DK158759B - Anlaeg til transport af maelk ved hjaelp af undertryk - Google Patents

Description

1 DK 158759 B

Opfindelsen vedrører et malkeanlæg, hvori den malkede mælk under tilførsel af transportluft til malkeudstyret og ved hjælp 5 af undertryk i en malkeledning bliver transporteret gennem et stigrør til den over yverniveau liggende malkeledning.

Ved transport af mælk ved hjælp af undertryk over længere afstande og især i stigrør er der fare for, at mælken ændrer sin 10 oprindelige tilstand og bliver forringet. Dette kan for eksempel bero på, at de tynde æggehvidemembraner, som indhyller de små fedtkugler i mælken, beskadiges mekanisk under transporten, og at det derved ubeskyttede fedt angribes af fedtspaltende enzymer, såkaldte lipaser. I disse tilfælde kommer det 15 til en mere eller mindre stærk udskillelse af forskellige såkaldte frie fedtsyrer (på engelsk Free Fatty Acids = FFA). Af disse skal specielt nævnes smørsyre på grund af dennes harske smag. Langkædede fri fedtsyrer, blandt andre stearinsyre, kan fremkalde en mere sæbeagtig smag i mælken og i mælkeprodukter-20 ne. Ved ødelæggelsen af de små fedtkugler dannes foruden de fri fedtsyrer også frit fedt, altså fedt, som har mistet sin småkuglestruktur, og som opfører sig fysisk anderledes end de ubeskadigede små fedtkugler. Da frit fedt dertil i højere grad søger at fordele sig uregelmæssigt, bliver det sværere at ud-25 tage en repræsentativ fedtprøve af den transporterede mælk og at separere fedtet fejlfrit.

Indholdet af fri fedtsyrer angives mest i milliækvivalenter pr. liter mælk (mequ./l). Ved værdier mellem 1,5 og 2,0 (efter 30 sammensætningen af de frie fedtsyrer) er konsumenten i stand til at fastslå en afsmag ved mælken eller ved mælkeprodukterne. Ved den fra en bondegård afhentede mælk må derfor tilstræbes et indhold af fri fedtsyrer på om muligt ikke over ca. 1,0 mequ./l, for at have et sikkert spillerum for påvirkninger på 35 mejeriet, som for eksempel kan opstå ved ekstern og intern mælketransport forud for pasteurisation og så videre.

Som bekendt er lipaser altid tilstede i mælken. Dannelsen af

2 DK 158759 B

fri fedtsyrer er alligevel yderst forskellig. Således er det fundet, at en forhøjet optræden af fri fedtsyrer hyppigere træffes ved senlaktation, speciel høj mælkeydelse, brunst eller foderomstilling. Desuden har det vist sig, at sandsynlig-5 heden for optræden af fri fedtsyrer er væsentlig højere ved transport af kovarm mælk end ved transport af kold mælk. En sikker indflydelse på dannelsen af fri fedtsyrer synes også de betingelser at have, hvorunder en maskinel malkning gennemføres. Tilsammen afhænger graden af tilstedeværende fri fedtsy-10 rer i leveringsmælken åbenbart af mange faktorer, som ved siden af følsomheden hos køerne, af arten og omhyggeligheden af mælkerutinen, kvaliteten af mælkekølingen, afhentningshyppigheden, af opbygningen og vedligeholdstilstanden af malkeanlægget og mange andre faktorer. Med hensyn til vægten og kombina-15 tionen af disse faktorer kan man i mælk leveret fra en bondegård finde FFA-værdier fra 0,4 til op over 1,8 mequ./l.

Som en meget vigtig enkeltfaktor fremtræder malkeanlæggets art. Sammenligner man forskellige moderne malkeanlægstyper af 20 samme kvalitet og opbygning, som drives under lige gode betingelser, fremkommer gennemsnitlige indhold af fri fedtsyrer omtrent som følgende:

Type mequ./l 25

Jungemalkeanlæg 0,45 Rørmalkeanlæg med lavtliggende malkeledning (eller lavtliggende mælkemåleglas) 0,60 Rørmalkeanlæg med højtliggende malkeledning 30 (eller højtliggende mælkemåleglas) 0,80 (Mælk i koyver) (0,30)

Af disse værdier fremgår tydeligt, at en forholdsvis stærk stigning af fri fedtsyrer optræder ved overgang fra et rørmal-35 keanlæg med lavtliggende malkeledning til et tilsvarende med højtliggende malkeledning. Medens man med et normeret udført og vedligeholdt malkeanlæg med lavtliggende malkeledning ved god malkerutine ikke kommer op på grænseværdiområdet 1 mequ./l

3 DK 158759B

selv under ugunstige betingelser som senlaktation, foderomstilling og så videre, sker dette relativt let ved et moderne anlæg med højtliggende malkeledning. På den anden side træffes oftest netop malkeanlægstypen med højtliggende mælketransport-5 rør i det klassiske familiebrug med båsestald i de fleste mælkeproducerende lande.

Den eneste konstruktionsmæssige forskel mellem et rørmalkean-læg med højtliggende og et tilsvarende med lavtliggende malke-10 ledning består i, at den udmalkede mælk fra malkeudstyrets samlestykke føres op i det omkring 1,8-2 meter højtliggende mælketransportrør gennem en lang malkeslange ved hjælp af det i mælketransportrøret herskende undertryk. Ved det lavtliggende mælketransportrør, som er anbragt omtrent i højde med sam-15 lestykket, bortfalder dette løft af mælken i en lang malkeslange.

En malkemaskine har en dobbeltopgave. På den ene side må den suge mælken ud af patterne og på den anden side transportere 20 mælken fra området ved patterne til en samlebeholder. Begge funktioner udføres gennem undertrykket i mælketransportrøret. Hvis mælken derved transporteredes som en sammenhængende mælkesøjle i mælketransportrøret, ville malkevakuumet, som virker ved pattespidserne, og med hvilket mælken skal suges ud af 25 patterne, være meget instabilt og falde ned til langt under halvdelen af nominelt vakuum, især på grund af de hydrostatiske tryktab ved stigende mælkestrøm. En sådan fremgangsmåde ville føre til utålelige problemer, som at malkeudstyret ville falde af, ekstremt lange malketider og en meget dårlig udmalk-30 ning. Desuden ville malkevakuumet påvirkes yderligere af ekstreme cykliske svingninger på grund af pumpevirkningen af det rytmisk åbnende og lukkende pattegummi i forbindelse med massekræfterne i den transporterede mælk. Anvendelsen af et sådant malkevakuum ved patterne er utroværdigt både fra et yver-35 sundhedssynspunkt og fra malkearbejdet. Af disse grunde bliver ved alle moderne standardmalkemaskiner lukket en lille mængde transportluft (ca. 8 liter pr. minut fri luft) ind i malkeudstyret. Herved bliver den sammenhængende mælkesøjle mere eller

4 DK 158759 B

mindre kraftigt opdelt og dermed specifikt lettere og trykelastisk. På denne måde kan de hydrostatiske tryktab såvel som de cykliske vakuumsvingninger ved patterne reduceres til en tålelig størrelse; først dermed er der skaffet forudsætninger 5 for at muliggøre praktisk malkning især med en ca. 2 meter højtliggende malkeledning.

Indeholder råmælken ingen fint foi'delt luft, og er den muligvis endda kølet, er det nødvendigt med en enormt høj mekanisk 10 belastning for at fremkalde en nævneværdi stigning i FFA-ind-holdet. Blandes transportluften intensivt med mælken, fremkommer med henblik på FFA-indholdet tre faremomenter: 1. Membranerne omkring de små fedtkugler har i grænselaget 15 mellem mælk og luft en stærkt øget tilbøjelighed til at revne på grund af overfladespænding og ladningsfænomener. Ved fin intensiv opblanding med luft forstørres denne o-verflade mange gange.

