DK155510B

DK155510B - Belastningsaffoelende styresystem

Info

Publication number: DK155510B
Application number: DK174781AA
Authority: DK
Inventors: David Frederick Morgan
Original assignee: Eaton Corp
Priority date: 1980-04-21
Filing date: 1981-04-15
Publication date: 1989-04-17
Also published as: DK174781A; DK155510C; JPH0329626B2; US4336687A; EP0038542A1; DE3166417D1; EP0038542B1; JPS56167561A

Description

1 , DK 155510B

O

Opfindelsen angår belastningsaffølende styresystemer og nærmere betegnet styresystemer med et belast-ningsaffølende styreanlæg med fluidumaktiverede organer til at bibringe et ventilaggregat følgebevægelser. Opfin-5 delsen angår endvidere belastningsaffølende styreanlæg, i hvilke selve det belastningsaffølende kredsløb udnyttes til at overvinde problemer i forbindelse med overbelastninger og kavitation.

Selv om opfindelsen angår mange typer belast-10 ningsaffølende styreanlæg, er problemerne i forbindelse med overbelastning og kavitation særlig væsentlige i belastningsaffølende hydrostatiske servostyringssystemer. Opfindelsen vil derfor i det følgende blive forklaret i forbindelse med et sådant belastningsaffølende styresy-15 stem, specielt et styresystem af den art som er vist og beskrevet i beskrivelsen til USA patent nr. 4.096.883.

Kavitation i hydrostatiske servostyringsanlæg skyldes ofte, at systemet udsættes for en overbelastning.

Dette problem forstås i almindelighed af fagfolk og 20 beskrives kun kortfattet her. Betegnelsen "overbelastning", således som den anvendes her, refererer typisk til en situation, hvor en ydre kraft påføres de styrede hjul og dermed også styrecylinderen. Når dette sker, kan cylinderens bevægehastighed overstige styrerattets hastighed, 25 således at væske afgives fra cylinderen tilbage til' anlæggets væske reservoir med en større hastighed, end den hvormed væske tilføres til cylinderen gennem styreanlægget. Dette vil i reglen resultere i at væsketrykket på fremløbssiden falder under atmosfæretrykket, hvorved der 30 dannes en gaslomme. I styreanlæg af den her omhandlede art, kan gaslommen, uanset hvor den først optræder, blive overført til den fluidumaktiverede følgemekanisme (væskemåler) .

I konventionelle styreanlæg til hydrostatiske 35 styresystemer har man søgt at løse problemerne i forbindelse med kavitation efter to principper, der kort kan beskrives på følgende måde:

DK 155510B

2

O

1. Anvendelse af antikavitations-kontraventiler, gennem hvilke væske kan strømme til fremløbssiden i kredsløbet (når trykket falder under atmosfæretrykket) fra en forsyningskilde såsom returledningen; 5 2. Modifikation af styreanlæggets ventilsystem, så ledes at afgangshastigheden af væsken fra cylinderen gennem styreanlægget begrænses.

Begge disse metoder har vist sig i nogen grad tilfredsstillende og kan også anvendes til belastnings-10 affølende styreanlæg. Ingen af metoderne kan imidlertid sikre at strømningshastigheden af væsken gennem fremløbssiden i kredsløbet holdes på samme værdi som strømningshastigheden på udløbssiden. Med andre ord hjælper begge kendte metoder, men ingen af dem giver en "positiv" løs-15 ning på problemet, dvs. at ingen af dem i sig selv tilvej ebringer et kendt forhold mellem strømningshastigheden på udløbssiden og strømningshastigheden gennem fremløbssiden i kredsløbet.

Det er derfor formålet med opfindelsen at tilveje-20 bringe et hydrostatisk styresystem og et belastningsaf- følende styreanlæg hertil, som overvinder problemerne vedrørende kavitation på en positiv måde uden anvendelse af de foranbeskrevne kendte metoder, og således at dette kan opnås under udnyttelse af styreanlæggets belastningsaffø-25 lende kredsløb.

Dette kan ifølge opfindelsen opnås ved et styreanlæg som angivet i indledningen til krav 1 med de i kravets kendetegnende del anførte karakteristiske trask såvel som med et styreanlæg af den i indledningen til 30 krav 2 angivne art med de i dette kravs kendetegnende del anførte karakteristiske træk.

I begge disse styreanlæg elimineres kavitation ved hjælp af skyttelventilindretningen med det første skyttelventilindløb, der er forbundet med den første 35 fluidumbane, og det andet skyttelventilindløb, der er forbundet med den anden fluidumbane. Under normale driftsfor- 3

O

DK 15 5 510 B

hold er fluidumtrykket i den første fluidumbane repræsentativt for belastningen på det fluidumtrykstyrede apparat. I en overbelastningssituation er trykket i den anden fluidumbane højere end i den første fluidumbane 5 på grund af en ydre kraftr som påføres apparatets styrecylinder. Dersom trykket i den første fluidumbane blev ' overført til den for tryk reagerende indretning, ville det lave tryk i den første fluidumbane indikere et meget lille behov for fluidum, hvilket ville resultere i et 10 så lavt tryk i den første fluidumbane, at der ville optræde kavitation.

Som følge af den anden fluidumbanes forbindelse med skyttelventilindretningen føres det høje tryk i den anden fluidumbane imidlertid i en overbelastningstilstand 15 tilbage til den for tryk reagerende indretning og indikerer, at der er brug for en større mængde fluidum. Den midlertidigt forøgede strømning af fluidum til styreanlægget sikrer at den første fluidumbane holdes fyldt med fluidum, således at kavitation undgås.

20 I styreanlægget ifølge krav 1 forløber den første fluidumbane fra indløbsporten til den første styrefluidum-port, medens den anden fluidumbane forløber fra den anden styrefluidumport til returporten, dvs. at styreanlægget kan være indrettet til kun at udføre forskydning én ret-25 ning ud fra den neutrale stilling.

Styreanlægget ifølge krav 2 er derimod indrettet med henblik på at kunne fremkalde forskydning i to retninger ud fra neutral stilling, således som det er tilfældet med de fleste styreanlæg, dvs. at ventilaggregatet kan forsky- · 30 des til at fremkalde såvel venstre- som højredrejning af styrede hjul. I dette styreanlæg er den første fluidumbane hele den strømningsbane fra indløbsporten til returporten, som anvendes når ventilaggregatet er forskudt i en første retning/ og den anden fluidumbane er hele den strømnings-35 bane frå indløbsporten til returporten, som anvendes når ventilaggregatet er forskudt i modsat retning fra neutral 4

O

DK I55510B

stilling hen i sin anden arbejdsstilling. Begge styreanlæg er baseret på den opfinderiske ide at anvende en skyttelventilindretning med to indløb, af hvilke det ene er forbundet med fluidumbanen opstrøms for styre-5 cylinderen eller et tilsvarende fluidumstyreapparat, og den anden er forbundet med fluidumbanen nedstrøms for cylinderen, og med et udløb, der er forbundet med styreanlæggets belastningssignalport.

