DK156758B - Haemostatisk klemme - Google Patents

Description

DK 156758 B

Den foreliggende opfindelse angâr hæmostatiske klemmer og nærmere betegnet hæmostatiske klemmer fremstillet af bio-kompatible polymère ma-terialer, som kan være absorbérbare eller ikke-absorbérbare i legemsvæv.

I mange kirurgiske procedurer er det ofte nddvendigt at afsn0re 5 flere kar inden for operationsstedet. Karrene kan overskæres nedstrpms for den afsndrede del. I visse tilfælde kan karret afsndres i to adskil-te omrâder, og kardelen imellem afsn0ringerne kan fjernes. En primær àr-sag til at afsnore kar er at holde operationsstedet frit for et blod-overskud, samt at formindske patientens blodtab. Ogsâ i visse kirurgiske 10 procedurer, hvor svulster eller dele af organer og lignende skal fjernes, kan det være n0dvendigt at adskille svulsten eller organet fra visse kar, og disse kar afsn0res, f0r adskillelsen udfpres.

Nâr et blodkar er helt tillukket, vil der inden for flere dage og i afhængighed af karret indtræde hæmostasis, dvs. den naturlige lukning af 15 den afsn0rede ende af karret, sàledes at blodstrpmmen standses. I mel-lemtiden vil legemet fortsat lade blod str0mme forbi det afsnprede omrâ-de igennem passende kapillarer samt sekundære kar, idet legemets naturlige fysiologiske funktion udvider disse by-pass kar, indtil der opnâs en tilstrækkelig blodstrom. Nâr karret afsn0res, b0r der f0lgelig ske en 20 positiv standsning af blodstrpmmen i hovedkarret, hvilket vil sige, at der ikke ma optræde lækage, som kan bevirke blodtab i patienten og ogsâ kan afbryde den naturlige hæmostasis samt den sidel0bende fremstilling af nye veje for blodstr0mmen i patienten.

Tidligere blev denne lukning af karret sædvanligvis udfdrt ved brug 25 af ligaturer, dvs. trâde eller filamenter, som lægen bandt omkring det kar, som 0nskes lukket. Dette er en tidskrævende procès og en procès, hvorunder en positiv lukning af karret ikke altid opnâs. Inden for de seneste âr har hæmostatiske klemmer erstattet ligaturer i mange kirurgiske procedurer til lukning af blodkar samt andre fluidumkanaler. Meget 30 ofte er disse hæmostatiske klemmer smalle, U- eller V-formede strimler udformet af tantalium eller rustfrit stâl, hvilke klemmer er i stand til at blive deformeret og har tilstrækkelig styrke til at bibeholde defor-mationen, nâr de klemmes sammen omkring et blodkar.

I britisk patentanspgning GB-A-2.054.026 beskrives hæmostatiske 35 klemmer fremstillet af bio-kompatible polymermaterialer, som er absorbérbare eller ikke-absorbérbare i legemsvæv. Disse klemmer indeholder to ben, som ved deres inderste ender er forbundet af et elastisk hæng-selomrâde, og som ved deres yderste ender er afsluttet af en lâsende ha-

DK 156758B

2 geindretning. Den yderste ende af det ene af benene indeholder en udb0-jelig hage, og den yderste ende af det andet ben er indrettet og udfor-met til at gâ i indgreb med hagen, nàr benene drejes omkring hængslet for at lukke klemmen omkring et blodkar. Disse beskrevne klemmer har 5 vist sig at være tilfredsstillende til afsn0ring af de fleste blodkar. I visse tilfælde, hvor karret er stort og trykket i karret er h0jt, kan klemmerne imidlertid svigte. Dette sker sædvanligvis ved lèse- eller ha-geomrâdet. I visse tilfælde opstâr der imellem de karklemmende flader pâ klemmens ben et tryk, som er tilstrækkeligt til, at hagen vil b0je ud og 10 tillade, at det modstâende ben Springer fri af hagen, og klemmen âbner sig.

