DK165797B - Fremgangsmaade til nedramning af pael og rammehoved til fiksering af hammermekanisme i forhold til en pael - Google Patents

Description

i

DK 165797 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til nedramning af en pæl og et rammehoved til fiksering af en hammermekanisme i forhold til en pæl, som skal nedrammes med hammermekanismen.

Nedramning af pæle er en gammelkendt teknik til etablering af man-5 ge forskellige former for fundamenter i jord. Pælene fremstilles i dag hyppigt af beton, hvilket kan ske under industrielle betingelser på en fabrik, og der rådes i dag over meget effektivt maskinel til selve ned-ramningsprocessen, således at arbejdet på stedet kan udføres hurtigt og effektivt. Moderne rammemaskiner har en hammermekanisme, kaldet ramsla-10 get, og en gi ideføring, kaldet mægleren, som opstilles i nedramningsret-ningen, for eksempel vertikalt eller næsten vertikalt for nedramningen.

En moderne og meget hensigtsmæssig hammermekanisme omfatter en aflang enhed, som stilles oven på pælen og i forlængelse af pælens akse, og hvilken enhed ved hydraulisk tilført kraft kaster et indvendigt lod opad 15 og lader det falde ned for at udføre hamringen. Hammermekanismen følger pælen med ned under ramningen, således at loddets faldhøjde og frekvens ikke behøver at afhænge af pælens aktuelle nedramningsdybde.

Ved ikke alt for krævende opgaver kan rammehovedet arbejde direkte mod pæleoversiden, mens der ved mere krævende opgaver, navnlig ved stør-20 re pæle, imellem rammemekanismen og pæleoversiden indskydes et mellemlæg eller slagstykke af et stødabsorberende materiale, såsom træ eller formstof. Ved ramning med høje belastninger kan det ikke undgås, at slagstykket deformeres voldsomt, og der er fare for, at slagstykket knuses fuldstændigt, så det ikke længere kan udøve den tilsigtede funktion. For 25 at holde slagstykket på plads, også under høje belastninger, anvendes der ifølge en kendt teknik et rammehoved i form som et omvendt bæger, der passer forholdvis snævert ned over toppen af pælen. Slagstykket lægges mellem pæletoppen og rammehovedet og omsluttes derved af bægeret, så det stort set holdes inden for pæletoppens areal, også under deformatio-30 nen ved hammerslagene. Der vil ved denne teknik være en tendens til, at slagstykket smedes fra midten af pæleoversiden og ud over kanterne, hvilket medfører store påvirkninger af pæletoppens kantområder. Disse påvirkninger kan medføre knusninger og afsprængninger og kan pga. deres udadgående retninger navnlig medføre flækning eller opspaltning af pæle-35 toppen.

Ved ramning af store pæle, og navnlig ved ramning af pæle fremstillet af materiale af nogen skørhed, såsom beton, må slagskader på toppen anses for uundgåelige med den kendte teknik. Disse slagskader

DK 165797 B

2 skæmmer pælens udseende, omend pælene normalt kan rammes så skånsomt, at skaderne ikke vil få betydning for pælens bæreevne eller styrke iøvrigt. Nedramning af betonpæle anvendes derfor i dag ikke særlig hyppigt på steder, hvor pæletoppen kommer til at stå synlig, og hvis den alligevel 5 anvendes i sådanne tilfælde, regnes der med behov for efterreparation af pæletoppen. .......

En anden ulempe ved ramning af pæle er, at der er grænser for, hvor nøjagtigt pælene kan placeres, så der må accepteres såvel forskydninger som vinkelafvigelser af pælene. Ved pæle med langsgående kanter, 10 for eksempel rektangulære pæle, må der også regnes med risiko for drejning af pælen under nedramningen.

