DK158934B - Belaegningshaette og fremgangsmaade til paafoering af en beskyttelsesbelaegning paa glasbeholdere - Google Patents

Description

o i

DK 158934 B

Den foreliggende opfindelse angår generelt en belægningshætte og en fremgangsmåde til påføring af en beskyttelsesbelægning på glasbeholdere og af den i indledningen til krav 1 henholdsvis krav 10 angivne art. Nærmere bestemt 5 angår opfindelsen en luftstrømsleder, som retter strømme af dampfri luft over beholdernes afslutning såsom en hals med gevind, for at begrænse ophobningen af belægningsforbindelse derpå.

Ønskeligheden af at påføre beskyttelsesbelægninger 10 pa det udvendige af hule glasbeholdere har længe været erkendt. Sådanne belægninger, som omfatter tin, titanium eller andre varmenedbrydelige metalliske forbindelser eller organometalliske forbindelser, beskytter glasbeholderne mod overfladebeskadigelse såsom slid og ridser, der medfører 15 tab af trækstyrke i glasbeholderne. Behovet for høj trækstyrke i glasbeholdere er navnlig akut, når beholderne masseproduceres, bevæger sig hurtigt tæt ved hinanden langs højhastighedstransportlinier og derpå fyldes med carbon-dioxidholdige drikkevarer, øl, vin, fødevare og lignende 20 materialer, som frembringer gasformigt tryk inden i beholderen.

Sådanne beskyttelsesbelægninger påføres sædvanligvis, mens glasbeholderne kommer ud i en opvarmet, fuld formgivet tilstand fra en glasvareformemaskine, dvs. ved anlæggets "varme ende". Beholderne transporteres bort fra forme-maskinen af en transportør. Der forekommer temperaturer over 400°C ved overfladen af glasbeholderne, så at, når en varmenedbrydelig uorganisk metallisk eller organometallisk forbindelse påføres dem, nedbrydes forbindelsen øjeblikkeso ligt og omdannes til en metallisk oxidbelægning.

En velkendt og tidligere vidt anvendt metode til påføring af en beskyttelsesbelægning på de varme glasbeholdere kræver sprøjtning af de modsatte sider af beholderne, mens de vandrer på en transportør i en enkelt række, gennem 35 to i længderetningen adskilte, overfor hinanden anbragte sprøjtehoveder. Hvert sprøjtehoved dækker tilnærmeIsesvis

O

DK 158934 B

2 180° af flaskens omkreds, så at der kræves mindst to sprøjtestationer for at belægge hele flasken. Modtagere er anbragt ved den modsatte side af transportøren liggende ud for sprøjtehovederne. Trykluft med belægningsforbindelsen 5 medført deri udledes fra hvert sprøjtehoved ved et betydeligt tryk, mens modtagerne sædvanligvis holdes ved et lavt tryk. Den samlede trykforskel forøger hastigheden og dermed effektiviteten af belægningsforbindelsen. Belægningsanlæg af denne art er omhandlet i US-patentskrift nr.

-ΙΟ 3.516.811 (G.L. Gatchet m.fl.) og US-patentskrift nr.

3.684.469 (W.C. Goetzer m.fl.).

Gatchet m.fl. erkendte, at aflejringen af en metallisk oxidbelægning på afslutningen af glasbeholderen, der passerer på en transportør gennem det åbensidede be~ 15 lægningsapparat, var uønskelig som bemærket i spalte 3, linie 21-57. For at styre stedet for metaloxidaflejringen såvel som ensartetheden af aflejringen baserer disse opfindere sig på sprøjtehoveder, der frembragte en (teoretisk) laminarstrøm, som ville passere i sideretningen tværs o-20 ver bredden af transportøren som vist i patentskriftets fig. 4.

De ovenfor beskrevne belægningsanlæg er imidlertid "åbensidede" og påvirkes derfor ugunstigt af omgivelsesbetingelserne i den fabrik, hvor glasbeholderne formes. Om-25 givelsesbetingelserne af primær betydning er hurttigt bevægede luftstrømme, fugtigheden i luften og de potentielt giftige og/eller korrosive gasarter øg forureninger, der kommer ud fra sprøjtehovederne. Luftstrømme kan forårsage turbulente tilstande ved sprøjtehovederne, som vil bevir-30 ke en foretrukken eller ujævn påføring af beskyttelsesbelægningen, og noget af belægningen vil samle sig på flaskeafslutningen. De hurtigt bevægede luftstrømme afbryder de laminare strømningsmønstre, som er teoretisk mulige med "åbensidede" anlæg, og evnen til.ensartet og konsekvent 35 påføring af den samme belægningstykkelse formindskes kraftigt. For at kompensere for luftstrømme drives de ovenfor

O

DK 158934 B

3 beskrevne anlæg ved større tryk og med større gennemgang af belægningsforbindelse, end det ville være nødvendigt under roligere betingelser. Fugtigheden i den ugunstige atmosfære bevirker hydrolysetab ved at gøre noget af forbin-5 delsen uegnet til dens tilsigtede formål. Undslipningen af potentielt giftige gasarter til atmosfæren ved arbejdspladsen udgør en helbredelsesmæssig arbejdsrisiko, som kan krænke forliggende arbejderbeskyttelsesbestemmelser. De giftige gasarter er ligeledes yderst korrosive og angriber for-10 skellige komponenter i glasfabrikken såsom blæserne, udsugningsanlæggene, transportørerne og endog tagene, hvilket fører til forøgede anlægsvedligeholdelsesomkostninger. Ydermere er virkningsgraden af disse "åbensidede" anlæg lav, eftersom meget af den forholdsvis dyre belægningsforbin-15 delse går til spilde.

En anden velkendt og vidt anvendt metode til påføring af en beskyttelsesbelægning på varme glasbeholdere er baseret på en formet metalpladebelægningshætte med sprøjtehoveder og tilknyttede modtagere beliggende deri. Belæg-20 ningshætten afhjælper mange af de problemer, der er knyttet til de ovenfor beskrevne, åbensidede anlæg. F.eks. isolerer hætten glasbeholderne, der skal belægges, fra omgivelsesbetingelserne og tilvejebringer en styret atmosfære som fremmer belægningsfunktionerne. Hætten omfatter et ud-25 sugningsanlæg, som fanger det meste af den luftmedførte belægningsforbindelse, som ikke klæber til beholderne, og reducerer dermed problemerne med ventilation af anlægget og minimerer belægningsforbindelsens lejlighed til at angribe bygningskomponenter. En sådan hætte kan ligeledes for-30 øge anlæggets belægningseffektivitet betydeligt med påfølgende omkostningsbesparelser.

Repræsentative belægningshætter er omhandlet i US--patentskrift nr. 3.819.404, US-patentskrift nr. 3.933.457 og US-patentskrift nr. 4.389.234. Mens de i de to tidligere 35 patentskrifter omhandlede hætter fungerer tilfredsstillende i drift, omhandler det sidstnævnte patentskrift en be- 4

O

DK 158934B

lægningshætte af langt overlegen udformning, som har vundet udbredt anerkendelse i glasindustrien i USA og i adskillige andre lande som repræsenterende den fornemmeste standard for samtidige belægningshætter.

5 Det sidstnævnte patentskrift omhandler en belæg ningshætte omfattende en tunnel, som tillader beholdere at passere derigennem, og et lodret indstilleligt plant tag med henblik på optagelse af beholdere af forskellige størrelser. Mindst to strålespalter er placeret i hver sidevæg, jo og mindst to modtagere eller sugespalter ligger ud for disse. Strålespalterne og sugespalterne er anbragt spredt o-verfor hinanden i hver sidevæg. Belægningsforbindelsen indføres gennem mindst ét fødepunkt, og blæsere fastgjort til sidevæggene leverer højhastighedsluft indeholdende belæg-15 ningsforbindeisen til det indvendige af hætten. Der er an bragt ledeplader i strørabanen far højhastighedsluften, så at strålerne, der kommer ud fra strålespalterne, er veldefinerede og således bedre egnede til deres tilstræbte funktion.

20 På en enestående måde er der i denne belægningshæt te dannet to eller flere recirkuleringssløjfer ved velovervejet valg af blæsere, strålespalter og modtagere. Belægningsforbindelsen tilføres den inderste sløjfe (dvs. sløjfen A i fig. 8 i det nævnte patentskrift), og de hvirvel-25 strømme, der frembringes mellem sløjferne af de tæt adskilte, modsat rettede stråler, overfører belægningsforbindelsen til den mellemliggende, sløjfe (dvs. sløjfen B i fig. 8) og derfra til den yderste sløjfe (dvs. sløjfen C i fig. 8).

