DK158613B - Fremgangsmaade til fremstilling af maatter af mineralske fibre, hvor der sker rensning af gas i forbindelse med fremstillingen og anlaeg til udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

i

DK 158613B

Opfindelsen har relation til den rensning, der foretages i forbindelse med fremstillingen af måtter af mineralske fibre, nærmere betegnet rensning af gas, der hid- . rører fra denne fremstilling.

5 Fremstillingen af måtter af mineralske fibre eller af lignende produkter indbefatter en række operationer, navnlig: - tilvejebringelse af fibrene, - transport af fibrene til et modtageorgan ved hjælp 10 af gasstrømme, - påføring på fibrene af et overtræk af bindemiddel, der påføres ved forstøvning i den bane, fibrene følger, fra det sted, hvor de tilvejebringes, frem til modtageorganet, 15 - tilvejebringelse af måtten på modtageorganet, der sædvanligvis udgøres af et perforeret underlag, - adskillelse af fibrene fra bæregasstrømmen, som føres gennem modtageorganet og derefter ledes bort og/eller recirkuleres, 20 - behandling af fibermåtten med henblik på fiksering af bindemidlet og eventuelt efterfølgende afkøling af måtten og med henblik på bortledning af den gas, der er blevet brugt til fiksering af bindemidlet og til afkøling, og 25 - omformning af måtten til opnåelse af den endelige form for produktet og opsamling og bortledning af den til denne omformning anvendte luft.

Uanset, hvordan fibrene fremstilles, og hvilken type bindemiddel man anvender, kan den udgående gas ikke re-30 cirkuleres eller ledes bort uden videre behandling, fordi den indeholder forureningselementer.

Blandt disse elementer er det især dem, der skyldes bindemiddel, som er mest generende. Det drejer sig navnlig om små dråber, som ikke holdes tilbage i fiber-35 måtten, eller om gasarter, der hidrører fra bindemiddel-præparaterne. Der kan også være tale om biprodukter, der dannes, når bindemidlet kommer i kontakt med de meget

DK 158613 B

2 varme fibre.

Udover disse forureningselementer er der naturligvis også fibre, som ikke holdes tilbage af modtageorganet eller rives fra måtten under omformningen til op-5 nåelse af slutproduktet.

Disse forureningselementer er generende af flere grunde. Bindemidlet i dråbe- eller dampform tilsmudser hurtigt væggene i installationen og rørledningerne til bortledning af gas, idet det har tendens til at danne 10 et klæbende lag, der holder de medbragte fibre eller fiberstykker tilbage. Dette fører til driftsafbrydelser, og istandsættelsen er omstændelig. Det indebærer også en væsentlig forøgelse af produktionsudgifterne.

Den første behandling, der finder sted på den udgå-15 ende gas, går sædvanligvis ud på at forstøve vand for snarest muligt at afkøle og fjerne en så stor mængde forureningselementer som muligt. Ved denne forstøvning forsøger man navnlig at fjerne så meget bindemiddel som muligt for herved at undgå tilsmudsning af installatio-20 nen, hvilket som nævnt før er et væsentligt problem ved denne fremstillingsteknik.

En effektiv vandforstøvning er dog forbundet med visse vanskeligheder.

Den ene vanskelighed har forbindelse med den meget 25 store mængde gas, der cirkulerer i sådanne installationer, og følgelig med størrelsen af de installationer, hvori disse operationer foretages. Beskrivelsen til FR-patent nr. 2.247.346 angiver nogle værdier for den gasmængde, der er karakteristisk for diverse metoder til 30 produktion af fibre. For operationerne til fremstilling af måtten er der tale om en udgående gasmængde af stør- 6 6 3 relsesordenen 0,1 x 10° til 1 x 10° ni /h. Som det vil ses senere, er det vanskeligt for så stor en mængde at opnå en fin og homogen dispersion med de konventionelle 35 metoder indenfor denne teknik.

En anden slags vanskeligheder, hvad angår den gas, der hidrører fra fremstillingen af fibrene, ligger i, at man skal undgå dannelse af aflejringer i den bane, gas-

DK 158613 B

3 sen følger, og så snart den har passeret fibermodtageor-ganet. Disse aflejringer, der dannes umiddelbart under modtageorganet, ændrer gennemstrømningsarealet for gassen og indvirker derfor på passagen af gassen gennem den 5 måtte, der er ved at blive tilvejebragt, til skade for fibermåttens homogenitet.

For at forhindre disse aflejringer i at dannes, skal rensningen foretages meget tæt ved modtageorganet, hvilket i sig selv er vanskeligt, så meget desto mere som 10 det vand, der forstøves under denne renseoperation, ikke må ramme fibermåtten.

En tredje slags vanskeligheder ligger i, at det vand, der anvendes, opsamler forureningselementer og kan derfor ikke smides væk. Det skal derfor recirkuleres for at en 15 del af dissé elementer kan fjernes. For at være acceptable hvad angår udgifterne, skal disse operationer for at fjerne disse elementer fra vandet være relativt enkle. Der kan for eksempel være tale om en grov filtrering eller lignende. Efter denne behandling har det recirkulerede 20 vand et ikke ubetydeligt indhold af stoffer i opslæmning eller i opløsning, i stabil eller ustabil form. Derfor giver brugen af dette vand i det sædvanlige forstøvningsudstyr problemer, navnlig på grund af tilstopning, slid eller korrosion.

25 Sædvanligvis sker forstøvningen ved, at vandet til føres små dyser. Til den her omtalte anvendelse har dette flere ulemper. På grund af selve dysens størrelse er den vandmængde, hver enkelt dyse kan forstøve, og dermed det areal, der effektivt kan behandles, yderst begrænset.

30 Man kan naturligvis øge antallet af dyser i overensstemmelse hermed, men det er dog vanskeligt at opnå en perfekt ensartethed og en god homogenitet i laget af vanddråber over hele det fornødne område. Selv om der anvendes et stort antal dyser, kan man i praksis ikke dække 35 hele gasstrømmen og hermed undgå aflejringer på væggene og i rørledningerne.

De små dyser stoppes ofte til,så meget desto mere som det recirkulerede vand har større indhold af forure-

DK 158613B

4 riingselementer. -Selv en·god fordeling af dyserne i forstøvningsområdet kan ikke sikre en homogen og kontinuerlig forstøvning. Tilstopningen indebærer hyppige indgreb til istandsættelse.

