DK161117B - Aktiveringssystem til sprinkleranlaeg og andre noedapparater - Google Patents

Description

i

DK 161117B

Den foreliggende opfindelse angår et aktiveringssystem af den i krav l's indledning angivne art. Det er egnet til at udløse automatiske sprinkleranlæg og andre apparater til brug i nødssituationer.

5

Automatiske sprinkleranlæg med et smelteligt element har i mange år haft en stor markedsmæssig succes. Apparater af denne type er f.eks. vist i "Fire protection Handbook", 15. udgave, 1981, G.P. Kinnon, udgivet i Boston af National Fire Protec-10 tion Association, side 17-32 til 17-35, og i US-patentskrift nr. 3.314.482. Et sådant automatisk sprinkleranlæg omfatter en udstrømningsventil, der normalt holdes lukket ved hjælp af en mekanisme, der er direkte forbundet til det smeltelige materiale. Når en forudbestemt temperatur nås, smelter det smelte-15 lige materiale, hvorved en led- og vægtstangsmekanisme udløses og åbner udstrømningsventilen. Det smeltelige materiale kan have forskellige former, f.eks. en loddemetalperle eller en ledforbindelse, der omfatter en smeltelig materialemasse. Sprinkleranlæg, der benytter en ledforbindelse af denne art, 20 omtales almindeligvis som sprinklere af led- og vægtstangstypen. Den ovenfor omtalte "Fire Protection Handbook" illustrerer flere sprinkleranlæg af forbindelsesled- og vægtstangsart. Fig. 17-3G (side 17-33) i "Fire Protection Handbook" illustrerer et repræsentativ ledforbindelses- og vægtstangssprinkler-25 anlæg, omfattende to vægtstænger, der holder sprinklerens ud-strømningsventi1 lukket, og en ledforbindelse, der omfatter et par metaldele, der er loddet sammen. Ledforbindelsen er direkte forbundet til vægtstangsarmene, således at vægtstangsarmene holder udstrømningsventilen lukket under normale betin-30 gelser. Når loddemetallets smeltepunkt overskrides, smelter loddemetallet og de to ledforbindelser adskilles således, at udstrømningsventilen åbnes.

Automatiske sprinkleranlæg af den ovenfor beskrevne art har 35 hovedsageligt været benyttet alene til brandkontrol, og ikke til at standse dem. Ifølge Cheng Yao og m.fl., Fire Journal, januar 1984, side 42-46, er årsagen til, at sådanne sprinkler-

DK 161117B

2 anlæg kun kan benyttes til kontrol og ikke til at standse brande, deres langsomme reaktionstid. Dette skyldes den smeltelige ledforbindelses store masse. Som Cheng m.fl. fremhæver, kan en hurtigere reaktion opnås ved at reducere den smeltelige 5 ledforbindelses masse. Yao m.fl. illustrerer på side 44 to automatiske sprinkleranlæg med smeltelig ledforbindelse af lignende konstruktion, med undtagelse af, at den hurtigt reagerende sprinkler har en smeltelig ledforbindelse med en mindre masse. Den illustrerede langsommere reagerende sprinkler, 10 svarer til den, der er vist i fig. 17-3G (side 17-33) i "Fire Protection Handbook", der er omtalt ovenfor. Et hensigtsmæssigt mål for termoelementfølsomheden i sprinklere af denne art er, ifølge Yao m.fl., "reaktionstid indekstallet" eller RTI. Jo hurtigere elementet reagerer overfor temperaturændring, de-15 sto lavere er dets RTI-værdi.

Et automatisk sprinkleranlæg af den ovenfor beskrevne art skal være tilstrækkelig stærkt således, at det ikke brydes i sin statiske eller klargjorte stilling. Specielt skal den smelte-20 lige ledforbindelse være stærk nok til at modstå de krav den og vægtstangsmekanismen udsættes for fra det høje vandtryk i sprinkleranlægget. Hvis den smeltelige ledforbindelse gøres for tynd, kan den ikke modstå disse kræfter.

25 Der kendes også aktiveringssystemer for brandslukkere, hvor en ved varme reagerende del udløser en slagbolt, der igen initierer et sprængstofapparat, der får brandslukningsapparatet til at åbne sig. To sådanne apparater er illustreret i US-patent-skrift nr. 2.822.877 og US-patentskrift nr. 4.188.856. Intet 30 apparat af denne type har opnået en markedsandel, der blot nærmer sig den, der er opnået med de automatiske sprinkleranlæg med smeltelig ledforbindelse af den art, der er vist i den ovenfor omtalte "Fire Protection Handbook".

