DK156183B - Plastudspilingsdyvel - Google Patents

Description

DK 156183 B

Qpfindelsen angâr en plastudspilingsdyvel med et i det væ-sentlige cylindrisk dyvellegeme, som gennemtrænges af en midterboring, der tjener til optagelse af en udspilings-skrue^ og i det mindste over en del af dens længde og pâ 5 begge sider af midterboringen har en b0lgeformet længde-slids » °S som i 0vrigt er udformet som angivet i krav 1 *s indledning.

Udspilingsdyveler af den omhandlede art udvides efter ind-f0ringen i en til st0rrelsen tilpasset optagelsesboring 10 ved hjælp af et udspilingselement, som normalt er tildan-net som en udspilingsskrue f.eks. i form af en almindelig kommercielt tilgængelig træskrue. Forankringen af dyvelen bringes i stand ved hjælp af anpresningen af dyvellegeme-overfladen imod optagelsesboringens væg. Forankringen bli-15 ver jo bedre desto st0rre overflade, der pâ dyvelen stâr til râdighed hertil. Pâ den ene side afhænger dette af konturen af dyvellegemets overflade, og pâ den anden side er pâvirk-ningen afhængig af dyvellegemets grad af udvidelse, som opnâs ved hjælp af udspilingsskruen. Som f01ge heraf er 20 det kendt at forsyne dyvellegemet med en langsgâende slids til lettelsen af udvidelsen.

Placeringen af en sâdan længdeslids kan f0re til det pro-blem, at udspilingsskruen kan strække sig væk fra dyvelak-25 sen og ud igennem længdeslidsen/ sâ at der ikke opnâs no-gen udvidelse af dyvellegemet/ hvilket medf0rer en reduk-tion af forankringskvaliteten.

For at undgâ at udspilingsskruen l0ber vildt pâ den beskrev-30 ne mâde, er det kendt at tildanne længdeslidsen b01geformet og · forsætte denne pâ en sâdan mâde, at der over for en b01-gedal til enhver tid li-gger en b01getop pâ den anden side af den til optagelsen af udspilingsskruen tjenende midter-boring. Selv om udspilingsskruen som f0lge af denne foran-

O C

staltning faktisk kan hindres i at 10be vildt, indtræder der en anden ulempe. Denne ulempe bestâr i, at der ved inddrejnin-gen af udspilingsskruen inden for omrâdet af enhver b0lge-top, som vender imod udspilingsskruens inddrejningsretning.

DK 156183 B

2 : afslides materiale af udspilingsdyvelen ved hjælp af ud-! spilingsskruen, hvorefter dette materiale trækkes med ind i midterboringen. Inden for enhver zone, inden for hvilken der pà denne mâde fjernes materiale, kan der ikke længere opbygges 5 et tilfredsstillende udspi1ingstryk, sà at det pàgældende om-râde af dyvellegemets overflade, som ligger inden for de pâ-gældende belgetoppe, ikke længere stâr til râdighed for for-ankringen. Denne uheldige virkning kan forstærkes yderligere ved, at der inden for dette omrâde findes noter, udsparinger 10 eller lignende med henblik pà tiIvejebringelsen af en overfla-deprofilering.

Fra US-patentskrift nr. 3.413.887 kendes et dyvellegeme med en midterboring og en pà hver sin sîde heraf forlebende belge-15 formet længdeslids, hvor dyvellegemehalvdelenes sider, som be-grænses af længdeslidserne, og som ligger i udspi1ingsskruens inddrivningsretning, har belgetoppe, som med hensyn til antal udger én mere end antallet af belgedale. Dyvellegemet har end-videre en overfladeprofilering, som dannes af notformede ud-20 sparinger, der strækker sig en skruelinie.

Ved inddrejningen af udspilingsskruen bliver dyvellegemets materiale inden for omrâdet af de b0lgetoppe, som vender i samme retning som udspilingsskruens inddrejningsretning, 25 fortrængt ind i omrâdet af længdeslidsen, hvor det i vidt omfang udfylder dette og star til râdighed til til-vejebringelsen af et udspilingstryk. Den til forankringen tjenende overflade pâ dyvellegemet bliver herved ikke re-duceret, men derimod yderligere for0get. Som f01ge af at 30 antallet af de modsat udspilingsskruens inddrejningsretning vendende b0lgetoppe, som i negativ retning pâvirker den til forankringen tjenende overflade er mindre, opnâs der totalt en 0gning af den for forankringskvaliteten af-g0rende overflade pâ dyvellegemet. Udover fordelen ved en 35 forhindring af at udspilingsskruen l0ber vildt eller gâr skævt, opnàs der en egning af forankringskvaliteten ved de pâ-gældende plastdyveler.

