DK159602B - Niptang - Google Patents

Description

DK 159602B

i

Opfindelsen omhandler en niptang af den i krav l's indledning angivne art, især anvendelig inden for elektronikindustri en.

Fra beskrivelsen til USA-patent nr.-3 600 986 kendes en selvjusterende niptang med lange kæber og knæledsfor-5 bindelse. Tangens materiale er kun delvis hærdet, idet kun den ydre overflade er hærdet, medens kernen er blød.

Ved anvendelse af blødere stålarter med lavt kulstofindhold vil derfor kæberne, når de står under væsentligt tryk ved tæt omgribning af et emne, let bøjes udad og forbliver i den 10 udbøjede stilling uden elastisk tilbagevending af kæberne til deres oprindelige spændingsløse form.

De kendte niptænger af denne art med låseabordninger har den hovedulempe, at deres specielt udformede kæber er for undersætsige til at nå ind i snævre mellemrum i kompakte anlæg· og derfor er uegnede til anvendelse i finmekanisk industri.

15 Opfindelsen har til formål at afhjælpe disse ulemper og tilvejebringe en niptang, der med et vilkårligt ønsket tryk kan fastholde små og skøre emner, såsom juveler, elektroniske komponenter, ganske små fjedre, splitter o.s.v. med en fin, fingerspidsagtig styring.

20 Dette opnås ifølge opfindelsen ved en niptangskonstruk-tion med det i krav l’s kendetegnende del angivne forhold imellem kæbelængden og kæbehøjden.

Da elasticiteten af kæbeorganerne aftager med voksende tykkelse af kæberne, vil udbøjningen faktisk finde sted ved den forreste ende af kæberne, som er spinklere. Der-25 for er fleksibiliteten af kæberne en funktion af forholdet imellem længde og højde, og jo større forhold, desto større fleksibilitet for en given bredde og stålart.

Derfor er det afgørende, at kæbernes spidser er tynde, 2

DK 159602 B

fordi de ellers ikke kan bøje sig ved fastklemning af et emne imellem kæberne (inden for den nominelle 4,8 mm parallelle’åbning)- På den anden side ville lange, spinkle, nåleagtige kæber bevirke svigt af kæbe-5 spidserne, som da ville være meget svage og let kunne briste for selv små trykpåvirkninger af niptangen.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor: fig. 1 er en afbildning fra siden af niptangen ifølge opfindelsen, fig. 2 er en perspektivisk afbildning af kæberne med gen-10 nembrudt overkæbe til at vise hele underkæben, fig. 3 viser underkæben set ovenfra i pilretningen 3-3 på fig. 2, og fig. 4 er en forstørret delafbildning fra siden af det krumme afsnit af kæbetænderne og visende den indad krumme tandkurve.

Fig-, 1 'viser en niptang 10 med lange kæber og holdean-15 ordning ifølge opfindelsen. Niptangen 10 omfatter et greb 12 og en bevægelig underkæbe 14. Grebet 12 er forsynet med en stationær overkæbe 16. En knæledsmekanisme omfatter et langstrakt greb 18 og et knæledsorgan 20, der konventionelt er svingeligt lejret ved den ene ende om-20 kring en tap 22. Den anden, med kortstreglinier viste frie ende af knæledsorganet 20 er i indgreb med grebet 12, og den også med kortstreglinier viste ansatsende af en justeringsskrue 24 er indskruet ved enden af grebet 12. Den forreste ende af grebet 18 er fortrinsvis gaffeldelt, og 25 et hjørneparti af den bevægelige underkæbe 14 er på passende måde anbragt inden i gaffelen eller imellem gaffelarmene ved en omdrejningstap 19. På lignende måde er

DK 159602 B

3 grebet 12 fortrinsvis kanalformet og optager et andet hjørneparti af den bevægelige underkæbe 14, der også på passende måde er fastgjort hertil ved hjælp af en omdrejningstap 17.

Et fjederorgan 26, fortrinsvis udformet som en skrue-5 fjeder, er fastgjort imellem grebet 12 og den bevægelige underkæbe 14 til at trykke denne bort fra den stationære overkæbe 16, når kæberne åbnes.

