DK171395B1 - Fremgangsmåde og apparat til komprimeret tværgående strækning af polymer emner - Google Patents

Description

ί DK 171395 B1

Opfindelsen angår fremgangsmåde og apparat til strækning af polymert banemateriale ved passage mellem i hinanden indgribende riflevalser, således at der frembringes både 3 tværstrækning og kompression af materialet.

Det har i 40 år været kendt at opnå tværtrækning ved at føre folien mellem riflevalser, i hvilke hver rifle forløber hovedsagelig spiralformet eller cirkulært rundt om hver valse og består af en bund, en top på hver side, og 10 sidevægge som forløber mellem bunden og toppene. Toppenes indbyrdes indgreb når valserne kommer sammen og klemmer, bevirker at materialet tværstrækkes således, at der dannes plisseer, der forløber i det væsentlige i maskinretningen. Afhængig af hvor vidt riflerne er cirkulære eller 15 spiralformede, vil plisseerne forløbe diagonalt eller i alt væsentlig nøjagtigt i maskinretningen.

I alle disse fremgangsmåder er folien relativt frit ophængt mellem toppene, selv på det stadium, hvor der er størst indgreb. Hvis toppen er smal i forhold til folietykkelsen, 20 virker toppen sådan, at der frembringes strækning hovedsagelig på toppen, som hvis toppen er relativ bred, vil strækningen forløbe uregelmæssigt mellem toppene. Følgelig gentages fremgangsmåden normalt flere gange, men giver stadig et profileret produkt, og profilen er da 25 uregelmæssig.

1 nogle fremgangsmåder hælder sidevæggene på riflerne udad. F.eks. vises der i JP-B-4829386 et sådant apparat, i hvilket toppens højde er 10 mm, og delingen mellem nabotoppe synes ligeledes at være omkring 10 mm. I hver rifle klemmes folien 30 mellem bunden og toppen (som har en krumningsradius på 4 mm) af den tilsvarende rifle, men folien er tilsyneladende ikke under kompression ud for andre steder på riflen. Den klemmes således ikke mellem sidevæggene.

Hovedformålet med dette trin, synes at være uniaksial 35 orientering, siden biaksial orientering opnås i den samlede proces (og i fremgangsmåden iflg. JP-B-4619831) ved derefter at føre banematerialet igennem i hinanden indgribende riflevalser, i hvilke riflerne forløber aksialt. Tværstrækning ved hjælp af i hinanden indgribende riflevalser i 2 DK 171395 B1 hvilke sidevæggene hælder udad, beskrives også i Schwartz U.S. 4,116,892.

Hele strækningen i det japanske patentskrift og i Schwartz frembringes af toppene, og de udad hældende sidevægge 5 spiller i det væsentlige ingen rolle i processen. Et design som i almindelighed er fundet mere tilfredsstillende har lodrette sidevægge, hvorved der efterlades et større rum til fri bevægelse af folien mellem i hinanden indgribende toppe. Sådant apparatur beskrives i GB 1,526,722, 1,526,723 og især 10 i 1,526,724.

Uheldigvis kan delingen mellem toppene i sådant apparatur ikke være udpræget lille, f.eks. mindre end 2 mm, da der i så fald er risiko for mekanisk ødelæggelse af toppene. Desuden kan man kun arbejde med relativ tynde banematerialer 15 (f.eks. under 200 eller 300 g/m2) når toppene er tæt på hinanden, f.eks. omkring 2 mm eller lidt mere.

Det ville være ønskværdigt at kunne reducere risikoen for ødelæggelse af toppene, og at være i stand til at opnå en mere ensartet profil og/eller at være i stand til at strække 20 sværere materiale. Det ville også være ønskværdigt at være i stand til at opnå en mere ensartet virkning på banematerialet ved en enkelt passage, end det tidligere har kunnet opnås. Disse forbedringer ville være ønskværdige ikke kun i forbindelse med tværstrækning af enkelt banemateriale, 25 men også i forbindelse med fibrillering af egnede banematerialer og med henblik på sammenbinding af laminater.

I Fr-A-2376738 og GB-A-1593012 beskrives fremgangsmåde og apparat til fremstilling af orienteret stroppe- eller remmateriale af plastik, med høj trækstyrke og med evne til 30 at modstå spaltning efter længderetningen, og til anvendelse i forbindelse med emballage. Båndet som indføres i apparatet, har en bredde af mindre end 1 cm. Et enkelt bånd klemmes mellem et par riflevalser, som har i hinanden indgribende rifler med udad hældende sidevægge med en 35 afstand fra top til top på 2,54 mm og en afstand fra top til bund på 2,54 mm. Derved bliver materialet riflet. Materialet som indføres mellem valserne, er et ekstruderet, i det 3 DK 171395 B1 væsentlige uorienteret bånd. Efter passagen mellem riflevalser strækkes det riflede bånd i længderetningen, mens en breddestyrende anordning styrer den samtidige indsnøring af båndet.

5 Ifølge opfindelsen strækkes kontinuert polymert banemateriale ved en fremgangsmåde, som omfatter tværstrækning ved passage mellem i hinanden indgribende riflevalser i hvilken hver rifle forløber i det væsentlige spiralformet eller cirkulært omkring hver valse og består af 10 en bund, en top på hver side og udad hældende sidevægge, som forløber mellem bunden og toppene, og banematerialet strækkes derved i tværretningen til dannelse af plisseer, som forløber i det væsentlige i maskinretningen og delingen mellem nabotoppe er mindre end omkring 3 mm.

15 Opfindelsen er kendetegnet ved at bredden af banematerialet og den samlede valselængde begge er mindst 50 cm, at banematerialet omfatter en sandwich af smelteorienterede banematerialer, som hver udviser en hovedorienteringsretning, og således at deres hovedorienteringsretninger krydser 20 hverandre, og ved at de i hinanden indgribende riflers sidevægge har dele, som i det væsentlige er parallelle med hinanden, og banematerialet komprimeres mellem i det væsentlige hvert par af de nævnte i det væsentlige parallelle dele af sidevæggene, idet valserne presses sammen 25 således, at strækningen frembringes ved samtidig trækning og kompression.

Apparatet ifølge opfindelsen omfatter de definerede i hinanden indgribende riflevalser, i hvilke delingen mellem nabotoppe er mindre end omkring 3 mm, og de i hinanden 30 indgribende riflers sidevægge har dele, som er i det væsentlige parallelle med hverandre, og kendetegnet ved at den ene af valserne omfatter en lang valse, som er mere end 50 cm lang, og at den anden er udformet som en flerhed af korte valser, som hver er mindre end 50 cm lang, og som 35 påvirkes mod den lange valse under et tryk, som i det væsentlige er ens per cm akselængde, idet de korte valser er sådan placeret langs akseretningen, at de tilsammen er i indgreb med den lange valse, i det væsentlige over dennes 4 DK 171395 B1 fulde længde, og yderligere kendetegnet ved at længden af den lange valse er mindst 50 cm, samt at apparatet omfatter anordninger til at presse valserne sammen under et tryk, som er hovedsagelig ens langs valsernes længde og er mindst 17 5 kg/cm af valsernes akselængde, således at banematerialet klemmes mellem hovedsagelig hvert par af de i det væsentlige parallelle dele af sidevæggene under hovedsagelig ensartet tryk, og banematerialet strækkes under dannelse af plisseer ved samtidig trækning og kompression.

10 Ved hjælp af opfindelsen er det muligt at opnå en overraskende forbedring i ensartethed i strækkemønstret og forøgede styrkeegenskaber (særlig vidererivestyrke og punkterstyrke samt slagstyrke). Tyk folie, typisk i en tykkelse, som ikke kunne forarbejdes tilfredsstillende ved 15 de tidligere fremgangsmåder, kan ifølge opfindelsen forarbejdes til opnåelse af et produkt i hvilket enhver profilering er regelmæssig og derfor acceptabel, mens tyndere folie kan forarbejdes til opnåelse af en i det væsentlige ensartet ikke-profi leret folie.