20 2. Lufttilsætningen forøger også strømningshastigheden for den transporterede mælk. Under særlige ugunstige forhold, som meget stor lufttilsætning (luftgennembrud), smalle rørtværsnit, skarpe overgange og så videre, optræder prel- og forskydningskræfter mellem de bevægede mælkedele indbyrdes og 25 mellem- de bevægede mælkedele og rørvæggen, hvilke kræfter er så store, at en direkte ødelæggelse af membranen om de små fedtkugler bliver mulig.

3. Hvis luftblandet mælk pumpes gennem en centrifugalpumpe, 30 følger en væsentlig beskadigelse af æggehvidemembranerne.

Hertil er det tilstrækkeligt med en så lille procentandel af luft, at man ikke kan se den med det blotte øje.

Den foreliggende opfindelse lægger nu opgaven til grund at an-35 give et anlæg af omtalte art, ved hvilket mælken også må føres gennem stigrør, et anlæg med hvilket den indtil nu sædvanlige FFA-værdi kan nedsættes væsentligt.

5 DK 158759 B

Til forklaring af de almindelige opfindelsesprincipper skal i-sær henvises til, at det er iagttaget, at en mælk-luft-blan-ding kan flyde i et skråt faldende rør i to lag sådan, at den tungere mælk bevæger sig nederst i røret, mens luften kan pas-5 sere frit derover. Mælken flyder her ved hjælp af tyngdekraft.

I et stigrør kan derimod mælketransporten kun ske ved en trykdifferens mellem den øvre og den nedre ende af mælkesøjlen eller mælkeproppen. En propdannelse er derfor uundgåelig i stig-10 røret ved transport ved hjælp af undertryk. Dette fører imidlertid dertil, at inderdiameteren af et stigrør ikke kan vælges vilkårligt stor, selvom det på grund af minimering af strømningstabene og dermed vakuumtabene i malkeudstyret er påtrængende nødvendigt at tilstræbe en inderdiameter af stigrø-15 ret så stor som muligt. Det er nu fastslået, at ved for store tværsnit af stigrøret henholdsvis ved for små mælkestrømme sker optransporten af mælken ikke længere roligt og ensformigt, thi propdannelsen bliver mere besværlig under disse betingelser. Under disse betingelser bryder den i malkeudstyret 20 tilførte transportluft gennem de transporterede mælkepropper, og propresterne flyder tilbage langs stigrørets indervæg, indtil en ny lukket prop danner sig, eller til al mælk som dråber eller partikler bliver revet hvirvlende med af den forbistrøm-mende transportluft.

25

Da mængden af tilført transportluft i praksis er den samme under alle malkefaser, fremgår som yderligere vanskelighed ved det opstillede problem den kendsgerning, at den tilførte luftmængde i almindelighed er valgt så stor, at en gunstig trans-30 port af mælken opnås ved en maksimal mælkestrøm. I dette tilfælde foreligger altså et afvejet forhold mellem mælkestrøm og tilført transportluftmængde. Ved start og slut af en malkecy-klus er mælkestrømmen imidlertid væsentlig lavere end den maksimale mælkestrøm. Ved en typisk mælkestrømskurve varer den 35 største mælkestrømsværdi altså kun relativt kort, mens der i for eksempel 50% af malketiden kun opnås en mælkestrøm omkring 10-20% af den maksimale mælkestrøm. I senlaktationen eller når der for eksempel på grund af ulige lange malkeintervaller (ved

6 DK 158759 B

aftenmalkningen) malkes tydeligt mindre mælkemængder, bliver denne uligevægt yderligere skærpet. I disse tilfælde består derpå en stærkt forhøjet fare for opløsning af mælkepropper og transporten af en ren luft-mælk-blanding.

5

Den stillede opgave løses ifølge grundtanken af den foreliggende opfindelse ved, at mælken efter mulighed transporteres i en sammenhængende prop gennem hele stigrøret uden at foretage retur- eller pendlingsbevægelser.

10

Som det allerede er forklaret ovenfor, blev der ved udviklingen af den maskinelle malkning først malket uden tilførsel af transportluft til malkeudstyret. Ved denne malkningsform blev den malkede mælk i praksis transporteret gennem malkeudstyret 15 og den lange malkeslange som et sammenhængende stempel af kompakt mælk. Herved viste sig det problem, at der til enhver tid frembragtes cykliske vakuumændringer under patterne gennem de cykliske volumenændringer i pattegummiet mellem aflastnings-og sugefaserne. Under den pulserende udmalkning og transport 20 af den kompakte mælk kom det cyklisk, det vil sige ca. 1 gang 1 sekundet, til en massiv retursugning af mælk fra den lange malkeslange gennem de på daværende tid sædvanligvis anvendte små samlestykker ved pattekopperne.

25 Derved opstod der et alvorligt problem ved borttransporten af mælken, som i praksis blev transporteret to skridt frem og et tilbage. Samtidigt forstærkedes herved den på daværende tidspunkt endnu lidet kendte overførsel af bakterier ved tilbagesugning af blandingsmælk fra de fire yverpatter. Der blev til 30 dette malkeudstyr uden tilførsel af transportluft foreslået forskellige anti-tilbagesugningsindretninger til fremførelse af mælken, således for eksempel ifølge US patentskrift nr. 27 02 526 en returventilklap imellem enhver af de nedre ender af de korte malkeslanger og samlestykket eller i lighed hermed i- 35 følge et i Forbundsrepublikken Tyskland almindeligt kendt malkeanlæg en returventilklap ved afgangen fra samlestykket til den lange malkeslange. Da der ved malkningen uden tilførsel af transportluft forekommer sammenhængende mælk i afgangslednin-

7 DK 158759 B

gerne, kan anti-tilbagesugningsindretninger ved et sådant anlæg anvendes på ethvert sted i den lange malkeslange, ved studser på samlestykket eller i firedobbelt udførelse ved indløbsstudserne på de korte malkeslanger eller endda i pattekop-5 perne, uden at der optræder forskelle i funktioneringen. Der indtræder ikke vanskeligheder med forhøjelse af fri fedtsyrer ved disse anlæg, som transporterer sammenhængende mælk. Disse vanskeligheder forekommer først ved anlæg med tilførsel af transportluft og transport af mælk til højt anbragte malkeled-10 ninger. Dette problem angående en forhøjelse af fri fedtsyrer blev første gang berørt på en international kongres i Irland i 1975.

Med indførelsen af princippet med tilførsel af transportluft, 15 hvilket princip i mellemtiden også er blevet foreskrevet i DIN/ISO 5707, blev den tidligere uheldige tilbagesugning af sammenhængende mælk fuldstændigt uanvendelig som følge af den konstant tilstedeværende luftpude i malkeudstyret. Det vil sige, at borttransporten af mælk gennem den lange malkeslange 20 blev frakoblet af de cykliske volumenændringer i pattegummiet og derfor ikke mere blev påvirket heraf.

Trods dette kan der ligesom tidligere ved de cykliske volumenændringer i pattegummiet komme et returpust, det vil sige en 25 cyklisk tilbagesugning af luft med forstøvede væskedråber fra malkeudstyrets luftpuder til patterne. Bakteriebefængte aerosoler udgør en fare for yver sundheden. Af denne årsag kunne det synes fornuftigt at anvende en firedobbelt returventilklap mellem overdelen af samlestykket og de korte malkeslanger i et 30 moderne malkeanlæg med tilførsel af transportluft for at kunne beskytte patterne mod det såkaldte returpust. Sådan returven-tilklapper, der forhindrer tilbagesugning af aerosoler, er i-midlertid fuldstændig virkningsløs til at nedsætte den stigning i antallet af fri fedtsyrer, der bevirkes af indførelsen 35 af transportluft og transporten af mælk gennem et stigrør.