Den ydre sløjfe vil have den laveste koncentration af be-30 lægningsforbindelse, og følgelig går mindre forbindelse tabt til udsugningsanlægget.

Anvendelsen af recirkulerende sløjfer inden i belægningshætten har ført til mere ensartede belægninger og større konsekvens i belægningsfunktionen over udstrakte 35 tidsrum. Den i dette patentskrift omhandlede belægningshætte har derfor haft stor kommerciel succes og har funge-

O

DK 158934 B

5 ret glimrende i utallige glasfremstillingsvirksomheder i USA og andre lande.

Når en "varm" slutbelægning påføres på glasbeholdere er det imidlertid nødvendigt at undgå aflejring af en 5 overdreven tykkelse af metaloxidbelægning på den øvre del af beholderen inkl. halsen og gevindet. Dette område er almindelig kendt som "afslutningen" af beholderen. Belægning på afslutningen forstyrrer påsætningen af en skruehætte, et låg, en kronekapsel eller et lignende lukke på behol-10 deren, efter at beholderen er blevet fyldt. Yderligere kan metaloxidbelægningen på afslutningen reagere med forskelligt metal i hætten, låget, kronøkapslen eller et lignende lukke til·,frembringelse af et uæstetisk korrosionsproblem eller resulterer i, at et stort moment er nødvendigt til 15 fjernelse af hætten. Et sådan korrosionsproblem med dets synlige skønhedsfejl er navnlig dkut, eftersom de belagte glasbeholdere sædvanligvis anvendes til øl, vin, bløde drikkevarer og fødemidler, og den endelige kunde vil ikke købe produkter, som blot tilsyneladende er fordærvede.

20 Bortset fra de til hætten knyttede problemer kræ ves det endvidere somme tider, at der ingen belægning aflej res inden i beholderne, navnlig ved medicinske og farmaceutiske anvendelser. Dette krÆyer imidlertid et belægningsanlæg, som fuldstændig undgår kontakt mellem belæg-25 ningsforbindelsen og flaskeafslutningen. Dette krav er imidlertid ikke blevet imødekommet med konventionelle typer belægningsanlæg. Fordi det er vanskeligt at belægge beholderens hovedlegeme uden at belægge afslutningen, er det derfor blevet almindeligt accepteret, at en belægningstyk-30 kelse på afslutningen kan være en trediedel af tykkelsen på hovedlegemet.

Det i det førnævnte US-patentskrift nr. 4.389.234 omhandlede er baseret på den højhastighedsstrøm af luft med medført belægningsforbindelse, der passerer tværs over bred-35 den af belægningskammeret for at belægge glasbeholderne, der føres derigennem. Som vist i fig. 6 og 7 i patentskrif- 6

O

DK 158934 B

tet frembringer en ledeplade med specielt udformede åbninger og vandret forløbende ribber en i det væsentlige jævn luftstrøm over hele højden af belægningskammeret. Mens funktionen af denne hætte har været langt overlegen over-5 for kendte belægningshætter i næsten ethvert opførselstræk, aflejres der forbindelse på afslutningen af beholderne, som føres gennem hætten. Denne hætte er således kun egnet til belægning af beholdere, på hvilke belægning af afslutningen ikke er af nogen betydning.

10 1 hvert fald én anden kendt belægningshætte har ligeledes erkendt ønskeligheden af at minimere om ikke forhindre aflejring af belægningsforbindelse på afslutningen af beholderne, som belægges, men har ikke realiseret dette formål. Mens disse andre belægningshætter end ikke har nær-15 met sig den i førnævnte patentskrift omhandlede belægningshætte i opførsel, skal de beskrives i det følgende for at præsentere et fuldstændig billede af teknikkens standpunkt forud for den foreliggende opfindelse.

En anden kendt belægningshætte er omhandlet i USA 2o Reissue patentskrift nr. 28.076. Fig. 2 i dette patentskrift viser en belægningshætte, der anvender en vandret barriere i hvert kammer i begge sidevægge til at opdele hvert belægningskammer i et øvre kammer og et nedre kammer af tilnærmelsesvis lige store dimensioner. En luftstrøm 25 med belægningsforbindelse medført deri udledes fra strålespalter eller dyser i det nedre kammer for at belægge legemet af en glasflaske, der passerer forbi. Og luftstrømmen med den ubrugte belægningsforbindelse passerer ind i det nedre kammer, som er dannet i den modsatte sidevæg af 30 hætten, og recirkuleres på en kontinuerlig måde.

En særskilt, afgrænset strøm af frisk luft fri for dampen af belægningsforbindelsen læses gennem det øvre kammer i den ene sidevæg og udsuges gennem det øvre kammer i den overfor liggende sidevæg og gennem toppen af hætten 35 i en enkelt passage. Begge luftstrømme passerer tværs o- ver sideudstrækningen af belægningshætten i den samme ret-

DK 158934B

7 o ning og med store hastigheder. Den øvre strøm af frisk luft er bestemt til at afholde belægningsforbindelsen i den nedre luftstrøm fra at nå beholderafslutningen. Under de ugunstige driftsbetingelser, man kommer ud for i glasfremstillings-5 virksomheder, blandes de to luftstrømme imidlertid indbyrdes i en vist omfang og har vist sig ude af stand til konsekvent at holde belægningsforbindelsen fjernet fra beholderafslutningen. Det vist sig ved faktiske forsøg, at der var en belægningstykkelse på tilnærmelsesvis 12 CTU (be-IQ læggelsestykkelsesenheder) på afslutningen med denne hætte.

En CTU er en velkendt mål for tykkelsen af belægningen foreslået af American Glass Research Institute i Butler, Pa., USA. Dette svarer til en tykkelse på afslutningen på tilnærmelsesvis 30% af belægningstykkelsen på beholderens 15 hovedlegeme. Selv anvendelse af større strømhastigheder i den øvre, dampfri luftstrøm var ikke i stand til konsekvent at afholde belægningsforbindelsen fra at blive aflejret på beholderens afslutning. Sådanne forøgede strømhastigheder tilvejebringer ligeledes en forøgelse af mængden af frisk-20 luft, som anvendes, hvilket medfører et stort forbrug af belægningsforbindelse. Desuden er kun en del af hættelængden i retning af beholdernes bevægelse forsynet med frisk luftstrømme til afslutningsbeskyttelse, hvilket yderligere forøger mængden af belægningsforbindelse, der aflejres på 25 beholderafslutningerne.

Ud over de førnævnte belægningshætter omhandlet i de to sidstnævnte patentskrifter har man forsøgt at anvende en første blæser til at tvinge en strøm af belægningsforbindelse i sideretningen tværs over bredden af belæg-30 ningskammeret og en anden blæser til at tvinge en strøm af dampfri luft nedad gennem åbninger i kammerets loft.

Denne belægningshætte udgør imidlertid ikke kendt teknik i forhold til den foreliggende opfindelse og er kun tilføjet for at fuldføre billedet for at vise, hvad der er for-35 søgt på for at overvinde problemet med belægning på beholdernes afslutninger. Med denne belægningshætte har kammer- 8

O

DK 158934 B

ets tag en omvendt U-facon for at tillade flaskehalsen at passere derigennem. I en sådan hætte blandes de to strømme imidlertid med hinanden og forårsager en markant formindskelse i aflejringshastigheden af belægningsforbindelsen.

5 Det viste sig, at med en sådan hætte havde belægningen på afslutningen en tykkelse, der i hovedsagen var en tredie-del af tykkelse af belægningen på beholderens hovedlegeme, hvilket er klart uønskeligt. Dette skyldes, at afslutningsluften blandes med belægningsluften, hvorved belægningsfor-10 bindeisen blev påført beholdernes afslutninger. Yderligere forøges på grund af fortyndingen af belægningsluften med afslutningsluften forbruget af belægningsforbindelse med så meget som 20% for at holde den krævede belægningstyk-kelse på beholderens hovedlegeme.

15 De i det foregående nævnte belægningshætter, navn lig den i US-patentskrift nr. 4.389.234 omhandlede, opførte sig tilfredsstillende under de fleste driftsbetingelser, men de realiserede ikke det ønskelige formål at minimere om ikke fuldstændig undgå aflejring af belægningsforbindel-20 se på afslutningen af de beholdere, som blev belagt. Dette formål ville, hvis det blev opnået, eliminere mængden af belægning på afslutningen uden at forøge mængden af belægning, som anvendtes pr. beholder. Ydermere undgår man ved fraværet af belægningsforbindelse på afslutningen af hver 25 beholder uæstetiske korrosionsproblemer, når der påsættes hætter på beholderne, mens beholderens styrke bibeholdes uformindsket·. Hvis dette formål kunne opnås uden anvendelse af et urimeligt antal blæsere til at tvinge luften tværs over belægningskammeret, kunne ligeledes en forholdsvis 30 billig og let betjenelig belægningshætte realiseres.

