DK157151B - Arrangement i forbraendingskammer til forbraending af fast braendsel - Google Patents

Description

DK 157151 B

Den foreliggende opfindelse angâr en anordning til forbrænding af fast brændsel, f.eks. træ, flis, piller, kul og diverse affald, med recirkulerende forbrændingsgasser, og som har et forbrændingskammer med i dettes nederste de! anbragte ristestænger, en konvektionsdel, 5 et roggasudlob, en blæser til tilfdrsel af alternativt luft eller en luftroggasblanding, en tilforselsledning for luften eller luftrog-gasblandingen fra blæserens trykside, der udmunder i et under ristestængerne beliggende trykkammer, der er âbent mod forbræn-dingskammeret mellem ristestængerne, og fortrinsvis en returledning 10 sluttet til blæserens sugeside for recirkulering af rdggasser fra r0ggasudl0bet til forbrændingskammeret.

Ved forbrænding sâvel i villakedler som i storre kedler tilstræbes de renest mulige roggasser ved et sà lille luftoverskud som muligt.

15 Da ekstra rensningsudstyr er kostbart, bor r0ggasserne fra kedlen desuden være sa rene, at et sâdant ekstra udstyr ikke beh0ver at blive anvendt. Det tilstræbte lille luftoverskud medf0rer en mindre gasstrom gennem kedlen, hvilket indebærer en reducering af trykfal-det i konvektionsdelen til et minimum. Dette indvirker fordelagtigt 20 pâ driftsomkostningerne og formindsker kravet, hvad angâr blæserens kapacitet. Med lille luftoverskud opnâr man ogsâ en h0j flammetem-peratur, hvilket er fordelagtigt med henblik pâ energitransmissionen i kedlen.

25 Ved fyring med faste brændsler har det ved hjælp af den hidtil anvendte fyringsteknik været vanskeligt at holde lave luftoverskud.

IfOlge en for nylig publiceret svensk unders0gelse har man fundet, at luftoverskuddet varierede mellem 400 og 500% ved normale fyrings-og belastningsforhold. Det siger sig selv, at fyringsokonomien i sâ 30 tilfælde bliver meget dârlig, og at forureningerne i roggasserne er store, hvilket undersogelsen ogsâ viste. Da den hdjeste flammetem-peratur b0r være mindst 1000eC i en flammes primærzone og hurtigt aftager ud mod de ydre flammedele, vil en meget stor del af luften nemlig kun komme til at passere mellem flammen og forbrændingskam-35 mervæggene uden at deltage i forbrændingen og med det résultat, at luften i stedet koler bâde selve flammen og forbrændingsgasserne.

Sâvel ved oliefyring som ved fyring med faste brændsler er det kendt, at der opnâs en forbedret forbrænding ved en recirkulering af

DK 157151 B

2 en de! af de anvendte rpggasser tilbage til flammens primærzone. De recirkulerede rpggasser kan enten blandes med friskluft uden for kedlen eller ogsâ direkte inde i forbrændingskammeret.

5 Ved en kraftig reduktion af luftoverskuddet formindskes ogsâ mulig-hederne for fremkomsten af oxygenrige svovl- og nitrogenforbindel-ser, som f.eks. SOg med flere. Der findes ogsâ indikationer pâ, at luftoverskuddet er direkte proportionalt med de sâkaldte POM-dannelser, d.v.s. aile de sandsynligvis cancerfremkaldende emner, 10 som indgâr under benævnelsen polyaromatiske hydrocarboner (POM).

Hvis oxygenoverskuddet, d.v.s. luftoverskuddet, kan reduceres til et absolut minimum ved forbrændingen, bdr sàledes ogsâ POM-mængderne blive smâ.

