DK155810B - Koblingsmekanisme til brug ved enkeltvis udkastning af projektiler fra et militaerfly - Google Patents

Description

DK 155810 B

Opfindelsen omhandler en koblingsmekanisme til brug ved enkeltvis udkastning af projektiler fra et militærfly.

Ved transport af et større antal ladninger under et fly anvendes gerne en bærebjælke i fast forbindelse med flyet 5 og understøttende en adaptor med et antal pålægningssteder for projektilerne med organer til påhægtning, fastlåsning, afsikring og udstødning. Da det kun er muligt at på-hægte og udstøde ét projektil pr. påhægtningssted, rejser en opgave, der omfatter en successiv udkastning af et stort an-10 tal projektiler, eksempelvis bomber i serie, væsentlige problemer, hvis antallet af projektiler ikke er tilstrækkeligt, eller hvis nogle af dem skal tjene andre formål.

Fra beskrivelsen til U.S.A.-patent nr. 3 787 012 kendes en koblingsmekanisme af den indledningsvis angivne art til 15 opstabling og luftbåren transport af enkeltvis udstødelige identiske projektiler. Mekanismen omfatter to diametralt modsat beliggende partier, nemlig et cylindrisk hanligt parti med langs periferien ækvidistant fordelte kugler, og et hunligt parti bestående af en fast sokkel med en kant, 20 som danner en cirkulær ringnot til indlejring af kuglerne på det hosliggende projektils hanlige parti.

Denne mekanisme kræver en nøjagtig fremstilling af de indgående dele for at tilvejebringe en fælles påhægtning og indbyrdes fastlåsning af projektilerne, og endvidere 25 er fremstillingen af det hanlige parti indviklet, idet det også omfatter en bevægelig holdering for kuglerne.

Opfindelsen har til formål at afhjælpe denne ulempe og tilvejebringe en koblingsmekanisme for hvert af projektilerne, omfattende en kombination af samvirkende organer 30 til udøvelse af de fire funktioner, d.v.s. påhægtning af et projektil på et andet projektil, fastlåsning af hvert af de således påhægtede projektiler, den nødvendige elek- 2

DK 155810 B

triske tilslutning til sekvensindstillerne i projektilerne og den successive udstødning af de således på hinanden på-hægtede projektiler, startende med det fra adaptoren fjernest beliggende projektil.

5 Dette opnås ifølge opfindelsen ved en konstruktion af den i krav l's kendetegnende del angivne art.

Den enkeltvise udstødning af projektilerne kan på simpel måde tilvejebringes ved at udforme den kuglebærende cylinder med et stempel af den i krav 7 og 8 angivne art.

10 Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor: fig. 1 er en skematisk afbildning af to med hinanden forbundne projektiler ved hjælp af en koblingsmekanisme ifølge opfindelsen, 15 fig. 2a og 2b er forstørrende afbildninger af nogle elementer på fig. 1, fig. 3-7b viser de væsentlige dele af organet til på-hægtning oq fastspænding af de forskellige projektiler på hinanden, 20 fig. 8 viser et forbindelsesorgan med elementer til den elektriske forbindelse og udstødning af projektilerne, og fig. 9a og 9b er forklarende skemaer.

Fig. 1 viser for nemheds skyld to til hinanden fasthægtede bomber, men det kan naturligvis dreje sig om et større antal 25 enkelte, til hinanden fasthægtede projektiler. Den første bombe 1 kaldes den bærende bombe af rangen (n-1), og den anden bombe betegnes den bårne bombe af rangen (n). Tallet (n) er en funktion af materialernes modstandsdygtighed og de optrædende 3

DK 155810B

mekaniske spændinger. Kun en del af bomberne er vist foruden forpartiet Av og bagpartiet Ar. Koblingsmekanismen ifølge opfindelsen er angivet ved 20 og omfatter i det væsentlige en kombination af mekaniske påhægtnings- og fastspændingsorganer, 5 elektriske organer til overføring af kommandosignaler og et udstødningsorgan. Koblingsmekanismen kan være en integreret del af projektilkroppen (i det beskrevne udførelseseksempel), men kan også være uafhængig og da forbundet med projektilkroppen ved et vilkårligt organ, som ikke nedsætter opbygningens 10 aerodynamiske egenskaber. I alle tilfælde er den anbragt i nærheden af projektilets tyngdepunkt.

