DK160728B - Apparat til paavisning af forureningsmaengde - Google Patents

Description

DK 16 O 7 2 8 B

Opfindelsen angår et apparat til påvisning af mængden af et uopløseligt, forurenende stof i et fluidum.

I den efterfølgende beskrivelse skal udtrykket "forurenende stof" forstås til at omfatte ethvert uopløst stof, 5 der er til stede i et fluidum, hvad enten dets tilstedeværelse er tilsigtet eller ej.

I mange systemer, der anvender fluidum, er det vigtigt at kende omfanget af fluidets forurening med u-opløste stoffer, fordi disse stoffer kan skade systemet 10 og/eller fordi tilstedeværelsen af disse stoffer tyder på slid i eller sammenbrud af systemet. Hos andre fluida er det ønskeligt at holde mængden af et partikelformet materiale på en godkendt eller kendt værdi. Nuværende metoder til nøjagtig måling af omfanget af forurening i 15 et fluidum baserer sig på partikeloptælling og på brugen af sådanne størrelser som induktans, lysreflexion og magnetflux, og kræver et dyrt og indviklet udstyr, og i de fleste tilfælde kan målingerne kun foretages af et højt trænet personale.

20 Opfindelsen tager sigte på et apparat, der på en kel og hurtig måde kan påvise en sådan forurening, baseret på princippet med filtertilstopning.

Apparater til frembringelse af en indikation om forurening af et fluidum under udnyttelse af dette fil-25 tertilstopningsprincip hører til kendt teknik, men de er generelt ikke i stand til at fungere kontinuerligt, fordi filteret sædvanligvis må udskiftes efter hver test. Målenøjagtigheden kan iøvrigt heller ikke svare til den, man opnår med metoder, hvor der ikke foretages 30 filtrering.

Fra US-A-3.499.315 kender man en på filtertilstopning baseret metode, hvor en beholder, en pumpe og et filterelement midlertidigt indkobles mellem pumpens trykside og beholderen.

35 I det mindste 25% af systemets totale volumen føres igennem filteret med en konstant hastighed, og trykfaldet over filterelementet overvåges. Variationerne

DK 160728 B

2 i trykfaldet sammenlignes med givne referenceværdier for herved at konstatere, om forureningen ligger inden for acceptable grænseværdier. Metoden sikrer ikke kontinuert drift og vedrører ikke en præcis måling af for-5 ureningsmængden. Filteret må udskiftes eller renses efter hver test.

En anden metode kendes fra US-A-3.678.881 ifølge hvilket fluidsampler udtages fra en fluidkreds og ledes gennem endnu et filter. Trykket måles nedstrøms for det 10 andet filter og der gives alarm, når trykfaldet over dette filter når op på en given værdi, der indikerer et givet omfang af tilstopning af dette andet filter. Dette indikerer også omfanget af tilstopning af hovedfilteret. Det udtagne fluidum føres ikke tilbage til hoved-15 kredsen. Der foretages ingen sammenligning mellem trykforskellen og fluidstrømmængden gennem omløbsfilteret, hvorfor denne kendte teknik vedrører filtertilstopning, men ikke fluidforurening.

Fra EP-A-35 788 kender man en metode til bestem-20 melse af indholdet af kolloid i en væske. En omløbsledning fører væske under konstant tryk til et filter og der noteres tidspunkter for gennemførelse af diverse operationer. Filteret må udskiftes efter hver test og er iøvrigt strimmelformet.

25 Man finder vedrørende kendt teknik dokumenter, der handler om testmetoder, hvor der ikke er behov for filterudskiftning efter hver test. US-A-3.893.334 omtaler en metode til grov bestemmelse af forureningsomfang. En væske ledes gennem et rør, hvori der er et cir-30 kulært, kontinuerligt roterende filter. Trykvariationerne måles med et manometer. En mere præcis men dog ikke kontinuert metode kendes fra US-A-3.452.586, hvor der fra fluidet fra en pumpe udtages en sample til en omløbsledning.