I GB patentskrift nr. 11 37 644 bliver der også beskrevet et anlæg til maskinel malkning, hvori den malkede mælk ved hjælp

8 DK 158759 B

af et malkevakuum transporteres til et første mælkesamlekar og opsamles deri. Ved afslutning af malkningen bliver den i dette første mælkesamlekar ophobede mælk derefter overført til et andet mælkesamlekar ved, at malkevakuumet i det første mælke-5 samlekar ophæves, og at dette første mælkesamlekar påføres et overtryk. For at kunne transportere mælken ved hjælp af overtryk i mælketransportledningen er der på samlestykket anbragt en ventil eller en kontraventil, som må lukkes henholdsvis lukker af sig selv, når det første mælkesamlekar sættes under 10 overtryk. Spørgsmålet om fri fedtsyrer eller midler til at reducere værdien af fri fedtsyrer ved malkningen er ikke berørt i dette patentskrift.

Fra GB offenliggørelsesskrift nr. 2 062 178 kendes allerede et 15 malkeanlæg med et samlestykke, hvor de fra pattekopperne kommende mælketransportledninger udmunder i den øvre del af dette samlestykke, og hvor mælk føres væk gennem en ved den nedre ende af samlestykket tilvejebragt afgangsledning, som normalt er lukket af en ventilklap, der er sluttet til en svømmer. I 20 den øvre del af samlestykket udmunder endvidere en undertryks-ledning, der kan lukkes af en kontraventil, når der hersker et højere tryk i samlestykket end i denne undertryksledning.

Mælken kan ved dette samlestykke i praksis altid føres bort 25 som et sammenhængende stempel, da afgangsledningen først åbner, når mælkeniveauet har nået en af svømmeren forud fastlagt højde. Den afgørende ulempe ved dette samlestykke består dog i, at det for driften af malkeanlægget er nødvendigt med to forskellige undertryk. Et første højere undertryk hersker i 30 afgangsledningen og tjener som det såkaldte transportvakuum.

Det andet lavere undertryk, der råder ved kontraventilen ved den øvre del af samlestykket, svarer til malkevakuumet. Ulempen ved den kendte indretning består i, at det høje transportvakuum netop ved lave mælkestrømme kan nå til patterne og der-35 ved forvolde betydelige skader.

I det ikke forud offentliggjorte EP offentliggørelsesskrift nr. 0 057 816 er allerede beskrevet en mælkestrømsmåler, hvor

9 DK 158759 B

mælken i en vis grad kan opstemmes, og hvor mælkestrømmen kan bestemmes ved den målte højde af opstemningen. En sådan mælkestrømsmåler kan indsættes i et stigrør. Med en sådan mælkestrømsmåler kan man dog ikke løse problemet med at tilveje-5 bringe en forbedret transport af mælken fra pattekopperne til en højt anbragt malkeledning.

Fra AU patentskrift nr. 110 006 kendes også et malkeanlæg, hvor der i stigrøret er anbragt en ventil i form af en patte-10 kop forsynet med pattegummi, hvor pattegummiet ved hjælp af pulsationstrykket afvekslende kan bringes i en lukket henholdsvis åben stilling. Denne ventil, som styres periodisk af det på pattekopppen anlagte malkevakuum, tjener til at afbryde nævnte malkevakuum. Styringen af ventilen sker i modfase til 15 styringen af pattekopppen, det vil sige, at ventilen er åben for gennemgang af malkevakuumet, når pattekoppen befinder sig i aflastningsfasen, og at ventilen er i lukket, malkevakuumet spærrende tilstand, når pattekoppen er i suge- eller malkefasen.

20

Denne ventil blev beskrevet i sammenhæng med et malkeanlæg, hvor det endnu ikke var kendt at forbedre mælketransporten ved tilførsel af transportluft. Som følge af dette medfører den således tilvejebragte ventil med den tvangsmæssigt betingede 25 volumenændring i overensstemmelse med åbning og lukning af pattegummiet i forbindelse med tilsvarende volumenændringer i pattekoppen til en tvangsbunden pendling i stigrøret af den borttransporterede mælk. Ville man indføre en sådan ventil i et moderne malkeanlæg med tilførsel af transportluft i malke-30 udstyret, ville det vise sig, at den udefra i pulsationstakt styrede ventil ikke på nogen måde ville give tilpasning efter mælkestrømsbetingelserne (ved en mælkestrøm fra 0-6000 cm3/min eller mere), som ændrer sig meget kraftigt i løbet af en malkecyklus.

Fra DE offentliggørelsesskrift nr. 28 23 614 kendes også en mælkestrømsmåler for et rørmalkeanlæg, hvor der til angivelse af strømning i stigrøret findes en svømmer, som af en magnet 35

10 DK 158759 B

holdes i en stilling, hvor stigrøret er lukket. Ved voksende mælkestrøm bliver magnetens kraft overvundet, og svømmeren stiger i stigrøret. Ved faldende mælkestrøm følger en lukning af stigrøret i mælkestrømsmåleren først efter et forud fastsat 5 tidsrum, hvorefter mælkestrømmen standses fuldstændigt.

Ifølge en første virkeliggørelse af opfindelsen bliver den for opfindelsen tilgrundliggende opgave løst ved et malkeanlæg af den indledningsvist angivne art, hvilket malkeanlæg ifølge op-10 findelsen er særegent ved, at der i stigrøret er anbragt mindst en mælketilbageløbet hæmmende indretning. Herved forhindres med sikkerhed en afbrydelse af den sammenhængende mælkeprop også i den øvre ende af stigrøret.

15 En videre løsningstanke af den stillede opgave består i, at stigrøret i en del er udformet som en vandlås eller en sløjfe. Ved denne forholdsregel bliver en returstrømning af mælk især ved en ringe mælkestrøm forhindret ved den øvre ende af stigrøret.

20

En videre alternativ løsning af den stillede opgave består i, at der i stigrøret er anbragt i det mindste en kontraventil. Kontraventilen kan også foreligge i form af en veneklap. Sådanne kontraventiler reagerer automatisk og praktisk talt uden 25 forsinkelse på de i stigrøret herskende strømningsforhold. Ved indtrædende af returstrømning af mælken eller ved pendulbevægelser af mælken i stigrøret bliver kontraventilen automatisk og i praksis øjeblikkeligt lukket, hvorved en returstrømning eller pendulbevægelse af mælken med sikkerhed bliver undgået.

30 Samtidigt opnås også dannelse og vedligeholdelse af en lukket, sammenhængende mælkestrøm.

Endnu en løsningstanke på den stillede opgave består i, at stigrøret over i det mindste en del af længden er dannet af i 35 det mindste to rørledninger, hvoraf i det mindste den ene i afhængighed af mælkestrømmen kan åbnes eller lukkes for mælketransporten. På denne vis kan stigrørets tværsnit tilpasses optimalt til den til enhver tid herskende mælkestrøm, hvorved

11 DK 158759 B

der opnås særdeles gunstige transportbetingelser for de aktuelle mælkepropper.

