DK160943B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af acyloxyalkyl-6-(alfa, alfa-disubstituerede acetamido)penicillanater samt et udgangsmateriale til fremstilling heraf - Google Patents

Description

DK 160943 B

Den foreliggende opfindelse angår en analogifrem-gangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte β-laetam-forbindelser med formlen I og salte deraf med farmaceutisk acceptable, ugiftige syrer. Opfindelsen angår endvidere et 5 penicillansyrederivat til anvendelse som udgangsmateriale ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer nye forbindelser, som er værdifulde i behandlingen af bakterielle infektioner. Disse nye forbindelser er især stærkt aktive 10 overfor β-lactamase-producerende bakterier.

De foreliggende forbindelser, som er værdifulde antibiotika i den humane og veterinære praksis, har den almene formel I

15 C6H5-CH-00-HN. H y/s »a Π Ύ 0.1-N—7,

H 'C-0-CHo-A

i 2 20

hvor A betyder et radikal af formel II

0 0 «ν' ,

25 II

°· n~A

H C-0-

II

o

30 eller et radikal af formel III

6 H H

Ry f/»y

III

0=)--N-ys 35 + \ H C-0-

II

o 2

DK 160943 B

hvori betyder brom eller jod, samt salte af forbindelsen af formel I med farmaceutisk acceptable, ugiftige syrer, de rene diastereomerer af formel I, blandinger heraf, såvel som salte af de diastereomere forbindelser og blandinger 5 heraf. Fremgangsmåden er ejendommelig ved, at

a) en forbindelse af formel V

Η H

CcHc—CH—CO-HN. ? f

10 6 5 I V_V V V

B

0=1-N-7-n

H 'C-0-CH--A

II 2

O

15 hvori A har de ovenfor anførte betydninger, og B betyder en azidogruppe, eller en beskyttet aminogruppe, underkastes en katalytisk hydrogenolyse eller hydrolyse afhængigt af A's og B's betydning, eller 20

b) en 6-aminopenicillansyreester af formel XI

Η H

HpN i r

25 I XX

0=1-N-r

H C-0-CHo-A

II 2 o

30 eller et trialkylsilylderivat deraf, i hvilken formel A har den ovenfor anførte betydning, omsættes med et reaktivt derivat af en syre af formel XII

C,Hc-CH-C00H 6 5 i

35 B' XII

hvor B' betyder -NH^Hal-, eller 3

DK 160943 B

c) en aminopenicillin med den almene formel XIII

Η H

6 5 i Vi_/ v

5 NH2 [ XIII

0=1- N--J-, i l!-0-» n 0

omsættes med en forbindelse af formel VIII

10

A-CH2-X VIII

i hvilke formler A har den ovenfor anførte betydning, M betyder en kation, og X betyder et halogenatom eller en 15 tilsvarende "leaving group", hvorefter forbindelsen af formel I udvindes enten som sådan, eller i form af et salt, i form af de rene diastereo-mere forbindelser eller blandinger heraf, eller i form af 20 et salt af de rene diastereomere forbindelser eller blandinger heraf.

Saltene af de foreliggende forbindelser er salte med farmaceutisk acceptable, ikke-toksiske syrer.

Blandt anvendelige syrer kan nævntes saltsyre, brom-25 brintesyre, jodbrintesyre, fosforsyre, svovlsyre, salpeter-syre, p-toluensulfonsyre, methansulfonsyre, myresyre, eddikesyre, propionsyre, citronsyre, vinsyre, maleinsyre, "pa-moic acid” (4,4,-methylenbis[3-hydroxy-2-naphthalencarb-oxylsyre]) og p-(dipropylsulfamyl)benzoesyre (probenecid).

30 Også salte med sure antibiotika er indenfor opfindelsens rammer. I nogle tilfælde foretrækkes brugen af letopløselige salte, medens det til andre formål er formålstjenligt at anvende kun lidt opløselige salte, fx for at opnå en forlænget virkning. I særdeleshed kan den forlængede virk-35 ning opnås ved brug af et salt med probenecid, som blokerer den tubulære udskillelse af β-lactam-forbindelser.

Ved den medicinske behandling af bakterielle infektioner er det et alvorligt problem, at β-lactamaseproducerende 4

DK 160943 B

bakterier forekommer med stigende hyppighed. Disse enzymer inaktiverer de fleste penicilliner og cephalosporiner, og det er -velkendt, at β-lactamaser af både gram-positive og gram-negative bakterier bidrager betragteligt til bakteri-5 ers resistens overfor β-lactam-antibiotika.

Flere naturligt forekommende β-lactamase-inhibitorer, bl.a. clavulansyre og olivansyrer, er beskrevet. Man har fornylig fundet lignende biologiske egenskaber hos et antal semisyntetiske β-lactam-forbindelser, fx penicillansyre-1,Ι-ΙΟ dioxid, 6<x-chloropenicillansyre-l,l-dioxid, en række cla-

vulansyrederivater, 6β-brompenicillansyre, methicillinsulfon og quinacillinsulfon. Med få undtagelser udviser disse forbindelser kun svag antibakteriel aktivitet overfor de fleste gram-positive og gram-negative organismer, men de er 15 stærke inhibitorer overfor en lang række β-lactamaser. I

kombination med særlige penicilliner og cephalosporiner virker forbindelserne synergistisk overfor mange β-lactamase-producerende bakterier, fordi de beskytter penicilliner og cephalosporiner mod inaktivering.

20 Som ovenfor nævnt tilvejebringer den foreliggende op findelse nye forbindelser, som især er tænkt anvendt til enteral brug, og som er stærkt antibakterielt aktive in vivo. Den fordelagtige virkning overfor β-lactamase-produ-cerende bakterier opnås, fordi forbindelserne i ét og samme 25 molekyle indeholder både en del, som er en stærkt aktiv, antibakteriel penicillin, og en del, som er en stærk β-lac-tamase-inhibitor. To betingelser skal imidlertid opfyldes for, at man kan udnytte denne egenskab hos de nye forbindelser. De må kunne resorberes fra mave-tarm-kanalen,og 30 skal under eller efter resorptionen blive hydrolyseret under frigørelse af penicillinen og β-lactamase-inhibitoren. Det har vist sig, at begge disse betingelser opfyldes, og derfor er de foreliggende forbindelser værdifulde pro-drugs for både penicilliner og β-lactamase-inhibitorer.

35 De foreliggende forbindelser er som nævnt ejendomme lige ved, i samme molekyle, at indeholde dels en penicillindel, dels en β-laktamase-inhiberende del, og de to dele er 5

DK 160943 B

sammenknyttet via deres carboxylsyredel over en alkylenbro.

De er med andre ord gensidige prodrugs af hinanden.

Dansk patent nr. 144.376, tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.713.683 og britisk patent nr. 1.303.491 beskriver alle 5 sådanne gensidige prodrugs, men de hverken beskriver eller antyder, at det skulle være muligt at fremstille de foreliggende forbindelser, endsige at dette fører til stoffer, der dels er oralt absorberbare, dels fører til en absorption, som giver anledning til samtidigt høje koncentrationer af 10 både penicillin og β-laktamaseinhibitor i blod og væv, hvilket som nævnt er vigtigt for at sikre penicillinen imod inaktivering gennem β-laktamaser.

Ingen af forbindelserne i de nævnte patentskrifter har i øvrigt vist sig anvendelige i praksis.

15 Iagttagelser fra dyre- og humanforsøg har således vist, at de nye forbindelser resorberes let fra mave-tarm-kanalen. Under eller efter resorptionen hydrolyseres de un^ der frigørelse af ækvimolære mængder af de to omhandlede komponenter, penicillinen og β-lactamase-inhibitoren, hvil-20 ket giver anledning til samtidige, høje koncentrationer af de to komponenter i blod og væv. Derigennem beskyttes penicillinerne mod inaktivering af β-lactamaserne.

Den effektive resorption og hydrolyse ajl vivo af forbindelserne ifølge opfindelsen illustreres ved studier i 25 humane forsøgspersoner, som fik indgivet en af de omhandlede forbindelser oralt, nemlig hydrochloridet af 1,1-dioxopeni-cillanoyloxymethyl-6-(D-a-amino-a-phenylacetamido)penicilla-nat, i det følgende kaldet VD-1827. Til sammenligning fik den samme gruppe forsøgspersoner ækvimolære mængder af hen-30 holdsvis den oralt aktive ampicillin pro-drug, pivampicil-lin, og kaliumpenicillanat-1,1-dioxid. Resultaterne af disse studier er vist i Tabel I og IX, 35 6

DK 160943 B

CO Η Ό EN O CM

pq m vo vo in en vo ® -4- h ffl φ c\i --- <u sj m i —v >3 f P H o + tti HH ω ra <!o\OCMtnOood ® H-ri en en m iz; vo ό β P r—I CD __________j

<H ·Η O H

® Ai Ό PEn-OinJ-OO-ri

S » CO ir\ VO VO m VO VO O

O β Τ3 <β VO ·Η CD .H β β I---β Η β o ^ φ ® H -ri ^ +" ft ft ·Η β <JOOVOOCO^tiN^

® ® P -H !> ΙΠ ^ \0 VO O

6i0 -r-f ti

S ft .H

® S g h β σ\ \o o\ cn in cm β

0 O O O H CM Η -P

'H *H ·» ·» *v Λ 0 ft OOOOOOo ^ * H C cn EN ΕΝ ΕΝ cn Os Jn ® s,o Η Η H CM CM Η β S lO -«dj *- »v * * 0 ® β CM O O O O O O Jp β O Η +5__________ , ft tH Ch Ch , H -H co cm cm on cn a

® -P-rl Εφ -4- m in Ό Ο Ό I

Ο Φ -P *0 *»Q

Λ Η β ΟΟΟΟΗΟβ rQ ® --. -H · .ri β CtJ Τβ H CM g

Hj +» ti g U

H ® \ Φ CM in H i> CM C~\ I

T™i Ή β ElO -P V. t\ r> *. ri a •Η β =LCh hhhhhhi

o ·» !> 1— <D Q

ri Φ CD ----C,

ft ® '— β β VO I

Hg β _ ΦΦ 00 ί> -β- cn VO H VO

β ,ΩΌ fiS P-) «·>·>·> ·> ·> i

,·^ O-ri Η H CM CM CM CM H

<D ft -ri β -ri £i N

Æ β β Ο +3 Η--£ β *Η Η β νθ -ρ ft® β !>· EN cn Ε^ <η Φ ® ε ο β -ρ <sj ·»·>·>*. ·. *·ε Η Ok-ri β cn ΟΛ CM Cn Cn cn >,

φ to τι β ο D

Η !>> to Ο--------ο ί! 5 Λ ® β w η 'ri ’ri _ Η Ο Η cn cn σ\ Ο Η !ν fid fH S ft ,¾ pp ··.·. ·. *·0 ® ΗΟΟ s CM on cn CM Pt cn β

Ο -ri --- ® . β 1Λ S

β ο Κ Εφ β ----Η β ·Η {> ·γΙ Φ Ο ό Η •Η ft CM ·β CO CM Η cn Η Η cn -ri η S CO c3 . <j ·» ·* *v ·. ·* +, q 3 ' β Η β CM H CM cn cn CM -ri !> i > β ΕΦ ‘ri q -——^ 0 Pk ί> ·γ1 VO ft r .Λ VO !> CM Ον -β- ΕΝ 0 β ΕΦ Εφ pQ *t ι\ cs t, η ^

® εε HCMH HHHO

S ΙΠ___.ri o m o cm "ΰ

•ri CM Is» ·> I

-fftHH o CMcncn^j- oo h ββ CMOHcniN^··.

ί f OOOOHO Φ β ft · V —' u >

o 6D --—- S

Sri 1 i> ft

O β CD I CM

-¾ ’H ElO β H 00 β § SO Φ -ri - Η Φ

βΗ CDCQ

^ ^ OSftSi-i'diHPfi ,® ίπ O Φ -ri æ i> -ri

Mo ftft g l> /-v ^ ___M +

Tabel II

7

DK 160943 B

Urinudskillelse af penicillansyre-1,1-dioxid hos fastende forsøgspersoner efter oral indgift af A. 73 mg kaliumpenicillanat-1,1-dioxid (svarende til 63 mg 5 penicillansyre-1,1-dioxid) i vandig opløsning B. 170 mg VD-1827 som hydroklorid (svarende til 63 mg penicillansyre-1,1-dioxid) i vandig opløsning „ Urinudskillelse i $ af dosis person — · -

A B

10 GK 2,5 60 MK 4,0 76 FJ 9,5 77 MM 5,5 63 LA 4,5 79 i 'ί Middel— „ _ ry-t 15 værdi 5,2 71

Som det ses af Tabel I, giver oral indgift af VD-1827 anledning til serumkoncentrationer af ampicillin, som svarer til dem, der blev opnået efter indgift af en ækvimolær dosis pivampicillin. Det ses endvidere af Tabel I, at værdierne 20 for urinudskillelsen af ampicillin efter indgift af VD-1827 svarer til værdierne efter indgift af pivampicillin.