5 I et forsøg på at afhjælpe disse vanskeligheder har man erstattet de konventionelle dyser med et arrangement, hvor vandspredningen ikke længere opnås ved, at vandet under tryk føres gennem små dyser, men ved at kaste vandet mod en krum, konkav flade, en slags ske, hvorved den 10 vandstråle, der rettes mod denne flade, danner et væskelag, der spreder sig og sprænges i små dråber.

Denne forstøvningsmetode tillader en væsentlig forøgelse af vandmængden i hver stråle, men der kan dog kun opnås meget små dråber for relativt beskedne vandmængder.

15 Man konstaterer desuden, at det vandspredende flade element hurtigt slides og i løbet af nogle få timer får en ru overflade, der skyldes de slidende partikler i vandet. Derefter forekommer der erosion og korrosion, der i løbet af nogle få dage deformerer spredningselemen-20 tet, som herved bliver mindre effektivt. Sædvanligvis skal der foretages udskiftning af de pågældende dele efter en kontinuerlig driftsperiode på to uger.

En hensigt med opfindelsen er at opnå en sådan vandforstøvning, at den forhindrer dannelse af aflejringer 25 på væggene i de rum eller kanaler, som leder den gas, der hidrører fra fremstillingen af måtter af mineralske fibre.

En anden hensigt med opfindelsen, hvad angår den del af anlægget, der befinder sig umiddelbart under fiber-30 modtageorganet, er at opnå vægrensningseffekten med det samme ved modtageorganet uden diskontinuitet, og uden at det forstøvede vand kan ramme dette organ.

En yderligere hensigt med opfindelsen er at opnå en meget homogen forstøvning af vand i de rum eller rør-35 ledninger, der leder den udgående gas, selv om disse rum eller rørledninger har store dimensioner.

En yderligere hensigt med opfindelsen er at opnå en effektiv fjernelse af forureningselementerne fra den udgående

DK 158613 B

5 gas.

En yderligere hensigt med opfindelsen er at bringe midler i anvendelse, der gør det muligt at forstøve vand, selv om dette indeholder slidende partikler, uden at mid-5 lernes funktion ændres væsentligt efter en længere driftsperiode.

En yderligere hensigt med opfindelsen er at bringe midler i anvendelse, som gør det muligt at forstøve vand, der eventuelt kan indeholde ret store partikler, uden 10 risiko for tilstopning.

En yderligere hensigt med opfindelsen er at udvide brugen af de samme midler til rensning af alle de udgående gasarter, der hidrører fra den ovenfor beskrevne fremstillingsmetode.

15 Disse hensigter opnås takket være opfindelsen, som angår en fremgangsmåde af den ovenfor nævnte art til fremstilling af måtter af mineralske fibre, og frangangsmåden er ejendommelig ved, at der forstøves vand ved sammenstød mellem stråler, der rettes mod hinanden således, at laget af forstøvet 20 vand udvikles på tværs af banen for gassen.

Forstøvning ved sammenstød mellem stråler er i hovedsagen kendt til spredning af væskeformigt brændsel i motorens forbrændingskamre. Til disse anvendelser er væskemængden relativt beskeden, og spredningen foregår i en gas med 25 høj hastighed af størrelsesordenen 30 m/sek.

Det er også blevet foreslået at forstøve vand ved sammenstød mellem stråler inden i et venturi-rør. Dette arrangement er beregnet til at fjerne fint støv fra højovngas, efter at gassen er blevet underkastet en første 30 rensning. I denne anvendelse sker forstøvningen i en gas, hvis hastighed man forsøger at holde på en høj værdi, og på et sted, hvor der er snæver gennemstrømningspassage.

Vandspredningen ved sammenstød mellem stråleri henhold til opfindelsen adskiller sig fra disse tidligere 35 anvendelser såvel hvad angår det område, hvori denne teknik benyttes, som hvad angår hensigterne eller de nedenfor nærmere beskrevne betingelser for udøvelse.

De forsøg, der har ført til opfindelsen, har vist, at det ved sammenstød mellem to stråler er muligt at

DK 158613B

6 fremkalde et meget bredt lag dråber i forhold til de lag, man opnår med de konventionelle midler. Man opnår en spredning over et stort areal uden diskontinuitet i den rumlige fordeling af dråberne.

5 Dette frembyder en mærkbar fordel i forhold til de tidligere forstøvningsmetoder.

Ved at gå frem som foreslået i overensstemmelse med opfindelsen, selv når behandlingen foregår i meget store rum, er der mulighed for at nøjes med et lille antal for-10 støvningsarrangementer. Ved et passende valg af parametrene for de sammenstødende stråler og deres placering kan man uden vanskelighed dække hele tværsnitsarealet i rummene i anlæg af den pågældende type.

Normalt svarer formen af det fremkaldte dråbelag 15 ikke nøjagtigt til rummets tværsnitsform,. og en del af vandet sprøjtes på væggene. I det område, der rammes af dråberne, vil væggen så at sige "skures". For at opnå denne vægrensningseffekt behøver stødet ikke at være voldsomt.

20 Endvidere viser erfaringen, at rensningen af udgå ende gas ved den meget homogene vandspredning, der opstår ved sammenstød mellem stråler, giver meget rene vægge, også uden for anslagszonerne.

Det er til en vis grad hensigtsmæssigt at begrænse 25 anslagsenergien for at undgå, at væggene eroderes. Dette opnås ved at justere formen og udbredelsen af dråbelaget ved ændring af funktionsbetingelserne for strålerne på den nedenfor beskrevne måde.

Der er flere forhold, der styrer formen og udbre-30 delsen af lagene af forstøvede dråber.

Hvis de to stråler er identiske på sammenstødsstedet, dvs. hvis de har de samme dimensioner, den samme hastighed og den samme strømmængde, vil dråberne praktisk taget projiceres i et plan, der strækker sig vinkelret 35 på strålernes plan og danner et symmetriplan. Tyngdekraf- ten og den gas, der passerer gennem dråbelaget, deformerer dette plan. For relativt lave gashastigheder og relativt høje strålehastigheder, således som de anvendes i

DK 158613 B

7 overensstemmelse med opfindelsen, er denne deformation dog begrænset. I første tilnærmelse kan man betragte laget som værende plant.

I praksis synes det at være hensigtsmæssigt i star-5 ten at have et plant lag, hvilket giver mulighed for, alt andet lige, at dække det største areal. Det er imidlertid muligt at anvende stråler af forskellig styrke (mængde/hastighed). I så fald dannes der lag med samme udseende som en mere eller mindre deformeret paraboloide.

