DK169457B1 - Præparater indeholdende thymol, herunder mundhygiejnepræparater, til maskering af smagen af thymol - Google Patents

Description

i DK 169457 B1

Den foreliggende opfindelse angår sammensætninger indeholdende thymol, hvori medicinsmagen af thymol er maskeret ved tilstedeværelsen af en sukkeralkohol eller blandinger af sukkeralkoholer og anethol.

5 Thymol er en velkendt essentiel olie, som anvendes på grund af dens antimikrobielle virkning i mange forskellige præparater. Især kan thymol anvendes til mundhygiejnepræ-parater, såsom mundskyllevand, i tilstrækkelige mængder til at tilvejebringe ønskede gunstige terapeutiske virkninger.

10 Skønt thymol tilvejebringer gunstige terapeutiske virkninger, får forbrugeren ligeledes uheldigvis en smagsoplevelse, der kan beskrives som ubehagelig, harsk eller medicinsk. Præparater indeholdende thymol, hvori den ubehagelige harske eller medicinagtige smag af thymol er blevet effektivt mas-15 keret, ville være et velkomment bidrag til den kendte teknik. Sådanne smags-maskerede præparater ville give forbrugeren en behagelig, acceptabel smag. Endvidere skulle sådanne smagsmaskerede præparater opnå deres slutresultat uden at gribe til smagsstoffer i store mængder med stærke smags- og 20 aromaundertoner, som kan være uharmoniske forhold til den totale smagsoplevelse, der er ønsket i slutproduktet. Ved den foreliggende opfindelse tilvejebringes der sådanne præparater, hvis thymolsmag er effektivt maskeret.

Den foreliggende opfindelse angår et præparat eller 25 slutprodukt indeholdende thymol, hvori den ubehagelige, medicinagtige eller harske smag af thymol er blevet maskeret ved tilstedeværelsen af en sukkeralkohol eller en blanding af sukkeralkoholer og en virkningsfuld mængde anethol. Sukkeralkoholen og anetholen er til stede i mængder, under 30 hvilke thymolsmagen ikke bliver effektivt maskeret. Tilstedeværelsen af sukkeralkoholen og anetholen maskerer den ubehagelige smag af thymol og giver forbrugeren en behagelig smagsoplevelse.

Opfindelsen angår således et præparat omfattende 35 thymol, en sukkeralkohol og anethol, hvilket præparat er ejendommeligt ved, at forholdet mellem sukkeralkohol og DK 169457 B1 2 thymol ligger i et interval fra 1000:1 til 333:1, og forholdet mellem anethol og thymol ligger i et interval fra 0,2:1 til 0,5:1, idet kombinationen af sukkeralkohol og anethol maskerer den ubehagelige smag af thymol.

5 Denne kombination af sukkeralkohol og anethol i sam mensætningen maskerer effektivt den ubehagelige, harske og medicinagtige smag af thymol, uden at det er nødvendigt at tilsætte yderligere smags- og aromastoffer, såsom eksempelvis grøn mynte og pebermynte.

10 I en anden udførelsesform angår den foreliggende opfindelse et mundhygiejnepræparat omfattende effektive mængder af thymol, en sukkeralkohol eller blanding af sukkeralkoholer, anethol og andre essentielle olier, hvori den ubehagelige smag af thymol er effektivt maskeres. Især om-15 fatter præparatet thymol, en sukkeralkohol eller blanding af sukkeralkoholer og anethol i blanding med eucalyptol, menthol, benzoesyre, methylsalicylat, ethanol og eventuelt et overfladeaktivt middel eller blanding af overfladeaktive midler.

20 I en anden udførelsesform angår opfindelsen derfor et mundhygiejnepræparat omfattende thymol, en sukkeralkohol og anethol, hvor forholdet mellem sukkeralkohol og thymol ligger i et interval fra 1000:1 til 333:1, og forholdet mellem anethol og thymol ligger i et interval fra 0,2:1 til 25 0,5:1, hvor præparatet omfatter yderligere bestanddele, valgt blandt fra 0,04 til 0,12 vægtprocent eucalyptol, fra 0,02 til 0,07 vægtprocent menthol, fra 0,05 til 0,25 vægtprocent benzoesyre, fra 0,02 til 0,09 vægtprocent methylsalicylat, fra 5 til 35 vægtprocent ethanol og blandinger 30 deraf, idet vægtprocenterne er beregnet på den samlede vægt af præparatet.

En anden udførelsesform af opfindelsen angår en fremgangsmåde til maskering af smagen af thymol i et præparat eller slutprodukt. Fremgangsmåden er ejendommelig ved, at 35 man sætter en virkningsfuld mængde af en sukkeralkohol eller blanding af sukkeralkoholer og en effektiv mængde af anethol DK 169457 B1 3 til produktet. Forholdet mellem sukkeralkohol og thymol i slutproduktet ligger i et interval fra 1000:1 til 333:1, og forholdet mellem anethol og thymol i slutproduktet ligger i et interval fra 0,2:1 til 0,5:1.

