DK165643B

DK165643B - Sneslynge

Info

Publication number: DK165643B
Application number: DK434886A
Authority: DK
Inventors: Richard A Thorud; Iii Donald M White
Original assignee: Toro Co
Priority date: 1985-09-12
Filing date: 1986-09-11
Publication date: 1992-12-28
Also published as: FI863665A0; EP0214923B1; KR950013369B1; FI863665A; NO863628D0; JPS6263708A; DK434886A; US4694594A; EP0214923A2; ATE58767T1; CA1254239A; FI84640C; EP0214923A3; NO863628L; JPH0781251B2; FI84640B; DK165643C; DE3675857D1; KR870003276A; DE214923T1

Description

DK 165643 B

Den foreliggende opfindelse angår en sneslynge af den i krav 1's indledning angivne art. En sådan sneslynge kendes fra US-A-4.477.989.

%

Der skelnes generelt mellem ettrins-og totrinssneslynger. En ettrins sneslynge kendes eksem-5 pelvis fra US-A-3.359.661. En sådan sneslynge omfatter et hus, som er i det væsentlige åbent fortil og har to adskilte sidevægge, der forbindes indbyrdes af en bagvæg, som forneden er hvælvet. Et sneslyngende skovlhjul er lejret roterbart mellem de to sidevægge foran bagvæggens nederste del. Skovlhjulet har to radialt udstående skovle, som er bøjelige og tjener til at opsamle og bortslynge sne. Den øverste del af bagvæggen i huset har et antal på tværs ad-10 skilte sneafbøjende finner.

Når skovlhjulet roterer, samler skovlene sne op og fører den mod bagvæggens hvælvede ne- ♦ derste del. Når skovlene divergerer fra den hvælvede del i det tangentpunkt, hvor bagvæggens øverste del begynder, medfører centrifugalkræfteme, at sneen frigøres fra skovlene og slynges 15 opad og udad i det væsentlige langs den øverste del af bagvæggen. I afhængighed af finnernes orientering slynges sneen enten forud eller til en af siderne.

Betegnelsen ettrins benyttes, fordi der kun er tale om et motordrevet værktøj, nemlig skovlhjulet, som både opsamler og udslynger sneen. I modsætning hertil har totrins sneslynger to ad-20 skilte organer til konsekutiv håndtering af sneen. Også en totrins sneslynge, såsom eksempelvis type 521 fra The Toro Company, Minneapolis, Minnesota, har et fortil åbent hus. I dette er imidlertid ikke lejret et skovlhjul, men en snegl. Sneglen har i det væsentlige modstående venstre og højre, skrueformede vinger, som opsamler sneen og fører den ind mod husets midte.

Midt i bagvæggen findes en åbning ind til et bagvedliggende kammer. Dette kammer 25 indeholder et andet motordrevet element, nemlig en hurtigtroterende blæser, som overtager den af sneglen opsamlede sne og slynger den lodret op gennem en skorsten. Ved toppen af skorstenen findes et drejeligt udløb, som kan rettes fremad eller til en af siderne efter behov.

Begge typer af sneslynger har deres særlige fordele og ulemper. Ettrins sneslyngen er generelt 30 lettere og billigere end totrins, men de kan ikke slynge sneen så langt eller styre udslyngningsretningen så godt som totrins sneslynger. Selv om det ved totrins sneslynger er muligt at rette den udslyngede sne mod et ganske bestemt område takket være det indstillelige udløb, giver totrins sneslyngen større risiko for tilstopning, fordi sneens passage ikke er uhindret. Først opsamles sneen og bevæges indad af sneglen.-derefter bevæges sneen bagud til blæserkam-35 meret, op gennem skorstenen og til sidst til højre, fremad eller til venstre, afhængigt af udløbets stilling. Behovet for to adskilte, sneen berørende og bevægende elementer, altså sneglen og blæseren, medfører også, at pris og kompleksitet er større ved totrinssneslyngen.

DK 165643 B

2

Man har forsøgt at udvikle en mellemting eller krydsning mellem en ettrins og en totrins sneslynge. I en sådan, jf. det tidligere anførte US-A-4.477.989 eller US-A-4.322.896, benyttes kun et-enkelt, roterbart skovlhjul. Dette er imidlertid forsynet med modstående sneglevinger, som leder sne til et centralt område, der roterer på samme aksel som vingerne. Det centrale 5 område, som ganske enkelt er et fladt og forholdsvis kort skovlhjul, overtager den inadførte sne og slynger den lodret op gennem en skorsten med et indstilleligt udløb. Denne sneslynge frem-byder angiveligt en af totrins sneslyngers fordele, mere nøjagtig styring af udslygningsretningen, men har altså som ettrins sneslynger kun et motordrevet element.