US-A-3.612.475 beskriver en indretning til lukning af r0r, sâsom r0r, der anvendes til at f0re blod til og fra fleksible blodposer. Ind-retningen indeholder to ben, som er elastisk hængslet sammen ved en ende 15 og forsynet med lâseelementer ved den anden. For at tilvejebringe en me-re sikker lukning af rpret har den rprklemmende flade pâ det ene af benene en langsgâende eller tværgâende konveks krumning, og den anden r0r-klemmende flade er plan.

GB-A-2.054.026 beskriver en hæmostatklemme indeholdende et f0rste 20 og et andet ben, som ved deres inderste eller proksimale ender er fore-net af et elastisk hængselomrâde, og som ved deres yderste eller distale ender er afsluttet af làseindretninger, og hvor hvert ben har en udven-dig flade samt en karklemmende indvendig flade, hvor den karklemmende indvendige flade ligger over for den karklemmende indvendige flade pâ 25 det andet ben, og hvor den udvendige flade pâ hvert ben er indrettet og udformet til at blive modtaget af kæberne i et klemmepâsætteinstrument, hvormed klemmen kan sammenklemmes omkring et kar, og hvor det f0rste ben ved dets yderste ende er afsluttet af en del af lâseindretningerne, hvilken del indeholder en udbojelig hage, som forlober ud fra benets 30 indvendige flade og har en inderflade, der er adskilt fra den indvendige flade pâ benet, mens det andet ben ved dets yderste ende er afsluttet af en komplementær lâsende del af lâseindretningerne, hvormed den yderste ende af det andet ben, nâr det fprste og det andet ben drejes omkring hængselomrâdet, udbpjer og gâr i indgreb med hagen pâ det forste ben for 35 at Use klemmen i en lukket stilling.

Den hæmostatiske klemme ifplge et aspekt af opfindelsen er ejen-dommelig ved, at den karklemmende flade pâ det fprste ben har en konkav krumning mellem hængselomrâdet og hagen, mens den karklemmende flade pâ

DK 156758 B

3 det andet ben har en konveks krumning mellem hængselomrâdet og benets yderste ende, hvor krumningsradius for den karklemmende flade pâ det andet ben er mindre end krumningsradius for den karklemmende flade pâ det fprste ben, hvorved hagen tvinges i retning mod hængselomrâdet, nâr tryk 5 pâfpres pâ benenes karklemmende flader med klemmen i den lukkede stil-ling, for at medvirke til sikring af klemmen i den lukkede stilling.

I et andet aspekt er den hæmostatiske klemme ejendommelig ved, at tværsnitsarealet for det fprste ben er væsentlig mindre end tvær-snitsarealet for det andet ben i omrâdet for klemning af blodkarret, 10 hvorved hagen tvinges i retning mod hængselomrâdet, nâr tryk pâfpres pâ benenes karklemmende flader med klemmen i den lukkede stilling, for at medvirke til sikring af klemmen i den lukkede stilling.

Opfîndelsen angâr en ny og forbedret hæmostatisk klemme, som er fremstillet af bîo-kompatible polymermaterialer og indeholder to ben, 15 som ved deres inderste eller proksimale ender er forbundet af et elas-tisk hængselomràde og har en lâseindretning af typen med udbpjelig hage.

De hæmostatiske klemmer ifplge den foreliggende opfindelse har gode in vivo styrkeegenskaber og har karklemmende flader med en minimal eller slet ingen spalte, eller i visse tilfælde en kontrolleret spalte, imel-20 lem fladerne, nâr klemmen er i lukket tilstand for at frembrînge en ef-fektiv sammenklemning af kar og dermed opnâ den onskede hæmostasis inden for tidsperioden fra ca. 3 til 5 dage. Lâseindretningen bliver sikker eller mere sikker, jo stprre det pâ de karklemmende flader pâfprte tryk er, hvilket sikrer, at klemmen forbliver i lukket og lâst tilstand under 25 brugen.

