DK162202B - Fremgangsmaade til fremstilling af en lamineret staerkfolie - Google Patents

Description

i

DK 162202 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af en lamineret stærkfolie af termoplast.

Der kendes krydslaminater af uniaksialt orienterede folier af 5 krystallinsk polymer, som udviser en sædvanligvis yderst fordelagtig kombination af forskellige styrkeegenskaber, hvoraf den mest dver-raskende har været vidererivestyrken, se i denne forbindelse US patentskrift nr. 3.322.613, særlig når man har en forholdsvis svag binding af lagene. Ved rivning fra en indskæring vil lagene 10 delaminere rundt om kærven, medens de splitter eller flyder i forskellige retninger - revnen forgrener sig eller "gafler ud" -hvorved kærvvirkningen bliver udjævnet. Folier af denne art er særligt nyttelige til forskellige anvendelser, hvor folier belastes hårdt, f.eks. som erstatning for presenninger, som afdækningsfolier, 15 sække og indpakningsfolie af særlig stærk art.

Den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde til fremstilling af folier af den ovenfor beskrevne art er omtalt i beskrivelsen til GB patent nr.

816.607, og den består i at fremkalde en kraftig molekyl orientering 20 af en rørformet folie i dennes længderetning, at spiralopskære denne folie og at udfolde den til en flad folie med oriénteringsretningen forløbende skråt (f.eks. med en hældning på 45°), og derefter kontinuerligt at laminere denne folie med en på tilsvarende måde fremstillet folie med de respektive orienteringsretninger krydsende 25 hinanden.

Det er kendt at vidererivestyrken vokser stærkt, når der anvendes tre lag med forskellige orienteringsretninger, f.eks. opnået ved at laminere én i længderetningen orienteret folie med to folier, som er 30 skråtorienteret som beskrevet ovenfor.

En ulempe ved den ovenfor beskrevne fremgangsmåde (og ved det herved dannede produkt) er, at det er praktisk talt umuligt at fremstille virkeligt tynde folier, og af denne grund bliver de økonomiske 35 fordele ved en stor styrke pr. vægtenhed begrænsede. Det har vist sig, at den teknisk/økonomisk nedre grænse i forbindelse med udførslen af spiral opskæringen og lamineringsprocessen i almindelighed 2 ligger ved 30 g/m .

2

DK 162202 B

Det vil sige at den nedre grænse for et to-lags laminat er ca. 60 2 g/m , mens den for et tre-lags laminat, der som tidligere nævnt er 2 nødvendige for fuld udnyttelse af virkningen, er ca. 90 g/m . En anden ulempe er den praktiske begrænsning, som knytter sig til 5 bredden på grund af rotationen af tunge maskindele og cylindre i forbindelse med spiral opskæringen. Generelt set begrænses bredden herved til ca. 1,5-2 m.

En tredie ulempe vedrører energiabsorptionsværdierne for krydslami-10 natet fremstillet på denne måde. Det er blevet konstateret, at der opnås en forholdsvis lav energi absorption ved hurtigrivning (Elmendorfs riveprøve) og i forbindelse med både langsom og hurtig overtrækning (henholdsvis TEA-tearing-energy-absorption-styrke og ' Elmendorf-slagstyrke). I denne forbindelse synes det som om lagenes 15 udtalte anisotrope karakter er ufordelagtig. Hvis JL^eics. et to-lags krydslaminat af denne art trækkes parallelt med orienteringsretningen i det ene lag, vil flydegrænsen og brudforlængelsen i det væsentlige være bestemt på forhånd netop af dette lag.

20 En yderligere ulempe er de meget begrænsede muligheder for varmeforsegling af laminatet til sig selv, idet 'slagrivestyrken i forbindelse med forseglingen er meget dårlig. Dette skyldes tab af orientering under forsegling. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Tidligere forsøg på at overvinde de ovenfor omtalte ulemper og med 2 at opnå en billigere fremgangsmåde til fremstilling af et produkt 3 med lignende eller tilsvarende egenskaber er beskrevet i beskrivel 4 sen til GB patent nr. 1.261.397. Der er heri beskrevet en frem 5 gangsmåde til fremstilling af en krydslaminatlignende struktur ved 6 anvendelse af et dysehoved med roterende dele samtidig med, at der i 7 det samme dysehoved dannes en blød, svagere midtzone ved 8 coekstrudering. Fremgangsmåden består i, at coekstrudere flere 9 koncentriske eller næsten koncentriske lag af krystallinsk polymer, 10 som veksler med lag af en blødere polymer og tværdeling af disse lag 11 inde i dysen ved hjælp af tænder, som er anbragt i række og er fastgjort til de cylindriske dysevægge, idet de peger indad fra den konkave og udad fra den konvekse vægflade. Dysedelene roterer i modsatte retninger, hvorved lagene bliver opdelt efter venstredre-jede skruelinier ved den ene og efter højredrejede skruelinier ved 3

DK 162202 B

den anden folieoverflade. Det foreskrives, at kæmningen enten kan udføres helt igennem til foliens midte eller kan begrænses til delene nær overfladerne. Coekstruderingen af polymerer foran kæmningszonen udføres for at opnå et blødt, svagt midterlag.

5

Folien, som ekstruderes ved denne fremgangsmåde består praktisk taget helt af ikke-orienteret materiale. Imidlertid frembringer systemet af skiftende stive lag af en "første polymer" og bløde lag af en "anden polymer" opdelt i filamenter eller lignende i et 10 lineært mønster ved hjælp af tænderne i hver halvdel af folien, en tendens til at splitte eller flyde i en retning, og da de lineære mønstre på de to overflader krydser hinanden og der er tilvejebragt en tilbøjelighed til at delaminere, opnås der en rivestandsende virkning, som er analog med "gaffel"-effekten i et egentligt kryds-15 laminat.

Den ovenfor omtalte, kendte fremgangsmåde består' yderi i gere i at strække det således fremstillede laminat bi aksi alt under sådanne betingelser, at molekyl orienteringen bliver stort set uniaksial i 20 hvert lag med orienteringsretningen i de forskellige lag krydsende hinanden, i stedet for at frembringe biaksialt orienterede lag. For at opnå en sådan uniaksial orientering må "det andet" materiale være meget tilbøjeligt til at flyde, f.eks. fordi det stadig er helt eller delvis smeltet, medens "det første" materiale er størknet, og 25 filamenterne af "det første" materiale må holdes udstrakt ved biaksialt stræk.

Skønt den nævnte fremgangsmåde i princippet ville løse problemet med at opnå mindre tykkelse og større bredder af krydslaminatet, er der 30 opstået væsentlige vanskeligheder under den senere tekniske udvik ling.

Det er blevet bekræftet, at ekstruderingsmetoden er kommerciel gennemførlig til fremstilling af uorienteret folie med stor videre-35 rivestyrke, men slagstyrken er lav på grund af mangel på orientering. Der har vist sig væsentlige ulemper i forbindelse med en efterfølgende biaksial strækning. Som også antydet i ovennævnte patentbeskrivelse må man anvende et forholdsvis stort antal rækker i ekstruderingshovedet for at opnå den fiberfinhed, som er nødvendig 4

DK 162202 B

ved strækkemetoden.

Dette vanskeliggør vedligeholdelse af dysen og forårsager en stadig ophobning af polymerklumper mellem tænderne. Endvidere har samspil-5 let mellem tænderne i de to dysehalvdele gjort det nødvendigt enten at anvende overordentlige store mængder af blødt materiale i det miderste lag, eller at begrænse kæmningen til de to relativt tynde overfladezoner på folien. Det har imidlertid vist sig vanskeligt, at etablere de betingelser for den biaksi ale strækning, som er nødven-10 dig for at opnå en generelt set uniaksial molekyl ori entering som beskrevet.

En yderligere ulempe er, at kæmningen foregår i en anden retning end smeltestrækningen.

15 . Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en stærkfolie, som ikke er behæftet med ovennævnte ulemper, og som desuden har bedre svejse-og krympeegenskaber end de ovenfor omtalte, kendte folier.

20 Den foreliggende opfindelse bygger på den erkendelse, at selv en stærkt bi aksi alt orienteret folie med samme orientering i to i forhold til hinanden vinkelrette retninger, kan udvise en betydelig splitteretning forudsat at folien ekstruderes af en blanding og smeltestrækkes i forbindelse med ekstruderingen. På grund af smel-25 testrækningen dannes der en retningsbestemt fibrøs morfologi, som vanskelig kan iagttages i et almindeligt mikroskop, men som i alle tilfælde kan ses i et egnet elektronmikroskop. Der frembringes også en uniaksial orientering ved smeltestrækningen, men denne orientering er i almindelighed meget svag.

30 Når folien (som f.eks. kan bestå af 50% polypropylen og 50% polyethylen) bliver strakt i en retning, som er forskellig fra fiberstrukturretningen, f.eks. vinkelret på denne, vil fiberdelene set' i mikroskop afbøjes og forgrenes, men det er stadig muligt at 35 følge zig-zag-forløbet i fiberstrukturen fra forgreningspunkt til

forgreningspunkt, og ved at følge forskellige forløb på denne måde vil man se, at den betragtet i et makroforløb stadig har en strukturretning. Den her omtalte mikrostruktur er meget forskellig fra den filamentstruktur, som er beskrevet i beskrivelsen til nævnte GB

5

DK 162202 B

patent nr. 1.261.397.

Efter en vis forlængelse, f.eks. på ca. 40%, vinkelret på fiberstrukturen vil en undersøgelse af folien i polariseret lys (eller 5 mere nøjagtigt ved røntgenstrålebrydning) vise at orienteringen er ens i alle retninger.