10 Der er imidlertid risiko for, at sneglesektionerne "overfodrer" skovlhjulsektionen. Ved normal fremføringshastighed leder sneglene altså mere sne til skovlhjulet, end dette kan fjerne fra huset ved at slynge det op gennem skorstenen. Dette medfører, at skovlhjulet tilstoppes. Snegle- 9 nes store, af skovlhjulet bestemte omdrejningshastighed samt deres forholdsvis store længde medfører også, at sne i betydelige mængder kastes radialt opad af sneglen i stedet for at blive 15 ført ind til skovlhjulet. I så fald tilstoppes skovlhjulet næppe, men al sneen fjernes heller ikke af sneslyngen, medmindre denne fremføres med meget lav hastighed.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at anvise en sneslynge med kun ét motordrevet værktøj, men med en totrins sneslynges fordele.

20

Dette opnås ifølge opfindelsen ved den i krav 1 anviste udformning.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor 25 fig. 1 viser en sneslynge ifølge opfindelsen i perspektiv og skråt forfra, fig. 2 en del af sneslyngen set forfra, fig, 3 et snit langs linien 3-3 i fig. 2, fig. 4 sneslyngen set fra siden og delvis gennemskåret, fig. 5 i perspektiv sneslyngens skovlhjul, 30 fig. 6 et snit langs linien 6-6 i fig. 5, fig. 7 et plant emne til fremstilling af en af skovlhjulets skovle, fig. 8 anskueliggør skovlhjulets geometri, fig. 9 et vandret snit gennem en del af sneslyngens indstillelige udløb, og fig. 10 i større målestoksforhold et snit gennem udløbets stillemekanisme.

Den i fig. 1 viste sneslynge 2 modsvarer kendte ettrins sneslynger, såsom eksempelvis Toro "S-200" eller Toro "S-620" derved, at den er forsynet med ét motordrevet værktøj, nemlig et skovlhjul 30. Samtidig har sneslyngen 2 det til fælles med kendte totrins sneslynger, såsom 35

DK 165643B

3 eksempelvis Toro "521", at den er forsynet med et drejeligt udløb 80 til nøjagtig retningsbestemmelse af den udslyngede sne. Det for den viste sneslynge 2 væsentlige er også i denne sammenhæng udformningen af skovlhjulet 30.

5 Sneslyngen 2 omfatter et hus 4, der understøttes af to kørehjul 6, af hvilke kun hjulet i venstre side ses i fig. 1. Til bagsiden er huset er fastgjort et U-formet håndtag 8, der strækker sig opad og ender i en passende gribehøjde over jorden. Med håndtaget 8 kan en operatør manøvrere sneslyngen og skubbe den fremad, samtidig med at også skovlhjulets 30 rotation vil medføre en fremdrift. En forbrændingsmotor 10, eller en anden passende energikilde er anbragt i huset 10 4 for at drive skovlhjulet 30, jf. fig. 4, hvor en aftagelig motorhjeim 11 er fjernet for overskuelighedens skyld. Motorhjelmen 11 er forsynet med ventilationsåbningen 12.

#

Huset 4 omfatter (se fig. 1-3) en åben frontdel 14, i hvilken skovlhjulet 30 er lejret for kontakt med sneen. Frontdelen 14 har to sidevægge 16 og en bagvæg 18. Bagvæggen 18 har en 15 nedre hvælvet del 19, som er halvcylinderformet, og en fra denne udgående øvre del 20. Den øvre del 20 strækker sig opad og fremad, foretrukket langs en tangentflade til den cylinder, som beskrives ved skovlhjulets 30 rotation, til en øvre kant 31, som i det væsentlige modsvarer oversiden af frontdelen 14 på huset 4.

20 På midten af den øvre del 20 findes et omvendt tragtformet samlekammer 22, gennem hvilket den af skovlhjulet 30 opsamlede sne slynges opad. Samlekammeret 22 begrænses af en bagvæg 23, to trekantede sidevægge 24, hvis bredde vokser opad og en i det væsentlige cirkulær øvre krave eller ring 25, med hvilken bagvæggen 23 og sidevæggene 24 er forenet (fig. 2 og 3).