En langstrakt udløsearm 28 er på passende måde svingeligt monteret ved hjælp af en tap 30 til indersiden af grebet 18 og er forsynet med et med kortstreglinier vist fremad 10 ragende parti og står i indgreb med et fremspring 32 på knæledsorganet 20, der strækker sig hen imod grebet 18.

Når udløsearmen 28 svinges omkring tappen 30, bevæges grebet 18 bort fra grebet 12.

Låsemekanismen og knæledsforbindelsen er nærmere beskre-15 vet i USA-patentskrifterne nr. 1 489- 458 og 3 192 804.

Lukningen af niptangen sker ved at bevæge det bevægelige greb 18 hen imod det stationære greb 12, ved hvilken bevægelse den underste ende af knæledsorganet 20 bevæges indad imod grebet 12. Også omdrejningstappen 22 bevæges 20 indad, og når den bevæges over centret, låses niptangen i en lukket stilling.

Som vist på fig. 2-4 omfatter hver kæbe 14, 16 et ret-liniet forreste parti 34 med tværgående tænder og en indad krummet strækning 36 med lignende tværgående· tænder ved det bageste parti af kæberne. En konventionel bidetang 25 omfattende en nederste kniv 38 er anbragt ved det inderste parti af arbejdsfladen af den bevægelige underkæbe 14, og en øverste ambolt 40 er anbragt ved det inderste parti af arbejdsfladen af den stationære overkæbe 16, Kniven 38 er konventionelt affaset på de to sider. Ved de forreste 30 ende- eller spidspartier 46 af kæberne 14 og 16 er der tilvejebragt et passende gribeorgan i form af en berifling på 4

DK 159602 B

en længde på ca. 9,5 mm i stedet for tværgående tænder.

De omvendte krumninger af kæberne mtrliggør at gribe store runde legemer samt mangekant-formede legemer, såsom seks-kant-møtrikker, boltehoveder og lignende, på en sådan 5 måde, at emnets modsat beliggende plane overflader fast-gribes over i det væsentlige hele arealet af disse overflader, så der opnås et fast greb om møtrikken eller boltehovedet. Fig. 4 viser, at den indad krumme strækning af kæberne følger en cirkelperiferi langs endepunktet 10 af en drejet radius som vist med stiplede linier.

Til bedre forståelse af de krumme kæber henvises der i øvrigt til USA-patentskrift nr. 2 563 267.

Som vist på fig. 2 og 3 er kæbepartierne 42 og 44 bredere end resten af kæbeorganerne 14 og 16 og hælder almindeligvis 15 et lille antal grader indad fra det bredeste sted ved enden af det indad krummede parti 36 til det smalleste punkt i form af en tynd kæbespids 46 ved enderne af hvert kæbeparti 42, 44. Ved en mellemstor udførelse af niptangen ifølge opfindelsen med en nominelt samlet længde på 15 cm 20 er bredden eller kæbetykkelsen ved spidserne fortrinsvis ca. 3)2 min og ved kæbefoden ca. 7,9 mm. Som vist med stiplede linier på fig. 1 forløber kæbeorganerne parallelt med hinanden med en nominel afstand på ca. 4,8 mm. Kæbepartierne 42 og 44, der fortrinsvis er retliniede på en 25 strækning af ca.31,8 mm (idet den samlede længde er ca.

44,5 mm), vil ved bortsvingning fra hinanden forløbe parallelt med den angivne indbyrdes afstand, som foretrækkes her, da de fleste anvendelser kræver en mindre afstand end 4,8 mm, når det gælder om at montere smådele, 30 udtrække eller bøje tapper, tråde, kiler o.s.v., genopfange fiskekroge, fastklemme emner eller afskære et stykke hårdt fjederstål eller et monofilament. De fleste små emner kan også gribes med et væsentligt parti af emnet liggende fladt på kæberne i modsætning til blot at gribes ved 35 kæbeenderne, som ved anvendelse af konventionelle nip-

DK 159602 B

5 tænger med lange kæber, der i det væsentlige forløber parallelt ved nul afstand og udøver en enkel saksvirkning, når et emne fastklemmes imellem kæberne. Ved justering af kæberne kan disse alligevel åbnes ud til ca.

5 57,2 mm ved enderne og 25,4 mm ved kæbefoden maksimalt.

