DK164692B - Brandsikkert traeholdigt kompositmateriale, isaer i form af plader, samt fremgangsmaade til fremstilling af dette - Google Patents

Description

i

DK 164692B

Den foreliggende opfindelse angår et brandsikkert træhol-digt kompositmateriale, især i form af byggeplader, såsom vægplader, der som hovedkomponenter indeholder en trækomponent, såsom træspåner, træfibre, savsmuld og/eller 5 træuld, og et bindemiddel samt en fremgangsmåde til fremstilling af dette.

De bindemidler, der almindeligvis anvendes ved fremstilling af plader baseret på træfibre, savsmuld og træuld 10 med forøget modstandsevne over for brand, svampe, termitter osv., er i hovedsagen Portland-cement, magnesia-cement eller Sorel's cement og gips. Cementbundne træholdi-ge kompositmaterialer, f.eks. i form af plader, indeholder 30 - 70 vægt-% træfibre og -partikler samt ca. 70 -15 30 vægt-% af et uorganisk bindemiddel. Bindemidlet spil ler en afgørende rolle for de karakteristiske egenskaber ved såvel fremstillingsprocessen som produktet.

Træfibre, som har gennemgået forskellige forbehandlings-20 trin, blandes med et bindemiddel, forskellige kemikalier og den nødvendige mængde vand. Efter at pladerne er blevet udformet med ét eller flere lag på et transportbånd eller på en underliggende plade underkastes de sædvanligvis en indledende presning i en presse, hvorefter plader-25 ne presses ved høj temperatur i en hovedpresse. Pressetrykket varierer mellem 5 og 10 atmosfære, og presningen fortsættes, indtil pladerne har antaget en til udtagning og transport tilstrækkelig styrke. Pressetiden for Port-land-cementbundne plader kan andrage 8 timer eller mere, 30 medens der med magnesia-cement kan tilvejebringes en tilstrækkelig udtagningsstyrke efter allerede 10 - 15 minutters forløb.

Efter presningen lagres pladerne, hvorefter de trimmes, 35 slibes og pakkes.

Især for Portland-cementbundne plader medfører den lange

DK 164692B

2 pressetid og den påfølgende lange lagring store omkost- · ninger, som ofte udgør en begrænsende produktionsfaktor.

Afbindingen og hærdningen af Portland-cement blandet med 5 den nødvendige mængde vand kan let påvirkes ved hjælp af forskellige kemikalier. Stoffer, der fremskynder afbindingen af cementen, kaldes acceleratorer, og de stoffer, der forsinker hydratiseringsreaktionerne, benævnes retarderingsmidler. Acceleratorer består hovedsageligt af 10 simple, let opløselige alkalimetal- og jordalkalimetal-salte, såsom chlorider, sulfater, nitrater osv., som forøger ionkoncentrationen i den vandige fase og dermed opløseligheden af cementens hydratiseringsprodukter.

15 Retarderingsmidler består af let opløselige metalsalte, som sammen med cementens calciumoxid danner tungt opløselige eller uopløselige calciumsalte eller reaktionsprodukter, som udfældes på cementkornenes overflade, hvor de hindrer yderligere hydratisering. Opløselige organiske 20 forbindelser med stor molekylvægt har også en retarderende virking på cementens afbinding.

De mest gængse retarderingsmidler for Portland-cement er kulhydrater, især sukker, som kan forårsage betydelig re-25 tardering af cementens hydratisering, endog ved koncentrationen så lave som nogle få hundrededele vægtprocent, beregnet på cementens vægt.

Forskellige trætyper indeholder adskillige ekstraherbare 30 komponenter, der udviser en stærkt retarderende virkning på afbindingen af Portland-cement. De mest skadelige komponenter er forskellige sukker- og stivelsesarter, tanniner, visse phenoliske komponenter samt dekompositionsprodukter af hemicellulose. Ved fremstilling af cementbundne 35 træholdige kompositmaterialer er det derfor kun muligt at anvende trætyper, som har et lavt indhold af disse komponenter, eller hvor disse komponenter kan reduceres til et 3

DK 164692 B

acceptabelt niveau uden at dette medfører store omkostninger .