Efter yderligere strækning i samme retning er der en tydelig tendens til splitning i fiberstrukturretningen indtil splittetendensen ved 10 et vis punkt, f.eks. ved en ca. 80% total forlængelse, bliver ens i alle retninger. Ved yderligere strækning vil hovedspi itteretningen falde sammen med hovedorienteringsretningen. Man kan f.eks. først forlænge folien 100% i denne retning, og derefter strække den i den oprindelige retning indtil det punkt, hvor den har samme orientering 15 i alle retninger. I dette punkt er der ingen mærkbar tilbøjelighed til splitning i den oprindelige strukturretning, og ved mikroskopisk undersøgelse vil det være muligt, men vanskeligt, at følge zig-zag-forløbet af fiberstrukturen og at se, at fiberstrukturretningen, betragtet i makroforløb, stadig i det væsentlige falder sammen med 20 splitterretningen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at mindst to lag af mindst én smeltet polymerblanding smeltestrækkes samtidig med at de ekstruderes for at bibringe polymeren en retningsbestemt 25 fiberstruktur med en tydelige splitteretning, når materialet er størknet, at lagene før eller efter størkning forenes til en folie med en fiberstrukturretning, der krydser hinanden i hosliggende lag, hvorhos der frembringes en i hovedsagen svag binding mellem lagene, at folien bringes til at størkne, hvis den ikke allerede er størk-30 net, og at den således dannede størknede laminerede folie orienteres bi aksi alt i flere trin, som hver udføres i det væsentlige uniaksi alt ved en temperatur, som er tilstrækkelig lav til at der bevares en tydelige tendens til retningsbestemt splitning eller flydning i hvert lag.

35

Det produkt, som dannes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er et laminat, som har stor styrke, og som består af hovedsageligt svagt sammenklæbede bi aksi alt orienterede folier, som hver er dannet af en blanding med en tydelig fibrøs morfologi med fibrene dannende en 6

DK 162202 B

tydelig retningsbestemt fiberstruktur set i makroforløb, men med fiberdelene stærkt afbøjet fra denne hovedretning set i mi kroforløb, og med den nævnte retningsbestemte fiberstruktur i mindst to af disse folier krydsende hinanden.

5

Det har vist sig, at den opbygning, som dannes på denne måde, er særdeles velegnet til næsten enhver anvendelse som stærkfolie, hvor energiabsorption er væsentlig, hvad enten denne er en energi absorption under rivning, punktering eller slagpåvirkning.

10 Lagenes tendens til splitning i forbindelse med den svage binding mellem lagene frembringer en gaffel effekt i lighed med den effekt, som forekommer med krydslaminater af uniaksialt orienterede folier, men energi absorptionen under hurtigrivning (Elmendorff's riveprøve) er væsentlig større. Endvidere er de fleste sl-agstyrker, især 15 Elmendorff-slagstyrken, forbedret, og det samme gælder almindeligvis • også slagstyrken under hurtig punktering (Beach-styrken). Disse forbedringer anses for at være et resultat af dels den bi aksi ale karakter af orienteringen i hvert lag og dels den udprægede og zig-zag-formede fibrøse morfologi. Den biaksiale orientering har 20 yderligere den fordel, at laminatet har krympefolieegenskaber, hvilket et krydslaminat af uniaksialt orienterede folier ikke har.

En yderligere fordel sammenlignet med krydslaminater af uniaksialt orienterede folier er en stærkt forbedret slag-ri vestyrke i sømme, 25 hvor materialet er varmeforseglet til sig selv under forudsætning af at man ikke af en eller anden grund benytter et lag, som har en negativ indvirkning på en sådan varmeforsegling. En årsag til denne forbedring er de ovenfor omtalte krympefolieegenskaber. Ved varmeforsegling af i hovedsagen uorienterede folier er det normalt 30 at aflaste trykket mellem svejsebakkerne for at opnå køling og derved give den varmeforseglede del af de to folier mulighed for at krympe på tværs af sømmenes hovedretning, hvorved materialetykkelsen i sømmene øges og sømmene derved bliver stærkere. 1 Når det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede produkt, som har udprægede krympefolieegenskaber, varmeforsegles under lignende betingelser, kan der opnås en særlig stor tykkelsesforøgelse, som delvis vil kompensere for tab af orientering. Endvidere vil polymerfibrenes zig-zag-form overleve 7

DK 162202 B

varmebehandlingen og vil, selv i en tilstand af molekylær uorden, udvise slagabsorberende egenskaber. (Slagabsorption er omtalt nærmere i forbindelse med fig. 10 og eksempel 5).

5 I denne forbindelse vil krydslaminater af uniaksialt orienterede folier udvise dårligere krympefolieegenskaber og i uordnet tilstand med hensyn til deres mikrostrukturer ikke udvise nogen specielle slagabsorptionsegenskaber.

10 Det er en betydelig fordel, at det omhandlede laminat sammen med gode rive- og slagegenskaber udviser gode krympeegenskaber ved temperaturer, som er væsentlig lavere end smeltepunktet. Almindelig krympefolie er kun smelteorienteret og kræver derfor opvarmning til over smeltepunktet for at krympe.

15

Folie, som på kendt måde er bi aksi alt strakt ved en temperatur under smeltepunktet kan også krympe ved opvarmning til en'temperatur under smeltepunktet, men har netop på grund af den biaksiale orientering særlig dårlige riveegenskaber. Den ifølge opfindelsen fremstillede 20 folie forener disse forskellige ønskværdige egenskaber.

Det er nævnte tidligere, at fremgangsmåden til fremstilling af krydslaminater af uniaksialt orienterede folier, under de i praksis værende betingelser giver en temmelig høj nedre grænse for 25 laminattykkelsen (ca. 90 g/m for et trelaget laminat) og en temmelig lav øvre grænse for laminatbredden. I begge henseender er nærværende fremgangsmåde meget fordelagtig på grund af det faktum, at laminatet strækkes stærkt i to eller flere retninger efter lamineringen. Derfor er det teknisk og økonomisk muligt at opnå en 30 vægt på ca. 10 g/m for hver folie i laminatet, dvs. ca. 30 g/m for et trelaget laminat. Dette udvider anvendelsesområdet stærkt.

Mens blandinger af i høj grad forenelige polymerer, f.eks. forskellige polyamider, normalt ikke vil danne en fiberstruktur som 35 beskrevet, så vil blandinger af helt eller delvis uforenelige (incompatible) termoplasti ske polymerer altid gøre det, under forudsætning af, at indholdet af én polymer ikke er for dominerende.

For at være på den sikre side, bør der ikke være mere end 85% af nogen polymer i blandingen. Hvis polymererne er totalt uformelige, 8

DK 162202 B

bør der fortrinsvis tilsættes et "legeringsmiddel".

De bedste egenskaber opnås, hvis fiberstrukturen udgøres af krystaltråde "cementeret" sammen af små mængder -af omgivende 5 elastomer. Ved små mængder menes ca. 5-20% af totalmængden.

For at holde indholdet af elastomer lavt og stadig opnå en udpræget fibrøs morfologi med elastomeren tenderende til at omgive det andet materiale, anvendes elastomeren fortrinsvis som "legeringsmiddel" 10 for to andre polymerer. Således er en foretrukket sammensætning to krystallinske gensidigt uforenelige polyolefiner - f.eks. iso- eller syndi otaktisk polypropylen og lavtryks- eller højtryks polyethylen -med tilsætning af en klæbrig polymer som binder til begge - f.eks. ataktisk polypropylen, ethylenpropylen-gummi (fortrinsvis en klæbrig 15 type med et relativt højt indhold af propylen), - og polyisobutylen - med en molekylvægt, som den sædvanligivs bruges til trykfølsomme bindemidler.

Smeltestrækningen, som den retningsbestemte fiberstruktur dannes 20 ved, kan udføres på forskellig vis. Den kan f.eks. ske ved gradvis reduktion af gabet i udgangskammeret i ekstruderingsdysen, eller ved passage af det smeltede materiale gennem en række af tæt anbragte skillevægge eller lignende i dysen, eller ved strækning i smeltet tilstand, efter at materialet har forladt dysehovedet eller ved en 25 kombination af sådanne foranstaltninger.

Splitteretningen og splittetendensen fastsættes ved at måle vidererive-styrken ved "tunge-rive"-metoden i forskellige retninger. Splitteretningen forstås som den retning, som udviser den laveste 30 videretive-styrke, mens splittetendensen forstås som forholdet mellem den højeste vidererive-styrke og den laveste vidererive-styrke. Splittetendensen i lagene efter den biaksiale orientering bør fortrinsvis være større end 2:1, imidlertid kan 1,5:1 tolereres.

For at tillade en lokal del aminering under rivning og derved få revner til at "gafle ud", er det væsentligt at etablere en generelt set svag binding ved laminering af lagene.

35 9

DK 162202 B

Hvis den frembragte bidning er jævnt fordelt, og hvis tykkelsen af o hvert lag er 20 g/m , er en "peel"-styrke på mellem ca. 5 g/cm og 500 g/cm i almindelighed passende. Siden der er "konkurrence" mellem brudkræfter og del amineringskræfter under rivning, afhænger 5 overgrænsen af lagtykkelsen og er i almindelig proportional med denne.

Som det vil fremgår af beskrivelsen af forskellige udføre!sesformer, så eksisterer der forskellige måder til at etablere og kontrollere 10 styrken af bindingen, idet de mest praktiske involverer en coekstrudering på et eller andet trin af et særligt lag af et bindemiddel eller en slippe-komponent.

Hvad angår den biaksiale orientering, har det vist sig væsentligt at 15 udføre den i flere tirn, som hver er i det væsentlige uniaksiale.

Det viste sig herved, at samtidig strækning ' i to retninger opretholdt den retlinede fiberstruktur i stedet for at afbøje den i zig-zag-form med det resultat, at slagmodstandsdygtigheden blev 20 betydeligt dårligere end for et laminat med en lignende blanding og opbygning, men bi aks i alt orienteret i separate, uniaksiale trin, I sådanne samtidigt orienterede krydslaminater opstod der således kun en "gaffel-effekt" under en langsom rivning (se eks. 4).