Ifølge en enkel udformning af opfindelsen bliver på alle nedre 5 ender af rørene med undtagelse af et rør anbragt ventiler, som styres i afhængighed af mælkestrømmen. En simpel udformning af en sådan ventil, når stigrøret er dannet af to rør, består i, at der i et af rørene er anbragt en i dette rør forskydelig cylinder med langsgående boring, hvis ydervæg i afhængighed af 10 sin stilling lukker eller successivt åbner tilgangen til det andet rør. En anden hensigtsmæssig udformning af opfindelsen viser sig ved, at der i røret med mindre indertværsnit eller i stigrøret, i strømningsretningen før eller efter dette rør, er anbragt en i afhængighed af mælkestrømmen indstillelig føler, 15 som ved overskridelse af en forudbestemt mælkestrøm åbner en normalt i lukket tilstand værende og tilgangen til røret med det større indertværsnit lukkende membranventil.

Ifølge en videre løsning af den stillede opgave anvendes et 20 anlæg, der opfindelsesmæssigt udmærker sig ved, at stigrøret i det mindste over en del af sin længde er dannet af to rør med fortrinsvis forskellige indertværsnit, at røret med det mindre indertværsnit er ført over en mælkebuffertank med et overløb såvel som et udløb i størrelsesorden som indertværsnittet af 25 røret med det mindre indertværsnit, at der i mælkebuffertanken er anbragt en med en ventil sammenkoblet svømmer, som i afhængighed af mælkeniveauet i mælkebuf fer tanken er omstilbar mellem en første stilling, hvori ventilen holder røret med det større indertværsnit lukket, og en anden stilling, hvori ven-30 tilen åbner røret, og at mælkebuffertanken er anbragt i stigrøret på en sådan måde, at mælkeniveauet omtrent ligger på højde med stigrørets tilslutning til den højt anbragte malkeledning. En sådan udformning har den fordel, at der i stigrøret med den større inderdiameter ikke forårsages yderligere 35 trykfald. Da mælkebuffertanken yderligere er anbragt, så mælkeniveauet omtrent ligger på højde med stigrørets tilslutning til den højt anbragte malkeledning, bliver der ikke frembragt en fornyet acceleration af mælken ved overgangen fra mælkebuf-

12 DK 158759B

fertanken til malkeledningen, hvilket fører til en skånsom behandling af mælken.

Fortrinsvis bliver på svømmeren, på dens over- såvel som også 5 dens underside, anbragt holdemagneter, med hvilke svømmeren er bevægeligt fastholdt i sin første og anden stilling i form af et bistabilt element. Derved undgås en hyppig skiften mellem en åben og en lukket stilling af røret med større indertvær-snit ved en ændring af mælkestrømmen.

10 På lignende måde kan anvendes en af svømmeren i afhængighed af dens øjeblikkelige stilling påvirkelig snapskifter, der på samme måde muliggør en bistabil omskiftning mellem en åbning og en lukning af det andet rør med større indertværsnit.

15

Ifølge en videre særlig udførelsesform bliver anlægget udformet sådan, at stigrøret i det mindste over en del af sin længde er dannet af to rør med især forskellige indertværsnit, at der er anvendt en mælkebuffertank, i hvilken begge rør frem-20 står i form af de i deres øvre ende åbne stigrør, at der anvendes to afløb med tværsnit til enhver tid svarende til røret med mindre henholdsvis større indertværsnit, og at der er anvendt en svømmer, som er koblet med en første, på den øvre ende af røret med større tværsnit anbragt ventil, og en anden, 25 på afløbet med det større tværsnit anbragt ventil på en sådan måde, at den første og den anden ventil bliver åbnet eller lukket- i- afhængighed af mælkeniveauet i mælkebuffertanken, som er anbragt på en sådan måde i stigrøret, at mælkeniveauet i mælkebuffertanken er omtrent i højde med stigrørets tilslut-30 ning til den højt anbragte malkeledning.

Ifølge en videre løsning af den stillede opgave bliver anlægget ifølge opfindelsen udformet sådan, at der er to rørledninger med især forskellige indertværsnit, at der i begge rør er 35 indskudt en elektronisk mælkestrømsmåler, og at der overstrøms og/eller understrøms for mælkestrømsmåleren til enhver tid er indrettet en ventil i røret med det større indertværsnit, en ventil som i afhængighed af den målte mælkestrøm kan åbnes el-

13 DK 158759 B

ler lukkes, og at mælkestrømsmåleren, som forårsager en vis opstemning af mælken, er anbragt således i stigrøret, at mælkeniveauet omtrent ligger på højde med stigrørets tilslutning til den højt anbragte malkeledning.

5

Som det på overraskende måde er fremgået, kan følgende fordele opnås ved hjælp af de opfindelsesmæssige løsninger: 1. Antallet af fri fedtsyrer kan sænkes mærkbart.

10 2. Der viser sig en mindre andel frit fedt. Heraf følger en bedre separeringsevne hos fedtet såvel som en lettere udtagning af en repræsentativ fedtprøve fra mælkesamlebehol-deren.

15 3. Der opnås en ringere skumdannelse i mælken. Heraf følger en bedre hygiejne i mælkesamlebeholderen, en ringere fare for overløb af mælkesamlebeholderen såvel som en enklere aflæsning af mælkemængder ved hjælp af mælkemængdemåleud- 20 styr.

4. Det under malkeprocessens forskellige faser ved patterne herskende vakuum stabiliseres mærkbart, og 25 5. faren bliver væsentligt reduceret for, at mastitissmitte kan overføres fra en ko til en anden ved tilbageløbende mælk fra mælketransportrøret, når denne ko allerede er malket færdig.

30 Den foreliggende opfindelse er specielt egnet til et malkeanlæg med et højt anbragt mælketransportrør eller med højt anbragte mælkemåleglas, hvortil stigrør fører op. Opfindelsen kan alligevel i almindelighed anvendes med fordel i ethvert anlæg, hvor mælk bliver transporteret ved hjælp af undertryk, 35 og hvor mælken må føres gennem stigrør.

I det følgende skal opfindelsen forklares nærmere med de på tegningen viste særlige udførelseseksempler. På tegningen vi-

14 DK 158759 B

ser: fig. 1 en skematisk fremstilling af et malkeanlæg med et o-ver hovedhøjde anbragt mælketransportrør, til hvilket et stigrør fører op fra malkeudstyret, 5 fig. 2 en del af stigrøret, der er dannet i form af en vandlås, fig. 3 en del af stigrøret, der er dannet i form- af en sløjfe, fig. 4 en anden udførelsesform for stigrøret, 10 fig. 5 en udførelsesform af en tilbageløbsspærre anbragt i stigrøret, fig. 6 en udførelsesform af stigrøret, som er delt i to rør i en gaffel, hvor der i det ene er anbragt en tilbageløbsspærre, 15 fig. 7 en del af stigrøret, der er opspaltet i to rør, med en i afhængighed af mælkestrømmen styrbar ventil, fig. 8 et længdesnitbillede af en del af stigrøret med en i afhængighed af mælkestrømmen styrbar ventil, fig. 9 et længdesnit i en vinkel på 90° langs linien IX-IX 20 gennem det på fig. 8 viste stigrør, fig. 10 et skematisk snitbillede af en videre udførelse af et stigrør med en i afhængighed af mælkestrømmen styrbar ventil, fig. 11 et snitbillede af anordningen på fig. 10 langs lini-25 en XI-XI, hvor en slangeventil er vist i sin åbne tilstand,

15 DK 158759 B

fig. 12 et tilsvarende som i fig. 11, hvor slangeventilen er vist i sin lukkede stilling, fig. 13 et skematisk snitbillede af en i stigrøret anbragt mælkebuffertank, fig. 14 en anden udførelsesform af en i stigrøret anbragt 5 mælkebuffertank, fig. 15 en videre udførelsesform af en i stigrøret anbragt mælkebuffertank, og fig. 16 en skematisk fremstilling af en i stigrøret anbragt mælkestrømsmåler.