Især har hårde træarter et højt indhold af ekstraherbart 5 sukker i form af pentoser, og følgelig har det normalt ikke været muligt at anvende hårdt træ i træholdige kom-positmaterialer indeholdende Portland-cement som bindemiddel .

10 Ved hydratiseringen af Portland-cement frigøres store mængder CaiOH^, og pH-værdien af poreopløsningen er ca.

12,5. Ved denne pH-værdi dekomponeres træets hemicellu-lose til mindre enheder, som er vandopløselige og giver anledning til retardering af afbindingstiden.

15

Egnetheden af en given trætype til fremstilling af ce-mentbundne træholdige plader kan afprøves ved blanding af en kendt mængde træspåner af kendt størrelse med cement og vand under dannelse af en pasta, idet man observerer 20 temperaturvariationen under hærdningen i et adiabatisk kalorimeter. På denne måde man få en god vurdering af tilstedeværelsen af eventuelt skadelige ekstraherbare substanser i træet og størrelsen og betydningen af en eventuel retardering, jfr. W. Sandermann, R. Koholer, 25 "Uber eine kurze Eignungsprufung von Holzern fur

Zementgebundene Werkstoffe", Holzforschung Bd 18 (1964) H 12 pp. 53-59 og W. Sandermann, U.v.Delm, "Einfluss chemischer Faktoren auf die Festigkeitseigenshaften zementgebundener Holzwolleplatten", Holz als Roh- und 30 Werkstoff 9. H 3 (Marz) 1951 pp. 97-101. På denne måde har man afprøvet flere hundrede forskellige trætyper for deres egnethed til fremstilling af cementbundne produkter. Forskellige trætyper giver forskellige tids/tempera-tur-kurver, og der kan konstateres en klar relation mel-35 lem temperaturvariationen ved prøven og styrkeudviklingen af cementbundne plader fremstillet udfra disse trætyper.

4

DK 164692 B

Denne afprøvning viste klart, at blødt træ sædvanligvis giver mindre retardering af · afbindingstiden end hårdt træ. Egnede trætyper er f.eks. gran og fyr, medens f.eks. birk og bøg er fuldstændigt uanvendelige og eg kun kan 5 anvendes under visse betingelser.

Også blødt træ tilvejebringer en vis retardering af afbindingen. Derfor angives det, at træet skal afbarkes grundigt og opbevares under vand i adskillige måneder før 10 brug. På denne måde kan man ekstrahere en vis andel af de skadelige komponenter fra træet, hvorved retarderingen af afbindingstiden reduceres. Den skadelige virkning af træekstrakten kan ydermere modvirkes ved anvendelse af såkaldt rapidcement, dvs. en finformalet cement med et 15 stort indhold af klinkerkomponenterne Cg S (tricalciumsi-licat) og CgA (tricalciumaluminat), som reagerer hurtigere og giver en større varmeudvikling end de andre klinkerkomponenter .

20 Anvendelse af diverse såkaldte mineralisatorer, som anvendes til imprægnering af træspånerne, før disse blandes med cementen, er med held blevet anvendt til hindring eller reduktion af ekstraktionen af de afbindingsretarderende forbindelser. Blandt sådanne mineralisatorer kan 25 nævnes CaClg, MgClg, calciumf ormiat og calciumacetat, polyethylenglycol, MgSiFg, nitriter, nitrater osv.. Virkningen af disse mineralisatorer er imidlertid begrænset, og desuden medfører anvendelsen af disse yderligere foranstaltninger og forøgede produktionsomkostninger.

30

Med henblik på tilvejebringelse af større korttidsstyrker, har man også anvendt tilsætning af AlgiSO^g og CatOHJg. Disse to komponenter fører til dannelse af mineralet ettringit (CgA.3 Ca(SO^).32-36 HgO), som udfældes 35 som lange nåleformede krystaller og derfor bidrager til en større korttidsstyrke.

DK 164692B

5

Den til grund for opfindelsen liggende opgave går ud på at tilvejebringe et bindemiddel, der kan erstatte Port-land-cement og den mere kostbare magnesia-cement (Sorel’s cement) ved fremstilling af brandsikre plader og lignende 5 produkter. Eksperimenter har nu overraskende vist, at erstatning af Portland-cement med finformalet hydraulisk højovnsslagge i forbindelse med tilsætning af passende kemikalier gør det muligt at overvinde mange af de vanskeligheder, som foreligger ved fremstilling af cement-10 bundne pladematerialer indeholdende træpartikler og træuld, når der anvendes Portland-cement som bindemiddel. Kompositmaterialet ifølge opfindelsen, der er af den i krav l's indledning angivne art, er ejendommelig ved det i den kendetegnende del til krav 1 angivne.