Som vist i Tabel II, udskilles kun 5,2$ penicillansyre-1 , 1-dioxid i urinen efter oral indgift af det tilsvarende kaliumsalt. I modsætning hertil gav indgift af en 25 ækvimolær mængde VD-1827 en 71^ urinudskillelse af penicil-lansyre-1,1-dioxid, hvilket igen illustrerer den effektive orale resorption af VD-1827.

8

DK 160943 B

Vi har endvidere vist effektiviteten i mus, der er inficerede med forskellige β-laktamase-producerende, ampi-cillin-resistente bakterieisolater. Test-forbindelserne var her 5 (A) 6p-brompenicillanoyloxymethyl-6-(D-a-amino-a-phenyl-acetamido)penicillanat, og (B) 6p-jodpenicillanoyloxymethyl-6-(D-a-aniino-(z-phenyl- 10 acetamido)penicillanat, og disse forbindelser blev sammenlignet med blandinger i et fast 1:1 molært forhold af 15 (c) pivampicillin + 6β-brompeniciliansyre, og (D) bacampicillin + ββ-jodpenicillansyre.

Pivampicillin er den generiske betegnelse for pivaloyloxy-20 methylesteren af ampicillin, og bacampicillin den generiske betegnelse for ethoxycarbonyloxyethyl-esteren af ampicillin.

Både test-forbindelserne (A, B) og referenceblandingerne (C, D) indeholder de samme ækvimolære mængder af de 25 respektive, biologisk aktive forbindelser, antibiotiket ampicillin, og β-laktamaseinhibitoren (ββ-brom-, henholdsvis ββ-jodpenicillansyre).

Forsøgsmusene blev inficeret intraperitonealt med et inokulum, som gav anledning til omtrent 100% dødelighed i de 30 ubehandlede kontroldyr indenfor 24 timer. Umiddelbart efter inficeringen og én time senere behandledes grupper på fem mus oralt med hver formulering i fem forskellige dosisniveauer. Det procentvise antal overlevende registreredes efter en 2-ugers observationsperiode. På basis af mindst to 35 eksperimenter ved hver infektion beregnedes den 50%-beskyt-tende dosis, PDj-q, og udtryktes i mg ampicillin plus mg inhibitor pr. kg legemsvægt pr. totaldosis. Resultaterne er anført i den efterfølgende tabel 1.

9

DK 160943 B

Tabel 1 Effektivitet af 6p-brompenicillanoyloxymethyl-6--D-a-amino-a-phenylacetamido)penicillanat (A) og en 1:1 kombination af pivampicillin og δβ-brom-penicillansyre (C) overfor eksperimentelle infek-5 tioner i mus, forårsaget af β-laktamase-produce- rende bakterier: PDp-« (mg/kg) χ Type -^--

Organisme ' β-lactam- Av C

ase (AMP - BBA) XX' (AMP - BPA) 10 E. coli HA2a V 44 35 56 + 45 E. coli HA 159 III 77 62 125 + 100 K. pneumoniae HE7 V 34 28 45 + 36 K. pneumoniae HE34 III 25 20 56 + 45 15 P. rettgeri HJ36 I 39 31 56 + 45 S. marcescens HG5 III 56 45 162 + 130 x} 7 8 ' Inokulum 10 - 10 CFU (celle-dannende enheder) XX ^ ' AMP = ampicillin; BPA = 6p-brompenicillansyre

Tabel 2 Effektivitet af 6p-jodpenicillanoyloxymethyl-6-(D-20 -a-amino-a-phenylacetamido)penicillanat (B) og en l:l-kombination af pivampicillin og δβ-jodpenicil-lansyre (D) overfor eksperimentelle infektioner i mus, forårsaget af β-laktamase-producerende bakterier: 25 pd50 (mg/kg)

Type --

Organisme 1 β-lactam- B * D

ase (AMP - IPA) } (AMP - IPA) P. mirabilis HJ34 I 201 188 266 + 249 30 p. rettgeri HJ36 I 44 42 68 + 65 v λ 7 8 1 Inokulum 10 - 10 CFU (celle-dannende enheder) xx^ AMP = ampicillin; BPA = 6β-brompenicillansyre 10

DK 160943 B

Resultaterne viser overraskende, at PD^q, dvs den beskyttende dosis, hvor halvdelen af dyrene overlever, er mindre for de foreliggende forbindelser end for blandingerne, hvilket ikke kunne forudses, idet blandingernes 5 enkeltkomponenter hver for sig er let absorberbare.

Yed brug af forbindelserne fremstillet ifølge opfindelsen udvides den pågældende penicillins antibakterielle spektrum, da også β-lactamaseproducerende stammer kan bekæmpes. Som ovenfor nævnt optræder sådanne β-lactamase-10 producerende stammer med stigende hyppighed, hvilket er et alvorligt problem i den kliniske behandling. De foreliggende forbindelser vil til dette formål være af stor værdi.

De foreliggende forbindelser har tydelige terapeutiske fordele fremfor simple blandinger af de penicilliner 15 og β-lactamaseinhibitorer, som de hydrolyseres til, eller blandinger af oralt aktive estre deraf.

Fx resorberes mange β-lactamaseinhibitorer, bl.a. penicillansyre-1,1-dioxid, dårligt eller uregelmæssigt fra mave-tarm-kanalen (se Tabel II). Endvidere resorberes mange 20 penicilliner, herunder ampicillin og carbenicillin ufuldstændigt. Hertil kommer, at individuelle variationer i resorptionshastighed for de forskellige penicilliner og β--lactamaseinhibitorer i mange tilfælde kan føre til en situation, hvor de aktive komponenter ikke er til stede sam-25 tidigt eller i det optimale forhold, selvom de to medikamenter gives samtidigt.

Visse let hydrolyserbare estre af penicilliner og β-lactamaseinhibitorer resorberes bedre fra mave-tarm-kana-len end de tilsvarende frie syrer. Hydrolyse af sådanne 30 estre i organismen giver imidlertid anledning til dannelse af inaktive biprodukter, og selvom disse biprodukter er relativt ugiftige, er det ikke ønskeligt at udsætte organismen for unødvendige nedbrydningsprodukter. En anden ulempe ved brug af blandinger af let hydrolyserbare estre af peni-35 cilliner og β-lactamaseinhibitorer er, at esterdelene forøger molekylvægten af forbindelserne og dermed størrelsen af dosisenheden. Ved at anvende forbindelserne ifølge opfindelsen, kan dosisenhedens størrelse formindskes betydeligt.

11

DK 160943 B

Desuden vil resorptionen af sådanne estre normalt ikke finde sted samtidigt, selvom forbindelserne gives på samme tid. Fx resorberes pivaloyloxymethylesteren af ampi-cillin meget hurtigt, medens den kun lidt opløselige piva-5 loyloxymethylester af β-lactamaseinhibitoren penicillan-syre-l,l-dioxid, resorberes meget langsommere.

Alle disse ulemper undgås ved at anvende forbindelserne fremstillet ifølge opfindelsen.

Det har vist sig, at in vitro synergismen mellem de 10 forskellige β-lactamaseinhibitorer og forskellige penicilliner er særlig udtalt, når forholdet mellem de to komponenter er mellem 3*1 og 1:3* Da de forskellige penicilliner har lidt forskellige biologiske halveringstider og fordelingskarakteristika, vil forholdet mellem de frigjorte kom-15 ponenter af de nye forbindelser i organer og væv variere i nogen grad, men vil normalt befinde sig indenfor de ovenfor nævnte, foretrukne grænser.

Opfindelsen er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del anførte.

20 Ved en analogifremgangsmåde ifølge opfindelsen

underkastes en forbindelse af formel V

Η H

CcH_-CH-C0-HN* ~ : Sv

6 5 i Vi_Y V" V

B

25 0=1-N-Λ

H 'C-O-CH-A

II 2 0 i hvilken A er som ovenfor defineret, B betyder en azido-30 gruppe eller en beskyttet aminogruppe, fx en benzyloxy-carbonylamino, triphenylmethylamino-, 1-methoxycarbonyl-propen-2-yl-amino- eller Ι-Ν,Ν-dimethylaminocarbonylpropen--2-yl-aminogruppe, eller lignende kendte beskyttede amino-grupper, en hydrogenolyse eller hydrolyse, afhængig af hvad 35 A og B betyder.

Reaktionerne kan udføres i blandinger bestående af et passende organisk opløsningsmiddel, fx ethylacetat eller tetrahydrofuran, og vand i et forhold på 3:1 til 1:3, for- 12

DK 160 9 43 B

trinsvis 1:1, og temperaturer på fra 0° til 30°C. Hvis B er en azidogruppe eller en anden gruppe, som kan omdannes til en aminogruppe ved hydrogenolyse, kan fx palladium på kul anvendes som katalysator, og hvis B er en gruppe, som kan 5 hydrolyseres, kan denne hydrolyse katalyseres med syre, fx saltsyre, brombrintesyre, svovlsyre eller p-toluensulfonsyre.

Mellemprodukterne af formel V kan fremstilles ved at omsætte en forbindelse af formel VI

10

Η H

C-.H- -CH-CO-HN - = o.

i

0 J_N-VI

H t-O-CH-X

1ς II 2 15 0 i hvilken B har de ovenfor nævnte betydninger, og X betyder en "leaving group", såsom et halogenatom, med en forbindelse af formel A-M, i hvilken A er som defineret ovenfor, og M er 20 en kation, såsom Na , K , en ammoniumjon eller en tri- eler en tetraalkylammoniumjon, fx en tetrabutylammoniumjon.

Reaktionen udføres i et passende opløsningsmiddel, fx dimethylformamid, ethylacetat, dichlormethan, acetone eller hexamethylfosforsyretriamid, i den tilstrækkelige tid og ved 25 en passende temperatur for at opnå den ønskede omdannelse, sædvanligvis ved en temperatur fra 0° til 60°C.

En anden metode til fremstilling af mellemprodukterne af- formel V omfatter et første trin, hvori en forbindelse A-M omsættes med en forbindelse af formel VII til dannelse

30 af et mellemprodukt af formel VIII

y-ch2-x a-ch2-x

VII VIII

35 i hvilke formler X er som defineret ovenfor, og Y er et brom- eller jodatom, en alkylsulfonyloxy-, arylsulfonyloxy-, chlorsulfonyloxy- eller a-haloalkoxysulfonyloxygruppe, idet

DK 160943B

13 Y er en bedre "leaving group" end X.

Reaktionen udføres på samme måde, som beskrevet i forbindelse med fremstillingen af de kendte forbindelser af formel VI og finder sted i et passende opløsningsmiddel, fx 5 dimethylformamid, ethylacetat, dichlormethan, acetone eller hexamethylfosforsyretriamid, sædvanligvis ved en temperatur på fra 0° til 60°C.

I et andet trin omsættes mellemproduktet af formel VIII med et penicillansyrederivat af formel XX

10 H H

C6H5 -CH-CO-HN^ i sv B j T'n ix

oJ-N-J

K C-O-M

15 o i hvilken B og M er som defineret ovenfor, til dannelse af et mellemprodukt af formel V. Om ønsket kan X i formel VIII først blive udskiftet med en bedre "leaving group".

20 En anden udførelsesform af fremgangsmåden omfatter et

første trin, i hvilket en forbindelse af formel A-M omsættes med en 6-aminopenicillansyreester af formel X eller et amino-beskyttet derivat deraf, fx et trialkylsilylderivat, til dannelse af en forbindelse af formel XI

25 Η H HH

oJ_N-oJ-N-^

H ''C-O-CH-X H t-O-CH-A

30 I ^ * 2 O o

X XI

i hvilke formler A og X er som defineret ovenfor. Reaktionen udføres i et passende organisk opløsningsmiddel, fx dimeth- 35 ylformamid, og ved en temperatur mellem O og 30eC.

Mellemprodukterne af formel XI kan også fremstilles ved at omsætte 6-aminopenicillansyre eller et salt eller et amino-beskyttet derivat deraf med en forbindelse af formel VIII.

14

DK 160943 B

I et andet trin omsættes en forbindelse af formel XI eller et trialkylsilylderivat deraf med et reaktivt derivat af en syre af formel XII

5

CcHc-CH-COOH 6 5 i

B XII

i hvilken B er ΝΗ^+, Hal . Det reaktive derivat kan fx være 10 et syrehalogenid, såsom et syreklorid eller syrebromid, et syreanhydrid, et blandet anhydrid med en alkylcarbonsyre, en carboxylsyre, en uorganisk syre eller en sulfonsyre, eller en gruppe dannet ved at omsætte den frie syre af formel XII med et carbodiimid eller en N,N'-carbonyldiimidazol eller en 15 forbindelse med lignende egenskaber. Reaktionen kan udføres i et organisk opløsningsmiddel eller en blanding deraf med vand ved lav eller lidt forhøjet temperatur. Passende opløsningsmidler er dichlormethan, chloroform, ethylacetat, acetone, dimethylformamid, dimethylacetamid, ether, dioxan eller 20 andre inerte opløsningsmidler.

En yderligere udførelsesform for fremgangsmåden ifølge 2

opfindelsen, ved hvilken forbindelserne af formel I, hvor R er en primær aminogruppe, fremstilles i ét trin, består i at omsætte et salt af en aminopenicillin, fx ampicillin eller 25 amoxycillin, repræsenteret ved den almene formel XIII

Η H

CcHc-CH-C0-HN r = c.