De hæmostatiske klemmer ifplge opfîndelsen indeholder et forste og et andet ben, som ved deres proksimale ender er forenet af et elastisk hængselorgan, og som ved deres distale ender er afsluttet af lâseindret-ninger. Hængsel omrâdet er elastisk, hvilket vil sige, at det har en e-30 lastisk hukommelse og virker som en fjeder, hvilket er hensigtsmæssigt under klemmens pakning samt under klemmens hândtering og anbringelse.

Hvert ben har en udvendig flade samt en karklemmende indvendig flade. Den karklemmende indvendige flade ligger over for en karklemmende indvendig flade pâ det andet ben. Nâr klemmen er i lukket tilstand, er 35 der en minimal eller slet ingen spalte imellem de karklemmende flader, eller i visse tilfælde findes en kontrolleret spalte pâ dette sted. Det ene ben er ved dets distale ende afsluttet af en del af lâseindretningen. Denne del indeholder en udbpjelig hage, der forlober ud fra benets

DK 156758B

4 indvendige flade. Hagen har en indvendig flade i afstand fra benenes indvendige flader, og i visse udfprelsesformer er hagens indvendige flade i det væsentlige parai!el herraed. Hagens endeflade kan være skrât af-faset til at danne en spids vinkel med hagens indvendige flade. Det an-5 det ben er ved dets distale ende afsluttet af en komplementær lâsende de! af lâseindretningen. Denne del indeholder en endeflade, som passer ind under hagen pâ det andet ben. Endefladen pâ det andet ben kan hâve en affasning, som er komplementær til affasningen pâ hagens endeflade.

Den komplementære affasning danner en stump vinkel med den indvendige 10 flade pâ det andet ben og er indrettet til at udbpje hagen, nâr klemmen lukkes.

Klemmen lukkes ved at dreje benene omkring hængselomrâdet. Den distale ende af det ene ben udbpjer og gâr i indgreb med hagen pâ det andet ben til at lâse klemmen i den lukkede tilstand. Benene pâ klemmen 15 ifdlge opfindelsen er udformet sâledes, at nâr klemmen er i lukket til-stand, bliver bpjningen af det ben, som bærer hagen, st0rre end bdjnin-gen af det modstâende ben. Under brugen bevirker denne forskel i bpjnin-gen, at hagen bliver tvunget imod hængselomrâdet og sikrer klemmen i den lukkede stilling. Jo st0rre tryk, der optræder pâ den karklemmende flade 20 pâ det ben, som bærer hagen, desto mere bliver hagen tvunget imod det elastiske hængselomrâde, og desto strammere og mere sikker bliver klemmen.

I et aspekt af opfindelsen har den karklemmende flade pâ det ben, som bærer hagen, en konkav krumningsradius, der forlpber fra hængselom-25 râdet og til hagen, mens den karklemmende flade pâ det andet ben har en konveks krumningsradius, som forlpber fra hængselomrâdet og til benets distale ende. Krumningsradius for den karklemmende flade pâ sidstnævnte ben er mindre end krumningsradius for den karklemmende flade pâ benet, som bærer hagen.

30 I et andet aspekt af opfindelsen er tværsnitsarealet for det ben, som bærer hagen, væsentligt mindre end tværsnitsarealet for det andet ben i omrâdet for klemningen af blodkarret. Ved at formindske eller va-riere tværsnitsarealerne for benene kan man kontrollere den kraft, som pâfpres pâ den karklemmende flade og dermed bpjer benet, som bærer ha-35 gen, i stprre udstrækning end det andet ben i overensstemmelse med opfindelsen. I en klemme ifdlge dette andet aspekt af opfindelsen kan ogsâ begge de karklemmende flader pâ de to ben hâve en konveks krumningsradius. Denne dobbeltkonvekse konfiguration frembringer en fladklemmende

DK 156758 B

5 kraft pâ karret, soin er ækvivalent med en klemme, der har forskellige tværsnitsarealer for benene, og sâledes kan der tillades en reduktion af klemmens volumen og af den materialemængde, som anbringes ? legemet.