Med manglerne hos de kendte belægningshætter klart i tankerne frembyder den foreliggende opfindelse simple midler til effektivt at adskille den dampfrie afslutningsluftstrøm 35 fra luftstrømmen med medført belægningsforbindelse.

Dette opnås ifølge den foreliggende opfindelse med en hætte og en fremgangsmåde, der er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 henholdsvis krav 10 angivne.

9 DK 158934 B

O

I hætten ifølge den foreliggende opfindelse rettes belægningsfri luft mod afslutningen af beholderne, der passerer gennem belægningshætten, af afslutningsluftstråledan-nende organer anbragt på modsatte sider af beholderne, idet 5 de afslutningsluftstråledannende organer på den ene.side af beholderne er forsatte i hættens længderetning i forhold til de afslutningsluftstråledannende organer på den anden side af beholderne. Sidegrænserne for indhylningen fra hvert afslutningsluftstråledannende organ på den ene side af be-10 holderne er i det væsentlige sammenfaldende med sidegrænserne for indhylningerne for de forsatte og i sideretningen tilgrænsende afslutningsluftstråledannende organer på den anden side af beholderne. Hvert afslutningsluftstråledannende organ kan indbefatte en åbning med en i det væsentlige rek-15 tangulær udformning, så at sidegrænserne for hver indhylning er i det væsentlige lodrette.

Belægningsstrålerne til belægning af beholdernes hovedlegeme er beliggende ved et niveau under de afslutningsluftstråledannende organer, idet den lodrette adskil-20 lelse mellem belægningsstrålerne og de afslutningsluftstråledannende organer fortrinsvis er 2-8 cm. Som et resultat af arrangementet af afslutningsstråler er en rolig zone mellem to afslutningsluftstråler, der blæser fra den ene side, fuldstændig fyldt med bevæget luft fra en af de overforlig-25 gende afslutningsstråler, der blæser fra den anden side, uden indgriben mellem de modsatte afslutningsluftstråler.

Dette betyder, at sammenblanding af afslutningsluftstrålerne ved sidegrænserne for disses indhylninger kun forekommer med andre afslutningsluftstråler, eftersom der ikke er nogen 30 rolig zone, som kan nås af en belægningsstråle. Hver afslutningsluf tstråle er således kun i kontakt med belægningsstrålerne i den nedre del af hætten, det vil sige ved den nedre del af afslutningslufttæppet, så at sammenblanding af belægningsluft med afslutningsluft er minimeret og afslut-35 ningsluften, som kommer i berøring med beholderafslutningerne, er effektivt fri for belægningsforbindelse.

O

10 DK 158934 B

Ved den foreliggende opfindelse kan afslutningsluftstrømmen udgøres af et forholdsvis lille rumfang dampfri luft, mens luftstrømmene med den medførte belæsningsforbin-delse udgøres af et forholdsvis stort rumfang højhastigheds-5 luft. Ydermere har det vist sig, at tilstedeværelsen af afslutningsluftstrømmen ikke behøver at bevirke nogen effektiv forøgelse af mængden af forbrugt belægningsforbindelse.

Ved en foretrukken udførelsesform for belægningshætten ifølge opfindelsen er en luftstrømsleder fastgjort mellem 10 hættens sidevægge tæt ved dennes øvre ende, idet luftstrømslederen indbefatter et vandret tag, en første og anden nedhængende sidevæg, en aftrappet underside, som afsluttes i en centralt placeret indre topvæg i afstand under taget, og et kammer afgrænset mellem taget, de nedadhængende sidevægge, 15 den aftrappede underside og topvæggen. De afslutningsluft-stråledannende organer kan være udformet i den aftrappede underside af luftstrømslederen. Ved at konstruere luftstrømslederen således, at sidedimensionerne af den øvre ende af belægningshætten formindskes ved udformningen af luftstrøms-20 lederen, minimerer afslutningsluftstrømmen aflejringen af belægningsforbindelse på afslutningen af beholderne. De foregående faktorer bidrager til realiseringen af en belægningshætte, hvori de to luftstrømme er effektivt adskilte, sammenblandingen af luftstrømmene er reduceret, og belæg-25 ningshætten fungerer mere effektivt og ved en lavere omkostning pr. belagt beholder.

Luftstrømslederen kan være lodret indstillelig i forhold til belægningshættens sidevægge, så at beholdere med forskellig højde kan belægges effektivt, mens ophobning 30 på beholderens afslutning minimeres. Luftstrømslederen kan også være udformet med forskellige bredder til fastgørelse mellem belægningshættens sidevægge og således muliggøre effektiv belægning af beholdere med forskellig bredde.

Luftstrømslederen begrænser, ikke kun aflejring af 35 belægningsforbindelse på afslutningen af beholderen, som belægges, men lederen udelukker enhver ophobning af belægning inden i det indre af beholderen. Denne evne er navnlig be-

11 DK 158934 B

O

tydningsfuld ved fremstilling af beholdere til medicinske formål, hvor der må iagttages hygiejniske standarder af den højeste grad.

Til sidst fungerer luftstrømslederen i harmoni med 5 eksisterende sprøjtehætter og er kompatibel med sprøjtehætter, der udnytter recirkulerende sløjfer med henblik på forbedret ydeevne.

Med den foreliggende opfindelse er det muligt at opnå driftsøkonomier, som ikke er realiserede med kendte io belægningshætter, hvor unødvendig og uønsket belægning på afslutningen kan være ansvarlig for 10-20% af belægningsforbindelses forbruget. Tydeligvis overføres ethvert skridt i belægningseffektivitet til materialebesparelser ved glasbelægning ved højhastighedsmasseproduktion.

15 Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere, idet der henvises til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en perspektivisk gengivelse af en første konventionel belægningshætte, fig. 2 et lodret snit langs linien 2-2 i fig. 1, 20 fig. 3 en skematisk gengivelse af de recirkule rende strømbaner, som er etableret inden i den i fig. 1 viste belægningshætte, fig. 4 en skematisk gengivelse af en anden konventionel belægningshætte, 25 o fig. 5 en skematisk gengivelse af en foreslået modifikation af den i fig. 1 viste belægningshætte, fig. 6 en perspektivisk gengivelse med delene vist adskilt af en belægningshætte, som anvender en luftstrømleder udformet ifølge principperne for den foreliggende op-30 findelse, fig. 7 et brudt vandret tværsnit gennem en sidevæg af den i fig. 6 viste belægningshætte langs linien 7-7 i fig. 6, fig. 8 et lodret tværsnit gennem den i fig. 6 35 viste belægningshætte, fig. 9 en brudt perspektivisk gengivelse af luftstrømledere i større målestok,

O

12 DK 158934 B

fig. 10 en skematisk gengivelse af strømbanerne for afslutningsluften etableret inden i den i fig. 6-9 viste belægningshætte, fig. 11 en skematisk gengivelse af strømbanerne 5 for højhastighedsluften (med den deri medførte belægningsforbindelse) etableret tværs over den i fig. 6-10 viste belægningshætte, fig. 12 en skematisk gengivelse af en første alternativ udførelsesform for den i fig. 6-11 viste luftstrøm-1 o leder, fig. 13 en skematisk gengivelse af en anden alternativ udførelsesform for den i fig. 6-11 viste luftstrømleder , og fig·. 14 en skematisk gengivelse af en tredie al-15 ternativ udførelsesform for ^fen i fig. 6-11 viste luftstrømleder.

Fig. 1-3 viser de væsentlige træk hos den belægningshætte, der er omhandlet detaljeret i US-patentskrift nr. 4.389.234. Denne belægniiigshætte skal beskrives kort 20 i det følgende.

Belægningshætten er i almindelighed angivet ved henvisningsbetegnelsen 10, og- glasbeholdere 12, som skal belægges, bevæges gennem det indvendige af hætten af en transportør 14. Hætten 10 omfatter adskilte sidevægge 16 25 og 18, og et opad åbnende, rektangulært tag 20 strækker sig i sideretningen tværs over hætten. Der er udformet spalter 22 i taget, og lasker 24 er beliggende ved den øvre ende af hver sidevæg. Fastgørelsesorganer 26 strækker sig gennem laskerne 24 og ind i spalterne, så at taget 20 kan 30 · · · indstilles lodret i forhold til sidevæggene og dermed tillade hætten at optage glasbeholdere med forskellig højde.

