DK156551B - Drejehaemmeindretning for enkelt- og dobbeltakselgangvaerker til skinnekoeretoejer - Google Patents

Description

DK 156551 B

Opfindelsen angâr en drejehæmmeindretning for en-kelt- og dobbeltakselgangværker til skinnek0ret0jer, hvor akselen respektive dobbeltakselgangværket via blad-bærefjedre og sjækkelophæng er ophængt i f jederbukke, 5 der h0rer til skinnek0ret0jets understel, og hvor blad-bærefjedrene via et fjederoje er fastgjort pâ en-keltakselgangværkets aksel respektive pâ dobbeltaksel-gangværkets ranime/ samt hvor s j ækkelophængene med hen-blik pâ fjedring af bladbærefjedrene og uddrejning af 10 enkeltakselen eller dobbeltakselgangværket er ophængt pendlende om deres vertikale stilling.

Ved skinnek0ret0jer, der er udformet som 2-aksel-vogne, er det kendt at ophænge hver enkeltaksel via bladbærefjedre og fjederophæng respektive sjækkelophæng 15 i fjederbukke, der h0rer til skinnek0ret0jet. Fjeder-eller sjækkelophængene er her anbragt pâ en sâdan mâdef at de strækker sig skrât nedad fra bladbærefjedrenes fjeder0jer i retning mod fjederbukkene og viser bort fra den tilh0rende aksel. Denne skrâ ophængning af fjeder-20 eller sjækkelophængene, der kan være udformet som en-kelt- eller dobbeltsjækkelophæng, tjener til for0gelse af den pâ akselen virkende tilbagestillingskraft ved uddrejning af akselen som f01ge af dennes sinusl0b i ret-liniede skinnespor eller efter passagen gennem skinne-25 kurver. Pendlingen af fjeder- eller sjækkelophængene mâ ske sâvel i k0ret0jets tværretning som i dets længde-retning. Med henblik herpâ er ophængenes tilbagestilling som regel koblet frâ, dvs. ved anvendelse af lange sjæk-ler eller dobbeltsjækkelophæng optræder der forskellige 30 tilbagestillingsmomenter i k0ret0jets længde- og tværretning. For at opnâ et roligt 10b af akselen ved h0je-re hastigheder mâ der kræves et h0jt tilbagestillings-moment i k0ret0jets længderetning, for at frekvensen af akslernes sinusl0b kan holdes forholdsvis lille. Dette 35 er som regel n0dvendigt, fordi akslerne ved enkeltaksel-gangværker af omkostningsmæssige grunde ikke forsynes med dæmpningselementer til dæmpning af sinusl0bet.

2

DK 156551 B

Hvad angâr det 10betekniske forhold,er enkeltaksel-gangværker af samme type som de sâkaldte "dobbeltaksel-gangværker". Disse dobbeltakselgangværker bestâr af to hjulsæt med lille akselafstand, hvor hjulsættene via 5 aksellejer er indspændt fast i en gangværksramme, og hvor gangværket kun er forbundet med k0ret0jsrammen via en bladbærefjeder, eller hvor hvert hjulpar og sjækkel-ophæng er forbundet med k0ret0jsrammen pâ tilsvarende mâde. Hver bladbærefjeder er lëjret fast i midteromrâ-10 det mellem akslerne pâ gangværksrammen. Sjækkelophængene, der er ophængt ënsidigt i bladbærefjedrenes fjeder0jer, er med deres anden ende fastgjort drejeligt til fjeder-bukke, der h0rer til k0ret0jsrammen. En akselholder, der er anbragt pâ k0ret0j srammen, f0rer dobbeltakselgang-15 værket med længde- og tværspillerum, hvilket sikrer det horisontale udslag af dobbeltakselgangværket.

Ved disse dobbeltakselgangværker kan det ved min-dre skinnekurver ske, at uddrejningen af bladbærefjede-ren bliver sâ stor under dobbeltakselgangværkets pas-20 sage gennem kurver, at der ikke mere kan anvendes den normale skrâstilling af fjeder- eller sjækkelophængene for tilbagestilling af dobbeltakselgangværket. Ved uddrejningen af dobbeltakselgangværket under passagen gennem kurver vil der ske en for stor spænding af bladbære-25 fjedrene som f01ge af en ait for stor skrâstilling af fjeder- eller sjækkelophængene. Det er kendt at bevir-ke en frakobling af bladbærefjedrenes fjeder- eller sjækkelophæng ved hjælp af forskellige hjælpemidler for herved at kompensere for de n0dvendige udslagsbe-30 vægelser. Disse 10sninger er imidlertid komplicerede og kræver kostbare dæmpningselementer, der som regel arbejder hydraulisk eller mekanisk, for at opnâ en drejehæmning, der sikrer et upâklageligt ligeudl0b ved h0je hastigheder af skinnek0ret0jet.