3

DK 156183 B

Pâ grund af overfladetilpasningen til de pâgældende opta-gelsesboringer medf0rer overfladeprofileringer ved de pâgældende udspilingsdyveler fordele i henseende til forank-ringskvaliteten. Som f0lge af at sâdanne overfladeprofile-® ringer for det meste er tildannet som notformede udsparinger, foreligger der en vis modstrid i henseende til reduk-tion af den pâ dyvellegemet værende overflade, som faktisk stâr til râdighed til at gâ i anlæg imod optagelsesborin-gens væg. Det er sâledes n0dvendigt at s0ge et tilfreds-stillende kompromis. Denne opgave vanskeligg0res yderlige-re pâ grund af andre pâvirkningsfaktorer ved eksistensen af en b01geformet længdeslids.

Plastudspi1ingsdyvelen ifolge opfindelsen er ejendommelig ved, 15 at de notformede udsparinger er anbragt inden for omrâdet af overgangen fra bolgetop til bolgedal og strækker sig i perife-riretningen langs et plan som strækker sig vinkelret pâ dyvellegemet. Inden for omrâdet af bclgetoppen, dvs. pâ ethvert sted af dyvellegemet, hvor en afgorende andel af udspilings-20 trykket opbygges, opstàr der som felge heraf ingen reduktion af overfladen pâ grund af tiIstedeværelsen af udtagningerne. Herved forhindres, at det af udspi1ingsskruen fortrængte mate-riale kan udfylde udsparingerne og derved ikke længere stà til râdighed for opbygningen af udspi1ingstrykket. Udsparingerne 25 er i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse sâledes kun anbragt pâ de steder af dyvellegemet, som ved opbygningen af udspi1ingstrykket udgor en mindre udslagsgivende andel. Samtidigt hermed har udsparingerne et sâdant forleb, at de over storst mulig modstand over for udtrækning.

30

For at âbne mulighed for dyvellegemets tilpasning langs hele dets omkréds til optagelsesboringens væg kan ifelge opfindelsen de notformede udsparinger omgive dyvellegemet fuldstændigt i periferiretningen langs begge dyvellegemehalvdelene. Over-35 fladens profilering bestâr sâledes af ringformede noter, hvis tværsnit f.eks. kan være U- eller V-formet, idet notvæggenes overgange i dyvellegemets overflade fortrinsvis er afrundet.

Med henblik pâ tilpasningen af optagelsesboringens væg og pâ-

DK 156183 B

4 virkningen af dyvellegemets overflade, kan ifolge opfindelsen bredden og dybden af de notformede udsparinger vsre 0,05-0,15 gange dyvellegemets udvendige diameter.

5 Som nævnt ovenfor bliver dyvellegemets materiale, inden for omrâdet af de i udspi1ingsskruens inddrejningsretning vendende belgetoppe, trængt ind i den belgeformede slids, sà at denne i det mindste delvis udfyldes. Dette medforer, at det som felge af slidsen tilvejebragte rum i ait væsentligt har et volumen, 10 der svarer til volumenet af det fra dyvellegemets fortrængte materiale for at undgâ skadelige spændingsspidser, som f.eks. oger udspi1ingsskruens inddrejningsmodstand. Som felge heraf er det hensigtsmæssigt, hvis bredden af de belgeformede læng-deslidser ifelge opfindelsen tiltager i retning af det hejeste 15 punkt af belgetoppen, henholdsvis det laveste punkt af belge-dalene. Herved ti1vejebringes der længdeslidser af uensartet bredde, hvorved den sterste bredde foreligger inden for et-hvert omrâde, inden for hvilket der foregâr den sterste mate-rialeomformning. Længdeslidsernes breddeforhold er med fordel 20 af en sàdan art, at spaltebredden inden for omrâdet af det he-jeste punkt af bolgetoppene, henholdsvis det laveste punkt af belgedalene, omtrent svarer til 1,5 gange bredden inden for overgangsomrâdet imellem belgetoppene og belgedalene'.

25 Formen af den b0lgeformede længdeslids kan være vilkarlig.

Udover takformede, savtandformede eller lignende tildannede længdeslidser har fremfor ait en sinusformet form vist sig hensigtsmæssig i henseende til spændingsfordelingen i dyvel-legemet. Med hensyn til dimensioner opnâs der gode forhold, 30 hvis amplituden ved den sinusformede form omtrent svarer til en fjerdedel af dyvellegemets udvendige diameter^ og den hal-ve b0lgelængde omtrent til dyvellegemets udvendige diameter.

Herved opnâs st0rrelsesforhold som, ved de gængse dyvelst0r-relser i henseende til den krævede ulige deling, medf0rer, at 35 hver dyvellegemehalvdel har to b01getoppe set i udspilings-skruens inddrejningsretning, og som hver svarer til en b0l-getop pâ den modsat beliggende side.