5 Fagfolk vil forstå, at tærskelniveausansningen for forskellige typer smags- og aromastoffer er forskellig fra forbruger til forbruger. Derfor giver det indhold af anethol, som anvendes i præparaterne ifølge opfindelsen, enten et behageligt smagende slutpræparat med minimal til ingen sanset 10 smag af anethol, eller det vil tilvejebringe et præparat med en mild, behagelig, fin anetholsmag. Naturligvis vil det ligeledes forstås af fagfolk, at man kan anvende højere indhold af anethol til tilvejebringelsen af en kraftigere anetholsmag i overensstemmelse med individuel smagspræferen-15 ce.

I de her omhandlede præparater er forholdet mellem sukkeralkohol og thymol fra 333:1 til 1000:1, og især fra 400:1 til 533:1. Forholdet mellem anethol og thymol er fra 0,2:1 til 0,5:1, især fra 0,25:1 til 0,37:1.

20 Almindeligvis vil sukkeralkoholen være til stede i mængder på 25 til 50 vægtprocent, baseret på vægten af hele præparatet, især fra 28 til 32 vægtprocent. Egnede mængder anethol ligger almindeligvis i et interval fra 0,015 til 0,025 vægtprocent, beregnet på vægten af hele præparatet, 25 især fra 0,018 til 0,022 vægtprocent. I præparaterne indeholdende disse mængder sukkeralkohol og anethol er thymolen sædvanligvis til stede i mængder på 0,05 til 0,075 vægtprocent.

De sukkeralkoholer, der anvendes til den foreliggende 30 opfindelse, er hvilke som helst af de sukkeralkoholer, der er kendte, og som har en effektiv sødeevne. Almindeligvis er sukkeralkoholerne' valgt blandt sorbitol, xylitol, mannitol, maltitol, hydrogeneret stivelseshydrolysat og blandinger deraf. Fortrinsvis er sukkeralkoholen sorbitol.

35 Præparaterne ifølge opfindelsen kan foruden thymol indeholde virknings fulde mængder af andre essentielle olier, DK 169457 B1 4 såsom eucalyptus, menthol og methyIsalicylat, og blandinger deraf. Almindeligvis ligger den samlede mængde essentielle olier, til stede i præparatet, bortset fra thymolen, fra 0,05 til 0,35 vægtprocent, beregnet på præparatets vægt, 5 idet man foretrækker fra 0,12 til 0,28 vægtprocent. Eksempelvis kan præparaterne som ovenfor angivet indeholde eucalyp-tol, menthol og methylsalicylat. Fortrinsvis er eucalyptolen til stede i mængder fra 0,04 til 0,12 vægtprocent, især fra 0,08 til 0,10 vægtprocent. Menthol er fortrinsvis til 10 stede i mængder fra 0,02 til 0,07 vægtprocent, især fra 0,04 til 0,05 vægtprocent, og methylsalicylat er fortrinsvis til stede i mængder fra 0,02 til 0,09 vægtprocent, især fra 0,04 til 0,07 vægtprocent, idet vægtprocenten er beregnet på hele sammensætningen. Foruden disse essentielle olier er 15 benzoesyre fortrinsvis til stede i mængder fra 0,05 til 0,25 vægtprocent, beregnet på hele sammensætningen, især fra 0,13 til 0,18 vægtprocent.

Præparater eller slutprodukter indeholdende thymol, hvori thymolsmagen er maskeret ved tilstedeværelsen af suk-20 keralkoholen og anetholen, omfatter flydende mundpræparater, såsom mundvaskevand, -spray eller -skyllevand. I sådanne præparater er vehiclen - dvs. bæreren for bestanddelene i mundvaskevandet, såsom de essentielle olier - typisk en blanding af vand og alkohol. Almindeligvis ligger forholdet 25 mellem vand og alkohol i et interval fra 1:1 til 20:1, fortrinsvis fra 3:1 til 20:1 og især fra 3:1 til 10:1, beregnet på vægten. Den samlede mængde vand/alkohol-blanding i et mundvaskevandpræparat ligger typisk i et interval fra 50 vægtprocent til 99,9 vægtprocent af præparatet. pH-værdien 30 af sådanne mundvaskevandspræparater ligger almindeligvis fra 3,5 til 8,0, fortrinsvis fra 4 til 7,5. En pH-værdi på under 3,5 er irriterende for mundhulen og blødgør tandemalje.

En pH-værdi, der er højere end 8, resulterer i en ubehagelig mundfornemmelse.

35 Orale flydende præparater kan ligeledes indeholde overfladeaktive midler i mængder på op til 5 vægtprocent, DK 169457 B1 5 og forbindelser, som afgiver fluor, i mængder på op til 2 vægtprocent af præparatet.