25 Med hensyn til den temperatur, hvorved orienteringen skulle foretages, fandtes at strækning nær smeltepunktet for produktets hovedkomponenter bidrager til at sprede de enkelte fiberes retninger, således at de ikke danner et regulært zig-zag.mønster, og derved blev produktets egenskaber dårligere. Det formodes, at 30 rekrystallisation og andre fase-omgrupperinger af fysisk karakter spiller en rolle i denne forbindelse. I hvert fald er de bedste egenskaber fundet ved strækning under rekrystallisationstemperaturen, som f.eks. for polypropylen er ca. 70-80°C, og det er endda en fordel at anvende endnu lavere temperaturer. Til strækning ved så 35 lave temperaturer er særlige strække-metoder nødvendige. Sådanne vil blive behandlet senere i denne beskrivelse.

Den biaksiale orientering, som er fremkommet ved strækning under smeltepunktet, bør fortrinsvis, i en hvilken som helst retning, have

DK 162202 B

ίο en komponent som mindst er lig med den orientering, der frembringes ved smeltestrækningen, og det foretrækkes i almindelighed at gøre nævnte orientering meget stærkere. Orienteringsgraden bør i denne sammenhæng måles ved røntgenstrålebrydning, men til en hurtig og 5 tilnærmet undersøgelse af relative værdier, er en observation af interferensfarver mellem krydsede polaroidfilbre også anvendelig.

Som forklaret ovenfor, er det væsentligt at bindingen mellem lagene med fiberstrukturen er hovedsagelig svag for at muliggøre en lokal 10 delaminering under vidererivning. Dette betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at bindingen skal være svag over hele fladen, men tværtimod opnås der i almindelighed store fordele med hensyn til rivestyrken ved at anvende udførselsformer, som angivet i krav 2.

Herved startes den nødvendige lokale delaminering let, men standses 15 derefter eller vil fortsætte under stor modstand. Samtidig for- . hindrer de stærkt bundne dele en delaminering af laminatet i eller op til en lim- eller svejsesøm, som påvirkes af træk, hvad der ellers let hænder.

20 Ved et passende valg af bindingsmønster, de forskellige bindingsstyrker og typen af brud i de svagtbundne eller ikke-bundne områder - idet denne binding enten kan være sprød eller af mere flydende karakter - kan riveegenskaberne "skræddersys" til forskellige formål.

25

Fremgangsmåden ifølge krav 2 er særlig anvendelig i forbindelse med relativt tynde lag. Det er allerede nævnt, at der er en "konkurrence" mellem brud- og del amineringskræfter under vidererivning, som betyder, at jo tyndere lagene er, jo lettere start af del amineringen 30 kræves der. Som praktisk regel, vil det næsten altid være tilrådeligt at anvende fremgangsmåden ifølge krav 2, hvis lagene er tyndere 2 end ca. 40-50 g/m .

Brugen af mønstre med stærk bidning/svag binding eller stærk 35 binding/ingen binding er faktisk kendt i forbindelse med krydslaminater af folier, som er uni aksi alt orienterede eller er temmelig ubalanceret orienteret biaksialt, jvf. beskrivelserne til US patenterne nr. 3.496.056 og nr. 3.342.657, engelsk patent nr. 1.316.640 og dansk patent nr. 119.733. Imidlertid viser lagene i 11

DK 162202 B

således kendte laminater, når de prøves individuelt, en særdeles lav slag- og punkterstyrke (undtagen i tilfælde af specielle og dyre polymerer som f.ek.s nylon 6), medens det har vist sig, at de enkelte lag i folier fremstillet ifølge nærværende opfindelse 5 udviser en udtalt og overraskende højere slag- og punkterstyrke.

Derfor kan man tillade sig at udføre bindingen i de pågælgende områder svagere (respektiv at undlade binding i disse områder) eller at give disse områder større udstrækning, uden at der derved sker nogen væsentlig nedgang i slag- eller punkterstyrken.

10

En foretrukken måde til at opnå eller forbedre virkningen af den hovedsagelig svage bidning mellem hosliggende lag fremgår af krav 3.

Ved slippemiddel menes her et middel, fortrinsvis et polymermate-15 riale, med enten lav sammenhængsstyrke i sig selv, eller med lav adhæsion til det hosliggende polymerlag.

Om der skal vælges et slippemiddel eller et bindemiddel afhænger af, om eller i hvilken grad, polymerblandingen er indbyrdes forenelige 20 (compatible og af den anvendte fremgangsmåde, f.eks. den temperatur, der bruges under lamineringen).

Under alle omstændigheder er det muligt ved hjælp af fremgangsmåden ifølge krav 3 bedre at styre størrelsen af bindingskraften.

25

En foretrukken måde at udføre bindingen på, fremgår af krav 4. Med denne udførelsesform opnår man den fordel, at de fri eller svagt bundne områder af midterlaget under rivning vil forlænges af de påførte trækkræfter, og vil optage nogen energi, og således 30 yderligere standse kærvvirkningen.

Skønt der er adskillige operationelle fordele ved at forene lagene inde i et ekstruderhovede, således som det vil blive beskrevet senere under henvisning til krav 8, så foretrækkes udførelsesformen 35 ifølge krav 5 med hensyn til de egenskaber, idet denne udførelsesform muliggør dannelsen af den mest udtalte uniaksi ale fiberstruktur i hvert lag.

En udførelsesform for fremgangsmåden ifølge krav 5 fremgår af krav 12

DK 162202 B

7, ifølge hvilken den størknede, præfabrikerede folie kan anbringes rundt om en dorn, som strækker sig gennem ekstruderhovedets centrum.

Den størknede folie kan fremføres langs dornen, og kan, idet den passerer udgangsspalten af ekstruderhovedet, fange og medføre og 5 således smeltestrække den roterende, stadig flydende polymer, som på denne måde vindes rundt om den størknede folie og dinner en ydre folie med en i skruelinie forløbende fiberstruktur.

Som allerede nævnt, er vidererive-styrken for en given totaltykkelse 10 tydeligt bedre i et tre-laget laminat end i et to-laget laminat.

Derfor foretrækkes det også at ekstrudere to eller flere folier umiddelbart efter hinanden ud fra to eller flere indbyrdes kontra-roterende udgangsspalter over på én og samme størknede folie på samme måde, som nævnt ovenfor.

15

Yderligere fordele ved fremgangsmåden ifølge krav 7 er, at man herved kan fremstille en fuldstændig retningsbestemt fiberstruktur under den individuelt udførte skrå aftrækning. På grund af den bærende og fremførende virkning af folien på dornen, som kan ligge 20 meget tæt til den cirkulære udgangsspalte, er det desuden muligt at anvende vanskeligere polymerer, f.eks. polymerer" med særlig høj molekylvægt.

Ved den ovenfor beskrevne udførelsesform trækkes det roterende, 25 flydende, rørformede lag indad fra det roterende ekstruderhovede på den størknede folie, som er under fremføring. Denne foranstaltning • vil almindeligvis være fordelagtig, fordi de elastiske spændinger fremkaldt ved rotationen stræber mod at reducere diameteren af den rørformede flydende folie, og således fremmer opfangningen af den 30 flydende folie på og dens fastklæbning til den fremførte, størknede folie.

Det er imidlertid også inden for rammerne af det i krav 7 angivne at anbringe den størknede, fremførte folie, stort set rørformet med en 35 diameter, som er større end den roterende udgangsspaltes, og ved at blæse eller på anden måde ekstrudere den flydende, roterende folie udad på den størknede folie.

Det bør nævnes, at den roterende del kan være den fremførte, 13

DK 162202 B

størknede folie, mens ekstruderhovedet i så fald er stillestående.

Det bør bemærkes, at med "maskinretning" menes her fremføringsretningen af den størknede, præfabrikerede folie.

5 Én foretrukken udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremgår af krav 8. Fordelen ved denne udførelsesform er først og fremmest, at de forskellige trin i processen, nemlig ekstrudering, smeltestrækning og foreningen med fiberstrukturerne i hosliggende 10 lag krydsende hinanden, kan udføres i rækkefølge. Fortrinsvis består folien af tre lag med fiberstrukturen i midterlaget strækkende sig på langs, således som det vil fremgå af tegningsbeskrivelsen.

Sammenlignet med udførelsesformen ifølge krav 7 så har udførelses-15 formen ifølge krav 8 den operationelle fordel, at alle lag ekstruderes fra samme ekstruderhovede, men dette opnås på bekostning af den bærende/fremførende virkning.

Ved at størkne hvert lag, som har en fiber struktur, før de forenes 20 til én folie, således som det fremgår af krav 9, kan man anvende enklere og mere konventionelt udstyr. En foretrukken udførelsesform for fremgangsmåden ifølge krav 9 er at fremstille folien, som det fremgår af krav 10, med et særlig billigt og enkelt maskineri (på bekostning af de fordele som er forbundet med en fremstillingsproces 25 på linie).

En yderligere foretrukken udførelsesform for fremgangsmåden ifølge krav 9 består i at smeltestrække en folie overvejende i tværretningen, medens den stadig er flydende, og således give den en 30 tværgående fiberstruktur. Dette giver muligheder for at fremstille meget brede lag. Tværstrækningen kan udføres ved hjælp af en strækramme fortrinsvis i en ovn med cirkulerende luft, som holdes på temperatur lidt over smeltepunktet. 1

For at forenkle lamineringen af enkeltvis ekstruderede og størknede folier, og derved også at muliggøre laminering af tyndere folier, kan i det mindste den første fase af lamineringsprocessen kombineres med i det mindste den første fase af tværstrækningen, som det fremgår af krav 11. Dette hjælper i væsentlig grad med til at 14

DK 162202 B

forhindre dannelsen af rynker under lamineringen. Hvis den ønskelige strækketemperatur er lavere end den temperatur, som er nødvendig for at få filmene til at klæbe sammen, kan de første 10-20% af strækningen foregå ved højere temperatur uden nogen skade af 5 betydning.

