DK167592B1 - Fremgangsmaade og hjaelpemiddel til opbygning af en konstruktion - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til opbygning af en let konstruktion til understøtning af lejeelementer såsom kabler eller kanalisationsrør samt hjælpemidler til brug ved opbygningen af konstruktionen.

5 Til understøtning af sådanne elementer er det kendt at benytte kabelføringer, som normalt omfatter en række profiler med U-form.

I begyndelsen har man fremstillet sådanne profiler enten ved bukning af massive eller perforerede metalplader (EP-A-57879) eller ved bukning af sammensvejsede trådgitterværker (EP-A-10 191667).

I stedet for de nævnte profiler er der senere til lette installationer fremkommet U-elementer, som i lighed med en stige hver består af to langsider, som indbyrdes kun er forbundet ved hjælp af traverser, hvilket tillader en bedre ventilation af kablerne og/eller kanalisationsrørene 15 og en bedre adgang med henblik på placering og fastgørelse.

Normalt forholder det sig på den måde, at selv når enderne af traverserne er fastgjort i riller i langsiderne, behøver disse stigeformede traverser at blive fastgjort til langsiderne ved nitning, fastskruning eller fastboltning (FR-A-2.588.426), hvilket kræver en betydelig montagetid, og nit-20 terne, skruerne eller boltene må være til rådighed på montagestedet, og man må regne med, at en del går tabt under montagen.

Det er ligeledes kendt at samle traverserne med langsiderne ved hjælp af vinkler, men disse udgør også separate dele med lille udstrækning, som kan gå tabt i store mængder under mon-25 tagen og således virke fordyrende (FR-A-2.510.682).

Til afhjælpning af denne ulempe er det kendt (EP-A-119670/DK B 158.429) at have langsider, hvis mod hinanden vendende flader hver har en ribbe med montagezoner og blokeringszoner for traverserne.

30

Netop ribberne har udskæringer, i hver af hvilke en af enderne af traverserne kan komme i indgreb og blive fastlåst praktisk taget vinkelret på den flade, hvori ribben findes.

Blokeringen i monteret stilling af en ende af hver travens i en langside sker ganske vist mod 35 denne langsides faste flader, men det sker ved hjælp af et anslag på en tunge, som er elastisk forbundet med ribben.

Lsiv ig/gs£ d i 2

Ved denne fremgangsmåde opnås der ikke en stige, som er tilstrækkelig stiv til, at den kan modstå de påvirkninger, som den udsættes for, og en sådan stige kan derfor kaste sig eller på anden måde blive deformeret bort fra sin plane konfiguration og således tillade en forskydning af det plane arrangement af kabler eller ledninger, hvilket kan føre til afbrudte forbindelser eller 5 kortslutninger.

Selv om disse fremgangsmåder var nok til samling af traverser og langsider til metalliske profiler, ville det stadig være vanskeligt at anvende fremgangsmåderne på traverser og langsider af formstof, navnlig sådanne, som fremstilles ved extrudering.

10

Tii samling af U-profilerne til dannelse af den lette konstruktion er det almindelig praksis at bruge skinner eller lasker.

Disse er normalt udformet på en sådan måde, at de sikrer samlingen af U-profileme enten i 15 indbyrdes forlængelse eller en karakteristisk vinkel i en lodret og/eller vandret plan.

Det er ligeledes kendt at udføre skinner eller lasker i to dele, som er ledforbundet med hinanden omkring en akse, som enten er parallel med deres plan eller vinkelret på deres plan.

20 I alle disse kendte tilfælde er skinnerne eller laskerne fastgjort til langsiderne ved fastboltning eller nitning, hvilket atter komplicerer montagen, idet man må sørge for den rette indbyrdes placering af de forskellige elementer indtil indgreb og stramning af fastgørelsesmidleme.

Desuden kan fastgørelsesmidlerne komme bort.

25

Formålet med opfindelsen er at anvise en fremgangsmåde til opbygning af en konstruktion, som sikrer stivheden og montagen af traverserne til langsiderne uden anvendelse af separate dele.

