DK167544B1 - Aflang lamelplade af bindemiddelfikseret mineraluld - Google Patents

Description

i DK 167544 Bl

Opfindelsen vedrører en aflang lamelplade af bindemiddelfikseret mineraluld, hvilken plade er egnet som kerne i et sandwichelement, der på begge sider har et yderlag fx af metalplade, og hvor lamelpladen består 5 af ved siden af hinanden anbragte lameller, der strækker sig i pladens længderetning, og hvor lamellernes fibre stort set står vinkelret på lamelpladens plan.

Der kendes lamelplader af denne type, der f.eks. benyttes indenfor skibsbygningsindustrien som isoleren-10 de vægge for forskellige rum.

Sandwichelementer af mineraluld er i en vis udstrækning blevet benyttet indenfor skibsbygningsindustrien. Indtil nu har der imidlertid ikke været aflange elementer tilgængelige, hverken som tag- eller gulvele-15 menter eller som vægelementer.

Idéen med at vende udskårne lameller 90° og at samle disse igen i den vendte stilling og således opnå en lamelplade med fibre, der står vinkelret på pladens plan, er kendt. En sådan lamelplade har glimrende styr-20 keegenskaber og er i stand til at overføre forskydningskræfter mellem sine sideflader.

Færdige sandwichelementer af mineraluld med fibre, der står vinkelret på elementets sideflader ville være nyttige som bærende lofts-, gulv- og vægelementer, 25 idet de ville simplificere byggearbejdet væsentligt.

Hensigten med opfindelsen er at muliggøre tilvejebringelsen af lange sandwichelementer, der har en kerne, der består af brand-, støj- og varmeisolerende lamelplader til brug i lofts-, gulv- og vægkonstruktio-' 30 ner.

Ifølge opfindelsen nås denne hensigt med en lamelplade af den indledningsvis angivne art, der er ejendommelig ved, at lamellerne er kortere end lamelpladen, og at de lameller, der ligger på linie efter 35 hinanden, støder op til hinanden uden mellemrum, så der dannes en stødfuge, hvor summen af arealerne af lamel- 2 lernes stødflader inden for et afsnit af længden a, på et- hvilket som helst sted langs lamelpladens længde, højst udgør en trediedel af lamelpladens tværsnitsareal, hvor a = L:1,9On og L=lamelpladens længde, når pla-5 den benyttes som enkeltfeltsplade og L=spændvidden, når pladen benyttes som mangefeltsplade, og n=antallet af lameller målt over pladens bredde.

Stødfugerne mellem lamellernes ender udgør ikke en kraftoverførende forbindelse mellem lamellerne, hvis 10 endeflader blot ligger an mod hinanden. Fugerne kan således ikke overføre forskydningskræfter. I stedet placeres stødfugerne således, at det samlede areal af stødfugernes stødflader ikke bliver for stort i forhold til lamelpladens tværsnitsareal indenfor et bestemt 15 længdeafsnit af pladen, og dermed ikke bevirker en svækkelse af pladens bøjningsstyrke.

Det ovenfor omtalte vedrørende lamellernes stødflader gælder uanset om stødfladerne er vertikale i forhold til lamelpladens sideflader eller er skrå i 20 forhold til disse, hvor stødfladen er større i sidstnævnte tilfælde end i førstnævnte. Den samlede overflade af stødfladerne må ikke overstige en trediedel af arealet af pladens tværsnit. Som eksempel kan nævnes en lamelplade med ni lameller, hvor der inden for et af-25 snit af pladen af længden a må være tre vertikale stødflader, hvoraf ingen er en skrå stødflade, hvilket ellers ville have resulteret i, at summen af stødfladerne ville være blevet større end en trediedel af hele tværsnitsarealet af pladen.