15

Anvendelse af slagge som tilsætning til Portland-cement fører sædvanligvis til en cement med en lav varmeudvikling, reduceret korttidsstyrke og en langsommere styrkeudvikling. De såkaldte slaggecementer eller blandede ce-20 menter har følgelig opnået deres største anvendelse i sammenhænge, hvor der ikke kræves en god korttidsstyrke, men hvor der lægges vægt på ændre egenskaber. Det er blevet konstateret, at højkvalitetscementer fører til ce-mentbundne produkter indeholdende træpartikler med større 25 styrke, jfr. f.eks. Czielski i "Beton in Fasern aus

Holz", Holz als Roh- und Werkstoff 33 (1975) pp. 303-307 og Pampel og Schwarz i "Technologie und Ver-fahrungstecknik zementgebundener Spanplatten", Holz als Roh- und Werkstoff 37 (1979) pp. 195-202.

30

Det er således særdeles overraskende, at man ved tilsætning af forskellige kemikalier til finformalet hydraulisk højovnsslagge kan fremstille et bindemiddel, der på den ene side synes at være ufølsomt over for de sædvanligvis 35 skadelige ekstraktstoffer fra træ, og som på den anden side fører til produkter med korttidsstyrker, der tillader afformning efter forløbet af langt kortere tid end

DK 164692B

6 den, der er nødvendig ved anvendelse af Portland-cement som bindemiddel.

Samtidig åbner anvendelse af slagge mulighed for anven-5 delse af langt højere pressetemperaturer ved fremstillingsprocessen uden den uheldige indvirkning på slutstyr-ken, der kan konstateres, når man f.eks. anvender hurtigt hærdende Portland-cement.

10 Anvendelse af højovnsslagge som bindemiddel gør det således muligt at anvende træsorter, som ikke hidtil har kunnet finde anvendelse ved fremstilling af træholdigt plademateriale på grund af disses høje indhold af eks-traherbare komponenter med retarderende virkning, og sam-15 tidig kan man undgå den kostbare og langvarige pressetid ved fremstillingen.

Ifølge opfindelsen har man således opnået brandsikre træ-holdige kompositmaterialer, især i form af plader, der 20 som hovedkomponenter indeholder en trækomponent, såsom træspåner, træfibre, savsmuld og/eller træuld, og et bindemiddel, som består af en finformalet hydraulisk højovnsslagge, der er aktiveret med en kombination af vandglas og en anden alkalisk reagerende aktivator.

25

Den foreliggende opfindelse angår endvidere en fremgangsmåde til fremstilling af brandsikre træholdige kompositmaterialer, især i form af plader, ved hvilken man bringer en trækomponent, såsom træspåner, træfibre, savsmuld 30 og/eller træuld, i kontakt med et bindemiddel, som består af finformalet højovnsslagge og en aktivator, og derpå bibringer den herved dannede blanding den ønskede form, fortrinsvis pladeform, under varme- og trykpåvirkning.

35 Massen bibringes den ønskede bearbejdelighed ved tilsætning af en passende mængde vand.

7

DK 164692 B

Vægtforholdet mellem trækomponent og højovnsslagge ligger fortrinsvis mellem 20:80 og 80:20.

Hvis man ønsker at fremstille et lettere kompositmate-5 riale, kan en del af trækomponenten erstattes med et uorganisk fyldstof, i form af et materiale med lav rumvægt, såsom ekspanderet ler, perlit, vermiculit og lignende.

En del af højovnsslaggen kan endvidere erstattes med puz-10 zolaner, såsom flyveakse og lignende.

De i forbindelse med højovnsslaggen anvendte aktivatorer er fortrinsvis diverse alkalisalte og alkaliske forbindelser, såsom alkalimetalhydroxid. Aktivatoren består 15 fortrinsvis af natriumvandglas og natriumhydroxid, anvendt i mængder på ca. 0,2 - 10 % natriumvandglas og ca.

