DK159406B - Fremgangsmaade til hurtig bestemmelse af blodsaenkningen i veneblod - Google Patents

Description

DK 159406B

i

En af de mest benyttede laboratorieprøver i den almene lægepraksis er bestemmelse af sænkningen i veneblod.

Den traditionelle metode ifølge Westergren er forbundet med den praktiske ulempe, at det tager 1 time før resultatet foreligger; meget 5 ofte vil konsultationen da allerede være afsluttet.

Der har været gjort mange forsøg på at modificere denne metode for at opnå en sænkningsbestemmelse på kortere tid. Imidlertid har metoder med opvarmning af sænkningsblodet eller kemiske tilsætninger ikke været vellykkede.

10 Det har imidlertid vist sig, at en skråstilling af sænkningsbestemmelsesrøret giver en betydeligt forøget hastighed, og dette har været grundlaget for flere forsøg på såkaldte hurtigmetoder.

Årsagen til den forøgede hastighed er, at rørets skråstilling bevirker en hurtigere "pengerulledannelse" og aggregering af erytrocytter-15 ne mod glasvæggen i pipetten, idet opadstigende plasma yder mindre modstand, og sedimenteringshastigheden forøges.

Den mest anvendte hurtigmetode medfører, at sænkningsrøret vippes 60° fra verti kålplanet, og det er angivet, at en aflæsning af sænkningen efter henholdsvis 7 og 10 minutter skulle give et pålideligt udtryk for 20 den almene vertikale sænkning aflæst efter henholdsvis 1 og 2 timer.

Der er endvidere gjort forsøg med andre hældningsvinkler.

Der er blevet foretaget nærmere undersøgelser med hensyn til disse metoders pålidelighed, og der skal her henvises til en artikel af Steinar Westin og Astrid Helland, "Senkningsmåling i almenpraksis" samt 25 en artikel af Jon Block og Martin Holte "Hurtigsenkning" begge artikler fra "Tidsskrift for den norske Legeforening" nr. 29, 1976, henholdsvis side 1551-1553 og 1553 -1555.

I begge artikler konkluderes det, at den såkaldte skråmetode kun bør benyttes i undtagelsestilfælde (Westin og Helland), samt at konse-30 kvent brug af kun hurtigsænkning ikke er anbefalelsesværdig (Block og Holte).

Ud over iagttagelserne og anmærkningerne ifølge disse to artikler har det vist sig, at Westergrens 60 minutters metode heller ikke udviser den gode og sikre reproducerbarhed, som er ønskelig.

35 Årsagen til dette kan være en blandingseffekt i blodet som suges op i pipetten, hvor hurtigt eller langsomt blodet suges op og pipettens vo-lumennøjagtighed.

Nogle af de problemer, som ifølge de ovennævnte artiklers forfat- DK 159406 B z tere opstår ved, og som kan være årsagen til, at de tidligere hurtigsænkningsmetoder ikke er helt anbefalelsesværdige, er den "hale" af røde blodlegemer, som dannes, når sænkningsrøret står i skråstilling.

Den foreliggende opfindelse har til hensigt at afhjælpe ulemperne 5 ved den kendte teknik og således tilvejebringe en hurtig, pålidelig og reproducerbar metode til måling af blodsænkningen i veneblod.

Dette opnås ved en fremgangsmåde, hvorved blodet efter de nødvendige tilsætninger hensættes i et til sænkningsbestemmelse egnet rør, hvor bestemmelsesrøret ved bestemmelsens påbegyndelse anbringes i en 10 vinkel i forhold til verti kali i nien, og fremgangsmåden er karakteriseret ved, at røret, eventuelt efter at have stået stille i skråstilling, dernæst samtidig gives en såvel om sin egen akse roterende som længdeaksen oprettende bevægelse, hvorefter sænkningen aflæses umiddelbart efter, at røret har nået vertikal stilling, eller efter, at det i et tidsrum har 15 stået stille i vertikal stilling.

