DK157518B - Rastercentreringskredsloeb - Google Patents

Description

DK 157518 B

Opfindelsen angår et rastercentreringskredsløb ifølge krav 1.

Den mest effektive anvendelse af et billedrør i en fjernsynsmodtager forekommer, når størrelsen af det afsøgte 5 raster i hovedsagen har samme størrelse som billedrørets billedskærm. For at opnå denne tilstand er det nødvendigt at sikre, at rasteret centreres på billedskærmen. Variationer i komponenterne fra den ene modtager til den anden og variationer i komponentværdierne inden for en given modtager som 10 følge af temperaturændringer eller ældning gør det nødvendigt at anvende en indstillingsindretning til rastercentrering således, at centreringen kan indstilles hhv. efterindstilles.

I stedet for kan man dog også gøre rasteret væsentlig større end billedskærmen (overskandering) således at der ved ændrin-15 ger i centreringen ikke frembringes uafsøgte kantdele. Imidlertid kræver et sådant afsøgningsmål yderligere afbøjningseffekt, der belaster afbøjningskredsløbet og modtagerstrømforsyningskredsløbene .

Ved centrering har det hidtil været mest almindeligt 20 at sende en centreringsstrøm gennem en afbøjningsvikling fra en i modtageren placeret jævnstrømsforsyningskilde.

Selv om denne opløsning giver en fuldgyldig centreringskontrol, kræver den også en forholdsvis stor effekt, der kan stige op til 6 til 8 watt for store farvemodtagerskærme.

25 Ifølge DE patentskrift nr. 934.106, DE fremlæggel sesskrift 1.014.590 og tysk offentliggørelsesskrift 1.811.138, samt i "Funktechnik", 1971, Nr. 120, side 780 og i "Grundig Technische Information", 1/1972, side 985 kendes rastercentreringskredsløb, hvori rasterstrømmen ikke tages 30 fra netdelen, men ved ensretning af impulser fra linietransformatoren. Den ensrettede impulsspænding lægges over et potentiometer, hvorved - alt efter udtagets stilling - kan indstilles en centreringsstrøm, som tilledes afbøjningsstrømmen, og som kan tilvejebringes med den ene eller den anden 35 strømretning og med en udpeget størrelse. Til afledning af de impulser, som skal ensrettes, er linietransformatoren 2

DK 157518 B

udformet med en særlig vikling, hvori sker en afsætning af effekt ved centreringsjævnstrømmen, hvorved frembringes en yderligere opvarmning af den i forvejen stærkt belastede linietransformator. Herudover afsætter centreringsjævnstrøm-5 men, som virker som en forøgelse af strømmen gennem afbøjningsviklingen, også i denne yderligere effekt, hvilket ligeledes er uønsket.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at forenkle de kendte rastercentreringskredsløb og at nedsætte 10 den af rastercentreringsindretningen forbrugte effekt. Det angivne formål opnås med et kredsløb af den indledningsvis omhandlede art, som er ejendommelig ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning.

Ifølge opfindelsen ligger rastercentreringskredsløbet 15 ikke, som ved kendte kredsløb, i serie med afbøjningsviklingen, men parallelt med denne, og den i forvejen tilvejebragte koblingskondensator mellem afbøjningsforstærkeren og afbøjningsviklingen anvendes - som følge af dens lagringsegenskaber - til afledning af centreringsstrømmen fra afbøjnings-20 strømmen, således at der ikke er behov for hjælpespænding. Herved bortfalder effektafsætningen ikke alene i en hjælpevikling i en linietransformator, men også i afbøjningsviklingen, eftersom der i denne ikke løber en centreringsstrøm ud over afbøjningsstrømmen, hvorimod centreringsstrømmen 25 frembringes som en del af afbøjningsstrømmen. Herudover er den i indstillignsindretningen for centreringsstrøm afsatte effekt mindre på grund af bortfaldet af en til stadighed løbende hvilestrøm. I forhold til den kendte teknik er det ved opfindelsen tilvejebragte kredsløb fordelagtigt ved den 30 fuldstændige uafhængighed af linietransformatoren, den større enkelthed, mindre effektforbrug, mindre varmeudvikling, og som følge heraf en større pålidelighed.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken 35 fig. 1 viser et diagram, der delvis i blokform og delvis skematisk viser et afbøjnings- og centreringskredsløb 3

DK 157518 B

ifølge den tidligere teknik, fig. 2 delvis skematisk og delvis som blokdiagram viser en udførelsesform for et afbøjnings- og centreringskredsløb ifølge opfindelsen, og 5 fig. 3 delvis skematisk og delvis som blokdiagram en anden udførelses form for afbøjnings- og centreringskredsløbet ifølge opfindelsen.