10 En sådan form kan være hensigtsmæssig, når spredningen for en given væskemængde eksempelvis finder sted i en rørledning af relativt beskeden dimension, og når man ønsker at undgå, at væskelaget rammer væggene. I så fald forsøger man at tilvejebringe det defornerede lag såle-15 des, at det strækker sig i rørledningens, længderetning.

I samtlige tilfælde har strålerne, selv om de indbyrdes er forskellige, egenskaber af i hovedsagen samme størrelsesorden for at spredningen kan ske på tilfredsstillende måde.

20 Den generelle form af laget er blevet bestemt på forsøgsbasis også i afhængighed af vinklen mellem de to stråler. Disse forsøg på to identiske stråler viser, at laget udvikler sig i cirkulær form,.når de sammenstødende stråler er koaksiale, dvs. indbyrdes danner en vinkel 25 på 180°. Hvis vinklen aftager, har dråbelaget tendens til at tage form som et cirkeludsnit, hvis vinkel aftager, efterhånden som vinklen mellem strålerne aftager.

Centret for cirkeludsnittet falder sammen med det punkt, hvor strålerne rammer hinanden.

30 Man skal fortrinsvis sørge for, at forstøvnings arrangementet, en såkaldt injektor, ikke danner nogen forhindring i banen for gassen. Med andre ord placeres dette arrangement fortrinsvis i nærheden af den ene væg af det rum eller den rørledning, hvori det placeres. I så fald 35 forsøger man at tilvejebringe vifteformede lag med en vifteåbning på ca. 180° med henblik på en god dækning af rummet frem til den væg, hvorfra forstøvningen foretages.

Det kan endog være hensigtsmæssigt at tilvejebringe et

DK 158613B

8 lag , der dækker mere end 180°, således at der også sprøjtes vand på den væg, på hvilken injektoren er fastgjort. Hvis arrangementet er placeret i et hjørne, kan man naturligvis foretrække en mindre åbning af laget, og 5 i så fald skal vinklen mellem strålerne også være mindre.

Senere i beskrivelsen gives der eksempler på vinkler mellem strålerne og på formen af de tilsvarende lag. I praksis er vinklen mellem strålerne ikke mindre end 30°, og den ligger fortrinsvis mellem 60 og 130°.

10 Det er klart, at laget tilvejebringes også med en vis tykkelse fra sammenstødspunktet og til begge sider af det oprindelige plan. Denne tykkelse forbliver lille i forhold til de andre dimensioner og vil sædvanligvis ikke være på mere nogle halve snese centimeter. Den er 15 praktisk taget proportional med væskemængden, og den er desto mindre, som vinklen mellem strålerne er større.

Medens den generelle form af laget i hovedsagen bestemmes af det forhold, at strålerne er identiske og af vinklen mellem strålerne, af haanger lagets omfang af mæng-20 den og hastigheden af strålerne.

Som tidligere nævnt foretrækker man at have et tilstrækkeligt bredt dråbelag til, at man undgår diskontinuiteter i fordelingen. Det kunne derfor synes at være hensigtsmæssigt at tilvejebringe et lag med sådanne di-25 mensioner, at det dækker hele tværsnitsarealet. Man kan faktisk vælge denne løsning, men brugen af ét enkelt lag er dog ikke altid ønskelig.

En af grundene til, at man anvender flere lag, ligger i, at den voldsomme projicering af vand på væggene 30 som tidligere nævnt fortrinsvis skal begrænses. Hvis man for at dække hele arealet vælger ét enkelt lag, der faktisk ville være meget større end nyttearealet i rummet eller rørledningen, vil vandet kastes mod væggene med en alt for stor energi, der endog kan være til skade for 35 arrangementets funktion.

En anden grund ligger i, at der for et meget stort areal skal anvendes stråler med meget stor strømmængde, hvilket kan være forbundet med vanskeligheder i industri-

DK 158613 B

9 elle anlæg.

I praksis giver denne teknik med strålesammenstød i overensstemmelse med opfindelsen mulighed for at tilveje-bringe dråbelag med et nytteareal på 45 m eller meget 5 mere. Af de ovenfor nævnte grunde er det hensigtsmæssigt ikke at tilvejebringe lag, som har de størst mulige dimensioner, men i stedet for anvende flere injektorer, der tilvejebringer en række dråbelag, der delvis overlapper hinanden.

10 Vandmængden i hvert par af stråler afhænger i hoved sagen af gasstrømmens tværsnitsareal og af arealet på de vægge, der skal overrisles. Til udøvelse af forstøvningen i overensstemmelse med opfindelsen vil der sædvanligvis 3 være tale om vandmængder på mellem 10 og 80 m /h.

15 Omdannelsen af strålerne til små dråber afhænger af energien i sammenstødet og dermed af strålehastigheden.

Strålehastigheden afhænger af det tryk, der skal udøves for at tilvejebringe strålerne. I industrielle anlæg og for store mængder er det vanskeligt at overskride tryk 6 20 på ca. 10 Pa. For den tilsigtede spredning og dimensionering ved udøvelse af opfindelsen vil tryk af størrel- 5 sesordenen 3 til 6 x 10 Pa sædvanligvis være tilstrækkelige.

Dråbernes dimensioner afhænger af strålehastigheden 25 og dermed af trykket. Det har ved forsøg vist sig, at jo større trykket er, og dermed jo større energien i strålerne er, desto finere bliver dråberne. Denne variation er dog relativt langsom. Med andre ord indebærer store trykvariationer kun en mindre ændring i dråbernes dimen-30 sion. Så snart man arbejder med tryk af størrelsesordenen 5 2,5 - 3 x 10 Pa eller mere, er der en vis procentdel af meget fine dråber, dvs. dråber med en størrelse på mindre end 0,01 mm. På en vis måde kan tilstedeværelsen af disse meget fine dråber begunstige rensningsoperationen, 35 navnlig fordi der er meget større kontakt mellem vandet og den udgående gas, men den senere separering af.dråberne, inden gassen recirkuleres, kan kræve yderligere separeringsoperationer .

DK 158613 B

10

De i overensstemmelse med opfindelsen anvendte vandmængder er af samme størrelsesorden som dem, man anvender i de tidligere kendte anlæg. På grund af den mere regelmæssige fordeling af vand i gassen kan disse mæng-5 der eventuelt reduceres.

Til forstøvning af vand i banen for den udgående gas i anlæg til fremstilling af fibermåtter forventer man 3 3 3 normalt, at en vandmængde på 0,5 til 2 m for 10 m gas giver tilfredsstillende resultater. Disse værdier er na-10 turligvis ikke absolut fastlagte. De afhænger af mange faktorer og navnlig af den udgående gas, især dens indhold af bindemiddel og arten af bindemiddel, temperaturen og af vandkvaliteten. Hvad angår vandet, skal man tage hensyn til det forhold, at det normalt recirkuleres efter 15 en mere eller mindre omfattende rensning.- Jo mere vandet renses, des bedre bliver behandlingen, og des mindre bliver den fornødne vandmængde.