Påhægtnings- og fastspændingsorganerne omfatter i det væsentlige et forbindelseselement 70, som forbinder et hanligt parti 3 med et hunligt parti 6. Det førstnævnte parti kan i 15 en udførelsesform omfatte en drejelig cylinder 4 med kugler 5 og et system af kontaktstykker 83 (fig. 2b), hvis funktion beskrives nærmere nedenfor. Det andet parti 6 i form af en fast sokkel omfatter, som vist på fig. 2a, et hulrum 7, som afgrænses af en kant 8, afbrudt af fordybninger 9. Endvidere 20 omfatter det et sæt bevægelige kontaktstykker 82, som er bestemt til samvirke med de stationære kontaktstykker 83 på cylinderen 84, som nærmere beskrevet nedenfor. Antallet og anbringelsen af kuglerne 3 ved periferien af påhægtningscylinderen 4 på den ene side og fordelingen af fordybningerne 9 25 i hulrummet 7 på den anden side er valgt således, at påhægt-ningscylinderen for den bårne bombe under et første tidsrum efter en drejning på en bestemt vinkel kan indføres i det indre af hulrummet 7 i den bårne bombe 2 således, at kuglerne flugter med fordybningerne 9, langs hvilke de kan glide, 30 og efter et andet tidsrum, hvor cylinderen 4 har genindtaget sin oprindelige stilling, befinder kuglerne 5 sig understøttet af kanten 8 af hulrummet 7, hvilken kant da virker som understøtning for kuglerne 5· Påhægtningen imellem den bærende bombe 1 og den bårne bombe 2 er således tilvejebragt. Der 35 er tilvejebragt første organer 10 til at tilvejebringe drej-

DK 155810B

4 ningen af påhægtningscylinderen 4 med kuglerne 5 og andre organer 11 til at tilvejebringe forskydningen af kiler 12, som er bestemt til at samvirke med skrå flader på en ansats 13. Den bårne bombe befinder sig herefter fastkilet i tre 5 retninger, takket være samvirket imellem forbindelsen ved hjælp af påhægtningscylinderen, kilerne og de førstnævnte ansatsflader 13 samt en anden stationær ansats 15, hvis form svarer nogenlunde til bombelegemets form. Som forklaret nedenfor er der tilvejebragt et leje 90 i en vinkel 111 til optagelse 10 af en nøgle, hvis drejning vil medføre en drejning af den kuglebærende cylinder 4.

De nævnte organer beskrives nu nedenfor i forbindelse med fig. 3-7b.

Fig. 3 og 4 viser skematisk, set i snit og fra oven, organer-15 ne 10 og 11 bestemt til at tilvejebringe forskydningen af henholdsvis den kuglebærende cylinder 4 og af kilerne 12.

Disse organer er her vist i hvilestilling, der svarer til opmagasineringen af bomberne før påhægtningen med henblik på transport. Den bærende bombe 1, på hvilken der skal påhægtes 20 en første båret bombe 2, er forsynet med en koblingsmekanisme ifølge opfindelsen. Foruden det hanlige parti 3 med påhægtnings-cylinderen 4 samvirker en øverste kulisse 21, som kan aktiveres af den i lejet 90 indførte nøgle, og en glideskinne 22, der er fastgjort til påhægtningscylinderen 4 og bringer denne til 25 drejning. En finger 23 koordinerer bevægelserne af den øverste kulisse 21 og af glideskinnen 22 og er fast forbundet med en anden, nederste kulisse 24, der er fastgjort til et hus 25 ved hjælp af skruer 26 og 260 således, at fingeren kan gli-deforskydes mellem huset og skruehovederne. Kulissen 24 har 30 en udsparing 27 således, at den kan glideforskydes i højde med den centrale skrue 260 (fig. 3) langs hele udsparingen 27. Kulissen 24 er også fast forbundet med to kiler 12, som følger dens forskydning, men som forspændes imod udgangsstillingen af en fjeder 29. I det beskrevne udførelseseksempel udgør 5