35 Reduktion af den smeltelige ledforbindelsesmasse i kendte automatiske sprinkleranlæg med smeltelig ledforbindelse, som illustreret i Yao m.fl. omtalt ovenfor, er sandsynligvis grænsen

DK 161117 B

3 for hvor langt man kan gå. Yderligere reduktion af den smeltelige ledforbindelsesmasse ville sandsynligvis svække den smeltelige ledforbindelse til det punkt, hvor man ikke længere kunne stole på, at den under normale arbejdsbetingelser holdt 5 ledforbindelsen og vægtstangsmekanismen på plads overfor kraften fra det under tryk stående vand. Automatiske sprinkleranlæg og andre typer har ikke fundet nogen udbredt anvendelse. Der er et behov for en ny udvikling, der muliggør et robust og dog samtidig meget hurtigt virkende aktiveringssy-10 stem, der kan benyttes til automatiske sprinkleranlæg.

For at tilgodese dette er det indledningsvist omtalte aktiveringssystem ifølge den foreliggende opfindelse ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte.

15

En væsentlig fordel ved aktiveringssystemet ifølge denne opfindelse er den meget hurtige reaktionstid. Hurtig reaktionstid skyldes brug af en lille masse og stort forhold mellem overflade og volumen på smelteledet. Smelteledet med lille 20 masse muliggøres ved at tilvejebringe en aktivator, et slagelement og et smelteled som separate komponenter og anbringe slagelementet og aktivatoren mellem smelteledet og indretningen, der skal aktiveres. Smelteledet ifølge den foreliggende opfindelse kan have en lille masse og tilsvarende lille styr-25 ke, da det kun skal være tilstrækkelig stærkt til at fastholde et slagelement, såsom en tændstift, på plads. Smelteledet i en konventionel automatisk sprinkler skal være stærkere og derfor mere massiv og sent virkende, fordi den direkte holder sprinklerens vægtstangsmekanisme på plads mod den betydelige kraft, 30 der udøves af vand under højt tryk. Det foreliggende aktiveringssystem løser derfor problemerne med sen reaktionstid, hvilket et et hovedproblem i de i dag benyttede kendte automatiske sprinklere.

35 Ganske vist kendes fra US-patentskrift nr. 1.914.250 en slagpåvirkelig, ekspanderbar aktivator og for øvrigt med enkelte andre træk fælles med aktiveringssystemet ifølge den forelig

DK 161117B

4 gende opfindelse, men dette kendte system mangler de træk, der er karakteristiske for den foreliggende opfindelse og kan følgelig heller ikke udvise de samme fordele. Til yderligere belysning af kendt teknik kan nævnes US-patentskrifterne nr.

5 1.411.903 og nr. 3.831.682 samt FR-A nr. 1.513.588, som i lig hed med ovennævnte US-patentskrift ikke udviser noget aktiveringssystem, der kan sidestilles med det foreliggende, hvad angår hurtig reaktionstid, og for øvrigt heller ikke omhandler systemer med slagpåvirkede sprængstof ladninger.

10

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvorpå fig. 1 er et lodret snit gennem aktiveringssystemet ifølge op-15 findelsen forud for aktiveringen, fig. 1A er et lodret snit, der viser en enkelthed ved en del af strækelementet i systemet vist i fig. 1, 20 fig. 2 viser, set fra siden, aktiveringssystemet vist i fig.

1, fig. 2A viser, set fra siden, en part af strækelementet i det i fig. 1 viste system, 25 fig. 3 er et snit, set forfra, af aktiveringssystemet vist i fig. 1 efter aktivering, med visse dele udeladt, fig. 4 er et lodret snit gennem en radial aktivator ifølge 30 opfindelsen, fig. 5 er et forstørret snit gennem en del af den radiale aktivator vist i fig. 4 før tænding, 35 fig. 6 er et forstørret snit gennem en del af den radiale aktivator vist i fig. 4 efter tænding,

DK 161117 B

5 fig. 7 er et snit, set forfra, af en ændret udføre!sesform af aktiveringssystemet ifølge opfindelsen, fig. 8 er et lodret snit gennem en automatisk sprinkler, der 5 kan aktiveres ved hjælp af aktiveringssystemet ifølge opfindelsen, og fig. 9 er et perspektivbillede af en kanal, der omfatter et normalt åbent spjæld, der hurtigt kan lukkes ved hjælp af ak-10 ti ver ingssystemet ifølge opfindelsen.