Den anvendte vandmængde kan også sættes i relation til nyttearealet i det rum eller den rørledning, hvori 20 forstøvningen foretages. Hensigtsmæssigt ligger mængden 3 2 mellem 2 og 20 m /i /h, Mængden pr. arealenhed afhænger naturligvis af gasstrømningsmængden gennem det samme areal.

I henhold til et andet aspekt, der direkte har for-25 bindelse med de ovenfor beskrevne størrelser, har det vist sig ifølge opfindelsen at være hensigtsmæssigt at foretage behandlingen på et sted i banen for den udgående gas, hvor gassens middelhastighed forbliver mindre end 10 m/s, endog mindre end 5 m/s. Det ser ud til - men 30 dette er kun en hypotese - at der, når gashastigheden er lavere og følgelig tidsperioden for kontakt med dråberne større, opnås en bedre vekselvirkning mellem gassen og det forstøvede vand.

Disse foretrukne værdier for hastighed er normalt 35 til stede, især i begyndelsen af banen for den udgående gas, enten i rummet eller i kamrene umiddelbart på ned-strømssiden for fibermodtageorganet eller allerede ved afgivelsen af udgående gas, der hidrører fra andre ope-

DK 158613 B

11 rationer på fibermåtten. Dette er desto mere fordelagtigt, som man foretrækker at foretage vandforstøvning så snart som muligt for at undgå dannelse af aflejringer på opstrømssiden for forstøvningen. Derfor finder denne 5 forstøvning ved sammenstød mellem strålerne fortrinsvis sted lige efter fibermodtagefladen og/eller direkte på udgangen fra rummene til behandling og formning af fibermåtten.

Hvis det synes at være fordelagtigt at foretage 10 rensning så snart som muligt i banen for den udgående gas, kan det også være fordelagtigt at gentage denne rensning på diverse punkter af banen. Selv om hovedparten af de i gassen værende forureningselementer på grund af den effektive rensning ved sammenstød mellem strålerne op-15 fanges i det første lag dråber, er der en vis mængde vand, som gassen bringer med sig. Dette vand, i desto større mængde som dispersionen er finere, kan afsættes på væggene'langs banen. Hvis gassen ikke er mættet med vand, kan der dannes aflejringer, der måske ikke er så 20 tykke i den første del af banen, men som alligevel kan være generende. Af denne grund kan der i tilknytning til hovedrensningen foretages yderligere rensninger, der hensigtsmæssigt finder sted ved sammenstød mellem stråler på samme måde som den første rensning.

25 Det vand, der kastes mod væggene, løber ned ad dis se og opsamles forneden i det rum, hvori forstøvningen finder sted.

Den del af det forstøvede vand, der transporteres af den udgående gas, separeres fra gassen, inden gassen 30 føres til atmosfæren. Sædvanligvis sker denne første separering inden for forstøvningsrummet.

De største dråber eller de dråber, der dannes af flere små dråber, separeres fra gassen uden nogen særlig operation og opsamles i den nederste del af apparaturet 35 sammen med det vand, der løber ned ad væggene.

For de.meget små dråber, der medbringes af gassen, kan man anvende en traditionel metode til væske/gas-separering .

12 DK 15 86 UB-

Det vand, der udvindes, kan hensigtsmæssigt recirkuleres. Det udsættes på forhånd for de i det pågældende område sædvanlige rensningsoperationer. En minimal rensning forud for recirkulation går ud på at dekantere i 5 det mindste en del af de opslæramede faststoffer fra vandet.

Andre fysiske eller kemiske metoder kan komplettere rensningsbehandlingen. Der kan navnlig være tale om af-gasning af vandet.

1 0

Danset den eller de anvendte rensningsbehandlinger skal man fortrinsvis sørge for, at det recirkulerede vand ikke indeholder mere end 4% tørstof.

Opfindelsen angår også et anlæg til udøvelse af den ovenfor beskrevne fremgangsmåde.

1 c

Dette anlæg til fremstilling af en måtte af mineralske fibre omfatter i hovedsagen følgende elementer: - et organ til frembringelse af fibre, - midler til frembringelse af én eller flere gasstrømme til transport af fibrene, 20 - midler til projicering af flydende bindemiddel i findelt dispersion i den fiberbærende gasstrøm, - et modtageorgan, på hvilket fibrene samles til dannelse af måtten og separeres fra gasstrømmen, - eventuelt midler til behandling, især termisk be- 25 handling, af den med bindemiddel forsynede fibermåtte, og midler til afkøling af måtten og omdannelse til opnåelse af slutproduktet, - rum eller rørledninger, der leder gassen på opstrømssiden for modtageorganet og/eller den gas, der hidrører fra behandlingen 30 af fibermåtten og af dens afkøling, eller den gas, der dannes under omformningen til opnåelse af slutproduktet, og - midler til frostøvning af vand i rummene eller rørledningerne i banen for den udgående gas.

I anlægget ifølge opfindelsen udgøres midlerne til forstøvning 35 af vand af mindst én injektor, der tilvejebringer to sammenløbende stråler, og som er således opstillet, at det forstøvede vandlag er placeret på tværs af banen for gassen.

Denne injektor er placeret i det rum eller den rør-

DK 158613 B

13 ledning, der leder den udgående gas, således at det tilvejebragte vandlag udvikler sig på tværs af banen for gassen og fortrinsvis i retning i hovedsagen vinkelret på denne bane.

5 Injektoren omfatter to dyser, hvis akser er place rede i et fælles plan. I den "frie" ende af dyserne er der fastgjort mundstykker til kalibrering af de udgående stråler.

Dyserne og mundstykker har fortrinsvis cylindrisk 10 form.

Til opnåelse af identiske stråler, hvilket som tidligere nævnt er det foretrukne tilfælde, har dyserne og mundstykkerne samme form og dimensioner, og afstanden fra udgangshullet på mundstykket og sammenstødspunktet 15 er den samme for begge stråler.

På grund af den energi, der udvikles i strålerne, udsættes injektorens dyser for kraftige påvirkninger.

Til streng overholdelse af de ovenfor definerede geometriske betingelser er dyserne hensigtsmæssigt fast mon-20 terede på en stiv bæreplade.