35 En yderligere ulempe ved dobbeltakselgangværker med skrâtstillede fjeder- eller sjækkelophæng er, at der ved uddrejningen af dobbeltakselgangværket i skinne-

DK 156551 B

3 kurver optræder en meget h0j sporkranssidebelastning pâ hjulsættene. Det er desuden en uiempe, at der i skinne-kurver kan forekomme en helt eller delvis afXastning af et hjuX i dobbeitakseigangværket.

5 Med udgangspunkt i den indXedningsvis omhandXede konstruktion har opfindeXsen tiX opgave at angive en sâ-dan ophængning af bXadbærefjedrene ved enkeit- og især dobbeXtakseXgangværker, som ikke hindrer uddrejningen i skinnekurver, og som sikrer den n0dvendige drejehæmning XO ved Xigeudk0rseX, idet der Xægges særXig vægt pâ en 0ko-nomisk udformning af heXe konstruktionen.

TiX opnâeXse heraf er drejehæmmeindretningen if0X-ge opfindeXsen ejendommeXig ved, at der ved i det mind-ste ét fjeder0je af hver bXadbærefjeder er anbragt et X5 trykstykke, der rager ud over det tiXhorende fjederoje af bXadbærefjederen og ind meXXem sjækkeXophængene ved dette fjederoje, og som med sin overside Xigger an under skinnekoretojets understeX.

Med denne udformning er der med enkXe midier skabt 20 en konstruktion, der - som det ogsâ vii fremgâ af det f0Xgende - opfyider de stiXXede krav og derved har væ-sentlige tekniske fordeie i sammenXigning med de kendte konstruktioner tiX Xignende formâX.

Udformningen if0Xge opfindeXsen har den fordeX, at 25 der ved en horisontaX udb0jning af bXadbærefjederen ikke sker nogen utiiiadeiig spænding af bXadbærefjederen og dermed gangværket, og at der med enkXe foranstaXtninger opnâs en drejehæmning. Udformningen if0Xge opfindeXsen har desuden den fordeX, at trykstykket kan X0ftes fra 30 skinnek0ret0jets understeX ved en uddrejning af gangværket og den deraf f0Xgende skrâstiXXing af sjækkeXophængene i Xængderetningen, sâ der i det kritiske omrâde af den h0je sporkranssidebeXastning ved passage gennem kurver automatisk bevirkes en ophæveXse af den yderXigere 35 drejehæmning og dermed den yderXigere beiastning pâ hjuisættenes sporkrans.

If0Xge en f0rste fordeiagtig udf0reisesform for

DK 156551 B

4 drejehæmmeindretningen kan trykstykket være pressét an mod understellet ved hjælp af kraften fra en fjeder. I-f0lge en anden fordelagtig udf0relsesform for drejehæmme-indretningen kan trykstykket være udformet som en ênsi-5 digt indspændt bladfjeder. Til indstilling af trykstyk-kets anpreshingstryk mod skinnek0ret0jets understel kan trykstykket if01ge opfindelsen være fastgjort h0jdeind-stilleligt pâ bladbærefjederen. Til indstilling af tryk-stykkets anpresningstryk mod skinnek0ret0jets understel 10 kan en til trykstykket h0rende fjeder if0lge opfindelsen være udformet indstillelig. If0lge en anden fordelagtig udf0relsesform for drejehaanmeindretningen kan der pâ understellet findes en slidplade til anlæg for trykstykket.

Opfindelsen angâr desuden en drejehæmmeindretning 15 for enkelt- og dobbeltakselgangværker til skinnek0ret0j-er, hvor akselen respektive dobbeltakselgangværket via bladbærefjedre og sjækkelophæng er ophængt i fjederbukke, der h0rer til skinnek0ret0jets understel, og hvor bladbæref jedrene via et fjederoje er fastgjort pâ en-20 keltakselgangværkets aksel respektive pâ dobbeltaksel-gangværkets rame, hvilken drejehærnmeindretning er ejen-dommelig ved, at der vertikalt over hver bladbærefjeder og parallelt med denne er anbragt et trykstykke, der med sine længdeender ligger fjedrende an mellem sjækkelophæn-25 gene pâ bladbærefjedrenes fjeder0jer, og som i omrâdet af sin tværmidte ligger an under skinnek0ret0jets understel.