Benenes udvendige flader har passende midler til at muliggpre, at 5 klemmen opsamles i kæberne pâ en passende hæmostatklemmepâsætter af tangtype og lukkes omkring karret. I visse udfprelsesformer for op findel sen kan dette opnàs blot ved at udfpre den udvendige flade med en passende krumningsradius, sâledes at fladen vil blive fastholdt i kæberne i en klemmepâsætter af tangtype. I foretrukne udfprelsesformer for 10 opfindelsen indeholder hver udvendig flade en knast eller vulst, der forldber pâ tværs af benet og er indrettet til at passe ind i kanaler anbragt i kæberne i en klemmepâsætter af tangtype, og anvendes til at opsamle klemmen og til at lukke klemmen omkring et blodkar. I visse ud-ferelsesformer for klemmen if0lge opfindelsen indeholder klemmens ben 15 sammenlâsende indretninger, der forhindrer relative tværbevægelser imel-lem de karklemmende flader, nâr klemmen er i lukket stilling.

I det fplgende beskrives opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et stærkt forstprret perspektivbillede af en hæmo-20 statklemme ifpige det f0rste aspekt af opfindelsen, fig. 2 en illustration af klemmen i fig. 1 sammenklemt omkring et blodkar, fig. 3 et tværsnitsbillede visende klemmen i fig. 1 lukket omkring et blodkar, 25 fig. 4 en illustration af en pâsætter af tangtype, som er velegnet sammen med klemmer ifpige opfindelsen, fig. 5 en illustration af klemmen fastholdt i kæberne i en klem-mepâsættetang, fig. 6 en illustration af klemmen lukket og làst omkring et blodkar 30 i pâsætterens kæber, fig. 7 et stærkt forstprret bi11ede i perspektiv af en udfprelses-form for hæmostatklemmen ifplge det andet aspekt af opfindelsen, og fig. 8 viser et snitbillede af den klemmetype, som er vist i fig. 7.

Der henvises nu til fig. 1, som viser en hæmostatklemme 10 ifplge 35 det fprste aspekt af opfindelsen. Hæmostatklemmen indeholder to ben 11 og 12. Benene er forbundet ved deres inderste eller proksimale ender af et elastisk hængselomrâde 13. Benet 11 afsluttes ved dets yderste eller distale ende i en hage 14, som har en indvendig flade 15. Hagens ende-

DK 156758 B

6 flade kan være skrât affaset ved 26 for at medvirke til hagens udbpj-ning, nâr klemmen lukkes. En karklemmende flade 16 pâ benet 11 bar en konkav krumning, der forlpber fra hængselomrâdet og til hagens begyndel-se. Det andet ben 12 har en karklemmende flade 18, som har en konveks 5 krumning, der forl0ber fra hængselomrâdet og til benets yderste ende. Krumningsradius for klemfladen 18 er mindre end krumningsradius for klemfladen 16. Benet 12 er afsluttet i en endeflade 19. Fortrinsvis er denne endeflade affaset, og affasningen er komplementær til affasningen pâ hagen, sâledes at endefladen medvirker til hagens udbpjning, nâr 10 klemmen lukkes. De udvendige flader 20 og 22 pâ klemmen er formgivet til at blive optaget af kæberne i en pâsættetang af passende type og til at tillade disse kæber at ud0ve tryk pâ klemmens udvendige flader for at lukke klemmen. Som vist i fig. 2 lukkes klemmen omkring et blodkar ved at tvinge de to bens yderste ender sammen, indtil endefladen 19 pâ benet 15 12 udbpjer hagen 14 ved indgreb med endefladen 26 pâ hagen pâ benet 11, nâr de to ben drejes omkring det elastiske hængsel 13 og lukkes omkring blodkarret 27.