I fig. 1 ses et hus 10, der enten kan være en massiv cylinder eller et rektangulært legeme. Huset 10 har tæt ved dets bund en vandret boring 14 og en forsænkning 12 nær boringens bund.

15 Boringen 14 og forsænkningen 12 er koaksiale. Huset 10 har også en excentrisk lodret boring 18 og en forsænkning 16, der er koaksiale. Boringen 18 skærer boringen 14.

Aktiveringssystemet ifølge opfindelsen omfatter en hurtigt 20 virkende aktivator, der her er illustreret som en ved perkus-sion, dvs. slagpåvirkning, initieret, radial expanderbar sprængstofaktivator 20. Denne aktivator vil herefter omtales som radial aktivator. Den radiale aktivator 20 indsættes i forsænkningen 12 og boringen 14, således at aktivatorens ud-25 gangsende stikker ud fra huset 10, som vist ved stiplet streg i fig. 1. Enkeltheder ved den radiale aktivator beskrives under henvisning til fig. 4.

Som vist i fig. 4 og 5 har den radiale aktivator 20 ifølge op-30 findelsen en indgangsende 22, omfattende en endeprop 23 ved den ene ende, en tynd og lang ambolt 24, der forløber fra endeproppen 23, og en ringformet ladning 26 af et perkussions-følsomt sprængstof, der omgiver ambolten 24, et tyndt, strækbart metalrør eller kappe 28, der omgiver sprængstof ladningen 35 26 og proppen 23, samt et ringformet hoved 30. Endeproppen 23 lukker enden af røret 28. Kappen 28 danner en slagflade for en perkussionsdel såsom en tændstift 40. Endeproppen 23, ambolten 6

DK 161117 B

24 og røret 28 er alle af metal, f.eks. syrefast stål. Endeproppen 23 kan være af syrefast stål, type 303, og ambolten og røret 23 kan være af hærdet syrefast stål, type 304. Endeproppen er sølvloddet til ambolten 24 og røret 28. Røret 28 er 5 sølvloddet til hovedet 30. Den radiale aktivator 20's indgangsende er indført i boringen 14, således at endeproppens 23 ydre ender og røret 28 strækker sig tilnærmelsesvis til huset 10's ydervæg.

10 Et egnet materiale til sprængstof ladningen 26 er 78 vægt% N0L-130, der er et primært eksplosivstof, og 22 vægt% af et flydende bindemiddel. N0L-130 består af 40 vægt% basisk bly-styphnat, 5 vægt% tetrazen, 15 vægt% antimonsulfid, 20 vægt% bariumnitrat, og 20 vægt% dextrineret blyacid. Bindemidlet be-15 står af 8 vægt% ethylcellulose og 92 vægt% pinjeolie.

Den radiale aktivator 20's udgangsende har et bøjeligt, i det væsentlige cylindrisk, hult metallegeme eller en kappe 32 med en part med større diameter, hvilken part udgør midterparten 20 af den radiale aktivator 20, og en forreste part, der har en mindre diameter og ender i en lukket ende. Kappen 32's part med mindre diameter indeholder en udgangssprængstof 1adning 34, der kan være blyacid. Kappen 32's større ende er åben, men er krympet til at holde hovedet 30 på plads. Som vist i fig. 4 25 omgiver kappen 32’s part med større diameter hovedet 30 og ambolten 24 røret 28's indre ender.

Den radiale aktivator 20 initieres ved perkussion, men afviger fra det sædvanlige perkussions-initierede eksplosivstof eller 30 pyrotekniske apparat ved, at det initieres ved et siderettet slag i stedet for ved et aksialt slag. Den radiale aktivator 20 ifølge opfindelsen initieres således ved at blive slået an fra siden, f.eks. ved hjælp af tændstiften 40, se fig. 6. Når den radiale aktivator 20's indgangspart 22 rammes, bøjes røret 35 28 og ambolten 24 som vist i fig. 6 og sprængstof ladningen 26 detoneres. Dette detonerer igen udgangssprængstofladningen 34, hvilket medfører, at hylsterets 32 part med mindre diameter

DK 161117B

7 udvides radialt udad uden at briste. Denne radiale udvidelse aktiverer et nødapparat ved at frigive en lynfrigivelseskomponent i apparatet, der beskrives under henvisning til fig. 8 og 9. Det nyttige udgangsarbejde, som aktivatoren 20 leverer ved 5 radial udvidelse, overstiger langt det indgangsarbejde, der modtages fra tændstiften 40.