Kraven 25 udgør den øverste begrænsning af samlekammeret 22 og ligger i en åbning 26 i hu-25 sets 4 motorhjelm 11 umiddelbart bag frontdeiens 14 øvre kant 21. Som det fremgår af fig. 2, er kammeret 22 bredest forneden. Kammeret 22 er endvidere åbent fortil, og dets nederste kant 27 ligger i det væsentlige ved overgangen mellem bagvæggens 18 nedre og øvre dele 19 henholdsvis 20. Formålet med samlekammeret 22 vil blive nærmere beskrevet senere.

30 Skovlhjulet 30 omfatter to udadrettede skovle 32, der er forsat 180° indbyrdes på hjulet. De to skovle, som fortrinsvis er identiske, omfatter en forholdsvis lang, central sneslyngende sektion 34 omgivet på begge sider af en forholdsvis kort endesektion 36, der virker som en snegl. Den centrale sektion 34 er i det væsentlige konkav, dvs. den buer fremad i skovlhjulets 30 omløbsretning fra midtpunktet mod hver side (pile A i fig. 2). Fra midten udad vil sne derfor blive 35 slynget bort fra den centrale sektions 34 overflade under gradvist voksende vinkel indad. Dette er vist i fig. 2, ved pile 3, som repræsenterer den resulterende kraft på en snepartikel det pågældende sted. Den anviste udformning medfører, at sne, når skovlhjulet arbejder, vil blive slynget op i en strøm, hvis bredde aftager opad.

4

DK 165643 B

Hver skovl 32 har som nævnt to endesektioner 36. Disse endesektioners primære funktion er ikke at slynge sne opad sådan som den centrale sektion 34, men at føre sne, som ligger uden for den centrale sektion 34, ind til denne. Hver endesektion 36 omfatter en hundeørelignende del, som strækker sig fremad fra hver side af den centrale sektion 34, og som synes at skråne 5 lidt indad betragtet direkte over en kant. I realiteten omfatter hver endesektion 36 en forholds* vis lille del af en hel omdrejning på en indadrettet skrue- eller spiralsnegl med forholdsvis lille stigning (X, fig. 8) i sammenligning med skovlens 32 længde. Fig. 8 viser skovlens form, såfremt spiralerne havde fortsat langs skovlhjulets omkreds. Endesektionerne 36 fortsætter imidlertid ikke på denne måde, men er sammenhængende med den nærliggende side af den cen-10 trale sektion 34 for jævnt at føre sne til denne.

Selv om endesektionerne 36 er omtalt som væsentligt forskellige fra den centrale sektion 34, kan den aksialt inderste del af hver endesektion 36 betragtes som en overgangszone, hvori endesektionens form udjævnes for at modsvare formen på den centrale sektion 34. I den ud-15 strækning en sådan overgangszone eksisterer, vil den blive betragtet som en del af endesektionen.

I praksis har det vist sig hensigtsmæssigt, at den konkave centrale sektion 34 strækker sig over mellem 50% og 75% af skovlhjulets længde. Såvel den centrale sektion 34 som de to endesek-20 tioner 36 er i det væsentlige ens i perifer udstrækning. Skovlen 32 i fig. 1 strækker sig omtrent 180° over skovlhjulets 30 periferi med den centrale sektion 34 strækkende sig over groft set 90°, dvs. fra 0° til 90° af skovlhjulets periferi, medens endesektionerne 36 strækker sig over de resterende 90°, dvs. fra 90° til 180°. Brugen af to skovle 32 strækkende sig over 180° er midlertid ikke kritisk. Der kunne i stedet være anvendt tre skovle, hver strækkende sig over 120°.

25 I så fald ville den centrale sektion og endesektionerne kun strække sig over ca. 60°.

Hver skovl 32 er foretrukket fremstillet af et enkeit legeme af bøjeligt materiale, såsom fiberforstærket gummi, jf. fig. 7. Dette legeme bibringes den på tegningen viste form og fastholdes i denne på en central aksel 38 ved hjælp af støttelegemer 40og 42 af metal.