Som vist tydeligere i fig. 3, der er et snitbillede af den lukkede klemme, er krumningsradius for den karklemmende konvekse flade 18 pâ be-20 net 12 mindre end krumningsradius for den konkave karklemmende flade 16 pâ benet 11, som bærer hagen 14. Jo kraftigere det lukkede blodkar er, desto mere kraft opstâr der imellem de karklemmende flader, og desto me-re bliver klemfladen 16 pâ det ben, som bærer hagen, presset til en mere konkav stilling, hvorved hagen trækkes i retning af pilen imod det elas-25 tiske hængsel 13, og desto mere sikker bliver klemmen.

Fig. 4 illustrerer et klemmepâsætteinstrument 60 af tangtype og in-deholdende to hândtag 61 og 62, som krydser hinanden ved et hængselpunkt 63, og som holdes i en normalt âben stilling af en fjeder 64. Det ene hândtag forlpber ud forbi hængselpunktet og danner en kæbe 65, mens for-30 længelsen af det andet hândtag ogsâ danner en tilsvarende kæbe 65.

Fig. 5 illustrerer nærmere indretningen af kæberne og disses vek-selvirkning med en klemme. Kæberne er indrettet identisk, og de er for-synet med respektive kanaler 66 og 67, der forlpber bagud fra kæbernes spidser eller ender. Hver kanal er forsynet med en cylindrisk recess 68 35 og 69, som er orienteret pâ tværs af kanalen tæt ved dennes yderste ende. Recesserne ligger ud for hinanden, nâr pâsætterens kæber er lukkede, og de er dimensioneret til at optage de cylindriske vulster eller kna-ster 41 og 42 pâ klemmen. Foran recesserne er kanalerne dybere end bag-

DK 156758 B

7 ved recesserne soin illustreret i fig. 5. Nâr den âbne klemrne holdes i pâsætteren, forlpber de cylindriske vulster pâ klemmen ind i de cylin-driske recesser i hver kæbe. Pâ grund af klemmens vinkel i pâsætteren forlpber benenes yderste ender ind i den dybeste eller forreste del af 5 hver kæbe. Hængselomràdets elastiske hukommelse fastholder klemmen i pâ-sætterens recesser.

Klemmen indsættes fprst i pâsætteren i en position, der er illustreret i fig. 5. Som vist i fig. 6 er pâsætterens kæber 65 blevet be-væget, og klemmen er anbragt over karret 37, der skal afsnpres. Pâsætte-10 rens kæber lukkes, og klemmen lâses omkring karret. Nâr klemmen lukkes, drejer benenes cylindriske vulster eller knaster 41 og 42 sig pâ en hængsellignende mâde i de cylindriske recesser 68 og 69 i kæberne. Efter at klemmen er blevet sikkert fastlâst omkring karret, der skal afsneres, âbnes pâsætterens kæber for at frig0re klemmen og karret, og en ny klem-15 me indsættes i pâsætteren. Da pâsætterens kæber samt de klemmeopsamlende træk er identiske, er det ikke n0dvendigt at orientere pâsætteren efter klemmen, nâr pâsætteren lades med en klemrne.

I fig. 7 vises en udfprelsesform for hæmostatklemmen ifelge det an-det aspekt af opfindelsen. I denne udfprelsesform indeholder klemmen 80 20 to ben 81 og 82, som ved deres inderste ender er forbundet af et elasti sk hængselomrâde 83. Benet 81 er ved dets yderste ende afsluttet af en hage 84. En indvendig flade 85 pâ hagen er i det væsentlige parailel med den karklemmende flade 86 pâ benet. Den karklemmende flade pâ benet 81 er ret eller plan. Det tilsvarende ben 82 er ved dets yderste ende af- 25 sluttet af en affaset flade 89, som er indrettet til at udbpje hagen 84, nâr klemmen lukkes. Den karklemmende flade 88 pâ dette ben er ogsâ ret eller plan og vil være i det væsentlige parai lel med den karklemmende flade 86, nâr klemmen er i lukket tilstand.