20 Hvis folien fibrilleres ved fremgangsmåden (f.eks. ved, at den er perforeret forud for fremgangsmåden, eller ved at man har givet den skumstruktur eller inkorporeret passende korn) opnås der et finere og mere ensartet fibri 1leringsmønster.

Hvis 2 banematerialer skal bindes sammen ved strækningen, 25 opnås der ofte forbedret binding. Risikoen for ødelæggelse af toppene er formindsket.

Tværstrækningen ifølge opfindelsen kan beskrives som en tværkalandreringsproces, og involverer både tværstrækning og kalandrering, mens de tidligere fremgangsmåder kun 30 involverede strækningen.

Strækningen forløber idet folien går ind i klemmet mellem valserne og ofte også, mens den befinder sig i klemmet. Kompressionen forløber på det stadium, hvor de to valser er under tryk. Det er væsentligst at delingen mellem -toppene 35 (målt langs valsens akselængde) skal være lav, under 3 mm, da opfindelsens fordele ikke opnås ved større deling mellem toppene. I praksis er delingen omkring 2 mm eller mindre, idet de bedste resultater opnås ved værdier under 2 mm, og 5 DK 171395 B1 resultaterne forværres, når delingen forøges. F.eks. er 2,5 mm ofte et passende maksimum for de fleste processer og materialer. Ved disse lave værdier af delingen mellem toppene er længden af hver sidevæg også nødvendigvis lav 5 (normalt lavere end omkring 2 mm) og dette er vigtigt. Koldflydning i banematerialer under kompression mellem hovedsagelig parallelle overflader kan kun forløbe indenfor en meget kort afstand. Hvis sidevæggene var meget længere end ca. 2 mm, ville der opnås en meget mindre ensartet 10 foliestruktur. Delingen mellem toppene, og længden af hver sidevæg, er normalt indenfor området 1 til 2 mm.

Hver top har fortrinsvis et i det væsentlige cylindrisk deltværsnit med en radius som typisk er mellem 0,1 til 0,5 mm, ofte 0,2 til 0,4 mm. Radius for toppen er fortrinsvis i 13 samme størrelsesorden som folietykkelsen. F.eks. opnås der gode resultater, når radius for toppen er ca. 0,2 mm og folietykkelsen ca. 200 ^ m, men der kan stadig opnås tilfredsstillende resultater ved folietykkelser på f.eks.

500 /h m.

20 Toppen og bunden går normalt over i en del af sidevæggen, som i det væsentlige er flad i tværsnit og som typisk forløber over 25-75% af afstanden mellem top og bund. Den del som er parallel med delen på en indgribende rifle, er normalt denne flade del. I almindelighed er det ønskværdigt, 25 at filmen er under kompression langs så meget som muligt af sidevæggen, men der kan dog opnås tilfredsstillende resultater, selv hvis denne del kun er en underordnet del af højden af sidevæggen. Sidevæggene forløber i almindelighed under en vinkel på ca. 45° til ca. 70° i forhold til aksen, 30 således at vinklen mellem sidevæggene ved toppen er ca. 40-90 °, fortrinsvis 50-60 ° .

Bunden af hver rifle er fortrinsvis formet sådan, at filmen ikke er under kompression mellem en top og den tilsvarende bund, hvilket f.eks. har til hensigt at give plads til et 35 lille reservoir mellem den folie, der strækkes over toppen og bunden, hvilket er vist på fig. 2 i tegningerne.

Riflerne kan være virkelig eller i det væsentlige cirkulære eller spiralformede. Vinklen mellem riflen og den virkelige 6 DK 171395 B1 cirkel (hvilket også betyder fremføringsretningen) skal almindeligvis ikke være mere end 20 ° , og fortrinsvis under 15° , idet det hvis vinklen er for stor, kan være vanskeligt at sikre et tilfredsstillende indgreb mellem riflerne.

5 Vinklen mellem riflen og aksen er således fortrinsvis højere end 70 0 . De i hinanden indgribende rifler på valserne skal passe nøjagtigt sammen således, at de griber ind i hinanden uden at blokere. Valserne bør udføres af stål eller et andet hårdt materiale, fortrinsvis hærdet stål.

10 Det tværstrækkeforhold der opnås for et givet polymert banemateriale afhænger til dels af, hvor høj grad og under hvilken vinkel materialet er smelteorienteret, af trykket mellem valserne, tykkelsen af folien, og af med hvilken hastighed banematerialet passerer mellem valserne. Valserne 15 presses sammen med et tryk på i det mindste 17 kg/cm akselængde. Ved relativt lave banehastigheder f.eks. 5 eller 10m/min., kan dette give praktisk anvendelige tværstrækkeforhold, f.eks. mindst 10%.

Valserne presses imidlertid fortrinsvis sammen med tryk på 20 over 50 kg/cm og normalt over 100 kg/cm, f.eks. 200-300 eller endda op til 500 kg/cm akselængde eller endda højere tryk, idet dette kan give god tværstrækning ved høj banehastighed, f.eks. 40 m/min. eller det dobbelte heraf eller mere.

25 Graden af tværstrækning ved en enkelt passage mellem de i hinanden indgribende valser er fortrinsvis mindst 15%, og f.eks. op til 50% eller mere. Den frembragte strækning måles som forskellen mellem bredden af materialet før tværstrækkeprocessen målt i lige linie og længden af en 30 midterlinie gennem det plisserede materiale.

Det er nødvendigt, at mellemrummet mellem hovedsagelig hvert par sidevægge skal være i det væsentlige ens langs hele længden af valserne, således at folien underkastes hovedsagelig det samme tryk overalt langs med valserne.

35 Mellemrummet mellem hvert par skal fortrinsvis ligge indenfor +1-5 micron, eller højst 10 eller måske 15 micron. Desværre er det vanskeligt at sikre denne grad af nøjagtighed over en større længde end f.eks. 50 cm 7 DK 171395 B1 akselængde, og hvis der ikke opnås ens mellemrum, er der en risiko for at brække toppene, hvortil kommer, at den fremstillede folie, får dårligere kvalitet. Selv hvis det ville være muligt at fremstille en lang valse med 5 tilstrækkelig nøjagtighed, ville små og tilfældige temperatur forskelle mellem valserne eller hen over længden af valserne bevirke forskellig termisk udvidelse af valserne. På grund af nedbøjninger er det ligeledes vanskeligt at påføre tryk ensartet over meget lange valser.

10 Dertil kommer, at folder eller snavs i det polymere materiale kan koncentrere kræfterne over et lille areal og brække toppene.

En af de valser, som tilsammen udgør de i hinanden indgribende riflevalser, omfatter en lang valse, mens den 15 anden af disse valser er udformet som en flerhed af korte valser, der presses hovedsagelig uafhængig af hinanden mod den lange valse med det samme tryk per cm akselængde, og som aksialt er således beliggende, at de tilsammen er i indgreb med den lange valse over dennes fulde længde.

20 Om ønsket kan der være mere end een lang valse, som i akseretningen er arrangeret sådan, at de tilsammen dækker den fulde bredde af banematerialet, men almindeligvis er der en enkelt lang valse med længde svarende til bredden af det ønskede banemateriale og en flerhed af korte valser. På 25 denne måde er det muligt at opnå de ønskede resultater af opfindelsen selv når bredden af folien, og derfor længden af den lange valse, kan være mere end 2 m, f.eks. 5 m eller endnu mere.