1 - 10 % natriumhydroxid, beregnet i forhold til vægten af højovnsslaggen. Andre eksempler på en anvendelige aktivatore er lud og/eller soda i kombination med vand-20 glas. Den som aktivator anvendte lud kan fremstilles in situ, f.eks. ved omsætning mellem soda og calciumoxid.

I det følgende illustreres opfindelsen nærmere ved en række eksempler.

25

Der blev gennemført forsøg, både i laboratorieskala og i industriel målestok, til undersøgelse af virkningen af kombinationer af forskellige alkalimetalsalte og NaOH på afbindingen af slaggen. Man konstaterede, at den samlede 30 mængde alkalisalte samt fordelingen mellem de forskellige alkalikomponenter begge påvirkede starten af og hastigheden for produkternes afbinding og styrkeudvikling.

Ved forsøgene blev der anvendt en hydraulisk højovnsslag- 35 ge, som var formalet til et specifikt overfladeareal på 2 470 m /kg i en kuglemølle. Eksperimenter viste, at reaktionshastigheden og styrkeudviklingen afhænger af slag- 8

DK 164692B

gens specifikke overfladeareal. Den kemiske sammensætning af den anvendte slagge var følgende:

Slaggens kemiske sammensætning 5 TABEL 1

SiC>2 = 36,9 vægt-% A^Og = 9,3 vægt-% 10 FeO = 0,5 vægt-%

CaO = 39,7 vægt-%

MgO = 9,6 vægt-%

MnO = 0,7 vægt-% K^O = 0,8 vægt-% 15 EKSEMPEL 1

Forskellige mineralkomponenter i form af baser og alkaliske salte har været anvendt som aktivatorer. Det har 20 længe været kendt, at NaOH fungerer som aktivator for slagge. Sammen med vandglas giver NaOH en hurtig afbinding af en blanding af slagge og træmel i forholdet 90:10, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Ved forsøgene anvendtes sædvanligvis det mindre kostbare Na-vand-25 glas, men man kan også anvende K-vandglas.

TABEL 2

Afbindingstiden for en pasta af slagge og træmel (90:10) 30 under anvendelse af forskellige aktivatorkompositioner, v/b-forhold: 0,48 (ved v/b-forholdet forstås vægtfor holdet mellem vand og bindemiddel). Temperatur: 27 °C.

35 9

DK 164692 B

Vægt-% accelerator på basis Afbindingstid af slagge (min.)

Forsøg nr. Træ NaOH Vandglas Start Slut Bemærk.

5 1 Gran 4 7 5 20 2 " " 5 10 35 3 " " 3 50 120 4 Birk " 7 5 15 5 " " 5 10 35 6 " " 3 60 140 7 " " i 110 180 in 8 1 85 140 T=37° 10 9 " 5 1 30 75 10 " " 0,2 30 60 Når der blev fremstillet lignende pastaer med 10 % gran-^ eller birkemel og 90 % hurtigthærdende cement, konstateredes ingen afbinging 7,5 timer efter tilsætningen af vand. Pastaen afbandt imidlertid efter 24 timers opbevaring.

Hærdningen er særdeles afhængig af temperatur, vand/binde-

Zv middel-forhold og træ/bindemiddel-forhold.

Forskellige metoder til påvirkning af afbindingstiden for en pasta af slagge og birk (90:10) er vist i tabel 3.

Temperatur: 27 °C, vand/bindemiddelforhold: 0,48.

25 30 35 10

DK 164692B

TABEL 3 Vægt-% accelerator på basis Afbindingstid af slagge (min.) 5 Forsøg nr. NaOH Vandglas Soda Start Slut 11 3 1,0 - 4,5 h 15 h 12 4 1,0 - 2,0 3 13 5 1,0 - 0,5 1,5 14 5 2,0 1,0 10 min 20 min 15 5 1 2,0 20 " 35 " 10 16 4 1 x) 2,0 20 " 30 " 17 4 2 x) 15 " 25 " 18 - 8 30 " 90 " 19 - 0,5 8 10 " 50 " 20 - 1,0 8 5 " 20 " 21 xx) 1,0 8 5 " 30 " 15 x) metasilicat xx) 10 % af slaggen var erstattet med flyveaske.

Vandglasset kan erstattes helt eller delvis med finkornet 2Q kieselsyre.