Når det gælder et emne med en større bredde end 4,8 mm, kan kæbefladerne af en opfinderisk niptang af mellemstørrelsen dog ikke antage parallelle stillinger, når emner er fastgrebet imellem kæberne, men med en større 10 niptang ifølge opfindelsen kan der opnås en nominel parallelt afgrænset åbning på ca. 6,4 mm.

Ved hjælp af kæberne ifølge opfindelsen opretholdes en parallelt afgrænset åbning, når et emne gribes og fastklemmes imellem kæberne, når blot omfanget af emnet ligger inden for den nominelle 4,8 mm parallelle åbnings 15 størrelse. Således vil selv for et meget lille emne på 1,6 mm eller mindre, og uafhængigt af niptangens størrelse, de smalle ender af kæberne, når først kæberne er fastholdt imod emnet, udbøje eller fjedre til at antage emnets tykkelse og derved sikkert og stramt holde emnet 20 i en tilstand med parallelle kæber. Kæberne er således udformet, at de frembyder en elasticitet til at kunne indtage parallelle stillinger, når kæberne fastklemmes imod et emne. Den indbyggede kæbeelasticitet muliggør for kæberne at fjederbøjes til dimensionen af det fast-25 klemte emne, så at den aktuelle parallelle åbning imellem kæberne under brugen er den effektive tykkelse af emnet. Som nævnt ovenfor kan dette parallelle forløb af kæberne kun opnås ved fastklemning af mindre dimension og ikke ved fastklemning af emner, der er større end den nomi-30 nelle parallelle åbning.

Konstruktionen af kæberne er derfor kritisk, og for kæbeprofilet er det væsentligt, at hvert kæbelegeme fortrinsvis har et forhold imellem den totale kæbelængde (L^) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) på fra ca. 6,5 til ca.

DK 159602B

6 8,5 med et kæbehårdhedsområde fra ca. 53 til ca. 57 Rockwell C skala, hvor kæbelegememe er fremstillet af en stållegering med de ønskede styrke- og sejhedsegen-skaber og den påkrævede fleksibilitet. Den gennemsnitlige 5 kæbehøjde (Ha) er gennemsnittet af den minimale kæbehøjde ved kæbespidsen og kæbehøjden ved den sidste ret-liniede tand beliggende før det krumme parti 36. Fig. 2 viser disse indbyrdes dimensioner og de foretrukne kæbedimensioner, hvor forholdet imellem længden (LgT) af det 10 retliniede plane kæbeparti og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er fra ca. 4,5 til ca. 6,5.

En foretrukken værdi for det sidstnævnte forhold er fra ca. 5 til ca. 6, og den mest foretrukne værdi ca. 5,5.

I en foretrukken udførelsesform er forholdet imellem den 15 totale kæbelængde (LT) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) for en niptang af mellemstørrelsen fra ca. 7 til ca. 8, og den mest foretrukne værdi af forholdet er 7,5.

Et foretrukket kæbehårdhedsområde for en niptang ifølge opfindelsen, uanset dennes størrelse, er fra ca. 54 til 20 ca. 55 Rockwell C skala, under anvendelse af en oliehærdende fjederstållegering med forholdsvis større indhold af silicium og mangan end andre, simple kulstof indeholdende værktøjsstålarter. Under Rockwell 53 er stålet for blødt, og over Rockwell 57 kan stålet briste.

25 Som vist på fig. 1 har det stationære greb 12 en låseflade (retliniet plan overflade af den riflede ende af justeringsskruen 24) og har en akse 50 gående igennem låsefladen til at bestemme retningen af den trykkraft, som niptangen kan tildeles.

Aksen 50 passerer fra gribespidsen eller endekanten af 30 den stationære kæbeflade omtrent igennem centerlinien af justeringsskruen 24 og bestemmer den ovennævnte kraft- 7

DK 159602 B

linie. Aksen 50 danner en vinkel med den nævnte rette låseflade på enden af justeringsskruen på fra ca.87° til ca. 93°, og aksen 50 passerer også igennem den emnet gribende endespids eller endekant af den stationære kæbe-5 flade. En anden akse 52 udgør en halveringslinie for vinkelen imellem kæberne, når disse i sammenlukket stand griber om et emne. Vinkelen 0C,imellem de to akser 50 og 52 er mindre end ca. 5°, når kæbeorganernes gribeender befinder sig i almindelig berørings- eller lukkestilling.