Den radiale aktivator 20 ifølge opfindelsen er et nyt sprængstof- eller pyroteknisk apparat. Konstruktionen af aktivato-10 rens udgangsende omfattende kappen 32 og udgangssprængstof- ladningen 34 svarer til allerede kendte radiale aktivatorer.

En normalt tilbageholdt perkussionsdel, der her er vist som en fjederbelastet tændstift 40, påvirker aktivatoren 20, når den 15 frigives. Tændstiftsam1 i ngen omfatter tændstiften 40 med en slagflade 42 fortil, en trykfjeder 44, der omgiver tændstiften, og en krave 46 på tændstiften 40, hvilket altsammen er anbragt i den lodrette forsænkning 16. En indstillelig møtrik 48 lukker boringen 16. Trykfjederen 14 er anbragt mellem kra-20 ven 46 og indsti11ingsmøtrikken 48 og fjederens sammentrykning kan varieres ved at indstille indstillingsmøtrikkens 48 stilling. En krave 50, der enten er fastgjort til eller formet i et med tændstiften 40, er tilvejebragt ved tændstiftens øvre ende uden for huset 10.

25

En holdedel 60 danner en mekanisk forbindelse mellem et ved varme reagerende strækelement 70 (der beskrives nedenfor) og tændstiften 40. I det væsentlige er holdedelen 60 en vægtstangsarm, der mefører en mekanisk fordel på en sådan måde, at 30 en lille kraft udøvet af strækelementet vil udøve en større kraft på tændstiften 40. Holdedelen 60 har en lang arm i indgreb med strækelementet 70 og en kortere arm 62 i indgreb med kraven 50. Holdedelen 60 drejer om et omdrejningspunkt 64. Holdedelen 60's part nabostillet til omdrejningspunktet har 35 W-form. Omdrejningspunktet 64 hviler på en lille øvre kant af huset 10. Armens 61 ende 66 er bukket til en i det væsentlige halvcirkulær form for at lette strækelementet 70's indgreb.

8

DK 161117 B

Strækelementet eller den smeltelige 1 edforbindel se 70 omfatter et par overlappende tynde strimler 72 og 74, der er sammmen-føjet ved et tyndt lag smelteligt materiale 75 (se fig. 1A) til dannelse af en overlappende samling med lille masse og en 5 stor overflade i forhold til rumfanget. Strimlerne 72 og 74 er fortrinsvis af et metal eller en legering såsom kobber, syrefast stål, aluminium eller messing. Metaller og legeringer foretrækkes over ikke-metal1iske materialer, da de almindeligvis både har større varmeledningsevne og en større styrke end 10 ikke-metal1iske materialer med de samme dimensioner. Det smeltelige materiale er en 1avtsmeltede legering, f.eks. et loddemetal, hvis sammensætning vælges til at give det ønskede smeltepunkt. En passende legeringssammensætning for de fleste installationer i beboelseshuse og forretningsejendomme er en 15 legering bestående af i det væsentlige 50 vægt% vismuth, 26,7 vægt% bly, 13,3 vægt% tin og 10 vægt% kadmium. Denne legerings smeltepunkt er 70°C. En legering med et højere smeltepunkt vil blive benyttet i installationer, hvor højere temperaturer, f.eks. temperaturer over 38°C, kan forekomme under normale 20 omstændigheder. Sådanne installationer omfatter visse industriinstallationer (f.eks. støberier), og installationer, hvor sprinklerne er udsat for sollys eller er placeret under et metal- eller teglstenstag. Passende smeltelige legeringssammensætninger er kendt inden for denne teknik.

25

Strimlerne's 72 og 74's ender fjernt fra overlapningssamlingen er rullet til cylindrisk form, som vist- ved henvisningstallene 76 og 80. En i det væsentlige U-formet stang 78 er i indgreb med holderen 60 og ledforbindelsens 72 cylindriske part 76, se 30 fig. 1 og 2. En U-formet stang 82 indgriber på til svarende måde i forbi ndel ses ledet 74's cylindriske part 80 og bolten 84, hvis ene ende er forankret i huset 10. Boltens 84 modstående ende har en part med mindre diameter til indgreb med stangen 82.