EKSEMPEL 2

Det viste sig endvidere, at den her omhandlede fremgangsmåde åbner mulighed for fremstilling af plader med træ-25 typer, som ikke hidtil har kunnet anvendes, når bindemidlet bestod af Portland-cement.

Fra de ovenfor citerede rapporter fremgår det klart, at f.eks. hårdt træ ikke kan anvendes på grund af det høje indhold af pentoser og andre ekstraherbare substanser, der udviser en stærkt retarderende virkning på cementens 35 11

DK 164692 B

afbinding.

Når slagge anvendes som bindemiddel på den ovenfor beskrevne måde, forekommer der ikke nogen afbindingsretar-5 dering, således at man kan anvende forskellige typer hårdt træ og derved reducere omkostningerne. Der blev gennemført forsøg i laboratorieskala til bestemmelse af afbindingstiden for blandinger af slagge og træmel af forskellige trætyper. På lignende måde blev der med godt 10 resultat fremstillet plader i laboratoriemålestok ud fra birk, eg, bøg, southern pine, eucalyptus og andre trætyper. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel 4.

15 20 25 30 35 12

DK 164692 B

X HU3 00 n] OUJ1 iMn) N H ffi Ί] > >3 w O «· 0 a > (q h tr tu I Η· P5 i 3 3 ^ < d o- O) · μ. ^ Q ^

Qj (Q

CD CO

H f+ 0) £ CO O* OO OOOOOOOO < ft ©οι σισιοΐσισ'ΦΦίο ff 8 0 O O O O O O O O cn l 3

Hj CD

0 H

li \ D* 5“ Η «-j-

Qj 0 < 3

CD

ωω ωωωωωωωω z 3 ii < cd

·»« qj H> 3 8 H

01 σι ϋιαίϋΐσιαισιοσ' O rtcQ DJ

æ cd o rt o

h d i CQ

0) dp CD

CQ Ό I

·< vj s]^sls]slffi^^ < CQ 3· 3 tt

NN SSSSSSSS DCDO M

O O O O O O O co vD vD {3 t t O 0> O. 0) (D 3 ti (Q CD H Di w Η H· (D H- 3 CD I 3

CD O

CQ HD CD D tt tt <Q 2 I-! >CC · CQ -θ Η· H d ¢130¾ CQ ti 3 = 3 dfl) H- *“ = 3 i d ~

Cl 3 8 < ” ® o CD i-3 3 μ> μ* μ* μ» μ* μ* μ» μ* μ* H ι-i ft ΟΟΟΟΟΟΟσισιι 38 ^ CQ "-s dP dp dp dp <#> <#> dP eAP dP CQft 3 li 8 + Η Η μ* to ^ > o cft cricxicncncricncnoo cn 3 n ft H- tt 3 3 H- H · 3 ct a μ-3 σι ω σι it» σι ^ ω it», οι vj cn cq ο σι ο ο σι to σι ο ο ο η cd C ft ct Η· D.

13

DK 164692B

EKSEMPEL 3

Der blev fremstillet plader af slagge med henholdsvis gran og birk såvel i laboratoriemålestok som i fuld indu-5 striel målestok på en fabrik.

I laboratoriet blev pladerne hånd-fremstillet udfra slagge og træ i vægtforholdet 70:30, og produkterne blev hærdet ved forskellige pressetider og temperaturer. Resulta-10 terne fremgår af nedenstående tabel 5.

15 20 25 30 35

DK 164692B

14 < < 3 TI Mi < g p. p. pi ii O OH· !> la η ο^>θ3<ισ\θ7ι£.ωίορ · M MM ro rt ST S ? ϊ Ξ 3 © O 3 ti p. p. IQ Η H· r 3 α 3 01 H) (Q '* (Q 3 P{l 0 tf*