Med denne udformning er der med enkle midler skabt en konstruktion, der virker pâ tilnærmelsesvis samme upâ-30 klagelige mâde som den f0rst beskrevne udf0relse af drejehæmmeindretningen if0lge opfindelsen.

Trykstykket kan if0lge opfindelsen hensigtsmæssigt være udformet som en bladfjeder og i omrâdet af sin tværmidte være fastgjort til understellet. Denne bladfjeder 35 har en defineret forspænding, og trykstykkets længdeender og bladbærefj ederens fjeder0jer har deres tværsnit for0get for at kunne optage det slid, der opstâr ved

DK 156551 B

5 forskydningen af trykstykket i forhold til fjeder0jerne.

En anden fordelagtig udf0relsesform for den sidst beskrevne udf0relse af drejehôemmeindretningen if0lge op-findelsen er ejendommelig ved, at trykstykket er udfor-5 met som en bladfjeder, pâ hvilken bladbærefjederens f je-der0jer er fastgjort eller sikret med spillerum mod længdeforskydning, og at trykstykket med sin tværmidte ligger glidende og fjedrende an under understellet di-rekte eller via en mellemliggende slidplade.

10 En sidste fordelagtig udf0relsesform for dreje- hæmmeindretningen if0lge opfindelsen er ejendommelig ved, at trykstykket er f0rt sideværts ved hjælp af f0-ringer, der eranbragt pâ understellet.

Opfindelsen forklares nærmere i det felgen-de under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et sidebillede af et dobbeltaksel-gangværk med en drejehæmmeindretning if0lge opfindelsen, fig. 2 et delvis skematisk planbillede af dobbelt-20 akselgangværket if01ge fig. 1, fig. 3 et sidebillede i st0rre skala af en del af konstruktionen if01ge fig. 1, fig. 4 et snit efter linien IV-IV i fig. 3, og fig. 5 et skematisk sidebillede af et dobbeltaksel-25 gangværk med en anden udf0relsesform for drejehæmmeind-retningen if01ge opfindelsen.

Ved begge udf0relsesformer for drejehaemmeindretnin-gen if0lge opfindelsen er hjulsæt 1 via aksellejer 2 indspændt fast i en gangværksramme 3. I midleromrâdet 30 af gangværksrammen 3 findes der ved dennes yderside fast lejrede bladbærefjedre 4. En skematisk vist ak-selholder 5, der er fastgjort til skinnek0ret0jets un-derstel 14, f0rer gangværket med spillerum via aksel-holderf0ringer 6, der h0rer til gangværket. I konstruk-35

DK 156551 B

1 I

6 tionen indgâr der sjækkelophæng eller fjedersjækler 8, der er lejret vertikalt og drejeligt til bladbærefjed-rene 4's fjeder0jer 7, og som ved deres nedadragen-de fri ende er lejret drejeligt til ikke viste fjeder-5 bukke, der h0rer til understellet 14.

Ved den i fig. 1-4 viste udf0relsesform for dreje-hæmmeindretningen if01ge opfindelsen findes der nær ved hver længdeende af hver bladbærefjeder 4 et pâ denne fastgjort lejestykke 10, pâ hvilket et trykstykke 12 10 er fastgjort I0sbart, hvilket trykstykke 12 kan ind-stilles i h0jden ved hjælp af mellemlæg 11. I den viste udf0relsesform er trykstykket 12 udformet som en énsidigt indspændt bladfjeder, der med sin fri ende rager ind mellem sjækkelophængene 8 ud over bladfjede-15 ren 4's fjederoje 7. - Pâ denne ud over fjederojet 7 ragende ende er trykstykket 12 udformet fladt pâ sin overside og ligger med en til drejehæmningen svarende forspænding an under et slidstykke 13, der horer til understellet 14.

