DK158557B - Femural hofteprotese - Google Patents

Description

DK 158557B

i

Opfindelsen angår en femural hofteprotese, og nærmere bestemt en femural hofteskaftkomponent.

Ved hoftearthroplastik anvendes anæstesi, og patienten anbringes på et bord i korrekt orientering. Patientens 5 legeme stabiliseres derpå, renses, forberedes og drape res. Der lægges et snit, og det subcutane væv deles.

Passende blødt væv fjernes og/eller deles til blotlæg-gelse og forskydning af hoften. Efter at det femurale hoved er forskudt fra hofteskålen, drejes hovedet til 10 bedre blotlæggelse. Derpå udføres osteotomi på lårbens halsen, hvor hovedet og halsen skæres bort fra lårbens-skaftet. Herefter forberedes marvkanalen til optagelse af protesens hofteskaftkomponent, og til sidst forankres skaftet i marvkanalen.

15 Der er tidligere blevet foreslået talrige indsatse til anvendelse ved hofteproteser. I almindelighed har hver et poleret sfærisk hoved eller lårbenshoved monteret på et skaft, som indføres i lårbenets marvkanal. Indsatsene befæstes ofte i kanalen for at fastholde dem over 20 for de udøvede kræfter og belastninger. Sådanne indsat se er eksempelvis beskrevet i US patentskrifterne nr.

3 102 536, 3 320 951, 3 818 512, 3 874 003, 3 875 593, 3 965 490, 4 012 796, 4 080 666 og EP-A-0038908.

Afstanden eller grænsefladen mellem lårbensskaftets 25 ydre flade og den indre kontur i det forberedte hulrum i marvkanalen spiller en vigtig rolle ved korrekt forankring af indsatsen i lårbenet. Et skaft med en tilstrækkelig længde har længe været anset for ønskelig, eftersom det giver et større fladeareal til befæstelse 30 i kanalen og større modstand mod rotation. Lange skaf ter kræver imidlertid store marvhulrum, især ved calcar, der fører ind i kanalen, eftersom dennes samlede flade 2

DK 158557 B

hindrer, at indsatsen kan passere ind i kanalen uden betydeligt overdimensioneret indgang. Sådanne hulrum resulterer i store mellemrum mellem det indskudte skafts udvendige flade og hulrummets indvendige flade. Hidtil 5 har man anset det for vanskeligt at tilvejebringe en handskepasning mellem et lårbensskaft og marvrummet samtidig med god forankring af skaftet og modstand mod rotation.

Formålet med opfindelsen er derfor at angive en femu-10 ral hofteprotese med en skaftkomponent, der danner en handskepasning efter indføring i et lårbens marvkanal og er forsvarligt forankret på plads og udøver betydelig modstand mod rotation.

Som angivet i EP-A-0038908 omfatter en femural hofte-15 protese en skaftkomponent med en forflade, en vægflade, en lateral flade og en medianflade, idet skaftet har et proximalt parti og et betydeligt længere distalt parti. Skaftet har en lille langsgående bue i sin længde. Ifølge opfindelsen har det proximale parti en drej-20 ning på ca. 5 - 15°, idet drejningen strækker sig i en retning fra skaftets forflade til dettes bagflade gennem skaftets medianflade.

Længden af det distale parti er fortrinsvis ca. 2-3 gange større end det proximale partis, målt langs medi-25 anfladen, og drejningen begynder i det væsentlige ved grænsen mellem det distale og de*t proximale parti. Drejningen strækker sig endvidere fortrinsvis over hele det proximale parti og er omkring 9°. Det proximale partis udvendige flade har fortrinsvis en porøs belæg-30 ning til stimulering af knoglens indgroning.

Skaftets proximale parti kan være ligeligt inddelt i et proximalt, centralt og distalt segment med en side- 3

DK 158557 B

udhugning på det distale segment til kileindgribende samvirke med lårbenet, når skaftet er indført i dette.

En hals udgår fra det proximale segment på skaftets proximale parti og har en akse under en vinkel på ca.

5 45° med skaftets generelle orientering. Halsen er for trinsvis foroverbøjet i en vinkel på ca. 5-15°, og et lårbenshoved kan være fastgjort på halsen ved hjælp af en Morse-pasning.

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret i det følgende 10 under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er en lodret afbildning forfra af en femural vens trehofteprote se ifølge opfindelsen, fig. 2 er en plan afbildning fra oven af den i fig.

1 viste protese, fig. 3 er en lodret afbildning fra højre side af den 15 i fig. 1 viste protese, fig. 4 er en lodret afbildning bagfra af den i fig.