30

Det centrale støttelegeme 40 omfatter en halvcylindrisk navdel 44 med to i det væsentlige radialt forløbende flader eller flanger 46 på hver side, hvilke flanger 46 er konkavt krummet for at definere den centrale sektions 34 form. Som det fremgåraf fig. 2, 5 og 6, benyttes to identiske centrale støttelegemer 40 med deres navdel 44 påsat fra modstående sider af akslen 38 og 35 fastgjort til denne ved hjælp af forbindelsesbolte 48. De centrale støttelegemer 40 anbringes således, at flangerne 46, der strækker sig ud til en given side af akslen 38, har modsvarende konkav form, og et smalt gab vil forekomme mellem de to flanger. Skovlen 32 kan indføres i dette gab og fastgøres ved hjælp af eksempelvis bolte 50, der føres gennem huller i flangerne 5

DK 165643 B

46 og skovlen. Således fastholdt vil skovlens bøjelige materiale indtage den ønskede konkave form. Det har vist sig, at tilfredsstillende fjedring opnås, når støttelegemernes 40 navdel 44 har en længde på 0,35 m af en skovllængde på ca. 0,45 m. Den centrale sektion 34 strækker sig i såfald over omkring 75% midt på skovlen.

5

Trods brugen af de centrale støttelegemer 40 ville endesektioneme 36 være frit bevægelige, hvis de ikke blev fastholdt af endestøttelegemer 42. Som det særligt fremgår af fig.5, omfatter hvert endestøttelegeme et cirkulært nav 54 med to i det væsentlige radialt udstående ører 56 og 58. Begge ører skråner i forhold til navaksen for at bibringe endesektionen 36 den ønskede 10 snegleform. Endesektionen 36 er fastgjort med skruebolte 60 til støttelegemets 42 ører 56 eller 58. Brugen af støttelegemerne 40 og 42 til at fastholde det bøjelige gummimateriale, hvoraf skovlen 32 er fremstillet, giver dels en økonomisk gunstig fremstilling af skovlhjulet, dels mulighed for let at udskifte skovlene efter behov.

15 Hver skovl 32 er foretrukket fremstillet med en forformning, således at den centrale sektion 34 vil udvise en lille fremadrettet vinkel, når den anbringes mellem støttelegemerne 40. Dette betyder, at den centrale sektion 34 skråner fremad i skovlhjulets 30 omdrejningsretning, jf. vinklen Of i fig. 6. Denne vinkel er foretrukket midt på den centrale sektion 5°-20° og aftager gradvis mod 0° til siderne for midtpunktet. Dette letter overgangen mellem den centrale sektion 20 34 og endesektioneme 36, som foretrukket ligger langs en radial linie. I modsætning til det tidligere nævnte kan den centrale sektion 34 ligge langs en ret radial linie. Dette kan afstedkommes ved ringe ændring af den forformede gummiskovls kontur inden fastgørelse til støttelegemerne 40, således at den ikke deformeres fra den rene radiale linie, når den bibringes den konkave form. Selv om den centrale sektion 34 ikke er fremadrettet, udviser skovlhjulet 30 25 bedre ydelse end hidtil kendte skovlhjul, men et skovlhjul 30 med nogen fremadretning er bedre.

Forsøg har også vist, at skovlmaterialet har betydning. Da skovlen 32 er konkav på den centrale, sneslyngende sektion 34, kan man anvende et forholdsvis blødt gummimateriale, som vil 30 være stift nok til ikke at blive bukket bagud under sneslygningen, fordi bukningen til den konkave form bibringer denne stivhed. De materialer, som anvendes til kendte sneslyngeskovle, eksempelvis i Toro S-620, er sædvanligvis hårdere for at modstå bøjning, eksempelvis ved durometermåling mellem 75 og 85 på Shore A skalaen. I den anviste snesfynge kan benyttes et skovlmateriale med en hårdhed på mellem 55 og 65, eksempelvis et materiale, som af fir-35 maet Uniroyal forhandles som transportbånd under betegnelsen Uniroyal U.S. Flex C 175, der ydermere har et polyesterindlæg.

