DK155904B - Triorganotinforbindelser med fungicid og acaricid virkning samt deres anvendelse til bekaempelse af svampe og mider - Google Patents

Description

DK 155904 B

Den foreliggende opfindelse angår triorganotinfor-bindelser med fungicid og acaricid virkning samt deres anvendelse til bekæmpelse af svampe og mider. De organismer, mod hvilke forbindelserne er effektive, er ansvarlige for 5 en væsentlig del af den årlige skade på landbrugsafgrøder. Igennem årene har svampe og mider udviklet modstandsdygtighed mod mange kemikalier, der tidligere har været effektive til bekæmpelse af dem. Udviklingen af resistente stammer har gjort det nødvendigt med efterforskninger efter nye 10 acaricider og fungicider. Visse triorganotinforbindelser bekæmper disse skadelige organismer effektivt. Med få undtagelser er denne klasse forbindelser imidlertid relativ ikke-selektiv, når den påføres planteafgrøder, fordi selve planten ofte udryddes eller beskadiges alvorligt under be-15 kæmpeisen af den planteangribende organisme.

Det er således fra beskrivelsen til dansk patentskrift nr. 97.632 kendt, at f.eks. hexacyclohexyldistannoxan har fungicid virkning, og fra USA-patentskrift nr. 3.264.177 kendt, at f.eks. tricyclohexyltinhydroxid har acaricid virk-20 ning. Som det fremgår af den nedenstående tabel (jf. iøvrigt Melvin H. Gitlitz "Organotins in Agriculture", Advances in Chemistry Series 157. American Chemical Society 1976), har tri-2-norbornyl-tinforbindelserne ifølge opfindelsen i såvel acaricid som fungicid henseende en virkning, der er ækviva-25 lent med de kendte tricyclohexyltinforbindelser og væsentlig bedre end de tilsvarende, i strukturel henseende nærmere beslægtede tris-cyclohexylmethyl-tinforbindelser.

Sammenligningsforsøg med beslægtede triorganotinforbindelser 30 Organotina Acaricid Fungicid virkning virkning

Cy3SnOH ++++ ++ 35 (CyCH2)3SnBr ++ + (QUnOH _~ 40 a ++++ = højaktiv; - = inaktiv; Cy = cyclohexyl 2

DK 155904B

Det har nu vist sig, at triorganotinforbindelsen ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved, at den har den almene formel 5 (Ot“ L J 2 effektivt bekæmper svampe og mider og dog ikke beskadiger 10 de planter i væsentlig grad, på hvilke virkningsfulde mængder af disse forbindelser påføres. I ovenstående formler betyder X betyder chlor, brom, fluor, hydroxyl, carboxylat, phenoxy, alkoxy (-OR2) eller mercaptid (-SR2), hvor R2 betyder en alkyl- eller arylgruppe med 1-12 carbonatomer, og Y betyder 15 oxygen, svovl eller sulfat.

De her omhandlede trinorbornyltinforbindelser, hvor X betyder chlor eller brom, fremstilles hensigtsmæssigt ved omsætning af den tilsvarende trinorbornylmonoorganotinfor-bindelse med det tilsvarende stannihalogenid. Dette er en -20 velkendt type reaktion, og den er beskrevet i den kemiske litteratur til fremstilling af talrige andre triorganotin-derivater.

Tetraorganotinforbindeiser, der kan anvendes til fremstilling af det tilsvarende triorganotinhalogenid, har 25 den almene formel 30 hvor R3 betyder alkyl med 1-6 carbonatomer, phenyl, alkyl eller vinyl. Tetraorganotinforbindelsen opløses fortrinsvis i et egnet opløsningsmiddel eller i en egnet blanding af opløsningsmidler, til hvilken en opløsning af det tilsvarende 35 stannihalogenid sættes gradvis. Egnede opløsningsmidler omfatter flydende aromatiske, aliphatiske og cycloaliphatiske 3