Sidevæggen 16 er opdelt i seks særskilte kamre af lodret forløbende, ikke viste indvendige skillevægge, og sidevæggen 18 er opdelt på en lignende måde. Blæsere 28, 30 og 32 er fastgjort til sidevæggen 16, og blæsere 34, 36 og 38 er fastgjort til den modsatte sidevæg.

35

O

DK 158934 B

13

Strålespalter 40 og 42 er udformet i sidevæggen 16 for at udlede højhastighedsstrømmen fra blæserne hhv. 28 og 32. En strålespalte 44 er udformet i sidevæggen 16 for at udlede højhastighedsstrømmen, mens ledninger 46 og 48 5 leder højhastighedsstrømmen forbi et fødepunkt 50 i en styregren 52, før den vender tilbage til strålespalten 44. Belægningsforbindelsen, som skal påføres glasbeholderne, indføres i hætten ved fødepunktet 50.

Strålespalter 54 og 56 er udformet i sidevæggen 18 10 til udledning af højhastighedsstrømmen fra blæserne hhv.

34 og 38. En strålespalte 58 er udformet i sidevæggen 18 for at udlede højhastighedsstrømmen fra blæseren 36, mens ledninger 60 og 62 leder højhastighedsstrømmen forbi fødepunktet 50 i centralgrenen 52, før den føres tilbage til 15 strålespalten 58. En udsugningsport 64 er placeret ved indgangen til belægningshætten, og en anden udsugningsport 66 er placeret ved udgangen fra belægningshætten.

En modtagerspalte er udformet i sidevæggen overfor hver strålespalte som vist i fig. 3. F.eks. er en mod-20 tagerspalte 68 udformet i den indre flade af sidevæggen 18 overfor strålespalten 42, og en modtagerspalte 70 er udformet i den indre flade af sidevæggen 16 overfor strålespalten 54. Modtagerspalten 68 tillader den højhastighedsluft, som bevæger sig tværs over bredden af belægningshætten, at 25 strømme til indsugningssiden af blæseren 34, mens modtagerspalten 70 tillader højhastighedsluften, der bevæger sig tværs over belægningshætten, at strømme til indsugningssiden af blæseren 32. Ved den skønsomme anbringelse af strålespalter og modtagerspalter frembringer belægningshætten 30 10 tre særskilte recirkuleringssløjfer eller strømningsbaner for højhastighedsluften (med belægningsforbindelsen medført deri), som passerer der igennem. Sløjferne er i fig.

3 angivet som sløjfe A, B og C. Sløjfen A er den inderste recirkulationssløjfe, sløjfen B er den mellemste recirkula-35 ( i tionssløjfe og sløjfen C er den yderste recirkulationssløjfe. Belægningsforbindelsen indføres i sløjfen A ved fødepunktet 50, og hvirvelstrømme overfører belægningsforbin-

O

14 DK 158934 B

delsen til de ydre sløjfer B og C omend ved formindskede koncentrationer. Glasbeholderne 12, som passerer gennem belægningshætten, belægges således gentagne gange og i modsatte retninger med belægningsforbindelsen, som er medført 5 i højhastighedsluftstrømmene. Recirkulationssløjferne har i høj grad forbedret ydelsen af belægningshætten 10 samtidig med, at de væsentligt har formindsket forbruget af belægningsforbindelse .

Fig. 2 viser, at sidevæggene 16 og 18 i belægnings-10 hætten 10 er opdelt i særskilte kamre. Kamrene 72 og 74 er repræsentative for disse kamre. Strålespalten 42 er placeret i den indvendige flade af kammeret 72, og modtagerspalten 68 er placeret i den indvendige flade af kammeret 74. Højhastighedsluften indføres i kammeret 72 via en ledning 15 76, som fører fra blæseren 32. Efter at have passeret tværs over bredden af hætten og være kommet ind i kammeret 74, suges højhastighedsluften til indsugningssiden af blæseren 34.

En ledeplade 78 er beliggende i kammeret 72, så at 20 højhastighedsluften må strømme derigennem, før den passerer gennem strålespalten 42. Der er udformet et antal åbninger 80 gennem bagvæggen af ledepladen, og åbningerne samvirker med vandret forløbende ribber 82 til at opdele luft- strømmen i et antal lodret adskilte laminære strømme. De 25 laminære strømme, som medfører belægningsforbindelsen, belægger effektivt glasbeholderne, som føres forbi. Mens ledepladen kan være udformet til at rette de laminære strømme principielt imod legemet af den beholder, som skal be-30 lægges, som antydet ved strømpilene i fig. 2, samles en væsentlig brøkdel af belægningen uundgåelig på afslutningen af glasbeholderne. Denne ansamling er spildgivende, bekostelig og forringer potentielt det fysiske udseende af de belagte glasbeholdere som anført ovenfor. Denne hætte 35 er derfor kun egnet til belægning af beholdere, på hvilke afslutningsbeskyttelse ikke betyder noget.

Mens fig. 1-3 viser den belægningshætte, der er omhandlet i US-patentskrift nr. 4.389.234, gengiver fig. 4 skematisk den kendte belægningshætte, der er omhandlet i

15 DK 158934 B

O

USA Reissue patentskrift nr. 28.076. Mens der skal gives en kort beskrivelse af den deri omhandlede belægningshætte i de efterfølgende afsnit, henvises der med hensyn til en mere omfattende beskrivelse til det nævnte Reissue patent-5 skrift.

Fig. 4 gengiver skematisk denne anden velkendte belægningshætte, der i almindelighed er angivet ved henvisningsbetegnelsen 110, til belægnings af glasbeholdere ved den "varme ende" af en glasfremstillingslinie. Beholderne 10 110 transporteres, mens de befinder sig ved en temperatur på 400°C eller mere, i en enkelt række af en transportør 114 gennem en tunnel, der er udformet i hætten 110. Belægningsforbindelse indføres i hætten ved et fødepunkt 116, og belægningsforbindelsen forenes i en ledning 118 med 15 trykluft fra en første blæser 120. Den medførte belægningsforbindelse udledes gennem et antal spalter eller dyser 122 imod den ene side af en beholder, som passerer forbi. Modtagerspalter 124 ligger ud for spalterne 122 og fanger den ubrugte belægningsforbindelse, som ikke har klæbet til 20 beholderen. Belægningsforbindelsen recirkuleres forbi fø- depunktet 116 til spalterne 122 med henblik på påføring på den næste beholder, der passerer forbi. Strålespalterne 122 og modtagerspalterne 124 strækker sig lodret fra bunden til taget 125 i hætten 110.

25

En vandret skillevæg 126 opdeler tilgangssiden af belægningshætten 110 i et øvre tilgangskammer 128 og et nedre tilgangskammer 130. På lignende måde opdeler en vandret skillevæg 132 afgangssiden af belægningshætten i et øvre afgangskammer 134 og et nedre afgangskammer 136. Strøm-30 ningsbanen for den nedre recirkulerede luftstrøm med medført belægningsforbindelse bevæger sig på tværs mellem kamrene 130 og 136.

En anden, enkelt gennemløbet luftstrømningsbane er afgrænset oven over skillevæggene 126 og 132. Denne bevægel-35 sesbane markerer bevægelsesretningen for frisk, dampfri luft, der bevæger sig tværs over sideudstrækningen af hætten 110.

En anden blæser 138 indsuger frisk luft og udleder denne

O

DK 158934 B

16 fra kammeret 128 gennem spalterne 122 beliggende over skillevæggen 126. Luften passerer tværs over afslutningen af beholderen 112 og fanges i de ud for liggende modtagerspalter 124 over skillevæggen 132, som fører ind i kammeret 134.

5

Trykluften passerer gennem kammeret 134 og udstødes til atmosfæren via udluftningsledningen 144. Strømningen af den recirkulerende luft med belægningsforbindelse er angivet med retningspile. Strømningen af de enkelt gennemstrømmen-de luftstrømme er angivet på lignende måde.

10 Det viste sig ved faktiske forsøg, at der var en belæggelsestykkelse på tilnærmelsesvis 12 CTU (belægningstykkelsesenheder) på afslutningen med denne hætte. En CTU er et velkendt mål for tykkelsen af belægningen angivet af det amerikanske glasforskningsinstitut i Butler, Pa., USA.

