DK171016B1 - Valsemølle - Google Patents

Description

DK 171016 B1

Opfindelsen angår en valsemølle som angivet i krav 1's indledning, især til slut-formaling af klinker eller højovnsslagger, som benyttes som cementmateriale.

En konventionel mølle med lodret akse omfatter et bord og et antal valser, der har form som automobildæk med en radialplan, som er vinkelret på overfladen af det roterende bord, og 5 som er vinkelret på valsens rotationsakse. Det materiale, som skal formales eller knuses, tilføres midterdelen af bordet, bevæges ved centrifugalkraftens hjælp udad til valserne og formales mellem valserne og bordet.

Hver valse har en radial plan, som er anbragt aksialt centralt i forhold dertil. Valserne er anbragt i en ringformet rille i den øverste overflade af bordet, og lysningen mellem den ydre 10 periferi af hver valse og bunden af rillen er smallest i centralplanen, hvor valsetrykket også er størst. Praktisk taget i centralplanen roterer valsen og bordet med samme periferihastighed.

Imidlertid forårsages der en glidning som følge af forskelle i periferihastigheden mellem tilstødende dele af valsen og bordet på begge sider af centralplanen. Retningen af glidningen på den ene side af planen er modsat glidningen på den anden side, og glidningen på ydersiden 15 af planen er langt større end på indersiden. Dette forøger glidekræfterne som følge af valsetrykket på ydersiden, hvilket forårsager en ubalance i kræfterne på hver sin side af planen.

Kraftubalancen forårsager et stort bøjningsmoment omkring den understøttende omdrejningstap for hver valse, og dette kræver, at den arm, som understøtter hver valse, er meget stiv. Ubalancen som følge af glidningen forårsager også vibrationer i valsen i bordets 20 periferiretning.

Denne tilbøjelighed er særlig kraftig i en valsemølle til finmaling, fordi lysningen mellem bordet og valserne er smal til opnåelse af en effektiv glidekraft.

En valsemølle af den angivne art, som den f. eks. kendes fra DE-OS 27 42 678, er i hovedsagen udformet som den ovenfor beskrevne valsemølle, blot med den forskel, at radial-25 planen ikke står vinkelret på bordets overflade, men skråt. Her opstår de samme vanskeligheder.

En anden kendt mølle med lodret valse er beskrevet i japansk patentansøgning nr. 58- 109146.

Denne mølle omfatter et drejeligt bord og valser, som har både cirkulære og koniske 30 overflader. Møllen danner et område for grov formaling, hvor den relative glidning mellem bordet og valserne reduceres med henblik på mindre slid, og et andet område til finformaling, hvor den relative glidning er forøget med henblik på formaling med højere effektivitet.

Teknikkens stade som kendt fra DE-PS 12 27 762 eller FR-tilllægs-PS 89375 anviser -med henblik på bedre og roligere formaling - at valsens løbeflade gøres usymmetrisk ved, at 35 der vælges en anden krumningsradius fra valsens største diameter til bordets centrum end til bordets rand.

DK 171016 Bl 2

Til grund for opfindelsen ligger den opgave at anvise en valsemølle som angivet i krav 1's indledning, hvor man er fri for vibrationer, hvorved belastningen på navnlig lejerne bliver mindre.

Denne opgave løses som angivet i krav 1's kendetegnende del.

5 Gennem opfindelsen anvises det, at man - uden at gå bort fra formalingsbanens simple cirkulære grundform - gør rullen bredere på dens ene side ved konstant krumningsradius som hidtil. Dette kan forklares ved, at de samlede drivende og bremsende glidningskraefter mellem valse og bord da praktisk taget er i ligevægt på hver sin side af radialplanen (med den største valsediameter).

10 Videre udformninger fremgår af underkravene.

Opfindelsen skal forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser et delsidebillede, delvis i tværsnit, som viser en valsemølle ifølge den første udførelsesform, fig. 2 en grafisk afbildning, som viser relationen mellem radiale afstande på bordet 15 og de relative periferihastigheder for møllen i fig. 1, og fig. 3 en afbildning i lighed med fig. 1, som viser en anden udførelsesform.