Udførte undersøgelser antyder, at denne metode giver mere konsistente og reproducerbare resultater.

Opfindelsen beskrives nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor 20 Fig. 1 viser en klassisk skråsti11ingssituation,

Fig. 2 viser en udvikling af denne teknik, og

Fig. 3 og 4 illustrerer opfindelsen.

I figurerne har samme elementer eller elementer, som opfylder samme funktion, fået samme henvisningstal.

25 Fig. 1 viser en klassisk skråsti11ingsmetode, efter at bestemmelsen har forløbet i et stykke tid.

Citratblodet, som er fyldt i bestemmelsesrøret 6, er begyndt at skille sig ad i en fraktion 4 med øget erytrocytkoncentration og derover liggende plasma 3. Med 5 angives den menisk, som dannes i bestemmelses-30 røret.

Det ses, at der ved erytrocytafsætningen dannes en hale 2', som til dels vil forstyrre bestemmelsen.

Bestemmelsesrøret 6 er i bunden forsynet med en gummiprop 7 og hviler på et egnet stativ 8.

35 I fig. 2 vises en videreudvikling af den såkaldte "passive" skråsti 11 ingsmetode, hvor bestemmelsesrøret hviler på stativet 8, men ydermere er forsynet med et roterende element 9, som er forbundet med røret 6 ved hjælp af en forbindelse 9', idet rotationselementet drejer omkring 3

DK 159406 B

et dertil egnet stativ.

Ved denne i og for sig kendte drejning af bestemmelsesrøret opnår man, at den hale, som er vist i fig. 1 med 2', undgås.

Der har imidlertid vist sig, at denne fremgangsmåde heller ikke gi-5 ver den ønskede grad af reproducerbarhed og nøjagtighed, og ansøgeren er kommet frem til en metode som ovenfor angivet.

Denne metode beskrives under henvisning til fig. 3 og 4.

I fig. 4 hviler røret i et leje, som dannes af to huller i ører 8', som igen er fastgjort til en aksel, der står i forbindelse med for ek-10 sempel et tidsur. Røret er forsynet med en ring 8", for at det ikke skal glide.

Bestemmelsen gennemføres på følgende måde: røret hensættes først i en skrå stilling og gives, eventuelt efter at have stået stille i skråstilling, en samtidig akseoprettende bevægelse omkring drejeaksen 8 og 15 samtidig en om sin egen akse roterende bevægelse ved hjælp af et dertil egnet hjul 10, som bringes til rotation ved kontakt med et egnet anlæg 11.

Teorien, som ligger til grund for den foreliggende opfindelse, er, at halen, der opstår som antydet i fig. 1, skyldes en for hurtig sedi-20 mentering. Denne lidt for hurtige sedimentering kan afhjælpes ved at dreje røret, som antydet i forbindelse med fig. 2, men de bedste resultater opnås, når røret ud over drejebevægelsen gives en samtidig bevægelse fra skråstilling til vertikal stilling.

Det er klart, at andre midler end de i fig. 3 og 4 viste vil kunne 25 anvendes, og at opretningstiden og omdrejningshastigheden kan varieres inden for vide grænser: disse værdier kan bestemmes ved rutineforsøg af den enkelte læge, alt efter hvilket apparatur han benytter.

Claims (1)

1. DK 159406 B Fremgangsmåde til hurtig bestemmelse af blodsænkningen i veneblod, hvor blodet efter de nødvendige tilsætninger hensættes i et til sænkningsbestemmelse egnet rør, og hvor bestemmelsesrøret ved bestemmelsens 5 påbegyndelse anbringes i en vinkel i forhold til vertikallinien, KENDETEGNET ved, AT røret, eventuelt efter at have stået stille i skråstilling, samtidig gives en såvel om sin egen akse roterende som længdeaksen oprettende bevægelse, hvorefter sænkningen aflæses umiddelbart efter, at røret har nået vertikal stilling, eller efter, at det i et tidsrum har 10 stået stille i vertikal stilling. 15