Fig. 1 er et diagram, der delvis i blokform og delvis i skematisk form viser et afbøjnings- og centreringskredsløb 10 ifølge den kendte teknik. En ikke vist lodret savtandgenerator, frembringer en lodret savtakbølgeform, der bestemmer de lodrette fremløbs- og tilbageløbsperioder for hver afbøjningscyklus, der kobles til en indgangsklemme 11 på en lodret afbøjningsforstærker 12. Forstærkeren 12 kan f.eks. være en 15 vilkårlig komplementær symmetrisk eller kvasikomplementær symmetrisk forstærkertype. Fra afbøjningsforstærkerens udgangsklemme 13 fås en i positiv retning gående savtandbølgeform 22. Denne bølgeform kobles igennem serieforbindelsen af en første lodret afbøjningsspole 14a, et konventionelt 20 konkavforvrængningskorrektionskredsløb 15, en anden lodret afbøjningsspole 14b, en koblingskondensator 16 og en modstand 17 til jord til tilvejebringelse af en savtandafbøjningsstrøm gennem de lodrette afbøjningsspoler 14a, 14b.

Et lodret konvergenskredsløb 18, der kan være af 25 konventionel art, er koblet parallelt med de lodrette afbøjningsspoler 14a og 14b til anvendelse af bølgeformen, der fremkaldes over disse spoler, til konvergens formål. Et tilbagekoblingssignal, der fremkaldes over afbøjningsstrøm-eksempleringsmodstanden 17, kobles tilbage til indgangsklem-30 men på den lodrette afbøjningsforstærker for at sikre lineær funktion af kredsløbet.

En kilde for positivt potential +V leverer arbejds-strøm til afbøjningsforstærkeren 12 og er også koblet igennem en spændingsdeler omfattende en modstand 19, et potentiometer 35 20 og en modstand 21 koblet i serie til jord. Potentiometeret 20's kontaktarm aftager en spænding, der bevirker, at den 4

DK 157518 B

ønskede centreringsstrøm løber igennem de lodrette spoler 14a og 14b. Middeljævnspændingen, der fremkaldes ved forbindelsespunktet mellem spolen 14b og koblingskondensatoren 16 kan være af størrelsesordenen 10-15 volt. Følgelig vil ind-5 stillingen af potentiometeret 20 til et punkt over eller under denne middeljævnspænding bevirke, at en jævnstrøm af den ønskede polaritet løber igennem spolerne. Følgelig virker potentiometeret 20 som centreringskontrol, da jævnstrømmen igennem spolerne kan vælges til forskydning af det afsøgte 10 raster op eller ned på forsiden af fjernsynsmodtagerens billedrør.

Karakteristisk for det i fig. 1 viste centreringskredsløb er, at en forholdsvis stor effekt optages af spæn-dingdeleren og afbøjningsspolerne. Denne effekt kan beløbe 15 sig til ca. 6-8 watt ved et stort fjernsynsbilledrør. Yderligere karakteristisk for kredsløbet ifølge fig. 1 er, at koblingskondensatoren 16 må anbringes på afbøjningsspolernes jordside for at tillade centreringsstrøm af begge polariteter at løbe igennem spolerne. Derfor løber centreringsstrømmen 20 ikke igennem afbøjningsstrømeksempleringsmodstanden 17, og følge kan der meddeles afbøjningsanlægget nogen ulinearitet. Endvidere kan det lodrette konveringskredsløb, der ligger parallelt med afbøjningsspolerne 14a og 14b og isoleret fra jord, indføre yderligere ulineariteter, hvis belastningen 25 af det lodrette konvergenskredsløb ændres som følge af konvergensindstillinger eller konvergenskomponentværdiændringer.