1 viste protese, fig. 3 er en lodret afbildning fra venstre side eller en medianafbildning af den i fig. 1 viste protese, 20 fig. 6 er en plan afbildning fra neden af den i fig.

1 viste protese, fig. 7 er en eksploderet afbildning af den i fig. 1 viste protese med lårbenshovedet vist i snit, fig. 8 er en plan afbildning fra neden af lårbenshovedet, 25 fig. 9 er et snit langs linien 9-9 i fig. 1,

DK 158557 B

li fig. 10 er et snit langs linien 10-10 i fig. 1, fig. 11 er et snit langs linien 11-11 i fig. 1, og fig. 12 er et snit langs linien 12-12 i fig. 1.

På tegningen er der vist en femural hofteprotese 10 5 med en skaftkomponent 12 med en hals 14, som et lårbenshoved 16 er fastgjort til. Fig. 1-6 viser en ven-strehofteprotese med en forflade (fig.l), en bagflade (fig. 4), en sideflade (fig. 3) og en medianflade (fig.

5). Som forklaret nærmere i det følgende passer skaf-10 tet 12 stramt i et forberedt marvhulrum 18 i venstre lårben 20. Skaftet 12 passer som en handske i hulrummet 18 uden noget mellemrum mellem disse.

Skaftet 12 er i det væsentlige inddelt i et proximalt parti 22 og et betydeligt længere distalt parti 26.

15 Det distale parti 26 er fortrinsvis ca. 2 til 3 gange længere end det proximale parti 22, målt langs medianfladen (fig. 5). Som vist bedst i fig. 3 og 5 har skaftet 12 en lidt bagudgående bue 28 i sin længde. Den bagudgående bue 28 kan være f. eks. en kurve med en 20 radius på ca. 400 mm og bidrager til at fastgøre skaf tet 12 til lårbenet 20 og hindrer samtidig rotation i forhold til dette.

Det proximale parti 22 har en let drejning, der i det væsentlige begynder ved grænsen mellem det distale par-25 ti 26 og det proximale parti 22 og· fortsætter i opadgå*- ende retning til en skulder 30, der danner det proximale partis 22 øvre grænse. Denne totale drejning på i det væsentlige ca. 5-15°, fortrinsvis ca. 7-12° og især ca. 9°, i det proximale parti 22 strækker sig i en ret-30 ning fra skaftets 12 forflade til dets bagflade gennem skaftets medianflade.

5

DK 158557 B

Dette er vist bedst i snitafbildningerne i fig. 9-12, hvoraf det ses, at det distale parti 22 ikke har nogen drejning. Fig. 1 i forbindelse med snitafbildningerne 9-12 viser, at de vandrette akser Y og Z skærer hinan-5 den under en vinkel på 90°, og at skæringspunktet dan ner den lodrette akse X. Ved anvendelse af disse koordinater forstås det let af fig. 9 og 10, at skaftets 12 distale parti 26 er uden drejning. Fig. 11 viser imidlertid klart, at drejningen begynder i det proxi-10 male parti 22 under en vinkel a_ på ca. 4° i det niveau.

Og det øvre yderpunkt på det proximale parti 22 udviser den særligt foretrukne totale drejningsvinkel på ca. 9°, hvilket er vist i fig. 12.

Skaftets 12 proximale parti 22 kan være i hovedsagen 15 ligeligt inddelt i et proximalt segment 32, et midter- segment 34 og et distalt segment 36. Det distale 36 segment har på sin laterale side en udhugning 38 af grunde, som forklares nærmere i det følgende. Når skaftet 12 indføres i lårbenet 20, kommer udhugningen 38 20 på kileagtig måde i indgreb med de hosliggende knogle- partier og påvirker derved knoglen, hvilket fremmer knoglevækst ind i og omkring protesen 10. Med dette for øje har hele den udvendige overflade på det proximale parti 22 en porøs belægning 40 til indvækst af 25 knogle og væv.

Som vist bedst i fig. 1 og 4 er protesens 10 hals 14 anbragt under en vinkel /\ på ca. 45° med skaftets generelle orientering. Halsen 14 har et tilspidset frit endeparti 42, der samvirker med en tilspidset indre 30 sokkel 44 i lårbenshovedet 16. Endepartiet 42 og soklen 44 er således tilspidset, at der opnås en Morse-pasning, når lårbenshovedet 16 fastgøres på halsen 14. Som det er kendt, er lårbenshovedet 16 i form af et poleret, sfærisk element, som er forbundet med den naturlige 6

DK 158557 B

hofteskål eller en hofteskålprotese, hvis den naturlige hofteskål er blevet udskiftet.