15 En forudsætning for at formindske sodudslippet i r0ggasserne er, at middelflammetemperaturen holdes meget h0j, mindst 1000°C og gerne hdjere. Hvis hele temperaturforpgelsen skal ske inden for en enkelt zone, skal den være hurtig og kræver meget hpje temperaturer inde i brændslets forgasningszone, hvilket fprer til fremkomsten af sâkaldt 20 smelteaske, d.v.s. flydende aske. Dette medfprer ogsâ skadelige effekter, dels hvad angâr rpggassens endelige sammensætning, dels hvad angâr det forhold, at smelteasken er meget korrosiv overfor métal!er med aile de problemer, dette medfprer.

25 Der kan sâledes i hvert fald skelnes mellem tre forskellige faser i forbrændingsforlpbet, nâr det gælder om at opnâ en h0j virkningsgrad og samtidig h0j renhedsgrad i de afgâende forbrændingsgasser. I den fprste af disse faser skal brændslet forgasses hurtigt ved en temperatur, der er 1 avéré end askens smeltepunkt, d.v.s. 1 avéré end 30 1000°C, i den anden fase skal gassen forbrændes sâ hurtigt og effektivt sôm muligt med stort luftoverskud, og i den tredie fase skal brændselsrester og brændbare gasrester forbrændes, hvilket ganske specielt gælder ved sâkaldte langflammede brændsler.

35 Det er formâlet med den foreliggende opfindelse med udgangspunkt i en anordning af den indledningsvis angivne art at tilvejebringe en ny og forbedret anordning af den nævnte art, der afhjælper de her berprte ulemper, hvad angâr den kendte teknik, og som tillader forbrænding af faste brændsler ved h.jælp af recirkulerede rpggasser 3

DK 157151 B

i sâkaldt blâflamme. Anordningen skal endvidere være tilpasnings-dygtig til forskellige former for faste brændsler med varierende energiindhold og varierende forbrændingsegenskaber. Enten ekstern og/eller intern recirkulation skal kunne anvendes ved anordningen.

5 Desuden skal det sâkaldte naturlige træk i den til fyret hprende skorsten kunne hjælpe med til at transportere den til forbrændingen i anordningen npdvendige friskluft og/eller blandingen af friskluft og restgasser.

10 Prpver, der er blevet foretaget med forskellige udfprelsesformer for anordninger udformet i henhold til opfindelsen, har vist, at dette formai opnâs fprst og fremmest som fplge af, at det, der er ejen-dommeligt for en anordning ifplge opfindelsen, er, at der oven over ristestængerne er anbragt to koaksiale skærmvægge, der omslutter 15 fyrets sider, og hvoraf den ene er anbragt oven over den anden inde i forbrændingskammeret, at underkanten af den dverste af disse skærmvægge er beliggende i sideretningen uden for den nederste skærmvægs overkant og sammen med denne danner en âben spalte mellem de to skærmvægge, at luft eller luftrpggasblanding, der fra tryk-20 kammeret og mellem ristestængerne kommer ind i forbrændingskammerert inden for den nederste skærmvæg, tilfpres fyrets bundparti, medens luft eller luftrpggasblanding, der kommer ind i forbrændingskammeret mellem ristestængerne uden for denne skærmvæg, tilfdres forbræn-dingskammerets eller ildstedets slutforbrændingszone gennem spalten, 25 hvorved en recirkulering af forbrændingsgasser inde i den pverste del af de to skærmvægge umiddelbart oven over spalten muliggpres.

Det har under de prdver, der er blevet gennemf0rt med anordninger if0lge opfindelsen, endog vist si g muligt ved hjælp af ekstern 30 recirkuleret gas ved aile prpvede faste brændsler at opnâ praktisk taget sodfri rpggasser inden for et meget stort belastningsomrâde og med praktisk taget stpkiometriske værdier, hvad angâr luftoverskud- det. I stedet for luftoverskud pâ 300-400% ved de tidligere kendte anordninger blev der opnâet luftoverskud pâ 5-10% med de nye og 35 forbedrede anordninger. Ved fordgelsen af f1ammetemperaturen er den katalytiske indvirkning af restprodukterne i r0ggassen pâ forbræn-dingshastigheden desuden pget betydeligt, hvilket resulterer i, at krakning, d.v.s. dannelse af carbonflager af frit kul (sod), ikke nàr at ske i samme udstrækning som ved de tidligere kendte 4