20 Ved denne udf0relsesform kan trykstykket 12 if01- ge en ikke vist variant være presset i anlæg mod understellet 14's slidstykke 13 mod kraften fra en fjeder, der if01ge en yderligere udf0relsesform kan være udformet indstillelig: 25 Ved den i fig. 5 viste udf0relsesform for dreje- hæmmeindretningen if01ge opfindelsen er der vertikalt over hver bladbærefjeder 4 og parallelt med denne an-bragt et trykstykke 15, der med sine længdeender ligger an mellem sjækkelophængene 8 pâ bladbærefjederen 30 4's fjeder0jer 7, og som i omrâdet af sin tværmidte er fastgjort under understellet 14. Trykstykket 15 er udformet som en bladfjeder, der har en defineret forspænding. Trykstykket 15's længdeender og bladbære-fjederen 4's fjeder0jer 7 har deres tværsnit for-35 0get for at kunne optage det slid, der opstâr ved for-skydningen af trykstykket 15 i forhold til fjeder-0jerne 7.

Denne udf0relsesform for drejehæmmeindretningen

Claims (10)

1. Drejehæmmeindretning for enkelt- og dobbelt-akselgangværker til skinnek0ret0jer„ hvor akselen re-spektive dobbeltakselgangværket via Ibladbærefjedre og Ί5 sjækkelophæng er ophængt i fjederbukke, der h0rer til skinnek0ret0jets understel, og hvor laladbærefjedrene via et fjederoje er fastgjort pâ enkeltakselgangvær-kets aksel respektive pâ dobbeltakselgangværkets ramme, samt hvor sjækkelophængene med henblik pâ fjedring af 20 bladbærefjedrene og uddrejning af enkeltakselen eller dobbeltakselgangværket er ophængt pendlende om deres vertikale stilling, kendetegnet ved, at der ved i det mindste et fjeder0je (7) af hver bladbærefje-der (4) er anbragt et trykstykke (12), der rager ud over 25 det tilhorende fjederoje (7) af bladbærefjederen (4) og ind mellem sjækkelophængene (8) ved dette fjederoje (7), og som med sin overside ligger an under skinnekoretojets understel (14).

2. Indretning if0lge krav 1, kendetegnet 30 ved, at trykstykket (12) er presset an mod understellet (14) ved hjælp af kraften fra en fjeder.

3. Indretning if0lge krav 1, kendetegnet ved, at trykstykket (12) er udformet som en ënsidigt indspændt bladfjeder.

4. Indretning if0lge et af kravene 1-3, kende tegnet ved, at trykstykket (12) er fastgjort h0jde-indstilleligt pâ bladbærefjederen (4). 4 DK 156551 B

5. Indretning if0lge krav 1, 2 eller 4, kende-t e g n e t ved, at en til trykstykket (12) h0rende fjeder er udformet indstillelig.

6. Indretning if0lge et af kravene 1-5, kende-5 t e g n e t ved, at der pâ understellet (14) findes en slidplade (13) til anlæg for trykstykket (12).

7. Drejehæmmeindretning for enkelt- og dobbelt-akselgangværker til skinnek0ret0jer, hvor akselen respek- 10 tive dobbeltakselgangværket via bladbærefjedre og sjæk-kelophæng er ophængt i fjederbukke, der h0rer til skinne-k0ret0jets understel, og hvor bladbærefjedrene via et fjederaje er fastgjort pâ enkeltakselgangværkets aksel respektive pâ dobbeltakselgangværkets ranime, 15kendetegnet ved, at der vertikalt over hver bladbærefjeder (4) og parallelt med denne er anbragt et trykstykke (15), der med sine længdeender ligger f jed-rende an mellem sjækkelophængene (8) pâ bladbærefjedre-nes (4) fjeder0jer (7), og som i omrâdet af sin tværmid-20 te ligger an under skinnek0ret0jets understel (14).

8. Indretning if0lge krav 7, kendetegnet ved, at trykstykket (15) er udformet som en bladfjeder og i omrâdet af sin tværmidte er fastgjort til understellet (14) .

9. Indretning if0lge krav 7, kendetegnet ved, at trykstykket (15) er udformet som en bladfjeder, pâ hvilken bladbærefjederens (4) fjeder0jer (7) er fastgjort eller sikret med spillerum mod længdeforskydning, og at trykstykket (15) med sin tværmidte ligger glidende 30 og fjedrende an under understellet (14) direkte eller via en mellemliggende slidplade.

10. Indretning if0lge et af kravene 7-9, kendetegnet ved, at trykstykket (15) er f0rt sideværts ved hjælp af f0ringer (16), der er anbragt pâ understel-35let (14).