35 I et tidsrum ledes denne fliiidsample gennem et testfilter. Efter hver test benyttes en række ventiler til at føre fluidet i omløbsledningen til det ene af et 3

DK 160728 B

par sekundære fibre. Uforurenet fluidum fra det sekundære filter benyttes så til tilbageskylning af testfilteret. Fluidet i omløbsledningen føres tilbage til hovedkredsen foran indløbet til pumpen, hvilket betyder 5 at der er recirkulation i omløbskredsen, hvorfor det ikke er muligt at opnå fuld nøjagtighed. Medens denne metode ikke kræver udskiftning af testfilteret, er der dog behov for periodisk udskiftning eller rensning af de sekundære filtre.

10 I henhold til opfindelsen er et apparat til frem bringelse af en indikation om mængden af et forurenende stof i et fluidum, og af den art, der omfatter en omløbskreds, der udtager fluidum fra og returnerer det til et fluidarbejdssystem, strømmængdestyremidler 15 indsat i omløbskredsens fluidbane således, at fluid- strømmængden gennem denne kreds kan styres, en i fluidbanen indsat gennemtrængelig barriere, der har given porestørrelse, en i fluidbanen indlagt ventil, hvormed fluidet i omløbskredsen kan føres til den ene side el-20 ler den anden side af barrieren, og en af trykket opstrøms for barrieren og af tiden afhængig logikkreds, hvormed hastigheden af opsamling af forurenende stof kan måles, ejendommeligt ved, at logikkredsen operativt er således koblet til ventilen, at denne ventil, ved et 25 forudbestemt kriterium, aktiveres for at omdirigere fluidet til den anden side af barrieren, hvorved det forurenende stof skylles tilbage fra barrieren og en ny testcyklus indledes således, at fluidet vedvarende samples, og at logikkredsen er indrettet til at afgive en 30 indikation, hvis gennemsnitsværdi dannes over et antal cyklus'er om det antal partikler, der findes i fluidet, og som har partikelstørrelse større end den givne porestørrelse.

Fra FR-A-2 102 768 kendes et apparat, hvor et fluidum skiftevis føres til den ene side og den anden 35 side af et filter. Dette dokument beskæftiger sig med fluidfiltrering og et af formålene er at afhjælpe behovet for forureningsmålemidler.

DK 160728 B

4

Det givne kriterium kan være trykrelateret eller tidsrelateret. Strømningsmængdestyremidlerne kan hensigtsmæssigt udgøres af en pumpe, og ventilen kan være en glideventil.

5 Apparatet indbefatter fortrinsvis midler til kom pensering for fluidets viskositet. Disse midler kan udgøres af logaritmiske skalaer eller trinstempler.

Barrieren kan bestå af en perforeret skærm, en membran, et filter, en maske eller anden gennemtrængelig 10 barriere. Den kan f.eks. bestå af metalvæv. Pore- eller maskestørrelsen i barrieren er af samme størrelsesorden som størrelsen af de forurenende partikler, den skal holde tilbage, f.eks. 1 - 200 p i hydrauliske systemer.

Fluidbanens tværmål kan hensigtsmæssigt være 15 meget mindre end fluidsystemets tværmål ved denne bane.

Apparatet kan omfatte barrierer med forskellig finhedsgrad, f.eks. to - grov hhv. fin -, samt midler til anbringelse af den ene eller den anden i fluidbanen.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende un-20 der henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser et diagram over et apparat ifølge opfindelsen til påvisning af forureningsmængde, fig. 2 et snit gennem en filterholder til brug i det i fig. 1 viste apparat, 25 fig. 3 en anden udførelsesform for apparatet i- følge opfindelsen, fig. 4 en yderligere udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, fig. 5 et detailbillede af trykmåleren i fig. 4, 30 fig. 6 en aflejringsskala for den i fig. 5 viste trykmåler, fig. 7 en yderligere udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, og fig. 8 en yderligere udførelsesform for apparatet 35 ifølge opfindelsen med et arrangement med bevægelig barriere.