DK 155904 B

carbonhydrider samt halogenerede carbonhydrider. En hvilken som helst forbindelse, der er flydende ved reaktionstemperaturen og ikke reagerer eller coordinerer sig med stanni-halogenidet eller tetraorganotinforbindelsen, kan anvendes 5 som opløsningsmiddel ved omsætningen. Reaktionsblandingens temperatur holdes mellem 25 og 50°C, fortrinsvis ved stuetemperatur, under tilsætningen af stannihalogenidet til regulering af graden af carbonhydridgruppespaltning og maksimering af udbyttet af det ønskede produkt. Det menes, at 10 reaktionen foregår i overensstemmelse med nedenstående formel, når der anvendes stannichlorid: f sii“r3 o f rfVr811 C1 f ( ) + SnCl4 -> R3SnCl3 + ( ( )

Det dannede trinorbornyltinchlorid kan være flydende eller fast ved stuetemperatur og det kan let omdannes til andre derivater, såsom oxidet, acetatet og sulfatet, under 20 anvendelse af kendte reaktioner. Den ønskede anioniske gruppe kan indføres ved omsætning af det tilsvarende halogenid eller oxid med det i nedenstående tabel angivne reagens.

4

DK 155904B

Oreanoderivat + Reagens -> Ønsket produkt chlorid, bromid carboxylsyre + syreaccep- carboxylat, eller iodid tor, f.eks. pyridin f.eks. acetat 5 “ alkalimetalsalt af en " carboxylsyre " vandig opløsning af oxid eller hydr- alkalimetalhydroxid oxid 10 " alkalimetalalkoxid el- alkoxid ler alkohol + syreaccep-tor 15 " alkalimetalphenoxid el- phenoxid ler phenol + syreaccep-tor " kaliumfluorid eller flus- fluorid 20 syre " alkalimetalsulfid sulfid " alkalimetalsul-fat sulfat 25 " mercaptan + syreacceptor mercaptid oxid (eller hydr- carboxylsyre eller -an- carboxylat oxid) hydrid 30 ‘ - . · " alkohol (eller phenol) alkoxid (eller phenoxid) " flussyre fluorid 35 " fortyndet (10-25 vægt- sulfat procent) vandig svovlsyre 40 " hydrogensulfid sulfid " alkyl- eller arylmercaptan mercaptid

DK 155904B

5

Omsætningsbetingelserne, f.eks. foretrukne opløsningsmidler, temperaturer og omsætningstider til fremstilling af derivaterne, der er opsummeret i den ovenstående tabel, er kendt. En omfattende beskrivelse af dette emne 5 findes i en artikel af R.K. Ingham et al. i Chemical Reviews, oktober 1960 (side 459-539).

Trinorbornyltinforbindelserne er flydende eller faste materialer ved stuetemperatur afhængigt af substituenterne X og Y.

10 Tri-2-norbornyltinforbindelserne bekæmper effektivt uønskede mider og svampe, men de fremkalder ingen væsentlig beskadigelse af de planter, der behandles. En enkelt påføring af disse forbindelser kan tilvejebringe residual og udstrakt bekæmpelse af svampe og mider i et betragteligt 15 tidsrum, hvis varighed i nogen grad er afhængig af mekaniske og biologiske forhold, blandt andet vejret, men undertiden kan være flere måneder.

Ved fremstilling af midler til anvendelse på planter suppleres eller modificeres tinforbindelsen ofte ved kom-20 bination med et eller flere gængs anvendte pesticide tilsætningsmidler eller hjælpestoffer, bl.a. organiske opløsningsmidler, vand eller andre flydende bærestoffer, overfladeaktive dispergeringsmidler eller partikelformede og findelte faste bærematerialer. Afhængigt af koncentrationen af tin-25 forbindelsen i disse præparater kan disse anvendes direkte til bekæmpelse af organismerne eller som koncentrater, der derpå fortyndes med et eller flere ekstra indifferente bærestoffer til fremstilling af det egentlige behandlingsmiddel.