Opfindelsen forklares i det følgende under henvis-10 ning til tegningen, hvor fig. 1 er et hydraulisk skema for et belastnings-affølende styreanlæg ifølge opfindelsen for strømningsprioritering, fig. 2 et aksialt snit gennem en belastningsaf-15 følende styreenhed af den type, som kan være forsynet med det belastningsaffølende styreanlæg ifølge opfindelsen, fig. 3.et envejs-strømningsdiagram, der viser åbningerne i styreenheden i fig. 2, fig. 4 et aksialt delsnit i huset i styreenheden i 20 fig. 2 men vist i et andet plan, fig. 5 et følge-ventilelement, der anvendes i styreenheden i fig. 2, set fra siden, fig. 6 et primært ventilelement, der anvendes i styreenheden i fig. 2 set fra siden, og 25 fig. 7 et strømningsdiagram svarende til det i fig. 3 viste men illustrerende en alternativ udførelsesform for styreanlægget ifølge opfindelsen.

I det i fig. 1 skematisk viste belastningsaffølende styresystem findes en stationær fortrængningspumpe.11, som 30 leverer hydraulikvæske i en konstant strøm og med variabelt tryk til en ventilstyremekanisme 13. Styremekanismen 13 styrer strømningen og retningen af væske under tryk til et af væsketryk styret apparat, der her er vist som en hydraulikcylinder 15. Selv om det væskestyrede apparat, 35 der er forbundet med ventilstyremekanismen 13, kan være af mange forskellige typer, er-det et væsentligt træk ved

O

5

DK 155510 B

opfindelsen, at det væskestyrede apparat er af en type, som kan blive udsat for overbelastninger, dvs. for ydre kræfter, der virker således på apparatet, at det fungerer som en pumpe i stedet for som en motor.

5 I den viste udførelsesform er ventilstyremekanismen 13 en styreenhed af den art, som er omhandlet i USA-patent-skrift nr. Re. 25.126. Ventilstyremekanismen indbefatter en venstre væskeport L og en højre væskeport R, som er forbundet til hver sin ende af en cylinder 15 gennem et 10 par væskeledninger 17 henholdsvis 19. Ventilstyremekanismen 13 har endvidere et væskeindløb 21, en væske-returport 23 og en belastningssignalport 25. Indløbet til væskepumpen 11 og væskereturporten 23 er begge forbundet med et væskereservoir 27, der her for nemheds skyld er vist 15 skematisk som to særskilte reservoirer.

I ventilstyremekanismen 13 findes en ventilglider 29, som er bevægelig fra sin ikke viste neutrale stilling til enten en højre stilling R eller en venstre stilling L. Når ventilglideren 29 står i en af yder-20 stillingerne, strømmer trykvæsken, som passerer glideren 29, gennem en væskemåler 31, hvis ene funktion er at måle den korrekte mængde af væske, som føres til den pågælgende væskeport L eller R, medens dens anden funktion på kendt måde er at bibringe ventilglideren 29 følgebevægelser, 25 således at glideren returneres til sin neutrale stilling, efter at den ønskede mængde væske er ledet til cylinderen 15. I fig. 1 er denne følgebevægelse opnået ved hjælp af en mekanisk følgeforbindelse, der er illustreret skematisk ved 33.

30 Væsken fra fortrængningspumpen 11 føres gennem en væskeledning 37 til en pilotstyret strømninqsregulerings-ventil 39. I sin midterste stilling tilvejebringer ventilen 39 en variabelt begrænset strømning gennem en væskeledning 41 tilindløbsporten 21 i ventilstyremekanismen 13, og 35 endvidere tilvejebringer den en variabelt begrænset strømning fra en væskeledning 43 til et hjælpekredsløb,

O

DK 155510B

6 der her er vist skematisk som en variabel dyse 45.

Reguleringsventilen 39 indbefatter et ventillegeme 53, som ved hjælp af en fjeder 55 tvinges mod en stilling, som tillader i hovedsagen al væsken at strømme 5 fra ledningen 37 til ledningen 41. Et belastningssignal sendes fra belastningssignalporten 25 gennem en belastningssignalledning 57 for at tvinge ventillegemet 53 i samme retning som fjederen 55. Belastningssignalet 57 står også i forbindelse med en aflastnings-styreventil 59 10 på kendt måde. Ventillegemet 53 tvinges ved hjælp af et belastningssignal 61 mod en stilling, som tillader i hovedsagen al væsken i ledningen 37 at strømme til ledningen 43.

Selv om ventilstyremekanismen 13 i den fore-15 trukne udførelsesform indbefatter en styreenhed, og opfindelsen vil blive beskrevet i forbindelse hermed, bør det forstås, at opfindelsen ikke er-begrænset til brug med en sådan styreenhed. Opfindelsen kan finde anvendelse i forbindelse med en hvilken som helst type belastnings-20 affølende strømnings-ventilstyremekanisme, hvor det fluidumstyrede apparat, som styres af mekanismen, kan blive udsat for overbelastninger. Det er imidlertid et væsentligt træk ved opfindelsen, at ventilstyremekanismen indbefatter en eller anden form for et fluidumaktiveret 25 følgearrangement, hvor størrelsen af opfølgningsbevægelsen er proportional med strømningen af fluidum gennem styreventilen.

Ventilstyremekanismen 13, der danner en ventilstyreenhed, beskrives kun kort i det følgende, men dens konstruk-30 tion og virkemåde fremgår mere detaljeret af beskrivelserne til USA-patenterne nr. Re. 25.126 og 3.819.307. Ventil-styremekanismen 13 er vist i fig. 2 og består af flere sektioner indbefattende en hussektion 63, en portplade 65, en sektion, der indeholder væskemåleren 31, og en endeplade 35 67. Disse sektioner holdes sammen i tæt indbyrdes berøring ved hjælp af et antal bolte 69, der er indskruet i huset

DK 155510B

7

O

63. Hussektionen 63 er udformet med væskeindløbsporten 21, returporten 23 og venstre og højre væskeport L henholdsvis R (ikke vist i fig. 2).

Den i fig. 1 skematisk viste ventilglider 29 5 er drejeligt lejret i en ventilboring 71 i hussektionen 63. Ventilglideren har et primært, roterbart ventillegeme 73, der i det følgende vil blive betegnet som "spolen", og et dermed samvirkende og i forhold hertil roterbart følge-ventillegeme 75, som i det følgende vil blive 10 betegnet "bøsningen". Ved den forreste ende af spolen 73 findes et parti med reduceret diameter og med et antal noter 77 for direkte mekanisk forbindelse mellem spolen 73 og et ikke vist styrerat. Spolen 73 og bøsningen 75 beskrives nærmere i det følgende.