6 51 y. y sy- NH2 '' XI11

0=1- N-A

30 Η ΝΌ-0-Μ

II

o med en forbindelse af formel VIII, i hvilke formler Μ, A og X er som defineret ovenfor, og X fortrinsvis betyder et 35 jodatom. Reaktionen udføres i et passende organisk opløsningsmiddel, fx ethylacetat, dichlormethan, chloroform, dimethylformamid, og ved temperaturer mellem 0 og 40°C, fortrinsvis ved stuetemperatur.

15

DK 160943 B

Udgangsmaterialerne af formlerne VI, VII, IX og X er kendte eller kan fremstilles ved metoder, som er analoge med med dem, som anvendes til fremstilling af lignende kendte forbindelser.

5 De fleste udgangsmaterialer af formel A-M eller de tilsvarende syrer er kendte forbindelser.

Forbindelserne af formel I kan renses og isoleres på sædvanlig måde og kan fås enten som sådan eller i form af et salt.

10 Forbindelserne kan i nogle tilfælde fås som blandinger af diastereomere forbindelser, som, om ønsket, kan separares ved kendte metoder, fx kromatografi.

De foreliggende forbindelser skal anvendes i farmaceutiske præparater, som er nyttige i behandlingen af infek-15 tionssygdomme i den humane og veterinære praksis, og som kan anvendes til enteral, parenteral eller topisk indgift.

Sådanne præparater indeholder som aktiv bestanddel i det mindste én forbindelse af formel I eller et salt deraf som defineret ovenfor sammen med faste eller flydende farma-20 ceutiske bærere og/eller fortyndingsmidler.

I de nævnte præparater kan forholdet mellem terapeutisk aktivt materiale og bærer variere mellem 1°/ og 95°/», beregnet efter vægt. Præparaterne kan oparbejdes på forskellige farmaceutiske indgivelsesformer, såsom tabletter, pil-25 ler, drageer, suppositorier, kapsler, tabletter med forsinket afgivelse, suspensioner og lignende former, som indeholder en forbindelse af formel I eller et ugiftigt salt deraf, blandet med bærere og/eller fortyndingsmidler.

Ved oparbejdelsen af de ovennævnte præparater kan man 30 anvende farmaceutisk acceptable, ugiftige, organiske eller uorganiske, faste eller flydende bærere og/eller fortyndingsmidler. Gelatine, lactose, stivelse, magnesiumstearat, talkum, vegetabilske og animalske fedtstoffer og olier, gummiarter, polyalkylenglycol, puffere og andre kendte bærere, 35 hjælpestoffer og/eller fortyndingsmidler til brug i farmaceutiske præparater er alle anvendelige.

Endvidere kan præparaterne indeholde andre terapeutisk aktive bestanddele, som med fordel kan indgives sammen 16

DK 160943 B

med de her omhandlede forbindelser ved behandlingen af infektionssygdomme, såsom fx andre antibakterielle stoffer, hostestillende midler, smertestillende midler, probenecid, etc. Særligt hensigtsmæssige er antibakterielle stoffer, 5 som virker synergistisk med en eller begge aktive komponenter, som er dannet ved in vivo hydrolyse af forbindelserne ifølge opfindelsen.

Forbindelserne af formel I kan enten anvendes som sådan eller i form af et salt. Forbindelserne som sådan er 10 kun lidt opløselige i vand, medens mange af saltene, fx hydrokloriderne og natriumsaltene, er letopløselige i vand.

Som angivet ovenfor kan de her omhandlede forbindelser oparbejdes på forskellige farmaceutiske indgivelsesformer, herunder suspensioner og ikke-vandige salver. Et farma-15 ceutisk præparat til oral behandling kan være i form af en suspension af en af de her omhandlede forbindelser, hvilket præparat indeholder fra 10 til 100 mg/ml bærer.

Forbindelserne fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse indgives i sådanne doser, at den ønskede virkning 20 opnås uden samtidige bivirkninger. I den humane behandling indgives de omhandlede forbindelser bekvemt (til voksne) i dosisenheder af midlet, indeholdende mindst 50 mg og op til 2500 mg, fortrinsvis fra 100 mg til 1000 mg, beregnet som en forbindelse af formel X.

25

Ved betegnelsen "dosisenhed" forstås en enhedsdosis, dvs. en enkelt dose, som kan indgives til en patient, og som let kan håndteres og emballeres, idet den forbliver fysisk stabil, og som indeholder det aktive stof som sådant eller en blanding heraf med faste eller flydende, farmaceu-30 tiske fortyndingsmidler, bærere, opløsningsmidler og/eller hjælpestoffer.

I form af en dosisenhed kan en forbindelse indgives én eller flere gange dagligt med passende intervaller, altid afhængig af patientens tilstand og i overensstemmelse med 33 den behandlende læges forskrifter.

Således vil den daglige dosis fortrinsvis være en mængde på fra 0,25 g til 15 g af en forbindelse af formel I eller en ækvivalent mængde af et salt deraf, som defineret ovenfor, som passende kan deles i flere enkeltdoser.

17

DK 160943 B

Ved den fortsatte behandling af patienter, som lider af infektionssygdomme, kan tabletter og kapsler være den mest velegnede indgivelsesform, om ønsket i form af tabletter med forsinket afgivelse.

5 I den veterinære praksis kan ovennævnte farmaceutiske midler også bruges, fortrinsvis i form af dosisenheder indeholdende fra 50 mg og op til 25 g af forbindelsen af formel I eller en tilsvarende mængde af et salt deraf.

Ved behandlingen af yverlidelser, især mastitis hos 10 køer, kan det antibakterielle stof indgives intramammært i flydende eller tyktflydende form, såsom en salve, eller anvendes sammen med et i det væsentlige vand- eller olieu-opløseligt bindemiddel i form af granulat.

Forbindelserne af formel I indgives typisk i mængder 15 på 3-200 mg/kg legemsvægt/dag, for voksne, humane patienters vedkommende svarende til 0,25 g til 15 g pr. dag, eller en ækvivalent mængde af et salt som defineret ovenfor af en forbindelse af formel I.

I patientbehandlingen kan de foreliggende forbindel-20 ser indgives alene eller sammen med andre terapeutisk aktive forbindelser, fx probenecid, som hjælp ved bekæmpelsen af infektionen. En sådan kombinationsbehandling kan udføres med præparater indeholdende flere af eller alle de terapeutisk aktive forbindelser, eller disse kan indgives i se-25 parate præparater, som gives samtidigt eller med passende intervaller.

Ved patientbehandlingen kan den daglige dosis indgives enten på én gang eller i flere doser, fx to, tre eller fire gange om dagen.

30 I de følgende "Præparationer" er fremgangsmåderne til fremstilling af nye udgangsmaterialer og mellemprodukter nærmere beskrevet.

35 18

DK 160943 B

Præparation 1 6a-Brompenicillansyre-l.1-dioxid

Til en omrørt opløsning af 1,90 g kaliumpermanganat (l2 mmol) i 35 ml vand og 1,36 ml eddikesyre (24 mmol) sat-5 tes ved 0-5^0 en iskold opløsning af 1,91 g kalium-6a-brom-penicillanat (6 mmol) i 25 ml vand. Da tilsætningen var tilendebragt (efter ca. 15 minutter), omrørtes blandingen i yderligere 20 minutter ved lav temperatur. Kølebadet fjernedes, og 1,52.g fast natriumpyrosulfit blev sat til blandin-10 gen for at formindske overskud af iltningsreagens. Udfældede manganoxider blev frafiltreret, og der sattes 20 g fast natriumklorid og 50 ml ethylacetat til filtratet (ca. 60 ml). Blandingens pH blev indstillet på 1,5 ved tilsætning af 4 N saltsyre under omrøring, og den organiske fase blev fra-15 skilt. Den vandige fase blev gen-ekstraheret med 25 ml eth-ylacetat, og de kombinerede organiske ekstrakter blev vasket med mættet vandig natriumklorid, tørret og inddampet i vakuum. Den således fremkomne amorfe remanens krystalliseredes fra eth.er-diisopropyleth.er, hvorved man fik 6a-brompenicil-20 lansyre-1,1-dioxid, smp. 124-127°C.

Ved tilsætning af 3,6 ml af en 1 M kalium-2-ethylhexa-noat i acetone til en omrørt opløsning af 0,94 g 6a-brom-penicillansyre-1,1-dioxid (3 mmol) i 12 ml acetone fik man et krystallinsk kaliumsalt af ovennævnte forbindelse.

25 NMR-spektret for kalium-6a-brompenicillanat-l,1-di oxid (CD^OD) udviste signaler ved 6 = 1,48 (s, 3H} 2-CH^), 1,59 (s, 3H; 2-CH3), 4,48 (s, IH; 3-H), 5,10 (d, J=2Hz, IH; 6-H),og 5,35 (d, J=2Hz, IH; 5-H) ppm. Tetramethylsilan blev benyttet som intern reference.

30 Præparation 2 6q-Chlorpenicillansyre-l.1-dioxid

Ved at erstatte kalium-6a-brompenicillanat med kalium--6a-chlorpenicillanat og ved at følge fremgangsmåden ifølge præparation 1, fik man 6a-chlorpenicillansyre-l,1-dioxid 35 som krystaller udfra diisopropylether, smp. 134-137°C.

NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved S = 1,50 (s, 3Η; 2-CH3), 1,64 (s, 3H; 2-CH^, 4,46 (s, IH; 3-H), \ 19

DK 160943 B

4,70 (d, J=l,5Hz, IH; 6-H) og 5,18 (d, J=l,5Hz, IH; 5-H) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

Ved at sætte en ækvimolær mængde af 0,8 M kalium-2--ethylhexanoat i acetone til en omrørt opløsning af 6a-5 -chlorpenicillansyre-l,l-dioxid i acetone fik man et krystallinsk kaliumsalt af den ovennævnte forbindelse.

Præparation 3

Chlormethylpenicillanat-l.1-dioxid

Til en opløsning af 1,17 8 penicillansyre-1,1-dioxid 10 (5 mmol) i 7,5 ml dimethylformamid blev sat 0,98 ml tri- ethylamin (7 mmol) og 2,18 ml chlorjodmethan (30 mmol), og blandingen blev omrørt ved stuetemperatur i 4 timer. Efter fortynding med 30 mlethylacetat blev blandingen vasket med 3 x 10 ml vand, efterfulgt af 5 ml mættet vandig natrium-15 klorid, tørret og inddampet i vakuum, hvorved man fik den ønskede forbindelse som en gul olie, som krystalliserede fra ether-petroleumsether, smp.: 9k-96°C, NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved S =1,47 (s, 3H; 2-CH3), 1,66 (s, 3H; 2-CH3), 3,53 (d, J=3Hz, 2H; 20 6a-H og 6β-Η), 4,46 (s, IH; 3-H), 4,68 (t, J=3Hz, IH; 5-H), o g 5,85 (ABq, J=6Hz, 2H; OCH^Cl) ppm. Tetramethylsilan blev anvendt som intern reference.

Præparation 4 1-Chlorethylpenicillanat-l.1-dioxid 25 Ved at følge fremgangsmåden ifølge præparation 3, idet man erstattede chlorjodmethan med 1-ehlor-l-jodethan og forøgede reaktionstiden til 16 timer, fik man rå 1-chlorethyl-penicillanat-1,1-dioxid som en gul olie, som kunne renses ved tør kolonnekromatografi på silicagel (ethylacetat-petro-30 leumsether, 753)·

Præparation 5

Chlormethyl-6q-brompenicillanat-l.1-dioxid

Ved at erstatte penicillansyre-1,1-dioxid med 6a-brom-penicillansyre-1,1-dioxid og ved at følge fremgangsmåden 35 ifølge præparation 3 fik man chlormethyl-6a-brompenicillaw nat-1,1-dioxid som en gullig olie.

20

DK 160943 B

NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved 6 = 1,48 (s, 3H; 2-CH3), 1,64 (s, 3H; 2-CH.j) , 4,46 (s, IH; 3-H), 4,71 (d, J=l,5Hz, IH; 6-H), 5,17 (d, J=l,5Hz, IH; 5-H) , og 5,80 (ABq, J=6Hz, 2H; OCH^Cl) ppm.

5 Præparation 6

Chlormethyl-63-brompenicillanat

Ved at erstatte penicillansyre-1,1-dioxid og triethyl-amin med 6p-brompenicillanat i fremgangsmåden ifølge præparation 3 fik man chlormethyl-63-brompenicill.anat som en vis-10 køs olie.

Præparation 7 Ch.lormeth.yl c lavulanat

Ved at følge fremgangsmåden ifølge præparation 3, idet man erstatter penicillansyre-1,1-dioxid og triethylamin med 15 natriumclavulanat fik man chlormethylclavulanat.

Præparation 8

Chlormethylpenicillanat-1,1-dioxid

Til en suspension af 1,08 g kaliumpenicillanat-1,1-dioxid i 12 ml dimethylformamid sattes 1,6 g bis-chlormeth-20 ylsulfat, og blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 45 minutter. Efter fortynding med 50 ml ethylacetat vaskedes blandingen med vand, efterfulgt af vandig natriumbicarbonat, og den blev tørret og inddampet i vakuum, hvorved man fik en olie, som blev renset ved kromatografi på silicagel til 25 dannelse af det ønskede produkt, som var identisk med forbindelsen beskrevet i præparation 3.