10 Med en sådan lille vinkel imellem akserne 50 og 52 kan et søm, såsom en stift, hvis hoved fastholdes ved kæbespidserne og med sømmets akse forløbende langs halveringslinien 52, let løsnes ved en simpel bankning på hovedet af justeringsskruen 24. Her er kraftlinien fra slaget på skruehovedet, 15 der forløber i det væsentlige parallelt med kroppen af niptangen, således, at den overførte kraft virtuelt flugter med aksen af sømmet fremfor med denne at danne en vinkel som er mindre virksom til at løsne sømmet, eftersom slaget ville søge at udbøje sømmet, hvis kraften eller slaget 20 ikke er rettet langs med sømmets akse. Ifølge konstruktionen af niptangen ifølge opfindelsen kan der ikke opstå noget drejningsmoment omkring sømmet, fordi kraften overføres i det væsentlige i flugt med aksen af det sø:m, der skal løsnes.

For den nominelle 4.,8 mm parallelle åbnings vedkommende er 25 det også vigtigt, men dog ikke kritisk, at for større dimensioner, over 6,4 mm, 9,5 mm eller 12,7 mm, vil en bruger ikke have kraft nok til at lukke kæberne tilstrækkeligt sammen til at antage parallellisme omkring et emne, medmindre dette har omtrent samme dimension som den nominelle 30 parallelle kæbeåbning. For en nominel 4,8 mm parallel åbning har brugeren dog tilstrækkelig kraft til at kunne gribe et lille emne på 6,4 mm eller mindre "parallelt", og for niptænger ifølge opfindelsen af denne størrelse vil de fleste anvendelsesområder for en sådan niptang 35 almindeligvis ligge under dette nedre område. For større emner vil man naturligvis ikke anvende en sådan niptang.

Claims (9)

1. Niptang med et par modstående kæber (14,16), et stationært greb (12) og et bevægeligt greb (18) og et mellemliggende vægtstangslåseorgan (20) til at holde en knæledsforbindelse imellem kæberne i lukket stand, 5 kendetegnet ved, at hver kæbe (14,16) omfatter et kæbefladeprofil (42,44) med et forhold imellem den totale kæbelængde (LT) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) på fra ca. 6,5 til ca. 8,5 og med et for hele kæbegodset gældende hårdhedsområde på fra ca. 53 til ca. 57 Rock-10 well C, og hvilke kæber (14,16) består af en legering af fjederstål, hvorhos kæberne i fastklemt stand danner en nominel parallel åbning, når de er adskilt fra hinanden op til ca. 4,8 mm.

2. Niptang ifølge krav 1 og af den art, hvor hver kæbeoverflade omfatter et nærmest spidsen retliniet plant 15 kæbeparti (34) og et efterfølgende konkavt krumt kæbeparti (36), kendet egnet ved, at forholdet imellem læng’den (LgT) af det retliniede plane kæbeparti (34) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er fra ca. 4,5 til ca. 6,5.

3. Niptang ifølge krav 2, kendetegnet ved, 20 at forholdet imellem længden (LgT) af det retliniede plane kæbeparti (34) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er fra ca. 5 til ca. 6.

4. Niptang ifølge krav 3, kendetegnet ved, at forholdet imellem længden (L ) af det retliniede plane kæbeparti (34) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er ca.

5,5. 25 5· Niptang ifølge krav 1, kendetegnet ved, at forholdet imellem den totale kæbelængde (L^) og den gen- DK 159602 B nemsnitlige kæbehøjde (Ha) er fra ca. 7 til ca. 8.

6. Niptang ifølge krav 5, kendetegnet ved. at forholdet imellem den totale kæbelængde (LT) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er ca. 7,5.

7. Niptang ifølge krav 1, kendetegnet ved, 5 at området for kæbernes (14,16) hårdhed er fra ca. 54 til ca. 55 Rockwell C.

8. Niptang ifølge krav 1, kendetegnet ved et beriflet parti ved de yderste endepartier (46) af kæbefladerne.

9. Niptang ifølge krav 1, kendetegnet ved, at halveringslinien (52) for kæbernes (14,16) åbnings- 10 vinkel danner en vinkel (*) på op til 5° med aksen (50) igennem det stationære greb (12).