Denne bæreplade virker også som beskyttelse mod den erosion, der kan forekomme i umiddelbar nærhed af injektoren, når denne på grund af sin udformning retter en stor mængde vand direkte mod den væg, på hvilken den er 25 fastgjort.

Injektoren placeres hensigtsmæssigt i nærheden af en væg til rummet eller rørledningen. Man undgår herved at forstyrre gasstrømmen. Fortrinsvis fikseres injektoren til væggen således, at det kun er mundstykkerne, der 30 danner fremspring i banen for gassen. Eventuelt kan mundstykkerne endog placeres i en udsparing og tilbagetrukket i forhold til væggen, således at det kun er strålerne, der passerer gennem dertil egnede huller.

Eventuelt kan der placeres én eller flere ledefla-35 der på opstrømssiden for og i nærheden af injektoren for herved at ændre vandforstøvningen, når virkningen.af mindst én af strålerne midlertidigt forstyrres.

DK 158613 B

14

Under hensyntagen til de ovenfor angivne betingelser for mængde kan injektorernes dyser i overensstemmelse med opfindelsen have en åbning på mere end 8 mm, oftest mellem 8 og 17 mm.

5 Som tidligere nævnt kan hver injektor tilvejebringe et meget bredt lag, der kan dække hele nyttearealet i rummet eller rørledningen. Det er imidlertid sædvanligvis mere hensigtsmæssigt at anvende flere injektorer, der hver danner et lag, som kun dækker en del af arealet, 10 idet hosliggende lag delvis overlapper hinanden.

Under de sædvanlige dimensioneringsbetingelser for installationerne er det hensigtsmæssigt at placere én in-jektor for hvert område med et nytteareal på 2,5 m .

For at forlænge og/eller fuldføre behandlingen i 15 overensstemmelse med opfindelsen er det muligt at foretage flere forstøvninger fordelt over banen for gassen.

Med henblik herpå placeres injektorerne på forskellige niveauer i rummet eller rørledningen.

Installationen omfatter også arrangementer til se-20 parering af det vand, der medbringes af gassen. Disse arrangementer er fortrinsvis af cyklon-typen. Denne separering kan gøres nemmere ved på forhånd at sørge for, at dråberne løber sammen til dannelse af større dråber.

For at fjerne de fineste dråber kan man anvende 25 traditionelle koalescensfremmende midler.

Flere systemer til separering kan anvendes i kombination, og en særlig kombination udgøres af en cyklon efterfulgt af et ultrafiltreringsapparat.

Det vand, der separeres fra gassen, føres sædvan-30 ligvis til et dekanteringskar og/eller til filtre for at fjerne i det mindste en del af de medbragte faststofpartikler. Eventuelt kan anlægget også omfatte en afgasningssøjle.

Andre apparater til vandbehandling kan komplettere 3 5 dette anlæg.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser en del af et anlæg til behandling af

DK 158613 B

15 den gas, der hidrører fra fremstilling af fibre, fig. 2 en perspektivisk afbildning af rensezonen på nedstrømssiden for fibermodtageorganet, fig. 3 en perspektivisk afbildning af en udførelses-5 form for et rensearrangement ifølge opfindelsen til brug ved et apparat til behandling af fibermåtten, f.eks. en ovn, fig. 4 en afbildning af samme art som i fig. 3, men med en anden opstilling af rensemidlerne, 10 fig. 5 et snit gennem en del af det i fig. 4 viste arrangement med detaljeret angivelse af forbindelserne mellem rummet til behandling af måtten og midlerne til rensning af gassen, og fig. 6 en særlig udførelsesform for en injektor i-15 følge opfindelsen.

Fig. 1 viser den del af anlægget, hvori der udføres operationer til dannelse af fibrene og derefter af måtten. Under denne installation findes der en række rum og rørledninger, hvori den gas cirkulerer, som suges igen-20 nem modtagefladen.

Apparatet til fremstilling af fibrene er f.eks. af centrifugal-typen. Det vises ved 1. Det afgiver en krans af fibre til gasstrømme, der fuldender fibertrækningen. Kombinationen af disse strømme og de strømme, 25 der induceres i den omgivende luft, føres til en hætte 2 med bevægelige vægge. I den nederste del af hætten og over hele dens bredde findes der en fibermodtageflade 3, der f.eks. udgøres af et perforeret transportbånd.

Mellem apparatet til fremstilling af fibrene og 30 modtagefladen foretages der forstøvning af et bindemiddel i banen for fibrene. Forstøvningsmidlerne vises ved 4.

Under modtagefladen findes der et første rum, der udgøres af et hus 5, hvori der er tilvejebragt svagt 35 undertryk i forhold til atmosfæren i hætten. Gassen føres fra hætten til huset 5 gennem fibermåtten 6 og gennem modtagefladen.

På husets vægge og umiddelbart under modtageorganet

DK 158613 B

16 findes der injektorer 7 for sammenstødende stråler.

Injektorerne 7 udformes således, at laget af dråber dækker hele bredden af huset og mætter hele gasvolumenet .

5 Huset 5 har forbindelse med et kammer 9 gennem et rørstykke 8, der på grund af sit reducerede tværmål bevirker en accelerering af gassen og fremmer en gendispersion af-det vand, der risler over huset 5's vægge, hvorved rensevirkningen kompletteres.

10 Gashastigheden aftager i kammeret 9. De store drå ber, der er i suspension i gassen, afsætter sig, og vandet løber ud gennem et afløb 10.

En rørledning 11 fører den rensede gas til en separator 12 af cyklon-typen. I denne cyklon separeres 15 de fine medbragte dråber, og de opsamles forneden, medens den rensede gas foroven suges ud ved hjælp af en blæser 13.

Det er denne blæser, der opretholder undertrykket i huset 5 og sikrer transport af gassen i hele den del 20 af anlægget, der befinder sig på nedstrømssiden for fibermodtag eorganet.

Når gassen indeholder meget små dråber, kan det eventuelt være hensigtsmæssigt at komplettere separeringen ved at føre gassen gennem et ultrafiltreringsapparat 25 14.

I den ovenfor beskrevne opstilling føres den anvendte gas ud til atmosfæren. Det er også muligt som beskrevet i FR-patentskrifterne nr. 2.247.346, 2.318.121 og 2.368.445 at foretage recirkulering af en del af den 30 anvendte gas. I så fald kan den recirkulerede gas eksempelvis tages fra udgangen på blæseren 13 og føres tilbage til det rum, hvori fibrene tilvejebringes.

Det vand, der opsamles på forskellige punkter af anlægget, føres til dekanteringskar. Hele dette arrange-35 ment til bortledning og behandling af vand er ikke vist i fig. 1.