15

Dette svarer til en tykkelse på afslutningen på tilnærmelsesvis 25-30¾ af belægningstykkelsen på beholderens hovedlegeme. Selv anvendelse af større strømningshastigheder i den øvre, dampfri luftstrøm var ikke i stand til konsekvent at afholde belægningsforbindelsen fra at blive aflejret på 20 beholderens afslutning. Sadanne forøgede strømningshastxg-heder frembyder også en forøgelse af den mængde frisk luft, som anvendes, hvilket medfører et overdrevent forbrug af belægningsforbindelse. Desuden er kun en del af hættelæng-den i beholdernes bevægelsesretning forsynet med friskluftstrømme til beskyttelse af afslutningerne, hvilket yderligere forøger mængden af belægningsforbindelse, der er af-lejret på afslutningen af beholderne.

Patenthaverne til det førnævnte US-patent nr.

4.389.234 har forsøgt at anvende en første blæser til at 30 tvinge en strøm af belægningsforbindelse i sideretningen tværs over bredden af belægningskammeret og en anden blæser til at tvinge en strøm af dampfri luft nedad gennem åbninger i taget af kammeret som skematisk vist i fig. 5, hvor belægningshætten i almindelighed er angivet ved hen- o5 visningsbetegnelsen 210. Denne belægningshætte udgør imidlertid ikke kendt teknik i forhold til den foreliggende op

17 DK 158934 B

O

findelse og er kun tilføjet for at fuldstændiggøre billedet for at vise, hvad der er blevet forsøgt for at overvinde problemet med belægning af afslutningen af beholderne.

Som vist transporteres beholderne '212, mens de befinder sig 5 ved en temperatur på 400°C eller mere, i en enkelt række af en transportør 214 gennem en tunnel, der er dannet i hætten 210. Belægningsforbindelse indføres i hætten ved et fø-depunkt 216, og belægningsforbindelsen forenes i ledningen 218 med trykluft fra en blæser 220. Den medførte belægnings-10 forbindelse passerer gennem et tilgangskammer 222 beliggende i den ene sidevæg af hætten og afgives gennem lodrette, i afstand anbragte spalter eller dyser 224 imod den forbipasserende beholder. Noget af belægningsforbindelsen klæber til beholderen, mens den ubrugte forbindelse passerer 15 gennem overfor liggende modtagerspalter 226 til et afgangskammer 228. Belægningsforbindelsen recirkuleres så gennem ledningen 218 med henblik på påføring på efterfølgende beholdere. Yderligere belægningsforbindelse indføres, når og hvis det behøves, gennem fødepunktet 216 for at vedlige-20 holde belægningsproce.ssens effektivitet. Strømningsbanen for belægningsforbindelsen er antydet ved retningspile.

I en bestræbelse på at formindske aflejringen af belægningsforbindelse på afslutningen af flasken var en omvendt U-formet indsats 230 beliggende inden i hætten 210 25 nedenunder taget 232. Åbninger 234 er dannet i væggene af indsatsen, og en anden blæser 236 tvinger afslutningsluft gennem åbningerne. Bevægelsesbanerne for de modsat rettede afslutningsluftstrømme er antydet ved retningspile ved den øvre ende af belægningshætten 210.

30 Afslutningsluftstrømmene har imidlertid vist sig at blande sig med og fortynde hovedstrømmen af luft med medført belægningsforbindelse. Den indbyrdes blanding og fortynding af hovedstrømmen medfører en formindskelse af belægningens aflejringshastighed. Med henblik på at kompen- er sere for denne formindskelse må der anvendes yderligere mængder af forholdsvis dyr belægningsforbindelse under faktiske driftsforhold.

O

18 DK 158934 B

Det viste sig, at belægningen på afslutningen med en sådan hætte havde en tykkelse på i almindelighed en tre-diedel af tykkelsen af belægningen på beholderens hovedlegeme, hvilket er klart uønskeligt. Dette skyldes, at af-5 slutningsluften blandede sig med belægningsluften, hvorved belægningsforbindelsen påførtes beholdernes afslutning. Y-derligere forøgedes på grund af fortyndingen af belægningsluften med afslutningsluften forbruget af belægningsforbindelse med så meget som 20% for at bibeholde den krævede be-10 lægningstykkelse på beholderens hovedlegeme.

I fig. 6-8 er vist en belægningshætte 310, der anvender en luftstrømsleder 312 udformet ifølge principperne for den foreliggende opfindelse. Belægningshætten 310 er med hensyn til kOjnstruktive detaljer og funktionsegenska-15 ber lignende den foran kort beskrevne belægningshætte 10, der er beskrevet detaljeret i US-patentskrift nr. 4.389.234. Imidlertid er det opad åbne, rektangulære tag 20 i belægningshætten 10 blevet erstattet af en speciel luftstrømsleder 312 med talrige deraf følgende fordele, som vil frem-20 gå af det efterstående. Det vil imidlertid forstås af den efterfølgende beskrivelse, at den foreliggende opfindelse ikke er begrænset til denne særlige luftstrømsleder, som kun er beskrevet med henblik på bedre at illustrere den foreliggende opfindelse, men i stedet for har bred anvende-25 lighed overfor enhver af de forannævnte kendte (og andre) belægningshætter.

En transportør 314 fremfører glasbeholdere 316 i længderetningen og i en enkelt række gennem det indvendige af hætten. Hætten 310 omfatter adskilte sidevægge 318 og 30 320, og luftstrømlederen 312 strækker sig i sideretningen derimellem. Der udformes slidser 322 i de overfor hinanden liggende sider af lederen 312, og lasker 324 er beliggende i den øvre ende af hver sidevæg. Fastgørelsesorganer 326 strækker sig gennem laskerne 324 -ind i slidserne, således 35 at lederen kan indstilles lodret i forhold til sidevæggene og derved tillade, at hætten tilpasses glasbeholdere med forskellig højde.

19 DK 158934 B

O

Sidevæggen 318 er opdelt i seks adskilte kamre af lodret forløbende indvendige skillevægge 328, som er synlige i fig. 7. Tre blæsere, der ikke er vist i fig. 6 og 7, er fastgjort til sidevæggen 318. Tilgangen eller lav-5 trykssiden af en første blæser er forbundet med åbningen 330 i det andet kammer i sidevæggen 318. Tilgangen til en anden blæser er forbundet med åbningen 332 i det fjerde kammer i sidevæggen 318, og tilgangen til en tredie blæser er forbundet med åbningen 334 i det sjette kammer i side-10 væggen 318. Åbningerne 330, 332 og 334 ligger ud for modtagerspalter hhv. 336, 338 og 340 som vist i fig. 7. Det første, tredie og femte kammer modtager højhastighedsluftstrømme fra andre blæsere gennem tilgangsåbninger 342, 344 og 346 og udleder disse strømme tværs over bredden af be-15 lægningshætten. En udsugningsport 348 er beliggende ved indgangen til belægningshætten 310, og en anden udsugningsport 350 er beliggende ved udgangen fra belægningshætten.

Sidevæggen 320 er opdelt i seks adskilte kamre på en lignende måde. Tre ligeledes ikke viste blæsere er fast-20 gjort til sidevæggen 320. Højhastighedsluftstrømme indføres i det andet, fjerde og sjette kammer i sidevæggen 320 ved tilgangsåbninger 352, 354 og 356. Bevægelsesbanerne for de forskellige luftstrømme, der strømmer gennem belægningshætten 310, er angivet ved retningspile. Det bemærkes, at 25 blæserne og tilknyttede ledninger er blevet udeladt med henblik på at forøge klarheden af de resterende komponenter.

Fig. 8 er et lodret tværsnit gennem belægningshætten 310 visende et repræsentativt kammer såsom det første kammer i sidevæggen 318. En af motorerne 358, som driver 30 §n af de tre blæsere, der er fastgjort til sidevæggen 318, er synlig ved den ene side af hætten, mens en af motorerne 360, som driver en af de tre blæsere, der er fastgjort til sidevæggen 320, er synlig ved den modsatte side af hætten. Højhastighedsluft trænger ind i kammeret gennem tilgangs-35 åbningen 342, strømmer nedad gennem en ledeplade 362, før den passerer gennem en strålespalte 364 til det indre af belægningshætten 310. Åbninger 366 i ledepladen er større

20 DK 158934 B

O

ved deres indgang end ved deres udgang, og ribber 368 samvirker med åbningerne til at fremme den laminare strømning, der er karakteristisk for højhastighedsluftstrømmen. Den laminare strøm passerer tværs over belægningshætten og træn-5 ger ind i en modtagerspalte 369, som er dannet ved indgangen til det første kammer 371 i sidevæggen 320. Forbindelsen indføres i luftstrømmen ved et ikke vist fødepunkt. Sidevæggen af luftstrømlederen 312 dækker den øvre ende af strålespalten 364 og forhindrer passage af højhastigheds-10 luftstrømmen derigennem.