15 Væskemåleren 31 kan være af almindelig kendt type og indbefatter i den her viste udførelsesform en indvendigt fortandet stator 79 og en udvendig fortandet rotor 81. Rotoren 81 har et sæt indvendige noter 83, og i indgreb med disse findes et sæt udvendige noter 85, 20 der er udformet på den bageste ende af en drivaksel 87.

Drivakselen 87 har en gaffelformet forreste ende, hvormed der er drivforbindelse mellem akselen 87 og bøsningen 75 gennem en tap 89, der er ført gennem et par i omkredsretningen langstrakte tapåbninger 90 i spolen 73. Tryk-25 væske, som strømmer gennem ventilglideren 49 afhængigt af rotation af spolen 73, strømmer således gennem væskemåleren 31 og fremkalder kredsende og roterende bevægelse af rotoren 81 i statoren 79. Denne bevægelse af rotoren 81 fremkalder følgebevægelse af bøsningen 75 ved hjælp 30 af drivakslen 87 og tappen 89, så der opretholdes en bestemt relativ forskydning mellem spolen 73 og bøsningen 75, proportionalt med drejningen af styrerattet. Et antal bladfjedre 91 strækker sig gennem åbninger 93 i spolen 73 og presser bøsningen 75 mod neutral 35 stilling i forhold til spolen 73.

O

8

DK 155510 B

Af fig. 2 ses det, at trykvæsken strømmer fra indløbsporten 21 til ventilglideren 29 gennem en væskepassage 95, som udmunder i et ringformet kammer 97 i hussektionen 63. Returvæske strømmer fra ventilglideren 5 29 ind i et ringformet kammer 99 i hussektionen 63 og strømmer derfra til væskereturporten 23 gennem en væskepassage 101.

I det følgende refereres til fig. 4, 5 og 6, og spolen 73 og bøsningen 75 beskrives mere detaljeret.

10 Det bemærkes at hussektionen 63 (der er vist i et andet plan end i fig. 2), bøsningen 75 og spolen 73 står i korrekt indbyrdes aksial stilling, dvs. at den højte endeflade af hver af delene ligger i et fælles plan ligesom i den samlede tilstand, der er vist i fig. 2.

15 Af fig. 4 ses at hussektionen 63 begrænser de ringformede kamre 97 og 99, som er beskrevet i forbindelse med fig. 2, og at der yderligere i hussektionen.findes et par ringformede kamre 103 og 105, som er i væskeforbindelse med den venstre væskeport L henholdsvis den højre væskeport R.

20 Af fig. 5 ses det, at bøsningen 75 har en ringformet rille 107, der er anbragt aksialt, således at den er i stadig væskeforbindelse med det ringformede kammer 97.

I væskeforbindelsen til rillen 107 findes et antal radiale porte 109. Spolen 73 og bøsningen 75 danner et 25 ventilarrangement af den type, der er lukket i midter stilling, når spolen og bøsningen står i neutral stilling, idet væskestrømmen gennem porten 109 er afspærret af ydersiden af spolen 73, Nær ved den ringformede rille 107 findes et antal måleporte 111, som kan lede væske til 30 og fra volumenkamrene, der udvider sig og trækker sig sammen, i væskemåleren 31 gennem et antal radiale boringer 113 (se fig. 2) i hussektionen 63, hvilke boringer hver står i forbindelse med en aksial boring 115. Bøsningen 75 har også et antal væskeporte 117, som er i stadig væske-35 forbindelse med det ringformede kammer 105 og således også i forbindelse med den højre væskeport R. Bøsningen

DK 155510B

9

O

75 har endvidere et antal væskeporte 119, som til stadighed er i forbindelse med det ringformede kammer 103, og således med den venstre væskeport L. Endelig har bøsningen 75 et antal tankporte 120, som hver udmunder i 5 en aksialt rettet reces 121, der er tilstrækkelig lang til at stå i forbindelse med det ringformede kammer 99 og den foran beskrevne væskereturport 23.

Af fig, 6 ses at spolen 73 også har en ringformet rille 122, hyis funktion beskrives nærmere i det følgende.

10 X væskeforbindelse med rillen 122 findes et antal aksiale slidser 123, som hver er tilstrækkeligt lange i aksial retning til at stå i forbindelse med en af måleportene 111. Som bekendt er omdrejningsretningen af rotoren 81 afhængig af, hvilken af måleportene 111, der er forbundet 15 med de aksiale slidser 123, som i reglen er anbragt således, at rotorens omdrejningsretning er den samme som spolens omdrejningsretning. Spolen 73 har også et antal aksiale slidser 125, som hver har en tilstrækkelig aksial længde til at stå i forbindelse med en af måleportene 111 og 20 enten en port 117 eller en port 119. Endelig har spolen 73 et antal aksiale slidser 127 med tilstrækkelig aksial længde til at være i forbindelse med enten en port 117 eller en port 119 og en af tankportene 120, Væskestrømmen gennem ventilglideren 29 beskrives noget mere detaljeret 25 i det følgende.

Selv om ventilarrangementet 29 i den foretrukne udførelsesform består af en spole qg en bøsning, som virker ved drejning i forhold til en anden, vil de.t forstås, at der inden for opfindelsens rammer kan.benyttes 30 forskellige andre ventilarrangementer. F.eks. kan der i stedet for at benytte en spole og bøsning til dannelse af de forskellige strømningsregulerende åbninger, anvendes strømningsstyrende åbninger som reguleres ved samvirken mellem husets boring og en ventilbøsning (eller spole), 35 hvor dimensionerne af åbningerne og derfor den styrende strømningshastighed varierer med rotationen af bøsningen

DK 155510B

10 o i forhold til huset eller med aksial bevægelse af bøsningen i forhold til huset eller ved en kombination af relativ aksial og roterende bevægelse. Endvidere kan ifølge opfindelsen de forskellige ventilfunktioner udføres 5 med ventillegemer, som ikke er mekanisk forbundet indbyrdes. F.eks. kan retnings- og strømningsreguleringsfunktionen i ventilarrangementet udføres med et første sæt ventilorganer, medens ventilarrangementets omstyringsfunktion kan udføres med et andet sæt ventilorganer, således 10 som vist og beskrevet i beskrivelsen til USA-patent nr.