5

DK 160728 B

Opfindelsen beror på den erkendelse, at omfanget af forurening af et fluidum med uopløste partikler sædvanligvis repræsenteres af antallet eller massen af disse partikler pr. volumenenhed i væsken. Derfor kan en 5 indikation om forurening opnås ved fjernelse af partiklerne fra et kendt kvantum af fluidet. Målingen af antallet eller massen af fjernede partikler er dog yderst tidskrævende, når man anvender konventionelle metoder.

I de nedenfor beskrevne udførelsesformer bestemmes par-10 tikelmængden ud fra det faktum, at barrieren for et givet omfang af forurening stoppes til med en kendt hastighed. Hvis en kendt mængde af fluidum, der indeholder et forurenende stof føres igennem barrieren, vil omfanget af tilstopningen af barrieren således give en indikation 15 om mængden af forurenende stof i fluidet.

Fig. 1 viser ved 10 et apparat til påvisning af forureningsmængde. Apparatet 10 omfatter en omløbskreds 11, hvori der kan indsættes barrierer 12 og 13 ved ! hjælp af to trevejsventiler 14. Strømningsretningen 20 gennem den ene barriere 12 eller den anden barriere 13, der er indskudt i omløbskredsen 11, styres ved hjælp af en glideventil 15. Omløbskredsen 11 omfatter midler til styring af strømmængde i form af en pumpe 16 med konstant ydelse samt trykfølemidler i form 25 af en trykdetektor 17 anbragt mellem pumpen 16 og glideventilen 15. Detektoren 17 styrer glideventilen i 15's aktivering gennem en logikkreds 18. Omløbskredsen 11 omfatter en trykudløsningsventil 19.

Omløbskredsen 11 er koblet i parallel med en 30 del 19a af et fluidsystem, f.eks. et hydraulisk system.

Når pumpen 16 kobles til, udtages der en kontinuert prøve af fluid fra den hydrauliske linie 19a og fluidet føres med konstant strømmængde gennem den ene barriere 12 eller den anden barriere 13 i omløbs- J

35 kredsen. Hvis fluidet er forurenet, vil partiklerne pro- i gressivt stoppe barrieren til indtil trykket på opstrøms-

DK 160728 B

6 siden for barrieren er steget op til trykdetektoren 17's forudindstillede niveau.

Logikkredsen 18 omfatter en ikke vist tidskreds til måling af den tid, der forløber fra begyndelsen af 5 fluidudtagningen, når ventilen 15 skifter over til en samplingsposition 21 eller 22, og det tidspunkt, hvor det forudindstillede niveau hos trykdetektoren opnås. Da fluidet strømmer igennem barrieren med en konstant strømmængde pr. tidsenhed, vil den tid det tager at stoppe 10 barrieren til, være en direkte indikation om, hvilken mængde af forurenende stof med partikelstørrelse større end den anvendte barrieres porestørrelse, fluidet indeholder .

Det er klart, at én enkelt prøve taget fra fluidet 15 ikke nødvendigvis repræsenterer omfanget af forurening i hele fluidet, og det er derfor hensigtsmæssigt, at foretage en række tidsmålinger for at opnå en middelværdi, der kan fremvises ved displayen 20. Dette kan opnås ved hjælp af glideventilen 15. Når samplingscyklen 20 begynder, sørger logikkredsen 18 for at skifte glideventilen, således at barrieren 12 eller 13 indkobles i omløbskredsen 11 ved hjælp af den venstre del 21 af ventilen, der eksempelvis får fluidet til at strømme fra venstre til højre gennem den fine barriere 25 12. Når barrieren stoppes til, kan der ikke foretages yderligere målinger før barrieren er blevet renset. Når der detekteres en trykstigning, vil glideventilen 15 under styring fra logikkredsen 18 derfor skifte over, således at det er den højre del 22, der indkobler 30 barrieren 12 i omløbskredsen, således at der nu strømmer fluidum gennem barrieren fra højre til venstre. Dette bevirker en tilbageskylning af barrieren og giver samtidigt mulighed for igangsætning af en ny målecyklus.