Luftstrømlederen 312 passer mellem sidevæggene 318 og 320 og fuldstændiggør belægningshætten 310. Lederen kan indstilles lodret, så at glasbeholdere af forskellig højde kan belægges. Ligeledes kan strømlederne være udformede 15 med forskellige bredder, så at sidedimensionen af belægningshætten kan indstilles for at tilpasses beholdere med større eller mindre bredde.

Som vist i fig. 8 omfatter luftstrømslederen 312 et vandret tag 37C, en første nedhængende sidevæg 372 og 20 en anden nedhængende sidevæg 374. Et vandret trin eller en grund 376 strækker sig indad fra sidevæggen 372, og en lodret stigning 378 strækker sig udad derfra imod et større trin 380. En anden stigning 382 strækker sig opad over trinet 380, og en indre topvæg 384 strækker sig tværs over midten 25 af belægningshætten i retning mod den nedhængende sidevæg 374.

Et vandret trin 386 strækker sig indad fra sidevæggen 374, og en lodret stigning 388 strækker sig opad derfra imod et større trin 390. En anden stigning 30 392 strækker sig opad over trinet 390, og topvæggen 384 forbinder de adskilte stigninger 382 og 392. Den aftrappede underside af lederen 312 formindsker bredden tværs over den øvre ende af hætten.

En blæser 394 er fastgjort til et fodstykke 396 35 fastgjort til den øvre overflade af strømlederen. Blæseren 394 leverer afslutningsluft gennem en åbning 398 til et rum 400, som er afgrænset inden i det indvendige af strømlederen.

21 DK 158934 B

O

Højhastighedsstrømmen af luft med medført belægningsforbindelse fra strålespalten 364 til modtagerspalten 369 er angivet ved de i fig. 8 viste retningspile. Ledepladen 362 fremmer den laminare strømningskarakter af luftstrøm-5 men og forbedrer ensartetheden og reproducerbarheden af den belægning, der påføres legemet af glasbeholderne 316. Luftstrømlederen 312 indfører en langt mindre lavhastighedsstrøm af afslutningsluft i den øvre ende af belægningshætten 310, idet afslutningsluften leveres af blæseren 394.

10 Udformningen af undersiden af luftstrømlederen formindsker den indvendige sidedimension af belægningshætten i nærheden af afslutningen af de glasbeholdere, som passerer derigennem. Følgelig formindsker afslutningsluften, selv om den dampfrie afslutningsluft, der leveres af blæseren 394 15 kan leveres ved et formindsket rumfang og endog ved en lavere hastighed end luftstrømmen, der forlader strålespalten 364, den uønskede aflejring og/eller ophobning af belægningsforbindelse på gevindene og halsen af glasbeholderne. Samtidig forstyrrer afslutningsluftstrømmen ikke den 20 belægning, som påføres hver beholders legeme. Afslutningsluften fungerer som et effektiv indvendigt lufttæppe, og indbyrdes blanding mellem dampfri afslutningsluft og højhastighedsluftstrømmen medførende belægningsforbindelse er minimal, som det nu skal beskrives mere detaljeret. Strøm-25 ningsmønstrene for afslutningsluften og højhastighedsluft strømmen er i fig. 8 angivet ved retningspile. De to adskilte strømme kombineres efter at være passeret gennem modtagerspalten 369 til kammeret 371 og recirkuleres gennem passende ledninger med henblik på belægning af yderli-30 gere beholdere 316.

Specielt er fig. 9 en perspektivisk gengivelse af et brudstykke af luftstrømlederen 312 i en større målestok for bedre at gengive valgte konstruktive træk hos lederen 312. Blæseren 394 indfører en strøm af afslutningsluft, dvs.

35 uden noget indhold af belægningsforbindelse, til kammeret 400, som er afgrænset i det indvendige af lederen 312. Luften føres gennem U-formede tunneler 404 og passerer over

22 DK 158934 B

O

gevindene på den øvre ende af halsen af beholderen 316.

Den dampfri luft, der passerer gennem tunnelerne 404, vandrer fortrinsvis i samme retning som strømmen af højhastighedsluftstrømme, som passerer over legemet af be-5 holderen 316, selv om bevægelsesretningerne kan være modsat for hinanden.

Fig. 10 viser skematisk, at der er dannet et antal tunneler 404 i stigningerne 382 og 392, men tunnelerne er forsat i forhold til hinanden, som det skal forklares 10 mere detaljeret i det følgende. Desuden er vigtigt, at tunnelerne 404 i det væsentlige strækker sig langs hele længden af hætten. Hver tunnel 404 er fortrinsvis anbragt oven over en strålespalte dannet i sidevæggene 318 og 320 af hætten 310, og tunnelerne 404 retter derfor fortrinsvis 15 afslutningsluftstrøm i den samme retning, som strålespalterne retter højhastighedsluftstrømmen med den deri indeholdte belægningsforbindelse. Som et eksempel kan tunnelerne 404 hver have en bredde (i beholdernes bevægelsesretning) på tilnærmelsesvis 0-5 cm (fortrinsvis 2-4 cm) og en højde på 20 tilnærmelsesvis 0,5-2 cm.

Det er vigtigt for den foreliggende opfindelse, at tunnelerne 404 er adskilt fra belægningsluftspalterne 364, hvorved afslutningsluftstrømmene blæses tværs over afslutningerne af beholderne i et specielt mønster. Navnlig er 25 det vigtigt, at afslutningsluftstrålerne, der kommer ud fra tunnelerne 404 på begge sider af belægningshætten, tilvejebringes i skiftende rækkefølge som vist i fig. 10, dvs. at afslutningsluftstrålerne på den ene side er forsat i beholdernes bevægelsesretning for afslutningsluftstrålerne på 30 den anden side. Eftersom luften fra afslutningsluftstrålerne kommer ud under en divergerende vinkel, danner afslutningsluf tstrålerne således en indhylning med sidegrænser, idet sidegrænserne for én indhylning på den ene side er i det væsentlige sammenfaldende med sidegrænserne for de to 35 i sideretningen forsatte og tilgrænsende grænser på den anden side af belægningshætten. For en turbulensfri luftstråle foretrækkes det, at strålevinklen er tilnærmelsesvis 20°, dvs. at en indhylningen har en vinkel på tilnærmelsesvis 40°.

23 DK 158934 B

O

Som en følge heraf er en rolig zone mellem to afslutningsluf tstråler, der blæser fra den ene side, fuldstændig udfyldt med bevæget luft fra en af de modstående afslutningsluftstråler, som blæser fra den anden side, u-5 den forstyrrelse mellem de modsatte afslutningsluftstråler. Dette betyder, at indbyrdes blanding af afslutningsstrålerne ved sidegrænserne af disses indhylninger kun sker med andre afslutningsluftstråler, eftersom der ikke findes nogen rolig zone, som kan nås af en belægningsluftstråle.

10 Hver afslutningsluftstråle er således kun i berøring med belægningsluftstrålerne i den nedre del af hætten, dvs. ved den nedre del af afslutningslufttæppet, så at indbyrdes blanding af belægningsluften med afslutningsluften er minimeret, og at afslutningsluften, der kommer i berøring med behol-15 derafslutningen, er effektivt fri for belægningsforbindelse. Desuden er der ikke nogen effektiv forøgelse af den forbrugte mængde af belægningsforbindelse.

Med henblik på yderligere at formindske enhver indbyrdes blanding af afslutningsluften og belægningsluften er 20 tunnelerne 404 anbragt i afstand over og adskilt fra den øvre ende af strålespalterne 364, som udleder højhastighedsluftstrømmen, der indeholder belægningsforbindelsen.

Det lodrette adskillelsesmønster forbedrer effektiviteten af afslutningsluftstrømmen og reducerer og/eller minimerer 25 yderligere den uønskelige ophobning af belægningsforbindelse på gevindene og halsen af beholderne 316. Specielt er tunnelerne 404 beliggende fra tilnærmelsesvis 2-8 cm over belægningsstrålespalterne 364, gennem hvilke belægningsluften kommer ind i hætten. Denne adskillelse kan bevirkes af 30 sidevæggene 372 og 374 og med stigninger 378 og 388 med en højde på tilnærmelsesvis 2-8 cm, som derved tilvejebringer et blokerende skørt for belægningsluftstrålerne.