I de midler, der skal anvendes som koncentrater, kan tri-2-30 -norbornyltinforbindelsen findes i en koncentration på fra ca. 5 til ca. 98 vægtprooent. Andre biologisk aktive midler, der er kemisk forenelige med de her omhandlede tinforbindelser, kan ligeledes tilsættes.

Den optimale koncentration af de her omhandlede tin-35 forbindelser, der skal anvendes som giftstof, i et middel, der skal påføres organismen direkte eller påføres dennes 6

DK 155904 B

omgivelser eller føde, kan variere under forudsætning af, at organismen bringes i kontakt med en effektiv dosis af midlet. Den til tilvejebringelse af en effektiv dosis nødvendige vægtmængde er primært afhængig af den pågældende 5 organismes følsomhed over for tinforbindelsen. God bekæmpelse af æbleskurv fås med flydende præparater eller støvpræparater indeholdende så lidt som 12,5 ppm (beregnet på vægtbasis) af giftstoffet i det præparat, som påføres planten. Midler indeholdende helt op til 90 vægtprocent aktiv 10 forbindelse kan undertiden anvendes ved behandling af mide--inficerede områder.

Ved fremstilling af støvpræparater kan tri-2-norbor-nyltinforbindelsen blandes med mange gængs anvendte findelte faste materialer, f.eks. valkejord, attapulgit, ben-15 tonit, pyrophyllit, vermiculit, diatoméjord, talkum, kridt, gips, træmel og lignende. Ved fremstillingen formales eller blandes det findelte bæremateriale med den aktive forbindelse, eller det befugtes med en dispersion af den aktive forbindelse i en flygtig væske. Afhængigt af mængdeforholdet 20 mellem bestanddelene kan disse præparater anvendes som koncentrater og derpå fortyndes med yderligere fast materiale af ovennævnte art, således at man får den ønskede mængde aktiv forbindelse i et findelt præparat egnet til bekæmpelse af skadelige organismer. Sådanne koncentrerede støv-25 præparater kan også inkorporeres ved intim blanding med overfladeaktive dispergeringsmidler, såsom ioniske og ikke-ionis-ke emulgerings- eller dispergeringsmidler til fremstilling af sprøjtekoncentrater. Sådanne koncentrater kan uden vanskelighed dispergeres i flydende bærestoffer under dannelse 30 af sprøjtevæsker eller flydende præparater indeholdende de aktive forbindelser i enhver ønsket mængde. Valget af overfladeaktivt middel og den anvendte mængde af dette bestemmes af midlets evne til at dispergere koncentratet i det flydende bærestof til dannelse af det ønskede flydende præ-35 parat. Som egnede flydende bærestoffer kan man nævne vand, methanol, ethanol, isopropanol, methylethylketon, acetone, 7

DK 155904 B

methylenchlorid, chlorbenzen, toluen, xylen og petroleumsdestillater. Foretrukne petroleumsdestillater er destillater med kogepunkt under 210°C ved atmosfæretryk og flammepunkt over ca. 25°C.

5 Alternativt kan en eller flere af tri-2-norbornyltin- forbindelserne opløses i en passende organisk væske, der ikke er blandbar med vand, samt et overfladeaktivt disper-geringsmiddel. Herved fremstilles emulgerbare koncentrater, der kan fortyndes yderligere med vand og olie under dannelse 10 af sprøjteblandinger i form af olie-i-vand-emulsioner. I sådanne præparater kan bæreren indeholde en vandig emulsion, dvs. en blanding af med vand ublandbart opløsningsmiddel, emulgeringsmiddel og vand. Foretrukne dispergeringsmidler anvendt i disse præparater er olieopløselige, blandt andet 15 kondensationsprodukter af alkylenoxider med phenoler og organiske og uorganiske syrer, polyoxyethylenderivater af sorbitanestere, alkylarylsulfonater, komplekse etheralko-holer, mahognisæber og lignende. Organiske væsker egnet til anvendelse i præparaterne er blandt andet petroleumsdestil-20 later, hexanol, flydende halogencarbonhydrider og syntetiske organiske olier. Overfladeaktive dispergeringsmidler anvendes sædvanligvis i de flydende dispersioner og vandige emulsioner i en mængde på fra ca. 1 til ca. 20 vægtprocent beregnet på den samlede vægt af dispergeringsmiddel og aktiv forbindelse.