Risikoen for forskydninger eller vinkel fejl eller drejninger gør endvidere, at nedrammede pæle vanskeligt kan anvendes til master, som skal stå meget nøjagtigt. Skulle de anvendes hertil, ville det være nød-15 vendigt at have en form for justerings- eller opretningsmulighed ved mastens fastgøring, hvilket medfører en yderligere komplikation. Den enkleste måde, hvorpå der kan monteres en mast på justerbar måde, er ved at udføre pælen med opragende fikseringselementer, såsom bolte, hvorved masten kan fastskrues justerbart. Imidlertid· er det meget vanskeligt at 20 nedramme en pæl, hvis der fra oversiden rager bolte op. Der er udmiddelbar risiko for beskadigelse, såsom deformation, af boltene. Forsøg med at indrette udsparinger i hammerhoved og slagstykke til opragende elementer såsom bolte har ikke været tilfredsstillende af forskellige grunde. En vigtig grund er, at slagstykket under ramningen bliver voldsomt 25 deformeret eller udtværet og det i en sådan grad, at slagstykket ofte må fornys mellem hver pæleramning. Det hjælper derfor ikke at indrette udsparinger i slagstykket, da dette normalt tværes fuldstændigt ud og derved i praksis bliver smedet fast omkring boltene, således at rammehovedet efter ramningen sidder fast på pælen. Det skal her bemærkes, at ram-30 mehovedet normalt har en ret enkel facon, for eksempel med en plan slagflade og med sider, der passer om pæletoppen, idet der ved mere sofistikerede faconer vil være betydelig risiko for, at rammehovedet revner eller slås i stykker under ramningen.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes en fremgangsmåde som angivet i 35 patentkrav 1. Det opnås herved, at pæle af forholdsvis skøre materialer såsom beton kan nedrammes, uden at der opstår skader på pælens overkanter.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes endvidere en fremgangsmåde til

DK 165797 B

3 nedramning af en pæl med stykkevis plane sideflader og langsgående sidekanter som angivet i patentkrav 2. Herved opnås, at en sådan pæl kan nedrammes uden beskadigelser af sidekanterne, selv i tilfælde hvor pælematerialet er forholdsvis skørt.

5 Ifølge opfindelsen tilvejebringes et rammehoved til fiksering af en hammermekanisme i forhold til en pæl som angivet i patentkrav 3. Herved opnås, at en pæl kan nedrammes uden skader under anvendelser af et forholdsvis enkelt og billigt slagstykke.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes et rammehoved til nedramning af 10 en pæl med stykkevis plane sideflader og langsgående kanter som angivet i patentkrav 5. Herved opnås, at en sådan pæl kan nedrammes uden fare for beskadigelser af sidekanterne.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes et rammehoved til anvendelse på en pæl med elementer, der rager op fra oversiden som angivet i patent-15 krav 6. Herved opnås, at den sådan pæl kan nedrammes uden fare for beskadigelse af de opragende elementer, og uden at der bliver problemer med at løsgøre rammehovedet fra pæletoppen efter nedramningen.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes endvidere et rammehoved som angivet i patentkrav 7. Herved opnås, at en pæl, for eksempel med firkan-20 tet tværsnit, kan stilles i forskellige vinkel orienteringer omkring sin vertikale akse og nedrammes under kontrol af orienteringen. Dette er hensigtsmæssigt ved meget strenge krav til pæleorienteringen såsom det forekommer ved fundamenter til master, der skal stå i en helt bestemt o-rientering, og hvor det sted, hvor rammemaskinen opstilles, ikke kan 25 vælges uhindret. Dette rammehoved er særlig hensigtsmæssigt ved skinnekørende rammemaskiner, som kan arbejde fra deres position på sporet.

Ifølge en hensigtsmæssig udførelsesform er rammehovedet fremstillet af stål med lav hårdhed og lav styrke. Det er ved praktiske forsøg overraskende konstateret, at rammehoveder af et sådant materiale i prak-30 sis holder bedre end rammehoveder af højstyrkestål, som har tendens til at revne under hamringen. Årsagen anses ikke for fuldt klarlagt, men antages at stå i forbindelse med, at lavstyrkestålet er forholdsvis svingningsdødt.