30 Ifølge opfindelsen kan der tilvejebringes en lang byggeplade af størrelsesordenen 9-10 m ved hjælp af lameller, der er vendt 90° og samlet igen, uden at det er nødvendigt at anvende mineraluldsplader og udskårne lameller af tilsvarende længde. Ved at fordele 35 stødfugerne mellem de forskellige på linie efter hinanden beliggende lameller på passende måde over lamelpla- DK 167544 Bl 3 den, opnås en plade, der benyttet som kerne i et sandwichelement har samme styrkeegenskaber som en plade uden stødfuger, hvilket betyder, at der er opnået en plade, i hvilken stødfugernes svækkende indflydelse er 5 blevet elimineret.

Ifølge en foretrukken udførelsesform af lamelpladen ifølge opfindelsen ligger ingen af stødfugerne nærmere ved en ende af lamelpladen end distancen a.

Ifølge en anden foretrukket udførelsesform af 10 pladen er højst én stødfuge placeret indenfor afstanden 2a fra hver af pladens ender. Ifølge en yderligere udførelsesform af opfindelsen er der højst placeret to stødfuger inden for afstanden 3a fra pladens ender.

De ovenfor angivne træk vedrørende placeringen 15 af stødfuger ved enderne af lamelpladen gælder også for områderne på hver side af mellemliggende understøtninger i en mangefeltskonstruktion. Der opstår nemlig en kraftkoncentration ved mellemunderstøtninger på samme måde som ved endeunderstøtninger. Disse kritiske områ-20 der må ikke indeholde så mange stødfuger som mellemliggende områder. Dette resultat gælder såvel for horisontalt som for vertikalt placerede elementer.

Som en generel regel er distancen a, der betegner længden af det kritiske område, lig med L:2n. Da 25 understøtningspunkterne bl.a. har en vis udstrækning, må distancen a gøres noget større og længden L divideres derfor hensigtsmæssigt med l,9n.

Yderligere er afstanden mellem stødfuger i to hosliggende rækker af lameller fortrinsvis lig med i 30 det mindste tykkelsen af lamellerne i lamelpladen, d.v.s. tykkelsen af lamelpladen.

Lamelpladens styrke kan yderligere forbedres ved at gøre stødfugen til en forbindende fuge. En sådan forbindende fuge kan frembringes ved, at de modstående 35 endeflader af lamellerne i stødfugerne er trykket mod hinanden og danner en grænsezone, der indeholder fibre 4 fra begge de overfor hinanden beliggende lameller. Alternativt kan de overfor hinanden beliggende endeflader af lamellerne i stødfugerne være limet til hinanden.

Mineraluldsmåtten, der benyttes som udgangsmate-5 riale består af en med et bindemiddel fikseret mineraluld, som kan være stenuld eller glasuld, der danner i det væsentlige parallelle lag bestående af mere eller mindre uordnede glasagtige fibre. Ved at vende lamellerne, der er udskåret fra måtten, fås lameller med 10 vertikalt orienterede fibre, hvilket er værdifuldt for lamelpladens styrkeegenskaber, når denne benyttes som et konstruktionselement. Denne fiberorientering, der tillader forskydningskræfter at blive overført mellem pladens sideflader tillader anvendelsen af meget lange 15 plader af størrelsesordenen 9-10 m til konstruktionsformål .

Ifølge opfindelsen er det væsentligt, at samlingerne er således fordelt over lamelpladen, især med hensyntagen til områderne nærmest ved enderne og under-20 støtningspunkterne, at stødfugernes svækkende effekt elimineres. Dette forhold opnås ved at opfylde de betingelser, der er angivet for parametrene a, L og n i kravene.

Parametrene a, L og n benyttes til at bestemme 25 den nøjagtige position for afskæring af en lang lamel til en lamel i lamelpladen og til længdeforskydning af den lange lamel i forhold til en forudgående lang lamel i pladen. Parametrene benyttes til programmering af en computer til automatisk styring af overskæringen af de 30 lange lameller.

En foretrukken udførelsesform af lamelpladen ifølge opfindelsen beskrives nedenfor med henvisning til tegningen.