Almindeligvis er der 3 eller flere korte valser, hver af 30 disse almindeligvis mindre end 50 cm lange, og hver tager sig kun af strækningen af en del af folien, idet de korte valser er således arrangeret, at hele folien derved strækkes, eventuelt med små overlapninger mellem de strakte dele. Det foretrækkes ofte at udføre de korte valser så 35 korte som anvendelsen af de nødvendige lejer og understøttelser passende vil tillade det, f.eks. typisk 4-15 cm lange, siden dette letter udførelsen af fremgangsmåden på bred folie og under højt tryk. Somme tider er det en fordel, 8 DK 171395 B1 at en kort valse kun har en længde svarende til f.eks. een eller to delinger af de i det væsentlige cirkulære rifler.

Hver kort valse påvirkes for sig mod den lange valse med den ønskede kraft, f.eks. ved påvirkning af en fjeder, eller 5 fortrinsvis med hydrauliske eller pneumatiske anordninger. Direkte kontakt mellem de i hinanden gribende valser uden mellemliggende folie bør undgås, og hvis maskineriet benyttes til forskellige foliebredder, eller hvis beliggenheden af sidekanterne varierer, er det let at tage 10 korte valser ved den ene eller begge sider af folien ind og ud af indgreb, f.eks. ved, at det hydrauliske eller pneumatiske tryk tilsluttes og tages af.

De korte valser arrangeres fortrinsvis i indbyrdes forskudte rækker, forløbende ud for forskellige positioner på 15 længdevalsens omkreds, idet forskydningerne er sådan indrettet, at de korte valser tilsammen dækker i det væsentlige den fulde længde af den lange valse, evt. med små overlapninger.

De korte valser er fortrinsvis anbragt i to indbyrdes 20 forskudte rækker ved i det væsentlige diametralt modsatte positioner i forhold til længdevalsen. Ved at arrangere de korte valser på denne måde, minimeres udbøjningerne af den lange valse. Nær enderne af hver kort valse, svarende til et areal hvor valserne overlapper hinanden, kan man lade 25 diameteren af den korte valse være gradvis formindsket en lille smule, således at strækkeeffekten gradvis formindskes.

For at lette maskinfremstillingen, kan den lange valse selv være udformet som en flerhed af valsesegmenter, der er fast forbunde med hverandre i akseretningen. Fortrinsvis skal 30 hver af valsesegmenterne i det væsentlige passe til hver af de korte valser. Ved Forbindelserne mellem segmenterne vil hvert segment ende enten i en del-bund eller fortrinsvis i en del-top. Dels for at undgå et behov for ekstrem nøjagtighed, når segmenter passes sammen og dels for at 33 forstærke enderne af segmenterne, kan hvert par af de forbundne del-bund eller del-toppe udføres f.eks. 0,1-0,5 mm bredere end den normale bredde af respektiv bundene eller toppene. De heraf følgende småuregelmæssigheder i optiske 9 DK 171395 B1 egenskaber og andre egenskaber vil være acceptable for de fleste anvendelser af banematerialet.

Hvis riflerne er spiralformede, vil det være nødvendigt at have drev på begge i hinanden indgribende valser (f.eks. den 5 lange valse og alle de korte valser). Hvis riflerne er cirkulære kan det være tilstrækkeligt kun at have drev på den ene af de i hinanden indgribende valser. De korte valser kan i så fald være medløbende valser. For at reducere akselængden for hver kort valse, foretrækkes det, at lejet 10 eller lejerne for hver valse er indeni valsen, og at de korte valser roterer omkring en fast aksel, der bæres af en understøtning, som er forgrenet eller på anden måde er egnet til formålet. Når det er nødvendigt at have drev på de korte valser, kan disse være fleksibelt koblet sammen, og det kan 15 da være nødvendigt, at lejerne er anbragt aksialt betragtet udenfor valserne. Drevet kan f.eks. transmiteres langs den fleksible akse af en række fleksibelt koblede korte valser ved hjælp af koblinger mellem hvert nabo-valsepar, som omfatter et par plader, der har fingre eller anden indbyrdes 20 indgribende konstruktionsdele, og som presses sammen, men hver for sig kan bevæge sig over en lille radial og aksial afstand.

I et alternativt system er de korte valser arrangeret på en fælles lang valsekerne under brug af en fleksibel kobling 25 mellem hver kort valse og kernen. Koblingen omfatter fjedre eller gummi eller andre passende fleksible anordninger ved hjælp af hvilke de korte valser kan roteres sammen med kernen, og ved hjælp af hvilke valsetryk udøvet på kernen imod den lange valse, transmitteres gennem de korte valser.

30 Den fleksible kobling omfatter fortrinsvis også styreanordninger, som kun tillader aksial og radial, men ikke tangential bevægelse af de korte valser i forhold til kernen. Man kan f.eks. montere cylindriske riflede sektioner af stål på en gummibeklædt kerne. Dette apparat minimerer 35 forekomsten af synlige spor i folien i grænseområderne mellem de forskellige strækkezoner strakt af nabovalser, men lider under den ulempe, at det kan være vanskeligt at opnå høje og jævne tryk. Fortrinsvis skal ihvert fald en af de i 10 DK 171395 B1 hinanden indgribende valser understøttes på en sådan måde, at der er tilstrækkelig bevægelighed langs dens akse til at tillade at de i hinanden indgribende tænder er selvjusterende. Når der f.eks. er lange og korte valser, kan 5 den lange valse være monteret fast og de korte valser kan være monteret således, at der tillades selvjustering ved aksial bevægelse langs aksen.

Det plisserede banemateriale som opnås ved den beskrevne proces kan underkastes forskellige efterbehandlinger.

10 Fortrinsvis længdestrækkes materialet hovedsageligt lige efter processen, og derfor uden forudgående eliminering af plisseringerne ved et strækkeforhold, som er tilstrækkelig til i al væsentligt at eliminere plisseerne. Dette kan føre til meget ensartet strækning, og det er ofte fordelagtigt at 15 udføre strækningen ved lave temperaturer, nær ved eller fortrinsvis under stuetemperatur. Denne metode vil normalt reducere banematerialets spaltbarhed.

Den indledende tværstrækning, almindeligvis fulgt af længdestrækning, skaber mikroskopiske initierings eller 20 strækkezoner, og disse giver materialet tilfredsstillende egenskaber, således at yderligere behandling ikke er nødvendig. Imidlertid er det en fordel derefter at strække det resulterende længdestrakte materiale på tværs. Således kan man gentage den definerede fremgangsmåde, fortrinsvis 25 ved en temperatur på omkring 50° C eller derunder til frembringelse af et biaksialt orienteret banemateriale med minimum variationer i tykkelsen. Alternativt kan der opnås tilfredsstillende resultater ved en efterbehandling (i forhold til behandlingen ifølge opfindelsen) hvor 30 banematerialet strækkes ved hjælp af konventionelle i hinanden indgribende riflevalser, d.v.s. valser i hvilke hver rifle forløber i det væsentlige spiralformet eller cirkulært rundt om hver valse, og udgøres af et par toppe og sidevægge, og banematerialet derved tværstrækkes 35 hovedsagelig uden at blive presset mellem mod hinanden liggende sidevægge.

Da de mikroskopiske strækkezoner virker som initiatorer for den efterfølgende strækning, kan der opnås tilfredsstillende 11 DK 171395 B1 resultater med relative grove riflevalser, f.eks. med en deling mellem toppene på op til omkring 40 eller 50 mm, selv når strækketemperaturen er under 50° C.