Ved enden af denne cyklus skifter glideventilen 15 over, 35 således at det igen er dens venstre del 21, der er indkoblet. Hver cyklus kan hensigtsmæssigt andrage 1 til

DK 160728 B

7 60 sekunder og en middelværdi kan fremvises eksempelvis efter 10 cykler. Der kan naturligvis også foretages kontinuert aflæsning. Det skal bemærkes, at arrangementet med glideventilen 15 er således indrettet, at fluidet 5 altid strømmer i samme retning gennem omløbskredsen 11.

Det fluidtryk, der måles af trykdetektoren 17 er direkte proportionalt med fluidets viskositet. Hvis det i fig. 1 viste apparat nu fødes med et fluidum med meget større viskositet, kan det ske, at fluidtrykket på op-10 strømssiden for en fuldstændigt utilstoppet barriere allerede ligger tæt ved eller endog overstiger trykdetektoren 17's forudindstillede niveau. Derfor bør detektoren 17's forudindstillede niveau justeres, hvis der med apparatet skal samples fluider med forskellige 15 viskositetsværdier, således at der stadigvæk opnås en målecyklus på mellem 1 og 60 sekunder.

Viskositeten af et fluidum, der skal samples er også afhængig af temperaturen. Viskositeten af et ar-bejdsfluidum kan være én størrelsesorden større i kold 20 tilstand ved opstart af systemet end ved systemets normale arbejdstemperatur. Derfor findes der også en temperaturdetektor 70 til detektering af temperaturen af fluidet i omløbskredsen 11. Når fluidets temperatur ligger under et forudbestemt niveau, holder lo-25 gikkredsen 18 glideventilen 15 i åben central stilling 71, hvorved fluidet cirkulerer uden sampling gennem barriererne 12 eller 13. Først når temperaturen når op på en acceptabel værdi, vil detektoren 70 skifte glideventilen 15 over til positionen 21 for at 30 fluidet kan strømme gennem barrieren. Detektoren 70 forudindstilles til aktivering af glideventilen 15, når fluidets temperatur vokser op til en værdi, hvor dets viskositet ikke er kritisk afhængig af temperatur eksempelvis over 30°C eller endog 40°C.

35 Omfanget af tilstopning af barrieren kan bestemmes ud fra kendskabet til trykfaldet APq over barrieren, i

DK 160728 B

8 når den er ny og trykfaldet APfc efter et tidsinterval t. Jo større mængden af forurenet stof holdes tilbage, desto større bliver APt indenfor tidsintervallet t. Tilstopningen kan bestemmes ved kalkulering af størrel-5 sen af åbent areal, der er tilbage på barrieren ud fra en undersøgelse af APq og APg/APt = ^ betyder, at barrieren er helt åben, dvs. ren, mens APQ/APt = 0 betyder, at barrieren er fuldstændigt lukket til, dvs. fuldstændigt tilstoppet. Apparatet kan bruges til at gi-10 ve en generel indikation om forureningsmængden, når det omfatter overvågningsmidler, der blot er i stand til at bestemme om den tid det tager at nå op til et forudbestemt tryk, eller en forudbestemt strømmængde, falder inden for et forudbestemt værdiområde eller et andet.

15 Alternativt kan apparatet bruges som partikel tæller. Hvis man kender den nominelle porestørrelse, kan man vurdere det totale antal porer og på grundlag heraf og af strømmængden og APg/APt for et tidsinterval t, kan man kalkulere det totale antal partikler, større end 20 porestørrelsen, pr. volumenenhed.

I stedet for at aktivere glideventilen 15 hver gang barrieren stoppes til, kan man få en indikation om forureningsmængden ved at måle trykket på opstrømssiden for barrieren efter udløb af en forudbestemt cyklustid 25 og omstilling af ventilen ved enden af hver cyklus.