30 Til dette formål anviser opfindelsen en fremgangsmåde som angivet i krav 1's indledning, og denne fremgangsmåde er ejendommelig ved det i krav 1's kendetegnende del anførte.

Opfindelsen angår ligeledes hjælpemidler som angivet i krav 4-9 til brug ved udøvelsen af . fremgangsmåden til dannelse af de omhandlede lette konstruktioner forsynet med disse hjæl-35 pemidler.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor 3 fig. 1 viser den omhandlede lette Konstruktion set oppefra, fig. 2 et delbillede i større målstok af enderne af to langsider, som er samlet ved hjælp af en skinne eller laske, fig. 3 et perspektivisk billede, som viser montagen af traverserne i en langside, 5 fig. 4 et snit efter linien IV-IV i fig.1, fig. 5 et snit efter linien V-V i fig. 1, fig. 6 et samleorgan set i profil, og fig. 7 et samleorgan med to retninger set i perspektiv.

10 På tegningen ser man, at den lette konstruktion 1, som er beregnet til understøtning af lange elementer 2, fremkommer ved samling af U-formede elementer 3, der hver som en stige består af to langsider 4 og 5, som kun er forbundet indbyrdes med afstand ved hjælp af traversere.

Disse langsider og traverser udgøres med fordel af profiler, som fortrinsvis, men ikke udeluk-15 kende er udført i formstofmateriale eller kompositmateriale, der fx fås ved extrudering.

På kendt måde har traverserne fortrinsvis et åbent rørformet tværsnit, som giver dem en vis lethed og elasticitet.

20 Åbningen 7 kan befinde sig på den side, som vender mod det indre af det U-formede element, til optagelse af fx forankringselementer på fastgørelsesmidler for kabler og kanalisationsrør (ikke vist), men fortrinsvis befinder den sig på den modsatte side.

På kendt måde har langsiderne, som er åbne på de flader, som vender mod hinanden, en 25 langsgående not 8, som optager enderne af traverserne.

Denne not 8 har (fig. 3-5) et U-formet tværsnit, hvis grene 9 og 10 på de mod hinanden vendende flader med fordel kan bære ribber 11 og 12, som kommer i indgreb i riller 13 og 14 i traversen vinkelret på traverslængdeaksen 15 og beliggende i en afstand D fra endefladen 16 af 30 traversen, som højst er lig med dybden P-j af noten, målt fra bunden af noten 8 til ribben 11 eller 12.

I stedet for at benytte langsider, hvor åbningen i længdenoten 8 har konstant bredde, og at . indføre enden af traverserne fra den ene af enderne eller også ved deformation af noten går 35 man ifølge opfindelsen frem på følgende måde: - man benytter langsider, hvis ribber 11 og 12 begrænser en åbning, som har en variabel højde, alt eftersom man måler den i tre i længderetningen forskudte zoner, nemlig:

UIV I V / D I

4 . i zoner Z-j, hvor traverserne bør befinde sig efter montagen, og som derfor betegnes montagezoner, idet åbningen har en højde L-j, som højst er lig med afstanden E-| mellem bunden 17 og 18 afrillerne 13 og 14 forenderne af traverserne 6, 5 . i en zone Z2, som betegnes blokeringszonen, og som ligger umiddelbart ved siden af den ene ende af montagezonen Z-j, og hvor åbningen har en højde, som tydeligt er mindre end afstanden E-j mellem bunden 17 og 18 i rillerne 13 og 14, så at begrænsningerne mellem de to zoner udgør anslagsflader 19 og 20 forsidefladen 21 på traversen, og 10 . i en zone Z3, som betegnes indgrebszonen, og som ligger ved siden af den anden ende af montagezonen Z-j, og som strækker sig over en længde, som er større end bredden af traversen, og som i sig selv er delt i to zoner, hvoraf en ydre zone Z4 strækker sig over en længde, som mindst er lig med bredden af traversen, og en mellemzone Z5, idet åbningen af noten har en højde L, som mindst er lig med højden H af enden af traversen, og i mel- 15 lemzonen Z5 en højde, som fortrinsvis aftager gradvis fra højden L4 for åbningen i den nævnte yderzone Z4 til højden L-j af åbningen i montagezonen Z-j, og - at man ved montagen ved en forskydning parallelt med traversens akse 15 bringer enden af traversen ind i åbningen i yderzonen Z4, hvorpå man skubber traversen parallelt med lang- 20 sidens akse ind til fastklemning mellem randene af åbningen i montagezonen Z\ og anslag mod de flader 19 og 20, som forefindes til dette formål.