Overfladeaktive midler er organiske materialer, som hjælper til den fuldstændige spredning af præparatet i mund-5 hulen. Det organiske overfladeaktive materiale kan være anionisk, ikke-ionisk, ampholytisk eller kationisk. Egnede anioniske overfladeaktive midler er vand-opløselige salte af højere fedtsyremonoglyceridmonosulfater, såsom natriumsaltet af det monosulfaterede monoglycerid af hydrogenerede 10 kokosnøddeoliefedtsyrer, højere alkylsulfater, såsom natrium-laurylsulfat, alkylarylsulfonater, såsom natriumdodecylben-zensulfonat, højere alkylsulfonacetater, højere fedtsyreestere af 1,2-dihydroxypropansulfonater, og i det væsentlige mættede højere aliphatiske acylamider af lavere aliphatiske 15 aminocarboxylsyrer, såsom forbindelser med 12-16 carbonatomer i fedtsyre-, alkyl- eller acylgruppen. Eksempler på de sidstnævnte amider er N-lauroylsarcosin og natrium-, kalium- og ethanolamidsaltene af N-lauroyl-, N-myristyl- eller N-palmi-toylsarcosin.

20 De ikke-ioniske overfladeaktive midler, der anvendes, er poly (oxyethylen) /poly (oxypropylen) -blokcopolymere. Sådanne copolymere er i handelen kendt som poloxamer og produceres med mange strukturer og molekylvægte med forskelligt indhold af ethylenoxid og propylenoxid. De ikke-ioniske poloxamer 25 ifølge opfindelsen er ikke-toksiske og acceptable som direkte levnedsmiddeladditiver. De er stabile og let dispergerbare i vandige systemer og er kompatible med mange forskellige formuleringsingredienser til mundpræparater. Disse overfladeaktive midler bør have en HLB (hydrophil/lipophil balan-30 ce) på mellem 10 og 30 og fortrinsvis mellem 10 og 25.

Således omfatter de ikke-ioniske overfladeaktive midler, der er anvendelige til den foreliggende opfindelse, poloxamerne: DK 169457 B1 6 105 188 284 108 215 288 123 217 334 124 234 335 5 183 235 338 184 237 407 185 238.

Disse poloxamere er almindeligt kendte og er f.eks. beskrevet i Merck Index, 10. udg., 7432 "poloxamers", side 10 1090, Merck & Co., Rahway, N.J. USA, publiceret 1983.

Almindeligvis udgør disse polymere fra 0,2 til 2 vægtprocent af det samlede rumfang af flydende mundpræparat (vægt/volumenprocent) og fortrinsvis fra 0,5 til 1 vægt/-volumenprocent. En særligt foretrukken poloxamer er poloxamer 15 407 med en HLB på 22. En sådan polymer sælges under varemær ket "Pluronic F-127" (BASF-WYANDOTTE).

En anden gruppe ikke-ioniske overfladeaktive midler, anvendelige i den foreliggende opfindelse, er ethoxylerede hydrogenerede ricinusolier. Sådanne overfladeaktive midler 20 fremstilles ved at hydrogenere ricinusolier og behandle det således dannede produkt med fra 10 til 200 mol ethylenglycol.

De betegnes som "PEG" (ciffer) hydrogeneret ricinusolie i overensstemmelse med ordbogen fra Cosmetics, Toiletries and Fragrance Association, 3. udg., idet det ciffer, som står 25 efter "PEG" viser graden af ethoxylering, dvs. antallet af mol adderet ethylenoxid. Egnede "PEG" hydrogenerede ricinusolier omfatter "PEG" 16, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 80, 100 og 200. De ethoxylerede hydrogenerede ricinusolier anvendes i de samme koncentrationer som de ovenfor beskrevne poly-30 (oxyethylen)/poly(oxypropylen)-blokcopolymere.

Andre ikke-ioniske overfladeaktive midler, som kan være egnede, omfatter kondensater af sorbitanestre af fedtsyrer med fra 20 til 60 mol ethylenoxid (eksempelvis "Tweens", et varemærke for ICI United States, Inc.), og 35 amphotere midler, såsom kvaterniserede imidazol-derivater.

Yderligere ikke-ioniske overfladeaktive midler, der DK 169457 B1 7 kan være egnede, er kondensationsprodukterne af et a-olefin-oxid indeholdende 10-20 carbonatomer, en polyvalent alkohol indeholdende 2-10 carbonatomer og 2-6 hydroxylgrupper og enten ethylenoxid eller en heterisk blanding af ethylenoxid 5 og propylenoxid. De fremkomne overfladeaktive midler er polymere med en molekylvægt i et interval fra 400 til 1600 og indeholdende 40-80 vægtprocent ethylenoxid, med et molforhold mellem α-olefinoxid og polyvalent alkohol i et interval fra 1:1 til 1:3.