Fig. 2 viser delvis skematisk og delvis som blokdiagram en eksempelvis udførelsesform af et afbøjnings- og centreringskredsløb ifølge opfindelsen. En ikke vist sav-30 tandgenerator med lodret afbøjningsfrekvens frembringer savtandimpulser 30, der kobles til en klemme 31 og igennem en koblingskondensator 32 til en indgangsklemme til en lodret afbøjningsforstærker 33. Illustrativt er den lodrette afbøjningsforstærker, der er vist inden for de punkterede linier, 35 en konventionel komplementær symmetrisk forstærker. Forstærkeren 33's udgangsklemme 34 er igennem en koblingskondensator

DK 157518E

5 36 og gennem en seriekobling af en klemme 37, en lodret afbøjningsspole 38a, et konventionelt konkavkorrektionskredsløb 39, endnu en afbøjningsspole 38b og en strømeksemple-ringsmodstand 40 koblet til jorden. En savtandbølgeform 35, 5 der indeholder positive og negative dele i forhold til en akse, frembringes ved terminalen 37. Et almindeligt lodret konvergenskredsløb 43 er koblet fra forbindelsespunktet mellem koblingskondensatoren 36 og den lodrette afbøjningsspole 38 til jord. Med denne opstilling vil til forskel fra 10 den i fig. 1 viste opstilling variationer i strømmen, der løber igennem det lodrette konvergenskredsløb, ikke blive eksempleret af tilbagekoblingsmodstanden 40. Denne opbygning fjerner en mulig kilde for ulinearitet i afbøjningsanlægget.

En jævnstrømtilbagekoblingsvej omfattende seriekoblede mod-15 stande 42 og 52 er koblet fra udgangsklemmen 34 på afbøjningsforstærkeren 33 til denne forstærkers indgang. En vekselstrømstilbagekoblingsvej er igennem en modstand 41 koblet fra forbindelsespunktet mellem den lodrette spole 38b og strømeksempleringsmodstanden 40 til forstærkerens indgangs-2 0 klemme.

Afbøjningsforstærkerens udgangsklemme 34 er også igennem en kondensator 36 og en diode 47 koblet til jord. Klemmen 37 er igennem en kondensator 44 og en diode 45 koblet til jord. Dioderne 45 og 47 er i kredsløbet polet modsat i 25 forhold til jord. Et centreringskontrolpotentiometer 49 er koblet mellem anoden på dioden 45 og katoden på dioden 47.

En centreringsstrømbegrænsningsmodstand 48 er koblet imellem potentiometeret 49's kontaktarm og klemmen 37.

Seriekoblede modstand 50 og 51 er koblet parallelt 30 med potentiometeret 49, og disse modstandes forbindelsespunkt er koblet til forbindelsespunktet mellem modstandene 52 og 42 i forstærkerens jævnstrømstilbagekoblingsvej. Formålet med modstandene 50 og 51 skal beskrives senere.

Centreringskredsløbet ifølge fig. 2 gør ved sin funk-35 tion brug af princippet for ladningslagring til reduktion af effektkravene ved en given centreringsstrøm til ca. halv- 6

DK 157518 B

delen af, hvad det konventionelle kredsløb ifølge fig. l kræver. Under funktionen antages det, at centrer ingsstrømkon-trolpotentiometeret 49's kontaktarm er ført helt over imod dioden 45. Under den positive del af bølgeformen 35 lades 5 kondensatoren 44 op af afbøjningsstrømmen, der fås fra koblingskondensatoren 36 gennem dioden 45 til jord. Denne strøm oplader kondensatoren 44 med den viste polaritet. Under denne positive del af afbøjningscyklen afledes strømmen til kondensatoren 44 fra afbøjningsspolerne 38a og 38b og danner 10 følgelig en effektiv centreringsstrøm i modsat retning af afbøjningsstrømmen, dvs. fra jord op igennem afbøjningsspolerne. Under den negative del af afbøjningsbølgeformen 35, aflades kondensatoren 44 fra sin positive terminal igennem modstanden 48 til sin negative klemme. Den strøm, der tid-15 ligere blev afledt fra afbøjningsspolerne, suppleres nu til kondensatoren 36 ved en forøget strøm fra jord op igennem afbøjningsspolerne til kondensatoren 36. Således danner afledningen af strøm fra afbøjningsspolerne under den positive halvperiode af afbøjningscyklen med en resulterende 20 reduktion af ladningen på kondensatoren 36, der bevirkes af kondensatoren 44's opladning, og suppleringen af energi til kondensatoren 36 under den negative halvperiode, jævnstrømcentreringsstrømmen i en første retning gennem afbøjningsspolerne. Indstilling af potentiometeret 49 bestemmer hastig-25 heden for kondensatoren 44's afladning gennem modstanden 48. Den ladning, der er tilbage på kondensatoren 44, bestemmer, hvor megen ladning den otpager under den næste positive del af afbøjningscyklen, og bestemmer følgelig den effektive centreringsstrøm gennem afbøjningsspolerne.

