oven på hinanden og anbragt i en fælles kasse 15.

Kassen 15 med de fyldte prøvebeholdere anbragt i deres stativer nedfryses (fig. lc). Derved 5 kan prøverne opbevares i stort set uændret tilstand til de senere skal analyseres i et internt eller eksternt laboratorium. I sidstnævnte tilfælde kan kassen med prøver eventuelt være anbragt i en isolerende kasse for at forhindre, at prøverne tør op i utide under transport og opbevaring på laboratoriet.

I fig. Id er prøverne nået til det stadium, hvor de tøs op. Under optøningen afgiver kødet 10 herunder nogen kødsaft 18, som fra det øvre afsnit 2 løber ned i det underliggende, nedre afsnit 3. Da prøven kun understøttes af de smalle ribber 10, kan stort set hele prøvens overflade udskille kødsaft.

Kødsaften drypper enten direkte ned i det underliggende nedre afsnit 3 eller på det øvre afsnits bund, der derfor er udformet som en tragt 19 med en midteråbning 20 (fig. 2).

15 Tragtformen sørger for, at den neddryppende kødsaft hurtigt løber videre ned i det underliggende afsnit 3 via midteråbningen 20, og at der kun bliver små mængder kødsaft liggende tilbage på det øvre afsnits bund.

I fig. le skilles de to afsnit 2, 3 ad, og det øvre afsnit 2 med kødprøven 11 kastes bort, mens det nedre afsnit 3 med den udskilte kødsaft 18 bliver siddende i stativets plader 12, 20 13. Den tilbageværende del af prøvebeholderen 1, altså det nedre afsnit 3, går nu videre i processen som analyserør og har derfor samme dimensioner som et konventionelt analyserør.

Alt efter indretningen af stativer og analyseapparatur, kan det fyldte analyserør føres ind i analyseapparatet i samme stativ eller efter at være flyttet over i et andet stativ. 1 I fig. lf befinder det fyldte analyserør sig nu slutteligt i det automatiske analyseapparat 21, som kun er vist skematisk og brudstykkevis. Sammen med det viste analyserør vil apparatet normalt indeholde en hel række rør med kødsaft, der skal hentes op for at blive analyseret.

8 DK 171425 B1

Denne ophentning finder sted ved hjælp af en pipette 22, der sidder på en robotarm 23, som successivt sænker pipetten ned i det ene rør efter det andet for at tage et kvantum væske op til analyse af kødsaften fra de respektive kødprøver, der, som tidligere nævnt, kan identificeres ved hjælp af stregkoden 17 på mærkesedlen 16.

5 Pipettefunktionen kræver en passende høj væskesøjle, der dannes i den her anvendte beholder, fordi det nedre afsnit er lige så smalt som konventionelle analyserør.

Inden nævnte pipettering kan der, om ønsket, udføres andre arbejdsgange, såsom tilsætning af fortyndingsmiddel og/eller reagenser eller centrifugering.

I fig. 2 ses konstruktionen af den første udførelsesform af prøvebeholderen i større 10 målestok og mere detaljeret end i fig. la-f. På låget 8 findes en rundtgående vulst 24 og indvendigt i det øvre afsnit 2 en modsvarende rundtgående rille 25. Når låget lukkes over den ilagte prøve, griber vulsten og rillen ind i hinanden og holder låget fastlåst i lukket stilling. Til tætning af samlingen mellem låget og det øvre afsnit er der desuden langs omkredsen af afsnittets inderside udformet en rundtgående læbepakning 26.

15 Til løsbart at holde det øvre afsnit 2 og det nedre afsnit 3 tilstrækkeligt godt sammen, når de er samlet og skal fungere som en enhed, er der desuden udformet en rundtgående vulst 27 langs muffen 5's inderside og en modsvarende rundtgående rille 28 langs spidsenden 4’s yderside. En rundtgående læbepakning 29, som er udformet på spidsendens yderside, tjener til at tætne forbindelsen mellem muffen og spidsenden i samlet tilstand.

20 Fig. 3 viser brudstykkevis en anden udførelsesform af en prøvebeholder ifølge opfindelsen. Denne beholder er fremstillet ud i ét, men svarer i øvrigt til den i fig. 1 og 2 viste første udførelsesform, og der er derfor for ens dele anvendt samme henvisningstal.