10 Kationiske overfladeaktive midler, som kan være eg nede, er molekyler, som har en positiv ladning, såsom cetyl-pyridiniumchlorid.

Forbindelser, som afgiver fluor, kan være til stede i mundpræparaterne ifølge opfindelsen. Disse forbindelser 15 kan være tungt opløselige i vand eller de kan være fuldstændigt vandopløselige, og de er særlige ved deres evne til at frigive fluoridioner eller fluoridholdige ioner til vand. Typiske forbindelser, som afgiver fluor, er uorganiske fluoridsalte, såsom opløselige alkalimetal-, jordalkali-20 metal-, og tunge metalsalte, såsom natriumfluorid, kaliumfluorid, ammoniumfluorid cuprofluorid, zinkfluorid, stan-nifluorid, stannofluorid, bariumfluorid, natriumfluors il icat, ammoniumfluorsilicat, natriumfluorzirconat, natriummonofluor-phosphat, aluminiummono- og difluorphosphat og fluoreret 25 natriumcalciumpyrophosphat.

Alkalimetal-, tinfluorid og monofluorphosphater, såsom natrium- og stannofluorid, natriummonofluorphosphat og blandinger deraf, foretrækkes.

I et oralt væskepræparat, såsom et mundvaskevand, er 30 den forbindelse, som afgiver fluor, sædvanligvis til stede i en mængde, som er tilstrækkelig til at frigive op til 0,15 vægtprocent, fortrinsvis fra 0,001 til 0,01 vægtprocent, og især fra 0,001 til 0,05 vægtprocent fluorid, beregnet på præparatets vægt.

35 Om ønsket kan man anvende hjælpesødestoffer i præ paraterne ifølge opfindelsen. Disse sødestoffer, som kan DK 169457 B1 8 være inkluderede, er de sødestoffer, som er velkendte, herunder både naturlige og syntetiske sødestoffer.

Sødestofferne kan være valgt blandt mange forskellige materialer, herunder vand-opløselige sødestoffer, vand-op-5 løselige syntetiske sødestoffer, vand-opløselige sødestoffer, afledt af naturligt forekommende vand-opløselige sødestoffer, dipeptidbaserede sødestoffer og protein-baserede sødestoffer, herunder blandinger deraf.

Typiske ikke-begrænsende eksempler omfatter: 10 A. Vand-opløselige sødestoffer, såsom monosaccharider, disaccharider og polysaccharider, såsom xylose, ribose, glucose (dextrose), mannose, galactose, fructose (levulose), saccharose (sukker), maltose, inverteret sukker (en blanding af fructose og glucose, afledt af saccharose), delvis hydro-15 lyseret stivelse, faste bestanddele i og majssirup, dihydro-chalconer, monellin, steviosider og glycyrrhizin, B. vand-opløselige syntetiske sødestoffer, såsom de opløselige saccharinsalte, dvs. natrium- eller calciumsac-charinsalte, cyclamatsalte, natrium-, ammonium- eller cal- 20 ciumsalte af 3,4-dihydro-6-methyl-l,2,3-oxathiazin-4-on--2,2-dioxid, kaliumsaltet af 3,4-dihydro-6-methyl-l,2,3--oxathiazin-4-on-2,2-dioxid (acesulfam-K), og den frie syreform af saccharin, C. dipeptidbaserede sødestoffer, såsom L-aspartin-25 syre afledte sødestoffer, såsom L-aspartyl-L-phenylalanin- methylester (aspartam) , og materialer, beskrevet i US-patent-skrift nr. 3.492.131, L-a-aspartyl-N-(2,2,4,4-tetramethyl- 3-thietanyl)-D-alaninamid·hydrat, methylestre af L-aspartyl--L-phenylglycerol og L-aspartyl-L-2,5-dihydrophenylglycin, 30 L-aspartyl-2,5-dihydro-L-phenylalanin, og L-aspartyl-L-(l--cyclohexyen)-alanin, D. vand-opløselige sødestoffer, afledt af naturligt forekommende vand-opløselige sødestoffer, såsom et chloret derivat af almindeligt sukker (saccharose), eksempelvis 35 kendt under produktbeskrivelsen for sucralose, og DK 169457 B1 9 E. proteinbaserede sødestoffer, såsom thaumatoccous danielli ("Thaumatin" I og II).