Det er vigtigt, at strækelementet 70's overlappende samling har både en lille masse og et stort overflade/rumfangforhold 35

DK 161117B

9 for at sikre en hurtig reaktion, når den smeltelige legerings 75 smeltetemperatur er blevet nået. Såvel en lille masse som et stort overflade/volumenforhold opnås ved at fremstille strimlerne 72, 74 og det smeltelige materialelag 75 så tynde 5 som muligt. I fig. 1A og 2A angiver 1 overlapningssamlingens længde, w strimlernes 72 og 74 bredde (idet de har den samme bredde), og t er den samlede tykkelse af strimlerne 72, 74 og det smeltelige lag 75. Overfladeareal, volumen, og overflade/ rumfangsforholdte for overlapningssamlingen kan så udtrykkes 10 ved følgende ligninger 1, 2 og 3: (1) A = 2 1w + 2 1t + 2 wt (2) V * 1 wt (3) A/V = 2/t + 2/w + 2/1 15

Da de sidste to led på højre side af ligningerne (1) og (3) er små i forhold til det første led, kan man se bort fra disse og arealet og overflade/rumfangsforholdet for overlapningssamlingen kan udtrykkes ved ligningerne (4) og (5) som følger: 20 (4) A = 2 Iw (5) A/V = 2/t

Som det fremgår af ligning (5) er overlapningssamlingens 25 overf 1ade/rumfangsforhold omvendt proportional med tykkelsen og er i realiteten uafhængig af længden eller bredden.

Det er ikke nødvendigt med en fysisk stærk, smeltelig forbindelsesdel 70. Den smeltelige forbindelsesdel 70 skal være 30 stærk nok til at modstå den spænding, der er påført den via den fjederbelastede tændstift 40. Da den kraft, der er nødvendig for at tændstiften 40 initierer den radiale udløser, imidlertid er ganske lille i forhold til den kraft, der kræves til at holde vand under tryk tilbage i et standard automatisk 35 sprinkleranlæg, såsom det der er vist i fig. 17-3G i den ovenfor omtalte "Fire Protection Handbook”, kan man benytte en meget svagere smeltelig forbindelsesdel ved det foreliggende

DK 161117 B

ίο udløsersystem, end man kan i et standard automatisk sprinkleranlæg. Det er derfor muligt ved systemet ifølge den foreliggende opfindelse at benytte en meget mindre masse og følgelig en meget hurtigere reagerende, smeltelig forbindelsesdel.

5

Forskellige ændringer kan foretages i det foreliggende systems dele uden at afvige fra opfindelsen. Nogle få ændringer beskrives eksempelvis nedenfor.

10 Fig. 7 viser en alternativ form for vægtstangsmekanismen, der forbinder strækelementet 70 med tændstiften 40. I fig. 7 ses en vægtstangsarm 90, der drejer om et omdrejningspunkt 92, der er lejret i et par ører 94 (hvoraf kun et ses i fig. 7) fastgjort på huset 10's sider. Vægtstangsarmen 90 har en lang arm 15 95 i indgreb med den smeltelige forbindelsesdel 70 via stangen 78 (denne forbindelse svarer til den i fig. 1 viste), og den kortere arm 76 indgriber med kravens 70 underside. Et spor 98 i armen 90 optager stangen 78.

20 Andre perkussionsdele kan substitueres for den heri viste tændstift 40. Almindeligvis vil perkussionsdelen være fjederbelastet, da en fjeder er et hensigtsmæssig apparat til at 1 agre energi.

25 Aktivatoren 20 kan erstattes af andre igangsætnings- eller udløserorganer , der enten kan være pyrotekniske eller udformet på anden måde. Hovedfordelene ved pyrotekniske eller sprængstofudløsere er, at de er hurtigt virkende og kan levere en udgangsenergi, der er meget større end den indgangsenergi, der 30 initierer deres virkning. En pyroteknisk aktivatror eller sprængstofaktivator behøver ikke at have den netop viste form.