Med henblik på yderligere at minimere indbyrdes blanding af afslutningsluften og belægningsluften er hæt-35 ten indad forsat som en følge af trinene 376, 380, 386 og 390 og stigningerne 378, 382, 388 og 392, idet tunnelerne 404 som vist er tilvejebragt i stigningerne 382 og 392.

24

DK 158934 B

O

Afslutningsluften skal således bevæge sig over en mindre afstand end belægningsluften, før den når beholderne, så det er mindre sandsynligt, at afslutningsluften bliver kontamineret med belægningsluften. Det skal bemærkes, at 5 afslutningen af en beholder i almindelighed er tilnærmelsesvis 4-7 cm mindre i diameter end beholderens hovedlegeme. Derfor kan hættevæggen være forsat indad med de førnævnte trin og stigninger over en afstand på tilnærmelsesvis 2-3,5 cm, dvs. tilnærmelsesvis halvdelen af diameter-10 forskellen, uden at forårsage en begrænsning for passagen af beholderne gennem hætten. Dette er vigtigt i betragtning af forskellige fejlopretninger, som man kan komme ud for normal drift af anlægget.

Fig. 11 viser skematisk den måde, på hvilken høj-“ 15 hastighedsluft med medført belægningsforbindelse kan på føres på beholdere 316, der passerer gennem belægningshætten 310. Blæsere 408, 410, 412 og 414 er indbyrdes forbundet med overfor hinanden liggende strålespalter og modtagerspalter i overfor hinanden liggende sidevægge 318 og 320 20 til dannelse af en indre højhastighedsrecirkuleringssløjfe A og en ydre recirkuleringssløjfe B med lavere hastighed. Belægningsforbindelsen indføres i sløjfen A og overføres gradvis til sløjfen B af hvirvelstrømme, indbyrdes blandende strømme og lignende forhold. Recirkuleringssløj-25 ferne er som sådanne beskrevet ret detaljeret i US-patent-skrift nr. 4.389.234 og udgør ikke nogen del af den foreliggende opfindelse. Det bemærkes, at strålespalterne i de overfor hinanden liggende sidevægge med hensyn til placering fortrinsvis svarer til tunnelerne 404.

30 Fig. 12 gengiver skematisk en belægningshætte 410, som omfatter sidevægge 411 og 413, og som anvender en første alternativ udførelsesform for en luftstrømleder 412. En afslutningsluftblæser 414 er beliggende ovenpå lederen 412, og afgangen fra blæseren strømmer ind i et kammer 416 af-35 grænset inden i lederen 412 mellem taget og den indre topvæg. Den dampfri afslutningsluft strømmer over en barriere

25 DK 158934 B

O

418 og trænger derpå ind i den øvre ende af hætten 410 gennem åbninger 420 beliggende over en af hættens sidevægge. Strømmen af afslutningsluft begrænser effektivt højhastighedsluftstrømmen med medført belægningsforbindelse til be-5 holderens legeme, så at belægningsforbindelse ikke aflejres på afslutningen af en glasbeholder 422. Beholderne 422 fremføres gennem belægningshætten 410 i en enkelt række af en transportør 424. Strømningsmønstrene, som etableres inden i belægningshætten 410, er angivet ved de i fig. 12 10 viste retningspile. Åbningerne 420 er udformet i den samme vekslende rækkefølge som tunnelerne 404 i fig. 10 og er lodret adskilt fra belægningsluftspalterne på den samme måde.

Fig. 13 gengiver skematisk en belægningshætte 510, som omfatter sidevægge 511 og 513 og anvender en anden al-15 ternativ udførelsesform for en luftstrømleder 512. En afslutningsluf tblæser 514 er beliggende ovenpå lederen 512, og afgangen fra blæseren strømmer ind i et kammer 516 afgrænset inden i lederen 512 mellem taget og den indre topvæg. Den dampfri afslutningsluft strømmer ind i åbninger 20 518 afgrænset mellem den øvre ende af ledeplader 520 og den nedre overflade af lederen 512. Ledepladerne 520 er udformet til at formindske sidedimensionen af belægningshætten ved den øvre ende af kammeret. Strømmen af afslutningsluft begrænser højhastighedsluftstrømmen med medført belægnings-25 forbindelse til legemet af en beholder 522. En transportør 524 fremfører beholderne 522 gennem belægningshætten i en enkelt række. Strømningsmønstrene, som etableres inden i belægningshætten 510, er i fig. 13 angivet ved retningspile. Åbninger 520 er udformet i den samme vekslende rækkefølge 30 som tunnelerne 404 i fig. 10 og er lodret adskilt fra belægnings luftspalterne på den samme måde.

Fig. 14 gengiver skematisk en belægningshætte 610, som omfatter sidevægge 611 og 613 og anvender en tredie alternativ udførelsesform for en luftstrømleder 612. En af-35 slutningsluftblæser 614 er beliggende ovenpå lederen 612, og afgangen fra blæseren strømmer ind i et kammer 616 afgrænset inden i lederen 612 mellem taget og den indre top-

O

26 DK 158934 B

væg. Den dampfri afslutningsluft strømmer ind i åbninger 618 afgrænset mellem den øvre ende af ledeplader 620 og den nedre overflade af lederen 612. Ledepladerne 620 formindsker sidedimensionen af belægningshætten ved den øvre ende 5 af kammeret. Små barrierer 622 danner et lufttæppe, der er adskilt lodret nedenunder åbningerne 618. Afslutningsluften, der passerer gennem åbningerne 618 og barrierne 622 strømmer over hhv. gevindene og halsen af beholderne og begrænser højhastighedsluftstrømmen med medført belægningsfor-10 bindelse til legemet af beholderne 624. Beholderne 624 fremføres gennem belægningshætten i en enkelt række af en transportør 626. Strømningsmønstrene, som er etableret inden i belægningshætten 610, er i fig. 14 angivet ved retningspile. Åbningerne 620 er igen udformet i den samme vekslende ræk-15 kefølge som tunnelerne 404 i fig. 10 og er lodret adskilt fra belægningsluftspalterne på samme måde.

Det bør bemærkes, at i de i fig. 6-14 viste luftstrømledere trænger den dampfri afs.lutningsluft ind i den øvre ende af belægningskammeret et lille stykke under nivea-20 uet for den indre topvæg. Faktisk anvendelse i marken har vist, at afslutningsluftindgangen være sig gennem en tunnel, en ledeplade, et lufttæppe, en spalte eller anden åbning bør være adskilt tilnærmelsesvis op til 1 cm under den indre topvæg med henblik på maksimal effektivitet.

25 Med anlægget ifølge den foreliggende opfindelse har forsøg vist, at tykkelsen af belægningen på afslutningen er tilnærmelsesvis 0-3 CTU (belægningstykkelsesenheder), når tykkelsen af belægningen på hovedlegemet er tilnærmelsesvis 35 CTU. En CTU er et sædvanligt mål for tykkelsen 30 af belægningen angivet af det amerikanske glasforsøgsinstitut i Butler, Pa., USA. Dette blev målt med en afslutningslufthastighed på kun 2 m/sek. målt i tunnelerne 404. Yderligere kunne ved disse forsøg virkningen af belægningsluftfortynding med afslutningsluft ikke påvises i forbruget af belægningskemikalier. Dette er i stærk kontrast til en belægningstykkelse på afslutningen, som er en trediedel af be- 27

DK 158934 B

O

lægningstykkelsen på hovedlegemet som ved den kendte teknik. Yderligere opnåedes dette med en tilførsel af afslut- 3 ningsluft fra blæseren 394 i en mængde på kun 0,36 m /min.

Der var syv tunneler 404 på hver side af hætten, idet hver 5 tunnel havde en højde på 1 cm, en bredde på 2,5 cm og var 0,8 cm adskilt fra taget. Hættelængden var 80 cm, og fri-gangen mellem beholderen og taget var 0,5 cm.

En foretrukken udførelsesform for en luftstrømleder 312 til belægningshætten 310 er blevet beskrevet detal-10 jeret, og alternative udførelsesformer for luftstrømledere 412, 512 og 612 er beskrevet mindre detaljeret. De særlige luftstrømledere kan anvendes inden i belægningshætter af forskellig konstruktion og kan anvendes med hætter, der er baseret på recirkuleringssløjfer eller med strømbaner med 15 enkelt gennemstrømning.