Tegningens fig. 1 viser en lamelplade 1 med 35 lameller 2 og stødfuger 3 mellem lamellerne i lamelpladen. I lamellerne 2, der danner de yderste la-

Claims (7)

1. Aflang lamelplade (l) af bindemiddelfikseret mineraluld, hvilken plade er egnet som kerne i et sand- 6 wichelement, der på begge sider har et yderlag fx af metalplade, og hvor lamelpladen består af ved siden af hinanden anbragte lameller (2), der strækker sig i pladens længderetning, og hvor lamellernes fibre stort set 5 står vinkelret på lamelpladens plan, kendetegnet ved, at lamellerne (2) er kortere end lamelpla-den (1), og at de lameller (2), der ligger på linie efter hinanden, støder op til hinanden uden mellemrum, så der dannes en stødfuge (3), hvor summen af arealerne af 10 lamellernes stødflader inden for et afsnit af længden a, på et hvilket som helst sted langs lamelpladens længde, højst udgør en trediedel af lamelpladens tværsnitsareal, hvor a=L:l,90n og L=lamelpladens længde, når pladen benyttes som enkeltfeltsplade og L=spænd- 15 vidden, når pladen benyttes som mangefeltsplade, og n= antallet af lameller målt over pladens bredde.

2. Lamelplade ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ingen stødfuge (3) er anbragt nærmere end distancen a fra en ende af pladen (1) respektive en 20 understøtningslinie i en mangefeltsplade.

3. Lamelplade ifølge krav 1 eller 2, kend e -tegnet ved, at højst én stødfuge (3) er beliggende indenfor en afstand på 2a fra en ende af lamelpladen (1) respektive fra en understøtningslinie i en 25 mangefelts-plade.

4. Lamelplade ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at højst to stødfuger (3) ligger indenfor afstanden 3a fra en ende af lamelpladen (1) respektive fra en understøtningslinie i en 3. mangefeltsplade.

5. Lamelplade ifølge ethvert af de forgående krav, kendetegnet ved, at længdeafstanden mellem to stødfuger (3) i to hosliggende rækker af lameller (2) i det mindste er lig med tykkelsen af la- 35 melpladen (1).

5 meller, er den vertikale orientering af fibrenes plan antydet. Det ses, at stødfugerne 3 er fordelt relativt jævnt over lamelpladen og en sammenligning med de oven-5 for angivne parametre viser, at alle kriterier er blevet opfyldt. Som beskrevet i DK patentansøgning nr. 1144/91 sker fremstillingen af lamelpladen ved, at lameller, der er udskåret af en mineraluldsmåtte, vendes og sam-10 les i sideretningen, så der dannes en lamelplade. Samlingen af lamellerne, der er blevet udskåret og vendt, kan ske på forskellige måder. Ved en foretrukken måde samles lamellerne efter hinanden til en lang lamel, fra hvilken lameller, der 15 har den ønskede længde, (lamelpladens længde) afskæres og samles til en lamelplade. Ved en anden foretrukken måde udskæres flere lameller fra mineraluldspladen og vendes og forskydes derefter aksialt i forhold til hinanden. Disse længdefor-20 skudte lameller samles derefter med de forudgående udskårne og længdeforskudte lameller, så deres endeflader ligger an mod hinanden, til en bane af lange lameller, fra hvilke en længde, der er lig med lamelpladens længde, afskæres. Derefter påføres de to yderlag på lamel-25 pladen. Når byggepladen ifølge opfindelsen er blevet forsynet med yderlagene, der kan være tynde metalplader, lag af beton, minarit eller lignende, er pladen anvendelig som et bærende væg- eller tagelement. Som 30 følge af sin konstruktion har pladen gode brand- og varmeisolerende egenskaber og er let at installere.

6. Lamelplade ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at de modstående en- 7 deflader af lamellerne (2) i stødfugerne er trykket mod hinanden og danner en grænsezone, der indeholder fibre fra begge de overfor hinanden beliggende lameller (2).

7. Lamelplade ifølge ethvert af de foregående 5 krav, kendetegnet ved, at de overfor hinanden beliggende endeflader af lamellerne (2) i stødfugerne (3) er limet til hinanden.