Fortrinsvis er bredden af banematerialet (d.v.s. afstanden 5 fra kant til kant målt i lige linie) efter den indledende tværstrække fremgangsmåde iflg. opfindelsen omkring 100% til 130%, normalt omkring 100% til 110%, af begyndelsesbredden, og efter længdestrækningen er den fortrinsvis omkring 70 til omkring 100%, bedst omkring 100% af begyndelsesbredden, og 10 efter enhver yderligere tværstrækning under brug af i hinanden indgribende riflevalser, er der fortrinsvis omkring 110% til 200%, bedst omkring 120% til 180% af bredden efter længdestrækningen. D.v.s. bredden forbliver fortrinsvis uforandret efter de første tværstrække- og 15 længdestrækkeprocesser, men kan forøges ved den endelige tværstrækning.

Banematerialet kan have en udgangstykkelse, som normalt er under 1 mm og almindeligvis under 600 ju,m bedst under 500/ντα. eller (angivet som vægt) fortrinsvis er under 600 g/m2 og 20 bedst under 500 g/m2. Dens vægt er almindeligvis højere end omkring 200 g/m2 og tykkelsen over omkring 200 eller 300,* m, men den kan dog være tyndere, f.eks. ned til omkring lOQ^m. Polymermaterialet omfatter fortrinsvis polyalkylen polymer, fortrinsvis en ætylen eller propylen homopolymer eller 25 copolymer. Det kan særlig være iso og syndio-tactisk polypropylen, high desinty polyætylen (HDPE) (ofte af høj molekylvægt), low density polyætylen (LDPE) lineary low density polyætylen (LLDPE), og blandinger og coextrudater.

Banematerialet kan omfatte en flerhed af lag, som kan være 30 indbyrdes bundne eller ubundne før fremgangsmåden. I en foretrukken udførelsesform omfatter banematerialet et laminat af 2 banematerialer, som kan binde til hinanden, men ikke er bundet til hinanden, og bindingen foretages ved f remgangsmåden.

35 Tværstrækningen iflg. opfindelsen kan (særlig når den følges af den beskrevne længdestrækning) føre til højere bindingsstyrker, end man kan opnå ved de kendte riflevalse 12 DK 171395 B1 lamineringsmetoder. Fortrinsvis er i det mindste et af de 2 banematerialer et coekstruderet laminat, som har et bindingsoverfladelag, der vender imod det andet banemateriale i parret.

5 Optimum fysiske egenskaber eller andre styrkeegenskaber opnås almindeligvis når alle strækketrinene udføres ved en temperatur under den temperatur ved hvilken overfladerne af banerne vil binde sammen ved simpel kontakt.

Banematerialet som anvendes i opfindelsen omfatter en 10 sandwich af smelteorienterende banematerialer hver med en hovedorienteringsretning, og som har deres hovedorienterings retninger forløbende på tværs af hverandre. Disse materialer kan være enakset orienterede banematerialer, hvis orienteringsretninger krydser hverandre. Således kan fremgangsmåden 15 resultere i biaksial strækning af folie, som er krydslagt i sandwich-arrangement. Denne folie kan fremstilles ved smelteorientering af en rørfolie, som derefter skæres efter en spiral under en vinkel til orienteringsretningen, således at der fremstilles en skævt orienteret bane. Denne bane 20 krydslamineres med et på tilsvarende måde fremstillet orienteret banemateriale. Den biaksiale strækning kan så kombineres med sammenbinding af lagene som ovenfor beskrevet. Det resulterende banemateriale er fortrinsvis en krydslamineret folie som beskrevet i GB 1,526,722.

25 Opfindelsen muliggør behandling af polymersammensætninger, som er stivere end de der tidligere har kunnet anvendes, idet den folie der fremstilles ved processen har en mere ensartet tykkelse end man tidligere har kunnet opnå.

Man vil almindeligvis ønske at et polymert banemateriale i 30 hvert fald på den ene overflade er så jævn som mulig. Det er muligt at opnå en overraskende jævnhed på den ene side, hvis det strakte banemateriale, som opnås ved fremgangsmåden omfatter et laminat af 2 eller flere banematerialer, som kan skilles fra hinanden og disse banematerialer skilles fra 35 hverandre ved trækning efter udførelsen af processen.

På de lag af banematerialerne, der har ligget opad hinanden, og er skilt fra hinanden, kan der opnås en meget høj overfladekvalitet og jævnhed. Overfladen kan da f.eks. opnå 13 DK 171395 B1 højere glans, højere friktionskoefficient, forbedrede egenskaber med hensyn til kvalitets trykning, og forbedret svejsbarhed ved varme eller ultralyd. Den udviser en næsten fuldstændig mangel på mikrotopografi, når den undersøges ved 5 scan-electron mikroskopering. For at lette adskillelsen kan i det mindste et banemateriale af hvert par, som kan skilles fra hinanden være et coekstruderet laminat, der har et overfladelag, som virker som slipmiddel, og som vender ind mod parrets andet banemateriale.

10 Slip-overfladelaget kan bestå af et hvilket som helst materiale, som vil fremme adskillelsen. Det kan udvælges således at det yderligere giver det ved trækning skilte foliemateriale de ønskede overfladeegenskaber, f.eks. friktionsegenskaber eller evne til lettere at varmesvejses.

15 Varmesvejselige sække kan f.eks. fremstilles med en jævn indre overflade, som frigøres ved adskillelsesprocessen (hvilket giver god svejsning) og en korrugeret ydre overflade (hvilket giver stabilitet ved opstabling af sækkene, idet støv vil samle sig i furerne på den 20 korrugerede overflade). Alternativt kan man give sækkene en glansfuld overflade af hensyn til trykningen.

Samtidig med at man vælger materialer sådan at to eller flere banematerialer efter gennemførelsen af fremgangsmåden iflg. opfindelsen kan skilles fra hverandre ved trækning, er 25 det også muligt at vælge materialer sådan, at to eller flere andre lag bliver bundet sammen som beskrevet ovenfor. Således kan et antal enkeltlag (nogle i form af en coekstruderet folie) underkastes fremgangsmåden iflg. opfindelsen med den virkning, at de bindes sammen i serier 30 på to, tre eller flere lag, d.v.s. danner laminater, mens nabolaminater vil kunne trækkes fra hinanden. Hvert af laminaterne, som kan skilles fra resten af banematerialet ved trækning, kan f.eks. fremstilles ved under tvær- og længdestrækningen at sammenbinde to coekstruderede folier, 35 som hver omfatter et overfladelag, mindst et styrkelag og et overfladebindelag, med overfladebindelagene vendende mod hinanden. Evnen til at kunne skilles fra hinanden ved trækning kan frembringes ved, at man på passende måde 14 DK 171395 B1 udvælger overfladelaget på den inderste flade af laminatet, eller ved at man anvender et særskilt sliplag mellem de to serier coekstruderede lag.

Når tykkelsen af det banemateriale der føres ind mellem de i 5 hinanden gribende valser er forholdsvis høj - som ofte er tilfældet ved sådanne processer - kan plisseerne blive forholdsvis dybe, og det kan så være en fordel at underkaste det plisserede banemateriale en varmebehandling, mens man tillader det at krympe i det mindste i tværretningen. Varme-10 behandlingen kan foretages før eller efter ovennævnte adskillelsesproces. Hvis der dannes relativt tynde zoner ved overstrækning under passagen mellem de i hinanden gribende valser, har de en udpræget tendens til at trække sig sammen, når de opvarmes til en passende temperatur, idet der sker en Ί5 krympning på tværs, og på denne måde kan variationer i tykkelse i det tværstrakte materiale reduceres eller næsten elimineres ved varmebehandlingen. Denne skal fortrinsvis resultere i mindt 7% og ofte mindst 12% krympning i tværretningen.