DK 155810B

koblingsmekanismen ifølge opfindelsen en integrerende del af bomben, d.v.s., at huset 25 falder sammen med bombelegemet, men som allerede nævnt kan mekanismen også tilvejebringes son et uafhængigt legeme. Kulissen 21 og glideskinnen 22 fremby-5 der hver et styrespor 51 og 52 for fingeren 25, og de har samme profil, som dog ikke ligger over hinanden i hvilestillingen, og fingeren 25 rager således op igennem styresporet 31 i kulissen 21. Profilet af styresporet 51 er det samme som profilet af styresporet 52 i den anden kulisse, der er vist 10 på fig. 4, hvor den øverste kulisse 21 er fjernet af tyde-lighedsgrunde. Endvidere har glideskinnen 22 et andet langsgående styrespor 33. Endelig fastholdes kulissen 21 og glideskinnen 22 til hinanden ved hjælp af flige 330, der muliggør en relativ bevægelse af delene i to parallelle planer.

15 Påhægtnxngen af den bærende bombe 1 på den anden, bårne bombe 2 tilvejebringes især ved samvirke mellem delene 21 og 22, hvis bevægelse tilvejebringes ved hjælp af fingeren 25, som nu nærmere beskrevet i forbindelse med fig. 5 og 6.

Fjedrene 29 og kilerne 12 sættes i bevægelse ved hjælp af nøg-20 len 100, når denne er i en sådan stilling, at fingeren 25 er oplåst. Fig. 6 er en plan afbildning af påhægtnings- og fast-spændingssystemet i en mellemliggende stilling efter oplåsningen og før den på fig. 5 viste samlåsning, hvor fingeren 25, der styres i de nu sammenfaldende krumme styrespor 31 25 og 32, drejer glideskinnen 22 og dermed cylinderen 4.

Nøglen 100 omfatter en manøvrearm 101 og en rigel 102, som kan udøve en kraft på den øverste kulisse 21 på et krumt, låseblik-agtigt parti 103 af denne, og efterhånden som operatøren anlægger nøgleriglen 102 på låseblikket 105 i pil-30 retningen 104 (fig. 5), forskydes den øverste og den underste kulisse 21 og 24 i pilretningen 105. Fingeren 25, der først er styret af det langsgående styrespor 53, medfører den underste kulisse 24, indtil styresporet 53 falder sammen med styresporet 51 i den øverste kulisse 21, hvilket styrespors

DK 155810 B

e profiler er identiske og krumme, som allerede nævnt. Fra dette øjeblik kan operatøren ved påvirkning af nøglens manøvrearm 101 dreje opbygningen af den øverste kulisse og glide-skinne 21 og 22 således, at cylinderen 4 drejer sig, indtil 5 kuglerne 5 kommer til at ligge ud for fordybningerne 9 i hulrummet 7 af den anden bombe 2, der skal bæres og hægtes på den første, bærende bombe 1, med henblik på indklikning af kuglerne i hulrummets kant 8 for tilvejebringelse af den søgte fastspænding.