25 Ved anvendelsen ifølge opfindelsen kan man påføre trinorbornyltinforbindelsen eller et præparat indeholdende denne direkte på den skadelige organisme, når det er mider, der skal bekæmpes, eller på organismernes omgivelser eller føde. Dette kan foregå på en hvilken som helst bekvem måde, 30 f.eks. ved hjælp af håndforstøvnings- elier -besprøjtnings-apparater eller ved simpel blanding med den føde, som miderne vil fortære. Påføring på planternes blade gennemføres bekvemt ved hjælp af forstøvnings- og besprøjtningsapparater. Anvendt på denne måde må præparaterne ikke indeholde betydelige 35 mængder phytotoksiske fortyndingsmidler. Ved storstilet drift kan man anvende flyvemaskiner til udspredning af støv

DK 155904 B

8 eller findelt sprøjtevæske.

I det følgende illustreres opfindelsen nærmere ved en række eksempler. Alle dele og procenter er vægtdele og vægtprocenter, med mindre andet er angivet.

5

Eksempel 1

Fremstilling af tri-2-norbornvltinohlorid.

a) 2-Norbornylmagnesiumbromid.

En portion på 25 ml af en opløsning indeholdende 50 10 g (0,286 mol) exo-2-bromnorbornan og 150 ml vandfri tetra-hydrofuran sættes til 8,35 g (0,343 mol) magnesiumspåner anbragt i en reaktor udstyret med tilbagesvaler, mekanisk drevet omrører og nitrogentilledning. Reaktorindholdet opvarmes til 40°C, og omsætningen initieres ved tilsætning 15 af nogle få dråber ethylendibromid. Resten af bromnorbornan-opløsningen tilsættes derpå dråbevis i løbet af 1 time, medens reaktionsblandingen opvarmes til kogepunktet. Når tilsætningen er færdig, fortsættes opvarmningen i 1,5 timer, og derpå tilsættes 200 ml vandfri tetrahydrofuran til op-20 løsning af produktet 2-norbornyl-magnesiurobromid. Derpå afkøles reaktionsblandingen til stuetemperatur, og den flydende fase fjernes ved dekantering.

b) Butyltri-2-norbornyltin 25 En opløsning indeholdende 19,2 g (0,068 mol) butyl- tintrichlorid og 100 ml benzen sættes i løbet af 25 minutter til 335 ml af den ifølge a) fremstillede opløsning, som indeholder 0,67 mol 2-norbornylmagnesiumbromid pr. liter opløsning. Reaktionsblandingens temperatur stiger til 42'C 30 under tilsætningen. Når tilsætningen er færdig, opvarmes reaktionsblandingen til kogepunktet i 20 minutter, hvorefter den får lov at henstå ved stuetemperatur i ca. 16 timer under omrøring. Derpå opvarmes den på ny til kogepunktet i endnu 1 time. Reaktionsblandingen får derpå lov at køle til 35 stuetemperatur, hvorefter der tilsættes en opløsning af 25 g ammoniumchlorid og 250 ml vand til hydrolysering af reak- 9

DK 155904 B

tionsproduktet. Den dannede organiske fase fraskilles, og vandet fjernes ved hjælp af vandfrit magnesiumsulfat. Det faste materiale fraskilles ved filtrering, og opløsningsmidlet fjernes under reduceret tryk. Den viskose remanens om-5 dannes til et hvidt fast materiale ved vask med kold methanol. Det faste materiale isoleres, vaskes med kold methanol og tørres. Produktet indeholder 25,74 vægtprocent tin, sammenlignet med en beregnet værdi på 25,73% for butyltri-2-nor-bornyltin.

10 c) Spaltning af butyltri-2-norbornyltin.