20 Almindeligvis er krympningen under 30%. Opvarmningen kan udføres i en ovn, men bevirkes fortrinsvis ved at bringe materialet i kontakt med en opvarmet valse, der herved kan have en stabiliserende virkning på tværkrympningen. Fortrinsvis udføres varmebehandlingen mens foliematerialet 25 stadig er længdeplisseret, således at der er mulighed for ensartet krympning, mens banematerialet stadig er i kontakt med den opvarmede valse. Der henvises til U.S. 4,629,525 m.h.t. yderligere oplysning om passende varmebehandlinger og krydslaminater, som med fordel kan underkastes denne 30 behandling.

Et særligt foretrukken hovedlag til anvendelse i et lamineret baneprodukt efter opfindelsen dannes af en blanding af high density polyætylen af høj molekylvægt med low density polyætylen af signifikant lavere molekylvægt, 35 idet sidsnævnte polymer fortrinsvis udvælges mellem copolymere og/eller forgrenede polyætylener, som har samme eller højere brudforlængelse (bestemt ved stuetemperatur under langsom strækning) som den højmolekylære polyætylen, DK 171395 B1 15 og som er i stand til distinkt at udskille sig under dannelse af en distinkt mikrofase fra den højmolekylære polyætylen, når man køler en smeltet homogen blanding af komponenterne. Blandingsforholdet mellem polyætylenerne er 5 fortrinsvis fra 25:75 til 75:25. Tilsætning af polypropylen med væsentlig lavere molekylvægt end den høj molekylære polyætylen kan også være en fordel i mængder fra 0-70% dette angivet på basis af den samlede vægt af polypropylen og begge polyætylener.

10 Gennem hele denne patentbeskrivelse har den højmolekylære high density polyætylen (HMHDPE) fortrinsvis et smelteindeks på omkring 0,2 eller lavere efter ASTM D 1238 kondition E og lowdensity polyætylen (LDPE) er fortrinsvis lineær low density polyætylen (LLDPE).

15 Et yderligere formål for den udførelsesform for opfindelsen, hvori det strakte banemateriale omfatter et laminat af to eller flere banematerialer, der kan skilles fra hinanden og hvori banematerialerne, der kan skilles fra hinanden, skilles ved trækning efter udførelsen af fremgangsmåden, er 20 at fremstille et forbedret banemateriale med een side, der hovedsagelig består af en relativ hård, og en anden side der hovedsagelig består af et relativt blødt polymert materiale.

Den side der hovedsagelig består af det hårde materiale, kan i høj grad forbedre slid- og punkteregenskaber.

25 Tilstedeværelsen af et lag af hårdt polymert materiale, vil altid give en tilbøjelighed til dybere profilering, når banematerialet strækkes mellem riflevalser, men det har vist sig i de eksperimenter, der førte til den foreliggende opfindelse, at hårdt materiale i kernen af folien under 3Q riflevalsestrækningen, gav meget mindre profilering end når tilsvarende materiale var beliggende ved den ene eller begge overflader.

Derfor kan det være yderst fordelagtigt at arrangere laget af hård polymer i eller nær midten af banen under 35 strækningen, og at bringe den frem til overfladen eller til nær overfladen ved den ovenfor beskrevne adskillelse ved trækning.

Som eksempler kan det relativt bløde materiale på den ene 16 DK 171395 B1 side være en polyætylen-sammensætning, fortrinsvis en kombination af HMHDPE og LLDPE som ovenfor beskrevet og det relativt hårde materiale på den anden side kan være ren eller næsten ren HMHDPE, eller kan alternativt være 5 hovedsagelig polypropylen.

Opfindelsen skal herefter beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvor:

Fig. 1 i ca. 20 gange forstørret skala viser de i hinanden indgribende overflader på et riflevalse system som beskrevet 10 i GB 1,526,724;

Fig. 2 i lignende skala viser de i hinanden indgribende overflader på et riflevalse system iflg. opfindelsen;

Fig. 3 skematisk og set fra siden, viser et apparat iflg. opfindelsen som omfatter både i hinanden indgribende valser 15 iflg. opfindelsen og længdestrækkevalser;

Fig. 4 er detailskitse, som fra siden viser topdelen af apparat vist på fig. 3;

Fig. 5 er en detailskitse af de i hinanden indgribende valser i fig. 3, betragtet plant, idet koblingerne og alle 20 andre yderligere dele er udeladt, og fig. 6-8 er tegninger der er udført på basis af mikrofotografier af tværsnit af forskellige banematerialer, idet fig. 8 er til sammenligning.

Konventionelle i hinanden indgribende valser A og B til 25 tværstrækning af en folie 4, vises i fig. 1 og har cirkulære eller spiralformede rifler, som udgøres af en bund 3a, 3b, sidevægge 2a, 2b og toppe la, lb. Toppene er omkring 500yu,m bredde og har en indbyrdes deling på omkring 2 mm. Folien strækkes ved 4' rundt om hver top, hvis toppen har en lille 30 radius (d.v.s. størrelsesorden generelt angivet svarende til folietykkelsen) mens den befinder sig i relativt afspændt DK 171395 Bl 17 tilstand, og er mindre strakt ved 441 mellem toppene. Hvis toppen derimod har en radius væsentlig større end folietykkelsen, forløber strækningen hovedsagelig mellem toppene.

5 Valserne som anvendes til opfindelsen har rifler som vist i fig. 2. Hver rifle omfatter en bund 6a eller 6b, udadhældende sidevægge 5a eller 5b og en top 7b. Sidevæggene 5a og 5b på modstående valser er parallelle over en del af deres længde. Hver bund 6a og 6b har fortrinsvis en sådan 10 størrelse, at folien ikke er under kompression mellem toppen og bunden, selv om den er under kompression mellem sidevæggene 5a og 5b. Hver bund kan f.eks. være formet sådan, at der dannes et lille rum 8 mellem folien og bunden. Delingen mellem toppene 7a er fortrinsvis mindre end 2 mm.

15 Apparat som er vist på figurerne 3-5 omfatter en lang riflevalse 9 og indbyrdes forskudte rækker af korte riflevaleer 10 og 11 på modstående sider af valserne 9. Hver af valserne har en rifleprofil som vist på fig. 2. Valserne 10 og 11 understøttes respektivt af armene 12 og 13, som 20 gennem svingtappe er fæstnet til rammen 14, og som påvirkes af hydrauliske eller pneumatiske anordninger 15, således at valserne 10 og 11 kan presses mod valsen 9 med en hvilken som helst valgt kraft. I praksis er valsen 9 dreven (anordningerne hertil er ikke vist) og valserne 10 og 11 kan så 25 drives af valserne 9 gennem banen 4. Imidlertid kan man også om ønsket drive valserne 10 og 11 sammen ved hjælp af fleksible koblinger 16.

Apparatet kan også omfatte en længdestrækkeenhed som i fig.

3 består af 4 glatte valser 17, 18, 19 og 20 drevne ved en 30 hastighed, der er indrettet på at give den ønskede strækkegrad, og det kan også omfatte mindst et yderligere par i hinanden indgribende riflevalser 21 og 22. Disse kan enten være af det design, der er vist i fig. 1 eller som vist i fig. 2, afhængig af det ønskede formål. Hvis der 35 vælges et konventionelt design svarende til fig. 1, kan delingen mellem toppene være tilstrækkelig stor (f.eks. 40 mm) og toptykkelsen så betydelig, at strækkeforhold op til omkring 1,8:1 eller mere kan opnås i eet strækketrin uden 18 DK 171395 B1 nogen praktisk risiko for ødelæggelse af valseoverfladen.

Med et så groft mønster på valseoverfladen ville man ved de tidligere fremgangsmåder have opnået et ubrugeligt resultat.

Gode resultater opnås iflg. opfindelsen på grund af mikro-5 strækkezonerne, som blev formet under det første trin. Toppene er imidlertid fortrinsvis udført smallere mod toppene med halvcylindrisk topradius på omkring 0,1 til 0,4 mm.