5 ’

DK 156183 B

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegnin-gen, hvor

Fig. 1 viser en plastudspilingsdyvel if01ge opfindelsen set fra siden, 5

Fig. 2 et snit igennem den i fig. 1 viste plastudspilingsdyvel efter linien II-II.

Fig. 1 viser set fra siden en plastudspilingsdyvel if0lge opfindelsen, hvis dyvellegeme, som er forsynet med det generel-le henvisningstal 1, er delt i to dyvellegemehalvdele 5, 6 ved hjælp af længdeslidser 3, 4, som er anbragt pâ hver sin side af en midterboring 2. Som det tydeligt fremgâr af fig.

1, er længdeslidserne 3, 4 tildannet b0lgeformede efter en sinuskurve. Længdeslidserne 3, 4 er sâledes forsat i forhold til hinanden, at der pâ samme dyvellegemehalvdel findes én b01getop over for enhver b01gedal. Derudover viser fig. 1, at der pâ hver dyvellegemehalvdel 5, 6 findes ën b0lgetop 5a, 6a mere end b01gedale 5b, 6b set i inddrejningsretningen af en i og for sig kendt og ikke vist udspilingsskrue, som har et normalt h0jregevind.

Dyvellegemet 1 har, med henblik pâ overfladeprofilering, end-25 videre notformede udsparinger 7 som, inden for overgangsomrâ-det imellem b01getoppene 5a, 6a og b01gedalene 5b, 6b, skæ- rer længdeslidserne 3, 4. Inden for disse omrâder har længdeslidserne 3, 4 den mindste bredde, som tiltager i retning af det h0jeste punkt af b0lgetoppene 5a, 6a, henholdsvis det la-30 veste punkt af b0lgedalene 5b, 6b.

Det i fig, 2 viste snit viser endvidere, at midterboringen 2 har et urundt tværsnit inden for omràdet af længdeslidserne 3, 4. Dette urunde tværsnit er sâledes valgt, at der inden for 35 omràdet af længdeslidserne 3, 4 findes en storre vægtykkelse i dyvellegemet 1, hvilket medforer, at en undvigelse af udspi-lingsskruen modvirkes yderligere, dvs. udover ved tilstedevæ-relsen af de belgeformede længdeslidser 3, 4.

Claims (6)

1. PIastudspi1ingsdyvel med et i det væsentlige cylindrisk dy-vellegeme, som gennemtrænges af en midterboring, der tjener til optagelse af en udspi1ingsskrue, og i det mindste over en de! af dens længde pâ begge sider af midterboringen har en 15 belgeformet længdeslids, hvor de af dyvellegemehalvdelenes (5, 6. sider, som begrænses af længdesl idserne (3, 4) , og som ligger i udspi1ingsskruens indskruningsretning, har bolgetoppe (5a, 6a), som med hensyn til antal udgor én mere end antallet af bolgedale (5b, 6b), og hvor dyvellegemet (1) har notformede 20 udsparinger (7), som danner overfladeprofileringen, k e n -detegnet ved, at de notformede udsparinger (7), er an-bragt inden for omrâdet af overgangen fra bclgetop (5a, 6a) til bolgedal (5b, 6b) og strækker sig i periferiretningen langs et plan, som strækker sig vinkelret pâ dyvellegemet (1). 25

2. Udspi1ingsdyvel ifolge krav 1, kendetegnet ved, at de notformede udsparinger (7) omgiver dyvellegemet (1) fuldstændigt i periferiretningen langs begge dyvellegemehalv-delene (5,6). 30

3. Udspi1ingsdyvel ifolge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at bredden af de notformede udsparinger (7) udger 0,05-0,15 gange dyvellegemets udvendige diameter.

4. Udspi1ingsdyvel ifelge krav 1, 2 eller 3, kende tegnet ved, at dybden af de notformede udsparinger (7) udgor 0,05-0,15 gange dyvellegemets udvendige diameter. DK 156183 B

5. Udspi1ingsdyvel ifelge et af kravene 1-4, kende-t e g n e t ved, at bredden af de belgeformede længdeslidser (3, 4) tiltager i retning af belgetoppenes hejeste punkt og bolgedalenes laveste punkt. 5

6. Udspi1ingsdyvel ifolge krav 5, kendetegnet ved, at bredden af længdes1idserne (3, 5) inden for omrâdet af bol-getoppenes hejeste punkter og belgedalenes laveste punkter, udger ca. 1,5 gange slidsbredden inden for overgangsomrâdet 10 imellem bolgetoppene og belgedalene. 15 20 25 30 35