I det følgende beskrives opfindelsen nærmere under henvisning til 35 foretrukne udførelsesformer vist på tegningen, hvor fig. 1 viser et vertikalt snit gennem en pæletop med et rammehoved ifølge den kendte teknik,

DK 165797 B

4 fig. 2 viser et horisontalt snit gennem en pæletop og det underste af et rammehoved ifølge den kendte teknik, fig. 3 viser et vertikalt snit gennem et rammehoved ifølge opfindelsen i position over en pæletop, 5 fig. 4 viser et horisontalt snit gennem en pæletop med elementer af et rammehoved ifølge opfindelsen, fig. 5 viser et sidebillede af et rammehoved ifølge en anden udførelsesform af opfindelsen, fig. 6 viser et sidebillede svarende til fig. 5, men i en retning 10 vinkelret herpå, fig. 7 viser et horisontalt snit gennem den øverste del af et rammehoved ifølge opfindelsen, og fig. 8 viser et horisontalt snit svarende til fig. 7 men længere nede.

15

Indledningsvis skal der redegøres for princippet i kendte rammehoveder, idet der her henvises til fig. 1 og 2. Rammehovedet 106 vises her omkring en rektangulær pæl, og det ses, at rammehovedet har form som en kasse med en bund eller hammerflade 107 liggende hen over pælen og med 20 sideflader 108, der går ned omkring pælesiderne til fiksering af pælen.

Mellem hammerfladen 107 og pælens overside 101 er der indlagt et sædvanligt slagstykke eller mellemlæg 100. Omend det ikke fremgår af fig. 1, dimensioneres mellemlægget 100 praktisk, så det kan hamres på plads i hammerhovedet 106 og kan sidde fast heri uden at falde ud, mens pæl og 25 hammerhoved hejses i stilling og bringes sammen. Med et sådant rammehoved kan pælen hurtigt og effektivt nedrammes, men det viser sig i praksis, at der ved pæle af materiale af nogen skørhed, såsom beton, forekommer skader på pælens overkant 103 og på pælens langsgående kanter 104. Disse skader er meget uheldige set fra et kosmetisk synspunkt og 30 kan danne opad åbne revner, der udendørs kan medføre problemer, idet vand kan sive ned og frostsprænge fundamentet.

I det følgende gennemgås udføre!sesformer for opfindelsen under henvisning til fig. 3 og de følgende figurer.

Fig. 3 viser et vertikalt snitbillede af et rammehoved 110 ifølge 35 en udførelsesform af opfindelsen og i position over en pæl 2, som har opragende elementer 105, der for eksempel kan være indstøbte bolte. Dette rammehoved har en bundplade 125, og der er imellem bundpladen 125 og pæleoversiden 101 indlagt et slagstykke 100, for eksempel af træ, for-

DK 165797B

5 trinsvis eg, eller kunststof, fortrinsvis nylon. Ifølge opfindelsen har bundpladen en nedadrettet krave 126, der omslutter slagstykket 100. Denne krave tjener ikke blot til fastholdelse af mellemlægget i dettes ude-formerede tilstand, men tjener også til at holde slagstykket 100 inden 5 for sine grænser, selv når slagstykket bliver voldsomt deformeret. Herved opnås, at pælen kun påvirkes af rammeimpulserne i det centrale område af oversiden 101, men ikke nær overkanterne 103. Forsøg har vist, at pælen herved kan nedrammes, uden at overkanterne bliver beskadiget, når blot slagstykket vælges af passende tykkelse, og kravens højde afpasses 10 hertil, for eksempel som omkring det halve af slagstykkets tykkelse.

Kraven kan være formet efter enhver lukket eller stort set lukket kontur, men er fortrinsvis rektangulær eller cirkulær.

Bundpladen 125 har endvidere udsparinger 127, som giver fri plads omkring boltene 105. Hammermekanismen virker på anslagspladen 121, som 15 er monteret fast oven på det horisontale topstykke 120, og som overfører slagimpulsen til bundpladen 125 gennem kroppen 122, der er udformet som et cylindrisk rør.