Normalt vil man anvende den fine barriere, men der findes en grov barriere 13, der i begyndelsen tages i brug, når der er formodning om meget høj forureningsniveau eller om at partikelstørrelsen i det forurenende 30 materiale er større, og når der kræves en indikation om fordelingen af partikelstørrelse. Logikkredsen 18 kan foretage afvejning af en opnået indikation inden den vises frem alt efter, hvilken barriere er indsat i kredsen.

Fig. 2 viser en holder 23 for barrierematerialet, 35 der fortrinsvis er i form af en vævet metalsigte, såkaldt "Dutch weave wire cloth mesh" eller "Beta mesh" selv om

DK 160728 B

9 den kan bestå af et vilkårligt egnet gennemtrængeligt materiale. Det skal forstås, at barrierens porestørrelse til en hvis grad afhænger af den sandsynlige mængde af forurenende stof i fluidet, men det har vist sig, at en 5 porestørrelse i området fra 5 til 25 μ sædvanligvis er mest velegnet til brug med hydraulisk væske og navnlig at 16 μ er en acceptabel porestørrelse.

Det er ønskeligt, at fluidet strømmer ensartet gennem hele det effektive areal af barrieren og til dette 10 formål er barriereholderen 23 udformet med et udvidet kammer 24 gennem hvilket barrieren 25 strækker sig. Alternativt kan barriereholderen have et tværsnitsareal af samme størrelse som indløbsledningen. Fortrinsvis holdes barrieren 25 fast langs omkredsen for at begrænse 15 barrierens udbøjning under strømningsreversering, således at barrierens levetid ikke afkortes på grund af træthed. Alternativt kan spænderingene 26 yderligere understøtte barrieren ved hjælp af eger eller en yderligere grov barriere. Under visse omstændigheder kan udbøjning 20 af barrieren ved reversering dog være nyttig til frigørelse af partiklerne under tilbageskylningen.

Fig. 3 viser en anden udførelsesform for appara-tet, der fungerer på det samme grundprincip som appara-tet i fig. 1, men som kun angiver indikationer om foru-25 reningsmængden, når fluidet strømmer fra venstre mod højre gennem barrieren 12 eller barrieren 13. Mellem de enkelte målecykler reverseres pumpen 16 for at skabe en tilbagegående strømning i et forudbestemt tidsinterval. Det ses, at den fine barriere og den grove 30 barriere 12 henholdsvis 13 er monteret i én enkelt holder, der kan bevæge sig i sideretningen i forhold til omløbskredsen 11 med henblik på valg af barriere. En temperaturdetektor 60 tjener til ved hjælp af logikkredsen 18 at sikre, at pumpen 16 kun aktiveres, når 35 fluidet i hovedstrømledningen 19a når op på en forudbestemt minimal temperatur.

i !

DK 160728 B

10

Det skal forstås, at det i stedet for at opretholde en konstant tilførsel til barrieren og måle trykket også er muligt at holde et konstant tryk i strømtilførslen til barrieren og overvåge, strømmængden. En indika-5 tion kan i så fald opnås,enten når strømmængden falder under en forudbestemt værdi eller ved, at strømmængden måles efter et forudbestemt måletidsinterval.

Fig. 4 viser en yderligere udførelsesform for opfindelsen. Denne udførelsesform har til formål at give 10 en nemt aflæselig generel indikation om mængden af forurening i en ledning 19a. En glideventil 15 styres af en tidskreds 31 (indbefattende en logikkreds), således at der føres fluidum gennem barrieren 12 i et forudbestemt tidsinterval på f.eks. 60 sekunder for en 15 16 μ-barriere. Trykstigningen på opstrømssiden for’ barrieren 12 fremvises ved hjælp af en trykmåler 30.

Den trykstigning, der fremvises ved hjælp af trykmåleren 30 er en generel indikation om omfanget af forurening i fluidet. Efter den forudbestemte tidsperiode aktiveres 20 glideventilen 15 ved hjælp af logikkredsen med henblik på reversering af fluidstrømningen gennem barrieren 12.