3.584.985. Da den omhandlede udførelsesform ifølge opfindelsen endvidere gør brug af ventilelementer som er roterbare i forhold til hinanden, er væskemåleren 31 af den type, som frembringer en en roterbaropfølgningsbevægelse. Hvis 15 ventilarrangementet imidlertid blev aktiveret ved en relativ aksial bevægelse, kunne ifølge opfindelsen den væskeaktiverede opfølgningsmekanisme frembringe en aksial opfølgningsbevægelse f.eks. ved hjælp af et stempel-cy.linderarrangement.

Den normale strømningsbane for væsken gennem ventil-20 styremekanismen 13 beskrives nu nærmere, især under henvisning til fig. 3 i forbindelse med fig. 5 og 6. I fig. 3 er ventilstyremekanismen 13 illustreret ved hjælp af et strømningsdiagram (eller dyseåbningsdiagram) i stedet for ved hjælp af et hydralisk skema af den type, som er vist 25 i fig. 1. I fig. 3 er belastningssignalledningen 57 forbundet med en kompensatorsektion i en belastningsaffølende pumpe 12 i stedet for med belastningssignalkammeret i strømningsreguleringsventilen 39 i fig. 1. Det vil derfor forstås at betegnelserne "væskeforsyningskilde" og "den for 30 tryk reagerende indretning” i den efterfølgende beskrivelse og i kravene kan omfatte mange forskellige arrangementer til at tilvejebringe væske under tryk og til at variere tilførslen af væske i afhængighed af behovet, som indiceres ved variationer i trykket i signalledningen 57.

35

DK 155510B

11 o

For helt at forstå virkemåden af styreanlægget ifølge opfindelsen er det vigtigt at forstå funktionen og operationsrækkefølgen af de variable strømningsstyreåbninger i skillefladen mellem spolen 73 og bøsningen 5 75. Ved beskrivelsen af væskestrømningen gennem de forskellige slidser og porte, som dannes af spolen og bøsningen under normal styring, vil der derfor indgå en beskrivelse af hver af de strømningsstyrende åbninger i fig. 3 og af de særlige slidser og porte, som danner den 10 pågældende åbning. Det bemærkes at visse af åbningerne i strømningsdiagrammet i fig. 3 også ses i hydraulikskemaet i fig. 1, medens andre af åbningerne i fig. 3 ikke ses i fig. 1. En af grundene hertil er at fig. 1 er tænkt som en skematisk fremstilling af en generel 15 belastningsaffølende strømningsstyrende ventil ifølge op findelsen, medens fig. 3 er et strømningsdiagram for den specifikke type ventilstyremekanisme 13, der er vist i fig. 2. I fig. 1 er derfor kun vist·de åbninger som er væsentlige for de generelle principper ifølge opfindelsen, 20 medens fig. 3 indeholder alle de variable åbninger, som er til stede i ventilstyremekanismen 13.

Ved beskrivelsen af strømningsbanen gennem ventilstyremekanismen 13 gås ud fra, at styrerattet og dermed spolen 73 er drejet i korrekt retning til opnåelse af 25 en højre-drejning. Trykvæske, som træder ind gennem væskeindløbsporten 21, strømmer gennem væskepassagen 95 og gennem det ringformede kammer 97 og den ringformede rille 107. Med spolen 73 forskudt bort fra neutral stilling i forhold til bøsningen 75 begynder hver anden port 109 30 at kommunikere med den nærmeste aksiale slids 123 til dannelse af en variabel åbning mellem dem, og sammensætningen af disse individuelle åbninger danner en variabel hoved-styreåbning 131 (se fig. 1), hvis størrelse bestemmer strømningshastigheden gennem ventilglideren 29. Trykvæske 35 strømmer derfor gennem hver anden port 109 og ind i de aksiale slidser 123. Som det bedst ses af fig. 5 findes 12

O

DK 1555108 der for hver port 109, som er i forbindelse med en af de aksiale slidser 123 en måleport 111, der også begynder at kommunikere med den aksiale slids 123 og med denne danner en variabel åbning. Sammensætningen af disse individuelle 5 variable åbninger udgør en variabel åbning 132 (ikke vist i fig. 1) . På kendt måde er visse af måleportene 111, der... modtager trykvæske fra de aksiale slidser 123, i yæskeforbin- delse med de særlige radiale boringer 113, soja momentant er i forbindelse med de ekspanderende volumenkamre i 10 væskemåleren 31.

Hver måleport 111, som ikke er i væskeforbindelse med en aksial slids 123, er i væskeforbindelse med den nærmeste aksiale slids 125 til dannelse af en variabel åbning mellem dem, og alle disse individuelle åbninger 15 udgør en variabel åbning 133 (ikke vist i fig. 1). På kendt måde er hver måleport 111, som er i forbindelse med en aksial slids 25, i væskeforbindelse med de særlige radiale boringer 113, som er i momentan væskef orbindelse med volumenkamrene, der trækker sig sammen, i væskemåleren 2q 31. Væsken, der strømmer gennem den variable åbning 132, kan derfor betegnes som "umålt", medens væsken, der strømmer gennem den variable åbning 132, nedstrøms for væskemåleren 31, kan betegnes som "målt" væske.

Når ventilglideren 29 står i stilling for drejning 25 til højre, er hver af de aksiale slidser 125 i væskeforbindelse med den nærmeste port 117, så der mellem dem dannes en variabel åbning, og samlingen af disse individuelle variable åbninger udgør en variabel åbning 134 (ikke vist i fig. 1). Målt væske, som strømmer fra de aksiale slidser 30 125 gennem den variable åbning 134 og ud gennem porten 117, strømmer ind i det ringformede kammer 105 og strømmer så til den højre væskeport R og til den foran beskrevne cylinder 15. Væske som udtømmes fra cylinderen 15 returneres til den venstre væskeport L i ventilstyremekanismen 13 35 og strømmer så ind i det ringformede kammer 103 og ind i hver af portene 119. Hver port 119 står i forbindelse med

DK 155510 B

13

O

den nærmeste aksiale slids 127, så der mellem dem dannes en variabel åbning, og samlingen af disse individuelle åbninger danner en variabel strømningsstyreåbning 135 (vist i fig. 1). Hver af de aksiale slidser 127, som mod-5 tager returvæske, står i forbindelse med en af tankportene 120, så der mellem dem dannes en variabel åbning, og samlingen af disse individuelle variable åbninger danner en variabel strømningsstyreåbning 136 (vist i fig. 1).

Denne returvæske, som strømmer gennem åbningen 136, løber 10 så ud af tankportene 120, gennem recesserne 121 og ind i det ringformede kammer 99 og strømmer derefter til væskereturporten 23 og videre til reservoiret 27, hvorved væskens strømningsbane er afsluttet. Det bemærkes, at idet portene 119 er større end tankportene 120 og begge 15 står i forbindelse med slidsen 127, der har parallelle sider, så vil den variable åbning 135 begynde at åbne sig før den variable åbning 136, og vil danne en større åbning ved relativt små ventiludsving.