10 På fig. 1 er fremstillet et almindeligt med 1 betegnet malkeanlæg, som er monteret ved pladsen for en ko 2. Den ved hjælp af det på koens patter påsatte malkeudstyr 3 udmalkede mælk samles i et samlestykke 4 og borttransporteres gennem et fæl-15 les stigrør 5 til et over hovedhøjde anbragt mælketransportrør ved hjælp af undertryk. Paralleilt med mælketransportrøret 6 er anbragt yderligere et rør 7. Til dette er tilsluttet en pulsator, der gennem yderligere et rør 8 tilfører malkeudstyret 3 skiftevis vakuum og atmosfæretryk. Stigrøret 5 er almin-20 deligvis udført i form af et bøjeligt rør, måske i form af en slange, der almindeligvis forløber i en noget nedhængende kædelinie.

På fig. 2 er vist en første udførelsesform af et buffertrin i 25 stigrøret. Disse buff fertrin kan være dannet i form af en vandlås. En anden udførelsesform af et buffertrin viser fig.

3, hvor stigrøret er dannet i form af en sløjfe. Hensigtsmæssigt bliver i det mindste anbragt et sådant buffertrin i stigrøret og vel især i omkring 1/2 til 2/3 af stigrørets højde. I 30 denne højde tiltager faren for opløsning af mælkepropper særligt kraftigt, fordi den indledende transportdrift er opbrugt her. Sådanne buffertrin tillader udformning af stigrøret med forholdsvis store tværsnit, så der kun optræder et forholdsvis ιβ DK 158759Β ringe vakuumfald ved patterne. Buffertrinenes væsentlige fordel består i, at en lukket mælkeprop til enhver tid kan danne sig, hvis ellers faren for en dråbedannelse består ved små mælkestrømme. Dermed kan mælken også med ringe mælkestrøm 5 transporteres op i få stød og hvirvler ikke op og ned i lang tid.

Fig. 4 viser et stigrør, hvis indre tværsnit formindskes kontinuert fra den nedre ende 8 mod den øvre ende 9. Stigrørets 10 tværsnit kunne også formindskes diskontinuert i trin, alligevel har en sådan indretning vist sig som værende ikke helt så gunstig. Fordelen ved denne anordning er, at den er særlig enkel, og trods det ved forholdsmæssigt ringe vakuumfald ved patterne muliggør den en så vidt muligt vidtgående bevaring af 15 en sammenhængende mælkeprop også i den- øvre-, kritiske del af stigrøret.

I fig. 5 er vist et stigrør 10, i hvilket en tilbageløbsspærre i form af en kuglekontraventil 11 er anbragt. En tilbageløbs-20 spærre kunne lige så godt være dannet i form af såkaldte veneklapper. Anvendes kun en kontraventil i stigrøret, bliver den anbragt i omkring 60% af stigrørets højde. Anvendes to kontraventiler, indrettes de fordelagtigt i en højde af omkring 50 og 75% af stigrørets højde.

25 På fig. 6 er vist en nedre del af stigrøret 12, som er opspal-tet i et første rør 13 og et andet rør 14. Tværsnittet af det første rør 13 er især mindre end det af det andet rør 14. I det andet rør 14 er anbragt en kuglekontraventil 15. Kuglen 15 30 har især en sådan vægt og ventilsædet især en sådan diameter, at ved ringe mælkestrøm strømmer al mælken gennem det første rør 13, og først ved større mælkestrøm og tiltagende trykfald over kuglen 15 optræder en åbning af denne kontraventil, så at mælken derpå ved store mælkestrømme kan flyde gennem begge rø-35 rene 13 og 14. Ved tilstrækkelig mælkestrøm er det i disse tilfælde sikret, at en sammenhængende mælkeprop danner sig både i røret 13 og i røret 14.

17 DK 158759 B

Ved en anden udførelsesform ifølge fig. 7 er der i den nedre del af stigrøret 16, som er delt i et første rør 17 og et andet rør 18, anvendt en ventil i form af en i det andet rør forskydelig cylinder 19. Cylinderen har en langsgående gennem-5 boring 20 og er ført ind i røret 18 sådan, at mælk kan strømme gennem det andet rør 18 via den langsgående not 21 også ved ringe mælkestrøm. Ved ringe mælkestrøm befinder cylinderen sig desuden i en nedre stilling, hvor den fuldstændigt lukker for den sideværts udmunding af det første rør 17. Med tiltagende 10 mælkestrøm bliver cylinderen hævet af den impulsvise tilførte mælk til en stilling, hvor den frigiver det første rør 17. På denne måde kan stigrørets tværsnit tilsvarende forandres i afhængighed af mælkestrømmen. Fordelen ved denne indretning består ikke kun i enkel opbygning snarere også i særligt ringe 15 tryktab, da styringen på grund af den sideværts udmunding af røret 17 sker med meget ringe trykforskel.

En anden mulighed for styring af stigrørets tværsnit i afhængighed af mælkestrømmen ved hjælp af en ventil er vist i fig.

20 8 og 9. Stigrøret 24 deler sig opad i et første rør 22 med lille tværsnit og et andet rør 23 med større tværsnit. Den nedre ende af stigrøret 24 munder ud i et kammer, i hvis munding er anvendt en føler i form af en om et drejepunkt 25 svingbar klap. Klappen er forspændt ved hjælp af en fjeder 27 25 i en for stigrørets øvre ende lukkende stilling. Klappen 26 er også ved ringe mælkestrøm drejelig til en åben stilling på grund af den i en mælkesøjle indeholdte impuls, så mælkesøjlen kommer ind i kammeret og herfra kan ledes videre gennem det første rør 22. Klappen 26 udviser et lukkestop 30, som i klap-30 pens 26 udgangsstilling lukker røret 31, der fører til et styrekammer 32 for en membranventil 33. Røret 31 er gennem en drøvleventil forbundet med atmosfæren. Befinder klappen sig i sin på fig, 8 viste udgangsstilling, eller bliver den ved ringe mælkestrøm kun kortvarigt drejet, så holder lukkestoppet 30 35 røret 31 lukket, så styrekammeret står under atmosfæretryk. I dette tilfælde ligger membranen 35, da der er undertryk i kammeret, an mod enden af det andet rør 23, som det er vist i punkteret linie, så dette rør er lukket. I disse tilfælde bli-

DK 158759B

ver mælken kun ført gennem det første rør 22, hvorved kammeret i praksis tjener som et bufferkammer. Bliver klappen 26 derimod holdt i en praktisk taget stadig drejet stilling af større mælkestrømme, så lader lukkestoppet 30 røret 31 fri, så det i 5 kammeret herskende undertryk kan nå ind i membranventilens styrekammer 32. Da der i dette tilfælde hersker samme tryk på begge sider af membranen 35, går denne tilbage i sin fri stilling, hvorved enden af det andet rør 23 bliver frigjort. Fra dette tidspunkt bliver ved siden af det første rør 22 også rø-10 ret 23 inddraget til transport af mælken.

På fig. 10 er vist et almindeligt med 37 betegnet stigrør, som i sin nedre del er opsprættet i et første og et andet rør henholdsvis 38 og 39. Det andet rør 39 udmunder i det første rør 15 38 neden under et i det første rør 38 anbragt svævelegeme 40.

Svævelegemet består af en omtrent keglestudsformet del, som med sin øvre rand 41 ligger an mod et af røret 38 dannet sæde 42. På overfladen af svævelegemet 40 er tildannet i længderetningen løbende noter 43, som tillader en forbistrømning af 20 mælk af svævelegemet 40, når dette befinder sig i sin viste nedre stilling, hvor dets øvre rand 41 ligger an mod sædet 42.