Præparation 9

Chlormethvl-6a-chlorpenicillanat-l.1-dioxid

Ved at erstatte penicillansyre-1,1-dxoxid med 6a-30 -chlorpenicillansyre-1,1-dioxid i fremgangsmåden ifølge præparation 3 fik man chlormethyl-6a-chlorpenicillanat-l,1--dioxid som en viskøs olie.

NMR-spektret (CDC13) udviste signaler ved 6 = 1,48 (s, 3H; 2-CH3), 1,64 (s, 3H; 2-CH ), 4,47 (s, IH; 3-H), 4,68 35 (d, J=l,5Hz, IH; 6-H), 5,17 (d, J=l,5Hz, IH; 5-H),og 5,81 21

DK 160943 B

(ABq, J=6Hz, 2H; OCH^Cl) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

Præparation 10

Jodmethylpenicillanat-1.1-dioxid 5 Til en opløsning af 5>6 g chlormethylpenicillanat-1,1- -dioxid (20 mmol) i 45 ml acetone sattes 9 g natriumjodid, og blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 16 timer. Udfældet natriumchlorid (l,15 g) frafiltreredes, og opløsningsmidlet fjernedes i vakuum, og den således fremkomne 10 remanens behandledes med ethylacetat-ether (l:l), Uopløseligt natriumjodid (6 g) frafiltreredes, og filtratet inddampedes under formindsket tryk.

Den tilbageblevne olie rensedes ved kolonnekromatografi på silicagel (ethylacetat-n-hexan, 4:6), hvorved man 15 fik titelforbindelsen som farveløse krystaller ved omkrystallisation af ether, smeltepunkt: 101-102°C.

Præparation 11 6p-Aminopenicillansyre-l,1-dioxid-hydrat A. 63-Benzyloxycarbonylaminopenicillansyre-l.1-dioxid 20 Til en omrørt opløsning af 63,5 g 6p-benzyloxycarbon- ylaminopenicillansyre og 18,1 g kaliumhydrogencarbonat i II25 ml vand tilsattes langsomt (ca. 45 minutter) ved 0°C en opløsning af 38 g kaliumpermanganat i 915 ml vand. Under iltningen opretholdtes et pH på 6,5 i reaktionsblandingen 25 ved tilsætning af fortyndet svovlsyre. Uopløseligt materiale fjernedes ved filtrering, og filtratet blev ekstraheret med ethylether. Den resulterende vandige fase filtreredes igen og blev efter tilsætning af 600 ml ethylacetat gjort sur (pH 2,5) under omrøring. Det organiske lag blev fraskilt, 30 og den vandige fase blev ekstraheret med yderligere 2 x 300 ml ethylacetat. Efter tørring blev de kombinerede ethylace-tat-ekstrakter inddampet i vakuum. Remanensen blev omkrystalliseret fra ethylacetat-petroleumsether (250 ml/500 ml), hvorved man fik den rene forbindelse, smeltepunkts 153-35 154°C; [ot]o°: +146,9° (c=l, 96/0 C^OH).

22

DK 160943 B

B. 6B-Aminopenicillansyre-l,1-dioxid-hydrat

En filtreret opløsning af 15>3 g 6p-benzyloxycarbonyl-aminopenicillansyre-1,1-dioxid og 4 g kaliumhydrogencarbonat i l60 ml vand blev bydrogeneret over 5 g 10°/o Pd/BaSO^ i 4 5 timer under let forhøjet tryk. Efter filtrering og ekstrahe-ring med 100 ml ethylether blev den iskolde vandige opløsnings pH indstillet på 2,5· Det således dannede bundfald frafiltreredes, vaskedes med vand, og lufttørredes. Omkrystallisation fra dimethylformamid-vand gav det rene monohy-10 drat; smeltepunkt: 199-200°C (under sønderdeling); [a]^s +252,9° (c=l, dimethylformamid).

Præparation 12

Chlormethyl-1,1-dioxopenicillanat

Til en blanding af 2,7 g kalium-1,1-dioxopenicillanat 15 (lO mmol) 6,0 g kaliumhydrogencarbonat (60 mmol) og 0,34 g tetrabutylammoniumhydrogensulfat (l mmol) i 10 ml vand og 15 ml dichlormethan sattes 1,5 ml chlormethylchlorsulfat.

Efter omrøring i en time ved 30°C filtreredes blandingen, og det organiske lag blev fraskilt og tørret (natriumsul-20 fat). Efter fortynding med 25 ml propanol-2 blev opløsningen inddampet til 10 ml i vakuum og henstillet ved 5°C i 1 time. Krystallerne blev frafiltreret, vasket med kold propanol-2 og tørret i vakuum, hvorved man fik titelforbindelsen som farveløse krystaller med et smeltepunkt på 94-96°C).

25 Præparation 13 1-Chlorethyl-l,1-dioxopenicillanat

Til en blanding af 40,7 g kalium-1,1-dioxopenicillanat (0,15 ml), 25,5 g sølvnitrat (θ,15 mol) og 7,5 g sølvoxid i 750 ml acetonitril sattes 42 ml 1-chlor-l-jodethan.

30 Efter omrøring i 48 timer ved stuetemperatur frafiltreredes sølvsaltene, og filtratet blev inddampet til tørhed i vakuum. Remanensen opløstes i 200 ml ethylacetat, og opløsningen blev vasket med mættet vandig natriumklorid, filtreredes, tørredes og inddampedes i vakuum. Kromatografi af re-35 manensen på silicagel (hexan-ethylacetat, 3:2) gav titelforbindelsen som en krystallinsk blanding af de to diastereo-mere former med et smeltepunkt på 130-132°C.

23

DK 160943 B

Præparation i4 1-Jodethyl-l.1-dioxopenicillanat

Til en opløsning af 30 g 1-chlorethyl-l,1-dioxopenicillanat (^J 0,1 mol) i 100 ml acetone sattes 30 g natrium-5 jodid (O,2 mol), og blandingen omrystedes ved stuetemperatur i 3 dage. Vandig natriumthiosulfat tilsattes, og acetonen blev fjernet i vakuum. Den udskilte olie opløstes i ethylacetat, og opløsningen vaskedes med vand, tørredes og inddampedes i vakuum. Den olieagtige remanens blev kromato-10 graferet på silicagel (hexan-ethylacetat, 3ϊΐ), hvorved man fik en krystallinsk blanding (smp. 134-136°C) af de diaste-reomere 1-jodethyl- og 1-chlorethylestre, som ifølge en mikroanalytisk bestemmelse af jodet indeholdt hO°/o af jodforbindelsen.

15 Præparation 15

Chlormethyl-6B-brompenicillanat

Til en omrørt opløsning af 0,96 g kalium-6p-brompeni-cillanat (3 mmol) og 1,80 g kaliumbicarbonat (l8 mmol) i 9 ml vand og 9 ml ethylacetat sattes 0,10 g tetrabutylammo-20 niumhydrogensulfat (0,3 mmol), efterfulgt af 0,45 ml chlorine thylchlorsulf onat (4,5 mmol), og blandingen blev omrørt ved stuetemperatur i 1,5 timer. Den organiske fase blev fraskilt og den vandige fase genekstraheret med 9 ml ethylacetat. De kombinerede organiske ekstrakter blev vasket med 25 2 x 5 ml vand, tørret og inddampet til ca. 5 ml under for mindsket tryk. Koncentratet blev underkastet tør kolonnekromatografi på silicagel (petroleumsether-ethylacetat, 9:l), hvorved man fik ren chlormethyl-6p-brompenicillanat som en næsten farveløs olie.

30 NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved £ = 1,5^ (s, 3H; 2-CH ), 1,70 (s, 3H; 2-CB^), 4,54 (s, IH; 3-H), 5,35 Og 5,59 (2d, J=4Hz, 2H; 5-H og 6-H) og 5,77 (ABq, J=5Hz, 2H; OCH^Ol) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

35 Præparation l6

Jodmethyl-63-brompenicillanat

Til en opløsning af 0,82 g chlormethyl-63-brompenicil- 24

DK 160943 B

lanat (2,5 mmol) i 5 ml acetone sattes 0,75 S fast natrium-jodid (5,0 mmol), og, idet man undgik lyspåvirkning, omry-stedes blandingen ved stuetemperatur i 24 timer. Udfældet natriumchJLorid frafiltreredes, vaskedes med 2x1 ml ace-5 tone, og filtratet inddampedes i vakuum, hvorved man fik en olieagtig remanens, som opløstes i 20 ml ethylacetat.

Den resulterende opløsning vaskedes med 2 x 10 ml vand, tørredes (MgSO^), blandingen blev inddampet til 5 ml under reduceret tryk og underkastet en kolonnekromatografi på sili-10 cagel under anvendelse af petroleumsether-ethylacetat (9:l) som eluent. De fraktioner, som ved tyndtlagskromatografi vistes at indeholde den rene titelforbindelse, opsamledes og inddampedes i vakuum, hvorved man fik jodmethyl-6p-brom-penicillanat som en svagt gul olie.

15 NMR-spektret udviste'signaler ved ^ = 1,55 (s, 3Η» 2-CH3), 1,69 (s, 3H} 2-CH3), 4,50 (s, IH; 3-H), 5,34 og 5,57 (2d, J=4Hz, 2H; 5-H og δ-!!) og 5,97 (ABq, J=5Hz, 2H; 0CH2l) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

Præparation 17 20 Chlormethyl-1,l-dioxo-63-(2,6-dimethoxybenzamido)penicilla-nat 1,8 ml Ghlormethylchlorsulfat (l8 mmol) sattes i løbet af 20 minutter ved stuetemperatur til en blanding af 6,2 g 1,l-dioxo-6p-(2,6-dimethoxybenzamido)penicillansyre (methi-cillinsulfon, 15 mmol), 8,7 g kaliumhydrogenearbonat (87 25 mmol) og 0,51 g tetrabutylammoniumhydrogensulfat (l,5 mmol) i 15 ml vand og 15 ml dichlormethan.

Efter omrøring i yderligere 15 minutter fraskiltes den organiske fase, der tørredes og inddampedes i vakuum, hvorved man fik en olie, som krystalliserede fra 96°/o ethanol 30 som farveløse krystaller med et smeltepunkt på l42-l43°C. (under sønderdeling). To omkrystallisationer fra acetone--vand gav en analytisk ren prøve med et smeltepunkt på 154-155°C (under sønderdeling); +195° (c=l, CHCl^),

Præparation 18 35 Jodmethyl-1.l-dioxo-66-(2,6-dimethoxybenzamido)penicillanat 3 S Natriumjodid (20 mmol) sattes til en opløsning af 25

DK 160943 B

2,31 g chlormethyl-1,l-dioxo-6p~(2,6-dimethoxybenzamido) pe-nicillanat (5 mmol) i 10 ml acetone, og blandingen omrørtes natten over ved stuetemperatur. Tilsætning af vand udfældede titelforbindelsen som krystaller, der frafiltreredes og tør-5 redes i vakuum; smp. 153-156°C (under sønderdeling).

Produktet opløstes i en blanding af acetone og 96°/ø ethanol, acetonen fjernedes i vakuum, og den ønskede forbindelse udkrystalliserede. Ved at gentage processen hævedes 2 0 smeltepunktet til l69-170°C (under sønderdeling); [α]β : 10 +197° (cal, CHCl^).

Præparation 19

Chlormethyl-1.l-dioxo-6q-chlorpenicillanat

Ved at erstatte kalium-6p-brompenicillanat med kalium--1, l-dioxo-6q-chlorpenic illanat og ved at følge fremgangs-15 måden ifølge præparation 15 fik man titelforbindelsen som farveløse krystaller ud fra ether-diiospropylether; smeltepunkt 111-113°C; [a]p°: +210° (c=l, CHC13).

Præparation 20

Jodmethyl-1,l-dioxo-6q-chlorpenicillanat 20 Ved at erstatte chlormethyl-6p-brompenicillanat med chlormethyl-1,l-dioxo-6q-chlorpenicillanat og ved at følge fremgangsmåden fra præparation l6 fik man titelforbindelsen som et farveløst skum, NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved cf - 1,49 25 (s, 3H; 2-CH3), 1,62 (s, 3H; 2-CH3), 4,4l (s, IH; 3-H), 4,66 og 5,16 (2d, J=1,5Hz, 2H; 5-H og C-Η) og 6,01 (ABq, J=5Hz, 2H; OCH^l) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference .

Præparation 21 30 Chlormethyl-1.l-dioxo-6q-brompenicillanat

Ved at erstatte kalium-6p-brompenicillanat med kalium--1,l-dioxo-6q-brompenicillanat og ved at følge fremgangsmåden fra præparation 15 fik man titelforbindelsen som farveløse krystaller ud fra ether-diisopropylether; smeltepunkt: 35 92-93°C; [α]^°ί +185° (c=0,5, CHC13).

26

DK 160943 B

Præparation 22

Jodmethyl-1, l-dioxo-6a-brompenicillanat

Ved at erstatte clilormeth.yl-6p-brompenicillanat med chlormethyl-l,l-dioxo-6cc-brompenicillanat og ved at følge 5 fremgangsmåden fra præparation 16, fik man titelforbindelsen som et farveløst skum, der ikke krystalliserede.

NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved ef - 1,49 (s, 3H; 2-CH3), 1,63 (s, 3H; 2-CH3), 4,41 (s, IH; 3-H), 4,70 og 5,16 (2d, J=l,5Hz, 2H; 5-H og 6-H), og 6,01 (ABq, 10 J=5Hz, 2H; OCH^l) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

Præparation 23

Chlormethyl-6β-,jodpenicillanat

Ved at erstatte kalium-6p-brompenicillanat med kalium-15 -6β-jodpenicillanat og ved at følge fremgangsmåden i præpa ration 15 fik man titelforbindelsen som en svagt gullig olie.

NMR-spektret (CDC13) udviste signaler ved = 1,52 (s, 3H; 2-CH3), 1,71 (s, 3H; 2-CH3), 4,55 (s, IH; 3-H), 20 5,40 og 5,63 (2d, J=3,5Hz, 2H; 5-H og 6-H), og 5,78 (ABq, J=5,5Hz, 2H; OCH^Cl) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

Præparation 24

Jodmetbyl-6 β-.jodpenicillanat 25 Ved at erstatte chlorinethyl-6β-brompenicillanat med chlormethyl-6β-jodpenicillanat og ved at følge fremgangsmåden fra præparation 16 fik man titelforbindelsen som en gullig olie.

NMR-spektret (CDC13) udviste signaler ved = 1,53 30 (s, 3H; 2-CH3), 1,70 (s, 3H; 2-CH3), 4,53 (s, IH; 3-H), 5,39 Og 5,61 (2d, J=3,5Hz, 2H; 5-H og 6-H), og 6,00 (ABq, J=5,5Hz, 2H; OCH^l) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

Præparation 25 35 Chlormethyl-6β-chlorpenicillanat

Ved at erstatte kalium-6β-brompenicillanat med kalium- 27

DK 160943 B

-6p-chlorpenicillanat og ved at følge fremgangsmåden fra præparation 15 fik man titelforbindelsen som en farveløs olie.

NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved c! = 1,53 5 (s, 3H; 2-CH3), 1,69 (s, 3H; 2-CH3), 4,5½ (s, IH; 3-H), 5,24 og 5,62 (2d, J=4Hz, 2H; 5-H og 6-H), og 5,80 (ABq, J=5Hz, 2H; OCH^Cl) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

Præparation 26 10 Jodmethyl-63-chlorpenicillanat

Ved at erstatte chlormethyl-6p-brompenicillanat med chlormethyl-6(3-chlorpenicillanat og ved at følge fremgangsmåden fra præparation 16 fik man titelforbindelsen som en svagt gullig olie.

15 NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved =1,52 (s, 3H; 2-CH3), 1,69 (s, 3H; 2-CH.j) , 4,52 (s, IH; 3-H), 5,22 og 5,58 (2d, J=4Hz, 2H; 5-H og 6-H), og 5,99 (ABq, J=5Hz, 2H; OCHgl) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

20 Præparation 27

Chlormethyl-6β-brompenicilianat A. Chlormethyl-6,6-dibrompenicillanat

Ved at erstatte kalium-6p-brompenicillanat med kalium--6,6-dibrompenicillanat og ved at følge fremgangsmåden fra 25 præparation 15 fik man titelforbindelsen som en svagt gullig olie, som udkrystalliserede fra ether-diisopropylether; smeltepunkt: 105-107°C; [oc]^°: +206° (c=0,5, CHCl^).

NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved =1,54 (s, 3H; 2-CH3), 1,66 (s, 3H; 2-CH.j), 4,60 (s, IH; 3-H), 30 5,80 (ABq, J=5Hz, 2H; OCH Cl), og 5,83 (s, IH; 5-H) ppm.

Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

B. Chlormethyl-6S-brompenicillanat

Til en omrørt opløsning af 1,63 g chlormethyl-6,6-dibrompenicillanat (4 mmol) i 40 ml tør benzen tilførtes under 35 kvælstof ved 0°C 1,16 g tri-n-butyltinhydrid (4 mmol). Efter 28

DK 160943 B

omrøring ved stuetemperatur i 18 timer inddampedes blandingen i vakuum. Den olieagtige remanens rensedes ved tør ko?-lonnekromatografi på silicagel (petroleumsether-ethylacetat, 85:15)» hvorved man fik ren chlormethyl-6p-brompenicillanat 5 som en svagt gullig olie.

NMR-spektret for dette produkt var identisk med spektret for forbindelsen beskrevet i præparation 15.

Præparation 28

Brommethyl-1,1-dioxopenicillanat 10 Til en opløsning af 1,0 g natriumbromid i 10 ml N,N- -dimethylformamid sattes 0,28 g chlormethyl-1,1-dioxopenicillanat (l mmol), og blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 20 timer. Efter fortynding med 50 ml ethylacetat vaskedes blandingen med 4 x 10 ml vand, tørredes og inddampe-15 des i vakuum. Remanensen rensedes ved kolonnekromatografi på silicagel, hvorved man fik den ønskede forbindelse som en gullig olie.

NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved =1,49 (s, 3H; 2-CH3), 1,64 (s, 3H; 2-C^) , 3,52 (m, 2H; 6-H) , 4,47 20 (s, IH; 3-H), 4,75 (m, IH; 5-H), og 5,98 (ABq, J=4,5Hz, 2H; OCH^Br) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives ved hjælp af en række eksempler, som ikke skal betragtes som værende be-25 grænsende for opfindelsen.

29

DK 160943 B

Eksempel 1 1, l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6- (D-a-amlno-g-pheirylac etami do )penicillanathydrochlorid A. 1,l-Dioxopenicillanovloxvmethyl-6-(D-g-azido-g--phenylacetamido)penicillanat

Til en opløsning af 2,54 g chlormethyl-6-(D-a-azido-5 -oc-phenylacetamido)penicillanat (6 mmol) i 35 ml dimethyl-formamid blev der sat 1,63 g kaliumpenicillanat-1,1-dioxid (6 mmol), og blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 20 timer. Efter fortynding med 140 ml ethylacetat blev blandingen vasket med 4 x 35 ml vand, efterfulgt af 20 ml mættet 10 vandig natriumchlorid, og den organiske fase tørredes og inddampedes i vakuum. Herved fik man en gul olieagtig remanens , som blev renset ved tør kolonnekromatografi på silica-gel (cyclohexan-ethylaoetat, l:l), hvilket gav den ønskede forbindelse som en gullig olie.

15 NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved ^ = 1,43 (s, 3H; 2-CH3), 1,52 (s, 3H; 2-CH3), 1,59 (s, 3H; 2-CH3), 1,66 (s, 3H; 2-CH3), 3,48 (d, J=3Hz, 2H; 6a-H og 6β-Η), 4,44 (s, IH; 3-H), 4,51 (s, IH; 3-H), 4,63 (t, J=3Hz, IH; 5-H), 5,13 (s, IH; CHN3), 5,65 (m, 2H; 5-H og 6-H), 5,92 (s, 2H; 20 0CH20), og 7,48 (s, 5H; arom. CH) ppm. Tetramethylsilan an vendtes som intern reference.

B. 1,l-Dioxopenicillanovloxymethyl-6-(D-q-amino-q--phenylacetamido)penicillanathydrochlorid

En opløsning af 1,77 g 1,1-dioxopenicillanoyloxyme-thyl-6-(D-oc-azido-a-phenylacetamido)penicillanat (2,85 mmol) 25 i 25 ml ethylacetat anbragtes i en trehalset kolbe, forsynet med et gastilførsels-/-afgangsrør, en glas-calomel kombinationselektrode og en burette, styret af en automatisk ti-trator. 20 ml vand og 1,77 g 10jé palladium-på-kul katalysator tilførtes, og systemet blev gennemskyllet med kvælstof.

30 Derefter bobledes hydrogen gennem suspensionen under omrøring, og der opretholdtes en pH-værdi på 2,5 i den vandige fase ved tilsætning af 0,5 N vandig saltsyre ved hjælp af den automatiske titrator. Da syreforbruget ophørte, skylledes kolben med nitrogen, indtil al hydrogen var fjernet, og 35 katalysatoren frafiltreredes. Den vandige fase fraskiltes

DK 160943B

30 og frysetørredes, hvorved man fik den ønskede forbindelse som et farveløst skum.

NMR-spektret (D^O) udviste signaler ved f =1,38 (s, 6H; 2-CH^), 1,46 (s, 3H; 2-CH^), 1,58 (s, 3H; 2-CH^), 5 3,56 (m, 2H; 6a-H og 6β-Η), 4,60 (s, IH; 3-H) , 4,64 (s, IH; 3-H), 5,03 (m, IH; 5-H), 5,27 (s, IH; CH-NH^), 5,53 (s, 2H; 5-H og 6-H), 5,97 (bs, IH; 0CH20), og 7,53 (s, 5H) arom.

OH) ppm. Tetramethylsilan anvendtes som intern reference.

Eksempel 2 10 1,l-Dioxopenicillanoyloxymethvl-6-Γ D-α-amino-q-(p-hydroxy- phenyl)acetamidoIpenicillanathydrochlorid A. 1,l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6- N-(beniz.yloxy-carbonyl)-D-q-amino-q-(p-hydroxyphenyl)acetamido]-penicillanat

Til en opløsning af l,4l g chlormethylpenicillanat-1,1-dioxid (5 mmol) (eller en ækvivalent mængde af den tilsvarende jodmethylester, som vil kræve en kortere reaktions-15 tid) i 25 ml dimethylformamid sattes 2,46 g kalium-6-[N- (benzyloxycarbonyl)-D-d-amino-α-(p-hydroxyphenyl)acetamido]-penicillanat (5 mmol), og blandingen omrørtes i 18 timer ved stuetemperatur. Efter fortynding med 100 ml ethylacetat, vaskedes blandingen med 4 x 25 ml vand, tørredes og inddam-20 pedes i vakuum. Den olieagtige remanens rensedes ved tør kolonnekromatografi på silicagel (ethylacetat-petrolums-ether (8:2)), hvorved man fik den ønskede forbindelse som en gullig olie.

B. 1,l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6-Γ D-q-amino-q-(p--hydroxyphenyl)acetamidoIpenicillanathydrochlorid 25 Benzyloxycarbonyl-beskyttelsesgruppen på forbindelsen fremstillet ifølge eksempel 2 A fjernedes ved hydrogenering ved atmosfærisk tryk under anvendelse af fremgangsmåden beskrevet i eksempel 1 B, hvorved man fik titelforbindelsen som et farveløst stof.

30 Eksempel 3 1- (l, 1-Dioxopenicillanoyloxy) ethyl-6- (D-q-amino-oc-phenyl-acetamido)penicillanathydrochlorid A. Ved at erstatte den i eksempel 1 A anvendte chlor- 31

DK 160943 B

methylester med a-chlorethyl-6-(D-a-azido-a-phenylacetamido)-penicillanat og iøvrigt følge fremgangsmåden i eksempel 1 A fik man l-(l,l-dioxopenicillanoyloxy)ethyl-6-(D-a-azido-a--phenylacetamido)penicillanat.

5 B. Ved at følge fremgangsmåden i eksempel 1 B, men erstatte 1, l-dioxopenicillanoyloxymethyl-6-(D-oc-azido-cc-phenyl-acetamido)penicillanat med 1-(l,l-dioxopenicillanoyloxy)-ethyl-6-(D-a-azido-ci-phenylacetamido)penicillanat, fik man 1-(l,1-dioxopenicillanoyloxy)ethyl-6-(D-α-amino-α-phenylacet-10 amido)penicillanathydrochlorid som et amorft produkt.

Eksempel 4 1,l-Dioxopenicillanoyloxymethvl-6-(D .L-q-carboxy-oc-phenyl-acetamido)penicillanat, natriumsalt A. 1,l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6-(DtL-a-benzyloxy-carbonyl-q-phenylacetamido)penicillanat

Ved at følge fremgangsmåden beskrevet i eksempel 2 A, 15 idet man erstattede kalium-6-[N-benzyloxycarbonyl-D-a-amino--oc-(p-hydroxyphenyl)-acetamido]penicillanat med natrium-6--(D,L-a-benzyloxycarbonyl-a-phenylacetamido)penicillanat, fik man den ønskede forbindelse.

B. 1.l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6-(D.L-q-carboxy-a--phenylacetamido)penicillanat, natriumsalt 20 Til en opløsning af 1,^3 g 1,1-dioxopenicillanoyloxy- methyl-6- (D,L-q-benzyloxycarbonyl~q-phenylacetamido)penicilr-lanat (2 mmol) i 20 ml ethanol sattes 10°/o palladium-på-kul-katalysator, og blandingen blev hydrogeneret ved atmosfærisk tryk, indtil hydrogenforbruget ophørte. Katalysatoren fjer-25 nedes ved filtrering, vaskedes med ethanol, og filtratet inddampedes i vakuum. Den olieagtige remanens, som man fik herved, opløstes i 15 ml ethylacetat, 15 ml vand blev tilsat, og det tilsyneladende pH i vandfasen blev indstillet på 7>0 ved tilsætning af 0,2 N vandig natriumhydroxyd under omrøring. 30 Den vandige fase blev fraskilt og frysetørret, hvorved man fik den ønskede forbindelse som et gulligt skum.