6

DK 165643 B

Som vist i fig. 1 og 2 er skovlhjulet 30 placeret vandret i den forreste del 14 af huset 4 foran bagvæggen 18 med den gennemgående aksel 38 roterbart lejret i passende lejer eller bøsninger -60 i sidevæggene 16. I den ene ende er akslen 38 ført gennem sidevæggen 16 og ind i et transmissionskammer 64, der er placeret umiddelbart uden for sidevæggen eller udformet 5 som en del af denne. Kammeret 64 er normalt lukket af et aftageligt sidedæksel 66, som hindrer, at sne eller anden forurening fyger ind i en drivtransmission 68 i kammeret 64. Transmissionen 68 kan selektivt koble skovlhjulet 30 til motorens 10 drivaksel 9.

Af fig. 4 fremgår, hvorledes transmissionen 68 omfatter en remskive 70 på den gennemgående 10 aksel 38 og en remskive 72 på motorens drivaksel 9. Om disse remskiver 70,72 er ført en drivrem 71, som også påvirkes af en strammeskive 73. Strammeskiven 73 er anbragt midt på den ene af armene på en vinkelarm 74, medens en bremserulle 75 er anbragt ved enden af samme arm. Bremserullen 75 samvirker med en fast bremseskive 75 til hurtig bremsning af skovlhjulet 30, når transmissionen afbrydes. Den anden af vinkelarmens 74 arme er via en passende for-15 bindelse 77 forbundet til et styrehåndtag 78 øverst på håndtaget 8. I forbindelsen 77 indgår en fjeder, således at styrehåndtaget 78 normalt indtager den i fig. 4 viste stilling. I denne stilling er vinkelarmen 74 drejet således, at bremserullen 75 samvirker med bremseskiven 76, og strammeskiven 73 er placeret således, at drivremmen 71 er slap.

20 Når man ønsker, at skovlhjulet 30 roterer, fører operatøren med sin ene hånd styrehåndtaget 78 opad. Via forbindelsen 77 vil dette indebære, at vinkelarmen 74 drejes i en sådan retning, at bremserullen 75 frigives fra bremseskiven 76, og strammeskiven 73 bevæges nedad og strammer drivremmen 71 op. Drivremmen vil derved overføre kraft fra motoren 10 til skovlhjulet 30, således at dette roterer. Frigives håndtaget 78, vil fjederkræfterne bevirke, at de nævnte ele-25 menter genindtager de i fig. 4 viste positioner, således at skovlhjulet 30 hurtigt standses.

Andre transmissioner 68 end den viste kan naturligvis benyttes til at overføre kraft fra motoren 10 til skovlhjulet 30.1 stedet for den faste bremseskive 76 samvirkende med bremserullen 75 kan eksempelvis benyttes en vippebar bremsearm, der placeres i stort set samme stilling og 30 bevæget med vinkelarmen 74.

Den cirkulære ring 25 (fig. 1 og 9), som afgrænser den øvre ende af snesamlekammeret 22, passer tæt ind i den åbne nedre ende af en drejelig skakt eller skorsten 80. Skorstenen har en opadvandt, U-formet udtømningsrende 82 med en drejelig hætte 84 øverst. Renden 82 er fast-35 gjort med eksempelvis bolte 85 til en tandkrans 86 i motorhjelmens 11 åbning 26. Tandkransen 86 er roterbart fastholdt i huset af halvcirkulære flanger 87 og kan drejes ved hjælp af en dreje-stang-/snekkemekanisme.

7

DK 165643 B

Som det tydeligt fremgår af fig. 4, 9 og 10, omfatter denne drejemekanisme 90 en drejestang 92, som i den ene ende bærer et gear 94 i et U-formet hus 96 og i indgreb ned tandkransen 86.

Den anden ende af drejestangen 92, som er roterbart lejret i en konsol 98, bærer et håndsving 100, med hvilket operatøren stående bag håndtaget 8 kan dreje stangen 92 i begge retninger 5 med enten højre eller venstre hånd.

Gearet 94 omfatter en snekke 102, der er roterbart monteret på en vandret tværaksel 104 og har gænger 103 i indgreb med tandkransens 86 tænder 88. Snekkegængerne 103 har en forholdsvis flad forspringsvinkel på omkring 12°. På tværakslen 104 er endvidere på begge sider 10 af snekken 102 anbragt mellemhjul 106 og 108, af hvilke hjulet 106 på den ene side af snekken 102 er i ét med denne, medens det andet mellemhjul 108 er ført roterbart på akslen 104. De to mellemhjul er begge i indgreb med et kronhjul 110 på drejestangen 92.