F.eks. kan man bruge en perkussions-initieret radial aktivator, der initieres ved hjælp af et aksialt rettet slag ved indgangsenden i stedet for, som vist på tegningen, et fra si -35 den rettet slag. Imidlertid foretrækkes den heri viste radiale udløser, da den er selvstændig, dvs. at kappen ikke brister, når aktivatoren virker. Kendte perkussionsinitierende spræng-

DK 161117 B

11 stofapparater, der initieres ved et aksialt slag, såsom en kendt perkussions-tændsats eller støddetonator er i modsætning hertil tilbøjelige til at sønderbrydes og fragmentere, når de virker.

5

Aktiveringssystemet ifølge opfindelsen benyttes til hurtigt at aktivere forskellige apparater. Det er særligt nyttigt til at aktivere eller igangsætte automatiske sprinklere, såsom den i fig. 8 viste.

10 I fig. 8 ses en automatisk sprinkler 100, der omfatter et hult hus 102, der danner et normalt lukket udløb 104 for udtømning af vand eller andet fluidum under tryk i nødstilfælde. Udløbets 104 udstrømningsåbning er lukket af en ventil 106.

15 Sprinkleren 100 omfatter også en skærm 108, der kan være monteret på et udvendigt gevindskåret skaft, der er lejret i et indvendigt gevindskåret styr 110. Den således beskrevne automatiske sprinkler kan være af en kendt art og visse detaljer er blevet udeladt.

20

Ventilen 106 holdes i sin normalt lukkede stilling ved hjælp af en trykdel 112. Denne trykdel 112 har øvre og nedre sektioner 114 og 116. Sektionerne 114 og 116, som har mod hinanden vendende plane,til hinanden passende flader, er samlet til 25 hinanden ved hjælp af et tyndt lag bindende materiale, f.eks. et lodde- eller slagloddemetal. Dette materiale er tilstrækkelig stærkt til at holde trykdelen 112 sammen og holde udstrømningsventilen lukket under normale betingelser, men ikke stærk nok til at modstå den radiale aktivator 20's radiale udvidelse 30 ved antænding. Mellem sektionerne 114 og 116 er der en cylindrisk åbning 118 til indføring af den radiale aktivator 20.

Den cylindriske åbning 118's akse ligger i overfladernes 114 og 116 fælles plan. Åbningen 118 strækker sig indad fra mindst en udvendig overflade af trykdelen 112 og kan forløbe fra 35 trykdelens 112 ene side til dens anden. Når en radial aktivator 120 indsættes i åbningen 118 og initieres, tvinger den radiale aktivator 20's hylster 32 sektionerne 114 og 116 fra

DK 161117 B

hinanden og bryder bindingen mellem disse to sektioner. Dette frigiver den trykkraft, der holder ventilen 106 på plads.

Trykket kan således sprede vandet gennem udløbet 104. Det fra udløbet 104 udstrømmende vand spredes ved hjælp af skærmen 5 108.

Trykdelen 112 illustreret i fig. 8 er kun en trykdelform, der kan benyttes til at holde den automatiske sprinkler lukket under normale omstændigheder. Det forstås, at forskellige kom-10 pressionstrykdel forme kan benytes, idet hovedkravet er, at trykdelen skal være stærk nok til at modstå vandtrykket i den automatiske sprinkler indtil den aktiveres, og skal være i stand til at frigives hurtigt, når den aktiveres af en hensigtsmæssig aktivator, såsom den heri illustrerede radiale ak-15 tivator 20.

Et andet nødapparat, der kan aktiveres ved hjælp af aktivatorsystemet ifølge opfindelsen, er et brandspjæld i en opvarmnings- eller luftkonditioneringskanal, se fig. 9. I fig.

20 9 ses et brandspjæld 120, der normalt holdes åbent ved hjælp af en kæde, hvis ender er bundet til et opbrydeligt led 122 således, at kæden er under spænding. Dette arrangement er fuldt illustreret og beskrevet i et datablad med titlen "Frangible Link -- Installation - Replacement", udgivet af ICI 25 United States Inc. (nu ICI Americas Inc.}, Atlas Aerospace Division, Valley Forge, Pennsylvania. Det opbrydelige led 122 har ved centrum et indsnit og har en midteråbning 124 for indsætning af en radial aktivator, som vist i det nævnte datablad. Ifølge den foreliggende opfindelse substitueres en 30 perkussions-initieret radial aktivator 20 for den elektrisk initierede radiale aktivator vist i databladet. Den radiale aktivators 20 udvidelse bryder det opbrydelige led 122 og frigiver brandspjældet 120, således at det lukker. Aktivatorsystemet ifølge opfindelsen kan også benyttes til at udløse an-35 dre apparattyper, hvor hurtig handling kræves, specielt andre nødapparattyper.