Eksempel 5

Clavulanoyloxymethyl-6-(D-a-amino-q-phenvlacetamido)penicil- 32

DK 160943 B

lanathydro chlorid

Ved at følge fremgangsmåden beskrevet i eksempel 1 A, idet man erstattede kalium-penicillanat-1,1-dioxid med na-triumclavulanat, fik man clavulanoyloxymetbyl—6-(D-a-azido-5 -a-phenylacetamido)penicillanat som en gullig olie.

Ved katalytisk hydrogenering af det ovennævnte mellemprodukt fremstillet ifølge metoden beskrevet i eksempel 1 B fik man titelforbindelsen som et amorft pulver.

Eksempel 6 10 1. l-Dioxo-6a-chlorpenicillanoyloxymethyl-6- (P-q-amino-a- -phenylacetamido)penicillanathydro chlorid

Ved at følge metoden beskrevet i eksempel 2 A, idet man erstattede chlormethyl-penicillanat-1,1-dioxid med chlormethyl-6a-chlorpenicillanat-l,1-dioxid og kalium-6-[N-15 -(benzyloxycarbonyl)-D-a-amino-a-(p-hydroxyphenyl)-acetami- dojpenicillanat med triethylammonium-6-[N-(l-N,N-dimethyl-aminocarbonylpropen-2-yl)-D-a-amino-a-phenylacetamido)peni-cillanat, fik man 1,l-dioxo-6a-chlorpenicillanoyloxymethyl--6- [N- (1-N, N-dime thylamino carbonylpropen-2-yl) -D-α-amino-a-20 -phenylacetamidojpenicillanat.

Beskyttelsesgruppen i det ovennævnte mellemprodukt fjernedes Ved syre-katalyseret hydrolyse (pH^3) i en 1:1 blanding af ethylacetat og vand, hvorefter man, efter fra-skillelse og frysetørring af den fremkomne vandige fase, 25 fik titelforbindelsen som et amorft produkt.

Eksempel 7 6β—brompenicillanovloxvmethvl-6-(D-a-amino-a-phenylacet-amido)penicillanathydrochlorid

Ved at følge fremgangmåden beskrevet i eksempel 2 A, 30 idet man erstattede chlormethylpenicillanat-1,1-dioxid med chlormethyl-6p-brompenicillanat og kalium-6-[N-(benzyloxy-carbonyl) -D-oc-amino-a-( p-hydroxyphenyl)ace tamido ]penicilla-nat med triethylammonium-6-[N-(l-N,N-dimethylaminocarbonyl-propen-2-yl)-D-a-amino-a-phenylacetamido]penicillanat, fik 35 man 6p-brompenicillanoyloxymethyl-6-[N-(l-N,jN-dimethylamino-carbonylpropen-2-yl)-D-a-amino-a-phenylacetamido]penicillanat .

33

DK 160943 B

Beskyttelsesgruppen i det ovennævnte mellemprodukt fjernedes ved syre-katalyseret hydrolyse (pH~”3) i en 1:1 blanding af ethylacetat og vand, hvorved man, efter fraskil-lelse og frysetørring af den fremkomne vandige fase, fik 5 titelforbindelsen som et amorft produkt.

Eksempel 8 1,l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6-(D-a-amino-a-phenylacet-amido)penicillanathydrochlorid A. Tetrabutylammonium-6-(D-o(-amino-«-phenylacetamido)-10 penicillanat

Til en omrørt, afkølet (5°C) blanding af 8,08 g 6-(D--a-amino-a-phenylacetamido)penicillansyre, trihydrat og 6,9 g tetrabutylammoniumhydrogensulfat i 20 ml vand og 40 ml dichlormethan blev langsomt sat 20 ml 2 N vandig natriumhy-15 droxid. Det organiske lag blev fraskilt, og den vandige fase blev ekstraheret med 20 ml dichlormethan. De kombinerede dichlormethanlag blev tørret (MgSO^) og inddampet i vakuum, hvorved man fik en viskøs olie. Olien opløstes i 100 ml ethylacetat, og den resterende dichlormethan fjernedes 20 under formindsket tryk. Efter at have stået natten over ved 5°C opsamledes de udfældede krystaller, der vaskedes med ethylacetat og tørredes i vakuum, hvorved man fik titelforbindelsen som farveløse, let hygroskopiske krystaller med smeltepunkt 125-130°C (under sønderdeling).

25 B. 1,l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6-(D-g-amino-g-phenyl- acetamido)penicillanathydrochlorid

Til en omrørt suspension af 2,96 g tetramethylammo-nium-6-(D-a-amino-a-phenylacetamido)penicillanat i 20 ml ethylacetat og 5 ml dichlormethan sattes en opløsning af 30 1,9 g jodmethyl-1,1-dioxopenicillanat i 10 ml ethylacetat.

Få minutter efter forelå en næsten klar opløsning. Dichlor-methanet fjernedes under reduceret tryk, og udfældet tetra-butylammoniumjodid frafiltreredes. Fra filtratet blev titelforbindelsen overført til en vandig fase (25 ml) med 1 N 35 vandig saltsyre (pH 3,0, 5°C) og fra den vandige fase tilbage til en organisk fase (25 ml ethylacetat) med 0,5 M vandig natriumhydrogenkarbonat (pH 7,0, 5°c). Det organiske lag vaskedes med vand, og den ønskede forbindelse overførtes 34 .. ..

DK 160943 B

igen til en vandig fase som beskrevet ovenfor. Til den vandige fase sattes n-butanol, og vandet fjernedes azeotropisk ved destillation i vakuum, hvorved man fik titelforbindelsen som farveløse krystaller, smeltepunkt 175-177°C (under 5 sønderdeling); [oc]^°: 201° (c=l, Η2θ) .

Eksempel 9 1, l-Dloxopenicillanovloxvmethyl-6- ( D-q-amino-q-phenylacet-^.rnido )penicillanat

Til en kold (5°C) opløsning af 631 mg af forbindelsen 10 fremstillet ifølge eksempel 8 i 10 ml vand sattes 10 ml eth-ylacetat, og blandingens pH indstilledes på 7,0 ved tilsætning af 0,5 M vandig natriumhydrogencarbonat under omrøring. Det organiske lag blev fraskilt, vasket med vand, tørret (MgSO^) og inddampet i vakuum, hvorved man fik titelforbin-15 delsen som et farveløst fast stof.

IR-spektret (KBr) udviste stærke bånd ved 1780 og I69O cm"1.

Eksempel 10 1, l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6-Γ D-«-amino-oc-(p-hydroxy-20 phenyl)acetamido penicillanathydrochlorid A. Tetrabutylammonium-6-Γ D-oc-amino-q-(p-hydroxyphenyl)-acetamido penicillanat

Til en omrørt, afkølet (5°C) opløsning af 3,57 S te-trabutylammoniumhydrogensulfat (l0,5 mmol) i 10 ml vand, 25 sattes 20 ml af en blanding af dichlormethan og n-butanol (9il), efterfulgt af 2 N natriumhydroxid for at hæve pH til ca. 3. k,Z g (6-[D-a - amino-oc-(p-hydroxyphenyl) acetamido ]pe-nicillansyre)trihydrat ( amoxycillin-trihydrat) (lO mmol) tilsattes, og pH indstilledes på 9 med 2 N natriumhydroxid.

30 Det organiske lag blev fraskilt og den vandige fase ekstraheret med 2 x 10 ml dichlormethan:n-butanol (9s 1)· De kombinerede ekstrakter blev inddampet til en viskøs olie i vakuum, og remanensen blev opløst i 50 ml ethylacetat. Krystallisationen blev igangsat ved skrabning og efter henstand 35 i to timer ved 5°C frafiltreredes krystallerne, der vaskedes og tørredes, hvorved man fik titelforbindelsen med et smeltepunkt på 148-151°C (under sønderdeling).

, DK 160943 B

35 B. 1.l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6-Γ D-a-amino-tx-(p-hydroxyphenyl)acetamidolpenicillanathydrochlarid Til en omrørt, afkølet (5°C) opløsning af 6θ6 mg te-trabutylammonium-6-[D-a-amino-a-(p-hydroxyphenyl)ace tamido]-5 penicillanat (l mmol) i 5 ml acetonitril sattes 373 mg jod-methyl-1,1-dioxopenicillanat (l mmol) opløst i 2 ml acetonitril. Efter omrøring i 10 minutter ved 5°C tilsattes 50 ml ethylacetat, og opløsningsmidlet fjernedes i vakuum. Remanensen opløstes i 20 ml ethylacetat, og udkrystalliseret 10 tetrabutylammoniumjodid frafiltreredes, 10 ml vand sattes til filtratet, og pH-værdien indstilledes på 3 med N saltsyre. Den vandige fase fraskiltes og frysetørredes, hvorved man fik titelforbindelsen som et farveløst pulver.

NMR-spektret [(CD^gSO] udviste signaler ved S = 1,37 15 (s, 6H; 2-CH ), 1,50 (s, 6H; 2-CH^), 3,46 (m, 2H; 6a-H og 6β-Η), 4,46 (s, IH; 3-H), 4,57 (s, IH; 3-H), 5,04 (bs, IH; CHNH2), 5,27 (rn, IH; 5-H), 5,58 (m, 2H; 5-H og 6-H), 5,96 (bs, 2H, 0CH20), 6,87 Og 7,37 (2d, J=8,5Hz, 4H; arom. CH) ppm, TMS anvendtes som intern reference, 20 Eksempel 11 1- (1.1-Dioxopenicillanoyloxy) ethyl-6- ( D-q-amino-oi-phenyl-acetamido)penicillanathydrochlorid

Til en opløsning af 5,9 g tetrabutylammonium-6-(D-OC--amino-a-phenylacetamido)penicillanat (10 mmol) i 10 ml di-25 chlormethan og 40 ml ethylacetat sattes 1-jodethyl-l,1-dioxopenicillanat (lO,55 g af 40^1 s renhed, svarende til 4,22 g, 10,9 mmol) opløst i 30 ml ethylacetat. Den klare opløsning blev straks podet med tetrabutylammoniumjodid, hvorefter dichlormethanet blev fjernet i vakuum, og udskilt te-30 trabutylammoniumjodid frafiltreredes. Fra filtratet overførtes titelforbindelsen til en vandig fase (50 ml) med N saltsyre (pH 3,0, 5°C), og fra den vandige fase til en organisk fase (50 ml ethylacetat) med natriumhydrogencarbonat (pH 7,0, 5°C). Den organiske fase vaskedes med vand, og ti-35 telforbindelsen blev atter overført til en vandig fase som beskrevet ovenfor. Frysetørring af den vandige fase gav titelforbindelsen som et farveløst pulver.

. DK 160943 B

36 NMR-spektret (DgO) udviste signaler ved & - 1,38 (s, 6H; 2-CH3), 1,43 (s, 3H; 2-C^) , 1,55 (s, 3H; 2-CH^ , 1,56 (d, 3H} CHCH3), 3,50 (m, 2H:, 6a-H og 6β-Η), 4,53 (s, IH; 3-H), 4,55 og 4,59 (2s, IH; 3-H), 4,96 (m, IH; 5-H), 5,26 (s, IH; CHNH2), 5,51 (s, 2H; 5-H og 6-H) , 6,95 (m, IH; CHCH3) og 7,51 (s, 5H; arom. CH) ppm.

Eksempel 12 6B-Brompenicillanoyloxymethvl-6-(D-q-amino-a-phenylacet-amido)penicillanathydrochlorid

Til en omrørt opløsning af 0,82 g tetrabutylammonium--6-(D-cc-amino-a-phenylacetamido)penicillanat (l,4 mmol) i en blanding af 2,8 ml ethylacetat og 1,4 ml dichlormethan sattes en opløsning af 0,60 g jodmetbyl-6p-brompenicillinat (1,4 mmol) i 5,6 ml ethylacetat. Efter omrystning i få minutter ved stuetemperatur begyndte krystallinsk tetrabutyl-ammoniumjodid at udfælde. Dichlormethanet fjernedes fra reaktionsblandingen under formindsket tryk, og krystallerne frafiltreredes og vaskedes med 2 x 2,5 ml ethylacetat. Filtratet vaskedes med 5 ml vand, 10 ml frisk vand sattes til den organiske fase, og den vandige fases pH-værdi indstilledes på 3,1 ved tilsætning af 1 N saltsyre under omrøring.

Den vandige fase fraskiltes og frysetørredes, hvorved man fik den ønskede forbindelse som et farveløst skum.

NMR-spektret (DgO) udviste signaler ved é = 1,34 (s, 3H; 2-CH3), 1,36 (s, 3H; 2-CH^ , 1,43 (s, 3H;. 2-CH^ , 1,58 (s, 3H; 2-CH3), 4,54 (s, IH; 3-H), 4,75 (s, IH; 3-H) , 5,24 (s, IH; CHNH2), 5,46-5,62 (m, 4H* 5-H og 6-H), 5,88 (bs, 2H; 0CH20) og 7,^7 (s, 5H; arom. CH) ppm.