I det følgende beskrives det belastningsaffølende 20 kredsløb i ventilstyremekanismen 13 nærmere under henvisning til fig. 4-6. Som det bedst ses af fig. 6 danner spolen 73 en aksial belastningsaffølingsslids 141, som er i væskeforbindelse med den ringformede rille 122 og også med hver af de aksiale slidser 123. Væsketrykket nedstrøms 25 for den variable styreåbning 131 hersker derfor i den belastningsaffølende slids 141. Som det bedst ses af fig. 5 danner bøsningen 75 en belastningsaffølende rille 143, og et par radialt orienterede signalporte 145 er i forbindelse med rillen 143. Ved at sammenholde fig. 5 og 6 ses det, 30 at når spolen 73 og bøsningen 75 står i neutral stilling, er signalportene 145 anbragt på hver side af den belastningsaffølende slids 141, men når spolen 73 drejes frem i neutral stilling, begynder slidserne 141 af kommunikere med en åf signalportene 145 afhængigt af omdrejningsretningen, 35 således at belastningssignaltrykket hersker i den affølende rille 143. Det er velkendt at afdræne belastnings- 14

DK 155510B

O

signalkredsløbet, når spolen og bøsningen står i neutral stilling, og ifølge opfindelsen kan man afdræne belastningssignalkredsløbet nær ved den belastningsaffølende slids 141 eller på et andet sted i kredsløbet, men 5 ingen af delene er vist her.

Idet der stadig primært henvises til fig. 5 og 6, ses det at bøsningen 75 danner en belastningsaffølende rille 147, og at der i forbindelse med rillen 147 findes en signalport 149. Ved atter at sammenholde fig. 5 og 6 10 ses det, at når spolen 73 og bøsningen 75 står i neutral stilling, befinder signalporten 149 sig, så den opretholder forbindelse med den aksiale slids 127 for begge omdrejningsretninger. I den viste udførelsesform er signalporten 149 anbragt således, at porten 149 ved begge 15 omdrejningsretninger af spolen 73 vil kommunicere med strømningsbanen fra den ene eller den anden port 117 eller 119, som samvirker til dannelse af den variable styreåbning 135. Belastningssignaltrykket nedstrøms for den variable styreåbning 135 overføres derved gennem signal-20 porten 149 og hersker i den belastningsaffølende rille 147.

Af fig. 4 ses at hussektionen 63 indbefatter en skyttel-ventil 151, hvis detaljer og særlige konstruktion ikke udgør nogen del af den foreliggende opfindelse. Hussektionen 63 har en trindelt boring 153 og en ventilkugle 25 155 er lejret i den midterste del af boringen 153. Det på figuren til venstre for ventilkuglen 155 beliggende sæde er dannet af hussektionen 63, medens sædet til højre for ventilkuglen er et sæde på et dyseorgan 157, som er anbragt i den bredeste del af boringen 151. Hussektionen 30 63 er udformet med en belastningsaffølende passage 161, som er i stadig væskeforbindelse med den belastningsaffølende rille 143, samt med en belastningsaffølende passage 163, som til stadighed står i forbindelse med den belastningsaffølende rille 147. Skyttel-ventilen 151 er på kendt måde 35 i stand til at overføre det tryk, som er højest i den ene eller den anden af passagerne 161 eller 163 til en belast-

DK 155510B

15 0 ningsaffølende passage 165. Af fig. 3 ses, at den belast-ningsaffølende signalpassage 165 står i forbindelse med belastningssignalporten 25.

Som hjælp til forståelse af virkemåden af anlægget 5 ifølge opfindelsen beskrives først den måde, hvorpå ventilstyr emekanismen 13 ville arbejde uden brug af den foreliggende opfindelse. I dette tilfælde ville trykket i belastningssignalpas sagen 161 blive overført direkte til belastningssignalporten 25, og den trykfølsomme indretning til at 10 variere tilstrømningen af fluidum ville derfor være styret i afhængighed alene af trykket i belastningspassagen 161.

Et sådant arrangement er acceptabelt under normale driftsforhold. Når cylinderen 15 imidlertid udsættes for en overbelastning, sker der en øjeblikkelig forøgelse af 15 væsketrykket i returledningen 17 og en øjeblikkelig trykformindskelse . i ledningen 19 og i hele hovedstrømningsvejen fra den variable styreåbning 131 og nedstrøms. Denne trykformindskelse resulterer i et lavere belastningssignaltryk i belastningssignalpassagen 161, hvilket indicerer et 20 behov for mindre væske. Når cylinderen 15 udsættes for en overbelastning er trykfaldet i hovedstrømningsvejen i reglen tilstrækkelig til at fremkalde dannelse af kavitations-bobler eller gaslommer i hovedstrømningsvejen. Det har vist sig at sådanne kavitationsfremkaldte gaslommmer normalt 25 enten vil dannes i målesektionen eller dannes et andet sted og blive overført til målesektionen. Når der findes en gaslomme i målesektionen, vil efterfølgende drejning af styrerattet og spolen 73 ikke nødvendigvis resultere i den ønskede forskydning i styrecylinderen 15, 'fordi- gas- 30 flammen først må forskydes af trykvæske, inden den normale styringsoperation kan finde sted. Tilstedeværelsen af gaslommen i målesektionen kan imidlertid nedsætte modstanden mod drejning af måleren, således at drejning af styrerattet vil bevirke, at spolen 73 og bøsningen 75 drejer 35 frit, medens de eventuelt forbliver i neutral stilling i forhold til hinanden og således forhindrer enhver strømning 16

O

DK 1555tOB

af væske gennem ventilen og ind i måleren til eliminering af gaslommen. Den beskrevne tilstand vil af operatøren mærkes som fuldstændig tab af styringen. For at hindre denne situation i at opstå, har det været nødvendigt at 5 anvende en eller anden form for korrektion, som sædvanligvis er uønsket. F.eks. kan den beskrevne kavitationstilstand formindskes ved i væsentlig grad at indskrænke tilbagestrømningsbanen for returvæske. Dette resulterer imidlertid i, at der i returledningen forekommer et stort trykfald, 10 som ikke tjener noget nyttigt formål under normaldrift, men indebærer at anlægget hele tiden bruger et større antal hestekræfter.