Riflevalserne 9, 10 og 11 (og 21 og 22 hvis disse anvendes) 10 skal udføres af hårdt materiale, almindeligvis hærdet stål. Typisk ville alle valserne have diametre i området 50-250 mm. Den lange valse kan f.eks. have en diameter på omkring 150 mm og de korte valser kan have en diameter på omkring 100-150 mm.

15 Små aksiale bevægelser af valserne 10 og 11 tillades for at forbedre nøjagtigheden ved valsernes indgriben i hinanden. Mellemrummet mellem overfladerne 5a og 5b bør ligge indenfor en nøjagtighed på +/- 5 /4m henover længden af valse 9. I et typisk apparat er hver valse 10 omkring 12 cm lang, og 20 delingen mellem toppene er 1,4 mm; radius af hver top er 0,2 mm og vinklen mellem sidevæggene ved toppen er 550 . Banen 4 kan føres ind i apparatet i forvarmet tilstand f.eks. opvarmet til mellem 35° og 50° C, og den lange valse 5 kan være forvarmet til omkring samme temperatur. Valserne 17-20 25 vil normalt også være opvarmede, men fortrinsvis til en lavere temperatur.

Banen der kommer ud fra klemmet mellem valserne 9 og 11 vil have en længdeplisseret struktur, som vist på fig. 6 (der viser et 4-laget krydslaminat 240^m tykt i de dele, som har 30 været under kompression).

Kryds laminatet som vises på fig. 7 er et 2-laget laminat fremstillet efter eksempel 1; hvert lag var omkring 90 g/m2 og 300 mm bredt før strækningen, og var givet en struktur svarende til den på fig. 6 viste, ved at passere mellem 35 valserne 9, 10 og 11, der havde en overflade konfiguration som vist på fig. 2. Materialet blev derefter længdestrakt, således at den plisserede struktur i al væsentlig blev elimineret, og blev strakt ved 4 ganges passage mellem 19 DK 171395 B1 riflevalser, som vist påfig. 1. Disse havde en deling på 1,8 mm mellem toppene. Til sidst blev materialet længdestrakt.

Den folie der vises på fig. 8 blev fremstillet, som i eksempel 2, udfra det samme banemateriale, og underkastet de 5 samme processtrin som folien i fig. 7 dog med den forskel, at der for de riflevalser, der vises på fig. 2 istedet blev brugt riflevalser af den type, der er vist i fig. 1. Disse havde deling mellem toppene på 1,8 mm.

Folien blev i begge tilfælde (fig.7 og 8) tilladt frit at 10 brede sig ud mellem hvert af strækketrinene mellem konventionelle riflevalser, men beholdt dog en bølget form. Udbredning blev ikke tilladt mellem det sidste trin mellem konventionelle riflevalser og længdestrækningen til sidst.

Det totale strækkeforhold er omkring 1,4:1 i begge retninger 15 og slutvægten er 90 g/m2. Det fremgår klart, at den folie, der blev fremstillet under brug af opfindelsen, fig. 7 er af mere ensartet tykkelse end den folie, der blev fremstillet under brug af konventionelle riflevalser, fig. 8.

Eksempel 1 20 To coekstruderede folier blev ført gennem klemzonerne mellem valserne 10 og 9, og 10 og 11 på fig. 3. Disse har en deling på 1,4 mm mellem toppene, en topradius på 0,2 mm og en diameter omkring 100 mm. Hver kort valse er 120 mm lang.

Riflevalserne 20, 21 har en deling på 1,8 mm mellem toppene 25 og en topradius på 0,24 mm. Hver folie bestod af 3 lag, et varm-svejse-overflade lag, som udgjorde 15% af tykkelsen og bestod af LLDPE, på den modsatte side et lamineringslag, som udgjorde 10% af tykkelsen og bestod af 80% LLDPE og 20% EPDM, og et centralt lag, som udgjorde 75% af folien, og 30 bestod af 50% HMHDPE og 50% LLDPE. Folierne blev arrangeret med lamineringslagene i kontakt. Folierne var fremstillet ved ekstrudering ved omkring 240 ° C i form af rørfolie med et opblæsningsforhold på 1:1, og de blev efter ekstruderingen spiralskåret under 45° , således at der kunne 35 fremstilles krydslaminater med retninger vinkelret på hinanden. Hver folie var omkring 90 g/m2 (med tilnærmelse 20 DK 171395 B1 100 >*m tyk). De to folier blev ført ind mellem riflevalserne 9 og 10/11 under et hydraulisk tryk på 1,46 t på hver 120 mm riflevalse (med tilnærmelse 120 kg/cm akselængde). Hastigheden ved indføringen i apparatet var 10 m/min., og 5 omgivelsernes temperatur og temperaturen i hver valse var omkring 35 ° C. Folien blev herved tværstrakt, hvilket resulterede i en plisseret konfuguration som principielt vist på fig. 6. Uden at der udførtes nogen udspænding på tværs for at eliminere plisseerne, blev folien derefter 10 længdestrakt, og så tværstrakt i 4 trin, som ovenfor beskrevet i forbindelse med fig. 7, og til slut atter længdestrakt. Herved fik det den konfiguration, der er vist på fig. 7. Dens slagstyrke målt ved "falling ball" (1 kg aluminium) var for en 90 g/m2 folie 150 cm, mens sammen-15 ligningsfolien, beskrevet i forbindelse med fig. 8, og fremstillet ved hidtil kendt fremgangsmåde udviste en værdi på 90 cm for 87 g/m2 folie.

Eksempel 2

Processen beskrevet i eksempel 1 blev gentaget, bort set fra 20 at den blev standset efter den indledende tværstrækning, og strækkeforholdet efter behandlingen rundt om valse 9 blev registreret ved forskellige hydrauliske tryk pålagt hver af de 12 cm lange valser. Strækkeforholdet er i hvert tilfælde målt som forholdet af længden af midterlinien igennem den 25 plisserede folie og bredden af folie i lige linie, sidstnævnte målt før strækningen. Der opnåedes et strækkeforhold på 20%, eller 1,2, selv når kraften på valsen var så lav som 17 kg/cm. De følgende værdier blev registreret.

Kraft tons 0.209 0.418 0.627 0.835 1.04 1.25 30 Stræk 20% 30% 40% 45% 50% 60%

Eksempel 3

Dette eksempel angår fremstillingen af et krydslaminat af højstyrke i en kommerciel proces' under brug af en teknik, hvor folien strækkes og lamineres mens den har dobbelt 35 tykkelse og skilles ved slutningen af processen. Hvert lag er en coekstruderet folie og indeholder 21 DK 171395 B1 1) et overfladelag der virker som sliplag i fremstillingsprocessen, og som samtidig forbedrer svejseegenskaberne (i det følgende kaldet slip/svejseslaget) og 5 (2) et andet overfladelag som forbedrer bindingen ("blokningen") af lagene i laminatet til hinanden.

Der ekstruderes en rørfolie, som omfatter et hovedlag i midten, hvilket hovedsagelig bestemmer styrkeegenskaberne, og de ovenfor nævnte slip- og lamineringslag.

10 De tre lag udgør henholdsvis 75%, 15% og 10% af den totale folie. Vægten af den ekstruderede folie er 70 g/m2.

Hovedlaget består af en meget grundigt blandet sammensætning af 50% high density polyætylen af høj molekylvægt (HMHDPE) med handelsbetegnelsen "Hostalen 9255", og 50% lineær low 13 density polyætylen (LLDPE) med smelteindeks 1,0 og med handelsbetegnelsen "Dowlex 2045".

Slip/svejselaget består 100% af den samme LLDPE.