En opløsning indeholdende 9,9 g (0,038 mol) stanni-chlorid og 50 ml pentan sættes i løbet af 15 minutter til en omrørt opløsning af 17,5 g (0,038 mol) butyltri-2-nor-15 bornyltin i 50 ml pentan. Der foretages hverken opvarmning eller afkøling af reaktionsblandingen under tilsætningen af stannichloridet. Den først farveløse opløsning bliver gullig under tilsætningen. Derpå opvarmes reaktionsblandingen til kogepunktet i 10 minutter, og herunder udfælder et hvidt 20 fast materiale. Efter afkøling til stuetemperatur ekstraheres butyltintrichloridet ved tilsætning af 2 ml koncentreret (12 N) vandig saltsyre og 48 ml vand. Den dannede blanding af en fast og to flydende faser filtreres til isolering af tri-2-norbornyltinchlorid, som tørres under reduceret tryk.

25 Det faste produkt indeholder 26,77 vægtprocent tin og 7,86 vægtprocent chlor. De beregnede værdier er henholdsvis 27,00 vægtprocent og 8,06 vægtprocent.

Eksempel 2 30 Fremstilling af bis(tri-2-norbornvltin)-oxid.

En opløsning indeholdende 3,2 g natriumhydroxid, 25 ml methanol og 25 ml vand sættes gradvis i løbet af 5 minutter til en omrørt opløsning indeholdende 17,6 g tri-2-nor-bornyltinchlorid og 300 ml acetone. Et hvidt fast materiale 35 udfældes under tilsætningen. Derpå opvarmes reaktionsblandingen til kogepunktet under omrøring i 30 minutter. Der- 10

DK 155904 B

naest tilsættes, en portion på 500 ml koldt vand til reaktionsblandingen, som derpå afkøles til 10°C ved anbringelse af reaktionsbeholderen i en blanding af is og vand. Det faste materiale i reaktionsblandingen isoleres ved filtre-5 ring og vaskes med 500 ml portioner af vand indeholdende 20 dråber af et alkylarylsulfonat-befugtningsmiddel, indtil vaskevandet er frit for detekterbart chlorid. Det tørrede faste materiale vejer 15,65 g og indeholder 28,79 vægtprocent tin. Det teoretiske tinindhold i bis(tri-2-norbomyltin)-oxid 10 er 28,80%. Det infrarøde spektrum af produktet udviser en absorption ved 750 cm"1, hvilket indicerer tilstedeværelse af en Sn-O-Sn-binding.

Biologisk aktivitet af tri-2-norbornvltinderivater.

15 1. Generelle bedømmelsesmetoder.

Tri-2-norbornyltinchlorid og bis-(tri-2-norbornyltin)--oxid bedømmes i form af sprøjtepræparater fremstillet ved opløsning eller dispergering af forbindelsen i en vand/ace-tone-blanding med vægtforholdet 90/10 indeholdende en lille 20 mængde af et ikke-ionisk overfladeaktivt middel. Den dannede opløsning eller dispersion fortyndes derpå under anvendelse af en blanding af vand og overfladeaktivt middel, således at man får den ønskede koncentration af tinforbindelsen under opretholdelse af koncentrationen af det overfladeaktive 25 middel på 100 dele pr. million (ppm). Vanskeligt emulgerbare prøver homogeniseres i en kolloidmølle eller en vævshomo-genisator.

2. Bedømmelse af effektiviteten af tri-2-norbomyltin-forbindelser mod specifikke organismer.

30 Virkningen af triorganotinforbindelserne ifølge op findelsen som fungicider og acaricider bestemmes, og resultaterne er opsummeret i et følgende afsnit. De anvendte forsøgsorganismer er melet bønnemeldug, æblemeldug, æbleskurv, risbladpletsyge og to-plettet spindemide (two-spotted 35 spider mite).

Det til bestemmelse af udryddelsen af organismerne

DK 155904B

11 anvendte karaktersystem er baseret på en numerisk skala, hvor en værdi på 10 angiver 100%'s udryddelse (ingen overlevende organismer), og en værdi på 0 betyder ingen udryddelse, dvs., at planten er kraftigt inficeret med organis-5 men. Bedømmelsen for svampe fås som funktion af brøkdelen af totalbladoverflade, der ikke er påvirket af disse svamgpe.