Takket være denne montagefremgangsmåde er det overflødigt at have andre fastgørelsesmidlersåsom skruer og bolte.

25

Navnlig i det tilfælde, hvor profilerne og langsiderne er af formstof, og hvor man ikke regner med en senere demontage, kan man naturligvis i visse tilfælde foretage en limning af de flader, som er i kontakt med hinanden.

30 Midlerne ifølge opfindelsen til iværksættelse af monteringen, som omfatter de nævnte langsider og traverser, er altså indrettet på den måde, at man ikke gør brug af langsider, hvor længdenotens åbning har konstant højde, og hvor man kan anbringe traversen i et vilkårligt punkt i længderetningen; i stedet har denne åbning en variabel højde, alt efter om man måler i en af tre i længderetningen indbyrdes forskudte zoner, der varierer som følgen 35 - i de zoner Z-j, hvor traverserne skal befinde sig efter montagen, og som derfor kaldes montagezoner, har åbningen en højde L-f, som højst er lig med afstanden E-j mellem bunden 17,18 af rillerne 13 og 14 ved enderne af traverserne 6, 5 - ί en blokeringszone Z2 umiddelbart ved siden af en af enderne af montagezonen Zj har denne åbning en højde, som klart er mindre end afstanden E-| mellem bunden 17 og bunden 18 i rillerne 13 og 14, så at grænserne mellem de to zoner udgør anslagsflader 19 og 20 for sidefladen 21 på traversen, og 5 - i indgrebszonen Z3, som befinder sig ved den anden ende af montagezonen Z-j, og som strækker sig over en længde, som er større end bredden af traversen, og som selv er delt i to zoner, nemlig en yderzone Z-j, som strækker sig over en længde, som mindst er lig med bredden af traversen, og en mellemzone Z5, har åbningen af noten en højde 1.4, som 10 mindst er lig med højden H af enden af traversen, og i mellemzonen Z5 en højde, som fortrinsvis aftager gradvis fra højden L4 af åbningen i yderzonen Z4 til højden Lj af åbningen i montagezonen Z-j.

Som eksempel kan nævnes, at i tilfælde af en travers med en højde på ca. 40 mm vil afstan-15 den eller tykkelsen mellem bunden 17 henholdsvis 18 i rillerne 13 henholdsvis 14 i traverserne være af størrelsesordenen 37 mm, medens det for noten i langsiden vil gælde, at den bag ribberne 11 og 12 vil have en bredde på ca. 41 mm, og den åbning, som begrænses af randene af ribberne 11 og 12, vil være 37 mm i modtagezonen, 34 mm i blokeringszonen Z2 og 41 mm i indgrebszonen Z4.

20

Til dannelse af siderne i en U-formet rende er langsiderne op over noten, som optager enderne af traverserne, forlænget i en ribbe eller flange 25, som desuden giver langsiderne en meget stor bøjningsstivhed.

25 Ved sin øverste rand kan flangen til samme fordel have en vandret gren 26, idet denne gren 26 og den nederste gren 9 afgrænser en side af noten 8, som kan optage en armering af Ix glasfibre.