Almindeligvis anvendes en effektiv mængde hjælpesødestof for at give det ønskede niveau af sød smag, der ønskes 5 for et bestemt præparat, og denne mængde varierer med det valgte sødestof. Denne mængde varierer normalt mellem 0,01 vægtprocent og 40 vægtprocent af præparatet, når der anvendes et let ekstraherbart sødstof. De vand-opløselige sødestoffer, beskrevet i kategori A ovenfor, anvendes almindeligvis i 10 mængder fra 5 til 40 vægtprocent, og fortrinsvis i mængder fra 10 til 20 vægtprocent af slutpræparatet. Nogle af sødestofferne i A-kategorien (eksempelvis glycyrrhizin) kan anvendes i mængder, der er angivet for kategorierne B-E nedenfor, hvilket skyldes sødestoffernes kendte sødeevne. I 15 modsætning hertil anvendes de sødestoffer, der er beskrevet i kategorierne B-E, almindeligvis i mængder fra 0,005 vægtprocent til 5,0 vægtprocent af slutpræparatet, idet der sædvanligvis anvendes fra 0,03 til 2,5 vægtprocent, og man foretrækker, at der anvendes fra 0,03 til 0,4 vægtprocent.

20 Disse mængder kan anvendes til at opnå et ønsket niveau af sød smag, uafhængigt af det smagsniveau, der opnås ved anvendelse af hvilke som helst eventuelle smags- og aromaolier.

Anvendelsen af sukkeralkoholerne og anetholen som ovenfor omtalt resulterer i en vellykket smags-maskering af 25 thymolsmagen. De således maskerede præparater har en behagelig smag og afhængigt af forbrugerens tærskelsanseniveau kan de have en behagelig anetholaroma. Derfor er yderligere aromastoffer ikke nødvendige. Hvis det imidlertid er ønskeligt kan man tilsætte yderligere aromastoffer.

30 Aromastofferne, der kan anvendes, omfatter de aroma stoffer, som er kendte for fagfolk, såsom naturlige og syntetiske aromastoffer. Disse aromastoffer kan være valgt blandt syntetiske aromaolier og velsmagende aromatiske forbindelser, og/eller olier, oleo-harpikser og ekstrakter, afledt af 35 planter, blade, blomster, frugter osv., og kombinationer deraf. Som typiske eksempler på aromaolier tjener: grøn DK 169457 B1 10 mynteolie, kanelolie, olie af vintergrønt (methylsalicylat), pebermynteolie, kryddeernellikeolie, bayolie, eucalyptusolie, timianolie, cedarbladsolie, muskatnødolie, salvieolie og olie fra bitre mandler. Ligeledes anvendelige er artificiel-5 le, naturlige eller syntetiske frugtaromastoffer, såsom vanielle og citrusolie, herunder citron, appelsin, druer, lime og grapefrugt, og frugtessenser, herunder æble-, pære-, fersken-, jordbær-, hindbær-, kirsebær-, blomme-, ananas-og abrikosessens. Disse aromastoffer kan anvendes særskilt 10 eller i blanding. Almindeligt anvendte aromastoffer omfatter mynter, såsom pebermynte, menthol, syntetisk vanielle, kanelderivater og forskellige frugtaromastoffer, enten anvendt særskilt eller i blanding.

Aromastoffer, såsom aldehyder og estre, herunder 15 cinnamylacetat, kanelaldehyd, citral, diethylacetal, dihydro-carvylacetat, eugenylformiat og p-methylanisol, kan ligeledes anvendes. Almindeligvis kan man anvende hvilke som helst aromastoffer eller levnedsmiddeladditiver, såsom de, der er beskrevet i "Chemicals Used in Food Processing", publikation 20 nr. 1274 af National Academy of Sciences, side 63-258.

Yderligere eksempler på aldehydaromastoffer omfatter, men er ikke begrænset til: acetaldehyd (æble), benzaldehyd (kirsebær, mandel), kanelaldehyd (kanel), citral, dvs. a--citral (citron, lime), neral, dvs. jø-citral (citron, lime), 25 decanal (appelsin, citron), ethylvanillin (vanielle, creme), heliotropin, dvs. piperonal (vanielle, creme), vanillin (vanielle, creme), a-amyl-kanelaldehyd (krydrede frugtaromaer), butyraldehyd (smør, ost), valeraldehyd (smør, ost), citronel-lal (modificerer, mange typer), decanel (citrusfrugter), 30 aldehyd C-8 (citrusfrugter) , aldehyd C-9 (citrusfrugter), aldehyd C-12 (citrusfrugter), 2-ethylbutyraldehyd (bærfrugter) , hexenal, dvs. trans-2 (bærfrugter), tolylaldehyd (kirsebær, mandel), veratraldehyd (vanielle), 2,6-dimethyl-5--heptenal, dvs. melonal (melon), 2-6-dimethyloctanal (umoden 35 (grøn) frugt), og 2-dodecenal (citrus, manderin), kirsebær, druer, og blandinger deraf.