Herefter beskrives virkemåden af ventilstyremekanismen 13 ifølge opfindelsen. Under normale styreoperationer står 15 ventilkuglen 155 i den i fig. 4 til venstre viste stilling, idet belastningssignaltrykket nedstrøms for den variable styreåbning 131 er større end belastningssignaltrykket nedstrøms for den variable styreåbning 135. Som bekendt aftager væsketrykket progressivt efter hver af en række i serie 20 anbragte åbninger regnet i strømningsretningen. Når styrecylinderen 15 nu udsættes for en overbelastning, sker der igen en øjeblikkelig forøgelse af væsketrykket i tilbagestrømningsvejen og en øjeblikkelig formindskelse af trykket i hovedstrømningsvejen. Når dette indtræder, 25 vokser væsketrykket nedstrøms for den variable styreåbning 135, som indsnævres ved hjælp af åbningen 136, medens væsketrykket nedstrøms for hovedstyreåbningen 131 aftager. Trykket i belastningssignalpassagen 163 bliver meget hurtigt større end trykket i belastningssignalspassagen 30 131, hvilket bevirker at ventilkuglen 155 bevæger sig til højre i fig. 4, således at trykket i belastnings-signalpassagen 163 overføres til belastningssignalporten 25 gennem belastningssignalpassagen 165. Som foran nævnt vil overbelastningstilstanden i et anlæg, hvor der ikke 35 er gjort brug af opfindelsen, resultere, i en formindskelse . af belastningssignalet, hvilket'vil bevirke en formindskelse 17

DK 155510B

O

af tilførslen af trykvæske til hovedstrømningsvejen (åbningerne 131-134), hvilket yderligere vil forøge risikoen for, at der optræder kavitation.

Ved at afføle det højere belastningssignaltryk 5 nedstrøms for den variable styreåbning 135 og befordre det højere belastningssignal til forsyningskilden for trykvæske, gives forsyningskilden en indikation af et behov for større væskemængde. Baseret på det højere tryk i belastningssignalporten 25 tilvejebringer forsynings-10 kilden tilstrækkelig væske til indløbsporten 21 til at holde hovedstrømningsbanen fuld af væske og hindre kavitation.

Foruden til at holde hovedstrømningsbanen fyldt virker det kraftigere belastningssignal og den forøgede væsketilførsel til ventilstyremekanismen 13 også til 15 at regulere de tilstande, som kan bevirke potentiel kavitation. Da den foreliggende opfindelse vedrører en ventilstyremekanisme af den type, som har en væskeaktiveret følgemekanisme, så vil den forøgede strømningshastighed gennem hovedstrømningsvejen og gennem væskemåleren 31 bevirke, 20 at væskemåleren 31 fremkalder en opfølgningsbevægelse af bøsningen 75 ved hjælp af akselen 87 og tappen 89, hvilken bevægels overskrider hastigheden af rotationen, som bibringes spolen 73 fra styrerattet. I stedet for at spolen og bøsningen opretholder en fast relativ forskydning bestemt 25 at drejningshastigheden af styrerattet, så vil den relative forskydning mellem spole og bøsning i virkeligheden aftage lidt, og derved formindske de variable styreåbninger 135 og 136 og. forøge indsnævringen i væskens returstrømningsvej for at overvinde overbelastningen 30 af cylinderen 15. Kort sagt kan der ved opfindelsen hindres kavitation ved at frembringe et større belastningssignal som svar på en overbelastning, hvorved strømningshastigheden gennem hovedstrømningsvejen forøges så hovedstrømningsvejen holdes fyldt, og strømningshastigheden gennem 35 den væskeaktiverede følgermekanisme forøges til formindskelse af ventilforskydningen og begrænsning af strømningen gennem væskens tilbageløbsvej.

18

DK 155510B

O

I den foreliggende udførelsesform foretrækkes det, at de variable styreåbninger 134 og 135 begynder at åbne i hovedsagen samtidigt med at ventilglideren forskydes fra neutral stilling, og at den variable 5 styreåbning 136 begynder at' åbne lidt senere end åbningerne 134 og 135, således at der kan ske en opbygning af et lille tryk nedstrøms for styreåbningen 135.

Selv om skyttel-ventilen 151 er vist meget simpelt i fig. 4, vil det forstås, at den indenfor 10 opfindelsens rammer kan modificeres på forskellige måder.

F.eks. kan det være ønskeligt at påføre en trykpåvirkning på ventilkuglen 155 i en af retningerne (sandsynligvis mod den modsatte stilling af den i fig. 4 viste), således at der kræves en forud fastsat minimal trykforskel til 15 at bevæge ventilkuglen 155 hen i den modsatte stilling. Som et andet eksempel vil der kunne tilføjes forskellige træk, som er velkendt til at forhindre kugleventilen 155 i at "jage", dvs. hurtigt at bevæge sig fra den ene stilling til den anden i afhængighed af meget små trykdifferencer 20 mellem passagerne 161 og 163.

Som foran nævnt er det et formål med fig. 1 skematisk at illustrere anvendelsen af opfindelsen i en almindelig trestillings, firevejs strømningsreguleringsventil med en væskeaktiveret opfølgning. Fig. 1 indbefatter skyttel-25 -ventilen 151 med sit udløb forbundet til belastningssignalporten 25 gennem belastningssignalpassagen 165 og med et af sine indløb forbundet til hovedstrømningsbanen (fremløbsbanen) nedstrøms for den variable hovedstyreåbning 131 ved hjælp af belastningssignalpassagen 161. Det 30 andet indløb til ventilen 161 er imidlertid ikke forbundet direkte med et signalopsamlingspunkt såsom den belast-ningsaffølende rille 147 i fig. 5. I stedet er det andet indløb til skyttel-ventilen 151 en belastningssignalpassage 171, som er forbundet til udløbet af skyttel-35 -ventilen 173. Et af indløbene til skyttel-ventilen 173 er en belastningsignalpassage 175, som, når man går ud fra 19

, DK 1555 toB

0 at fig. 1 viser en højre drejningstilstand, er forbundet med returstrømningsvejen fra den variable styreåbning 135 på samme måde som belastningssignalpassagen 163 i fig. 4.

Det andet indløb til skyttel-ventilen 173 er 5 en belastningssignalpassage 177, som ikke er vist i fig. 4. Belastningspassagen 177 er forbundet med fremløbsstrøm-nings'vejen i fig. 1 på et sted mellem udløbet fra væskemåleren 31 og den højre væskeport R. Hvis det ekstra belastnings-affølende opsamlingspunkt, som repræsenteres af belast-10 ningssignalpassagen 177 skulle anvendes på ventilstyremekanismen 13 i figo 3, så ville passagen 177 være forbundet med fremløbsstrømningsvejen nedstrøms for den variahle åbning 133, således som det allerede er kendt inden for teknikken. En fordel ved at afføle belastnings-15 trykket i fremløbsstrømningsvejen nedstrøms for åbningen 133 er, at i tilfælde af at væsketryk alene frembringes ved manuel påvirkning af væskemåleren 31, så vil trykket på affølingsstedet nedstrøms for åbningen 133 være større end trykket nedstrøms for åbningen 131, og dette højere 20 frembragte tryk ville blive overført gennem belastningspassagen 177 og derfra til belastningssignalporten 25.