På gængs måde er stigeelementerne langs langsiderne indbyrdes forbundet ved hjælp af skin-30 ner eller lasker 30, og det kan dreje sig om plane, rette eller vinkelprofilerede lasker eller lasker i to dele 22 og 23, som kan dreje sig indbyrdes omkring en akse 24 vinkelret på eller parallelt med deres plan.

I stedet for at disse lakser 30 er fastgjort til enderne af langsiderne ved hjælp af bolte eller nit-35 ter, kan man ifølge opfindelsen gå frem på følgende måde: - Man benytter langsider, hvis flade 31 modsat den flade 36, som ligger an mod enderne af traverserne, har en stor T-not 33, som er åben i sideretningen, og som i translation styrer

LSIY 1 D I

6 enderne 34 af lasker 30, hvilken T-not således har to mod hinanden vendende flader 35 og 36, hvis afstand svarer til højden af lasken, og flader 37 og 38, som er beregnet til i det mindste indirekte at ligge an mod fladen 39 på lasken modsat fladen 40 i anlæg mod den udvendige flade 31 af flangen 25 på langsiden, og 5 - man indfører lasken i T-noten, og man fastgør lasken mod fladen 31 på flangen af langsiden.

Fortrinsvis sker fastgørelsen ved limning.

10

Ifølge en særlig udførelsesform for opfindelsen går man frem på følgende måde: - Man går ud fra langsider, som på i det mindste den ene side 41 af de to sider 41,42 af T-noten har en flade 37, som er beregnet til at ligge an mod en af kanterne på fladen 39 af la- 15 sken, hvilken flade 37 ligger i en afstand fra denne flade 39 med en vis værdi V på en sådan måde, at der mellem fladen og randen af lasken dannes en længdenot 43 med U-for-met tværsnit vendende mod den aksiale del af langsiden, og hvis bund 44 selv ligger i en afstand fra fladen 35, som i T-noten optager sidefladen af lasken med en vis dybde P2, som fortrinsvis i det mindste er lig med dækningen R af den anden rand af fladen 39 på lasken 20 ved den modsatte side 42 af T-noten, og - ved montagen indfører man i den således dannede U-formede not 43 tvangsmæssigt en langstrakt kile 45 med en tykkelse, som i det mindste er lig med bredden af den U-formede not 43, ved hjælp af hvilken kile 45 man holder lasken fast ved indkiemning.

25 Denne indkiemning gør det navnlig muligt at fastholde enden af lasken mod langsiden, i det mindste indtil gennemført fastlimning.

Under hensyn til dybden af den U-formede not 43 kan lasken komme i sideindgreb, uden at det er nødvendigt at indføre den fra enden af langsiden, hvilket er vigtigt i tilfælde af montage i 30 zoner med vanskelig eller hindret adgang.

Midlerne til gennemførelse af konstruktionen ifølge opfindelsen, som altså omfatter stigeele-menter og lasker 30, er altså ejendommelige ved, at fladen 31 modsat den flade 32, som ligger . ved enderne af traverserne, har en stor T-not 33, som er åben i sideretningen og styrer en-35 derne 34 af lasker 30 i translation.

7 T-noterne har navnlig to modsat liggende flader 35 og 36, hvis afstand svarer til højden af lasken, og flader 37 og 38, som er beregnet til i det mindste indirekte at ligge an mod den flade 39 på lasken, som er modsat fladen 40 i anlæg mod flangen 25 af langsiden.

5 Til opretholdelse af enden af lasken i anlæg mod langsidens flange, i det mindste indtil gen nemført limning, på i det mindste den ene side 41 af siderne 41 og 42 af T-noten ligger den flade 37, som er beregnet til at ligge mod en af randene af fladen 39 på lasken, i en vis afstand V fra denne flade 39, så at der mellem denne flade og randen af lasken dannes en længdenot 43 med U-formet tværsnit vendende mod den aksiale del af langsiden, og hvis bund 44 selv 10 ligger i en afstand fra fladen 35, som i T-noten optager sidefladen af lasken, med en vis afstand eller dybde P2, som fortrinsvis i det mindste er lig med dækningen R af den anden rand af fladen 39 på lasken ved den modsatte side 42 af T-noten.