En komplet installation omfatter sædvanligvis en række på flere apparater til fremstilling af fibre, be- 17

DK 15 8 613 B

liggende på langs med et legeme til tilførsel af det materiale, der skal omdannes til fibre. Transportbåndet 3, der danner modtageorganet, placeres under hele rækken af disse apparater. For at sikre cirkulation af gassen er 5 det sædvanligvis hensigtsmæssigt at opstille flere arrangementer af den ovenfor angivne art, omfattende et hus 5, et kammer 9, en cyklon 12, en blæser 13 osv., i hovedsagen for at tage hensyn til kapaciteten af de i handelen tilgængelige elementer.

10 Fig. 2 viser mere detaljeret formen af den del af installationen i fig. 1, hvori renseoperationen foretages..

Fig. 2 viser kun den del af installationen, der svarer til ét enkelt hus 5. Dette hus udgør en del af 15 en hel række lignende huse, der strækker sig langs med produktionslinien.

Placeringen af renseinjektorerne er angivet på husets langsgående vægge.

De fire injektorer 7 placeres parvis og symmetrisk 20 i den øvre del af huset, dvs. i nærheden af det her ikke viste transportbånd.

Bunden af huset har en vis hældning, således at vandet bedre kan løbe nedad.

Huset 5 og det hosliggende kammer 9 har forbin-25 delse med hinanden over hele deres længde, nemlig gennem passagen 8.

Bunden af kammeret 9 har også hældning. Dens ne-derste del danner en tragt 15, der opsamler vandet, inden det løber ud gennem afløbet 10.

30 Den gas, der passerer gennem kammeret 9, føres til rørledningen 11 og derfra videre til den ikke viste separator.

Fig. 3 viser opstillingen af rummene til bortledning og rensning af den gas, der hidrører fra apparatet 35 til behandling af fibermåtten.

Dette apparat er f.eks. en ovn til hærdning af bindemidlet. Det kan også være et arrangement til afkøling ved cirkulation af luft ved omgivelsestemperaturen. Det

DK 158613B

18 kan også dreje sig om et arrangement til udsugning af det støv, der dannes eksempelvis, når fibermåtten skæres over. Ved alle disse behandlinger og andre lignende behandlinger dannes der en gasstrøm, der indeholder foru- 5 reningselementer.

Behandlingen foregår i et lukket rum 16, hvoraf der kun er vist en del. Fibermåtten 6 passerer gennem dette rum.

For forenklings skyld er behandlingsmidlerne ikke 10 vist i fig. 3. For denne ovn kan der for eksempel være tale om midler til tvungen cirkulation af varmgas gennem måtten. Apparater af denne art findes beskrevet i f.eks. FR-patent nr. 2.394.041.

Den forurenede gas, der forekommer ved denne behand-15 ling, føres fra rummet 16 til en kasse 17, som er placeret oven over rummet 16 og ændrer gasstrømningsretningen, hvorpå gassen føres til rensekassen 18. For at gøre tegningen mere overskuelig har man.fjernet forsiden på disse midler, der fører gassen videre.

20 Positionen af de to injektorer 7, der tilvejebrin ger sammenstødende stråler, er angivet på oversiden af rensekassen 18. Disse injektorer placeres således, at dråbelagene tilvejebringes på tværs af banen for gassen. Eventuelt kan ledeflader af den i fig. 6 viste art tjene 25 til at forhindre vandet i at kastes ud i retning mod kassen 17.

Det er klart, at antallet af, placeringen af og karakteristikkerne for de i dette anlæg anvendte injektorer vælges i afhængighed af de specifikke betingelser 30 for den rensning, der skal foretages.

Bunden af rensekassen udgøres af en skrå væg 19, der fører vandet ned til et afløb 20.

Ved udgangen fra rensekassen findes der en snæver passage 21, der komprimerer og accelererer gassen, som 35 derefter med faldende tryk føres til rørledningen 22 og derfra til cyklonseparatoren 23.

Det vand, der separeres i cyklonen 23, løber ned gennem afløbet 24.

DK 158613 B

19 Sædvanligvis omfatter anlægget desuden en ikke vist blæser og eventuelt yderligere midler til filtrering.

I fig. 4 har man fjernet nogle af apparatets flader, således at man bedre kan se den relative placering af de 5 enkelte bestanddele.

Det i fig. 4 og 5 viste apparat er af samme art som i det foregående tilfælde, men gassen forlader behandlingsrummet gennem udgangsmundstykker 25, der er beliggende i sidefladerne til rummet 16.

10 I begge sider af huset 16 findes der bøsninger 26, der rager ind i kasserne 17 til retningsændring. Disse kasser 17 har forbindelse med hver sin rensekasse 18.

De to kasser 18 er forbundet med hinanden oven over huset 16. Den rensede gas forlader kasserne gennem en 15 fælles rørledning 27.

På hver rensekasse er der tegnet placeringen af injektorerne 7 med sammenstødende stråler. På samme måde som i det foregående arrangement er injektorerne i dette arrangement· placerede således, at dråbelaget tilveje-20 bringes på tværs af gasstrømmen.

Det forstøvede vand løber ned ad skråvæggen 19, der danner bunden af rensekassen og ned ad kassen 17's sidevægge og ud gennem afløbet 20. Bøsningerne 26 fjerner det rislende vand fra de gasstrømme, der går ind i 25 kassen 17.

For at føre gassen ud fra behandlingsrummet kan man vælge andre løsninger. Eksempelvis er det muligt i visse udførelser at føre gassen ud i bunden af huset. I så fald kan rensearrangementet opstilles som allerede be-30 skrevet under henvisning til fig. 1 og 2.

Fig. 5 viser navnlig en opstilling, hvor bøsningerne 26 skråner nedad for at forhindre vandet i at kunne trænge ind i huset 16.

Fig. 6 viser et snit gennem en injektor i overens-35 stemmelse med opfindelsen.

Denne injektor omfatter to cylindriske dyser 28, der ved deres ende har kalibreringsmundstykker 29. Enden af dyserne 28 er gevindskåret med henblik på på-

DK 158613 B

20 skruning af mundstykkerne.

Dyserne 28 er svejsede til en bæreplade 30, der danner væggen til et fødekammer 31. Rensevandet tilføres fødekammeret gennem en rørledning 32. Dette arrangement 5 med kammeret 31, rørledningen 32, dyserne 28 og mundstykkerne 29 er udformet fuldstændig symmetrisk, således at de tilvejebragte stråler er identiske.