DK 15 7151 B

anordninger, Ved forbrænding blev der lige som ved olisfyring opnâet sâkaldt blâ flamme, hvilket er kendetegnet for gasforbrænding, d.v .s. den form for forbrænding, som tilstræbes, og som giver de tilstræbte fordele. Andelen af blâ flammer viste sig at kunne 5 variere inden for temmeligt brede grænser, nemlig mellem 25 og 100%, uden at rdggassernes renhed blev ændret væsentligt. De smâ luft-overskudsværdier forandredes heller ikke i nogen mere væsentlig udstrækning, og i nogle tilfælde blev der ved forspgene opnâet en mere intensivt koncentreret blâ flamme i form af en smal, stâende 10 spjle.

Ved fyring med kul eller andre energirige faste brændsler kan hensigtsmæssigt ogsâ en de! af friskluften eller luftr0ggasblandin-gen til forbrændingskammeret anvendes til effektivt at k0le riste-15 stængerne indefra, da deres ydre k0ling til tider vil kunne være utilstrækkelig. Ristestængerne b0r derfor g0res hule, sâledes at friskluften eller 1uftrdggasblandingen eller i det mindste en del deraf kan ledes fra blæseren gennem ristestængerne for siden at str0mme ud gennem brændselslejet i forbrændingskammeret.

20

En del af friskluften og/eller luftr0ggasblandingen fra blæseren passerer gennem spalten mellem de to skærmvægge. Skærmvæggene kan bave forskelligt udseende og enten være runde eller kantede med en form, som i fprste række skal tilpasses brændslet. Den pverste 25 skærmvæg er med fordel for neden forbundet med en vandret væg i forbrændingskammeret, hvilken væg tvinger al gas (luft eller luft-rpggasblanding), som ikke passerer inden for den nederste skærmvæg, at passere gennem spalten og ind i den tredie og sidste forbræn-dingszone. Ved at spaltens tværsnitsareal kan gpres lille, bliver 30 strpmn.ingshastigheden gennem spalten stor, hvilket medfdrer, at det statiske tryk i spalten bliver lille, og den tilvejebragte statiske trykforskel skaber en recirkuleringszone inde i den pverste af de to skærmvægge umiddelbart oven over spalten. Som f0lge heraf vil friskluft og/eller luftrpggasblanding, der str0mmer ind gennem 35 spalten, blive blandet med brændbare restgasser, der fremkommer ved forbrændingen i zonerne 2 og 3, hvorved forudsætninger for en blâ eller ren gasforbrænding opnâs, selv med andre brændsler end gas og olie.

5

DK 157151 B

Ved prover med anordninger udformet if0lge opfindelsen har det ogsâ vist sig ideelt, at der i forbrændingszonen direkte over ristestæn-gerne kun finder den forbrænding sted, der kræves til at give den energimængde og den temperatur, der kræves til, at brændslet skal 5 forgasses.

Den friskluft og/eller luftroggasblanding, der strpmmer gennem spalten, har, foruden at skabe forudsætningerne for en god forbrænding, ogsâ til formai at give en sâkaldt filmkoling af indersiden af 10 den 0verste skærmvæg for at holde dennes temperatur pâ et for vægmaterialet passende niveau, der f.eks. b0r ligge under 700®C ved anvendelse af sædvanligt kulstofstâl til skærmvæggen.