10 Fig. 6 viser vinklen oå i den mellemliggende stilling imellem længdeaksen AB af koblingsmekanismen og længdeaksen A’B* af opbygningen af den øverste kulisse og gliderenden. Samtidig har fingeren 23 medført den nederste kulisse 24 i en langsgående retning i pilretningen 105 til komprimering af fjed-15 rene 29 og forskydning af kilerne 12 imod påhægtningscylinderen 4. Ifølge pilretningen 106 (fig. 5) befinder kilerne sig da i en stilling, hvor de kan bringes i højde med den skrå overflade på den stationære ansats 13. Når operatøren foretager den sidste operation, d.v.s. fastlåsningen af den 20 anden bombe på den første bombe, ved at dreje nøglen i dep.

modsatte retning af den ovenfor beskrevne, genfinder de forskellige organer den stilling, som de indtog i den foregående hvilestilling. Især tilvejebringer anlægget af kilerne 12 på ansatsen 13 fastspændingen af den bårne bombe, der i øv-25 rigt fastholdes af påhægtningssystemet og af den krumme ansats 15. Den er således immobiliseret i alle retninger uden at skulle anvende mere eller mindre spidsfindige fastspændingssystemer .

Nøglen 100 og lejet 90, i hvilket operatøren indfører nøglen 30 for at tilvejebringe påhægtningen eller afhægtningen af to bomber, som beskrevet ovenfor, samvirker indbyrdes således, * at nøglen kun kan tages ud af lejet, når samlåsningen er effektiv, enten når mekanismen er i hvilestilling under opmagasinering eller er i den samme stilling efter påhægtnings- 7

DK 15581 OB

operationen for den bårne bombe. Dette er nærmere vist på fig. 7a og 7b.

På fig. 7a indtager den øverste kulisse og glideskinne en stilling svarende til den på fig. 1 viste stilling. Nøglen 100 5 indføres i lejet 90. Kulissens låseblik 103 er forlænget med et næb 110. I stillingen på fig. 7a kan nøglen indføres eller udtrækkes uden vanskelighed, da lejet 90 ikke er spærret af næbbet 110, men på fig. 7b, hvor nøglen har fuldendt sin funktion, d.v.s. har bragt kulissen og gliderenden i den på fig.

10 6 og 7b viste stilling, kan operatøren ikke udtage nøglen, fordi lejet 90 er delvis spærret af næbbet 110. Han må derfor enten fortsætte sin manøvre eller føre nøglen tilbage. Under disse omstændigheder er det let at overvåge en god samlåsning af alle de indbyrdes påhægtede bomber ved hjælp 15 af mekanismen ifølge opfindelsen. Det er tilstrækkeligt at konstatere, at ingen nøgle er blevet siddende efter monteringen, og at det, dersom der skulle være glemt en nøgle, er muligt at fjerne den og derved fuldende operationen.

Det på fig. 1 viste forbindelsesorgan 70 mellem den kuglebæren 20 de cylinder 4 og hulrummet 7, og som indeholder de elektriske styreorganer og udstødningsorganerne, er nærmere vist på fig.

8, hvor også den bærende bombe 1 og den bårne bombe 2 er vist. Adskillelsesfladen ud for den kuglebærende cylinder 4 i den bårne bombe 2 er angivet med kortstreglinier 78. De hunlige 25 partier 6, som kaldes 6a for bomben 1 og 6b for bomben 2, omfatter et antal bevægelige kontaktstykker 82a og 82b, som i det nævnte udførelseseksempel omfatter et antal på fire, som er fordelt jævnt på en krans 85a og 85b, og hvoraf kun to er synlige på fig. 8. Stationære kontaktstykker 83b (kontakt-30 stykkerne svarende til bomben 1 fremtræder ikke på fig. 8) og i samme antal som de bevægelige kontaktstykker 82a er fordelt på samme måde på en krans på den kuglebærende cylinder 4. Indretningen af de faste og bevægelige kontaktstykker er således, at de samvirker til dannelse af en god elektrisk kontakt 35 ved anlæg imod hinanden. På fig. 8 kommer kransen 85a, som

DK 155810B

8 hører til hulrummet i det hunlige parti 6a af den hærende bombe 1, og de bevægelige kontaktstykker 82a (symboliseret ved nærværelsen af fjedre 850) til anlæg imod de faste kontakter 85b af den kuglebærende cylinder 4 for den bårne bombe 2.

