DK166709B1 - Intraossal naal - Google Patents

Description

DK 166709 B1

Den foreliggende opfindelse angår en intraossal nål omfattende et med gevind forsynet skaft med en første og anden modstående ende samt en indre væskepassage, der strækker sig imellem enderne og udmunder i umiddelbar nærhed af den anden ende via 5 mindst én åbning, og ud fra hvilken anden ende der strækker sig boreorganer med i hovedsagen konisk tilspidsede skærekanter.

Ved forskellige medicinske ulykkestilfælde kan patientens liv afhænge af lægens eller medicinerens mulighed for at kunne 10 tilføre en bestemt væske ind i patientens blodstrøm. Under nødsituationer såsom på slagmarken, ved trafikulykker eller i rum med akut behandling, er patienten ofte i chok, har lavt blodtryk, bløder kraftig og slår rundt omkring sig. Under sådanne omstændigheder kan det være umuligt at finde og få ad-15 gang til en velegnet blodåre, og resultatet er en forsinkelse i tilføring af midlerne til patienten, hvilket muligvis kan være fatalt. Når det drejer sig om børn eller spædbørn, som er i fare, kan selv de største vener være så små, at de ikke kan lokaliseres. Og selv om man lokaliserer disse, kan et spæd-20 barns største tilgængelige vener være så små, at en stabil infusionsadgang ikke kan være mulig.

Et alternativ til adgang til vener, som fornylig er indført, er intraossal tilføring. De lange benknoglers marvagtige kavitet er sammensat af et rigt svampet netværk af sinusformede 25 kurver, som drænes ind i en central venekanal. Blodet forlader derved venekanalen ved næringsstoftransporterende vener eller udsendende vener i cirkulationen. Væsker eller lægemidler som injiceres i knoglemarvsområdet spredes normalt kun få centimeter, trænger ind i blodstrømmen og når hjertet - på om-30 kring kun 10 sekunder fra injiceringen ind i knoglemarvskaviteten. Ved de nuværende intraossale infusionsprocedurer anvendes der en hul nål, som har en smigskåret top og en tro-kar eller stilet. Med trokaren teleskopisk positioneret inden i og sig strækkende delvis ud fra den smigskårede ende af 35 nålen, kan nål og trokarsamlingen presses og føres frem vin- DK 166709 B1 2 kelret imod og gennem det ønskede knogleben, indtil cortex er blevet punkteret, og nålen med trokarspidsen har ført sig ind i knoglemarvsrummet. Trokaren trækkes tilbage og efterlader den åbne ende af nålen i det rige knoglemarvsnetværk. Forskel-5 lige komplikationer har imidlertid gjort intraossal infusion en mindre ideel løsning. Selv om nålen og trokarsamlingen har en skarp, tilspidset spids, er knoglemarvskaviteten ikke i stand til at penetreres under normalt tryk. For høj kraft under forsøget på at punktere knoglebenet medfører somme tider 10 i en bøjet nål, en brækket nål, splintring af benet, at nålen glider af på benet og punkterer hosliggende væv eller mere normalt, at nålen på uheldig måde tvinges igennem den modsatte side af knoglebenet. Hvis nålen er korrekt indsat i knoglemarvskaviteten, kan bevægelse af patienten nemt frigøre nålen 15 eller medføre, at den bevæges, således at endeåbningen til-stoppes. Disse komplikationer opstår normalt i tilfælde, som omfatter intraossal infusion til spædbørn og børn. På personer, som er ældre end seks år, er knoglebenene for hårde til, at man med succes kan udføre intraossal infusion uden at 20 være klar over, at der foreligger en ekstrem høj mulighed for de ovenfor nævnte komplikationer. Fremgangsmåden er derfor typisk blevet begrænset til børn, som er mindre end seks år, og kun efter at adskillige forsøg er blevet udført for at opnå veneinfusion.