I denne nedre stilling af svævelegemet 40 lukker dette enden 44 af et i røret 38 indsat rør 45. Røret 45 er forbundet med et styrekammer 46, som omgiver røret 38, der i styrekammerets 25 46 længde er udformet i form af en elastisk slange. Røret 45 er forbundet med atmosfæren gennem en drøvleventil 47. I røret 38 er i højde med styrekammeret 46 anbragt en i horisontalt tværsnit omtrent ottetalsformet stav.

30 Funktionsmåden for denne indretning er som følger:

Ved lave mælkestrømme flyder mælken kun gennem det andet rør 39 og forbi svævelegemet 40, som befinder sig i sin første, nedre stilling i den øvre del af stigrøret 37. Da den øvre en- 35 de 44 af røret 45 i denne stilling af svævelegemet 40 er lukket, står styrekammeret 46 gennem drøvleventilen 47 under atmosfæretryk, mens der hersker undertryk i det indre af røret 38. I denne tilstand ligger det som slange udformede rør tæt-

19 DK 158759 B

nende an mod staven eller kærnen 48, som det er vist i fig.

12. Under disse betingelser er røret 38 lukket. Stiger mælkestrømmen, bliver svævelegemet 40 derved hævet og når en øvre stilling, hvor det ligger an mod det faste anslag 49. I denne 5 stilling bliver den øvre ende 44 af røret 45 frigivet, så det i røret 38 herskende undertryk kan nå ind i styrekammeret. Herigennem når slangedelen sin udeformerede form, som det er vist i fig. 11, da der hersker samme tryk såvel på dens ydersom på dens inderside. I denne stilling af slangen bliver pas-10 sagen gennem røret 38 frigivet, så mælk nu kan strømme såvel gennem det første rør som gennem det andet rør 38 og 39. Den beskrevne ventilanordning anbringes fortrinsvis ved den øvre ende af stigrøret, så at mælken, som har passeret svævelegemet 40, praktisk uden yderligere energiforbrug kan flyde ind i det 15 ikke nærmere viste mælketransportrør.

På fig. 13 er vist en anden udførelsesform af opfindelsen, hvor en mælkebuffertank er anbragt ved stigrøret 51. I den nedre del af stigrøret 51 er dette spaltet i et første og et 20 andet rør henholdsvis 52 og 53. Det i den øvre ende åbne rør 53 strækker sig til tæt under den øvre begrænsning af mælke-buffertanken ind i mælkebuffertanken. I mælkebuffertanken er anbragt en svømmer 55, som gennem en stang 55 er stift forbundet med et ventillegeme 57. Dette kan ligge tæt an mod et ven-25 tilsæde 58, der danner den øvre ende af røret 52. I mælkebuffertanken 50 findes et overløb 59, som kun bestående af et rør munder ud i den øvre del af stigrøret 51. I bunden af mælkebuffertanken er desuden anbragt et afløb 60, der på samme måde munder ud i stigrørets 51 øvre del. Desuden findes en åbning 30 61 rundt om stangen 56 i bunden af mælkebuffertanken. Denne åbning forbinder normalt det indre af mælkebuffertanken med den øvre del af stigrøret 51. I den øvre ende af svømmeren 55 er fastgjort en magnet 62, der kan virke sammen med en tilsvarende magnet 63, som er anbragt i den øvre del af mælkebuffer-35 tanken. Desuden findes på undersiden af svømmeren en magnet 64, som virker sammen med en magnet 65 på bunden af mælkebuffertanken. Desuden er afløbsåbningen 60 indstillelig ved hjælp af en mængdereguleringsventil 66.

„„ DK 158759 B

20

Funktionsmåden af denne indretning er som følger: Først indstilles mængdereguleringsventilen 66 på en sådan må-5 de, at tværsnittet af åbningen 61 sammen med afløbsåbningen 60 er omtrent lige så stor eller lidt mindre end tværsnittet af røret 53. Ved en ringe mælkestrøm føres kun mælk ind i mælke-buffertanken gennem røret 53, og der samles i denne kun en forholdsvis ringe mængde mælk, så at svømmeren befinder sig i 10 sin nedre stilling. I denne nedre stilling af svømmeren lukker ventilen 57 røret 52. Stiger mælkestrømmen, så tiltager dernæst mængden af mælk i mælkebuffertanken 50 til et sådan punkt, at opdriften på svømmeren 55 overvinder holdekraften af magneterne 64 og 65. Herved når svømmeren i en stilling, hvor 15 magneten 62 samvirker med magneten 63 sådan, at svømmeren holdes i en øvre stilling. I denne stilling lukker oversiden af ventilen 57 åbningen 61, mens selve ventilen frigør røret 52.

I denne tilstand kan mælk altså nå såvel gennem røret 52 som gennem røret 53 og gennem afløbet 60 i den øvre ende af stig-20 røret 51. Da mængden af mælk, som føres gennem røret 53, i denne tilstand er mindre end i tilstanden, hvor en maksimal mælkestrøm alene flyder gennem røret 53, er konstruktionen valgt sådan, at åbningen 61 i denne stilling er lukket. Derved flyder en mindre mælkemængde ud af mælkebuffertanken, så at 25 mælkeniveauet i mælkebuffertanken holdes konstant. Formindskes imidlertid mælkestrømmen, og bliver derved den gennem røret 53 flydende mælkestrøm yderligere formindsket, så fører dette endeligt til en sænkning af mælkeniveauet i mælkebuffertanken. Underskrides herved et bestemt niveau, hvor vægten af svømme-30 ren 55, som følge af den formindskede opdrift, bliver så stor, at kraften fra magneterne 62 og 63 ikke mere slår til til at holde svømmeren, så falder denne tilbage i sin første nedre stilling, hvorved røret 52 igen lukkes. Den følgende mælkestrøm sker således igen alene gennem røret 53.

Den viste indretning har den fordel, at kun det lille stigrør føres gennem mælkebuffertanken. Dermed kan den udformes lille og bekvem. Desuden holder denne anordning det gennem enhver 35

2i DK 158759 B

buffertank yderligere forårsagede tryktab særdeles lavt, når høje mælkestrømme optræder. På denne måde opnås, at netop ved dette kritiske område optræder ingen yderligere vakuumfald ved patterne.

5 På fig. 14 er fremstillet en videre udførelsesform, hvor den nedre del af stigrøret er dannet i form af to parallelt førte rør 68, 69, som til enhver tid med deres åbne ender stikker op i en mælkebuffertank 70. I mælkebuffertanken 70 er anbragt 10 en ringformet svømmer 71 omgivende rørene 68 og 69. I svømmeren er dannet en med et skruelukke 72 lukkelig udsparing 73, i hvilken materiale med fra svømmeren afvigende specifik vægt kan fyldes, for nøjagtigt at indstille svømmerens svævestil-ling. I sidevæggen i mælkebuffertanken er dannet en i længde-15 retningen og især lodret løbende slids 74, som fører ud i den øvre del af det almindelige med 75 betegnede stigrør. Den øvre ende 76 af røret 68, som træder frem over den øvre ende af røret 69, er lukkelig ved hjælp af en membran 77. Membranen 77 er indspændt i den øvre del af mælkebuffertanken og adskiller 20 fra dette et styrekammer 78, som over et rør 79 er forbundet med den nedre del af mælkebuffertanken. Den i denne nedre del udmundende del af røret 79 kan lukkes ved hjælp af en snapskifter 80. Snapskifteren kan forskydes af svømmeren mellem to faste stillinger. I røret 79 er anbragt en drøvleventil 81, o-25 ver hvilken røret 79 er forbundet med atmosfæren.