Eksempel 13 1. l-Dioxo-6oc-chlorpenicillanoyloxymethyl-6- ( D-oc-amino-q--phenylacetamido)penicillanathydrochlorid

Ved at erstatte jodmethyl-6p-brompenicillanat med jod-methyl-1,l-dioxo-6a-chlorpenicillanat og ved at følge fremgangsmåden i eksempel 12 fik man titelforbindelsen som et farveløst skum.

NMR-spektret (DgO) udviste signaler ved é = 1,35 (s, 6H; 2-CH3), 1,41 (s, 3H; 2-CH3), 1,53 (s, 3H; 2-CH ), 4,57 37

DK 160943 B

(s, IH; 3-H), 4,73 (s, IH; 3-H) , 5,08 (s, IH; 5-H eller 6-H), 5,26 (s, IH; CHNH2), 5,34 (s, IH; 5-H eller 6-H) , 5.49 (s, 2H; 5-H Og 6-H), 5,94 (b, 2H; OCH.,0) og 7,49 (s, 5H; arom. CH) ppm.

5 Eksempel 14 1. l-Dioxopenieillanovloxvmethvl-6-(D-q-amino-oc-phenvlacet-amido)penicillanathvdrochlorid A. 1.l-Dioxo-6q-brompenicillanovloxvmethyl-6-(D-q-amino- -q-phenvlacetamido)penicillanathydrochlorid 10 Ved at erstatte jodmethyl-6p-brompenicillanat med jod methyl-1,l-dioxo-6q-brompenicillanat og ved at følge fremgangsmåden ifølge eksempel 12 fik man den ønskede forbindelse som et farveløst skum.

NMR-spektret (D 0) udviste signaler ved 6 = 1,36 (s, 15 6H; 2-CH3), 1,4l (s, 3H; 2-CH.j), 1,54 (s, 3H; 2-CH3), 4,57 (s, IH; 3-H), 4,71 (s, IH; 3-H) , 5,09 (s, IH; 5-H eller 6-H), 5,27 (s, IH; CHNH2), 5,35 (s, IH; 5-H eller 6-H), 5.50 (s, 2H; 5-H og 6-h), 5,95 (b, 2H; OCHgO) og 7,50 (s, 5H; arom. OH) ppm.

20 B. 1,l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6-(p-q-amino-a-phenyl- acetamido)penicillanathydrochlorid

Til en opløsning af 1,l-dioxo-6oc-brompenicillanoyl-oxymethyl-6-(D-a-amino-oc-ph.enylacetamido)penicillanat (frigjort fra 1,36 g af det tilsvarende hydrochlorid) i 50 ml 25 ethylacetat sattes 25 ml vand og 0,7 S 10°/o palladium-på-kul-katalysator, og blandingen rystedes under en hydrogenatmosfære i 40 minutter. Efter frafiltrering af katalysatoren indstilledes pH i den vandige fase på 2,5 med 1 N saltsyre.

Fra den fraskilte vandige fase overførtes titelforbindelsen 30 til en organisk fase (25 ml ethylacetat) med vandig kalium-bicarbonat (pH 7,0, 5°C) og tilbage igen til en ny vandig fase med 1 N saltsyre (pH 2,7). Ben vandige fase frysetørredes, og man fik titelforbindelsen som et farveløst pulver.

35 NMR-spektret for produktet var identisk med spektret for forbindelsen beskrevet i eksempel 1.

·38

DK 160943 B

Eksempel 15 63-Jodpenicillanovloxvmethvl-6-(D-q-amino-q-phenvlacetami-do)penicillanathydrochlorid

Ved at følge fremgangsmåden beskrevet i eksempel 12, 5 idet man erstattede jodmetiiyl-6p-brompenicillanat med jod-methyl-6p-jodpenicillanat, fik man titelforbindelsen som et farveløst skum.

NMR-spektret (D^O) udviste signaler ved S = 1,33 (s, 3H; 2-CH3), 1,38 (s, 3H; 2-CH ), 1,45 (s, 3H; 2-CH.j) , l,6o 10 (s, 3H; 2-CH3), 4,56 (s, IH; 3-H), 4,74 (s, IH; 3-g), 5,22 (s, IH; CHNH2), 5.3-5,7 (m, 5-H og 6-H), 5,92 (bs, 2H; OCH^O) og 7,^9 (s, 5H; arom. CH) ppm.

Eksempel 16 66-Chlorpenicillanoyloxymethyl-6-(D-q-amino-q-phenylacet-15 amido)penicillanåthydrochlorid

Ved at følge fremgangsmåden beskrevet i eksempel 12, idet man erstattede jodmethyl-6p-brompenicillanat med jod-methyl-6p-chlorpenicillanat, fik man titelforbindelsen som et farveløst skum.

20 IR-spektret (KBr) udviste stærke bånd ved 1790-1770 og 1690 cm

Eksempel 17

Clavulanoyloxymethyl-6-(D-q-amino-q-phenylacetamido)peni-cillanathydrochlorid 25 A. Jodmethyl-6- (B-q-azido-q-phenylacetamido )penicillanat Til en opløsning af 1,32 g chlormethyl-6-(D-q-azido--q-phenylacetamido)penicillanat (3 mmol) i 25 ml acetone sattes 1,80 g natriumjodid (l2 mmol), og blandingen omry-stedes ved stuetemperatur i 18 timer. Bundfaldet frafiltre-30 redes, og filtratet inddampedes i vakuum. Remanensen eks-traheredes med 25 ml ethylacetat, ekstrakten inddampedes til ca. 3 ml og underkastedes kolonnekromatografi på sili-cagel med hexan-ethylacetat (l:l) som eluent. Fraktioner indeholdende den ønskede forbindelse samledes og inddampe-35 des i vakuum, og man fik titelforbindelsen som en gullig olie.

NMR-spektret (CDC13) udviste signaler ved é =1,58

DK 160943 B

.39 (s, 3H; 2-CH3), 1,67 (s, 3H; 2-CH ), 4,47 (s, IH; 3-H), 5,13 (s, IH; CHN3), 5,52-5,82 (m, 2H; 5-H og 6-H), 6,00 (ABq, 2H; 0CH2J), 7,4 (s, 5H; arom. CH) og 7,0-7,4 (m, IH; CONH) ppm. TMS anvendtes som intern reference.

5 B. Clavulanoyloxymethyl-6-(D-q-azido-a-phenylacetamxdo)-penicillanat

Til en opløsning af 378 mg jodrnethyl-6-(D-cc-azido-a--phenylacetamido)penicillanat (o,73 mmol) i 3,8 ml hexa-methylfosforsyretriamid sattes 90 mg lithiumclavulanat 10 (0,44 mmol), og blandingen omrørtes i en time ved stuetem peratur. Blandingen fortyndedes med 90 ml ethylacetat og vaskedes med 3 x 20 ml vand, efterfulgt af 10 ml mættet vandig natriumchlorid, hvorefter den blev tørret og inddampet i vakuum. Den således fremkomne gule olie rensedes ved 15 kolonnekromatografi på silicagel med hexan-ethylacetat (l:4) som eluent, og man fik den ønskede forbindelse som et svagt gulligt skum.

NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved S = 1,51 (s, 3H; 2-CH3), 1,64 (s, 3H; 2-CH3) , 3,11 (d, J=17Hz, IH; 6-H.) , 20 3,51 (dd, J1=17Hz, J2=3Hz, IH; 6-H), 4,25 (d, J=7Hz, 2H; CH20H), 4,51 (s, IH; 3-H), 4,92 (m, IH; =CH-), 5,13 (s, IH; 5-H), 5,13 (s, IH; 3-H), 5,5-5,8 (m, 3H; 5-H), 6-H og CHN^, 5,89 (ABq, 2H; OCH^) , 7,16 (d, J=8,5Hz, IH; CONH) og 7,41 (m, 5H; arom. CH) ppm, TMS anvendtes som intern reference.

25 C. Clavulanoyloxymethyl-6-(D-q-amino-q-phenylacetamido)-penicillanathydrochlorid

En opløsning af 130 mg clavulanoyloxymethyl-6-(D-oc--azido-a-phenylacetamido)penicillanat (0,22 mmol) i 20 ml ethylacetat anbragtes i en trehalset kolbe, forsynet med et 30 gasindførings- og -afgangsrør, en glas-calomel-elektrode og en burette. 20 ml vand og 130 mg 10^ palladium-på-kul-kata-lysator tilsattes, og systemet gennemskylledes med nitrogen. Hydrogen bobledes gennem den omrørte blanding, og pH-værdien blev holdt på 2,5 ved samtidig tilsætning af 0,1 N vandig 35 saltsyre. Da syreforbruget ophørte, blev kolben gennemskyl-let med nitrogen og katalysatoren frafiltreret. Det vandige lag fraskiltes, filtreredes og frysetørredes, og man fik 40

DK 160943 B

den ønskede forbindelse som et farveløst pulver.

NMR-spektret [(CD^)2S0] udviste signaler ved S = 1,30 (s, 3H; 2-CH3), 1,44 (s, 3H; 2-CH^, 3,12 (d, J=17Hz, IH; 6-H) , 3,65 (dd, J1=17Hz, J2=3Hz, IH; 6-H), 4,00 (m, 2H; 5 CH20H), 4,42 (s, IH; 3-H), 4,75 (m, IH; -CH=), 5,15 (bs, IH; 3-H), 5,40-5,75 (m, 3H; 5-H, 6-H og CHNH2), 5,85 (ABq, 2H; 0CH20), 7,50 (m, 5H; arom. CH) og 9,^5 (d, J=7Hz, IH; CONH) ppm. TMS anvendtes som intern reference.

Eksempel 18 10 Clavulanoyloxymethyl-6-Γ D-a-amino-oc- (p-hydroxyphenyl) acet-amido1penicillanathydrochlorid A. Chlormethyl-6- Γ N-benzyloxycarbonyl-D-q-amino-a- (P--hydroxyphenyl)acetamidoIpenicillanat

Til en suspension af 2,46 g kalium-6-[N-benzyloxycar-15 bonyl-D-ct-amino-a- (p-hydroxyphenyl) acetamido]penicillanat (5 mmol) i 25 ml Ν,Ν-dimethylformamid sattes 2,18 ml chlor-jodmethan (30 mmol), og blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 3 timer. Efter fortynding med 100 ml ethylacetat vaskedes blandingen med 4 x 25 ml vand og tørredes og inddam-20 pedes i vakuum. Remanensen rensedes ved kolonnekromatografi på silicagel (under anvendelse af ethylacetat/hexan, 1:1 som eluent), og man fik den ønskede forbindelse som en gullig olie.

B. Clavulanoyloxymethyl-6-f D-q-amino-α-(p-hydroxyphenyl)- 25 acetamidolpenicillanathydrochlorid

Ved at følge fremgangsmåden beskrevet i eksempel 17 A, 17 B og 17 C, idet man erstattede chlormethyl-6-(D-a-azido--a-phenylacetamido)penicillanat med chlormethyl-6-[N-benzyl-oxycarbonyl-D-a-amino-α-(p-hydroxyphenyl)acetamidojpenicil-30 lanat, fik man fitelforbindelsen som et farveløst, frysetørret pulver.

IR-spektret (KBr) viste stærke bånd ved 1775 og 1690 -1 cm .

Eksempel 19 35 1. l-Dioxopenicillanoyloxyme thyl-6- (p. L-oc-carboxy-q-phenyl- acetamido)penicillanat, natriumsalt 41

DK 160943 B

A. 1,l-DioxopenicillanoyloxymethyT-6-(D,L-oc-benzyloxy- carbonyl-g-phenylacetamido)penicillanat

Til en suspension af 0,98 g natrium-6-(D,L-a-benzyl-oxycarbonyl-a-phen.ylacetamido)penicillanat (2 mmol) i 10 ml 5 Ν,Ν-dimethylformamid sattes 0,75 g jodmethylpenicillanat--1,1-dioxid (2 mmol), og blandingen omrørtes i 30 minutter ved stuetemperatur. 50 ml ethylacetat tilsattes, og blandingen blev ekstraheret med 3 x 12 ml mættet vandig kalcium-chlorid og tørredes og inddampedes i vakuum. Den olieagtige 10 remanens rensedes ved kolonnekromatografi på silicagel under anvendelse af hexan-ethylacetat (l;l) som eleuent, og man fik den ønskede forbindelsen som en gullig olie.

NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved 6 = 1,4-1,6 (m, 12H; 2-CH^), 3,^6 (m, 2H; 6-H) . 4,4-4,5 (m, 2H; 3-H og 15 CHCO), 4,56-4,65 (m, 2H; 3-H og 5-H), 5,19 (s, 2H; PhCH2o), 5,4-5,75 (m, 2H; 5-H og 6-H) , 5,9 (ABq, 2H; OCHgO), 7,3 (s, 5H; arom. CH), 7,35 (s, 5H; arom. CH) og 7,5-7,95 (m, IH; CONH) ppm. TMS anvendtes som intern reference.