25 Fra US patentskrift nr. 3.750.667 kendes en intraossal nål af denne art, hvor et boreorgan er anbragt for enden af et indre rør, der er anbragt, så det kan forskydes frem og tilbage i et ydre rør med skaft. Boreorganet og det ydre rørs ende er forsynet med komplementære klør, som under indgreb sikrer, at 3 0 væskepassageåbninger i det indre rør holdes aflukkede under indføringen af nålen. For at man kan være sikker på, at åbningerne holdes aflukkede og ikke tilstoppes med væv, når nålen drejes ind gennem knoglebenet, må nålen kun drejes rundt i én retning om skaftets akse, og lægen må derfor gentagne gange 35 gribe om skaftet, slippe dette igen, igen dreje en delomdrejning osv., hvilket er både arbejdsomt og besværligt.

DK 166709 B1 3

Den intraossale nål ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommelig ved, at boreorganerne er stift forbundet med skaftets anden ende, og at den mindst ene åbning er tildannet i dalen mellem to hosliggende gevindomgange på skaftet.

5 Herved opnås, at der tilvejebringes en intraossal nål, som under boringen ind gennem knoglebenet med et fast og konstant greb med hånden kan drejes frem og tilbage i begge omdrejningsretninger, uden at det altså er nødvendig at slippe grebet for drejning i kun den ene retning. Samtidig undgås det, 10 at væskepassagens åbninger tilstoppes.

Under boring ind gennem knoglebenet drejer lægen med et fast greb i nålens skaft frem og tilbage, indtil boreorganet er trængt ind gennem knoglen og ind i knoglemarven. På grund af at væskepassagens åbninger er beliggende i dalen mellem hos-15 liggende gevindomgange, vil disse ikke tilstoppes af væv. Efter at boreorganerne er trængt ind i knoglemarven, drejer lægen kun den ene vej rundt, normalt i retning med uret, således at skaftets gevind kan dreje sig ind i knoglen, så nålen sidder godt fast i denne, når der skal injiceres væske i knogle-2 0 marven.

Ifølge opfindelsen kan en første åbning være tildannet i dalen mellem den første og den anden gevindomgang på skaftet, og en anden åbning kan være tildannet i dalen mellem den anden og den tredje gevindomgang på skaftet forsat 270° fra den første 25 åbning, hvorved boreorganet kun behøver at trænge et særlig kort stykke ind i benmarvskaviteten, førend åbningerne er fri for væskepassage.

Endvidere kan ifølge opfindelsen den mindst ene skærekant være indrettet til skæring ved drejning af skaftet i den ene ret-30 ning omkring skaftets akse, og den mindst anden skærekant kan være indrettet til skæring ved drejning af skaftet i den anden retning omkring aksen, hvorved der opnås en særlig hurtig boring af nålen ind gennem knoglebenet.

DK 166709 B1 4

Opfindelsen forklares nedenfor detaljeret under henvisning til specielt foretrukne udførelsesformer samt tegningen, hvor fig. 1 viser en intraossal nål til en intraossal samling ifølge en foretrukken udførelsesform af opfindelsen, 5 fig. 2 delvis i snit den i fig. 1 viste nål drejet 90° omkring sin egen akse, fig. 3 fra siden og delvis i snit et skaft og en intraossal nål fra den intraossale nål ifølge opfindelsen, fig. 4 forfra det i fig. 3 viste greb, 10 fig. 5 fra enden den i fig. 1 viste intraossale nål, og fig. 6 skematisk fra siden den proksimale tibia, som viser den foretrukne tilgangsside for brug af den foreliggende opfindelse.

Den følgende beskrivelse af opfindelsens principper foretages 15 under henvisning til tegningen, og der vil blive anvendt et specifikt ordbrug i denne forbindelse. Denne beskrivelse skal dog på ingen måde forstås som en begrænsning af selve opfindelsens idé, idet der kan foretages mange ændringer og modificeringer af den viste indretning, uden at man afviger fra sel-20 ve opfindelsens idé.