I tilfælde af leddelte lasker vil man ved montagen sikre sig, at man altid råder over laskedele 15 22 og 23, som hører sammen parvis, og til dette formål fremstilles de samvirkende dele af laskerne i et eneste stykke, som før montagen spaltes ved oversavning eller ved et hammerslag på et sted, hvor der findes en brudanvisning.

Laskerne 30 fremstilles fx i form af en plade, som i sin midterdel har en anvisning til brud i to 20 dele 22 og 23, som hver ved den ene rand har en del af ledelementer 24 såsom et åbent hængsel og ved den anden del en bestanddel med komplementært tværsnit til optagelse af hængslet.

I tilfælde af leddelte lasker kan man efter installationen blokere leddet i montagevinklen på 25 vilkårlig kendt måde såsom ved limning og/eller stiftning.

Med henblik på forbindelse i flere end to retninger omfatter midlerne ifølge opfindelsen desuden forbindelsesorganer 50, på den ene af deres flader har en not 51 i lighed med noten 8 i langsiderne til optagelse af enderne af traverser, og som på deres modsatte flade har former, 30 som egner sig til indgreb og langsgående glidebevægelse i noten 8 i langsiderne til optagelse af traverserne.

Forbindelsesorganet 50 har ligeledes riller 52 og 53 til optagelse af ribber 11 og 12 på noten 8 i langsiden, men hvis afstand E2 mellem bundpartierne 54 og 55 i disse riller i det mindste er lig 35 med højden L2 af åbningen af noten 8 i blokeringszonen 22 i langsiden.

UIV D I

8

Med dette forbindelsesorgan 50 forbindes på kendt måde under en vinkel A svarende til den vinkel, hvorunder en anden langside skal fastgøres, i det mindste et fastgørelsesorgan 56 i lighed med organet 50, som kommer i indgreb i noten i den langside, som skal fastgøres.

5 Mellem enderne af de således vinkelmæssigt forbundne langsider kan der tilføjes lasker, som forebygger enhver opløsning af kontinuiteten i siderne på kabelbanerne.

Claims (8)