Den udvendige flade 90 pâ benet 81 er krummet for at kunne optages 30 af kæberne i et passende lukkeinstrument af tangtype, mens den udvendige flade pâ det andet ben 82 har en knast 91 til optagelse i den modstâende kæbe i lukkeinstrumentet. Som vist i fig. 8, der er et snitbillede af klemmen i fig. 7 lukket og pâ plads omkring et blodkar 92, er tværsnit-tet for det ben 81, som bærer hagen, væsentligt mindre end tværsnittet 35 for det andet ben 82.

Dette formindsker arealinertimomentet for det ben, som bærer hagen.

Nâr klemmen lukkes omkring et blodkar, vil det tryk, som ud0ves pâ benet 81, der bærer hagen, spge at udbdje dette ben i st0rre grad end det mod- 8

DK 15 6 7 5 8 B

stâende ben 82, og hagen tvinges vedvarende imod det elastiske hængsel-omrâde, hvilket sikrer klemmen i den lukkede tilstand.

Klemmerne ifplge opfindeîsen kan være konstrueret i forskellige stprrelser ait efter deres pâtænkte funktion. Hæmostatklemmer er sædvan-5 ligvis mindre end 6 mm i længde, ca. 1,5 mm i bredde, og de har en kar-klemmende flade pâ ca. 3 mm i længde. Klemmens dimensioner kan være for-mi ndsket med omkring 50% til visse anvendelser i mikrokirurgi. Stprre klemmer til specielle hæmostatiske anvendelser og andre funktioner, sâ-som til1ukning af æggeledere eller sædledere, kan hâve dimensioner, som 10 er cirka det dobbelte af en typisk hæmostatklemmes. De forskellige stprrelser af klemmen er fortrinsvis afpasset efter individuelle pâsætte-instrumènter, der har kæber, som er tilpasset til klemmens stprrelse med henblik pâ den bedste virkning.

Klemmerne ifplge opfindeîsen er mest hensigtsmæssigt formet af bio-15 logisk acceptable polymermaterialer, der kan være absorbérbare eller ik-ke-absorbérbare i legemsvæv. Foretrukne absorbérbare polymère omfatter homopolymere og copolymere af glycolid og lactid samt poly(p-dioxanon). Foretrukne ikke-absorbérbare polymère omfatter nylon, polyester samt po-lypropylen. Aile disse materialer har vist sig at være biologisk accep-20 table i forbindelse med anvendelse som suturer eller andre implantérbare medicinske indretninger.

Klemmerne ifpige opfindeîsen er fortrinsvis formet i en âben stil-ling og kan let og pkonomisk fremstilles ved sprpjtestpbning eller ved anden egnet teknik.

25

Claims (5)