Bærepladen 30 for dyserne 28 er fastgjort til en beskyttelsesplade 33, der fastgøres og f.eks. svej-10 ses til væggen 34. Beskyttelsespladen er en tyk plade, der direkte rammes af den del af vandlaget, som rettes mod husets væg , og beskytter således denne væg mod slid.

En pakning 36 danner tæt sammenslutning mellem 15 pladerne 30 og 33. Midlerne til sammenholdelse af pladerne er ikke vist på tegningen. Der kan f.eks. være tale om skruer.

Bærepladen 30 bærer en kegleformet deflektor 35, der omslutter en af injektorens dyser og tjener til at 20 forhindre den modsatte stråle i at brede sig, hvis der midlertidigt forekommer en forstyrrelse i den stråle, der er beskyttet af def lektoren.

Som tidligere nævnt er denne foranstaltning særlig hensigtsmæssig, når injektoren befinder sig i umiddelbar 25 nærhed af fibermodtagefladen, og når der er behov for at beskytte den måtte, der er ved at blive fremstillet, mod en eventuel påsprøjtning af vand.

Når sammenstødet mellem strålerne midlertidigt ophæves, rammer den stråle, der ikke er omgivet af en de-30 flektor, deflektoren 35. Det bemærkes, at injektoren opstilles således, at den placeres på den side af installationen, som skal holdes beskyttet.

Eksempel 1

Der er foretaget forsøg for at studere konfigura-35 tionen af lagene af forstøvet vand.

Der er således foretaget en række målinger af åbningsvinklen for det lag, der har form som et cirkeludsnit i afhængighed af vinklen mellem to identiske

DK 158613 B

21 stråler.

Man har målt følgende værdier:

Vinkel mellem strålerne 30° 60° 90° 100° 108° 120° Åbningsvinkel for laget 40° 80° 120° 150° 180° 210° 5 For dyser med en åbning på 16 ram og et vandtryk på 5 3 8 x 10 Pa er der opnået vandmængder på 50 m /h.

5

For dyser på 16 mm og et vandtryk på ca. 6 x 10 Pa og en åbningsvinkel på 120° dækker dråbelaget mere end 90 m2.

10 - Eksempel 2

Rensningen foregår i en kasse og i det tilstødende kammer på nedstrømssiden for fibermodtagefladen i et anlæg til fremstilling af fibermåtter.

I den tidligere konstruktion var der tretten ske-15 formede forstøvningselementer i kassen og seksten i det tilstødende kammer.

Disse elementer er nu erstattet med to stråleinjektorer på de. modstående sider af kassen umiddelbart under transportbåndet (75 cm under båndet) og to injektorer i 20 det hosliggende kammer, hvorfra gassen føres til en cyklon gennem rørledninger.

Kassens nytteareal under transportbåndet er på ca.

_ _ 2 7,5 m .

Den gasmængde, der passerer gennem kassen, er på 25 ca. 54 x 103 m3/h.

Injektorerne i kassen har mundstykker med en diameter på 16 mm, medens injektorerne i kammeret har en diameter på 11 mm.

5

Vandtrykket er på 5 x 10 Pa.

30 Strålerne rettes mod hinanden under en vinkel på 120°.

Der anvendes recirkuleret vand med et tørstofindhold på ca. 2,5 vægtprocent.

3 I kassen er der målt en vandmængde på ca. 36 m /h 3 35 pr. injektor. Mængden er på 18 m /h for hver injektor i 3 kammeret, dvs. ialt 108 m /h, dvs. en mængde af samme størrelsesorden som tidligere anvendt med det konventio- 22 DK 1586 nelle forstøvningsudstyr.

Der er ikke konstateret vanskeligheder i en driftsperiode på ét år. Det har ikke været nødvendigt at foretage indgreb, og der er heller ikke sket tilstopning af 5 injektorerne. Sliddet på mundstykkerne er ubetydeligt, og for den angivne diameter er det på mindre end 1/10 mn. Væggene i kassen, kammeret og rørledningerne er helt rene.

Eksempel 3 10 Efter de opnåede og i eksempel 2 angivne resultater har man udstyret to komplette produktionslinier til fremstilling af fibermåtter med et rensesystem med sammenstødende stråler.

Over én linie, der omfatter otte fibreringsorganer 15 af centrifuge-typen til en total produktion på ca. 140 t fibre pr. døgn, samles den under transportbåndet udgående gas ved hjælp af fire kasser.

Den totale gasmængde, der passerer gennem disse 3 3 kasser, er af størrelsesordenen 288 x 10 m /h.

20 Der er opstillet atten stråleinjektorer i kasserne og i de tilstødende kamre.

Disse atten injektorer er identiske. Vinklen mellem strålerne er 120°. Mundstykkerne har en diameter på 5 13 mm, og vandtrykket er på 5 x 10 Pa. Hver injektor af-25 giver ca. 26 m3/h, dvs. ialt 468 m3/h.

Disse atten injektorer erstatter de 139 skeformede forstøvningselementer i anlægget.

Efter en kontinuerlig driftsperiode på 6 måneder har et eftersyn af anlægget vist, at hele den kreds, som 30 gassen følger, nemlig kasserne, rørledningerne, cyklonseparatorerne og blæserne, er helt ren. Med de tidligere kendte rensningsmidler var det nødvendigt systematisk at afbryde driften efter en periode på ca. 6 uger.

Claims (24)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af måtter af mineralske fibre, og hvor: 5. der tilvejebringes fibre, hvorpå fibrene ved hjælp af en gasstrøm transporteres frem til et modtageorgan, hvor fibrene opsamles og separeres fra bæregassen, - der foretages finforstøvning af et flydende binde-middel i den fiberbærende gasstrøm på opstrømssiden for Ί q modtageorganet, - der foretages eventuelt behandling af fibermåtten, navnlig termisk behandling, for at fiksere bindemidlet og omformning af fibermåtten med henblik på opnåelse af slutproduktet, 15. der foretages forstøvning af vand i banen for den gas, der har transporteret fibrene, på nedstrømssiden for modtageorganet og/eller af den gas, der hidrører fra behandlingsoperationerne til fiksering af bindemidlet og/eller omformning af fibermåtten, kendeteg- 2o net ved, at vandet forstøves ved sammenstød mellem stråler således, at laget af forstøvet vand udvikles på tværs af banen for gassen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at sammenstødet tilvejebringes mellem strå- 25 lerne fra ét eller flere par af identiske stråler med henblik på tilvejebringelse af et eller flere i hovedsagen plane lag af dråber.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at stråleparret eller -parrenes karak- 30 teristika vælges således, at det forstøvede dråbelag eller -lagene dækker hele gasgennemstrømningsarealet.