For at lette foreningen af lagene i forbindelse med fremgangsmåden ifølge krav 5, kan en lavere-smeltende adhesiv polymer coekstruderes på i det mindste én overflade af i det mindste ét lag, som det 10 fremgår af krav 12.

Dette indebærer den praktiske fordel at kunne undgå styrende opvarmningsmidler, hvorved apparaturet bliver særdeles meget billigere. I denne forbindelse har det vist sig, at den samtidige 15 strækning af to folier, medens de presses sammen, - især som i udførelsesformen ifølge krav 16, som forklares nedenfor - har en overraskende høj tendens til at koldsvejse folierne sammen, så kun en lille grad af klæbrighed er nødvendig. F.eks. har det vist sig, at overfladelag af polyethylen med 16% vinylacetat co-polymiseret 20 svejser ved stuetemperatur på denne måde, og giver en "peel"-styrke på 10 g/cm. Bindestyrken kan derefter forbedres ved passage over eller mellem opvarmede valser.

Den adhesive polymer kan coekstruderes i striber. Herved er det 25 muligt på hensigtsmæssig vis at opnå det stærk-binding/svag-bindings - eller stærk-binding/ingen bindingsmønster, som er forklaret i forbindelse med krav 2.

Én anden hensigtsmæssig måde at opnå et bindingsmønster af denne art 30 på, består i, på den ene af to hosliggende overflader af to lag at coekstrudere en kontinuert belægning af en adhesiv polymer og yderligere at forsyne den anden af disse overflader med et slippelag, som det fremgår af krav 13. 1

Endnu en måde at opnå den nævnte art af bindingsmønster består i at coekstrudere den adhesive polymer i striber på to hosliggende overflader på to lag med striberne på det ene lag krydsende striberne på det andet. Ved denne foranstaltning danner de zoner, der ikke har nogen binding, et plettet mønster.

15

DK 162202 B

En meget vigtig udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremgår af krav 14, Som tidligere nævnt, så udføres strækkeprocessen helst ved en relativt lav temperatur, f.eks. stuetemperatur, og hvis man under sådanne omstændigheder ville anvende en strækkeramme - som 5 man jo normalt gør - ville denne næsten uundgåeligt give en ujævn "necking-down" med en vidererivestyrke, som varierer på tværs.'

Det er kendt at frembringe tværstrækning ved jævn påføring af strækkekræfterne, se beskrivelserne til fransk patent nr. 1.331.095 10 og engelsk patent nr. 1.078.732. Begge gør brug af to gummi transportbånd, som udvides på tværs samtidig med, at de presses fast sammen, hvorved de fastholder og strækker folien. Det har imidlertid vist sig, at til brug i forbindelse med nærværende opfindelse er den enklere metode ifølge krav 15 mere hensigtsmæssig.

15 I denne forbindelse bør det bemærkes, at en nøjagtig jævn fordeling af strækkekræfterne ikke er nødvendig, men at, tværtimod, en vis ujævnhed i helt lille skala vil være fordelagtig med henblik på videreri vestyrken.

20 Det har især vist sig fordelagtigt for videreri vestyrken at lade orienteringsgraden variere ifølge et stribeformet· mønster - se fig.

8 og fig. 9 - på en sådan måde, at i det ene sæt stribeformede zoner er den bi aksi ale orientering ubalanceret, og stærkest stort set parallelt med striberne, medens den i de mellemliggende 25 stribeformede zoner ligeledes er ubalanceret, men er stærkest vinkelret eller næsten vinkelret på striberne. For at opnå dette mønster, kan strækkemetoden ifølge krav 15 med fordel udføres som angivet i krav 16. 1 2 3 4 5 6

Hvis særlig høj vidererivestyrke og punkteringsstyrk er ønskelig, og 2 hvis relativ lav flydegrænse kan tillades, kan strækningen også 3 udføres som angivet i krav 16. Der opnås herved en større brud 4 forlængelse. For at tillade kontraktionen samtidig med at længde 5 strækningen udføres over en kort zone, kan laminatet fortrinsvis 6 forsynes med meget fine, langsgående folder - i lighed med det, der fremgår af beskrivelsen til US patent nr. 3.233.029. I denne forbindelse nås et passende resultat som regel, hvis de fine folder, som dannes i sidste trin af tværstrækningsprocessen ifølge krav 16, bliver bibeholdt i filmen, når denne ledes ind i længdestræknings-

15 DK 162202 B

16 zonen.

Skønt det slås fast ovenfor, at der er fordele ved at fremstille et stribet mønster af orienterings- og tykkelsesvariationer, især med 5 henblik på vidererivestyrken, så må denne virkning normalt ikke overdrives, da dette ville have en ugunstig indflydelse såvel på egnethed til grafisk tryk som på styrken overfor gennemtrængning af skarpe genstande.

10 Formålet med det i krav 16 angivne er derfor at undgå en overdreven tendens til en skarp udformning af de lineære strækkezone, som sædvanligvis ville optræde, hvis filmen blev længdeorienteret i udpræget grad.

15 Med hensyn til smeltetrækningen, og til lagenes forening, er en anden foretrukken udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen angivet i krav 18. Herved mistes nogle af de fordele, der opnås ved fremgangsmåden ifølge krav 5 - siden det herved er umuligt at opnå helt entydig retning af fiberstrukturen - men der 20 vindes de operationelle fordele ved kun at skulle håndtere én samlet folie uden for ekstruderhovedet.

Det er enkelt at konstruere ekstruderhovedets dele til fremstilling af tre eller flere lag, der som tidligere nævnt har flere fordele.

25

Det foretrækkes, udover foranstaltningerne ifølge krav 18, at coekstrudere en polymer til at styre bindingsstyrken som angivet i krav 19.

30 På grund af den fibrøse morfologi, vil strækkeprocessen normalt danne indre, men sædvanligvis ikke gennemgående hulrum i lagene med fiberstruktur. Denne virkning er særlig tydelig, når strækningen foregår ved relativt lav temperatur, og større eller mindre grad af uigennemsigtighed opstår herved. Denne virkning kan anvendes til 35 erstatning for hvid pigmentering, men kan også ophæves ved efterfølgende pressevalsning, som angivet i krav 20.

Opfindelsen bliver nu forklaret nærmere i forbindelse med tegningen, hvor

17 DK 162202 B

Fig. 1 viser et tværsnit gennem et ekstruderhovede til fremstilling af et foliemateriale ifølge opfindelsen.

Fig. 2 perspektivisk viser, med forskudte tværsnit, princippet i et 5 ekstruderhovede med to modsat roterende udgangsspalter og midler til at ekstrudere to lag gennem hver spalte.

Fig. 3 på tilsvarende måde viser princippet i et ekstruderhovede med to modsat roterende og én stillestående udgangsspalte og 10 med mellemliggende udgangsspalter til luftstrømme.

Fig. 4 perspektivisk og delvis i tværsnit viser princippet i et roterende, ringformet ekstruderhoved med en dorn strækkende sig gennem sit centrum.

15

Fig. 5 er et strømningsdiagram for en foretrukken udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Fig. 6 er en processkitse af en foretrukken koldstrækningsmetode.

20

Fig. 7 er en detalje af de rillede valser, som udfører tværstrækningen i ujævne zoner, kaldet "striber".

Fig. 8 er en forstørret, skematisk skitse af "stribe"-mønsteret og 25 orientering deraf, i en folie, som er biaksialt strakt ifølge processkitsen på fig. 6.

Fig. 9 er et forstørret tværsnit af folien ifølge fig. 8, således som det virkelig er fremkommet ved mikroskopi, men for 30 tydelighedens skyld vises tykkelsen i dobbelt skala i forhold til bredden.

Ekstruderhovedet vist på fig. 1 er et eksempel på, hvordan den fremgangsmåde udføres, hvori to polymer-i-polymer dispersioner 35 ekstruderes ind i et fælles samlekammer gennem to rækker af skillevægge, som roterer i modsatte retninger. De to dispersionsstrømme 1 og 2 fødes genenm indgangskanaler ind i den nederste del af ekstruderhovedet til ringformede kanaler, 4 henholdsvis 5 i de to vægge i sporet 6, hvori de to ringe 7 og 8 18

DK 162202 B

bevæges i modsatte retninger ved drivmidler, f.eks. ved hjælp af tænder og tandhjul (ikke vist). De to ringe 7 og 8 er forsynet med rækker af skillevægge, henholdsvis 9 og 10, ved hjælp af hvilke to rækker af åbninger 11 og 12 dannes, og hvorigennem de to 5 dispersioner ekstruderes ind i samlekammeret 15, som dannes af de to dele 13 og 14, og som ender i udgangsspalten 16.

For tydelighedens skyld vises skillevæggene 9 og 10 beliggende radialt, men i virkeligheden er de anbragt under en vinkel i forhold 10 til radius ("kæntret") for at forhindre dannelsen af svækkelinier i den ekstruderede folie. Ved ekstruderingen gennem de to roterende ringe 7 og 8 vil de to dispersioner hver blive varmtrukket og vil heved opnå en fibrøs morfologi. De to sæt af varmtrukne strømme vil derefter forenes i samlekammeret 15 og danne et laminat med 15 krydsende fibrøs morfologi. Tykkelsen af dete laminat reduceres ved passagen gennem udgangsspalten 16 og yderligere ved en normal aftræknings- og opblæsningsproces. Herefter strækkes folien både i længde- og tværretningen ved relativt lav temperatur.

20 I kraft af de to forskellige fiberretninger, vil de to halvparter af folien udvise tendenser til at splitte i forskellige retninger under rivning. De materialer, som de to halvparter er dannet af, er udvalgt således, at de klæber dårligt til hinanden. Emnet vil derfor delaminere i et lille område rundt om flængen, hvorfra rivningen 25 udgår, og dette vil udjævne kærvvirkningen.