» H, 01E

3 Z (D

►0 fB 0) O CO

H3 ϋΐϋΐοΐϋΐϋΐϋΐϋΐϋΐυΐϋΐ O d to o Q a HJ ® W Q< 2. w CO (D £ Επ’ d g a roro < ø d < ό o

g ø H) 0 83 ø IQ

rø ø p p p p Η Η Η H D rt tQ M

(D H) OOOOUICJIOOOO Dj tO O rt (+1 H IQ Η Μ I H· rt

0) Q) HØ dP ?? M

rt Η (V (Q V Hk! ex* en iq o>° ø ro ϊ*τ M OJ (D Ω d ro h o' o 3 p. ø ro w oh

g to H H

< ro h· ro ro iø

ø rt rt T) to I tfl H

hø H d tQ 0 H Di (D ro Dj pH) to ro

S) 0 WtOCOtOCTiWCTiGJCriCO ·~- Μ IlO

old oooooooooo 3 ro , d ο* η- i ω ο •Η- 3 ρ Dj 0 3 ^ ξ,

Oj ^ χ* ο ro rt TJ O rt iq h rod · ro to 3 ro d Ό ro ό ω 3

Uh I—* l-1 H-* M I—1 t-1 · to ro ro d ωωΜΜΜΜνονο·<ΐν] ro to raro oooooooooo ^ i „ ra ° g ro Ό o ·©· rt ø. U.

p. (D

o, ra w ω rt (D rt rt © d 3 m P kJ <_· 83 h h h h d ro pr

to x ΟΟΐΡΟΟΊΟΟίιΟΐω O ?f rt tO

oro >,>,,>·..·«> rod rt D tiyoooooaioiNitoo!) 83 *< 3 Λ Pr d

p. ø "Z \ X

3 M) > ro c Η Η H 3 ct t) vDvootocooæaiviitj. m3 (O Tj

(D 0 OOIONOI^UN^U Dj ^ H

d D. OJ

• ro S1 d ro T) «+

HØ *<L

ØH) £ Q, Λ ro to ro rt h £ mø ra x- ta ro x ta jL φ ra o ° ro « g 3 tr 1

< H

Ød .

n x < ro ^ p 3 7 o ro 1

H

3 3 ro • d

DK 164692 B

1 5 3 M » g h O ·© > . t+ Cj. 03

CO (DM

S ri- f1

(Q

æ en v] 0\ Ol it* Gi) CO H 5"

CO

Z f+ 0) < O n ui σι cn ifa. ^ tf* go K 5* 0000 0.0 cn rt) dp dp dP dp dP dp dP _ 2 < tt 0)

3 CO

Qi H

(Q P> hcocjimcocji ω h cq

* * ή · ·* » ^ Q) CQ

o o o o o o o w dp <X> cX> dP dP dp dP O]

o PC

(D (D

3 J, I—* I-Λ I—1 I—· (—* I—> I CO Ό £». (J1 tf* tf* GO tf* Η· Η ώω^ο^οω rt Κ νΟ ΟΙ Ό rf* CO GO Φ S' t •ο CQ Μ Ο r+ ·©

Ui'UOOO I ^ C-J- £0

Η * * * N * tt φ O

Ο O CO Cft tf* vO PC (+ w (D O' vO Φ tt _

8 I

CO PC Φ £> I Cb 3“ t-t> 0 tt

CO

= = 03Ό < O' CD PC

HO It tt φ φ Θ· tt Q. ffl 3 t!

Qj rt PC ffl H

rt ft PC tt ,£

tt Φ X <Q

(D rt Φ m 3 1 §

(Q

a φ »t c+ H·

H

CQ

Q> rt

Z

Q)

O

K

0

CQ

<

CD

3

CD

(Q

H

CD

CO

• 16

DK 164692 B

Ved forsøg i laboratoriemålestok blev der kun anvendt træpulver, som krævede et større vand/blndemiddel-forhold end når der anvendes træ i form af spåner. Derfor må man forvente lavere styrkeværdier ved laboratorieforsøg end 5 ved forsøg i fuld skala.

EKSEMPEL 4

Forsøg i fuld skala.

10

Der blev gennemført forsøg i fuld skala med finformalet granuleret højovnsslagge som bindemiddel på en fabrik, hvor man hidtil havde anvendt magnesia-cement som bindemiddel .

15

Slagge, granspåner/birkespåner, lud og vandglas samt den nødvendige mængde vand blev blandet i en tvangsomrører i portioner på 200 kg i 2 - 3 minutter. Pladerne blev fremstillet med tre lag med følgende blandingsforhold: 20 yderlag slagge/træ 70/30 kernelag slagge/træ 60/40

Forholdet yderlag:kerne var 50:50.