DK 161117B

13

Som et specielt eksempel skal det anføres, at et foretrukkent strækelement 70, der er egnet til anvendelse i et aktivatorsystem for den atutomatiske sprinkler af den i fig. 8 viste art, har et par kobberstrimler 72 og 74, der hver er 1,27 cm brede 5 og 0,0025 cm tykke og har et smelteligt lag 75, der er 0,010 cm tykt, hvilket giver en total samlingstykkelse på 0,015 cm. Det smeltelige materiale kan i dette tilfælde være den tidligere beskrevne legering bestående af i det væsentlige 50 vægt% vismuth, 26,7 v*gt% bly, 13,3 vægt% tin og 10 vægt% cadmium, 10 og med smeltepunkt på 70°C. Denne samling har et overflade/ rumfang(A/V)forhold på 876,3 cm"1. Denne forbindelsesdel har et RTI på ca. 5. Andre egnede samlinger kan benytte tykkere strimler 72 og 74, og kan have A/V-forhold så lave som 254 cm"1, skønt A/V-forholdet fortrinsvis er mindst 381 cm"1 og 15 specielt foretrækkes mindst 508 cm"1. Et eksempel på en sådan anden samling ifølge opfindelsen er en med et par kobberstrimler 72 og 74, der hver er 1,27 cm brede og 0,005 cm tykke og har et smelteligt lag med en tykkelse på 0,010 cm og en samlet overlapningssamlingstykkelse t på 0,02 cm og et over-20 f1ade/rumfang A/V-forhold på 665 cm"1. Til sammenligning skal det anføres, at en markedsført automatisk sprinkler der i det væsentlige er som vist i fig. 17-3G i den omtalte "Fire Protection Handbook", har et par metalstrimler, der hver er ca. 0,038 cm tykke og har et loddemetal 1 ag, der er ca. 0,008 cm 25 tykt, hvilket giver en total overlapningssamlingstykkelse på ca. 0,0384 cm og et A/V-forhold på 183 cm-1.

Som et specielt eksempel omfatter en foretrukken radial aktivator 20 en endeprop 23 af syrefast stål af type 303 med en 30 di ameter på 0,010 cm, en ambolt 24 af syrefast stål af typen 304 med en diameter på 0,045 cm og et rør 28 af syrefast stål af typen 304 med en indre diameter på 0,10 cm. Sprængstof 1ad-ningsringen 26 er 0,37 cm lang, og ladningen 26 af primært sprængstof har den tidligere omtalte sammensætning, dvs. 78 35 vægt% N0L-130 og 22 vægt% af et flydende bindemiddel bestående af 8 vægtdele ethylcellulose og 92 vægtdele pinjeolie. Kappen 32's ende med større diameter har en yderdiameter på 0,63 cm

Claims (3)

1. Aktiveringssystem, der i kombination omfatter: (a) en ved slag påvirkelig ekspanderbar aktivator (20) med en ved slag påvirkelig sprængstof initial ladning (26), og en DK 161117B sprængstofudgangsladning (34) indesluttet i en kappe (28, 32), (b) et normalt tilbagetrukket slagelement (40, 42), der, når det udløses, påvirker initial ladningen (26), hvorved udgangs-5 eller arbejdsladningen (34) antændes, og (c) et ved varme påvirkeligt strækelement (70) for styring af slagelementets (40, 42. udløsning, kendetegnet ved, at i det mindste en part af kappen (28, 32) ekspanderer radialt udad uden at briste, når udgangs- eller arbejdsladningen (34) antændes, og at 10 strækelementet (70) omfatter et par overlappende tynde strimler (72, 74), der er sammenføjet ved hjælp af et tyndt lag af smelteligt materiale (75) og danner en overlapsamling med et forhold overf 1ade/rumfang på mindst 100 cm“l.

2. Aktiveringssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at i det mindste en part af initialladningen (26) er placeret mellem en metalambolt (24) og en bøjelig, tyndvægget part af kappen (28), der danner en slagflade for slagelementet. 20

3. Aktiveringssystem ifølge krav 2, kendetegnet ved, at de overlappende tynde strimler (72, 74) er metal strimler, og at det smeltelige materiale (75) er en lavt smeltende legering. 25 30 35