Hvis en passende blanding af friskluft og r0ggasser tilfores gennem 15 ristestængerne til det indre af den nederste skærmvæg samt til spalten mellem de to oven over hinanden anbragte skærmvægge, opnâs der en kombination af en ekstern og en intern recirkulation. Hvis alene friskluft tilfores, fremkommer der derimod kun den sidste form for recirkulation. Forskellene i mal te renheder for de afgâende 20 rpggasser eller for CC^-indholdene har dog vist sig at være smâ i dette tilfælde med noget bedre værdier i det forste tilfælde, hvilket man ogsâ kunne forvente. Det sidste alternativ er imidlertid betydeligt simplere, hvad angâr sin opbygning, og er specielt velegnet, nâr elektricitet ikke stâr til râdighed til en blæser, og 25 det naturlige træk fra skorstenen er det eneste middel til at tilvejebringe den nodvendige lufttilforsel til forbrændingskammeret. Brændslet kan enten hândfyres gennem en pâfyldningslâge, eller det kan indfpres ved hjælp af en skrue, stempel eller lignende. Indfo-rîngshastigheden kan i sâ fald hensigtsmæssigt styres ved hjælp af 30 et relæ, der f.eks. aftaster vandtemperaturen i kedlens konvek-tionsdel.

Ventiler og/eller andre reguleringsapparater bor være anbragt i blæserens friskluftindtag, i rpggasledningen samt i sekundærluft-35 tilforselsledningen, hvis en sâdan anvendes. Ved hjælp af disse ventiler, der simpelthen kan bestâ af drejespjæld, kan forbræn-dingskammeranordningen ifolge opfindelsen pâ en simpel mâde styres til optimal forbrænding med sâkaldt blâ flamme for aile tænkelige faste brændsler.

DK 157151 B

6

Oven pâ ristestængerne er der fortrinsvis anbragt et finmasket strækmetal eller lignende for at hindre brændsel med mindre styk-stprrelse i at falde ned mellem ristestængerne. Samtidig opnâs der en mere jævn fordeling af den gennemstrpmmende luft og/eller luft-5 r0ggasblanding.

Yderligere fordele og karakteristiske træk ved den foreliggende opfindelse vil freragâ af den f0lgende detaljerede beskrivelse, som bliver givet under henvisning til den medf0lgende tegning, hvor 10 fig. 1 viser et skematisk lodret tværsnit gennem en f0rste udfprel-sesform for et forbrændingskammerarrangement if0lge den foreliggende opfindelse med forsyning af en blanding af luft og rdggasser, og 15 fig. 2 et skematisk lodret tværsnit gennem en anden udfdrelsesform, der alene har friskluftforsyning.

I den f0rste udfprelsesform for arrangementet ifdlge den forelig-20 gende opfindelse, der er vist i fig. 1, er der i den nedre de! af et centralfyr tilvejebragt et forbrændingskammer 1, som er forsynet med ristestænger 5, samt vægge 2,3 og en bund 4, disse er fortrinsvis fremstillet af ildfast materiale. Dette forbrændingskammer kan enten være vandkdlet eller være forsynet med tykke isolerende vægge, 25 sâledes at varmetabene vil blive smâ. Vandkplingen kan eventuelt være kombineret med tykke isolerende vægge. Sâdanne vægge fore-trækkes i sig selv, da kolde overflader kan hâve en 0delæggende effekt pâ forbrændingen i almindelighed og navnlig pâ sâkaldt "blâ forbrænding" med recirkulation. Ristestængerne 5 kan eventuelt være 30 dækket af et netværk 5a af finmasket strækmetal eller lignende for at muliggdre forbrænding af partikelformet brændsel med mindre partikelstdrrelse.

Oven over ristestængerne 5 er der en pâfyldningsâbning 6 i væggen 2 35 samt en luge 7 til at lukke denne àbning. Brændselspâfyldningen kan passende ske ved hjælp af en tyngdekraftfpdet-stoker bestâende af en brændselbeholder 8, et udl0bsr0r 9 eller lignende samt et f0destem-pel 10 eller lignende, som drives ved hjælp af en motor 11. Denne motor reguleres passende ved hjælp af et relæ som f0lge af 7

DK 157151 B

vandtemperaturen i centralfyrets konvektionsdel. Ved fyring med en stoker af denne slags kan brændkammerets volumen holdes relatîvt lille.