25 I den til fremstilling af de ydre lag anvendte blanding anvendtes NaOH og vandglas som aktivator i mængder på henholdsvis 6,2 % og 4,6 % i forhold til slaggemængden. I kerneblandingen var de tilsvarende værdier henholdsvis 30 4,7 % og 3,5 %.

Fugtighedsindholdet af granspånerne i blandingen til de ydre lag var 7 %. Den tilsvarende værdi for kernelaget 10 %. Fugtighedsindholdet af birkespånerne var henholds-35 vis 4,0 % og 5,3 %.

Vand/bindemiddel-forholdet for blandingerne varierede

DK 164692B

3.7 mellem 0,30 og 0,34.

Blandingen blev anbragt i tre lag på et pladetransportbånd, og efter en første presning blev pladerne stablet i 5 en pladeholder og derpå presset ved 135 - 140 °C i 10 -15 minutter.

Pladerne havde en tykkelse på 12 mm, og der blev til- 3 stræbt en rumvægt på 1250 kg/m .

10

Efter udtagningen blev pladerne afkølet i en kølekanal, hvorefter de var klar til trimning og slibning. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel 7 og 8.

15 TABEL 7

Egenskaber ved slagge/granspån-plader.

Forsøg nr. 1 2 3 4 5 6 20 Pressetid, min. 10 10 10 10 10 10

Presse temperatur, °C 140 140 140 140 140 140 25 Rumvægt, kg/m3 1268 1274 1201 1239 1218 1251 Bøjetræk-30 styrke, N/mm2 9,8 9,6 8,6 10,0 8,0 8,5

Trækstyrke, N/mm2 0,33 0,35 0,28 0,33 0,22 0,20

Opkvæld-35 ning 2h i H20 2,5 1,9 3,5 2,8 2,5 2,9 18

DK 164692 B

TABEL 8

Egenskaber af slagge/birkespån-plader.

5 Forsøg nr. 1 2 3

Pressetid, min. 15 10 10

Pressetemperatur, 10 °C 140 1-40 135

Rumvægt, kg/m3 1499 1287 1388 15 Bøjetræk- styrke, N/mm2 12,5 8,4 13,6

Trækstyrke, N/mm2 0,53 0,30 0,25 20 Opkvæld- ning 2h i H20 1,1 4,0 4,0 25 Der blev ikke gennemført nogen optimering af de eksperimentelle faktorer.

30 35

Claims (9)

1. Brandsikkert træholdigt kompositmateriale, der som 5 hovedkomponenter indeholder en trækomponent, og et bindemiddel, kendetegnet ved, at bindemidlet består af en finformalet hydraulisk højovnsslagge, der er aktiveret med en kombination med vandglas og en anden alkalisk reagerende aktivator. 10

2. Kompositmateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at vægtforholdet mellem trækomponent og højovnsslagge ligger mellem 20:80 og 80:20.

3. Kompositmateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det desuden indeholder puzzolan, f.eks. flyveaske.

4. Kompositmateriale ifølge ethvert af de foregående 20 krav, kendetegnet ved, at aktivatoren består af vandglas, og et alkalimetalhydroxid, eventuelt sammen med andre komponenter.

5. Kompositmateriale ifølge ethvert af den foregående 25 krav, kendetegnet ved, at aktivatoren består af en kombination af 0,2-10% natriumvandglas og 1-10% natriumhydroxid beregnet i forhold til vægten af højovnsslaggen.

6. Kompositmateriale ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at højovnsslaggen har en 2 specifik overflade på ca. 470 m /kg.

7. Kompositmateriale ifølge ethvert af de foregående 35 krav, kendetegnet ved, at trækomponenten er træspåner, træfibre, savsmuld og/eller træuld. DK 164692 B

8. Kompositmateriale ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at det er i form af plader.

9. Fremgangsmåde til fremstilling af brandsikre træhol- dige kompositmaterialer ifølge ethvert af kravene 1-8, kendetegnet ved, at trækomponenten bringes i kontakt med et bindemiddel bestående af finformalet hydraulisk højovnsslagge, der er aktiveret af en kombina-10 tion af vandglas og en anden alkalisk reagerende aktivator, hvorefter denne blanding formes under påvirkning af varme og tryk. 15 25 30 35