Den proces, som denne beholder gennemløber ved brug, svarer til den i fig. la-d og fig.lf viste. Men beholderen, som nu blot består af ét enkelt stykke, kan ikke skilles ad som vist 25 i fig. le. I stedet skæres det øvre afsnit af på en ikke vist måde og bortkastes.

I fig. 4 og 5 er nærmere vist, hvorledes stativerne og den tilhørende kasse er indrettet.

DK 171425 B1 9

Stativerne er opbygget med plader 30,31,32 og 33, der kan være fremstillet af karton eller andet velegnet materiale, f.eks. plast, og tilsammen udgør to stativer.

Det første stativ består af pladerne 30, 31 og 32 og det andet af pladerne 31, 32 og 33. Som det ses, er pladerne 31 og 32 fælles for de to stativer, og de to stativer er forskudt 5 vertikalt i forhold til hinanden med et stykke, der i hovedsagen svarer til højden af en beholders øvre afsnit. De enkelte plader holdes desuden i afstand fra hinanden og støtter mod hinanden ved hjælp af afstandsstykker 39, der består af flige 39, som er bukket 90° nedefter på hver af de tre plader 30, 31 og 32.

I det første stativs plader 30, 31 findes flugtende huller 34 og 35 til optagelse af en 10 beholders nedre smalle afsnit 3, som desuden støtter med sin bund 7 mod stativets nedre plade 32, der samtidig er mellemste plade i det andet stativ. Beholderens øvre afsnit 2 rager op over stativets øverste plade 30.

I det andet stativs to øverste plader 32, 33 findes der tilsvarende flugtende huller 36 og 37 til optagelse af en beholders nedre smalle afsnit 3, som desuden støtter med sin bund 7 15 mod stativets nedre plade 33, der samtidig tjener som bund i kassen 15. Beholderens øvre afsnit 2 rager op over stativets øverste plade 31 og ind i mellemrummet mellem det overliggende beholderlags nedre afsnit 2.

De to stativers huller, henholdsvis 34,35 og 36,37, er derfor forskudt horisontalt i forhold til hinanden på en sådan måde, at ét sæt huller i det ene stativ ligger midt mellem fire sæt 20 huller i det andet stativ. Afstanden fra centrene i det ene stativs hulsæt til hver af centrene i det andet stativs fire hulsæt svarer til den halve sum af de to beholderafsnits diameter eller er lidt større end denne sum.

Hullerne i stativerne kan også være anbragt, så beholderne i det øvre stativ kommer til at stå helt ude ved kassens sider, mens beholderne i det nedre stativ kommer til at stå et 25 stykke fra kassens sider, dvs. omvendt af det i fig. 4 og 5 viste.

Stativerne kan også være fremstillet af skumplast, f. eks. det såkaldte "flamingo", hvorved det øvre stativ kan have form af en plade, der har en tykkelse svarende til mellemrummet DK 171425 B1 10 mellem pladerne 30 og 31, og i hvilken findes huller for de øvre afsnit og de nedre afsnit af beholderne i dette niveau. Det nedre stativ kan bestå af en plade med en tykkelse, der svarer til mellemrummet mellem pladen 31 og 33, og med huller for de nedre afsnit af beholderne i dette niveau, således at beholderne eksempelvis kommer til at stå i samme 5 mønster som vist i fig. 4. Skumplademe kan efter fyldning med beholdere indsættes i en kasse svarende til kassen 15. En fordel ved anvendelse af stativer af skumplast er, at de kan anvendes på slagtegangen, således at beholderne direkte kan sættes ned i et stativ, efter de er blevet forsynet med en kødpiøve.

10 Ved hjælp af de ovennævnte stativkonstruktioner er det med fordel muligt at opbevare prøvebeholdeme, således at de optager så lidt plads som muligt.

De omhandlede beholdere og stativer kan eksempelvis anvendes i forbindelse med de indledningsvis nævnte undersøgelser, dvs. til undersøgelse af kød for salmonella-bakterier eller spæk for indhold af skatol, men kan også anvendes i forbindelse med undersøgelse 15 af kød, spæk eller andet dyrevæv for andre stoffer.