I fig. 1 omfatter møllen et roterbart bord 11 af et slidstærkt materiale, som understøttes på en ikke vist base, og som under driften drives om en lodret akse 10. Den opadvendte overflade 9 på bordet 11 er vandret med undtagelse af en ringformet rille 14 nær randen. Rillen 14 20 er halvcirkulær i et lodret snitplan, som indbefatter bordets lodrette akse 10, idet cirklen har et centrum CO og en krumningsradius RO.

I det mindste én valse 12 (kun én valse er vist) af slidstærkt metal er drejeligt lejret på enden af hver sin arm 13, som bæres af en konsol 16, som atter er fastgjort til møllens basis. Armen 13 kan dreje om en tap 15 i en lodret plan, som skærer bordets akse 10, men armen er 25 hindret i bevægelse ud af denne plan.

Valsen 12 har en rotationsakse 18, som i dette eksempel passerer igennem centrum for omdrejningstappen 15, og den har en radial plan Pa, som er vinkelret på aksen 18. Skæringspunktet 19 mellem aksen 18 og planen Pa er lavere end tappen 15, så at armen skråner nedad, og aksen 18 og planen Pa danner vinkler i forhold til bordaksen 10. Ikke vist materiale, som 30 skal formales, føres til midterområdet af bordet 9 og bevæges radialt udad ved centrifugal-virkning, og materialet kommer ind i rillen 14. Valsen 12 og armen 13 svinger nedad ved tyngdekraftens hjælp og ved hjælp af konventionelle sammentrykningsmidler (ikke vist) såsom en fjeder eller en hydraulisk mekanisme, og valsen 12 løber oven på materialet, idet dette bevæger sig udad gennem en smal lysning 20 mellem valsens ydre periferioverflade og rillen 14.

35 På denne måde bliver materialet sammentrykket og formalet mellem valsen og rillen.

Normalt omfatter en mølle et antal valser anbragt med ensartede afstande langs bordets omkreds.

3 DK 171016 B1

Valsen 12 har en periferioverflade 17, som er praktisk taget halvcirkulær i tværsnit, idet cirklen har et centrum CL og en krumningsradius R1. Krumningscentret 1 befinder sig i radialplanen Pa, og krumningscentret CO for rillen 14 befinder sig også praktisk taget i planen Pa. Valsens 12 radius R1 er mindre end rillens radius RO, og spillerummet 20 er smallest i den 5 radielle plan Pa.

Den side af valsen 12, som befinder sig til venstre for radialplanen Pa i fig. 3, betegnes i det følgende som indersiden i radial henseende, og den anden side, som befinder sig til højre for planen Pa betegnes som ydersiden i henseende til radien. Indersiden ligger naturligvis nærmest ved bordets 9 akse 10. Som vist i fig. 1 har valsen 12 større dimension W1 på inder-10 siden af radialplanen Pa end på ydersiden, hvor dimensionerne er W2. Forholdet mellem valsens indvendige bredde W1 og dens udvendige bredde W2 ligger i området fra 1,1 til 2,0 og er fortrisvis mellem 1,2 og 1,5. Denne forskel mellem bredderne afbalancerer som vist i fig. 2 glidekræfterne på de to sider af planen Pa, idet der er mere glidning i hvert punkt på ydersiden.

I fig. 2 viser den fuldt optrukne linie, hvorledes den lineære hastighed eller periferihastigheden 15 af bordet varierer i afhængighed af den radiale afstand fra aksen 10, og den punkterede linie viser denne variation for forskellige dele af valsens periferioverflade. I den radiale plan Pa er hastighederne lige store i lysningen 20, og de to linier skærer hinanden. Det skraverede areal repræsenterer glidekræfterne, og arealerne er praktisk taget lige store på hver sin side af planen Pa. Som følge heraf frembringes der praktisk taget ikke noget bøjningsmoment omkring 20 valsens understøttende tap 15, og følgelig vibrerer valsen ikke. Derfor kan møllen arbejde sikkert til opnåelse af effektiv formaling, og valsen 12 kan understøttes af en letvægtsarm 13.

På indersiden af planen Pa kan glidekraften i hvert punkt være lille, hvorved der opnås en forøgelse af forholdet for den sammentrykkende formaling (forholdet mellem den sammentrykkende kraft og glidekraften) til opnåelse af effektiv grovformaling. Dette forbedrer 25 effektiviteten af formalingen på indersiden, hvilket er området for grovformaling.