DK 169457 B1 11 Mængden af anvendt aromastof er normalt et spørgsmål om præference, der er underkastet sådanne faktorer som den aromatypen, individuel smag og den ønskede. Således kan mængden varieres for at opnå det resultat, der ønskes i 5 slutproduktet. Sådanne variationer ligger indenfor fagfolks evne uden behov for unødige forsøg. Almindeligvis er mængder fra 0,05 til 2 vægtprocent af præparatet anvendeligt, idet mængder i en størrelsesorden fra 0,05 til 1,5 vægtprocent foretrækkes.

10 Præparaterne ifølge opfindelsen kan ligeledes inde holde farvestoffer.

Farvestofferne anvendes i mængder, der er virkningsfulde til at fremkalde den ønskede farve. Farvestofferne, som er anvendelige i den foreliggende opfindelse, omfatter 15 pigmenterne, såsom titandioxid, som kan være inkorporeret i mængder på op til 2 vægtprocent af præparatet, og fortrinsvis mindre end 1 vægtprocent. Farvestoffer kan ligeledes omfatte naturlige levnedsmiddelfarvestoffer, egnede til levnedsmiddel-, lægemiddel- og kosmetiske anvendelser. Disse farve-20 stoffer er kendte som F.D. & C. farvestoffer og lakker. De materialer, som er acceptable til det ovennævnte anvendelsesspektrum, er fortrinsvis vand-opløselige, og omfatter indigofarvestoffer, kendt som F.D. & C. blå nr. 2, som er dinatriumsaltet af 5,5-indigotindisulfonsyre. På lignende 25 måde omfatter det farvestof, der er kendt som grøn nr. 1, et triphenylmethanfarvestof, og er mononatriumsaltet af 4-[4-N-ethyl-p-sulfobenzylamino)diphenylmethylen]-[1-N--ethyl-N-p-sulfoniumbenzyl)-42'5-cyclohexadienimin]. Yderligere eksempler omfatter det gule farvestof, kendt som D & 30 C gul nr. 10, og det farvestof, der er kendt som F.D. & C. grøn nr. 3, som omfatter et triphenylmethanfarvestof. En fuldstændig opregning af alle F.D. & C. og D. & C. farvestoffer og deres tilsvarende kemiske strukturer kan findes i Kirk-Othmer Encyclopedia of Chemical Technology, bind 5, 35 side 857-884.

De orale præparater ifølge opfindelsen kan ligeledes DK 169457 B1 12 i det væsentlige være faste eller pastaagtige i karakter, såsom en tandcreme, tandpasta eller tandpulver. Faste eller pastaagtige orale præparater indeholder polerende materialer. Typiske polerende materialer er partikelformet slidmateriale 5 med partikelstørrelser på op til 20 μη. Ikke-begrænsende typiske eksempler derpå omfatter: vand-uopløseligt natrium-metaphosphat, kaliummetaphosphat, tricalciumphosphat, dihydrat iseret calciumphosphat, calciumpyrophosphat, magnesium orthophosphat, trimagnesiumphosphat, calciumcarbonat, alu-10 miniumoxid, aluminiumsilicat, zirconiumsilicater, silicium-dioxid, bentonit og blandinger deraf. Polerende materialer er almindeligvis til stede i mængder fra 20 til 82 vægtprocent af det orale præparat. Fortrinsvis er de til stede i mængder fra 20 til 75% i tandpasta og fra 70 til 82% i 15 tandpulver. For tandpasta og tandcremer er vand-indholdeligt fra 25 til 50 vægtprocent.

I klare geler foretrækkes et poleringsmiddel af kol-loidt siliciumdioxid og alkalimetalaluminiumsilicatkomplek-ser, eftersom de har brydnings indices, som ligger tæt på 20 brydningsindices for flydende systemer af gelédannende middel, der sædvanligvis anvendes indenfor tandbørstning.

I de orale præparater, som er tandpastaer, tandcremer eller geler, omfatter den flydende vehicle eventuelt vand, typisk i en mængde fra 10 til 90 vægtprocent af præpara-25 tet. Polyethylenglycol, propylenglycol, glycerol eller blandinger deraf kan ligeledes være til stede som fugtigheds-bevarende midler eller bindemidler i mængder fra 20 til 25 vægtprocent. Især fordelagtige flydende bestanddele omfatter blandinger af vand og polyethylenglycol eller glycerol og 30 propylenglycol. Et gelédannende middel (fortykkelsesraiddel) omfattende naturlige eller syntetiske gummier, såsom natrium-carboxymethylcellulose, hydroxyethylcellulose eller methyl-cellulose kan anvendes i et interval fra 0,5 til 5 vægtprocent. I en tandpasta, tandcreme eller gel foreligger væskerne 35 og de faste stoffer i en andel således, at der dannes en cremeagtig eller geléagtig masse, som kan ekstruderes fra DK 169457 Bl 13 en trykreguleret beholder eller fra en tube.