I det følgende forklares en anden praktisk udførelsesform for rammehovedet ifølge opfindelsen under henvisning til fig. 4, 5, 6, 7 og 8.

20 De dele, der findes på rammehovedet i fig. 3, og som går igen i denne udførelsesform, er betegnet med de samme henvisningstal.

Dette rammehoved er, som det tydeligt fremgår af fig. 5 og 6, forsynet med styrebjælker 128, der udgår fra rammehovedets krop 122, er af-stivet, idet de er svejset fast til bundpladen 125, og går ned omkring 25 pælen, som fastholdes af kontaktstykkerne 129, som det tydeligt ses i fig. 4. Disse sidestyr fastholder således pælen, så den hverken kan forskydes til siden eller rotere omkring længdeaksen, og de gør det ved at virke mod kontaktflader på pælesiderne 102, som ligger i afstand fra pælens sidekanter og i afstand fra pælens overkanter. Praktiske forsøg har 30 vist særdeles gode resultater med denne konstruktion, idet alle beskadigelser af pælekanterne og af pælen i det hele taget kan undgås under nedramningen. Kontaktstykkerne 129 er fastgjort til styrebjælkerne 128 ved hjælp af simple bolte 130, således at kontaktstykkerne kan aftages og for eksempel erstattes med kontaktstykker i andre dimensioner, så 35 styret kan tilpasses til forskellige pæledimensioner.

Rammehovedet er i denne udførelsesform udført i to parter, nemlig en fast part 111 (se fig. 6) og en part 112, som kan drejes omkring den vertikale, centrale akse. Den faste part 111 monteres fast i forhold til

DK 165797 B

6 hammermekanismen (ikke vist) ved passende fastgøring af en udragende krave 113. Den faste part fortsætter fra kraven 113 ned i en cylindrisk kropdel 116, hvortil der forneden sidder monteret en bæreplade 114. Hele den faste part er udført, så den kan deles i et plan, der indeholder 5 længdeaksen for at lette montering og afmontering, og de to parter sammenholdes ved lasker 115. Den roterbare part 112 føres ved gi ideringe 119 og understøttes af bærepladen 114. Som nævnt i forbindelse med udførelsesformen i fig. 3 omfatter den roterbare part også her et topstykke 120 med en anslagsplade 121, hvorpå hammeren virker. Topstykket er svej-10 set fast til den cylindriske kropdel 122.

Lige under topstykket 120 sidder der et antal radialt udragende finner 124 (se fig. 7), og under finnerne sidder der en horisontal bæreflange 123, hvormed den roterbare part er afstøttet på bærepladen 114. Finnerne, som er svejset fast til topstykket 120 og til bæreflangen 123, 15 tjener dels til at afstive disse dele og dels til fiksering af den roterbare parts rotationsorientering i forhold til den faste part 111. Som vist i fig. 7 afgrænser otte finner mellem sig syv spor med lige store mellemrum, her med en deling på 15° mellem dem. I den faste part er der indrettet to bøsninger 117 med en indbyrdes stillingsafstand på 22,5°. I 20 disse bøsninger kan der valgfrit indsættes og fastgøres en styrebolt 118 med konisk spids, som passer i mellemrummet mellem finnerne. Som det fremgår af fig. 7, kan den drejelige part således ved brug af de to bøsninger 117 skiftevis drejes og fikseres i ialt fjorten stillinger med intervaller på hver 7,5°, ialt over et vinkelområde på 105°. Yderligere 25 drejningsmulighed kan naturligvis opriås ved at løfte rammehovedet fra pælen og dreje den roterbare del 90° i forhold til pæletoppen og nedsætte den igen. Arrangementet har i praksis vist sig at kunne tåle rammepåvirkningerne udmærket, hvilket antages at kunne forklares med den mulighed, der ligger i systemet, for længdeforskydning af den roterbare part 30 i forhold til den faste part, således at slagimpulsen ikke bliver overført på styrebolten 118 eller på finnerne.