1. Hæmostatklemme (10) indeholdende et f0rste (11) og et andet (12) ben, som ved deres inderste eller proksimale ender er forenet af et e- 5 lastisk hængselomrâde (13), og som ved deres yderste eller distale ender er afsluttet af lâseindretninger (14, 19), og hvor hvert ben (11, 12) har en udvendig flade (22, 20) samt en karklemmende indvendig flade (16, 18), hvor den karklemmende indvendige flade (16, 18) ligger over for den karklemmende indvendige flade (16, 18) pâ det andet ben, og hvor den ud-10 vendige flade (22, 20) pâ hvert ben (11, 12) er indrettet og udformet til at blive modtaget af kæberne i et klemmepâsætteinstrument, hvormed klemmen (10) kan sammenklemmes omkring et kar (27), og hvor det fprste ben (11) ved dets yderste ende er afsluttet af en del (14) af lâse-indretningerne, hvilken del (14) indeholder en udbdjelig hage, som for-15 Idber ud fra benets (11) indvendige flade (16) og har en inderflade (15) i afstand fra den indvendige flade (16) pâ benet (11), mens det andet ben (12) ved dets yderste ende er afsluttet af en komplementær lâsende del (19) af lâseindretningerne, hvormed den yderste ende af det andet ben, nâr det fprste (11) og det andet (12) ben drejes omkring hængselom-20 râdet (13), udbpjer og gâr i indgreb med hagen (14) pâ det fprste ben (11) for at lâse klemmen (10) i en lukket stilling, hvilken klemme (10) er KENDETEGNET ved, AT den karklemmende flade (16) pâ det fprste ben (11) har en konkav krumning mellem hængselomrâdet (13) og hagen (14), mens den karklemmende flade (18) pâ det andet ben (12) har en konveks 25 krumning mellem hængselomrâdet (13) og benets yderste ende (19), hvor krumningsradius for den karklemmende flade (18) pâ det andet ben (12) er mindre end krumningsradius for den karklemmende flade (16) pâ det fprste ben (11), hvorved hagen tvinges i retning mod hængselomrâdet, nâr tryk pàfpres pâ benenes karklemmende flader med klemmen i den lukkede stil-30 ling, for at medvirke til sikring af klemmen i den lukkede stilling.

2. Klemme ifdlge krav 1, KENDETEGNET ved, AT krumningen pâ de karklemmende flader (16, 18) forlpber ensartet fra hængselomrâdet (13) til benenes (11, 12) yderste ender (14, 19).

3. Hæmostatklemme (80) indeholdende et fprste (81) og et andet (82) 35 ben, som ved deres inderste eller proksimale ender er forenet af et e- lastisk hængselomrâde (83), og som ved deres yderste eller distale ender er afsluttet af lâseindretninger (84, 89), og hvor hvert ben (81, 82) har en udvendig flade samt en karklemmende indvendig flade (86, 88), DK 156758B ίο hvor den karklemmende indvendige flade (88, 86) ligger over for den karklemmende indvendige flade (88, 86) pâ det andet ben, og hvor den udven-dige flade pâ hvert ben (81, 82) er indrettet og udformet til at blive modtaget af kæberne i et klemmepâsætteinstrument, hvormed klemmen (80) 5 kan sammenklemmes omkring et kar (92), og hvor det fprste ben (81) ved dets yderste ende er afsluttet af en del (84) af lâseindretningerne, hvilken del (84) indeholder en udbpjelig hage, som forlpberud fra benêts (81) indvendige flade (86) og har en inderflade (85) i afstand fra den indvendige flade (86) pâ benet (81), mens det andet ben (82) ved 10 dets yderste ende er afsluttet af en komplementær làsende del (89) af lâseindretningerne, hvormed den yderste ende (82) af det andet ben, nâr det fprste (81) og det andet (82) ben drejes omkring hængselomrâdet (83), udbejer og gâr i indgreb med hagen (84) pâ det fprste ben (81) for at làse kl emmen (80) i en lukket stilling, KENDETEGNET ved, AT tvær-15 snitsarealet for det fprste ben (81) er væsentligt mindre end tværsnits-arealet for det andet ben (82) i omrâdet for klemning af blodkarret, hvorved hagen tvinges i retning mod hængselomrâdet, nâr tryk pâfpres pâ benenes karklemmende flader med klemmen i den lukkede stilling, for at medvirke til sikring af klemmen i den lukkede stilling.

4. Klemme ifplge krav 1-3, KENDETEGNET ved, AT de udvendige flader pâ hvert ben omfatter en cylindrisk vulst eller knast (41 eller 42), som forlpber pâ tværs af den udvendige flade og er anbragt og indrettet til indgreb med kæberne (65) i et egnet klemmepâsætteinstrument (60) af tangtype.

5. Klemme ifplge krav 1-4, KENDETEGNET ved, AT den omfatter midler til at forhindre sidebevægelser imellem benene, nâr klemmen er i den lukkede stilling. 30 35