Tandpastaen eller gelen kan ligeledes indeholde et overfladeaktivt middel, som kan være en anionisk, ikke-ionisk eller zwitterionisk detergent (overfladeaktivt middel) i 5 mængder fra 0,05 til 5 vægtprocent. De anioniske og ikke-ioniske overfladeaktive midler, som er egnede, er allerede blevet omtalt ovenfor.

Zwitterioniske overfladeaktive midler omfatter betai-ner og sulfobetainer. Typiske alkyldimethylbetainer omfatter 10 decylbetain eller 2-(N-decyl-N,N-dimethylammonio)acetat, kokosbetain, myristylbetain, palmitylbetain, laurylbetain, cetylbetain og stearylbetain. Amidbetainerne omfatter på lignende måde kokosamidethylbetain, kokosamidpropylbetain og lauramidpropylbetain. Disse sulfobetainer har samme struktur 15 som betainerne, men de har en sulfonatgruppe i stedet for en carboxylatgruppe og omfatter alkylsulfobetainer, alkyl-amidsulfobetainer og alkylaminosulfobetainer.

Almindeligvis fremstilles præparaterne ifølge opfindelsen ved anvendelse af fremgangsmåder, som er velkendte 20 for fagfolk. Således kan man fremstille de flydende præparater ved at blande de alkoholopløselige bestanddele med alkohol, tilsætte en mængde vand til den således tilvejebragte blanding og derefter blande eller blende de vand-opløselige bestanddele deri. Til fremstilling af 1 liter af et typisk 25 flydende oralt præparat opløses og blandes eksempelvis thymol, eucalyptol, menthol, methylsalicylat, anethol, overfladeaktivt middel og benzoesyre i og med ethanol. Til denne fremkomne blanding tilsættes der en tilstrækkelig mængde vand, og derefter iblandes hjælpesødestoffet, de vand-opløse-30 lige farvestoffer og puffere. Derefter tilsættes der yderligere vand til i alt 1 liter.

Fagfolk forstår, at den totale mængde af alle bestanddele, der anvendes i præparaterne ifølge opfindelsen, udgør i alt 100 vægtprocent af hele præparatet. Alle procent-35 angivelser i den foreliggende beskrivelse er vægtprocent af hele præparatet, medmindre andet er angivet.

DK 169457 B1 14

De følgende eksempler er kun til illustration og bør ikke opfattes som begrænsende for opfindelsen i nogen henseende. Fagfolk forstår, at variationer, som ligger indenfor de tilhørende kravs ånd og ramme er mulige.

5 I de følgende eksempler fremstilles præparaterne ved at blande thymol, eucalyptol, menthol, methylsalicylat, anethol og overfladeaktivt middel med ethanol. Til den fremkomne blanding iblandes der ca. 300 ml vand, og derefter tilsættes de resterende vand-opløselige bestanddele - såsom 10 natriumsaccharin, puffere (citronsyre og natriumcitrat) og farvestofferne - og der blandes. Til denne fremkomne blanding tilsættes der tilstrækkeligt vand til, at der fås 1 liter opløsning. Forud for smagsbedømmelse henstår alle præparater i mindst 5 dage ved stuetemperatur til ældning.

15

Eksempel 1 og 2

Eksempel 1 og 2, angivet i tabel I, er sammensætninger ifølge opfindelsen. Bestanddelene er anført i g pr. liter færdig opløsning.

20 DK 169457 B1 15

TABEL I

5 Ingrediens 1 2

Thymol 0,639 0,639

Sorbitol 300 300

Anethol 0,2 0,2

Ethanol 228 228 10 Eucalyptol 0,922

Menthol 0,425

Benzoesyre 1,5 1,5

Methylsalicylat 0,552

Poloxamer 407 5 5 15 Natriumsaccharin 0,3 0,3

Natriumcitrat 0,3 0,3

Citronsyre 0,1 0,1

Farve 0,004 0,004

Vand ad 1 liter 20 -

Smagsopfattelsen af de forskellige formuleringer i eksempel 1 og 2 er som følger:

Eksempel 1: Nogen anetholsmag, og 25 Eksempel 2: Let kraftig anetholsmag, men ingen thymolsmag.

Disse data viser den effektive smagsmaskering af thymol.

30 Eksempel 3-11

Eksempel 3-11, angivet i tabel II, repræsenterer formuleringer, som ikke er ifølge opfindelsen og derfor tjener som sammenligningseksempler.

Eksempel 3-11 har den samme formulering som i eksempel 35 1 med den undtagelse, at mængderne af sorbitol og anethol er forskellige. Mængderne af sorbitolen og anetholen i disse eksempler er angivet i tabel II som g/liter slutopløsning.

DK 169457 B1 16

Smagsoplevelserne af disse sammenligningsformuleringer er ligeledes angivet i tabel II.