20 25 30 35

Claims (16)

1. Belægningshætte (310,410,510,610) til påføring af ensartede beskyttelsesbelægninger på glasbeholdere (316.422.522.624) med et hovedlegeme og en afslutning, især 5 en hals med et gevind, hvilken belægningshætte omfatter: a) en tunnel gennem hvilken varme glasbeholdere passerer, b) organer (362-368) til dannelse af belægningsstråler for at bringe den udvendige overflade af beholdere i berøring 10 med et belægningskemikalium til dannelse af en metaloxidbelægning på den udvendige overflade, når beholderne (316.422.522.624) befinder sig i tunnelen, c) et antal afslutningsluftstråledannende organer (404.420.518.618) anbragt på modsatte sider af afslutningerne 15 af beholderne for at tilføre belægningsfri luft tværs over afslutningen af beholderne, mens disse transporteres gennem belægningshætten, d) organer (394,398,400) til tilførsel af den belægningsfri luft til de afslutningsluftstråledannende organer, 20 kendetegnet ved, at e) de afslutningsluftstråledannende organer (404,420,- 518,618) på den ene side af beholderne er forsatte i hættens (310,410,510,610) længderetning i forhold til de afslutningsluftstråledannende organer (404,420,518,618) på den 25 anden side af beholderne, og f) hvert af de afslutningsstråledannende organer (404.420.518.618) tilfører en indhylning af den belægningsfri luft tværs over afslutningen af beholderne (316,422,522,624), så at sidegrænserne for indhylningen fra hvert afslutnings- 30 luftstråledannende organ (404,420,518,618) på den ene side af beholderne (316,422,522,624) er i det væsentlige sammenfaldende med sidegrænserne for indhylningerne fra de forsatte og i sideretningen tilgrænsende afslutningsluftstråledannende ~ organer (404,420,518.618) på den anden side af beholderne 35 (316,422,522,624).

2. Belægningshætte (310,410,510,610) ifølge krav 1, DK 158934 B kendetegnet ved, at hvert afslutningsluftstråle-dannende organ (404,420,518,618) omfatter en åbning med en i det væsentlige rektangulær udformning, så at sidegrænserne for hver indhylning er i det væsentlige lodrette.

3. Belægningshætte (310,410,510,610) ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved en luftstrømsleder (312,412,512,612) fastgjort mellem sidevægge (318,320) græn-sende til den øvre ende af belægningshætten (310,410,510,-610), hvilken luftstrømsleder omfatter et vandret tag (370), 10 en første og anden nedhængende sidevæg (372,374), en aftrappet underside (376-382, 386-392), som afsluttes i en centralt placeret indre topvæg (384) i afstand under taget (370), og et kammer (400,416,516,616) afgrænset mellem taget (370), de nedhængende sidevægge (372,374), den aftrappede underside 15 (376-382, 386-392) og topvæggen (384), og at de afslutnings- luftstråledannende organer (404,420,518,618) er udformet i den aftrappede underside.

4. Belægningshætte (310,410,510,610) ifølge krav 3, kendetegnet ved, at de afslutningsluftstråledan- 20 nende organer (404,420,518,618) er adskilt fra den indre topvæg (384) i luftstrømslederen (312,412,512,612) med en afstand på op til 1 cm.

5. Belægningshætte (310,410,510,610) ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at de 25 afslutningsluftstråledannende organer (404,420,518,618) er anbragt i afstand indad imod beholderne (316,422,522,624) i forhold til de belægningsstråledannende organer (362-368).

6. Belægningshætte (310,410,510,610) ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at der 30 findes et antal belægningsstråledannende organer (362-368), og at de afslutningsluftstråledannende organer (404,420,518,618) er placeret liggende over disse belægningsstråledannende organer (362-368), så at strømmen af belægningsfri luft fra de afslutningsluftstråledannende 35 organer (404,420,518,618) forløber i samme retning som højhastighedsstrømmen af luft fra de belægningsstråledannende DK 158934 B organer (362-368).

7. Belægningshætte (310,410,510,610) ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at de afslutningsluftstråledannende organer (404,420,518,618) er 5 lodret adskilt fra de belægningsstråledannende organer (362-368) med en afstand på mindst 2 cm.

8. Belægningshætte (310,410,510,610) ifølge krav 7, kendetegnet ved, at de afslutningsluftstråledannende organer (404,420,518,618) er lodret adskilt far de 10 belægningsstråledannende organer (362-368) med en afstand på tilnærmelsesvis 2-8 cm.

9. Belægningshætte (310,410,510,610) ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at der findes et antal afslutningsluftstråledannende organer 15 (404,420) på hver side af hætten.

10. Fremgangsmåde ti påføring af beskyttelsesbelægninger på glasbeholdere (316,422,522,624) med et hovedlegeme og en afslutning, især en hals med et gevind, hvilken fremgangsmåde omfatter: 20 a) transport af glasbeholderne (316,422,522,624), som skal belægges, i længderetningen gennem en belægningshætte (310,410,510,610), b) indføring af en belægningsforbindelse i hætten (310,410,510,610) gennem mindst ét tilførselspunkt, 25 c) tilførsel af belægningsforbindelsen medført af luft gennem belægningsstråledannende organer (362-368) til hovedlegemet af beholderne, mens disse transporteres mellem sidevægge (318-320) i belægningshætten, d) tilførsel af belægningsfri luft tværs over afslut- 30 ningen af beholderne, mens disse transporteres gennem belægningshætten (310,410,510,610), kendetegnet ved e) tilførsel af belægningsfri luft tværs over afslutningen af beholderne (316,422,522,624), mens disse transpor- 35 teres gennem belægningshætten (310,410,510,610) med et antal afslutningsluftstråledannende organer (404,420,518,618) DK 158934 B anbragt på modsatte sider af afslutningen af beholderne, idet de afslutningsluftstråledannende organer (404,420,518,-618) på den ene side af beholderne er forsatte i belægningshættens (310,410,510,610) længderetning i forhold til de 5 afslutningsluftstråledannende organer (404,420,518,618) på den anden side af beholderne, og f) tilførslen af belægningsfri luft indbefatter tilførsel af en indhylning af den belægningsfri luft tværs over afslutningen af beholderne (316,422,522,624), så at 10 sidegrænserne for indhylningerne fra hvert afslutningsluftstråledannende organ (404,420,518,618) på den ene side af beholderne er i det væsentlige sammenfaldende med sidegrænserne for indhylningerne fra de modsatte og i sideretningen tilgrænsende afslutningsluftdannende organer (404,420,518,-15 618) på den anden side af beholderne.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at tilførslen af en indhylning omfatter dannelse af sidegrænserne af indhylningen, så de er i det væsentlige lodrette, ved udformning af hvert afslutningsluftstråle- 20 dannende organ (404,420,518,618) med en åbning, der har en i det væsentlige rektangulær form.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at en luftstrømsleder (312,412,512,612) fastgøres mellem sidevægge (318,320) af belægningshætten 25 (310,410,510,610) grænsende til dens øvre ende, hvilken luftstrømsleder (312,412,512,612) omfatter et vandret tag (370), en første og en anden nedhængende sidevæg (372,374), en aftrappet underside (376-382,386,392), som afsluttes i en centralt placeret indre topvæg (384) i afstand under 30 nævnte tag (370) og et kammer (400,416,516,616) afgrænset mellem taget (370), de nedhængende sidevægge (372,374), den aftrappede underside (376-382,386-392) og topvæggen (384), hvor de afslutningsluftstråledannende organer (404,420,518,-618) er udformet i den aftrappede underside, og hvor til-35 førsien af belægningsfri luft til afslutningen af beholderne sker ved en position, der er adskilt fra den indre topvæg DK 158934 B (384) i luftstrømslederen (312,412,512/612) med en afstand op til 1 cm.

13. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 10-12, kendetegnet ved, at tilførslen af belægningsfri 5 luft gennem de afslutningsluftstråledannende organer (404,- 420.518.618) sker ved en position adskilt indad mod beholderne (316,422,522,624) i.forhold til den position, hvor luften med medført belægningsmateriale tilføres gennem de belægningsstråledannende organer (362-368).

14. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 10-13, kendetegnet ved tilførsel af den belægningsfri luft lodret over og i samme retning som den luft, der medfører belægningsmaterialet.

15. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 10-14, 15 kendetegnet ved, at den belægningsfri luft tilføres gennem de afslutningsluftstråledannende organer (404,- 420.518.618) med en lodret adskillelse på mindst 2 cm fra luften med den medførte belægningsforbindelse, som tilføres fra de belægningsstråledannende organer (362-368).

16. Fremgangsmåde ifølge krav 15,kendeteg ne t ved, at nævnte lodrette adskillelse ligger i området 2-8 cm.