*

Motoren 10 kan være forsynet med træksnor eller elektrisk starter. Når motoren er startet,'kan 15 operatøren som tidligere nævnt sætte skovlhjulet 30 i omdrejning i pilens C retning (fig. 3) ved at påvirke styrehåndtaget 78. Skovlhjulets 30 rotation hjælper operatøren med at bevæge sneslyngen hen over jorden, hvis slyngen 2 tippes let forover, således at gummiskovlene 32 griber fat i underlaget.

20 Når skovihjulet 30 roterer, vil de første dele af hver skovl 32, som kontakter en given snemasse umiddelbart foran hjulet 30, være skovlens ydre endesektioner 36. Disse sektioner søger at bide sig ned i sneen og bevæger de forholdsvis små snemængder uden for den centrale sektion 34 ind mod denne. Ved den fortsatte rotation vil den centrale sektion behandle ikke kun disse fra siderne tilførte små snemængder, men også den større snemængde lige foran. Sneen fø-25 res af den centrale sektion 34 bagud mod den nedre hvælvede del 19 af bagvæggen 18, hvorfra sneen ledes op i samlekammeret 22. Gennem kammeret og den cirkulære krave 25 ledes sneen ud gennem skorstenen 82. Dette kan ske i forskellige retninger afhængigt af tandkransens 86 stilling.

30 Skovlhjulet 30 og dettes samvirke med samlekammeret 22 giver flere fordele: 1. Formen af skovlhjulet 30 sammen med formen og placeringen af kammeret 22 fodener en ettrins sneslynge 2 med en ydedygtighed, der næsten svarer til meget større totrins.

Det er ansøgerens opfattelse, at udformningen af den centrale sektion, herunder dennes 35 fremadrettethed, er mere effektiv end hidtil kendte skovlhjuls rette skovle, hvad angår op samling og videreslyngning af sneen. Sneen gribes sikkert og fastholdes af den centrale sektion 34, indtil den slippes i kammeret 22. Endvidere ledes sneen i en bane uden et stort antal retningsændringer, og samlekammeret 22 er dimensioneret og udformet i 8

DK 165643 B

overensstemmelse med størrelse og form på snestrømmen fra den centrale sektion og begynder i tangentpunktet, hvor skovlhjulet 30 slipper sneen. Denne udformning af v skovlhjul 30 og kammer 22 fjerner således sneen med et minimum af forstyrrelser og uden kraftige og ineffektive retningsændringer eller overflader, hvor sneen kan blive 5 hængende. At samlekammeret 22 er åbent fortil og til den cirkulære ring 25 bevirker, at sneen ikke pakkes sammen i kammeret, selv om den er våd og tung.

2. Skovlhjulets 30 sektioner er således udformet, at sneen håndteres, uden at større mængder slynges forud. Til forskel fra mange kendte sneslynger, der har forholdsvis 10 lange sneglesektioner i relation til en kort central skovl, medfører den beskrevne skovl hjulsudformning, at den centrale sneslyngende sektion 34 håndterer og fjerner en større snemængde end den samlede mængde af sne, som bevæges indad fra endesektionerne 36. Den centrale sektion kan ikke "overfodres" af endesektionerne, men håndterer og fjerner al den modtagne sne med kun minimal recirkulering af sne. Sne, som eventuelt 15 kastes opad fra endesektionerne 36, inden den ledes ind til den centrale sektion 34, kastes hurtigt ned af to nedadrettede revler 120, der er anbragt på den øverste del 20 af bagvæggen 18 på hver side af samlekammeret 22.

3. Anvendelsen af et fleksibelt materiale, som er bukket og fastholdt i skovlenes 32 særlige 20 facon, giver flere fordele. Når sneslyngen 2 tippes forover, og skovlene 32 kan røre un derlaget, udviser slyngen selvkørende egenskaber. Det anvendte gummimateriale i skovlene 32 kan også være blødere, fordi formgivningen i sig selv bibringer stivhed. Når skovlene slides, vil der på bagsiden fremkomme en smal fremstående læbe, som vist på den ene af skovlene i fig. 6. Forsøg har vist, at skovle udformet som hér anvist bibehol- 25 der deres evne til at slynge sne længere end konventionelle, flade skovle. Dette antages at skyldes brugen af et fleksibelt materiale med konkav form på den centrale sektion, der virker som en stiv kop, hvis evne til at opsamle og slynge sne ikke nedsættes meget, selv om frigangen mellem den centrale sektion 34 og bagvæggens 18 hvælvede nedre del vokser. Det bløde materiale giver endvidere en længere levetid. I øvrigt bidrager den 30 næste læbe ved bagsiden af en slidt skovl 32 til at opretholde frigangen mod den hvæl vede del 19 nogenlunde konstant, men dette menes at have mindre betydning i forbindelse med skovlens evne til at slynge sne i længere tid, i hvert fald sammenlignet med betydningen af skovlform og -materiale.