Rammehovedet er hensigtsmæssigt fremstillet af stål af lav hårdhed og fortrinsvis af stål type 37-2 ifølge DIN 17100 eller ISO 630.

Claims (9)

1. Fremgangsmåde til nedramning af en pæl, hvor pælen har en o-verside, der står omtrent vinkelret på dens længdeakse, og sideflader, 5 der forløber omtrent vinkelret herpå, og hvor en hammermekanisme holdes fast i forhold til pælens længdeakse og driver pælen ned ved hamring mod et mel!emlæg eller slagstykke, der ligger an mod pæleoversiden, KENDETEGNET ved, at slagstykket holdes afgrænset inden for et delområde af pæleoversiden, som ikke når ud til kanterne af pæleoversiden, på en så-10 dan måde, at slagstykket i hovedsagen ikke kan blive presset ud under rammepåvirkningen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1 og til nedramning af en pæl med stykkevis plane sideflader og med langsgående sidekanter, KENDETEGNET 15 ved, AT pælen fastholdes i forhold til hammermekanismen ved fastholdelse mod afgrænsede områder på sidefladerne, som ikke går ud til hverken side- eller overkanter, mens zonerne nær disse kanter holdes frie.

3. Rammehoved til fiksering af hammermekanisme i forhold til en 20 pæl, som skal nedrammes ved rammemekanismen, hvilket rammehoved har en underside beregnet til at overføre slagimpulsen til et mellemlæg eller slagstykke, som overfører impulsen videre til pælens overside, KENDETEGNET ved, AT rammehovedets underside har en fremspringende krave til at omslutte slagstykket, så det holdes inden for et afgrænset område, der 25 ikke når ud til kanten af pælens overside.

4. Rammehoved ifølge krav 3, KENDETEGNET ved, AT fikseringen af rammemekanismen i forhold til pælen sker ved holdeflader, som ligger an mod pælens sideflader eller sideflade i kontaktarealer, som ikke når op 30 til pælens overkant.

5. Rammehoved ifølge krav 4 og til anvendelse på en pæl, som har stykkevis plane sideflader og langsgående kanter, KENDETEGNET ved, AT styrefladerne er udformet til at ligge an mod pælens sideflader i kon- 35 taktarealer, som ikke når ud til de langsgående kanter.

6. Rammehoved ifølge krav 3-5 og til anvendelse på en pæl, som har elementer, der rager op over oversiden, KENDETEGNET ved, AT rammeho- DK 165797B 8 vedet har udsparinger i undersiden til at give fri plads omkring de op-ragende elementer, og AT den fremspringende krave er udformet til at holde slagstykket fri af de opragende elementer.

7. Rammehoved ifølge krav 5 eller 6 og til fastholdelse og ned- ramning af pælen i valgbare rotationsstillinger omkring pælens længdeakse, KENDETEGNET ved, AT rammehovedet er opdelt i to parter, som er indbyrdes roterbare omkring en akse gennem midten af undersiden og vinkelret herpå, og som er indbyrdes rotationsmæssigt fikserbare ved, at den 10 ene part er forsynet med en udtagelig og indsætbar styrebolt, der passer ind i et blandt et antal af langsgående spor i den anden part, så bolten og sporet tilsammen kan etablere en rotationsmæssig fiksering med mulighed for forskydning i aksialretningen.

8. Rammehoved ifølge krav 7, KENDETEGNET ved, AT det er udført med syv spor med delingsintervaller omkring længdeaksen på 15° og med to placeringsmuligheder i den faste del for styretappen med et delingsinterval på 22,5° omkring længdeaksen, så der opnås fjorten orienterings-muligheder med intervaller på 7,5°. 20

9. Rammehoved ifølge krav 3-8, KENDETEGNET ved, AT det er frem stillet af stål med lav hårdhed og lavt kul stofindhold, såsom stål type 37-2 ifølge DIN-norm 17100 eller ISO-norm 630. 25 30