Lamineringslaget består af en omhyggelig udført blanding af 70% af den samme LLDPE + 30% EPDM med handelsbetegnelsen 20 "Nordel 1500".

Ekstruderingstemperaturen er 240° C, diameteren af det cirkulære mundstykke på ekstruderhovedet er 385 mm og opblæsningsforholdet 1:1,2. Hver af rørfolierne skæres spiralformet under en vinkel på 45° , og fire sådanne 25 folier, som hver har en bredde på omkring 100 cm, lamineres og strækkes med overfladelagene imod hverandre i følgende rækkefølge: (1) lamineringslag mod lamineringslag.

(2) slip/svejselag mod slip/svejselag.

30 (3) lamineringslag mod lamineringslag.

Ved begyndelsen af processen, hvor samlingen består af de fire folier, endnu ikke er bundet sammen, forvarmes disse på et par valser til omkring 400 C og fødes ind i det apparat, der er vist på fig. 3 og omtalt i eksempel 1.

33 Den lange valse 9 dannes af 20 segmenter af hærdet stål, som hver er 120 mm lange, og de 2 rækker af korte valser, der hver omfatter 10 valser, er også fremstillet af hærdet stål og hver passer med et segment. Hvert segment ender i hver 22 DK 171395 B1 ende i en halvbund, som er omkring 0,2 mm bredere end det halve af de andre bunde, således at der tages højde for unøjagtigheder ved samlingen af valserne. Segmenterne skrues sammen på en fælles kerne under høj aksial spænding.

5 Segmenterne og de korte valser har en diameter på 150 mm. Valsetrykket etableres hydraulisk og vælges til 1,46 t per kort valse. Hastigheden af folien, idet den går ind i

O

valserne er omkring 25 m/min. Riflevalsen 9 opvarmes til 40 C.

10 Den efterfølgende længdestrækning foretages med valser ved 30° C og giver et strækkeforhold på omkring 1,3:1 målt i spændt tilstand. To par konventionelle riflevalser som 21 og 22 giver et totalt tværstrækkeforhold på omkring 1,4:1 ved 30° C. Disse valser har en deling mellem toppene på 4 mm og 15 en halvcirkulær topradius på 1 mm.

Efter gennemføringen mellem det første sæt (men ikke efter det andet sæt) spredes folien ved hjælp af bananvalser. Mens folien strækkes mellem riflevalserne holdes længdespændingen på et lavt niveau, og folierne tillades herved at krympe i 20 længderetningen mellem riflevalserne til et slutlængdestræk-keforhold på omkring 1,25:1. De strækkes derefter yderligere i længderetningen ved 30° C under brug af konventionelle længdestrækkevalser indtil plisseerne forsvinder.

Efter længdestrækningen føres folien i praktisk talt 25 spændingsfri tilstand (spændingen reguleres ved hjælp af dansevalser) ind i en "fri-krympe" varmebehandlingsenhed, hvori de først strækkes på tværs ved 30° C mellem et par konventionelle riflevalser som ovenfor beskrevet, og umiddelbart derefter stadig i en ensartet plisseret 30 konfiguration, overføres til en 80° C varm stålvalse og herfra til to andre 80° C varme valser. Ved krympningen forsvinder plisseerne, men de har tjent det formål at sikre en jævn krympning. Fra de varme valser overføres laminatet, som stadig er i næsten spændingsfri tilstand til en 35 vandkølet valse. Til slut passerer det gennem et sæt klemvalser og skilles ved trækning til to halvdele, som hver er stærkt lamineret. Forud for denne adskillelse var alle fire folier bundet til hinanden praktisk talt i ethvert 23 DK 171395 B1 punkt af fladerne mellem folierne. Adskillelsen ved trækning udføres under en lav trækkespænding ved anvendelse af to par klemvalser. Til slut spoles de to 2-lagede laminater op på spoler. Indgrebet af riflevalserne og længdestrækkeforholde-5 ne justeres således, at man opnår et slutstrækkeforhold på 1,4:1 i begge retninger. Vægten af slutproduktet, det 2-lagede krydslaminat, er omkring 70 g/m2.

For at undersøge hvor sikkert det 4-lagede laminat vil delaminere til to halvdele også i tilfælde af produktions-10 uregelmæssigheder, skæres der huller af forskellige uregelmæssige former i folierne mellem den sidste tværstrækkestation og længdestrækkeenheden. Det viser sig, at skønt materialet omkring hullerne deformeres uregelmæssigt ved strækningen, forløber adskillelsen ved trækning dog 15 stadig problemfrit.

De overflader på det tolagede slutprodukt, som var i imtim kontakt under strækkeprocessen, og som derefter blev skilt fra hinanden kaldes i det følgende A-overflader, mens de øvrige overflader i slutlaminaterne kaldes B-overflader.

20 En visuel undersøgelse af disse overflader viser, at A-overfladerne er meget mere glansfulde, når lysstråler sendes imod dem. Den statiske friktionskoefficient mellem 2 A-over-flader som er i indbyrdes kontakt er omkring 2,5 gange så høj som den statiske friktionskoefficient mellem 2 B-over-25 flader. (Se tabel på side 24).

Dette indicerer overfladejævnheden, som på sin side er bestemmende for svejseegenskaberne.

Scan-elektronmikroskopiske undersøgelser af laminaterne iflg. opfindelsen viser, at A-overfladerne har signifikant 30 færre mikroskopiske uregelmæssigheder end B-overfladerne. Dette må formodentlig forklares ved at det materiale, som ligger op ad mikroskopiske overflade-kaviteter har tilbøjelighed til at blive overstrakt p.gr. af den kærvvirkning, disse kaviteter forårsager, mens mikroskopiske små 35 forhøjninger har tilbøjelighed til at blive understrakt eller slet ikke strakt. Disse forskelle reduceres signifikant, når overfladen af en folie er i så intim kontakt med overfladen af en anden folie under strækningen, 24 DK 171395 B1 som dette opnås ved tværstrækning mellem riflevalser under et valsetryk iflg. opfindelsen.

Statiske friktionskoefficienter:

A til A B til B

5 Efter fremføringsretningen 1.2 0.42

Efter tværretningen 1.2 0.40

Statisk trækstyrke af optimerede varmesvejsninger iflg. "peeling-metoden" (svejsesømmen parallel med banens tværretning): A til A: 5.5 kg/inch (2.2 kg/cm) B til B: 4.8 kg/inch (1.9 kg/cm)

Det bemærkes, at A- og B-overfladerne består af identisk den samme LLDPE type.

Claims (29)

1. En fremgangsmåde i hvilken kontinuert banemateriale (4) strækkes ved en fremgangsmåde, som omfatter tværtrækning ved passage mellem i hinanden indgribende riflevalser (9 og 10, 5 11) i hvilken hver rifle forløber i det væsentlige spiralformet eller cirkulært omkring hver valse og består af en bund (6), en top (7) på hver side og udad hældende sidevægge (5) som forløber mellem bunden og toppene, og banematerialet derved strækkes i tværretningen til dannelse 10 af plisseer som forløber i det væsentlige i maskinretningen og delingen mellem nabotoppe er mindre end omkring 3 mm, kendetegnet ved at bredden af banematerialet og den samlede valselængde begge er mindst 50 cm, at banematerialet omfatter en sandwich af smelteorienterede 15 banematerialer, som hver udviser en hovedorienteringsretning, og således at deres hovedorienteringsretninger krydser hverandre, og ved at de i hinanden indgribende riflers sidevægge har dele som i det væsentlige er parallelle med hinanden, og at banematerialet komprimeres 20 mellem i det væsentlige hver part af de nævnte i det væsentlige parallelle dele af sidevæggene, idet valserne presses sammen under et tryk, som i det væsentlige er ensartet langs valsernes længde, og er mindst 17 kg/cm valseakselængde, således at strækningen frembringes ved 25 samtidig trækning og kompression.