Fig. 5 viser en logaritmisk trykskala til brug i apparatet i fig. 4. En logaritmisk trykskala har den fordel, at for en trykstigning fra PQ til Pfc, vil for-25 holdet Pt/PQ repræsenteres af en konstant vinkelbevægelse af nålen 35, uanset værdien af det pågældende starttryk Pq. I det i fig. 5 viste eksempel er trykskalaen 32 således udformet, at P,/P = 2 (dvs. en ^ 0 fordobling af starttrykket Pq) repræsenteres af en 30 vinkelbevægelse på ca. 75°.

Til nemmere fortolkning af forureningsaflæsningen, kan der anvendes en roterbar overlejringsskala som vist ved 33 i fig. 6. Under driften roteres skalaen således, at en nullinie 34 placeres ud for nålens position PQ 35 ved begyndelsen af en cyklus. Ved enden af cyklen,vil positionen af nålen 35 (Pt) angive omfanget af for- 1 1

DK 160723 B

urening i fluidet. Derefter gentages cyklen og nålen vil svinge med en periode, der styres af tidskredsen 31.

Skulle fluidets viskositet ændre sig, behøver man kun at genplacere nullinien 34 på den ny P^-værdi ved rota-5 tion af overlejringsskalaen 33. Hvis trykket stiger mere end hvad trykmåleren kan angive, åbnes aflastningsventilen 19.

Fig. 7 viser en yderligere udførelsesform for opfindelsen. I denne udførelsesform findes der to lignende 10 barrierer 42 og 43 i rækkefølge. Apparatet omfatter også en cylinder 40, hvori der er to reciprocerende stempler 38 og 39. Ved punktet A er indgangsledningen til barrieren 42 forbundet med et kammer 45 i den ene ende af cylinderen, medens ved punktet C er 15 udgangsledningen fra barrieren 43 forbundet med et kammer 46 i den modstående ende af cylinderen. Ledningen mellem de to barrierer 42 og 43 har ved punktet j B forbindelse med et mellemrum 44 mellem de to stempler 38 og 39.

20 De to barrierer er ens, således at der er det sam me trykfald over hver barriere, når de ikke er tilstoppede. Under driften vil barrieren 42 imidlertid begynde at stoppes til, medens barrieren 43 forbliver utilstoppet eftersom porestørrelsen i begge barrierer er den 25 samme og fluidet er blevet filtreret gennem barrieren 42. Hvis trykværdienrne ved punkterne A, B og C er henholdsvis PA, Ρβ og Pc, vil PA stige, medens |

Pg forbliver nogenlunde konstant. Tilsidst når PA en trykværdi, hvor stemplet 38 bevæges imod midten af | 30 cylinderen 40, hvorved en vippeomskifter 41 aktive- j res og bringer glideventilen 15 til at reversere | fluidstrømningsretningen. Når strømningsretningen er | reverseret, vil barrieren 43 begynde at stoppes til, medens barrieren 42 renses ved skylning. Nu er PA 35 mindre og stemplet 38 vender tilbage til sin udgangsposition. Efterhånden som barrieren 43 stoppes til,

DK 160728 B

12 stiger trykket P^ og stemplet 39 bevæger sig mod midten til aktivering af vippeomskifteren 41 og ny reversering af strømningsretningen. En indikation om mængden af forurening i fluidet kan fås på grundlag af pe-5 rioden af målecyklen, idet et større indhold af forurenende stof bevirker en relativt kort cyklusperiode og omvendt.

Målingen er uafhængig af fluidets viskositet eftersom det er trykforholdet pt/pQ over en barriere, 10 der får stemplet til at bevæge sig, i stedet for en måling af en trykværdi Pfc. Det fornødne trykforhold til bevægelse af et stempel beror udelukkende på de relative arealer på frontsiden og bagsiden af stemplet.

Fig. 8 viser en yderligere udførelsesform for op-15 findelsen med en bevægelig barrierekonstruktion i form af et roterende arrangement 50. Der er som vist otte radiale skovlblade 51 til 58 i en frit roterende tromle 59. Disse skovlblade er fjederbelastet i radial retning, hvorved de bringes i kontakt med et hus 60.