Funktionsmåden af denne indretning er som følger:

Ved ringe mælkestrømme flyder alene mælk gennem røret 69, og i 30 disse tilfælde er mælkeniveauet i mælkebuffertanken yderst lav, da næsten al mælk umiddelbart flyder ud gennem slidsen 74 i stigrøret 75. I denne tilstand befinder svømmeren 71 sig i en stilling, hvor den ikke kan påvirke snapskifteren 80. I denne stilling lukker snapskifteren 80 røret 79, så der hers-35 ker atmosfæretryk i styrekammeret 78. Derved ligger membranen 77 tætnende an mod den øvre ende 76 af røret 68 og lukker denne. Stiger mælkestrømmen gennem røret 69, så stiger mælkeniveauet i mælkebuffertanken 70, indtil svømmeren ved sin opad-

22 DK 158759 B

gående bevægelse skifter snapskifteren 80 til dens anden stilling. I denne anden stilling lader snapskifteren 80 røret 79 frit, så undertrykket fra den nedre del af mælkebuffertanken nu kan nå ind i styrekammeret 78. Herigennem frigives den øvre 5 ende 76 af røret 68. Fra dette tidspunkt kan mælken strømme såvel gennem røret 68 som gennem røret 69. Ved en senere aftagen af mælkestrømmen forløber den skildrede proces i omvendt rækkefølge. Den beskrevne indretning egner sig til indbygning i den øvre ende af stigrøret og helst i en sådan højde, at den 10 i stigrøret 75 udflydende mælk umiddelbart kan flyde ud i det ikke nærmere viste mælkestransportrør.

På fig. 15 er vist en indretning, hvor den nedre ende af det almindelige med 85 benævnte stigrør, som ved udførelsesformen 15 på fig. 14, er dannet i form af to opdelte rør 86 og 87. Disse rør stikker med deres øvre åbne ender ind i en mælkebuffertank 88. Ved bunden af mælkebuffertanken er anbragt to delte rør 89 og 90, dannende fortsættelsen af stigrøret 85. Mælkebuffertanken er delt i to kamre 91 og 92, som kun er forbundet med hin-20 anden gennem en lodret forløbende slids 93. I det første kammer 91 udmunder rørene 89 og 90. I kammeret 91 er anbragt en ringformet svømmer 94, der omgiver rørene 86 og 87. På inder-væggen af mælkebuffertanken 88 er i drejepunktet 95 drejeligt anbragt et stangsystem 96. På stangsystemet 96 er anbragt et 25 ventillegeme 97 såvel som et ventillegeme 98, som kan lukke den øvre ende af røret 86 henholdsvis åbningen af røret 90 henholdsvis samtidigt frigive disse åbninger. Svømmeren 94 er forbundet med stangsystemet 96 over en forbindelse 99.

30 Funktionsmåden for denne indretning er følgende:

Ved ringe mælkestrøm flyder kun mælk gennem røret 87, og svømmeren befinder sig i en nedre stilling, da der kun er en smule mælk i mælkebuffertanken. I denne stilling er stangsystemet 96 35 sådan indstillet, at ventillegemerne 97 og 98 hele tiden lukker det tilsvarende rør. I disse tilfælde flyder den gennem røret 87 ankommende mælk gennem slidsen 93 ind i kammeret 92 og bliver ført bort herfra gennem røret 89 med omtrent samme

23 DK 158759 B

tværsnit som røret 87. Ved tiltagende mælkestrøm stiger også mælkeniveauet af den i kammeret 91 opstemmede mælk. Herigennem bliver svømmeren 94 hævet og drejer stangsystemet 96, indtil ventillegemerne 97 og 98 frigiver deres tilsvarende rør 86 og .5 90. Ved en aftagende mælkestrøm gennemløbes den samme proces i omvendt rækkefølge. Da der ved denne indretning lukkes henholdsvis åbnes såvel for tilførslen til som udløbet fra mælke-buffertanken, opnås her særdeles lave FFA-værdier. Desuden kan denne indretning indsættes såvel i den nedre som i den øvre 10 ende af stigrøret eller ind imellem.

På fig. 16 er vist en videre udførelsesform, hvor det almindelige med 105 betegnede stigrør er opdelt i to adskilte, parallelt førte rør 106 og 107. I disse rør er koblet en elektro-15 nisk mælkestrømsmåler, som beskrevet i DE patentansøgning nr.

P 31 01 302.3, og den skal derfor ikke yderligere beskrives i enkeltheder. Begge rørene 106 og 107 har forskellige inder-tværsnit. Røret 10-7 er dannet i form af en elastisk slange, hvor overstrømning af mælkestrømsmåleren 108 kan forhindres 20 ved hjælp af en klemme 109 og understrømning af mælkestrømsmåleren med en klemme 110. Klemmerne 109 og 110 kan altid aktiveres ved hjælp af en pneumatisk aktiveringsindretning 111 henholdsvis 112. Disse aktiveringsindretninger er sådan udformet, at klemmerne altid er fastgjort til en membran 113 hen-25 holdsvis 114, som altid er styrbare ved tilslutning af et undertryk på den ene side på grund af det på den anden side virkende atmosfæriske tryk sådan, at klemmerne 109 og 110 snører den aktuelle slange sammen. Tilslutningen af et undertryk henholdsvis atmosfærisk tryk til et rørsystem 115, .som er forbun-30 det med aktiveringsindretningerne 116 og 117 for klemmerne 109 og 110, er antydet skematisk ved en styreindretning 118. Selvfølgelig kan aktiveringsindretningerne 116 og 117 i stedet for pneumatiske aktiveringsindretninger også bestå af elektromagnetiske aktiveringsindretninger, som gennem tilsvarende elek-35 triske signaler bliver styret af den elektriske mælkestrømsmåler.

Den ovenfor beskrevne indretning med en elektrisk mælkestrøms-

24 DK 158759 B

måler egner sig især i tilfælde, hvor stigrøret ikke kun er opdelt i to, men er delt i flere parallelle rør, i hvilke mælkestrømsmåleren er indsat. I et sådant tilfælde kan i hvert rør anbringes separate ventiler eller afspærreindretninger, 5 som åbner henholdsvis lukker i afhængighed af den af mælkestrømsmåleren målte mælkestrøm. På denne måde kan det til rådighed for mælkestrømmen værende tværsnit af stigrøret styres meget nøjagtigt i afhængighed af mælkestrømmen.

Claims (27)

1. Malkeanlæg, hvori den malkede mælk under tilførsel af transportluft til malkeudstyret og ved hjælp af undertryk i en 5 malkeledning (6) bliver transporteret gennem et stigrør (5) til den over yverniveau liggende malkeledning (r6), KENDETEGNET ved, at der i stigrøret (5) er anbragt mindst en mælketilbageløbet hæmmende indretning.

2. Anlæg ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at den mælketilbageløbet hæmmende indretning er dannet ved, at stigrøret (5) i en del er udformet som en vandlås.

3. Anlæg ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at den 15 mælketilbageløbet hæmmende indretning er dannet på den måde, at stigrøret (5) i en del er udformet som en sløjfe.

4. Anlæg ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at den mælketilbageløbet hæmmende indretning er en mælketilbageløbs- 20 spærre (11).

5. Anlæg ifølge krav 4, KENDETEGNET ved, at den mælketilbageløbet hæmmende indretning er en koritraventil (11).

6. Anlæg ifølge krav 4 eller 5, KENDETEGNET ved, at stigrøret (12) i det mindste over en del af længden er dannet af to rør (13, 14) med især forskellige indertværsnit, og at den mælketilbageløbet hæmmende indretning i det mindste er anbragt i røret (14) med det største indertværsnit. 30

7. Anlæg ifølge et af kravene 1-6, ΚΕΝϋΕΤΈβΝΕΤ ved, at stigrøret (5; 85) består af flere adskilte rør (86, 87; 89, 90; 106, 107), som i afhængighed af mælkestrømmen åbnes eller lukkes for mælketransporten, og at den mælketilbageløbet hæm- 35 mende indretning er anbragt i et af disse rør.