2. En fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at delingen mellem nabotoppe er omkring 2 mm eller mindre.

3. En fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet 30 ved at, for hovedsagelig hver rifle, afstanden mellem bund og top er omkring 2 mm eller mindre og delingen mellem nabotoppe er omkring 2 mm eller mindre.

4. En fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at en af valserne understøttes på en sådan måde, at der DK 171395 B1 er tilstrækkelig bevægelighed langs dens akse til at tillade, at de i hinanden indgribende rifler er selvjusterende .

5. En fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet 5 ved at en af valserne omfatter en længdevalse, og den anden er udformet som en flerhed af korte valser, som påvirkes mod længdevalsen med i det væsentlige ens tryk per centimeter akselængde, og som aksialt er således beliggende, at de tilsammen er i indgreb med længdevalsen hovedsagelig over 10 dennes fulde længde.

6. En fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved at de korte valser påvirkes mod den lange valse i det væsentlige uafhængigt af hverandre og er arrangeret i indbyrdes forskudte rækker forløbne udfor forskellige 15 positioner på længdevalsens omkreds.

7. En fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved at de korte valser er anbragt i to indbyrdes forskudte rækker ved i det væsentlige diametralt modsatte positioner i forhold til længdevalsen.

8. En fremgangsmåde ifølge krav 5-7, kendetegnet ved at de korte valser er monteret på en aksel og lejerne for de korte valser er indeni de korte valser.

9. En fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved at de korte valser er arrangeret på en fælles valsekerne 23 med en fleksibel kobling mellem kernen og hver valse til rotation af valserne sammen med kernen samt til påvirkning af valserne mod den lange valse.

10. En fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 5-9, kendetegnet ved at hver kort valse er 30 forsynet med kun een eller to i det væsentlige cirkulære rifler. DK 171395 B1

11. En fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved at det strakte materiale underkastes et yderligere procestrin, under hvilket materialet strækkes i længde- og/eller 5 tværretningen.

12. En fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved at plisseerne er elimineret i det således fremstillede banemateriale.

13. En fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de 10 foregående krav, kendetegnet ved at det plisserede foliemateriale strækkes i længderetningen hovedsagelig umiddelbart efter nævnte tværstrækning ved et tværstrækkeforhold, som er tilstrækkeligt til i det væsentlige at eliminere plisseringerne.

14. En fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved at bredden af banematerialet efter længdestrækningen er fra omkring 70% til omkring 100% af banematerialets begyndelsesbredde.

15. En fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet 20 ved at det længdestrakte banemateriale derefter tværstrækkes ved passage mellem i hinanden indgribende riflevalser i hvilke hver rifle forløber i det væsentlige spiralformet eller cirkulært rundt om hver valse, og udgøres af et par toppe og sidevægge og banematerialet derved tværstrækkes 25 hovedsagelig uden at blive presset mellem mod hinanden liggende sidevægge.

16. En fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved at det længdestrakte banemateriale derefter tværstrækkes ved at gentage tværstrækningsmåden ifølge et hvilket som 30 helst af kravene 1-7.

17. En fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved at banemateria- let, som omfatter et laminat af to banematerialer, som kan binde til hinanden, men ikke er bundet til hinanden, og bindingen foretages ved fremgangsmåden. DK 171395 B1

18. En fremgangsmåde ifølge krav 17, kendetegnet 5 ved at i det mindste et af de to banematerialer er et coekstruderet laminat, som har et bindingsoverfladelag, der vender imod det andet banemateriale i parret.

19. En fremgangsmåde ifølge krav 17, i hvilken alle strækket ri nene udføres kendetegnet ved at de 10 udføres ved en temperatur under den temperatur ved hvilken overfladerne af banerne vil binde sammen ved simpel kontakt.

20. En fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-16, k e n de t e gn e t ved at det strakte banemateriale omfatter et laminat af to eller flere 15 banematerialer, som kan skilles fra hinanden og disse banematerialer skilles fra hverandre ved trækning efter udførelsen af processen.

21. En fremgangsmåde ifølge krav 20, kendetegnet ved at det ene banemateriale af hvert par som kan skilles 20 fra hinanden er et coekstruderet laminat, der har et overfladelag, som virker som slipmiddel, og som vender ind mod parrets andet banemateriale.

22. En fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at banematerialet omfatter et hovedlag dannet af en 25 blanding af high density polyætylen af høj molekylvægt med low density polyætylen af væsentlig lavere molekylvægt. 1 2 3 4 5 6 Apparat til tværstrækning af kontinuert polymert 2 banemateriale og omfattende i hinanden indgribende 3 riflevalser (9 og 10, 11) i hvilket hver rifle forløber i 4 30 det væsentlige spiralformet eller cirkulært rundt om hver 5 valse og består af en bund (6), og en top (7) på hver side 6 og udad hældende sidevægge (5) som forløber mellem bunden cg DK 171395 B1 3 mm, kendetegnet ved at den ene af valserne omfatter en lang valse og at den anden er udformet som en flerhed af korte valser, som hver er mindre end 50 cm lang, og som påvirkes mod den lange valse under et tryk som i det 5 væsentlige er ens per cm akselængde, idet de korte valser er sådan placeret langs akseretningen, at de tilsammen er i indgreb med den lange valse, i det væsentlige over dennes fulde længde, og yderligere kendetegnet ved at den totale længde af de korte valser er mindet 50 cm, og at sidevæggene 10 af de i hinanden indgribende rifler har dele, som er hovedsagelig parallelle med hinanden, samt at apparatet omfatter anordninger til at presse valserne sammen under et tryk, som er hovedsagelig ens langs valsernes længde og er mindst 17 kg/cm af valsernes akselængde, hvorved 15 banematerialet klemmes mellem i det væsentlige hvert par af de hovedsagelig parallelle dele af sidevæggene under hovedsagelig ensartet tryk, og banematerialet strækkes under dannelse af plisseer ved samtidig trækning og kompression.

24. Apparat ifølge krav 23, kendetegnet ved at 20 delingen mellem nabotoppe er omkring 2 mm eller mindre.

25. Apparat ifølge krav 23 eller 24, kendetegnet ved at de korte valser påvirkes mod den lange valse i det væsentlige uafhængigt af hverandre og er arrangeret i indbyrdes forskudte rækker fortløbende udfor forskellige 25 positioner i længdevalsens omkreds.

26. Apparat ifølge krav 23, 24 eller 25 kendetegnet ved at de korte valser er anbragt i to indbyrdes forskudte rækker ved i det væsentlige diametralt modsatte positioner i forhold til længdevalsen. 1

27. Apparat ifølge krav 23, 24, 25 eller 26 kende tegnet ved at de korte valser er arrangeret på en fælles valsekerne med en fleksibel kobling mellem kernen og hver valse til rotation af valserne sammen med kernen samt til påvirking af valserne mod den lange valse. DK 171395 Bl

28. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 23-27, kendetegnet ved at en gruppe valser er anbragt således, at de modtager banematerialet fra de i hinanden indgribende valser, og at de længdestrækker banematerialet.

29. Apparat ifølge krav 28, kendetegnet ved at et par i hinanden indgribende riflevalser er anbragt således, at de modtager foliematerialet fra nævnte gruppe valser, og i hvilket hver rifle på en indgribende riflevalse forløber i det væsentlige spiralformet eller cirkulært rundt 10 om denne valse.

30. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 23-27, kendetegnet ved at omfatte anordninger til at bringe flere lag sammen, så de danner et sandwich-lignende ubundet banemateriale forud for strækningen, og anordninger 15 til at skille de strakte baner til to eller flere baner ved at trække dem fra hinanden.