I både fig. 1 og 2 er vist den samme intraossale nål 10 ifølge opfindelsen. Nålen 10 omfatter et nav 11, et med gevind forsynet skaft 12 og boreorganer. Ved den foretrukne udførelsesform er boreorganerne en med spånrille forsynet pencilspids 13, og 25 der er seksten gevindomgange 15 pr. 25 mm på akslen 12, en art gevind, hvor den fremadvendende flade er vinkelret på skrueakslen, og den bagudvendende flade danner en vinkel med akslen. Den fremadvendende vinkel eller stigningsvinklen Θ er angivet som vinklen dannet af et plan (angivet med det gene- DK 166709 B1 5 relle henvisningstal 17) , og som er tangent til stigningskrue-linien og et plan (angivet med det generelle henvisningstal 18) , som er vinkelret på det med gevind forsynede skafts 12 akse 21. De fremadvendende og bagudvendende gevindflader er 5 angivet med det generelle henvisningstal 18' henholdsvis 19.

Den bagudvendende gevindvinkel α er her angivet som den vinkel, der dannes af et plan (angivet med det generelle henvisningstal 20), og som strækker sig tangentielt til den bagudvendende gevindflade 19 og et plan 18 vinkelret på akslen 12.

10 Den bagudvendende gevindvinkel α er ved den foretrukne udførelsesform af samme størrelsesorden som skruelinievinklen Θ.

Det vil sige, at planet 17 er parallelt med planet 20. Som vist ved udførelses formen i fig. 1 er den bagudvendende gevindvinkel a omtrent 8°, mens den fremadvendende flade 18' 15 danner en vinkel med normalplanet 18 på omkring 30°. Det vil sige, at de fremadvendende og bagudvendende flader 18' og 19 ikke er parallelle.

Navet 11, som er anbragt ved den bagudvendende eller bageste ende af det med gevind forsynede skaft 12, danner hunpartsen-20 den for sammenføjning med en proportional Luer-type fitting og omfatter en i hovedsagen cylindrisk part 22 og en ringformet flangepart 23. En i hovedsagen cylindrisk sektion 24 er anbragt imellem den cylindriske part 22 og det med gevind forsynede skaft 12. Diametrene af flangeparten 23 og den cylindri-25 ske sektion 24 er i hovedsagen ens og er begge større end diameteren af den cylindriske part 22. Den cylindriske sektion 24 omfatter et par diametralt modstående og indbyrdes parallelle flade flader 25. Flangeparten 23 har ligeledes et par diametralt modstående og indbyrdes parallelle flade flader 26, 30 som er coplanare med de korresponderende flade flader 25. En boring 29 med stor diameter er tildannet i navet li og strækker sig fra enden 30 gennem den cylindriske part 22 og delvis gennem den cylindriske sektion 24. Boringen 29 optager Luerfittingens hanpart. En aksial passage 31 med mindre diameter 35 står i forbindelse med boringen 29 og strækker sig fra boringen 29 fremad gennem næsten hele den med gevind forsynede ak- DK 166709 B1 6 seis længde. Et par sideporte eller åbninger 33 og 34 strækker sig radialt udad fra den aksiale passage 31 nær spidsen 13. Åbningerne 33, 34 er anbragt 270° fra hinanden. Åbningen 33 er tildannet i dalen mellem det fremadvendende eller den første 5 fulde gevindomgang 36 og den anden gevindomgang 37. Åbningen 34 åbner udad i dalen mellem den anden gevindomgang 37 og den tredje gevindomgang 38 og er fortrinsvis forsat 270° efter den første åbning.

Den med spånrille forsynede pencilspids 13 er i det væsentlige 10 konisk med den koniske ydre flade 40 under dannelse af en vinkel Φ med aksen 21 på i hovedsagen 20°. Et par diametralt modstående spånriller 41 og 42 er fræset ned i enden af spidsen 13 ved anvendelse af en kugleformet fræsetap. Denne fræsetap er rettet ind til at rotere om en akse, som er parallel med 15 aksen 21 under fræsningen. Den forreste ende 43 af den første gevindomgang 36 afbrydes ved fræsningen, således at den forreste gevindomgang 36 ender ved en af spånrillerne 42. Ved fræsningen dannes derved skarpe skærekanter 44 og 45 mellem spånrillen 41 og den koniske flade 40 og skarpe skærekanter 46 og 20 47 mellem spånrillen 42 og den koniske flade 40. Grænsen mel lem den forreste gevindomgang 36 og spånrillen 42 danner ligeledes en skarp skærekant ved det generelle henvisningstal 43.