Det i fig. 3 viste arrangement ligner det i fig. 1 viste, idet den indvendige bredde Wb1 for hver valse 22 er større end den udvendige bredde Wb2. Valsen 22 har en ydre periferidel 27 med en krumningsradius Rb1 i tværsnit. Bordet 21 har en ringformet rille 24 med krumningsradius RbO i tværsnit, som er større end radien Rb1. I fig. 3 er imidlertid rillen 24 og 30 periferidelen 27 af valsen praktisk taget koncentriske i tværsnit og har et fælles krumningscenter Cb i det mindste på ydersiden af valsens radiale plan Pb, som radialt ligger på ydersiden af bordets 21 akse. Centrum Cb befinder sig i planen Pb.

På den radialt set udvendige side forholder det sig på den måde, at da lysningen CLb mellem valsen 22 og rillen 24 ikke har nogen udvendig divergens, så er den totale glidekraft 35 større end i konstruktionen i fig. 1, hvilket forøger den formalingseffekt, som optræder på ydersiden af valsen. Skønt dette skulle forårsage en mere betydelig ubalance for glidekræfterne på hver sin side af plan Pb, elimineres ubalancen effektivt ved, at man gør den indvendige valsebredde Wb1 større end den udvendige bredde Wb2, som forklaret i forbindelse med fig. 1.

DK 171016 B1 4

Det formalede materiale bringes til at forlade den yderste ende af mellemrummet mellem valsen 22 og rillen 24 ved centrifugalkraftens hjælp og ved valsens tryk. Finformalingseffekten på ydersiden forøges yderligere ved, at der forefindes en rundtgående forhøjning 25 på bordet 21 langs den ydre kant af rillen 24. Forhøjningen 25 er i fast forbindelse med den 5 ydre periferidel af bordet, og en del af forhøjningen forløber hen over den radialt udad-vendende del af lysningen og hindrer derved materialet i at bevæge sig radialt.

I begge de her viste udførelsesformer har de dele af bordet, som ligger radialt udad i forhold til den ringformede rille en højere opadvendende overflade end den del, som ligger radialt indefter i forhold til rillen.

10 15 20 25 30 35

Claims (5)

5 DK 171016 B1

1. Valsemølle til findeling af malegods med et om en lodret akse drejelig bord, som malegodset træder ind på i midterområdet omkring aksen, og som har en vandret 5 overside med en i denne overside radialt uden for midterområdet udformet ringnot, idet ringnotens konkave bundflade er cirkulær i en med den lodrette akse sammenfaldende plan, og med i det mindste en valse, hvis drejningsakse ligger oven over den nævnte overside og i det mindste med tilnærmelse skærer den lodrette akse, idet valsen rager ind i noten og har en ydre konveks løbeflade, som i tværsnit udgør en del af en cirkel i 10 en med drejningsaksen sammenfaldende plan, idet cirklens krumningscentrum ligger i den på drejningsaksen vinkelrette radialplan med størst valsediameter, og idet bordet og valsen drejes under møllens drift, og idet malegodset kommer ind i lysningen mellem den ydre løbeflade og bundfladen, kendetegnet ved, at bredden (W1, Wb1) af valsen (12, 22) ved samme krumningsradius (R1, Rb1) af løbefladen på den 15 radialt indvendige side af radialplanen (Pa, Pb) er så meget større end bredden (W2, Wb2) på den radialt udvendige side af radialplanen (Pa, Pb), at de samlede glidningskræfter mellem valse og bord (11, 21) på hver sin side af radialplanen er praktisk taget lige store.

2. Valsemølle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ringnotens (14, 24) 20 bundflade udgør en del af en cirkel i en med den lodrette akse (10) sammenfaldende plan, og at centrum (CL, Cb) for cirklen praktisk taget ligger i valsens (12, 22) radialplan (Pa, Pb).

3. Valsemølle ifølge krav 2, kendetegnet ved, radius (RO, RbO) for cirklen i bundfladen af ringnoten (14,24) er større end valseløbefladens (17, 27).

4. Valsemølle ifølge krav 3, kendetegnet ved, at krumningscentret (CO) for ringnotens (14, 24) bundflade ligger nærmere ved valseomdrejningsaksen (18) end valseløbefladens (17).

5. Valsemølle ifølge krav 3, kendetegnet ved, at cirklerne for ringnotens bundflade (24) og for valseløbefladen (27) er koncentriske. 30