5 I centralfyrets 0vre del og sâledes oven over forbrændingskammeret 1 er der en konvektionsdel 12 for genvinding af energien i roggasser-ne, og 0verst er der et r0ggasudl0b 13, der er beregnet til at lede rdggasserne væk. Dette udl0b er passende forsynet med en rensnings-og inspektîonslem 14.

10

Der tilvejebringes friskluft ved hjælp af en blæser 15, som indsuger luften gennem en indl0bsledning 17 og blæser luften gennem en forsyningsledning 18 ind i forbrændingskammeret 1. Mere specifikt udmunder forsyningsledningen 18 under ristestængerne 5 i et forde-15 lingsmellemrum 19, der samtidig virker som et askerum. Der er arrangeret en returledning 21 for en del af r0ggasserne mellem blæseren 15's sugeside og en roggasledning 20, som er forbundet med rdggasudldbet 13. En ventil 22 er monteret i denne returledning for regulering af rpggasstrpmmen til blæseren. Ved hjælp af ventilen 22 20 og en ventil 16 i indl0bsledningen 17 til friskluft kan der tilvejebringes en blanding af friskluft og rpggas med den 0nskede sam-mensætning til forbrændingskammeret 1 ved hjælp af blæseren 15. Det er underforstâet fra det foregâende, at blandingen af friskluft og recirkulerede rpggasser passerer gennem forsyningsledningen 18 og 25 ind i fordelingsmellemrummet 19 fortsættende derfra op gennem ristestænger 5. Efter at hâve passeret sidstnævnte, str0mmer st0r-stedelen af denne gasblanding op gennem brændselslejet 28, som ligger pâ ristestængerne, hvilket leje ifdlge den foreliggende opfindelse er placeret inden i den nedre del af en f0rste ringformet 30 skærmvæg 25, der fortrinsvis er udformet som den krumme overflade af en afskâret konus med sin mindste diameter nedadrettet. En vis reduktion optræder sâledes samtidig med, at brændslet forgasses ved en temperatur, der er mindre end 1000°C, hvorved den sâledes dannede brændbare gasblanding bliver forbrændt inden i mellemrum 23, der er 35 afgrænset af den fprste ringformede skærmvæg 25, som indeholder brændselslejet 28 og en anden ringformet skærmvæg 24, som er monteret oven over den fprste i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse, hvilken anden væg 24 fortrinsvis ogsâ vil hâve form som den krumme overflade af en afskâret konus, og denne har sin

DK 157151 B

8 grundflade vendende nedad mod den opadrettede grundflade af den f0rste skærmvæg 25. Da grundfladediameteren for den f0rste skærmvæg 25 er mindre end grundfladediameteren for den anden ovenover place-rede skærmvæg 24, og da begge skærmvægge er koncentriske, vil der i 5 overensstemmelse med den foreliggende opfindelse være tilvejebragt en ringformet spalte 27 mellem deres modstillede ender. Gennem denne spalte passerer samtidig den resterende del af blandingen af frisk-luft og recirkulerede rpggasser, der kommer fra forsyningsledningen 18, og som via fordelingsmellemrummet 19 og ristestængerne 5 gâr ind 10 i forbrændingsrummet 23 inden for de to ringformede skærmvægge 24,25, efter at de har passeret langs ydersiden af den nederste skærmvæg 25. If0lge den foreliggende opfindelse er der ikke andre strpmningsmuligheder tilladt for denne del af gasblandingen, da en vandret tæt mellemvæg 26 er placeret mellem underkanten af den 15 pverste ringformede væg 24 og de omgivende forbrændingskammervægge 2,3, sâledes at kun den ringformede spalte 27 mellem de to skærmvægge er âben for den del af gasblandingen, der kommer fra fordelingsmellemrummet 19, og som ikke passerer gennem brændselslejet 28.

I forbrændingsrummet 23 vil den del af luft-rpggasblandingen, der 20 kommer ind gennem spalten 27 mellem de to skærmvægge 24, 25, blive blandet med den brændbare gasblanding, der stiger op gennem den nedre ringformede skærmvæg 25, og blandingen foregâr i ildstedets slutforbrændingszone, som starter i midten af forbrændingsrummet 23, og som i ait væsentligt slutter i den pverste del af den pvre 25 ringformede skærmvæg 24.