I fig. Ib er en enkelt prøvebeholder med en prøve netop blevet anbragt i ét i dette tilfælde kun antydet stativ med plader 12, 13. Den ovenfor beskrevne stativkonstruktion er imidlertid beregnet til et større antal piøvebeholdere og anvendes på følgende måde. 1 Først fyldes kassen 15's nederste stativ 31,32 og 33 med prøvebeholdere, mens den øverste plade 30 er fjernet. Dernæst lægges denne plade 30 på plads i kassen, og det øverste stativ 30, 31 og 32 fyldes med prøvebeholdere, hvorefter låget 38 lukkes over den fyldte kasse, som eksempelvis kan fryses ned, hvis der er tale om kødprøver, og/eller tjene som transportemballage.

Claims (12)

1. Prøvebeholder (1) til brug ved analyse af en levnedsmiddelprøve (11), kendetegnet ved, at beholderen - set i brugsstilling - har et bredt, foroven åbent, øvre afsnit (2) til optagelse af prøven og et i forlængelse af dette afsnit anbragt smalt, forneden lukket, nedre afsnit (3), 5 der er udformet som et analyserør, til opsamling af væske (18) fra prøven.

2. Prøvebeholder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det øvre afsnit (2) går over i det nedre afsnit (3) via en tragtformet del (19) med en central åbning (20).

3. Prøvebeholder ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der på indersiden af det øvre afsnit (2) med indbyrdes afstand langs omkredsen er udformet et antal fremspring (10).

4. Prøvebeholder ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at beholderens to afsnit (2,3) er separate dele, som er indrettet til løsbart at blive samlet med hinanden.

5. Prøvebeholder ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der på beholderens to separate afsnit (2,3) er udformet henholdsvis en spidsende (4) og en muffe (5) til løsbart at samle de to afsnit med hinanden, og at spidsenden eller muffen fortrinsvis er forsynet med en 15 læbepakning (29) til at tætne samlingen, når afsnittene er samlet.

6. Prøvebeholder ifølge krav 5, kendetegnet ved, at der i muffen (5) og på spidsenden (4) er udformet henholdsvis en rundtgående feder (27) og en rundtgående not (28), som befinder sig i indbyrdes indgreb, når de to afsnit er samlet,

7. Prøvebeholder ifølge et af kravene 1-6, kendetegnet ved, at beholderen (1) har et låg 20 (8) til løsbart at lukke det øvre afsnit (2) foroven, og at låget eller det øvre afsnit fortrinsvis er forsynet med en læbepakning (26) til at tætne samlingen, når låget er sat på beholderen.

8. Prøvebeholder ifølge et af kravene 1-7, kendetegnet ved, at beholderen (1) er fremstillet af plast, og at låget (8) er forbundet med det øvre afsnit (2) ved hjælp af et foliehængsel (9). DK 171425 B1 12

9. Fremgangsmåde til brug ved analyse af levnedsmiddelprøver, kendetegnet ved, - at der tilvejebringes et antal prøvebeholdere, som - set i brugsstilling - har et bredt, foroven åbent, øvre afsnit og et i forlængelse af dette afsnit anbragt smalt, forneden lukket, nedre afsnit, der er udformet som et analyserør, 5. at der anbringes en prøve i hver beholders øvre afsnit, - at beholderne stilles i et stativ, - at prøverne bringes til at afgive væske, som opsamles i hver beholders nedre afsnit, - at beholdernes øvre afsnit fjernes, - at beholderne i det samme eller et andet stativ anbringes i et analyseapparat, og 10. at der i analyseapparatet udtages et kvantum væske fra hvert nedre afsnit til analyse.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, og hvor prøven er et stykke kød, kendetegnet ved, at kødprøven i det øvre afsnit bringes til at afgive kødsaft, som løber ned i det nedre afsnit, ved først at nedfryse de i et stativ anbragte, fyldte beholdere og dernæst henstille dem ved 15 en højere temperatur end 0 °C i et tidsrum af en sådan længde, at kødpiøveme er blevet i det mindste delvist optøet.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 9, og hvor prøven er et stykke spæk, kendetegnet ved, at spækprøven i det øvre afsnit bringes til at afsmelte fedt, som løber ned i det nedre afsnit, ved at opvarme de i et stativ anbragte, fyldte beholdere. 1

12. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at prøven i det øvre afsnit af en beholder bringes i kontakt med et ekstraktionsmiddel, som i form af en ekstrakt løber ned i det nedre afsnit.