TABEL II

5 ----

Eks. Sorbitol Anethol Bemærkninger 3 300 0,05 Thymol trænger igennem 4 300 0,5 Uacceptabelt kraftig anethol 10 5 0 0 Thymol trænger igennem 6 0 0,2 Let thymol-eftersmag 7 300 0 Thymol trænger igennem 8 100 0 Thymol trænger igennem /* 9 500 0 Thymol trænger igennem 15 10 0 0,3 For megen anethol 11 100 0,2 Kraftig anethol, nogen thymol

De data, der er angivet i tabel II (ikke ifølge op-20 findelsen) sammenlignet med data i tabel I (ifølge opfindelsen) viser, at sorbitol og anethol er nødvendige indenfor visse mængder for effektivt og fuldstændigt at maskere thymol smagen.

25 Eksempel 12

Eksempel 12 angår et sammenligneligt præparat, som ikke er ifølge opfindelsen, og som ligner præparatet fra eksempel 2 med den undtagelse, at formuleringen fra eksempel 12 ikke indeholder sorbitol og anethol. Formuleringen viser 30 sig at have en særdeles kraftig thymolsmag.

Claims (12)

1. Præparat omfattende thymol, en sukkeralkohol og anethol, kendetegnet ved, at forholdet mellem sukkeralkohol og thymol ligger i et interval fra 1000:1 5 til 333:1, og forholdet mellem anethol og thymol ligger i et interval fra 0,2:1 til 0,5:1, idet kombinationen af sukkeralkoholen og anetholen maskerer den ubehagelige smag af thymolen.

2. Præparat ifølge krav 1, kendetegnet 10 ved, at sukkeralkoholen er til stede i mængder fra 28 til 32 vægtprocent, anetholen er til stede i mængder fra 0,018 til 0,022 vægtprocent, og thymolen er til stede i mængder fra 0,06 til 0,07 vægtprocent.

3. Præparat ifølge krav 1 eller 2, kendete g-15 net ved, at sukkeralkoholen er valgt indenfor en gruppe, som i det væsentlige består af sorbitol, xylitol, mannitol, maltitol, hydrogeneret stivelseshydrolysat og blandinger deraf.

4. Præparat ifølge ethvert af kravene 1-3, k e n-20 detegnet ved, at sukkeralkoholen er sorbitol.

5. Præparat ifølge ethvert af kravene 1-4, kendetegnet ved, at det omfatter yderligere bestanddele, valgt blandt fra 0,04 til 0,12 vægtprocent eucalyptol, fra 0,02 til 0,07 vægtprocent menthol, fra 0,05 til 0,25 vægt- 25 procent benzoesyre, fra 0,02 til 0,09 vægtprocent methyl-salicylat, fra 5 til 35 vægtprocent ethanol og blandinger deraf, idet vægtprocenterne er beregnet på den samlede vægt af præparatet.

6. Præparat ifølge ethvert af kravene 1-5, k e n-30 detegnet ved, at det yderligere indeholder 0,05 til 0,8 vægtprocent af et overfladeaktivt middel, idet vægtprocenterne er beregnet på den samlede vægt af præparatet.

7. Præparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det overfladeaktive middel er valgt blandt anioniske, 35 ikke-ioniske og kationiske overfladeaktive midler og fortrinsvis er et ikke-ionisk overfladeaktivt middel. DK 169457 B1

8. Præparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at det overfladeaktive middel er en poloxamer.

9. Præparat ifølge ethvert af kravene 5-8, kendetegnet ved, at sukkeralkoholen er valgt indenfor en 5 gruppe, som i det væsentlige består af sorbitol, xylitol, mannitol, maltitol, hydrogeneret stivelseshydrolysat og blandinger deraf, og fortrinsvis er sorbitol.

10. Præparat ifølge ethvert af kravene 1-9, kendetegnet ved, at det yderligere indeholder et søde- 10 middel valgt blandt vandopløselige sødestoffer, vandopløselige syntetiske sødestoffer, vandopløselige sødestoffer, afledt af naturligt forekommende vandopløselige sødestoffer, dipeptidbaserede sødestoffer og proteinbaserede sødestoffer, herunder blandinger deraf.

11. Præparat ifølge ethvert af kravene 1-10, ken detegnet ved, at det yderligere indeholder en fluorgivende forbindelse valgt blandt opløselige alkalimetal-fluorider, jordalkalimetalfluorider og tungmetalfluorider.

12. Fremgangsmåde til maskering af smagen af thymol 20 i et slutprodukt, kendetegnet ved, at der sættes en virkningsfuld mængde af en sukkeralkohol og en virkningsfuld mængde anethol til produktet, idet forholdet mellem sukkeralkoholen og thymolen ligger i et interval fra 1000:1 til 333:1, og forholdet mellem anethol og thymol ligger i et 25 interval mellem 0,2:1 og 0,5:1, idet kombinationen af sukkeralkoholen og anetholen maskerer den ubehagelige smag af thymol.