Nâr den gennem den ringformede spalte 27 kommende del af blandingen af friskluft og recirkulerede rpggasser bliver udsat for en kraftig arealformindskelse, vil dens strpmningshastighed blive hpj, hvilket 30 ogsâ delvis skyldes temperaturforpgelsen i gasmassen. Hastigheds- forpgelsen medfprer, at det statiske tryk formindskes i et tilsva-rende omfang, hvorved gasstremmen, sâledes som indikeret ved hjælp af pile 29 i den pverste af de to ringformede skærmvægge, bliver dannet for at tilvejebringe den tidligere nævnte effekt. De endeligt 35 forbrændte gasser stiger, pâ grund af skorstenstrækket, op og efter!ader stprstedelen af deres varmeenergi i konvektionsdelen 12 og passerer endeligt ud gennem rpggasudlpbet til skorstenen.

Forbrændingsrummet er i den beskrevne udfprelsesform for 9

DK 157151 B

arrangementet ifdlge den foreliggende opfindelse blevet beskrevet, som om det omfatter to ringformede skærmvægge, der har form som de krumme overflader fra to afskârne konusser med forskellige grund-fladediametre, hvilke krumme overflader er anbragt med deres grund-5 flader modstillet mod hinanden. Denne udf0relsesform er nemlig særlig fordelagtig. Imidlertid er det underforstâet, at begge skærmvægge ogsâ kan være udformet som de skrânende overflader af to pâ samme mâde anbragte afskârne pyramider. De kan endda hâve en cylindrisk eller polygon form, hvorved den 0verste naturligvis ma 10 hâve et st0rre tværsnit end den nederste, for at en spalte kan blive dannet mellem dem.

Ved forspg med arrangementet ifdlge den foreliggende opfindelse, sâledes som vist i fig. 1 og som beskrevet ovenfor, var forbræn-15 dingskammeret fyldt med flis og mindre affaldsstykker. Efter for-brændingen var kommet igang, blev (X^-indholdet og sodtallet rnâlt ved forskellige forhold for blandingen af friskluft og recirkulereds roggasser. Sodtallet var gradueret efter en talskala mellem 0 og 9, i hvilket tallet 0 medfprte, at intet eller praktisk taget intet sod 20 ville findes i rdggasserne. C02-indholdet udgjorde et direkte mal for luftoverskuddet, som teoretisk er ca. 20% for træ-brændsel.

Nâr spjældet 22, der er placeret i returledningen 21 for recirkulation af rpggasserne, er lukket, blev der malt COg-indhold 25 pâ ca. 10% og sodtal pâ ca. 4. Kun uvæsentlige blàflammer kunne observeres i flammen (som fplge af lokal recirkulation). Efter spjældet 22 blev âbnet mindst 15°, og der var tilvejebragt en ekstern recirkulation af rdggasser, blev der malt hdjere COg-indhold, selvom sodtallet var ca. 0 hele tiden. Andelen af blâ 30 flammer holdt sig ved mindst 50%, samtidigt med at der kunne iagt-tages en mindre flammeh0jde i sammenligning med flammehdjden i det tidligere tilfælde, hvor ingen rdggasser blev recirkuleret. Bla-flammerne var specielt intensive umiddelbart omkring spalten 27 og lejlighedsvis ogsâ over brændselslejet 28.

35

Tilsvarende forsdg blev derefter gennemfdrt med piller, flis og t0rv som brændsel, og de samme gode resultater blev opnâet.