20 Der er skiftevis massive barrierer såsom 52, 54 osv.

og gennemtrængelige barrierer 51, 53 osv. med hver den samme porøsitet eller indbyrdes forskellig porøsitet.

Omløbskredsen 11 er selv udformet med en kort omløbsledning 61, der i den viste position forbinder 25 mellemrummet mellem skovlbladene 51 og 52 med mellemrummet mellem skovlbladene 53 og 54. Apparatet omfatter et låseorgan 62, der forhindrer tromlen 59 i at dreje indtil der fås et forudbestemt trykfald over barrieren 51.

30 Når pumpen 16 kobles til, er der en konstant strøm gennem den permeable barriere 51, omløbsledningen 61, den permeable barriere 53 og videre gennem omløbskredsen 11.

Når den gennemtrængelige barriere 51 begynder at 35 stoppes til med forurenende stoffer, stiger trykket over barrieren 51 indtil det overvinder modstanden fra lå- 13

DK 160723 B

ί ! seorganet 62, hvorpå tromlen drejer under fluidtilførslen.

Den massive barriere 58 blokerer nu strømmen, og der opstår hurtigt et trykfald, der bringer tromlen til 5 fortsat at dreje indtil den næste gennemtrængelige barriere kommer på plads. Strømmen går nu gennem den gen-nemtrængelige barriere 57, der begynder at stoppes til.

Samtidigt strømmer fluidet gennem omløbsledningen 61 for at skylle den forurenede barriere 51 ren.

10 Den roterende bevægelse af tromlen 59 om sin ak sel indenfor en given tid giver en indikation om mængden af forurening i fluidet. Hvis der desuden anvendes gen-nemtrængelige barrierer med fire forskellige porøsitetsværdier, kan mængden af forurening for hver af disse 15 fire værdier vurderes i løbet af én enkelt rotation af tromlen.

De ovenfor beskrevne apparater kan enten være per- ! manent forbundet med et fluidsystem eller være i form af et transportabelt apparat, der gennem ventiler kobles 20 til et hvilket som helst system, når man ønsker at opnå en indikation om forurening. Især i den transportable form kan det være hensigtsmæssigt at udstyre apparatet med en udluftningsventil i omløbskredsen 11, hvorved apparatet kan udskylles før der foretages målinger.

25 Disse apparater kan bruges til mange fluidsystemer, f.eks. hydrauliske systemer, smøringssystemer, brændstof- eller luftsystemer.

En yderligere mulighed til nem reversering af strømmen gennem barrieren 25 går ud på at anvende et 30 antal barrierer på en karrusel eller på en bevægelig ramme eller en papirstrimmel. I så fald skal der efter hver målecyklus indsættes en ny barriere, og de tilsmudsede barrierer kan renses uden for omløbskredsen inden de igen anbringes i systemet. Alternativt kan det 35 være barrieren i stedet for strømmen, der reverseres ved enden af hver målecyklus.

Claims (16)

1. Apparat til frembringelse af en indikation om mængden af et forurenende stof i et fluidum, og af den art, der omfatter: - en omløbskreds (11), der udtager fluidum fra og 15 returnerer det til et fluidarbejdssystem (19a), - strømmængdestyremidler (16) indsat i omløbskredsens fluidbane således, at fluidstrømmængden gennem denne kreds kan styres, - en i fluidbanen indsat gennemtrængelig barriere 20 (12), der har given porestørrelse, - en i fluidbanen indlagt ventil (15), hvormed fluidet i omløbskredsen kan føres til den ene side eller den anden side af barrieren, og - en af trykket opstrøms for barrieren og af 25 tiden afhængig logikkreds (18), hvormed hastigheden af opsamling af forurenende stof kan måles, kendetegnet ved, at logikkredsen (18) operativt er således koblet til ventilen (15), at denne ventil, ved et forudbestemt kriterium, aktiveres for at 30 omdirigere fluidet til den anden side af barrieren (12), hvorved det forurenende stof skylles tilbage fra barrieren og en ny testcyklus indledes således, at fluidet vedvarende samples, og at logikkredsen (18) er indrettet til at afgive en indikation, hvis gennemsnits-35 værdi dannes over et antal cyklus'er, om det antal partikler, der findes i fluidet, og som har partikelstørrelse større end den givne porestørrelse. DK 160723 B

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at strømmængdestyremidlerne (16) udgøres af en pumpe.