Hvis den ekstra skyttel-ventil 173 skulle anvendes, så skulle belastningspassagen 177 (se fig. 5 og 6) være anbragt i en sådan stilling, at den· til stadighed var i 25 væskeforbindelse med en belastningsaffølende rille 179 i bøsningen 75. I væskeforbindelse med den belastningsaffølende rille 179 findes en signalport 181, som atter er i væskeforbindelse med en ringformet fordelerrille 183 i spolen 93. Idet rillen 183 er i væskeforbindelse.med hver af 30 de aksiale slidser 125, hersker væsketrykket nedstrøms for den variable åbning 133 i rillen 183, signalporten 181 og rillen 179.

I fig. 7 er vist en alternativ udførelsesform for opfindelsen, hvor tilsvarende elementer har samme 35 henvisningstal som i det foregående. Det bemærkes at i udførelsesformen i fig. 7 er strømningsbanen genarrangeret,

DK 155510 B

20

O

således at der ikke er tilføjet nye elementer i fig. 7.

Denne alternative udførelsesform adskiller sig især fra den foregående ved, at væskemåleren 31 er anbragt nedstrøms for styrecylinderen 15 i stedet for opstrøms som vist i 5 fig. 3. Væskemåleren 31 befinder sig således i returvejen i stedet for fremløbsvejen. I systemet i fig. 7 overvindes problemerne med kavitation i væskemåleren på samme måde som i systemet i fig. 3. I fig. 7 skyldes kavitation i væskemåleren imidlertid ikke påføring af en overbelastning 10 på styrecylinderen 15, men skyldes i stedet en pludselig hård styreimpuls, som resulterer i at væske afgives fra væskemåleren men hurtigere, end væsken kan strømme gennem fremløbssiden i kredsløbet og kan udtømmes fra styrecylinderen 15 til fyldning af indløbssiden af væskemåleren. I begge 15 udførelsesformer resulterer påføringen af en ydre kraft på et eller andet sted i systemet i et forøget væsketryk nedstrøms for kraftpåvirkningsstedet og en formindskelse i væsketrykket opstrøms for kraftpåføringsstedet, således at der kan risikeres kavitation. Det vil herved forstås, at 20 betegnelsen "ydre kraft" i kravene og beskrivelsen indbefatter både overbelastning på styrecylinderen og en styrepåvirkning, der inddirekte påføres væskemåleren.

Det vil forstås at der kan foretages talrige ændringer og modifikationer inden for opfindelsens rammer.

25 F.eks. er det indlysende, at anvendelsen af opfindelsen gør det muligt at afføle belastningstryksignaler i et hvilket som helst ønsket antal steder i en yentilstyre-mekanisme af den omhandlede type, og at antallet af skyttel-ventiler, som er nødvendig til at fremkalde 30 det største belastningssignaltryk, vil være én mindre end antallet af belastningsaffølingssteder. Sådanne ændringer og modifikationer falder indenfor den foreliggende opfindelses rammer.

35

Claims

21 DK 155510 B Patentkrav.

1. Styreanlæg (13) til styring af strømmen af fluidum fra en forsyningskilde (11,39) for fluidum under tryk til et fluidumtrykstyret apparat (15) af den art, 5 som kan blive udsat for overbelastninger, og hvor forsyningskilden for fluidiim har en for tryk reagerende indretning (39) til variation af tilførslen af fluidum til styreanlægget i afhængighed af variationer i styreanlæggets behov for fluidum, hvilket styreanlæg omfatter: 10 a) et hus (63) med en indløbsport (21) for til slutning til forsyningskilden, en returport (23) for tilslutning til et reservoir (27), en første og anden styrefluidumport (R,L) for tilslutning til det fluidum-trykstyrede apparat (15) og en belastningssignalport 15 (25) for tilslutning til den for tryk.reagerende indret ning (39) , b) et ventilaggregat (29) anbragt i huset og indrettet til at fastlægge en neutral stilling og en arbejdsstilling, 20 c) en sådan udformning af huset og ventilaggre gatet at de samvirker til fastlæggelse af en første fluidumbane (131,132,31,133,134,R) mellem indløbsporten (21) og den første styrefluidumport (R) og en anden fluidumbane (135,136) mellem den anden styrefluidumport (L) og retur-25 porten (23), når ventilaggregatet (29) står i arbejdsstilling, d) fluidumaktiverede organer (31,87) til at bibringe ventilaggregatet følgebevægelser proportionalt med volumenstrømmen af fluidum gennem den første eller 30 anden fluidumbane, hvorhos den første fluidumbane går gennem de fluidumaktiverede organer, e) en første variabel styreåbning (131), som indgår i den første fluidumbane, og som har sit mindste gennemstrømningsareal, når ventilaggregatet står i 35 neutral stilling^ og et voksende gennemstrømningsareal, når ventilaggregatet står i arbejdsstillingen,

22 DK 155510 B O f) en anden variabel styreåbning (136) i den anden fluidumbane og med et mindste gennemstrømningsareal, når ventilaggregatet står i neutral stilling; og voksende gennemstrømningsareal, når ventilaggregatet står i ar- 5 bejdsstillingen, kendetegnet ved g) en-skyttelventilindretning (151; 151,173) , som ér anbragt i huset, og som har et første og et andet skyt-* telventilindløb (161,163) og et skyttelventiludløb (165), som er forbundet med belastningssignalporten (25), 10 h) organer (143,145) som er indrettet til at kunne kommunikere et første belastningssignal fra den første fluidumbane nedstrøms for den første variable styreåbning (131) til det første skyttelventilindløb (161), og 15 i) organer (147,149) som er indrettet til at kunne kommunikere et andet belastningssignal fra den anden fluidumbane opstrøms for den anden variable styreåbning (136) til det andet skyttelventilindløb (163) for at sikre at den for tryk reagerende indretning reagerer på 20 det belastningstryk, som er højest i enten den første eller den anden fluidumbane.