8. Anlæg ifølge et af kravene 1-7, KENDETEGNET ved, at stigrøret (16, 24) i det mindste over en del af dets længde

9. Anlæg ifølge krav 8, KENDETEGNET ved, at venti- 10 len består af en i røret (18) med mindre indertværsnit forskydelig cylinder (19) med en langsboring (20), hvis ydervæg i afhængighed af sin stilling lukker eller successivt åbner tilstrømningen til røret (17) med det større indertværsnit.

10. Anlæg ifølge krav 8, KENDETEGNET ved, at der i røret med det mindre indertværsnit (22) eller i stigrøret (24) er anbragt en i afhængighed af mælkestrømmen indstillelig føler (26), som ved overskridelse af en forud bestemt mælkestrøm åbner en normalt lukket, og tilførslen til røret med det stør- 20 ste indertværsnit (23) lukkende, membranventil (33).

11. Anlæg ifølge krav 10, KENDETEGNET ved, at styrekammeret (32) for membranventilen (33) er forbundet på den ene side over en drøvleventil (34) med atmosfæren og på den 25 anden side i afhængighed af stillingen af føleren (26) med det i stigrøret herskende undertryk.

12. Anlæg ifølge krav 10 eller 11, KENDETEGNET ved, at membranen i form af en slange udgør røret med større tvær- 30 snit (38), og at der inden i slangen, i samme højde som et slangen omsluttende styrekammer (46), er anbragt en i tværsnit ottetalsformet kærne (48), mod hvilken slangens indervæg ligger an i rørets lukkede tilstand. 1

13. Anlæg ifølge et af kravene 8-12, KENDETEGNET ved, at føleren er udformet som et svævelegeme (40), som i afhængighed af mælkestrømmen indstiller sig imellem en første, for en styreledning (45) til styring af ventilen (38, 48) luk-

27 DK 158759 B kende, og en styreledningen (45) åbnende anden stilling.

14. Anlæg ifølge et af kravene 1-13, KENDETEGNET ved, at stigrøret i det mindste over en del af dets længde be- 5 står af to rør (52, 53) med især forskellige indertværsnit, at røret med det mindre indertværsnit (53) er ført gennem en mæl-kebuffertank (50) med overløb (59) såvel som et udløb (60, 61) i samme størrelsesorden som indertværsnittet af røret med det mindre indertværsnit, at der i mælkebuffertanken er anbragt en 10 med en ventil (57) koblet svømmer (55), der i afhængighed af mælkemængden i mælkebuffertanken er indstillelig imellem en første stilling, hvor ventilen holder røret (52) med det store indertværsnit lukket, og en anden stilling, hvor ventilen åbner røret. 15

15. Anlæg ifølge krav 14, KENDETEGNET ved, at udløbet etableres gennem en første åbning (60) og en anden i ventilens (57) lukkede tilstand åben og i ventilens åbne tilstand lukket åbning (64). 20

16. Anlæg ifølge krav 14 eller 15, KENDETEGNET ved, at svømmeren er bevægeligt fastholdt som et bistabilt element ved hjælp af magneter (62, 63; 64, 65) i sin første og anden stilling. 25

17. Anlæg ifølge et af kravene 14-16, KENDETEGNET ved, at tværsnittet af udløbet (60, 61) er indstilleligt.

18. Anlæg ifølge et af kravene 14-17, KENDETEGNET 30 ved, at tværsnittet af udløbets første åbning (60) kan indstilles ved hjælp af en mængdereguleringsventil (66).

19. Anlæg ifølge et af kravene 14-19, KENDETEGNET ved, at mælkebuffertankens (50) overløb (59) og udløbet (60, 35 61) såvel som røret med det større indertværsnit (52) munder ud i det samme stigrør (51).

20. Anlæg ifølge et af kravene 14-19, KENDETEGNET

28 DK 158759 B ved, at ventillegemet (57) til ventilen er stift forbundet med svømmeren (55).

21. Anlæg ifølge et af kravene 14-19, KENDETEGNET 5 ved, at der anvendes en i afhængighed af svømmerens (71) stilling aktiverbar omskifter (80), som ved over- eller underskridelse af en forud bestemt position af svømmeren kan skiftes fra en første til en anden stilling og omvendt for styring af ventilen (76, 77) i en åben eller lukket stilling. 10

22. Anlæg ifølge et af kravene 14, 15 eller 17-21, KENDETEGNET ved, at ventilen er udformet som en pneumatisk styret membran (77).

23. Anlæg ifølge et af kravene 14-22, KENDETEGNET ved, at røret (68) med større tværsnit stikker op i form af et i den øvre ende (76) åbent stigrør i mælkebuffertanken (70), og at overløbet og udløbet i form af en i længderetningen af mælkebuffertankens (70) sidevæg forløbende slids (74), er ud-20 formet med tværsnit i det mindste som summen af indertværsnit af rørene (68, 69) med det større og det mindre tværsnit.

24. Anlæg ifølge et af kravene 1-23, KENDETEGNET ved, at stigrøret i det mindste over en del af dets længde er 25 dannet af to rør (86, 87; 89, 90) med især forskellige indertværsnit, at der findes en mælkebuf fertank (88), hvor begge rørene (86, 87) stikker op i form af stigrørs åbne, øvre ender, at der er anvendt to udløb med et tværsnit svarende til røret (89, 90) med mindre- henholdsvis større tværsnit, og at 30 der findes en svømmer (94), som med en første ventil er anbragt i den øverste ende af røret med det større tværsnit (86) og en anden ventil anbragt ved udløbet med det større tværsnit koblet således, at den første og den anden ventil åbnes eller lukkes i afhængighed af mælkemængden i mælkebuffertanken (88). 35

25. Anlæg ifølge krav 24, KENDETEGNET ved, at den første og den anden ventil har lukkelegemer (97, 98), som er anbragt på et fælles indstilleligt stangsystem (96), som kan

29 DK 158759 B indstilles i afhængighed af stillingen af svømmeren (94).

25 DK 158759 B

26. Anlæg ifølge et af kravene 8-25, KENDETEGNET ved, at mælkebuffertanken (50, 70, 88) er anbragt i stigrøret 5 på en sådan måde, at mælkeniveauet omtrent ligger på højde med stigrørets (5) tilslutning til det højt anbragte mælketrans-portrør (6).

26 DK 158759B består af to rør (17, 18; 22, 23) med især forskellige inder-tværsnit, og at der i røret med mindre indertværsnit er anbragt en strømmen gennem dette rør tilladende og strømmen gennem røret med størst indertværsnit lukkende ventil (19; 33), 5 som i afhængighed af mælkestrømmen kan reguleres til en stilling, der tillader strømning gennem røret med det største indre tværsnit.

27. Anlæg ifølge et af kravene 1-26, KENDETEGNET 10 ved, at stigrøret i det mindste over en del af dets længde består af to rør (106, 107) med især forskellige indertværsnit, at der i begge rør er indsat en elektronisk mælkestrømsmåler (108), og at der ved overstrømning og/eller understrømning af mælkestrømsmåleren til enhver tid i røret (107) med det større 15 indertværsnit er anbragt en ventil (109, 111; 110, 112), som kan åbnes eller lukkes i afhængighed af den målte mælkestrøm.