Halsen 14 og det tilhørende lårbenshoved 16 er bøjet forover i en vinkel J3 i det væsentlige på ca. 5-15° 5 og fortrinsvis ca. 9-15°. Som vist i fig. 2 og 3 er denne foroverbøjning ca. 9°; som sådan er lårbenshovedet let vinkelstillet mod forsiden under en vinkel på ca. 9°. Ued en sådan foroverbøjning anbringes lårbens-hovedet i den bedst mulige stilling til forbindelse 10 med den naturlige hofteskål eller hofteskålprotesen.

Den femurale hofteprotese 10 indopereres i lårbenet 20 efter osteotomi på lårbenshalsen og korrekt dannelse af marvhulrummet 18, som protesens 10 skaft 12 skal indføres i. Ved dannelsen af marvhulrummet 18 bortskæ-15 res først en del af det spongiøse væv nær enden af lår benet 20 med et passende, ikke vist skæreværktøj. Herefter drives en ikke vist rasp med samme generelle form som skaftet 12 ind i lårbenets 20 marvkanal. Rapsen udtages derpå fra lårbenet 20, og skaftet 12 indføres 20 i det således dannede marvhulrum 18. Skaftet 12 passe rer ind i marvhulrummet 18 uden at beskadige eller genere den af rapsen nydannede kontur. Den bagudgående bue 28 i forbindelse med drejningen i det proximale parti 22 muliggør denne indføring af skaftet i marv-25 hulrummet 18 og resulterer i en handskepasning i det væsentlige uden mellemrum mellem skaftets 12 udvendige flade og det forberedte hulrums 18 indre kontur.

En porøs belægning 40 på det proximale parti 22 stimulerer k.nogleindgroning, og den laterale udhugning 38 30 accelererer denne forankringsproces. Eftersom trækbe lastningen er størst ved det proximale partis 22 laterale flade, forøger den laterale udhugning 38 fladearealet på det sted til belastning og spændingspåvirkning 7

DK 158557 B

af naboknoglepartierne og stimulerer derved groningen.

Hertil kommer, at den laterale udhugnings 38 kilevirkning mod lårbenet 20 i høj grad bidrager til forankring af skaftet 12 i marvhulrummet 18, og knoglebindemiddel 5 er ikke nødvendig.

Med protesen 10 i to stykker omfattende skaftet 12 og lårbenshovedet 16 kan der med hvert skaft 12 opnås flere halslængder ved anvendelse af lårbenshoveder 16 med forskellige indre sokler 44. Hvis der f. eks. ønskes 10 en lang hals, kan den indre sokkel 44 i lårbenshovedet 16 være kort, og med en lang indre sokkel 44 opnås en kortere halslængde med samme skaft 12. Både skaftet 12 og lårbenshovedet 16 kan være fremstillet af f.eks. cobalt, chromium, molybdæn eller titan ved kendte pro-15 cesser.

Claims (10)

1. Femural hofteprotese (10), omfattende en skaftkomponent (12) med en forflade, en bagflade, en lateral flade og en medianflade, hvor skaftet (12) har et proxi-malt parti (22) og et betydeligt længere distalt parti 5 (26) og en lille bagudgående bue (21) i sin længde, kendetegnet ved, at skaftet (12) endvidere har en drejning på ca. 5-15° i det proximale parti (22), og at drejningen strækker sig i en retning fra fortil bagfladen gennem medianfladen.

2. Protese ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det distale parti (26) har en længde på ca. 2-3 gange længden af det proximale parti (22) målt langs medianfladen .

3. Protese ifølge krav 1, kendetegnet ved, 15 at drejningen i det væsentlige begynder ved grænsen mellem det distale (26) og det proximale (22) parti.

4. Protese ifølge krav 3, kendetegnet ved, at drejningen strækker sig gennem hele det proximale parti (22) og er ca. 9°.

5. Protese ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det proximale partis (22) udvendige flade har en porøs belægning (40).

6. Protese ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det proximale parti (22) er i det væsentlige lige-25 ligt inddelt i et proximalt segment (32), et midterseg ment (34) og et distalt segment (36) med en lateral udhugning (38) på det distale segment (36). DK 158557B

7. Protese ifølge krav 6, kendetegnet ved, at den har en hals (14), der udgår fra det proximale segment (32), og hvis akse danner en vinkel på ca. 45° med skaftets (12) generelle orientering.

8. Protese ifølge krav 7, kendetegnet ved, at halsen (14) er foroverbøjet i en vinkel på 5-15°.

9. Protese ifølge krav 8, kendetegnet ved et til halsen (14) fastgjort lårbenshoved (16).

10. Protese ifølge krav 9, kendetegnet ved, 10 at lårbenshovedet (16) og halsen (14) er fastgjort til hinanden ved hjælp af en Morse-pasning.