30 Centreringsstrømmen i den modsatte retning, dvs. igen nem afbøjningsspolerne til jord, leveres af den del af kredsløbet, der indeholder kondensatoren 36 og dioden 47. Dioden 47 leder under den negative tilbageløbsdel af bølgeformen 35 under hver afbøjningscyklus, hvorved den oplader konden-35 satoren 46 med den viste polaritet. Dette lægger en positiv ladning på kondensatoren 36 ved dennes forbindelsespunkt

DK 157518E

7 med spolen 38a. Ved slutningen af tilbageløbsintervallet, når kondensatoren 46 ikke længere oplades, aflades den igennem potentiometeret 49, modstanden 48 og kredsløbet omfattende spolerne 38a og 38b til jord og frembringer således 5 en centreringsjævnstrøm igennem spolerne i modsat retning af den art af centreringskredsløbet omfattende kondensatoren 44 og dioden 45 frembragte. Indstilling af potentiometeret 49 bestemmer den relative størrelse af de to i modsatte retninger løbende centreringsstrømme igennem spolen og belo stemmer følgelig retning og størrelse af nettocentrerings-strømmen.

Det skal bemærkes, at vekselstrømstilbagekoblingsvejen, der skaber tilbagekobling fra strømeksempleringsmod-standen 40 gennem modstanden 41 til forstærkerens indgangs-15 terminal er jævnstrømskoblet til forstærkerens indgangsklemme i stedet for at være koblet til den anden side af koblingskondensatoren 32. Denne opbygning formindsker billedhopning under fjernsynsmodtagerens kanalskift, da synkroniseringskredsløbene inklusive de lodrette synkroniseringskredsløb, 20 afbrydes og reducerer hopningen, der bevirkes af interferens som følge af støjbehæftede lodrette synkroniseringssignaler.

Med denne opstilling føjes spændingsfaldet, der over eksempler ingsmodstanden 40 bevirkes af centreringsstrømmen, imidlertid til tilbagekoblingssignalet, der føres til ind-25 gangsterminalen på afbøjningsforstærkeren 33. Medmindre der træffes foranstaltninger til at undgå dette, vil det være nødvendigt at betjene afbøjningsforstærkeren med et højere arbejdspotential, da forstærkerens jævnstrømsarbejds-punkt ændres af denne yderligere tilbagekobling. Dette ville 30 bevirke større effekttab over de to udgangseffekttransistorer.

For at fjerne dette problem, der bevirkes af arbejds-punktforskydningen, er modstande 50 og 51 koblet fra anoden og katoden på de respektive dioder 45 og 46 til et fælles 35 punkt ved forbindelsespunktet mellem modstandene 42 og 52 i forstærkerens jævnstrømstilbagekoblingsvej. Med denne opstil- 8

DK 157518 B

ling gøres der brug af spændingen, der frembringes over de respektive dioder 45 og 47 under fremløbs- og tilbageløbsperiodedelene af hver afbøjningscyklus. Spændingen ved forbindelsespunktet mellem modstandene 50 og 51 har modsat polari-5 tet af spændingen, der frembringes over eksempleringsmodstan-den 40 på grund af centreringskredsløbet. Følgelig modvirker spændingen, der føres til forstærkerens jævnstrømstilbagekoblingsvej, vekselstrømtilbagekoblingsspændingens jævnstrøms-komposant, der bevirkes af centreringskredsløbet, og forstær-10 kerens arbejdspunkt forbliver forholdsvis stabilt uafhænigt af centreringsstrømmen.