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kende-5 tegnet ved, at ventilen (15) er en glideventil.

4. Apparat ifølge ethvert af kravene 1-3, kendetegnet ved, at nævnte kriterium er et tidsinterval .

5. Apparat ifølge ethvert af kravene 1-3, k e n-10 detegnet ved, at nævnte kriterium er en trykværdi .

6. Apparat ifølge ethvert af kravene 1-5, k e n-detegnet ved, at logikkredsen indbefatter midler til måling af den hastighed, hvormed trykket på op- 15 strømssiden af barrieren stiger, samt en tidsgiver.

7. Apparat ifølge ethvert af kravene 1-6, kendetegnet ved, at barrieren (12) er i form af en vævet sigte.

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet 20 ved, at barrieren er i form af en vævet trådsigte.

9. Apparat ifølge krav 7 eller 8, kendetegnet ved, at barrieren består af "Dutch weave wire cloth"-sigte eller "Beta"-sigte.

10. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, 25 kendetegnet ved midler til kompensering for fluidets viskositet, hvilke kompenseringsmidler omfatter midler til på forskellige tidspunkter at tilvejebringe primære og sekundære værdier, der repræsenterer en variabel størrelse, samt midler (32, 33; 38, 39) til 30 dannelse af forholdet mellem den primære og den sekundære værdi, idet den variable størrelse er en funktion af fluidstrømmængden gennem barrieren og trykfaldet over barrieren.

10 PATENTKRAV

11. Apparat ifølge krav 10, kendeteg-35 net ved, at strømmængdestyremidlerne indrettede til at holde fluidstrømtilførslen til barrieren (12) på konstant værdi. DK 160728 B

12. Apparat ifølge krav 10 eller 11/ kendetegnet vedf at viskositetskompenseringsmidlerne omfatter en logaritmisk trykmåler (32; 33) til måling af den primære og den sekundære værdi af fluidtrykfaldet 5 over barrieren.

13. Apparat ifølge krav 12, kendetegnet ved, at den logaritmiske trykmåler (33) er udstyret med en justerbar overlejringsskala (34).

14. Apparat ifølge krav 10 eller 11, kende-10 tegnet ved, at viskositetskompenseringsmidlerne omfatter et trinstempel (38; 39), der er bevægeligt i længderetningen i en trincylinder (40), at stemplet har en bred flade, der kan udsættes for fluidet ved et første tryk, der repræsenterer trykfaldet over barrie-15 ren (42; 43), når denne er i en relativt utilstoppet tilstand, og en smal flade, der kan udsættes for fluidet ved et andet tryk, der repræsenterer trykfaldet over barrieren efter at en mængde fluidum har strømmet igennem barrieren.

15. Apparat ifølge krav 14, kendetegnet ved, at der tilvejebringes en indikation om mængden af forurenende stof som svar på en bevægelse af trinstemplet (38) under påvirkningen fra trykdifferensen på stemplets flader.

16. Apparat ifølge krav 14 eller 15, kende tegnet ved, at der er to seriekoblede ens barrierer (42, 43), to trinstempler (38, 39), hvis store flader kan udsættes for det fluidtryk, der hersker ved et punkt mellem de to barrierer, og hvis smallere flader 30 kan udsættes for henholdsvis det ene tryk, der hersker på opstrømssiden for barrieren og det andet tryk, der hersker på nedstrømssiden for barrieren, og midler til reversering af fluidstrømningen gennem barriererne som svar på frembringelsen af en indikation.