Dysen, som vises på fig. 2, besår af fire hoveddele, nemlig en faststående indgangsdel 17 til cirkulær fordeling af polymererne som forklaret nedenfor, en faststående, bærende del 18, og båret deraf 30 to roterende dele 19 og 20, som tilsammen danner en udgangsspalte 21. Polymererne A og B fødes ind i indgangsdelen 17, hvor de fordeles i koncentriske, cirkulære strømme. A ekstruderes gennem ringformede kanaler 22 og 23, til hvilke én eller to ekstrudere kan anvendes. B ekstruderes gennem den ringformede kanal 24. For at få 35 en jævn fordeling er 22, 23 og 24 forsynet med fordelingsplader eller andre fordelingsmidler (ikke vist).

For tydelighedens skyld er ikke vist lejringer og tætninger mellem den bærende del 18, den roterende del 19 og den roterende del 20, ej 19

DK 162202 B

heller er vist drivmekanismerne for 19 og 20.

Fra de tre ringformede kanaler 22, 23 og 24 passerer polymerstrømmene den bærende del 18 gennem tre cirkulære rækker af kanaler 25, 5 26 og 27, som hver står i forbindelse med et cirkulært kammer 28, 29 og 30, henholdsvis.

De to roterende dele 19 og 20 bliver fortrinsvis roteret med samme hastighed, men i modsatte retninger, som antydet med pilene 31 og 10 32. Hver roterende del er i sig selv et coekstruderingshovede for to lag, ét bestående af A og ét af B. For tydelighedens skyld er henvisningstallene til forklaring af processen kun vist på delen 20, men processen gennem del 19 er tilsvarende. Fra kammeret 29 passerer polymer A ind i den roterende del gennem kanaler 33, mens polymer B 15 fra kammer 30 passerer ind i den roterende del gennem kanaler 34.

Inde i den roterende del er der to cirkulære kanaler 35 og 36, som er i forbindelse med kanalerne 33 henholdsvis 34, og adskilt fra hinanden med en tynd cirkulær væg 37.

20 Efter at have passeret kanten af væggen 37 glider A og B sammen i et cirkulært samlekammer 38, som ender i udgangsspaltén 21. Ved passage gennem samlekammeret 38 og ind i udgangsspalten 21 bliver tykkelsen af den flydende folie stærkt reduceret, hvorved materialet bliver smeltetrukket.

25

Skillevæggene mellem kanalerne 33 henholdsvis 34 bør være strømlinede, som vist. For tydelighedens skyld strækker de sig radialt på figuren, men i virkeligheden bør de danne en vinkel med denne retning for at nedsætte tendensen til at danne svækkelinier.

30 · -

Polymer A er en blanding af to helt eller delvis uforenelige polymerer, mens polymer B er beregnet til at give folien en passende del amineringstendens. Den kan derfor f.eks. bestå af en elastomer, som klæber dårligt til de to lag af polymer A, og den kan eventuelt 35 ekstruderes i striber. Hvis imidlertid kanalerne 22 og 23 fødes med to forskellige polymerblandinger, som er indbyrdes uforenelige, så kan polymer B være en adhesiv med relativ stærk binding til de to polymerblandinger, og skal i dette tilfælde ekstruderes i striber eller på anden måde afbrudt.

20

DK 162202 B

Apparatet, som er vist i fig.' 3 består af i det væsentlige tilsvarende dele 39, 40, 41 og 42, men der er én udgangsspalte 53 henholdsvis 54 i hver af de roterende dele 41 og 42, og der er yderligere en faststående udgangsspalte 43, som dannes af den bærende 5 del 40. Fra tre cirkulære kanaler 44, 45 og 46 passerer polymerstrømmene C og D den bærende del 40 gennem kanaler 47 hénholdsvis 48 og går ind i de tre cirkulære kamre 49 og 50, af hvilke den sidst nævnte fortsætter i den faststående udgangsspalte 43. Hvert af kamrene 49 dannes af en faststående del 40 og en roterende del 41 10 eller 42. Gennem kanaler 51 i 41 og 42 står hvert af kamrene 49 i forbindelse med det tilsvarende af de to cirkulære kamre 52 i de roterende dele, og hvert kammer 52 ender i en udgangsspalte 53 henholdsvis 54.

15 Pile 55 og 56 viser rotationsretningerne.

Efter at have forladt ekstruderhovedet løber de tre'rorfolier sammen samtidig med, at de to rørfolier, som dannes af polymer C, bliver genstand for vridning på grund af rotationen af 41 og 42.

20

Fra yder- og indersiden af delen 40 ledes luft gennem kanalen 55, som ender i åbningen 56. For tydeligheden skyld er kanalerne 55 fra ydersiden af delen 40 ikke vist. Via andre kanaler 57 i delene 41 og 42 ledes luften gennem udgangsspalten 58 og 59 mellem den stillestå-25 ende del 40 og de roterende dele 41 henholdsvis 42. Kanalerne 57 i delen 42 er for overskuelighedens skyld ikke vist. De ringformede lommer af luft, som således er dannet mellem nabolagene, hindrer de roterende ydre og indre polymerfolier i at lægge sig i rynker mod midterlaget umiddelbart uden for udgangsspalterne.

30

Fortrinsvis bliver den ekstruderede folie blæst, og der påføres såvel indre som ydre luftkøling.

Apparatet vist i fig. 2 er sædvanligvis enklere at arbejde med end 35 det i fig. 3 viste, medens den sidstnævnte fremviser nogle særlige muligheder. En af dem er at anvende ekspanderet polymer til midterlaget, og en anden er at udføre en i længderetningen forløbende fiberstruktur i dette lag, således at der er tre strukturretninger i dette laminat. Tilstedeværelsen af tre retninger i stedet for to i

21 DK 162202 B

forbindelse med den foretrukne tendens til at delaminere vil forbedre vidererivestyrken betydeligt. Endvidere er smeltetrækningsprocessen mere afgjort ophørt før lamineringen, hvilket som tidligere nævnt er fordelagtigt.

5 I fig. 4 er 60 et roterende, ringformet ekstruderhovede. Gennem en (ikke vist) faststående del af ekstruderhovedet, som er forbundet med tætninger med den roterende del 60, fødes polymerblandingen ind i en cirkulær rende 61 og ledes til udgangsspalten 62 gennem kanalen 10 63, som er adskilt ved tynde, pladeformede skillevægge 64. For overskuelighedens skyld er skillevæggene 64 vist radialt forløbende, men i virkeligheden danner de en vinkel med de radiale planer for at undgå svækkelinier i den færdige folie. 65 er en dorn, som er fastholdt ved ikke viste midler, og 66 er en i længderetningen 15 smeltetrukket, præfabrikeret flad folie, som er foldet i rørform rundt om dornen 65.

For tydelighedens skyld er der vist et mellemrum mellem dornen 65 og den foldede folie 66, men folien ligger naturligvis tæt op mod 20 dornen. Folien 66 føres gennem ekstruderhovedet over dornen som antydet ved pilen 67. Når polymerfolien 70 stadigt flydende forlader den roterende udgangsspalte 62, bliver den fanget af den foldede folie 66 på grund af den elastiske sammentrækning i den smeltetrukne polymerblanding og vindes således rundt om den foldede folie og 25 fremføres sammen med denne, idet den derved opnår en spiralformet forløbende splitteretning antydet med pilene 68.

Splitteretningen i den præfabrikerede, foldede folie 66 er antydet ved pilene 69.

30

Bindingsstyrken kan styres f.eks. ved at coekstrudere et adhesivt lag sammen med folien 66. Med en tilstrækkelig høj temperatur i dornen kan lamineringen af folien udføres på denne. Men folien bliver ofte fortrinsvis chockkølet på dornen, i hvilket tilfælde 35 dornens temperatur kan være utilstrækkelig til at svejse de to folier 66 og 70 sammen. Lamineringen kan derfor fuldføres ved varmeller koldsvejsning, efter at folierne har forladt dornen 65.

Med udtrykket "maskinretning", som er anvendt tidligere i beskri-

DK.162202B

22 vel sen i forbindelse med krav 5, menes fremføringsretningen af filmen 66.

Strømningsdiagrammet, der er vist i fig. 5, angiver, skematisk de 5 forskellige trin i en foretrukken fremgangsmåde, hvori man undgår brugen af roterende dysedele. De to sidste trin kan udføres ved hjælp af koldstrækningsmetoden, som er antydet ved processkitsen i fig. 6, hvori "Q" er tværstrækkesektionen og "R" er længdestrækkesektionen.

10

Systemet af valser i sektion "Q" består af drevne pressevalser 71, drevne rillevalser, løberuller 73 og bananvalser 74. Bananvalserne efter hvert trin tjener til at udglatte de folder, der er fremkommet ved tværstrækningen. Over løberullerne 75 går folien 79 ind i 15 sektion "R", længdestrækkesektionen, hvor den trækkes gennem et vandbad 76, som tjener til at ophæve strækkevarmen og opretholde en passende strækketemperatur på f.eks. 20-40°C, og 'over på en spole 77. Pilen 78 antyder maskinretningen.

20 I fig. 7 vises i detalje et par drevne, rillede valser 72 med folien . 79 presset og strakt mellem tænderne 80 på valserne 72.

I fig. 8 antyder de relative længder af pilene i "stribesættene" I og II på folien 79 de relative orienteringsstørrelser, som opnås ved 25 den bi aksi ale strækkemetode vist i fig. 6 og fig. 7.

I fig. 8 så vel som i fig. 9 antyder I og II "stribe"-zonerne, som i almindelighed har varierende bredde og ujævn karakter. Det bør endvidere bemærkes, at yderlagene 81 og 82 på folien 79 ikke altid 30 er symmetriske omkring det tynde midterlag 83. Denne asymmetri tjener yderligere til, at flængen "gafler ud".

Af økonomiske grunde er den nærværende opfindelse særligt anvendelig i forbindelse med blandinger, som hovedsageligt indeholder krystal-35 linske olefiner. Bedst for de mest almindelige anvendelser er blandinger af polypropylen og lavtryks- eller højtrykspolyethylen.