B. 1, l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6- (P, L-q-carboxy-q- 20 -phenylacetamido)penicillanat, natriumsalt

Til en opløsning af 1,0 g 1,1-dioxopenicillanoyloxy-methyl-6- (D,L-oc-b enzyloxyc arbonyl-a-phenylac et amido ) penicillanat (l,4 mmol) i 25 ml ethylacetat sattes 25 ml vand og 1,0 g 10^ palladium-på-kul-katalysator, og blandingens pH-25 blev indstillet på 7,0. Hydrogen bobledes gennem den omrør-blanding, og pH-værdien blev holdt på 7,0 ved tilsætning af 0,1 N vandig natriumhydroxid. Da baseforbruget ophørte (efter ca.l time), frafiltreredes katalysatoren, og den vandige fase blev fraskilt, filtreret og frysetørret, hvorved man 30 fik den ønskede forbindelse som et farveløst pulver.

NMR-spektret (D20) udviste signaler ved é = 1,47 (s, 3H; 2-CH3), 1,53 (s, 3H} 2-CH ), 1,63 (s, 6Hj 2-CH ), 3,55 (m, 2H$ 6-H), 4,12 (s, IH; 3-H), 4,17 (s, IH; 3-H), 4,70 (s, IH; CHCO), 5,00 (m, IH; 5-H), 5,4-5,7 (m, 2H; 5-H og 6-H), 35 6,00 (bs, 2H; 0CH20), 7,42 (s, 5H; arom. CH) ppm. TMS blev anvendt som ekstern reference.

42

DK 160943 B

Eksempel 20 1.l-Dioxopenicillanovloxvmethvl-6S-aminopenicillanathvdro-chlorid A. Tetrabutylammonium-6S-aminopenicillanat 5 Til en omrørt, iskold blanding af 4,32 g 6p-aminopeni- cillansyre (20 mmol), 6,8 g tetrabutylammoniumhydrogensulfat (20 mmol) , 50 ml di ch.1 orme than og 20 ml vand sattes langsomt en opløsning af 1,60 g natriumhydroxid (40 mmol) i 3»5 ml vand. Det organiske lag fraskiltes, og det vandige lag 10 blev ekstraheret med 2 x 25 ml dichlormethan. De kombinerede organiske lag tørredes og inddampedes i vakuum, og man fik den ønskede forbindelse som en viskøs olie.

IR-spektret (CHCl^) udviste kraftige bånd ved 1760 og l6l0 cm 1.

15 B. 1,l-Dioxopenicillanovloxvmethyl-63-aminopenicillanat-hydrochlorid

Til en opløsning af 5,1 g tetrabutylaramonium-6p-amino-penicillanat (li mmol) i 25 ml ethylacetat sattes en opløsning af 3»73 g jodmethylpenicillanat-1,1-dioxid (lO mmol) i 20 25 ml ethylacetat. Efter omrøring i 15 minutter ved stuetem peratur frafiltreredes bundfaldet, og filtratet inddampedes i vakuum. Remanensen rensedes ved kolonnekromatografi på Sephadex^LH 20 under anvendelse af chloroform-hexan (¢5.35) som eluent . Det rensede produkt opløstes i 25 ml ethylace-25 tat, 25 ml vand tilsattes, og blandingens pH-værdi indstilledes på 2,0 ved tilsætning af 2 N saltsyre.

Den vandige fase fraskiltes og frysetørredes, og man fik titelforbindelsen som et farveløst pulver.

NMR-spektret (d^o) udviste signaler ved S = 1»52 (s, 30 3H; 2-CH3), 1,60 (s, 3H; 2-CH3), 1,65 (s, 3H; 2-CH3), 1,76 (s, 3H? 2-CH3), 3,52-3,8 (s, 2H; 6-H) , 4,78 (s, IH; 3-H), 4,90 (s, IH; 3-H), 5,05-5,25 (m, IH; 5-H), 5,20 (d, J=4Hz, IH; 6-H) , 5,78 (d, J=4Hz, IH; 5-H) og 6,08 (bs, 2H; ΟΟΗ,,Ο) ppm. TMS anvendtes som ekstern reference.

35 Eksempel 21 1. l-Dioxopenicillanovloxvmethyl-6- (D-oc-amino-oc-phenylacet-amido)penicillanathydrochlorid 43

DK 160943 B

Til en omrørt suspension af 1,98 g D-a-phenylglycyl-chloridhydrochlorid (lO mmol) i 25 ml dichlormethan sattes ved 0°C 1,68 g natriumhydrogencarbonat (20 mmol), efterfulgt af 3»98 g 1,l-d±oxopenicillanoyloxymethyl-6-aminopeni-5 cillanathydrochlorid (8 mmol). Efter kraftig omrøring i

halvanden time ved 0°C inddampedes blandingen i vakuum. Remanensen blev blandet i en iskold blanding af 25 ml ethyl-acetat og 25 ml mættet vandig natriumhydrogencarbonat. Den organiske fase fraskiltes, 20 ml vand tilsattes, og blandin-10 gens pH-værdi indstilledes på 2,5 ved tilsætning af 2 N

saltsyre. Den vandige fase fraskiltes og frysetørredes, og man fik et amorft pulver, som krystalliserede fra ethanol/ /butanon-2, hvorved man fik en forbindelse, som var identisk med forbindelsen beskrevet i eksempel 8.

15 Eksempel 22 1, l-Dioxopenicillanoyloxvmethyl-6-(D-g-amino-ct-phenylacet-amido)penicillanathydrochlorid A. Kalium-6- f N-(l-dimethylaminocarbonylpropen-2-yl) -D-oc--amino-a-phenylacetamido 1penicilianat 20 Til en opløsning af 27,3 S triethylammonium-6-[N-(l- -dimethylaminocarbonylpropen-2-yl)-D-a-amino-a-phenylacet-amidojpenicillanat (48 mmol) i 1 liter acetone sattes 49 ml 1 M kalium-2-ethylhexanoat i acetone dråbevis. Efter omrøring ved stuetemperatur i to timer frafiltreredes bundfal-25 det, der omkrystalliserede fra methanol-isopropanol, hvorved man fik titelforbindelsen med et smeltepunkt på 201-203°C (under sønderdeling); [a]^: +174° (c = l, vand).

B. 1. l-Dioxopenicillanoyloxymethyl-6- (D-cn-amino-a-phenyl-acetamido)penicillanathydrochlorid 30 Til en iskold opløsning af 5,^9 S kalium-6-[N-(l-di- methylaminocarbonylpropen-2-yl) -D-a-amino-a-phenylacetami«-do]penicillanat (li mmol) i 25 ml Ν,Ν-dimethylformamid sattes 3,73 g jodmethylpenicillanat-1,1-dioxid (10 mmol), og blandingen omrørtes ved 5°C i 30 minutter. Efter fortynding 35 med 100 ml ethylacetat ekstraheredes blandingen med 4 x 25 ml vand og 25 ml mættet vandig natriumchlorid. Den organiske

DK 160943B

44 fase tørredes og inddampedes i vakuum til halvdelen af startrumfanget. 25 ml vand tilsattes, og blandingens tilsyneladende pH-værdi indstilledes på 2,5 ved tilsætning af 2 N saltsyre under omrøring. Under hydrolysen opretholdtes 5 denne pH-værdi ved tilsætning af yderligere saltsyre. Da syreforbruget ophørte (efter ca. 30 minutter), fraskiltes den vandige fase og frysetørredes, hvorved man fik en forbindelse, som efter krystallisering fra ethanol/butanon-2 var identisk med forbindelsen beskrevet i eksempel 8.

10 Eksempel 23 1,1-Ρϊοχο-6β-(2,6-dimethoxybenzamido)penicillanovloxymethvl--6-(D-a-amino-a-phenvlacetamido)penicillanathydrochlorid 0,75 g natrium-6-(D-a-amino-a-phenylacetamido)penicil-lanat (2 mmol) sattes til en iskold opløsning af 1,11 g jod-15 methyl-1,l-dioxo-ββ-(2,6-dimethoxybenzamido)penicillanat (2 mmol) i 10 ml dimethylformamid. Den resulterende opløsning holdtes i et isbad i 30 minutter, fortyndedes med 40 ml ethylacetat og vaskedes med 4 x 10 ml vand. Den organiske fase omrørtes med vand, medens der tilsattes saltsyre, ind-20 til blandingens pH var 2,5. Den vandige fase fraskiltes og frysetørredes,,og man fik titelforbindelsen som et farveløst pulver.

NMR-spektret (CD^OD, TMS som intern reference) udviste signaler ved 6 = 1,47 (s, 3Hj 2-CH^, 1,50 (s, 6H; 2-CH^, 25 1,58 (s, 3H; 2-CH ), 3,83 (s, 6H; 0CH3), 4,50 (s, IH; 3-H), 4,69 (s, IH; 3-H), 5,18 (s, IH; CHNH^), 5,21 (d, J=4Hz, IH; 5-H), 5,4-5,8 (m, 2H; 5-H og 6-H), 6,00 (m, 2H; OCHgO), 6,27 (d, J=4Hz, IH; 6-h), 6,73 (d, 2H; arom. 3-H og 5-H), 7,43 (t, IH; arom. 4-H) og 7,53 (s, 5H; arom. CH) ppm.

30 Eksempel 24 1- (1,1-Dioxopenicillanoyloxy) e thyl-6- Γ D-a-amino-ex- (p-hydr*. oxyphenyl)acetamidolpenicillanathydrochlorid

Ved at følge fremgangsmåden ifølge eksempel 10 B, idet man erstattede jodmethyl-1,1-dioxopenicillanatet med 1-jod-35 ethyl-1,1-dioxopenicillanat, fik man titelforbindelsen som et farveløst pulver.

IR-spektret (KBr) udviste kraftige bånd ved 1785, 1690 og 1655 cm"·1·.

45

DK 160943 B

Eksempel 2 5 6S-Brompenicillanovloxvmethyl-6-r D-oc-amino-oc-(p-hvdroxy-phenyl)acetamidolpenicillanathvdrochlorid

Ved at erstatte jodmethyl-1,1-dioxopenicillanat med 5 jodmethyl-6p-brompenicillanat og følge fremgangsmåden i eksempel 10 B fik man titelforbindelsen som et svagt gulligt pulver.

IR-spektret (KBr) udviste kraftige bånd ved 1790, 1775 og I69O cm 10 Eksempel 26 6B-Jodpenicillanovloxvmethyl-6-r D-q-amino-«-(p-hydroxvphen-yl)acetamidolpenicillanathydrochlorid

Ved at følge fremgangsmåden beskrevet i eksempel 10 B, idet man erstattede jodmethyl-1,1-dioxopenicillanat med jod-15 methyl-6p-jodpenicillanat fik man titelforbindelsen som et amorft pulver.

IR-spektret (KBr) udviste kraftige bånd ved 1790, 1775 og 1685 cm

Claims (3)

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af et penicil-lansyrederivat af formel I CgyCH-GO-HN^J NH, 1 0,1-N-j, H 'C-0-CH--A 8 2 hvor A betyder et radikal af formel II O O ? V" # _ 15 ' 11 o=l-n-Λ H C-0- II o eller et radikal af formel III , H H 20 [ 111 0J-i- H 'C-0- II o fi hvori R betyder brom eller jod, samt salte af forbindelsen af formel I med farmaceutisk acceptable, ugiftige syrer, de rene diastereomerer af formel I, blandinger heraf, såvel som salte af de diastereomere forbindelser og blandinger DK 160943 B heraf, kendetegnet ved, at a) en forbindelse af formel V Η H CfiH -CH-CO-HN. r : ,S\ 6. i V_\/ \/ v B o-I-N- H ‘C-O-CHL-A II 2 O hvori A har de ovenfor anførte betydninger, og B betyder en azidogruppe, eller en beskyttet aminogruppe, underkastes en katalytisk hydrogenolyse eller hydrolyse afhængigt af A’s og B's betydning, eller b) en 6-aminopenicillansyreester af formel XI Η H Η N 3 : ς I v XI 0=l-N-T H C-O-CH -A II 2 o eller et trialkylsilylderivat deraf, i hvilken formel A har den ovenfor anførte betydning, omsættes med et reaktivt derivat af en syre af formel XII C.Hc-CH-COOH 6 5 | B' XII hvor B' betyder -NHg+Hal”, eller c) aminopenicillin med den almene formel XIII 43 DK 160943 B Η H C/-H[.-ch-co-hna ; - ys\ 6. i V—/ V nh2 \ XIII 0=l- N-^ * r-M omsættes med en forbindelse af formel VIII a-ch2-x VIII i hvilke formler A har den ovenfor anførte betydning, M betyder en kation, og X betyder et halogenatom eller en tilsvarende "leaving group", hvorefter forbindelsen af formel I udvindes enten som sådan, eller i form af et salt, i form af de rene dia-stereomere forbindelser eller blandinger heraf, eller i form af et salt af de rene diastereomere forbindelser eller blandinger heraf.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1 a), kendetegnet ved, at B betyder benzyloxycarbonylamino, tr’iphenylmethyl-amino, l-methoxycarbonylpropen-2-yl-amino eller l-N,N-di-methy1aminocarbonylpropen-2-yl-amino.

3. Fremgangsmåde ifølge krav lc), kendetegnet ved, at X i formel VIII betyder jod. 1 Et penicillansyrederivat til anvendelse som udgangsmateriale ved fremstilling af forbindelsen ifølge krav lc), kendetegnet ved at den har formel VIII i hvilken A er et radikal af formel II og X betyder brom eller jod.