1. 9 DK 167592 Bl
2. 1. Fremgangsmåde til fremstilling af en let konstruktion til understøtning af længdeelementer såsom kabler eller kanalisationsrør, hvilken konstruktion tilvejebringes ved samling af U-ele-5 menter (3), som hver på samme måde som en stige dannes af to langsider (4,5), som kun med afstand er forbundet indbyrdes ved hjælp af traverser (6), hvilke langsider og traverser med fordel udgøres af profiler, som fortrinsvis, men ikke udelukkende består af formstofmateriale, der fx fås ved extrudering, og hvilke langsider med åbning mod deres modstående flader har en længdenot (8), som har 10 U-formet tværsnit, og hvis grene (9,10) med fordel på deres modstående flader bærer ribber (11,12), idet disse langsider (4,5) desuden har flader, som udgør dels montagezoner (Z-j), hvori traverserne (6) befinder sig efter montage, deis blokeringszoner fø), som i det mindste delvis afgrænser montagezonerne, 15 og hvilke traverser vinkelret på deres længdeakse (15) og i en vis afstand (D) fra endefladen (16) af traverserne har riller (13,14), som hver optager en del af en tilsvarende længderibbe (11,12), kendetegnet ved, - at man benytter langsider, hvis ribber (11,12) begrænser en langsgående åbning, der er 20 større end traversernes bredde, idet åbningen er inddelt i zoner med forskellig højde, og . i hver montagezone (Z-|), som traverserne skal befinde sig i efter montage, har åbningen en højde (L<|), som højst er lig med afstanden (E-j) mellem bundpartieme (17 og 18) i rillerne (13 og 14) ved enderne af traverserne (6), . i blokeringszonen (Z2), som ligger umiddelbart ved siden af den ene ende af montagezonen 25 (Z-|), har åbningen en højde, som klart er mindre end afstanden (E-j) mellem bundpartieme (17 og 18) i rillerne (13 og 14), så at grænserne mellem de to zoner udgør anslagsflader (19 og 20) forsidefladen (21) på traversen, og . i en tredje zone (Z3), som betegnes indgrebszonen, og som ligger ved siden af den anden ende af montagezonen (Z-j), og som strækker sig over en længde, som er større end bred-30 den af traversen, og som i sig selv er delt i to zoner, nemlig en yderzone (Z4), som strækker sig over en længde, som mindst er lig med bredden af traversen, og en mellemzone (Z5), har åbningen af noten i yderzonen (Z4) en højde (L4), som i det mindste er lig med højden (H) af enden af traversen, og i mellemzonen (Z5) harden en højde, som fortrinsvis aftager gradvis fra højden (L4) af åbningen i yderzonen (Z4) til højden (L-j) af åbningen i montage-35 zonen (Z-j), og - at man ved montagen ved en parallel forskydning langs traversens akse (15) bringer enden af traversen ind i åbningen i yderzonen (Z4), hvorpå man skubber traversen parallelt med 10 langsidens akse ind tii fastklemning mellem randene af åbningen i montagezonen (Z-j) og anslag mod de flader (19 og 20), som forefindes til dette formål.
3. 2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, 5. at man benytter langsider, hvis flade (31) modsat den flade (32), som ligger an mod ender ne af traverserne, har en bred T-not (33), som er åben i sideretningen, og som styrer enderne (34) af lasker (30), hvilken T-not således har to modstående flader (35,36), hvis afstand svarer til højden af lasken, og flader (37,38) beregnet til I det mindste indirekte at lægge an mod den side (39) af lasken, som er modsat den side (40), som ligger an mod den udven-10 dige flade (31) på langsidens flange (25), og - at man bringer lasken i indgreb i T-noten, og at man fastgør lasken mod fladen (31) på langsidens flange.
4. 3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, 15. at man benytter langsider, som på i det mindste den ene side (41) af siderne (41,42) af T- noten har en flade (37), som er beregnet tii at ligge an mod en af randene på fladen (39) på lasken, som ligger i en vis afstand (V) fra denne flade (39), så at der mellem fladen og randen af lasken dannes en langsgående not (43) med U-formet tværsnit og åbning mod den aksiale del af langsiden, og hvis bund (44) selv ligger i en afstand fra fladen (35), som i T-20 noten optager sidefladen af lasken, ved en vis dybde (P2), som fortrinsvis i det mindste er lig med overdækningen (R) ved den anden rand af fladen (39) på lasken ved den modsatte side (42) af T-noten, og - at man ved montagen i den således dannede U-formede not (43) tvangsmæssigt indfører • en aflang kile (45) med en tykkelse, som i det mindste er lig med bredden af den U-formede 25 not (43), ved hjælp af hvilken kile (45) man fastholder lasken ved fastklemning. 