Hvilket blandingsforhold der skal anvendes, og om der skal bruges lavtryks- eller højtrykspolyethylen, afhænger af den ønskede 23

DK 162202 B

stivhed, lavtemperaturstyrke, og i al almindelighed af, hvilke styrkeegenskaber der særligt ønskes. For at opnå tilstrækkelig sammenhængsstyrke i hvert lag bør polypropyl enen enten være en copolymer, som er delvis forenelig med polyethylen, f.eks.

5 polypropylen med 2-5% indhold af ethyl en, eller der bør bruges et passende "legeringsmiddel". I denne forbindelse er dét tilstrækkeligt at bibeholde indholdet af den ataktiske modifikation højt i den iso-(syndio-)taktiske polypropylen under fremstil ingen af denne polymer i stedet for at fjerne denne "urenhed", således som det 10 normalt gøres. Det er et særligt formål med opfindelsen at gøre polypropylen med stort indhold af det ataktiske materiale anvendeligt. Andre "legeringsmidler" er nævnt tidligere i beskrivelsen.

Økonomisk interessante er også blandinger af polypropylen og en 15 elastomer - f.eks. ethylen-propylen-gummi, ethyl en-vinylacetatcopo-lymer, polyisobutylen eller en "termoplastisk gummi" baseret på butadien/styren.

Når der særligt ønskes høj lavtemperaturs modstand og/eller høj 20 fleksibilitet, foretrækkes blandinger af højtrykspolyethylen og en dermed halvforenelig gummi. Det må forstås, at'blandingerne ikke nødvendigvis skal dannes ved mekanisk blanding, men kan dannes allerede i polymerisationsprocessen. Således kan polypropylen med ekstremt højt indhold af den ataktiske komponent være anvendelig 25 uden nogen yderligere tilsætning, og de kendte polymerisationsprocesser, som tilsigter at lave blandinger af polypropylen, polyethylen og blokpolymere herimellem, kan også være egnede.

Hvad angår polymere uden for polyolefi ngruppen, vil de følgende 30 kombinationer for eksempel være anvendelige til specielle formål: a) Polyester/polyamid eller polyuretan, b) polyester eller polyamid/polycarbonat, c) vinyliden-copolymere i forskellige kombinationer.

35

Ud over lagene med den særlige morfologi som beskrevet kan der også være lag med specielle egenskaber. Således er det næsten altid fordelagtigt at coekstrudere tynde overfladelag af en passende adhesiv komponent for at muliggøre klæbning af laminatet uden at 24

DK 162202 B

ødelægge orienteringen. Som et andet eksempel vil det også ofte være nødvendigt eller fordelagtigt, især til fødevareindpakning, at tilføje ét eller flere specielle lag for at forbedre "barriere-egenskaber".

5

Stærkfolien iføge opfindelsen må anses for at være fordelagtig at anvende inden for følgende områder: 1) Fødevareindpakning: 10 Fødevareposer i almindelighed, 100% kunststoffer kombineret med papir. Frysevareindpakning.

2) Ikke-fødevareindpakning:

Kunstgødningssække, cementsække, sække til værdifulde 15 kemikalier, f.eks. formstofgranulater, sække til grovkornede kemikalier, f.eks. natursalt, skærver og til andre skarpe genstande, omhylling af stålplader, indpakning af tæpper, balleomhylling, f.eks. af bomuld og uld, tømmerbeskyttelse, indkøbsposer, individuel indpakning af maskindele, våben 20 etc., sterilisationsposer til tunge eller skarpe genstande, tekstiler, folier til emballering af tøj', papir, medicin, toiletartikler, tobak.

3) Folier i forbindelse med beholdere: 25 Krympeindpakning og strækkeindpakning til paller, affalds poser, især kompakt-pakninger, industrielle forsendelses-pakker.

4) Ikke-indpakning: 30 Desinficeringsfolier, jordafdækning til erosionskontrol, afgrænsning ved konstruktioner af damme, vandreservoirer og kanaler, vejbaneunderlag, vindskærme, drivhusfolier, plantebeskyttelsesfolier (jordbrugs- og skovbrugs-), dække over kuler af jordbrugs- og skovbrugsprodukter, salt, etc., 35 vejrbeskyttelse af dyr ("tøj" til dyr), regntøj, telte, oppustelige arkitektoniske konstruktioner, vandbårne konstruktioner, "lettere-end-luft"-svævende konstruktioner, ribbekonstruktioner (arkitektoniske, billige beholdere), afbødningspuder som fyldlegemer i laster, jernbanevogne, 25

DK 162202 B

truckdækker, vejrbeskyttelse over bygninger under opførelse, dampstandsende lag over betonkonstruktioner for at forsinke udtørringen, isolering af tag under tagsten, isolering af kølerum, "membranfolier" i huskonstruktioner, loftsplader, 5 forskelligt bygningspapir (lamineret med papir), billige svømmebassiner, industri-tape.

Det må forstås, at den ovenfor beskrevne ny ekstruderingsmetode, som gør brug af roterende dysedele, også vil have visse nyttige anven-10 delsesmuligheder uden for området, som er defineret i krav 1.

Således kan de anvendes til at ekstrudere og laminere film uden "fiberstruktur" som beskrevet, som stadig er anvendelig med fordel til særlige formål. Endvidere kan det generelle ekstruderingssystem, som er vist i fig. 4 og angivet i krav 7 f.eks. anvendes til at 15 spinde en smelteorienteret folie (med eller uden fiberstruktur som beskrevet) rundt om en koldstrakt folie.

Eksempel 1 20 En tre-laget rørformet folie ekstruderes med følgende sammensætning:

Midterlaget (70% af den samlede folie): 85% isotaktisk polypropylen af gas-fasetypen ("Novolen") med højt ataktisk indhold, 25 15% ethylen-vinylacetatcopolymer (16% vinylacetat).

Begge overfladelag (det ene 10% af hele folien, det andet 20% af den hele folien):

Ethylen-vinylacetatcopolymer (16% vinylacetat), som skal tjene 30 som klæbelag.

Polypropyl enen har smelteindexet 0,3-0,6 ifølge ASTM D 1238, under kondition L, mens ethylen-vinylacetatcopolymeren har smelteindexet 2,5 ifølge samme ASTM-nummer men under kondition E. Den rørformede 35 folie ekstruderes fra 1 mm bred spalte ved 180-230°C og trækkes til 0,130 mm i smeltet tilstand. Opblæsningsgraden holdes meget lavt, nemlig 1,2:1.

Derefter skæres den efter en skruelinie til en flad folie med en

DK 162202B

26 fiberstruktur med 45* hældning. To således opskårne folier med fiberstrukturen forløbende vinkelret på hinanden og med de tyndeste overfladelag vendt mod hinanden fødes ved 20°C gennem syv par "rillede valser" - se fig. 6 og fig. 7.

5

Bredden af hver rille er 1 mm, og bredden af hver kam er 0,5 mm. Det indbyrdes indgreb af kammene (højdeforskellen mellem toppene) er 2 mm. Mellem hver passage gennem et par "rillede valser" bliver de rynker, der dannes i laminatet, strakt ud.

10

Ved den mekaniske behandling mellem de "rillede valser" og på grund af copolymer!agene, der optræder som klæbere, bliver de to folier koldsvejst sammen ved relativt lav bindingsstyrke, - peel-styrken målt til 10 g/cm - og bliver samtidig tværstrakt.

15

Efter de syv passager ved 20°C føres folien én gang mellem et tilsvarende par "rillede valser" med samme dimensioner og indgreb, men opvarmet til 120°C, hvorved der dannes striber med stærk binding.

20

Endelig bliver laminatet orienteret på langs i tre'trin med ca. 1 cm strækkezone (for at minimere tværsammenstrækningen). Det sidste strækketrin er tilpasset således, at det totale tvær-koldstræk-ningsforhold og det totale længdekoldstrækningsforhold er lige 25 store, hvorved produktet heraf, dvs. areal strækkeforholdet, er 2,4:1.

Prøveresultater sammenlignet med højtrykspolyethylenfolie af stærk- 9 sækkvalitet (heavy-duty bag quality) og med 85¾ højere vægt pr. m 30 og med smelteindex 0,3 ifølge samme ASTM, kondition E. Gauge 100 2 2 g/m for laminatet og 185 g/m for polyethylenfolien.

Slagstyrke målt ved "falling-ball" (diameter: 61 mm, vægt 320 g) er 2 for den laminerede folie på 100 g/m : 5,5 m. For polyethylenfolien 35 på 180 g/m^: 2,0 m.

Tunge-rivestyrke:

Rivning med en hastighed på 100 mm/min., prøvens totalbredde 5 cm, 5 27

DK 162202 B

snitlængde 10 cm:

For den laminerede folie, 100 g/m2: 5,9 kg i maskinretningen og 6,8 kg i tværretningen.

2

For polyethylenfolien, 180 g/m : 1,3 kg.

Elmendorff rive-styrken (chock-rivning): 10 Prøven er en modifikation af standardprøverne og som går på en mere symmetrisk rivning.

Resultater: 2 2 15 For den laminerede folie, 100 g/m , i længderetningen 441 kg/cm , i 2 tværretningen 334 kg cm/cm .

2 2 For polypropylenfoli en, 180 g/m : i længderetningen 167 kg cm/cm , i 2 tværretningen 172 kg cm/cm .

20

Et stykke af folien delamineres ved afskrælning, og strukturen undersøges i mikroskop. Hovedlagene har en udtalt fibrøs morfologi med zig-zag-forløbende fiberstrukturretninger.

25 Eksempel 2

Proceduren i eksempel 1 gentages med følgende ændring:

Den trelagede coekstruderede folie har følgende sammensætning: 30

Midterlaget (70% af folien): 85% isotaktisk polypropylen (samme type som i eksempel 1), 15% ethylen-propylen-gummi (ca. samme smelteindex som polypropylenen).

35 Begge overfladelag (hvert 15% af folien):

Ethylen-vinylacetatcopolymer (samme type som i eksempel 1).