Som vist i fig. 1 bearbejdes spånrillen 42 længere bagud end spånrillen 41. Ved den foretrukne udførelsesform er den samle-25 de aksiale længde af spånrillen 41 målt fra spidsen 48 3,5 mm, mens den samlede aksiale længde af spånrillen 42 målt fra spidsen 48 er 4,0 mm.

En komplet intraossal nålsamling omfatter sammen med den in-traossale nål 10 et korresponderende gribeorgan eller gribe-30 element, såsom håndgrebet 50 (fig. 3 og 4). Håndgrebet 50 omfatter en plastkugleknop 51 med en aksial boring 52. En indsats 53 er på passende måde såsom ved limning fikseret inden i boringen 52. Indsatsen 53 er indrettet til sammenkobling med nålen 10 og har en central åbning 55, som er i hovedsagen cy-35 lindrisk med modstående plane flader 56. Åbningen 55 har en DK 166709 Bl 7 størrelse, som er indrettet til at modtage den komplementære form af navet 11 med dets cylindriske sektion 24 og modstående flade sider 25. Indsatsen 53 omfatter endvidere en stump 57, der strækker sig fremad ind i åbningen 55. Når nålens 10 nav 5 11 er modtaget inden i åbningen 55, trænger stumpen 57 ind i navets 11 boring 29. Stumpen 57 er tilspidset en smule i fremadgående retning, således at den største diameter er ved dens fod 58 og er den samme eller er en smule større end den indre diameter af boringen 29. Når stumpen 57 føres ind i hullet 29, 10 kiler den større diameter af stumpens 57 fod 58 sig fast inden i boringen 29 og former en pæn pasning mellem nålen 10 og håndgrebet 50. Navet 11, boringen 29, åbningen 55 og stumpen 57 er dimensioneret med henblik på at tilvejebringe en indbyrdes tæt forbindelse, som er tilstrækkelig til at medføre, at 15 navet 11 forbliver fast anbragt inden i håndgrebet 50, men kan fjernes under en moderat manuelt udøvet trækkraft.

Der anvises alternative udførelsesformer, hvor gribeorganerne kan være et permanent fastgjort håndgreb eller andre udformninger, som er velegnet til at gribes af en person ved indsæt-20 ning af nålen. Gribeorganet kan også være eller omfatte en type af mekanisk eller elektromekanisk indretning, som udøver den nødvendige vridning og drejning.Den intraossale nålsamling anvendes som følger:

Den intraossale nålsamling 10 fastgøres sikkert til et hånd-25 greb 50. Det foretrukne indgivningssted markeres, og der laves en indskæring i huden ind til knoglebenet. Det foretrukne indgivningssted 64 findes ved først at identificere skinnebenstu-berøsiteten 62 på den ydre overflade af det proksimale skinneben. En imaginær linie trækkes fra skinnebenstuberøsiteten til 30 mediankanten af skinnebenet 61. Denne linie opdeles ensartet 63 og indgivningsstedet 64 er vinkelret og dis talt i forhold til 63. Det foretrukne indgivningssted 64 forøges i afstand fra 63 med tiltagende alder. Ved en nyfødt eller et spædbarn kan denne afstand være så kort som 0,3 til 0,5 cm og forøges 35 til omtrent 2,5 cm ved seksårsalderen. Indsætningen ved nive- DK 166709 B1 8 anet for skinnebenstuberøsiteten eller distalt undgår indsætningen af nålen i vækststedet for skinnebenet. Det distale mediale skinneben er også et velegnet sted.