5 Ved den nederste ende af forbindelsesorganet 70 er der ligeledes vist bevægelige kontaktstykker 82b på kronen 85b, der hører til hulrummet i det hunlige parti 6b af den bårne bombe 2. Forbindelsesorganet 70 omfatter desuden en sekvensindstiller 159, der modtager de elektriske styresignaler, som udlo sendes af luftfartøjets pilot og modtages af den til luftfartøjets mast påhægtede adaptor. Styreordrerne forplantes som vist skematisk på fig. 9a og 9b, hvor fig. 9a viser to på hinanden fasthægtede bomber og fig. 9 en enkelt bombe ophængt i adaptoren for det ikke viste bærende luftfartøj.

15 Signalet S påtrykkes på det første kontaktstykke i den bevægelige kontakt 150 og følger i det på fig. 9a viste tilfælde den ledende vej bestående af fjederen 151, en spids 152 i anlæg mod en fastsiddende kontakt 153, en anden fjeder 154, en spids 155 i anlæg mod en anden fastsiddende kontakt 156 20 forbundet med sekvensindstilleren 159 over en fjeder 161, og en kontakt 158, som er sluttet i modsætning til en kontakt 160, som er afbrudt. En sekvensindstiller 157 er uforbundet og modtager derfor ingen impuls i dette tilfælde, hvorfor alene sekvensindstilleren 159 bliver aktiveret og kan levere 25 styresignaler til afvikling af rækken af programmerede operationer. I det tilfælde, hvor der kun er påhægtet én bombe,, er kontakten 160 derimod sluttet, og det pågældende signal påtrykkes derfor på sekvensindstilleren 157, som da kan fungere.

30 I det beskrevne udførelseseksempel er der som sagt tilvejebragt fire faste og fire bevægelige kontaktstykker. Tre af disse kontaktstykker anvendes til at styre sekvens indstillingen: og den fjerde til at udløse en pyroteknisk ladning 170 som vist på fig. 8. Den elektriske styrekreds til antændelse af

DK 155810 B

9 den pyrotekniske ladning 170 virker på samme måde som den netop beskrevne kreds til de forskellige sekvensindstillere, d.v.s. at kun. den pyrotekniske ladning i den nederste bombe (bomben med rangen n) antændes, idet bomben med rangen (n-l) kun kan 5 antændes, når bomben med rangen (n) er blevet udstødt. Antændelsen af en pyroteknisk ladning, eksempelvis ladningen 170 på fig. 8, fremkalder en bevægelse af et stempel 171* der foretager to funktioner, hvoraf den første består i at slutte en afbryder 190, der muliggør for sekvensindstilleren at afle-10 vere oprindeligt programmerede forskellige styreordrer, og hvoraf den anden frigør kuglerne 5» når en fordybning 193 i stemplet indlejres i et fremspring 194 på det hunlige parti af den øverste bombe 1. Da kuglerne er fjernet, understøtter de ikke mere den fra fartøjet fjernest beliggende bårne bombe, som da 15 udstødes med en hastighed, der afhænger af den anvendte pyro tekniske ladning.

På denne måde vil alle de påhægtede projektiler successivt udstødes i rækkefølge, idet det nederste projektil med rangen (n) altid udstødes før projektilet med rangen 20 (n-l), som igen udstødes før projektilet med rangen (n-2), o.s.v.

Claims (13)

1. Mekanisme til sammenkobling og efterfølgende sekventiel frigørelse af flere ens, under hinanden anbragte projektiler (1,2), der er ophængt under et militærfly, hvilken mekanisme omfatter et hanligt parti, der er udformet som en cylinder (4), som bærer langs periferien 5 regelmæssigt fordelte kugler (5), og et hunligt parti bestående af en fast sokkel (6), i hvilken der er udsparet et hulrum (7), som afgrænses af en kant (8), kendetegnet ved, at kanten (8) afbrydes af fordybninger (9), der er indrettet til at kunne optage kuglerne (5) på 10 det underliggende projektils (2) kuglebærende cylinder (4), og at cylinderen (4) kan sættes i rotation om sin akse via et drejningsorgan, der samvirker med to stationære ansatser (13, 15) på det nærmest liggende projektil (2) til indbyrdes fastlåsning af projektilerne 15 (1, 2).