2. Styreanlæg (13) til styring af strømmen af fluidum fra en forsyningskilde (11,39) til et trykflui-dumstyret apparat (15) af den art, som kan blive udsat 25 for overbelastninger, og hvor fluidumforsyningskilden indbefatter en for tryk reagerende indretning (39) til at variere tilførslen af fluidum til styreanlægget i afhængighed af variationer i styreanlæggets behov for fluidum, hvilket styreanlæg omfatter; 30 a) et hus (63) med en indløbsport (21) for tilslut ning til fluidumkilden, en returport (23) for tilslutning til et reservoir (27), en første og anden styrefluidumport (R hhv. L) for tilslutning til det fluidumtrykstyrede apparat, og en belastningssignalport (25) for tilslutning 35 til den for tryk reagerende indretning (39), b) et ventilaggregat (29) anbragt i huset og indrettet til at fastlægge en neutral stilling,

23 DK 1555 tO B O c) en sådan udformning af huset og ventilaggregatet at de tilsammen danner en første fluidumbane (131, 132,31,133,134,R,L,135,136) mellem indløbsporten (21) og den første styrefluidumport (R) og mellem den anden 5 styrefluidumport (L) og returporten (23), når ventilaggregatet (29) er forskudt ud fra den neutrale stilling i en første retning (R), og således at der dannes en anden fluidumbane (131,132,31,133,134,L,R,135,136) mellem indløbsporten (21) og den anden styrefluidumport (L) og mellem den første 10 styrefluidumport (R) og returporten (23), når ventilaggregatet (29) er forskudt fra den neutrale stilling i en anden retning, d) fluidumaktiverede organer (31,87) til at meddele ventilaggregatet en følgebevægelse proportionalt med vo- 15 lumenstrømmen af fluidum gennem den ved forskydning af ventilaggregatet valgte første eller anden fluidumbane, hvorhos den første fluidumbane går gennem de fluidumaktiverede organer, e) variable styreåbninger (131) i.henholdsvis 20 den første og anden fluidumbane opstrøms for det trykflui-dumstyrede apparat, hvilke åbninger hver har sit mindste gennemstrømningsareal, når ventilaggregatet står nær ved neutral stilling, og et voksende gennemstrømningsareal, når ventilaggregatet forskydes længere bort fra neutral 25 stilling, f) en variabel returstrømnings-styreåbning (136) nedstrøms for det trykfluidumstyrede apparat i både den første og den anden fluidumbane og med et mindste gennemstrømningsareal, når ventilaggregatet står i nærheden af 30 neutral stilling, og et voksende gennemstrømningsareal, når ventilaggregatet forskydes bort fra den neutrale stilling, kendetegnet ved g) en skyttelventilindretning (151) anbragt i huset og med et første og andet skyttelventilindløb (161 35 hhv. 163) og et skyttelventiludløb (165) forbundet med belastningssignalporten (25),

24 DK 155510 B O h) organer (143,145), som er indrettet til at kunne kommunikere et første belastningssignal fra den første fluidumbane nedstrøms for den første variable styreåbning (136) til det første skyttelventilindløb 5 (161), når ventilaggregatet forskydes i den første retning, og til at kommunikere et andet belastningssignal fra den anden fluidumbane nedstrøms for den nævnte anden variable styreåbning til det første skyttelventilindløb, når ventilaggregatet er forskudt i den anden retning, og 10 i) organer (147,149), som er indrettet til at kunne kommunikere et returbelastningssignal fra et sted opstrøms for den pågældende variable returstrømnings-styreåbning (136) til det andet skyttelventilindløb for at sikre, at den for tryk reagerende indretning reagerer overfor returbe-15 lastningssignalet, nårsomhelst returbelastningssignalet repræsenterer et højere belastningstryk end trykket svarende til første eller andet belastningssignal, som er sendt til det første skyttelventilindløb.

3. Styreanlæg ifølge krav 1 eller 2, kende-20 tegnet ved, at ventilaggregatet (29) indbefatter et primært, roterbart ventillegeme (73) og et dermed samvirkende og i forhold hertil roterbart følgeventillegeme (75), hvorhos den nævnte neutrale stilling er bestemt af ventillegemernes indbyrdes stilling.

4. Styreanlæg ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den variable styreåbning (131,135,136) er dannet ved grænsefladen mellem det primære ventillegeme (73) og følgeventillegemet (75), og at gennemstrømningsarealet i styreåbningen varieres ved drejning af ventillegemerne 30 i forhold til hinanden.

5. Styreanlæg ifølge krav 3, kendetegnet ved, at de fluidumaktiverede organer (31,87) indbefatter et indvendigt fortandet element (79) og et udvendigt fortandet element (81), som er anbragt excentrisk inden i 35 det indvendigt fortandede element, så elementerne kan udføre en relativ kredsende og roterende bevægelse. O

25 DK 155510 B

6. Styreanlæg ifølge krav 5, kendetegnet ved, at de fluidumaktiverede organer (31,87) indbefatter organer (87) til overføring af den roterende bevægelse af det indvendigt eller udvendigt (79,81) fortandede element 5 til følgeventillegemet (75).

7. Styreanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de fluidumaktiverede organer (31,87) ligger i den første fluidumbane, og at denne indbefatter en tredie variabel styreåbning (133), som er anbragt nedstrøms for 10 de fluidumaktiverede organer, hvilken tredie styreåbning har sit mindste gennemstrømningsareal, når ventilaggregatet (29) står i neutral stilling, og et voksende gennemstrømningsareal, når ventilaggregate.t står i arbejdsstilling.

8. Styreanlæg ifølge krav 7, kendetegnet ved, at det indbefatter organer (183,181), som er indrettede til at kommunikere et tredie belastningssignal fra den første fluidumbane nedstrøms for den tredie variable styreåbning (133) til et tredie skyttelventilind- 20 løb (177) i skyttelventilindretningen (151,173).

9. Styreanlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at skyttelventilindretningen indbefatter: a) en første skyttelventil (151) med det første skyttelventilindløb (161) og med et fjerde skyttelventil- 25 indløb (171) , hvorhos den første skyttelventils udløb (165) er forbundet med belastningssignalporten (125), og b) en anden skyttelventil (173) med det andet og tredie skyttelventilindløb (175,177) og med et skyttelventiludløb, som er forbundet med det fjerde skyttelventilindløb 30 (171) i den første skyttelventil.

10. Styreanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den anden fluidumbane indbefatter en fjerde variabel styreåbning (135), som er anbragt nedstrøms for den anden variable styreåbning (136), og som har sit mindste 35 gennemstrømningsareal, når ventilaggregatet (29) står i neutral stilling^ og et voksende gennemstrømningsareal, når ventilaggregatet står i arbejdsstilling. O 2« . DK 155510B

11. Styreanlæg ifølge krav 10, kendetegnet ved, at den fjerde variable styreåbning (135) er således indrettet, at den begynder at åbne før den anden variable styreåbning (136) begynder at åbne, når ventil- 5 aggregatet (29) forskydes fra neutral stilling mod arbejdsstillingen, således at der kan opbygges et fluidumtryk opstrøms for den anden variable styreåbning.

12. Styreanlæg ifølge krav 2, kendetegnet ved, at de fluidumaktiverede organer (31,87) er anbragt 10 mellem det fluidumtrykstyrede apparat (15) og returporten (23) og er indrettede til at kunne påvirkes med en ydre kraft. 15 20 25 30 35