Folien blev stærkere smeltetrukket, efter at den havde forladt ekstruderhovedet, nemlig ved at blive trukket fra en tykkelse på 1 28

DK 162202 B

O

mm til 0,065 mm (60 g/m ).

Undersøgelser i polariseret lys viste, at den smelteorientering, som blev frembragt herved, svarede til ca. 35% uniaksial kold-strækning.

5

Efter den skruel inieformede opskæring blev der fremstillet et trelaget laminat. Det tredie lag, som blev anbragt i midten, havde langsgående fiberstrukturretning opnået ved at opskære den samme folie på langs- 10

Lamineringen og strækningen blev på samme maskineri som eksempel 1, men alle trin blev udført ved 20°C, og apparaturet blev indstillet til herved at frembringe et totalt areal-strækkeforhold på 2,5:1, 2 hvorved slutlaminatets vægt blev 72 g/m . Peel-styrken af bindingen 15 mellem lagene blev mål til 10 g/cm. Undersøgelser i mikroskop viste en lignende struktur som i eksempel 1.

20 25 1 35

29 DK 162202 B

Følgende prøveresultater blev opnået:

Folie ifølge Sammenligning, 5 opfindelsen uorienteret 3-1 åget LDPE-folie 72 g/m2 184 g/m2

Slagstyrke 1000 g x m 530 g x m 10 Vidererivestyrke MR +) 848 g x m 307 g x m (Langsom rivning) TR ++) 1120 g x m 620 g x m

Brud-vægt MR 11,1 kg 10,6 kg (2,5 cm brede prøver) TR 8,3 kg 10,7 kg 15 Brudforlængelse MR 286¾ 467¾ TR 347¾ 620¾

Krympning MR 28¾ 1 min. ved 130°C TR 14¾ 1 min. ved 155°C MR 58¾ 20 TR 41¾ +) Maskinretningen ++) Tværretningen 25 30 35

Eksempel 3 30

DK 162202 B

En serie af folier på polyolefinbasis blev fresmtillet med ekstruderhovedet vist i figur 2. Diameteren af udgangsspalten (21) af 5 hovedet var 130 mm og bredden af den 1 mm. Den største bredde af samlekammeret (38) var 4 mm, hvilket betyder, at graden af smelte-trækning under passagen gennem samlekammeret mod udgangsspalten har været mindre end foretrukket. Ekstruderingstemperaturen var ca.

240eC. Efter længdeskæring af den rørformede folie blev strækningen 10 først udført på tværs i mellem 4 og 8 trin og derefter på langs i mellem 2 og 4 trin i samme maskineri som anvendt i eksemplerne 1 og 2.

Sammensætningen, bredden af det flade rør (udtryk for opblæsnings-15 graden), strækketemperaturen, strækkeforhol det og resultaterne fremgår af tabellen nedenfor. "Nov" står for Νονοί en, en gas-fase po.l ymer i seret polypropylen med relativt højt indhold af den ataktiske modifikation, "PE" står for højtrykspolyethylen, "EPR" står for ethylen-propylen-gummi, "SA 872", "7823" og "8623" er forskellige 20 typer af polypropylen med et mindre indhold af polymen seret ethy-len.

Det faktum, at selv de bedste produkter i dette eksempel i almindelighed er ringere end produkterne ifølge eksempel 1 og 2, forklares 25 ved en mindre uniaksial total smeltetrækning. Een vis bi aks i al smeltetrækning er uundgåelig i denne udførelsesform, idet strømmene først forenes inde i ekstruderhovedet, krydsende hinanden, og derefter yderligere smeltetrækkes gennem passagen gennem udgangsspalten og umiddelbart derefter. På den anden side er denne frem-30 gangsmåde særlig simpel at håndtere.

35 31

DK 162202 B

CD

S- >,

+J ^-•ςί-^ί·(^.ίηΐ^-.ΟΓ^-ί^'Ι^.Ο*^0'ί·ΟΟΓ-^^ί·ι—lOr-HO

on ·σ

cn nnnCJnNNNNCMMiOOJMOJNNlO^N^W

tn 00 Φ

.V

>> co »o (»i 10 r-iLOO'^-^i'^'coco·—ιιοι—i co σι <λ o h m 1 1 rV Λ#»ΛΛ .ΛΛΛΛΛΛΛΛΛ»'ί'ί'<,>Λ»'*'ΛΛ

</) I— rHHCVJ^Nti'MHHCVJWCOHfHCVJHCVJiHlNfOCVJrO

O) > •Γ— S—

cD

CD

c fONNHNOincOC003’iCVJOHi-('<tU)^lO^Cn(^ 3 Cti I— ZEZ cot—icvjr^tocnr-^coojLnvOi—« oj oj oo «—« lo ·*3- lo co

CD

-o

“O

O) S-

_Q

S-

£Ξ ^SL OOOOOOOlOlOlOlOOOOOOOOOOOO

O S- OOOOOOCOCOOOOO^Si’Vi-^d-'Ci’COOOCOCOCQCQCOCOCOCOOO

SS

cn SS SS SS SS SS SS SS SS SS SS SS SS SS SS SS S? C OOOOOSSOSSOSSOOOOSSOOOOSSOS5

-r- .—. OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO

r~* · f—I 1—{ 1—I r—4 r—< LO i—I LO r—( LO f““< «—< 1—I r—« LO t—I »—I r—i »—< LO r—I LO

V Q

ftJE "O "O *0 “O “O £ E Ό "O £ £ Ό Ό "O £ E "O Ό "O Ό “O £ £_ QJ !— I— I— I— r— S— S- I—* r— S— S— r— r— «“ S— S- r— t— r— r— r— S- 4_> 4_> οοοοο°^^οο^πίοοο«5<τ3οοοσο<τ5 cn -r- ^ ^ ^ c: o o o C7> -+J «—«Τ— to« ssssssssssssssss&sssssssss· · o o o o o o I— cn o O O O O O O O O O O O O LU LU LU i—i i—i i—li—ii—(i—i ζ_ < I-1 I-1 C\J f—i T—I 1—I I—t 1—i I—l 1—I I—I 1—t i O— Ω— Q— QJ CD \ \ \ i i i i i i

+J £ iiiiiiiiiiiiiOCCCCC

-σε q-d_q_d;d;q;d;d;d; •i— nj LULULULUiuLULULULULUiuLULULULULua.a-CLQ.a-Q_

Soo ηαη ηηοηηηηηηπ. lu LU LU LU LU LU

o o O

LD m LT> o o o in in in

CrC o£ o. Q-

111 LU

as g o o »—t «—*

111 LU

- cd cc o. α: - a.

Ill η Π Cl. LU

Q. LU LU 5¾ LU Cl. 6^

O O

cnsSsSsSco SSsSco c o o o o o

•r N N N « CM CM CM

C CM f'- CM

-u> - - - oo - - r-^

ft) CO CO CO CO CO CO CO

cn 00 CM CM CM < CM CM

<t)C CO 00 00 < i I < I I i i CO i i i i I OO OO eC I I

Γ— CDf-**»r^.r*-*'C/7 I— I— OO

S- E S3 0) E SS 6S SS SS O ssssss "O tn o o o o o o o o >- t/ι i'- oo co r~~ i—i oo i - i

DK 162202 B

32 N O r—-1 O N hs *—4 N ·—<I «qf* «V «««s (MN«t<MNCMN<4,N »t CO in i

OJ lO

'towWiinwnu) co «3- cvi co tncocoinooii-oo ιο cm co tn cjootooio^-«d-m *3- coo» to totomiooo-3-^j- co otntntotnooooooo «ί^^ψηΜοοΓΟ co oo co ss„ss:asasa«s«asa£ssas o&?os^ooooo o oo OOOOOOOOO O O o rH LO ^ LO i 4 1-4 i I t ( t—4 i | i | i 4 ε·σ·σεε·σΌ-ο·σ-σ-σ-σ

«JOOninJoOOO O O O

>yy>>yyyv ^ SS δ« δ? „ o ss o o ^555ίί?ϊ5^5?<ΜΐΛ .-i ,-t

OOOOOOOII i i O

«—4 «—t r—4 t-H t-H · t—4 »—4 LU LiJ ! t > i f I j

Cl Cl CL CL

I 4 1 4 l I 4 \ \ \ \ f

Cd Cd Cd Cd

CdCdCdCdCdCdCdC-C- Cl Cl Cd CL Q_Q_ClQ_CLCLLULU LU LU CL·

LU LU LU LU LU LU LU LU

O O o o

LO LO LO LO

o o o o'

LO LO LO LO

cr

CL

LU

\0

oX

in cn ~ o£ c.

lu o. al -η- σ>

Q- LU CL. LU > C C

LU Cl. o +J -i—

S? S? Z CD C

O O SS SS S- +J

r-1 .—I CM CM ~ O O SS C O

N N CVI ti OO O -I-S- - - oo oo r-^ co s- co co co - l/J f« CM CV < < LU > r. CO>

I I i i i to CO OO CO <C CL O LU £= +J

00 00 OO Z Q.

S? S? SS II II

SS SS O O SS O δ? Ϊ5 in O O O O ·—1 O O oc rv* co σι t—i «—i oo i-l r^. y |—

33 DK 162202 B

+-> σι

> CM

to ε in η s ιλ ^ί-οο·—<ιο <t ν in in <ί <ί- οο σ> ~σ \ - - - - ---- ------- α> cn (ooiN^nniONnN'-iifoiOfOH^oiH^oto JC NUJlOrtNOCONlONlOlflNNOJNfflCONNNOi C (—I r—<

LU

C.