Med håndgrebet 50 fast anbragt mod operatørens håndflade kan 5 nålen valgfrit rettes mod det ønskede tilgangssted 63 og bringes til berøring med knoglebenet. En frem- og tilbagegående drejningsbevægelse med et svagt tryk får de fire skærekanter 44-47 til at skære sig ind i knoglebenet og muliggøre, at spånrillerne 41 og 42 kan trænge ind til den med gevind for-10 synede sektion af nålen. Under den frem- og tilbagegående drejning fører spånrillerne 41 og 42 benfragmenter ud af hullet. Så snart den første gevindomgang 36 har nået hullet 60, kræves der ikke yderligere tryk. Operatøren skruer på simpel måde nålen i retning med uret ind i knoglemarven til den øn-15 skede dybde. Patientens størrelse vil selvfølgelig afgøre, hvor langt nålen skal skrues ind. Mens nålen føres frem ved drejningen, vil udformningen af gevindet 15 lede benmarven ud og væk fra åbningerne 33 og 34. Væske injiceret gennem nålen 10 kan derefter trænge ud gennem åbningerne 33 og 34 uden at 20 være hindret af benmarv eller andet væv, som ellers ofte tilstopper konventionelle intraossale nåle.

Når nålen 10 har nået til den ønskede position, kan håndgrebet 50 frigøres fra nålen 10 ved en svag manuel påført trækkraft derimellem. Væske injiceret gennem nålen 10 kan derefter træn-25 ge ud gennem åbningerne 33 og 34 uden at være hindret af ben-marv eller andet væv, som ellers ofte tilstopper konventionelle intraossale nåle. Den korrekte medicinindgivningsmekanisme såsom en kanyle eller I.V. rør kan derefter fastgøres via Luer-fittingen. Efter at patienten har nået en stabil til-30 stand, hvor der kan søges adgang igennem vener, kan nålen 10 fjernes ved at frigøre I.V. røret eller kanylen fra nålen 10 og ved at igen fastgøre håndgrebet 50 dertil. Nålen kan derefter bakkes ud ved at dreje nålen 10 i retning mod uret.

Claims (6)

1. Intraossal nål (10) omfattende et med gevind forsynet skaft (12) med en første og en anden modstående ende samt en indre 5 væskepassage (31), der strækker sig imellem enderne og udmunder i umiddelbar nærhed af den anden ende via mindst én åbning (33) , og ud fra hvilken anden ende der strækker sig boreorganer (13) med i hovedsagen konisk tilspidsede skærekanter, kendetegnet ved, at boreorganerne (13) er stift 10 forbundet med skaftets anden ende, og at den mindst ene åbning (33) er tildannet i dalen mellem to hosliggende gevindomgange på skaftet (12).

2. Intraossal nål ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en første åbning (33) er tildannet i dalen mellem den før- 15 ste og den anden gevindomgang på skaftet, og at en anden åbning (34) er tildannet i dalen mellem den anden og den tredje gevindomgang på skaftet forsat 270° fra den første åbning (33) .

3. Intraossal nål ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet 20 ved, at boreorganerne er massive og har mindst to skærekanter, hvoraf den mindst ene skærekant er indrettet til skæring ved drejning af skaftet i den ene retning omkring skaftets akse, og den mindst anden skærekant er indrettet til skæring ved drejning af skaftet i den anden retning omkring aksen.

4. Intraossal nål ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at parret af konkave fordybninger tilvejebringer fire skærekanter, hvor de to af de fire skærekanter er indrettet til skæring ved drejning af skaftet i en retning om aksen, og de to andre af de fire skærekanter er 30 indrettet til skæring ved drejning af skaftet i den modsatte retning. 1 Intraossal nål ifølge et eller flere af kravene 1 -4, kendetegnet ved, at boreorganerne (13) har konkave DK 166709 B1 10 indskæringer (42, 44), som afgrænser i det mindste to skære-kanter (43) .

6. Intraossal nålsamling ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at en af boreorganets skæ- 5 rekanter (43) afbryder den forreste gevindomgang.

7. Intraossal nålsamling ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at hver af gevindomgangene har en spirallinievinkel (0) og en bagudvendende vinkel (a) , og at den bagudvendende gevindvinkel (a) og spiral- 10 linievinklen (0) er i det væsentlige ens. V