4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at vandforstøvningen foretages i en gas, hvis strømningshastighed i gennem- 35 snit er mindre end 10 m/s. DK 158613B

5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at mængden af vand, der 3 forstøves, er mellem 0,5 og 2 m for en gasmængde på 3 3 10 m .

6. Fremgangsmåde ifølge ethvert - af de fore gående krav, kendetegnet ved, at vandmængden for et par sammenløbende stråler ligger mellem 10 og 80 m^/h.

7. Fremgangsmåde ifølge ethvert ' af de fore-10 gående krav, kendetegnet ved, at vinklen mellem sammenløbende stråler er større end 30°.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7 kendetegnet ved, at vinklen mellem strålerne ligger mellem .60 og 130°. 15 9.. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de fore gående krav, kendetegnet ved, at det vand, der forstøves, tilføres under et tryk på mellem 3 og 6 x 105 Pa.

10. Fremgangsmåde ifølge ethvert . · af de fore- 20 gående krav, kendetegnet ved, at den mængde vand, der forstøves i rummet eller rørledningen>.pr.. tværsnitsarealenhed og pr. time, er på mellem 2 og 20 3,. 2 m /h.m . . 1.1. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de fore- 25 gående krav, kendetegnet ved, at vandforstøvningen finder sted, så snart den udgående gas kommer ind i bortledningskredsen.

2. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de fore gående krav, kendetegnet ved, at det for-30 støvede vand separeres fra gassen og under kastes en eller flere operationer til i det mindste delvis fjernelse af de produkter, som vandet optager ved kontakt med gassen og med rummet eller rørledningens vægge, og at dette vand genanvendes til en ny rensningsope-35 ration. 1.3. Fremgangsmåde ifølge krav 12 kendetegnet ved, at det · fraseparerede vand filt reres med henblik på fjernelse af i det mindste en del DK 158613B 25. af de medbragte tørstoffer, således at det genanvendte vand ikke indeholder mere end 4% tørstof.

14. Anlæg til fremstilling af en måtte af mineralske fibre under udøvelse af fremgangsmåden ifølge et-5 hvert af kravene 1-13, hvilket anlæg omfatter: - et organ (1) til fremstilling af fibrene, - midler til tilvejebringelse af en eller flere gasstrømme til transport af fibrene, - midler (4) til finforstøvning af et flydende binde-10 middel i den fiberbærende gasstrøm, - et modtageorgan (3), på hvilket fibrene opsamles til dannelse af måtten (6) og separeres fra gasstrømmen, -· eventuelt midler til behandling, navnlig termisk behandling, af fibermåtten og omformning af måtten til op-15 nåelse af slutproduktet, - rum eller rørledninger (5, 9, 11, 17, 18, 22) til fremføring af den gas, der har transporteret fibrene, på nedstrømssiden for modtageorganet og/eller af den gas, der hidrører fra behandlingen og omformningen af fiber- 20 måtten, - midler (7) til forstøvning af vand i rummene eller rørledningerne på banen for gassen, kendetegnet ved, at midlerne (7) til vandforstøvning udgøres af mindst én injektor, der tilvejebrin-25 ger to sammenløbende stråler, og som er således opstillet, at det forstøvede vandlag er placeret på tværs af banen for gassen.

15. Anlæg ifølge krav .14. kendetegnet ved, at injektoren omfatter to dyser (28), at enderne af 30 de to dyser har mundstykker (29) til strålekalibrering, og at dyserne (28) og mundstykkerne (29) har cirkulær tværsnitsform.

16. Anlæg ifølge krav 15 kendeteg net ved, at dyserne (28) og mundstykkerne (29) til én 35 og samme injektor er identiske i form og størrelse, at deres akser møder hinanden, og at afstandene mellem mundstykkets åbning og det punkt, hvor akserne møder hinanden, er lige store.

17. Anlæg ifølge et eller flere af kravene 14-16, : DK 158613 B kendetegnet ved, at dyserne (28) er påmonte-rede en bæreplade (30), der er fastgjort til en væg af rummet (5) eller rørledningen (18), således at det kun er dyserne (28) og forstøvningsmundstykkerne (29), der 5 rager ind i rummet i forhold til væggen.

18. Anlæg ifølge et eller flere af kravene 15-17, kendetegnet ved, at dyserne (28) og forstøvningsmundstykkerne (29) er trukket tilbage i forhold til væggens overflade, således at de ikke danner nogen hin- 10 dring i banen for gassen.

19. Anlæg ifølge krav 17, kendetegnet ved, at en deflektor (35), der er placeret på opstrømssiden for forstøvningsdyserne, danner forhindring for en tilfældig sprøjtning af vand imod strømningsretningen 15 for gassen.

20. Anlæg ifølget ethvert af kravene 15-18 kendetegnet ved, at injektorens mundstykker (29) har en åbningsdiameter større end 8 mm.

21. Anlæg ifølge ethvert af kravene 14-20 k e n - 20detegnet ved, at der til opnåelse af et forstøvet vandlag findes én injektor pr. zone med areal 2 på ca. 2,5 m .

22. Anlæg ifølget ethvert af kravene 14-21, k e n -detegnet ved, at flere injektorer (7) placeres samme 25 sted i rummet (5, 18) eller rørledningen for at tilvejebringe flere vandlag, der delvis overlapper hinanden.

23. Anlæg ifølge ethvert af kravene 14-22, kendetegnet ved, at med henblik på behandling af gassen på nedstrømssiden for fibermodtageorganet (3) er 30 injektorerne (7) placeret så tæt op ad organet som muligt uden risiko for befugtning af de fibre, der danner måtten (6).

24. Anlæg ifølge ethvert af kravene 14-23, kendetegnet ved, at der i banen for gassen på ned- 35 strømssiden for vandforstøvningszonen findes en zone (8, 21) af reduceret tværmål med henblik på accelerering af gassen. DK 158613 B

25. Anlæg ifølge ethvert af kravene 14-24, k endetegnet ved en forneden i den zone, hvor forstøvningen finder sted, placeret samlekasse (15, 20) til opsamling og bortledning af vand.

26. Anlæg ifølge ethvert af kravene 14-25, k e n -5 detegnet ved, at der på nedstrømssiden for rummet (5) eller rørledningen (18), hvori vandet forstøves, findes et apparat (12, 23) til separering af de fineste dråber, der medbringes af gassen.

27. Anlæg ifølge krav 26, kendetegnet 10 ved, at dette apparat (12, 23) er en cyklon. »