1 Midler til iværksættelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af lette konstruktioner ifølge krav 1-3 omfattende langsider (4,5) og traverser (6), som med fordel udgøres af profiler, som fortrinsvis er af formstofmateriale eller kompositmateriale, og som fx fås ved 30 extrudering, hvilke langsider, som er åbne med deres mod hinanden vendende flader, har en langsgående not (8), som har U-formet tværsnit, og hvis grene (9,10) med fordel ved deres mod hinanden vendende flader har ribber (11,12), idet disse langsider (4,5) desuden har flader, som udgør dels montagezoner (Z-j), hvori traver-35 serne (6) befinder sig efter montage, dels blokeringszoner (Z2), som i det mindste delvis afgrænser montagezonerne, 11 DK 167592 B1 og hvilke traverser vinkelret på deres længdeakse (15) og i en vis afstand (D) fra endefladen (16) på traversen har riller (13,14), som hver optager en del af en ribbe på den tilsvarende langside, hvilke midler er kendetegnet ved, 5. at længdeåbningen af noten, som ribberne begrænser, har en variabel højde, eftersom man måler den i en af de i længderetningen forskudte zoner: . i montagezonerne (Z-j), hvori traverserne efter montage skal befinde sig, har åbningen en højde (l_i), som højst er lig med afstanden (E-|) mellem bundpartierne (17,18) af rillerne (13,14) ved enderne af traverserne (6), 10 .i blokeringszonen fø), som ligger umiddelbart ved siden af den ene ende af montagezonen (Z-j), har åbningen en højde, som klart er mindre end afstanden (E-j) mellem bundpartierne (17,18) af rillerne (13,14), så at grænserne mellem de to zoner udgør anslagsflader (19,20) forsidefladen (21) på traversen, og . i den tredje zone (Z3), som betegnes indgrebszonen, og som ligger ved siden af den anden 15 ende af montagezonen (Z·)), og som strækker sig over en længde, som er større end bredden af traversen, og som i sig selv er delt i to zoner, nemlig en yderzone (Z4), som strækker sig over en længde, som mindst er lig med længden af traversen, og en mellemzone (Z5), har åbningen af noten en højde (1.4), som mindst er lig med højden (H) af enden af traversen, og i mellemzonen (Z5) har den en højde, som fortrinsvis aftager gradvis fra højden 20 (L4) ved åbningen af yderzonen (Z4) til højden (L-j) af åbningen i montagezonen (Z-j).
5. 5. Midler ifølge krav 4, som desuden omfatter forbindelseslasker (30) for langsiderne, kendetegnet ved, at fladen (31) modsat den flade (32), som ligger an mod enderne af traverserne, har en bred T-not (33), som er åben i sideretningen, og som styrer enderne (34) af la- 25 skerne (30).
6. 6. Midler ifølge krav 5, kendetegnet ved, at T-noteme har to modstående flader (35,36), hvis afstand svarer til højden af lasken, og flader (37,38), som er beregnet til i det mindste indirekte at ligge an mod den flade (39) på lasken, som er modsat den flade (40), som 30 ligger an mod langsidens flange (25). 1 Midler ifølge krav 4-5, kendetegnet ved, at man til fastholdelse af enden af lasken i anlæg mod langsidens flange i det mindste indtil afsluttet limning, fortrinsvis på mindst den ene side (41) af T-notens sider (41,42) har truffet den foranstaltning, at den flade (37), som er be- 35 regnet til at ligge an mod en af randene af laskens flade (39), ligger i en sådan afstand (V) fra denne flade (39), at der mellem denne flade og randen af lasken dannes en i længderetningen forløbende not (43) med U-formet tværsnit og vendende mod den aksiale del af langsiden, og hvis bund (44) selv ligger i en afstand (P2) fra den flade (35), som i T-noten optager sidefladen 12 af lasken, som fortrinsvis i det mindste er lig med overdækningen (R) ved den anden rand af laskens flade (39) ved den modsatte side (42) af T-noten.
7. 8. Midler ifølge krav 4-7, som med henblik på tilladelse af forbindelse i flere end to retninger 5 yderligere omfatter forbindelsesorganer (50), kendetegnet ved, at forbindelsesorganerne (50) på en af deres flader har en not (51), som i alle henseender ligner noten (8) i langsiderne, så at den (51) ligesom noten (8) kan optage enderne af traverser, og at forbindelsesorganerne (50) i deres modstående flader har former, som egner sig til at komme i indgreb med og at glide i længderetningen i noten (8) i langsiderne til understøtning af traverserne. 10
8. 9. Midler ifølge krav 8, kendetegnet ved, at forbindelsesorganet (50) ligeledes har riller (52,53) til optagelse af ribberne (11,12) på noten (8) i langsiden, men hvis afstand (E2) mellem bundpartieme (54,55) i disse riller højst er lig med højden (l_2) af åbningen i noten (8) i blokeringszonen (22) i langsiden. 15