ω οοοοοοοοοοοοοο ο ο ο ο ο ο £- οοοοοοοοοοοοοοοοο ο ο ο ο

OOIOOOCMCMOIOCMCMCMCM.—ICMOCMO CO CM .—I LO

+J »—ICMr-tCMCQCOCQCMCOCOCOCMCMCOCOCOCM .—( CO CM CM

1/1 fii I I I I I t I I I I I I I I I I I 111( CD t— oooooooooooooooooooooo > oooooooooooooooooooooo

·>— (CMi—lOlOCOm·—I CM CO 'ί σι r-( r·«. CM

Qu 1—I i—I CM i—I CM i—1 I—( i—( i—I (—( q- <*- o o s- o ooooo oooo ooooooooo

O O 0*3-00000000 OOOOOCMOOO

ό *3" <—icMocnioocni—icnco ocmlocmococmcmm-

C t—( i—(I CM»—I 1-4 00 CM I—1(—1<—I OOCOCMCOCO ICOCOCM

CD 11(0(111(1(1 1(((10(1( E oooooooooooooooooooooo r— cr ooocmoooooooo.—tooinoooooo lu ς: mcoco·—t *3- »—(in ·—icmcocticmcocmco·—i r— i— r-ccocoo tr

CD

s- >1 4- > lOO'd-mr^.'i-cncoocMi— m-oom-·—icxicnM-ocnuoM- in cc ---------------------- CD 1— StOlOCTlSHWCOWCOinininNODNOOMtTifflNOl ^ i—( i—1 5- ΓΜ

CD

CL

co incncoiocncMior^-cot-'-ococncoint— co m *3- co cm in S- C£. ---------------------- I— Σ looor^f—i·—(Oco(XJr^r^CT>ioi^.incnocr>cMoo(X)^-(

« I P“1 «1 4 · 4 i < i—I i 1 I »1 I rH

CO

a> c •r— s- ioco^-(incooococnocMcocoo30'ql-«3-moor^mm—( (D qc co cm o r-icr>cnocMincooio*3-'3-ioot-'.coo·—t r- •Μ I— i—I CM CM t—( r—( »—4 ·—I <—( .—l *—( CM i—( *—( i—( -v: £=

C CD

=s .v:

Cl. S_ >1 J= 4-> υ co cc cncMiniocoior-'.t—(CTi’^-iocooioiocMcor'-cMcooin cd oc cMctoioaoioioscott-co'HSNtnscswHOioin

CQ Σ. >—I CM CM i—I t—< t—1 CO CM .—I

+J -— 00 -r—

$- CO

3 Cl CQ —

ooioc^.r^inooc7>LOO>—(CMCMioocncooco«-cLO

CC CM CO CM CO CM CO CO CM i—( CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM

CD CD

r— >

r— XSL

3S- o<—(CMco"ct-!nior^cocnor-(CM

CL t—( CM CO M in CO r*. CO cr> t—( I—l I—l I—l i—( i—( i—( r—3 Γ—( i—i CM CM CM

34 DK 162202 B

OO t— O'* OO 03 N ^ C\J

*3" 00 CM (O to ΙΟ Ψ fO r-TO 00 —i vDcooooot^cor^t^cor-- co r-».

o o o o o o o o o o o o o o UD O CO CM CMI^.

—i CM CM CO CM CO CM

I I I I I II

O O O O O CD CD o o o ooooocncnooo f-- 00 O CM UD ΙΟ N Ί-

•—I i—I CM CM

o o o o o o o o ooo O O LOD o o ooo

CM CO CM CM CM O CO O

CM I I CO CO CM I CM

I O O I I I O I

O O O O o o o o o o o^rHCM'tinctocio CM i—li—tCOUDCOCMCO»—11^ (MHOlMOlCOtON'Cct· cnt^- oor^-c3DC0i—(i—ii— co cn r-» ud

UDCMLOuDr^.-M'OOOUDM- o UD

COcOr-tcnUDCM.—(CnCOCO co

i—( rH

UDCDDLfDr—icoocoM-r^r^ m- co —i"cr^t-Ot—i - m c*, cn o *—i cn ·μ- t-H T—I r—» c—< t—f t—i t—< C—i (V) or^^-ovo-toiO<yi^o oo vo *—«^csjcsj»-HOvocr^r*^t-H cm co

*H r—i rH »—< rH r--4 CMJ CO

OUDCOCO·—lOlO'S-COUD co co

CM CM CM CM CM CM *—t CM CM CM CM CM

(ocfinioNcauiOrtCMco^ifl

CMCMCM<MCMCMCMCOCO<OCO<OCO

Claims (20)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en lamineret stærkfolie af termoplast og omfattende mindst to lag, som hver for sig har en 5 udtalt spalte- eller flyderetning, når laminatet underkastes langsom rivning, og som er sammenbundet med en i hovedsagen svag binding, kendetegnet ved, at hvert af mindst to lag af mindst én smeltet polymerblanding smeltestrækkes samtidig med, at de ekstruderes for at bibringe polymeren en retningsbestemt fiberstruktur med 10 en tydelig splitteretning, når materialet er størknet, at lagene før eller efter størkning forenes til en folie med en fiberstruktur-retning, der krydser hinanden i hosliggende lag, hvorhos der frembringes en i hovedsagen svag binding mellem lagene, at folien bringes til at størkne, hvis den ikke allerede er størknet, og at 15 den således dannede størknede laminerede folie orienteres biaksialt i flere trin, som hver udføres i det væsentlige uniaksialt ved en temperatur, som er tilstrækkelig lav til, at der bevares en tydelig tendens til retningsbestemt splitning eller flydning i hvert lag.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at nævnte binding frembringes som en stærk adhesiv binding i pletter eller striber, idet der undgås en adhesiv binding eller frembringes en svag adhesiv binding mellem de resterende dele af de hosliggende flader. 25

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at foreningen af lagene gennemføres ved, at den ene eller begge hosliggende flader på mindst to lag udstyres med et slippe- eller klæbemiddel i punkter, pletter eller striber. 30

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3 hvor folien består af mindst tre lag, kendetegnet ved, at striberne eller punkterne af slippe- eller klæbemiddel er forskudt i forhold til hverandre på de to sider af et midterlag.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at lagene ekstruderes og smeltestrækkes uafhængigt af hverandre, før de forenes til en folie. DK 162202B

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der mellem de to lag indføres et eller flere lag til forbedring af foliens barriereegenskaber.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at mindst et lag ekstruderes fra en roterende cirkulær ékstruderings-spalte og bibringes en fiberstruktur, som danner en vinkel med maskinretningen, ved medens det stadig er flydende at blive udlagt på og fremført af en eller flere størknede præfremstillede folier 10 eller rør med en anden fiberstrukturretning.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at mindst to koncentriske, rørformede strømme af smeltede polymer-blandinger roteres i forhold til hverandre under og umiddelbart 15 efter passagen gennem udgangsdelen i et ekstruderingshoved, medens strømmene smeltetrækkes kraftigt for i hver strøm at danne en fiberstruktur med en retning, der er forskellig ’fra den eller de hosliggende strømmes, og at de rørformede med fiberstruktur bibragte stadig flydende strømme forenes, efter at de har forladt ekstrude-20 ringshovedet gennem de respektive udløbsspalter.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at hvert lag, som er bibragt en fiberstruktur bringes til at størkne, før de forenes til en folie. 25

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at der ekstruderes en rørformet folie, at den smeltestrækkes, medens den stadig er flydende, og at den bringes til at størkne, hvorefter den opskæres efter en skruelinie, udfoldes til en flad folie med en 30 skråtforløbende fiberstruktur eller en folie, hvis fiberstruktur forløber i længderetningen, og at denne folie forenes med en eller flere på tilsvarende måde fremstillede folier, hvor fiberstrukturen i mindst to op mod hinanden liggende folier krydser hinanden.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at i det mindste den første fase af processen, hvorved lagene forenes kombineres med mindst den første fase af tværstrækkeprocessen.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at DK 162202 B foreningen af lagene omfatter en coekstrudering, eksempelvis i striber, af en lavere smeltende adhesiv polymer på i det mindste én overflade på mindst ét lag, idet der som coekstruderet adhesiv polymer udvælges et materiale, som er tilstrækkelig klæbende til at 5 hosliggende lag kan forenes udelukkende ved strækkeprocessen under tryk.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 12, kendetegnet ved, at der coekstruderes et sammenhængende lag af en adhesiv polymer på en 10 af de hosliggende overflader på to lag, og at den anden af de nævnte overflader forsynes med et slippelag i striber eller punkter.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den biaksiale strækning omfatter, at de tværgående strækkekræfter 15 påføres i det store hele jævnt fordelt over foliens plan.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 14, kendetegnet ved, at den biaksiale strækning udføres i form af gentagne tværstræknings-operationer ved lineær nedtrykning for at deformere folien til en 20 midlertidig, jævnt foldet tværsnitsform.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 15, kendetegnet ved, at den midlertidigt foldede form fremkaldes ved gentagne tværstrækninger mellem rillede valser, idet folderne danner striber, som er 25 parallelle med eller danner en lille vinkel med foliens længderetning, og at længdestrækningen udføres kontinuerligt, fortrinsvis over en kort strækkezone.

17. Fremgangsmåde ifølge krav 16, kendetegnet ved, at 30 der tillades en væsentlig tværgående sammentrækning af folien under længdestrækningen.

18. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mindst to koncentriske, rørformede strømme af smeltede polymer- 35 blandinger roteres i forhold til hinanden under passagen gennem et ekstruderhoved, medens de nævnte strømme smeltetrækkes kraftigt for i hver strøm at danne en fiberstruktur med en retning, der er forskellig fra fiberstrukturretningen i den eller de hosliggnede strømme, og at de nævnte rørformede strømme derefter forenes, mens DK 162202 B de endnu er flydende til dannelse af en lamineret folie, før de forlader ekstruderingshovedet.

19» Fremgangsmåde ifølge krav 18, kendetegnet ved, at 5 der mellem hosliggende lag coekstruderes en polymer til styring af den adhesive styrke.

20. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den yderligere omfatter sammentrykning af hulrum, som er dannet ved 10 strækkeprocessen ved pressevalsning efter den biaksiale strækning. 15 20 25 30 35