Fig. 3 viser delvis skematisk og delvis i blokdiagramform en anden udførelsesform for afbøjnings- og centreringskredsløbet ifølge opfindelsen. Det i fig. 3 viste kredsløb 15 er magen til det i fig. 2 viste deri, at der for en given centreringsstrøm kun kræves halvdelen af den samlede effekt i sammenligning med et konventionelt kredsløb som det i fig. 1 viste. Kredsløbet ifølge fig. 3 anvender princippet med ladningslagring under en del af afbøjningscyklen til 20 frembringelse af en centreringsstrøm i den resterende del af hver afbøjningscyklus. I fig. 3 er en koblingskondensator 36 den eneste kapacitans, der kræves til dette formål, idet behovet for kondensatorerne 44 og 46, der blev anvendt til dette formål i kredsløb 2, undgås. Resten af kredsløbet 25 ifølge fig. 3 er i hovedsagen det samme som i fig. 2, og de komponenter, der udfører samme funktion som de tilsvarende komponenter i fig. 2, er betegnet med samme henvisningsbetegnelser som i fig. 2.

I fig. 3 er den lodrette afbøjningsforstærker 33's 30 udgangsklemme 34 koblet igennem en koblingskondensator 36, gennem en seriekobling af en første lodret afbøjningsspole 38a, et konkavkorrektionskredsløb 39, en anden lodret afbøjningsspole 38b og en strømeksempleringsmodstand 40 til jord.

Et lodret konvergensnetværk 43 af konventionel udformning 35 er koblet fra klemmen 37 til jord for at drage de i forbindelse med fig. 2 beskrevne fordele. Klemmen 37 er igennem

DK 157518 B

9 en centreringsstrømbegrænsningsmodstand 48 og igennem en del af et potentiometer 49 og en diode 47 koblet til jord og igennem en anden del af potentiometeret 49 og igennem en diode 45 koblet til jord. Dioderne 45 og 47 er modsat polet 5 til ledning af strøm til opladning af koblingskondensatoren 36 til de respektive forskellige polariteter under bølgeformen 35's henholdsvis positive og negative del i løbet af hver afbøjningscyklus.

Jævnstrømstilbagekobling tilvejebringes fra forstær-10 kerens udgangsklemme 34 til dens indgangsklemme igennem modstande 42. Vekselstrømstilbagekobling til forstærkeren, der uddrages fra den side af koblingskondensåtoren 36, der ligger borte fra udgangsklemmen 34, og nærmere betegnet ved forbindelsespunktet mellem spolen 38b og modstanden 48, 15 kobles gennem en modstand 41 til afbøjningsforstærkerens indgangsklemme.

Under den positive del af savtandafbøjriingsbølgeformen 35 ledes afbøjningsstrøm fra koblingskondensatoren 36 gennem modstande 48, potentiometeret 49 og dioden 45 til jord.

20 Dette reducerer en del af ladningen på kondensatoren 36 og sænker følgelig størrelsen af afsøgningsstrømmen, der går igennem afbøjningsspolerne til jord, med den afledte strøms størrelse. Dette bevirker at en effektiv een trerings jævnstrøm går op fra jord gennem modstanden 40 og de to afbøjningsspo-25 ler 38a og 38b. Under den negative del af savtandbølgeformen 35 i hver afbøjningsperiode går der altså en jævnstrøm op igennem modstanden 40 og spolerne 38a og 38b fra jord til forøgelse af den ladning på kondensatoren 36, der blev reduceret under den positive del af bølgeformen 35. Denne for-30 øgelsesstrøm danner centreringsjævnstrømmen gennem spolerne under den anden eller negative del af hver afbøjningsperiode. Følgelig vil en bestemt centreringsstrøm, der bestemmes ved centreringskontrolpotentiometeret 49's indstilling, gå igennem afbøjningsspolerne i en første retning under enhver 3 5 afbøj ningscyklus.

DK 157518Β 10

For at frembringe en centreringsjævnstrøm i modsat retning, dvs. nedad fra koblingskondensatoren igennem afbøjningsspolerne 38a og 38b og modstanden 40 til jord, indstilles potentiometeret 49 imod dioden 47's katodeelektrode. På 5 denne måde vil der under den negative del af hver afbøjningscyklus trækkes strøm fra jord gennem dioden 47, potentiometeret 49 og modstanden 48 til at oplade kondensatoren 36's nedre terminal positivt. Denne strøm gennem dioden 47 til kondensatoren 36 går i en retning til formindskelse af afsøg-10 ningsstrømmen gennem afbøjningsspolerne under denne del af afbøjningscyklen og virker følgelig som en effektiv centreringsjævnstrøm igennem spolen i modsat retning af afsøgningsstrømmen.