I den anden udfdrelsesform for et arrangement ifdlge den

DK 157151 B

10 foreliggende opfindelse og sâledes som vist i fig. 2 er der ingen ekstern recirkulationsledning (returledning) 21 med tilknyttede ventiler 16,22 og indlobsledning 17, sâledes som vist i den forste udfirelsesform i fig. 1. I stedet trækkes friskluft ind gennem 5 sugesiden af blæseren 15 og tvinges ud gennem forsyningsledningen 18. Den samme sekvens som beskrevet i forbindelse med den i fig. 1 viste udfprelsesform gentages for friskluft-rpggasblandingen, men med den forskel at al blanding af recirkulerede restgasser og friskluft nu foregâr totalt indeni forbrændingsrummet 23 og langs 10 spalten 27, som kun lader friskluft slippe igennem. Forbrændingen oven over brændselslejet 28 fâr derved ingen primær hjælp fra restgassernes varmeenergi og katalytiske virkning, idet denne hjælp fprst optræder i de ydre forbrændingszoner, hvilket i mindre ud-strækning pâvirker sammensætningen og renheden af roggasserne efter 15 forbrændingen.

Blæseren 15 kan endda være udeladt, hvis dens effekt kan erstattes af skorstenstrækket, d.v.s. hvis det undertryk, der er tilvejebragt af skorstenen er tilstrækkeligt til at indtrække den mængde frisk-20 luft, der kræves for forbrændingen. Forbrændingen foregâr derefter pâ den beskrevne mâde, men med reduceret effekt.

25 30 35

Claims (5)

1. Anordning ti 1 forbrænding af fast brændsel, f.eks. træ, flis, piller, kul og diverse affald, med recirkulerende forbrændingsgas-5 ser, og som har et forbrændingskammer (1) med i dettes nederste de! anbragte ristestænger (5), en konvektionsdel (12), et rpggasudlpb (13), en blæser (15) ti 1 tilfdrsel af alternativt luft eller en luftr0ggasblanding, en tilf0rselsledning (18) for luften eller luftr0ggasblandingen fra blæserens (15) trykside, der udmunder i et 10 under ristestængerne (5) beliggende trykkammer (19), der er âbent mod forbrændingskammeret (1) mellem ristestængerne, og fortrinsvis en returledning (21) sluttet til blæserens (15) sugeside for re-cirkulering af r0ggasser fra r0ggasudl0bet (13) til forbrændingskammeret (1), kendetegnet ved, at der oven over riste-15 stængerne er anbragt to koaksiale skærmvægge (24,25), der omslutter fyrets sider, og hvoraf den ene (24) er anbragt oven over den anden (25) inde i forbrændingskammeret, at underkanten af den pverste (24) af disse skærmvægge er beliggende i sideretningen uden for den nederste skærmvægs (25) overkant og sammen med denne danner en âben 20 spalte (27) mellem de to skærmvægge, at luft eller luftrdggasblan-ding, der fra trykkammeret (19) og mellem ristestængerne (5) kommer ind i forbrændingskammeret (1) inden for den nederste skærmvæg (25), tilfdres fyrets bundparti, medens luft eller luftrpggasblanding, der kommer ind i forbrændingskammeret mellem ristestængerne uden for 25 denne skærmvæg (25), tilfdres forbrændingskammerets eller ildste-dets slutforbrændingszone gennem spalten (27), hvorved en recir-kulering af forbrændingsgasser inde i den dverste de! af de to skærmvægge umiddelbart oven over spalten muliggpres.

2. Anordning if0lge krav 1, kendetegnet ved, at forbræn dingskammeret (1) har en mellemvæg (26), som opdeler forbrændingskammeret (1) i hdjderetningen, og som er anbragt mellem den pverste skærmvægs (24) underkant og de omgivende forbrændingskammervægge (2,3). 35

3. Anordning ifdlge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de to skærmvægge (24,25) er ringformede og har form som kappefla-derne til to keglestubbe, der vender grundfladekanterne mod hinan-den. DK 157151 B

4. Anordning ifplge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de to skærmvægge er ringformede og har form som kappefladerne til to cylindre, der vender grundfladekanterne mod hinanden.

5. Anordning ifdlge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de to skærmvægge har form som kappeoverfladerne til to pyramide-stubbe, der vender grundfladekanterne mod hinanden. 10 15 20 25 30 35