2. Mekanisme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den kuglebærende cylinders (4) kugler (5) rager ud fra cylinderen gennem lejer, der udgør et spærreorgan for kuglerne udadtil.

3. Mekanisme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første ansats (13) har skrå anlægsflader, og at den anden ansats (15) har en form, der modsvarer projektillegemets form.

4. Mekanisme ifølge krav 3, kendetegnet ved, 25 at drejningsorganet for den kuglebærende cylinder (4) omfatter en plade (22), der er fast forbundet med cylinderen og har en cirkulær spalte (32) og en tilgrænsende aksial spalte (33), på hvilken plade (22) der er anbragt en kulisse (21) med en cirkulær spalte (31), gennem hvilke spalter 30 der strækker sig en finger (23) på en anden kulisse (24), der er fastgjort til projektillegemet, og som for- DK 155810 B spændes af et elastisk organ (29) til at trykke fingeren (23) ind i pladens (22) aksiale spalte (33) til fastlåsning af pladen.

5. Mekanisme ifølge krav 4, kendetegnet ved, 5 at den anden kulisse (24) har låsekiler (12), der er udformet med skrå anlægsflader svarende til de skrå anlægsflader på den første ansats (13).

6. Mekanisme ifølge krav 4, kendetegnet ved, at pladen (22) omfatter et leje (90), der er indrettet til 10 at kunne optage en nøgle (100) med en manøvrearm (101) og en rigel (102), hvis bevægelse bevirker en forskydning af den første kulisse (21).

7. Mekanisme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den kuglebærende cylinder (4) omfatter et koncentrisk 15 bevægeligt stempel (171), hvis tværsnit ud for kuglerne (5) i det væsentlige er lig med afstanden mellem kugler- / nes akser.

8. Mekanisme ifølge krav 7, kendetegnet ved, at stemplet (171) kan forskydes aksialt ved hjælp af en 20 gasgenerator (pyroteknisk ladning) (170), der kan udløses af et elektrisk styresignal (S) fra flyet til at tilvejebringe sekventiel adskillelse af projektilerne.

9. Mekanisme ifølge krav 1 og 8, kendetegnet ved, at cylinderen (4) omfatter mindst én stationær elek- 25 trisk kontakt (83) og sokkelen (6) mindst ét tilsvarende, indtrækkeligt ledende kontaktstykke (82) til dannelse af en elektrisk forbindelse mellem styresignalet (S) og hver af de til cylindrenes (4) stempler (171) knyttede gasgeneratorer (170).

10. Mekanisme ifølge krav 9, kendetegnet ved, DK 155810 B at det indtrækkelige kontaktstykke (82) har en indvendig kontaktflade beliggende ud for et ledende element (158, 160), der er elektrisk forbundet med gasgeneratoren (170).

11. Mekanisme ifølge krav 9, kendetegnet ved, 5 at hvert af projektilerne (1, 2) har en sekvensindstiller (157, 159), og at cylinderen (4) har et antal elektriske kontakter (83) og sokkelen (6) et tilsvarende antal indtrækkelige ledende kontaktstykker (82).

12. Mekanisme ifølge krav 1, kendetegnet ved, 10 at sokkelen (6) har et fremspring (194), og at stemplets (171) hoved har en tilsvarende fordybning (193).

13. Mekanisme ifølge krav 7 og 11, kendetegnet ved, at stemplet (171) ved sin bevægelse medfører et omskifterorgan (190) med elektriske kontakter, der er for- „ . 15 bundet med indgangene til en sekvensindstiller (159).