Under den positive del af afbøjningscyklen aflades 15 den ekstra ladning, der er opsamlet på kondensatoren 36, igennem afbøjningsspolerne og modstanden 40 til jord og fortsætter den effektive centrerings jævnstrøm gennem spolerne.

Afhængigt af potentiometeret 49's indstilling kan 20 centreringsstrømmen i én retning gøres større end i den anden, eller de to centreringsstrømme kan gøres lige store til frembringelse af den ønskede retning og størrelse af den samlede centreringsstrøm.

Claims (5)

1. Rastercentreringskredsløb omfattende en afbøjningsforstærker (33), der frembringer en afbøjningsstrøm under hver afbøjningscyklus, hvorfra ved et ensretterkredsløb 5 afledes en centreringsjævnstrøm til afbøjningsviklingen (38a, 38b), som på den ene side over en kondensator (36) er forbundet med udgangsklemmen på afbøjningsforstærkeren (33) og på den anden side er forbundet med et referencepotentiale, idet ensretterkredsløbet indbefatter et strømjusteringsorgan 10 (49) med en første klemme forbundet med forbindelsespunktet (37) mellem kondensatoren (36) og afbøjningsviklingen (38a, b) og en anden klemme forbundet med et første ensretterelement (45), kendetegnet ved, at ensretterkredsen (45-49) er koblet i parallel med afbøjningsspolen (38a,b) 15 mellem forbindelsespunktet (37) for kondensatoren 36 og afbøjningsviklingen (38a,b) og et referencepotentiale således, at ensretterelementet (45) med sin anden ende er forbundet med referencepotentialet, idet der løber en afbøjningsstrøm af én polaritet herigennem i den første del af 20 hver afbøjningscyklus, hvorved frembringes en effektiv centreringsstrøm i en første retning gennem afbøjningsspolen (38a,b) og frembringes opladning af kondensatoren (36) med én polaritet således, at ladningen bevirker frembringelse af en centreringsstrøm i den første retning i afbøjningsspo-25 len (38a,b) i en anden del af hver afbøjningscyklus, når afbøjningsstrømmen har modsat retning.

2. Rastercentreringskredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved at strøm justeringsorganet (49) har en tredje klemme, og at et andet ensretteorgan (47) er forbundet 30 mellem den tredje klemme og et referencepotentialpunkt, og er polet til ledning af afbøjningsstrømmen i delen med den anden polaritet af hver afbøjningscyklus og til opladning af kondensatoren (36) således, at centreringsstrømmen i den anden retning løber i afbøjningsviklingen (38) under delen 35 med den første polaritet af hver afbøjningscyklus. 12 DK 157518 B

3. Rastercentreringskredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at strømjusteringsorganet (49) er udformet som en variabel modstand (potentiometer), der er forbundet med den første, anden og tredje klemme således, 5 at impedansen mellem den første og anden og den første og tredje klemme kan vælges indstilleligt til fastlæggelse af centreringsstrømmene i den første og den anden retning.

4. Rastercentreringskredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en første afbøjningsstrømeksemple- 10 ringsmodstand (40) er forbundet imellem viklingen (38) og referencepotentialpunktet, en første tilbagekoblingsvej (41) er tilvejebragt fra forbindelsespunktet mellem eksemple-ringsmodstanden (40) og viklingen (38) til en indgangsklemme til afbøjningsforstærkeren (33), en anden (50) og tredje 15 (51) modstand er forbundet i serie med hinanden parallelt med den variable modstand (49), og en anden tilbagekoblingsvej (52) er tilvejebragt fra forbindelsespunktet mellem den anden (50) og den tredje (51) modstand til indgangsklemmen til kompensation af virkningerne af centreringsstrømtil-20 bagekobl ingssignalet, der fremkaldes over den første modstand (40).

5. Rastercentreringskredsløb ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der mellem forbindelsespunktet (37) mellem kondensatoren (36) og afbøjningsviklingen (38) 25 og den klemme på det første ensretterelement (45), som ikke er forbundet med referencepotentialet, der indskudt en anden kondensator (44), og at der er indskudt en tredje kondensator (46) mellem udgangen på afbøjningsforstærkeren og den klemme på det andet ensretterelement (47), som ikke er forbundet 30 med referencepotentialet.