A. Melet bennemelduq.

Fine grønne bønneplanter med fuldt udviklede primære 10 blade podes med sporer af melet meldug (Erysiphe polygon!) 48 timer før påføringen af tri-2-norbornyltinohlorid eller bis-(tri-2-norbornyltin)-oxid. Tinforbindelsen påføres i koncentrationer angivet i nedenstående tabel, idet man anbringer planterne på et roterende drejebord og sprøjter 15 disse med et præparat indeholdende triorganotinforbindelsen.

Når det påsprøjtede materiale er tørret, anbringes planterne i et væksthus i mellem 7 og 10 dage, hvorefter mængden af meldug på de primære blade bedømmes. Ubehandlede planter anvendes som kontrol, der får en bedømmelse på 0. De afprø-20 vede præparater indeholder 100 og 20 dele pr. million (ppm) bis-(tri-2-norbornyltin)-oxid og 100, 50 og 25 ppm tri-2-nor-bornyltinchlorid.

Resultaterne er angivet i nedenstående tabel: 25 Forbindelse Koncentration (ppm) Udryddel seskarakter

Tri-2-norbornyltinchlorid 100 10 30 50 9,3 25 7,3 35

Bis-(tri-2-norbornyltin)-oxid 100 8 20 8,5 40 Ingen af de afprøvede præparater var phytotoksiske over for planterne.

12

DK 155904 B

B. Æblemelducr.

Æblekerner, der har været holdt afkølet i 60 dage, sås i pasteuriseret jord. Når de dannede frøplanter er på 5. bladstadium, sprøjtes de med et præparat indeholdende 5 50 ppm tri-2-norbornyltinchlorid. Den næste dag anbringes de blandt planter, der er svært inficerede med æblemeldug.

De sprøgtede planter vurderes 14-21 dage efter den første udsættelse for meldug (første bedømmelse), hvorefter planterne på ny sprøjtes med samme præparat, som først blev an-10 vendt. Bedømmelsen gentages 20 og 35 dage (anden og tredje bedømmelse) efter anden sprøjtning. Ingen af de sprøjtede planter udviser nogen phytotoksisk virkning.

Koncentration (ppm) Udryddelsesbedømmelse 15 1. 2. 3.

50 8,7 8,1 8,0 C. Æbleskurv.

Frosne æbleblade inficeret med konidiesporer gen-20 nemvædes i koldt vand i ca. 30 minutter, hvorefter den flydende fase filtreres gennem et enkelt lag osteklæde. En række æblefrøplanter på 5. bladstadium sprøjtes med vandet, der indeholder de dispergerede konidiesporer. Planterne henstår i omgivelser med høj fugtighed (relativ fugtighed 25 = 100%) ved stuetemperatur i 2 dage, hvorefter de henstår ved en temperatur på 24± 3'C i 7 dage, hvorpå de henstår i omgivelser med høj fugtighed mellem 1 og 2 dage samt til sidst ved 24± 3"C i 10-15 dage, på hvilket tidspunkt de inficerede blade høstes. Bladene ekstraheres med koldt vand, 30 hvorved der fremstilles en opløsning, som betragtet under mikroskop ved 100 ganges forstørrelse udviser et område, der ikke indeholder mindre end 20 konidiesporer.

De afprøvede planter sprøjtes med et flydende præparat indeholdende 250, 50 eller 12,5 ppm tri-2-norbomyltinchlo-35 rid. Præparatet er fremstillet på den ovenfor angivne måde.

Når opløsningsmidlet er af dampet, sprøjtes bladene med koni-

DK 155904B

13 diespore-suspensionen fremstillet som ovenfor beskrevet.