35 Skovlhjulets 30 fortrin viser sig optimalt i forbindelse med udformningen af samlekammeret 22 som beskrevet. Men skovlhjulet 30 har også i kendte ettrins sneslynger såsom Toro S-200 eller S-620 fordele frem for de heri hidtil anvendte skovlhjul.

Claims

9 DK 165643 B , 1. Snéslynge af ettrinstype og omfattende et hus (4) med en i det væsentlige åben forside (14), der afgrænses af adskilte sidevægge (16), som forbindes af en bagvæg (18), et roterbart 5 skovlhjul (30), der strækker sig mellem sidevæggene (16) foran bagvæggen (18), hvilket skovlhjul (30) omfatter en central sneslyngende sektion (34) og to skrueformede endesektioner (36) i hver ende af den centrale sektion (34) og udfyldende resten af skovlhjulets (30) længde, hvorved hver endesektion (36) har en forholdsvis lille stigning i forhold til skovlhjulets længde, og hvilket skovlhjul (30) er forsynet med mindst en udadrettet skovl (32), som er kurvet fremad fra 10 midten mod hver side, således at den er i det væsentlige konkav i skovlhjulets omløbsretning (C), et snesamlekammer (22) placeret på bagvæggen (18) i det væsentlige bag den centrale sneslyngende sektion (34), og en motor (10), der bæres af huset (4) for at dreje skovlhjulet # (30), kendetegnet ved, at den centrale snesfyngende sektion (34) udgør en central del af skovlen (32) og endesektionerne (36) skovlens (32) endedele, hvilke endesektioner (36) er 15 jævnt overgående i den nærliggende side af den centrale sektion (34) for jævnt at lede sne til denne, hvorved den centrale sektion (34) og endesektionerne (36) er således indbyrdes dimensionerede, at for en given mængde sne, der kontaktes af skovlhjulet (30), vil den mængde sne, som ledes indad af endesektionerne (36) være mindre end den snemængde, som slynges af den centrale sektion (34). 20
2. Snesfynge ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den centrale sektion (34) strækker sig over i hvert fald skovlhjulets halve længde, og at endesektionerne (36) omfatter en forholdsvis lille del af en hel omdrejning på en skrue- eller spiralsnegl.
3. Sneslynge ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den centrale sektion (34) er rettet fremad i skovlhjulets omløbsretning i forhold til en radial linie, der strækker sig fra den centrale sektions (34) omdrejningsakse, og at fremadretningen er mellem 0° og 20° midt på den centrale sektion og omtrent 0° i hver ende af den centrale sektion (34).
4. Sneslynge ifølge krav 1, kendetegnet ved, at endesektionerne (36) er i ét med den centrale sektion (34).
5. Sneslynge ifølge krav 1, kendetegnet ved, at skovlen (32) er fremstillet af ét materialestykke. - - — 35
6. Sneslynge ifølge krav 5, kendetegnet ved, at skovlhjulet (30) yderligere omfatter en i det væsentlige vandret drivaksel (38), der er drejeligt lejret i sidevæggene (16), og organer 10 DK 165643 B (40,42) til fastholdelse af skovlen (32) på drivakslen (38) på en sådan måde, at de forskellige skovlsektioner (36,34) bibringes og fastholdes i deres respektive faconer.
7. Sneslynge ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den centrale sneslyngende sektion (34) 5 er fremstillet af et bøjeligt gummimateriale med en hårdhed mellem 55 og 65 på Shore A skalaen.
8. Sneslynge ifølge krav 7, kendetegnet ved, at gummimaterialet omfatter mindst et forstærkende stoflag (59). 10
9. Sneslynge ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den centrale sneslyngende sektion (34) strækker sig over omtrent de midterste 75% af skovlhjulets samlede længde.
10. Sneslynge ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det snesamlende kammer (22) ind-15 snævres indad fra side til side og opad, fortrinsvis i overensstemmelse med størrelse og form af den indsnævrede snestrøm, der slynges fra skovlens (32) centrale sektion (34).