Derpå anbringes planterne i omgivelser med høj fugtighed (relativ fugtighed = 100%) ved stuetemperatur i 2 dage, hvorefter de opbevares under betingelser med normal fug-5 tighed og en temperatur på 24+ 3°C, indtil tegn på æbleskurv konstateres på de ubehandlede kontrolplanter som brunlige læsioner på bladene. Forsøgsresultaterne er opsummeret nedenfor: 10 Koncentration af organo- Udrvddelseskarakter tinforbindelsen fppml 250 9,0 15 50 8,0 12,5 8,0 20 De ubehandlede kontrolplanter udviser en karakter på 3,9.

D. Risbladoletsvae fHelminthosporiuml♦

Risplanter sprøjtes med et præparat indeholdende 100 25 ppm tri-2-norbornylchlorid ved den i A beskrevne procedure.

Når det påsprøjtede materiale er tørret, inokuleres planterne blade med en suspension af helminthosporium-sporer, og planterne anbringes derefter i et inkuberingskammer i 24 timer, hvorpå de opbevares ved de naturlige omgivelsers 30 betingelser, indtil der er udviklet beskadigelser på bladene af kontrolplanter, der ikke er blevet behandlet med organotinforbindelse, men er inokuleret med helminthosporium--sporer og inkuberet på samme måde som de planter, der er sprøjtet med aktiv forbindelse. De behandlede planter udviser 35 en udryddelseskarakter på 7, medens de ubehandlede planter bliver totalt inficeret (udryddelseskarakter = 0).

14

DK 155904 B

E. To-plettet spindemide (two-spotted spider mite^. Bønneplanter dyppes i præparater indeholdende enten tri-2--norbornyltinchlorid eller bis-(tri-2-norbornyltin)-oxid i dispergeret form i koncentrationer på 50 og 200 ppm. Et 5 antal spindemider på nymfe- og voksenstadiet overføres derefter på plantebladenes øvre overflade. Planterne henstår uforstyrret ved 24± 3°C i mellem 8 og 12 dage efter anbringelsen af miderne, og derefter bestemmes udryddelseskarakteren ved måling af procent døde nymfer og voksne mider.

10

Koncentrationen af tinforbindelsen Udrvddelseskarakter i sprøitevæsken (ppm) 15 Chlorid 200 10 (A) ; 10 (N)

Oxid 200 10 (A); 10 (N) 50 10 (A); 8 (N) 20 A = voksne mider, N = mider på nymfestadiet.

Ingen af de anvendte præparater er phytotoksiske for planterne.

25 Skønt der til bestemmelse af den biologiske aktivitet er anvendt tri-2-norbornyltinchlorid og bis-(tri-2-norbomyl-tin)-oxid, må man forvente, at andre derivater, blandt andet fluorider, bromider, carboxylater, mercaptider, alkoxider, phenoxider, sulfider og sulfater er mindst lige så effek- 30 tive til bekæmpelse af svampe og mider, eftersom det har vist sig, at den anioniske gruppe i de her omhandlede tri-organotinforbindelser, betegnet med X og Y i den almene formel, har ringe, hvis overhovedet nogen, virkning på størrelsen af den biologiske aktivitet for forbindelserne, med- 35 mindre anionen selv besidder betragtelig biologisk aktivitet.

Claims (2)

1. Triorganotinforbindelse med fungicid og acaricid virkning, kendetegnet ved, at den har den almene formel (0Γ“ 10 hvor X betyder chlor, brom, fluor, hydroxyl, carboxylat, phenoxy, alkoxy (-OR2) eller mercaptid (-SR2), hvor R2 betyder en alkylgruppe med 1-12 carbonatomer, og Y betyder oxygen, svovl eller sulfat.

2. Anvendelse af en forbindelse ifølge krav 1 til 15 bekæmpelse af svampe og mider, kendetegnet ved, at man påfører svampene og miderne eller deres levesteder, især levende planter, et middel, der som sin aktive komponent indeholder en forbindelse med formlen otir* ['(ørjr hvor X betyder chlor, brom, fluor, hydroxyl, carboxylat, 25 phenoxy, alkoxy (-OR2) eller mercaptid (-SR2), hvor R2 betyder en alkylgruppe med 1-12 carbonatomer, og Y betyder oxygen, svovl eller sulfat.