11. Sneslynge ifølge krav 1, kendetegnet ved, at samlekammeret (22) har en nederste kant (27) nær det punkt, i hvilket bagvæggen (18) danner tangent til skovlen (32), og hvorfra 20 kammeret (22) strækker sig opad.
12. Sneslynge ifølge krav 1, kendetegnet ved, at samlekammeret (22) har en øverste ende udformet som en ring (25) med øvre og nedre kanter.
13. Sneslynge ifølge krav 12, kendetegnet ved, at samlekammeret (22) forrest er åbent op til ringens (25) nedre kant.
14. Sneslynge ifølge krav 1, kendetegnet ved at omfatte nedadrettede revler (120), som er anbragt på bagvæggen (18) på hver side af snesamlekammeret (22) for at afskære og 30 rette nedad sådan sne, som utilsigtet er kastet opad af skovlens endesektioner (36).
15. Sneslynge ifølge krav 13, kendetegnet ved, at den åbne del af samlekammeret (22) omfatter en i det væsentlige U-formet rende.
16. Sneslynge ifølge krav 15, kendetegnet ved, at renden omfatter en lodretstående bagvæg (23), som på hver side afgrænses af trekantede sidevægge (24), hvis bredde vokser opad. 11 DK 165643 B
17. Sneslynge ifølge krav 16, kendetegnet ved, at den øverste ende af rendens bagvæg (23) og sidevægge (24) går integralt over i ringen (25), som udgør rendens øvre kant.
18. Sneslynge ifølge krav 16, kendetegnet ved, at ringen (25) er en del af huset (4) og g danner en i det væsentlige cirkulær åbning, i hvilken renden udmunder.
19. Sneslynge ifølge krav 14, kendetegnet ved, at revlerne (120) er vandrette og placeret på den øverste del af husets (4) bagvæg (18) under dennes øverste kant.
20. Sneslynge ifølge krav 1, kendetegnet ved, at samlekammeret (22) har omvendt tragtform. ♦
21. Sneslynge ifølge krav 12, kendetegnet ved, at en sneledende skakt eller skorsten (80) er roterbart båret på huset (4) nær ringens (25) øvre kant. 15
22. Snesiynge ifølge krav 2, kendetegnet ved, at snesamiekammeret (22) ved sin nedre ende strækker sig over i hvert fald omkring 50%, men mindre end 100% af skovlhjulets samlede længde. 2o 23. Sneslynge ifølge krav 6, kendetegnet ved, at de fastholdende organer omfatter første organer (40) til at forbinde den centrale sektion (34) med drivakslen (38), således at den centrale sektion (34) har en lukket forside mellem drivakslen (38) og en distal ende deraf, og andre organer (42) til at forbinde endesektionerne (36) med drivakslen (38), således at ende-sektionerne (36) indeslutter et gab mellem drivakslen (38) og distale ender deraf. 25
24. Sneslynge ifølge krav 23, kendetegnet ved, at de første organer (40) omfatter et par første støttelegemer (40), hver med et halvcirkulært nav (44) fastgjort til drivakslen (38) og endvidere omfattende to radialt udadrettede flanger (46), som er konkavt kurvede for at definere den centrale sektions (34) facon, og at de andre organer (42) omfatter et par andre støttelege- 30 mer (42) anbragt ved hver sin ende af drivakslen (38) og hver med et cirkulært nav (54), som er anbragt på drivakslen, og to radialt rettede ører (56,58), som skråner i forhold til drivakslen (38) for at definere endesektionernes (36) orientering.
25. Sneslynge ifølge krav 21, kendetegnet ved, at skakten (80) er roterbar ved hjælp af 35 en drejemekanisme (90) via et gear (94) omfattende en snekke (102) i indgreb med en tandkrans (86), som er fastgjort til skakten (80), hvilken snekke (102) har en forholdsvis flad forspringsvinkel på omkring 12® DK 165643 B 5 12
26. Sneslynge ifølge krav 25, kendetegnet ved, at gearet (94) omfatter et kronhjul (110), der er fastgjort til en drejestang (92) og drivforbundet med snekken (102), hvorved udvekslingten mellem kronhjulet (110) og snekken (102) er mindst 1:2.