DK155386B - Roterende, elektrisk skriveapparat til trykning af alfanummeriske karakterer - Google Patents

Description

i

DK 155386 B

Opfindelsen angår et roterende, elektrisk skriveapparat af den i krav l's indledning angivne art.

I takt med at afviklingshastigheden i moderne databehandlingsudstyr forøges, er behovet også forøget for et billigt trykkeapparat, der arbejder med stor hastighed. Der er allerede udviklet meget hurtige apparater af den art, som imidlertid er meget komplicerede og kostbare. Der findes også billigere skrivemaskiner, men disse er sædvanligvis langsomme og alligevel ret komplicerede. Som følge deraf har prisen pr. trykkehastighedsenhed (karakter pr. sekund) været uønsket høj.

De kendte apparater er store, og vedligeholdelsesudgifterne er ligeledes store, og de har givet anledning til uønskede standsninger med deraf følgende nedsættelse af den effektive drifttid. Kendte trykkeapparater af den nævnte art er endvidere meget støjende.

Fra USA-patentskrift nr. 2 910 339 kendes således et trykkeapparat, som er en rotorprinter, som er meget langsom. Ved dette kendte trykkeapparat skal de med successive stifter frembragte prikker, for at danne karakterer, bringes i indbyrdes afstand og nøjagtig indbyrdes på linie for at forhindre bølgede eller ujævne linier i papirets bevægelsesretning. Tilvejebringelsen af sådanne tidsstyreorganer forøger komplexiteten ved dette kendte apparat og dermed prisen. Desuden er det en yderligere komponent, som kan svigte og derved forårsage yderligere mulig fejlfunktion af apparatet.

Fra USA-patentskrifterne nr. 3 363 261 og 3 686 679 kendes trykkeapparater, som imidlertid ikke er roter-bare. Der er derimod tale om apparater, i hvilke stifter er fastgjort til komplicerede konstruktioner, f.eks. fleksible bånd og remskiver til at føre stifterne forbi et stykke papir under trykning. De fleksible bånd 2

DK 155386 B

kan frembringe betragtelige unøjagtigheder ved lokatio-nerne af karaktererne, og den til båndenes bevægelse nødvendige konstruktion er massiv, kompliceret og kostbare. Fra DSA-patentskrift nr. 2 127 331 kendes et trykkeapparat, som overfladisk set synes at være et roter-bart trykkeapparat, men det er faktisk ikke tilfældet.

Rotoren drejer ikke kontinuerligt, men standser og bevæges for at bringe rækkerne af prikker i afstand fra hinanden, og denne rotor virker således på intermitterende basis.

Formålet med opfindelsen er at angive et reproduktionseller trykkeapparat, som arbejder ved relativ stor hastighed, og som er billigt, således at udgiften pr. hastighedsenhed er meget moderat. Det er endvidere formålet at angive et apparat, som er lille, enkelt og pålideligt. Endelig er det formålet at angive et apparat, som arbejder jævnt og roligt og således ikke giver anledning til generende støj.

Dette formål opnås ifølge opfindelsen ved, at det indledningsvis angivne roterende, elektriske skriveapparat er ejendommeligt ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

Trykkeapparatet ifølge opfindelsen kan fungere med hastigheder, som er mange gange hurtigere end de hastigheder , hvormed kendte apparater'kan fungere. Endvidere forenkler apparatet ifølge opfindelsen i høj grad problemerne med indstilling af de med stifterne frembragte prikker, idet stifterne er indbyrdes mekanisk fastgjort i en gruppe, således at de permanent er rigtig på linie. Så er det kun nødvendigt at fastlægge prikkernes rundtgående position nøjagtigt for at opnå korrekt anbringelse af punktopstillingerne på linie. Desuden er monteringen af stifterne på rotoren langt enklere end ved kendte apparater, eftersom grupper af stif-

3 DK 155386 B

ter er monteret sammen i en enkelt blok, som i sig selv er fastgjort til rotoren, således at man ikke behøver de mange individuelle monteringsskruer og den øvrige komplicerede konstruktion, som er nødvendig til montering af hver stift separat, således som det f.eks. er tilfældet med det fra USA-patentskrift nr.

2 910 339 kendte appararat. Således kan apparatet ifølge opfindelsen være mindre og enklere i opbygning samt hurtigere og mere pålideligt. I modsætning til de fra USA-patentskrifterne nr.

3 363 261 og nr. 3 686 679 kendte trykkeapparater drejer rotoren i apparatet ifølge opfindelsen kontinuerligt under trykning, og dens lokation bliver let opretholdt nøjagtigt i forhold til registreringsmaterialet til opnåelse af trykning med høj kvalitet.

Opfindelsen skal i det følgende nærmere beskrives med henvisning til tegningen, hvor: fig. 1 perspektivisk viser et frontbillede af en udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, fig. 2 det i fig. 1 viste apparat set fra den modsatte side med papirlederen løftet og med en del af papiret fjernet, fig. 3 et stykke af skrivepapiret fra den i fig. 1 viste udførelsesform forsynet med en af apparatet ifølge opfindelsen frembragt skrift, fig. 4 viser den i fig. 1 viste udførelsesform i adskilt tilstand, fig. 5 et tværsnit gennem linie 5-5 på fig. 1, fig. 6 viser rotoren fra apparatet i fig. 1 set efter linien 6-6 i fig. 5, fig. 7 viser en tidsskive til det i fig. 1 - 5 viste apparat, delvist skematisk, fig. 8 viser et sæt signalforløb, som demonstrerer tidsskivens og den tilhørende elektroniks funktion,

Pi O λπ> A C\ Tr·? «Λ·ν» o Ί rtlrn n -l-TTv»Alrio/N /3 ri Π rtV 4*4 Ί Λλ+ ·! «ι Λ CT

4 DK 155386 B

fig. 11 og 12 viser delvist skematisk en del af apparatet, hvilken del er vist i to forskellige driftstillinger i de to figurer, fig. 15 viser en anden udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, fig. 14 viser delvist i snit en anden udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, fig. 15 viser et delvis snit langs linien 15-15 fra fig. 14? fig, 16 den i fig. 14 og 15 viste rotor, fig. 17 viser et sidebillede af et af trykkehovederne fra det i fig. 14-16 viste apparat, fig. 18 det i fig. 17 viste trykkehoved, set fra enden, medens fig. 19 viser dele set i tværsnittet 19-19 fra fig. 14.

Pig. 1 og 2 viser en udførelsesform 20 for trykkeapparatet ifølge opfindelsen. Dette omfatter en bundplade 22, et cylindrisk hus 24, en cylindrisk krave 26, der tjener som en valse, og en drivmotor 30 til drift af en rotor 28. På en akse 48 er anbragt en tidsskive 54 (fig. 2) til tidsstyring af trykningen.

I et magasin 32 findes en rulle 34 med papir 36, som er følsomt over for elektrisk udladning. Papiret 3.6 løber opad fra rullen 34 over en lige førerstang 35 imod en krum papirleder 38. Papirlederen 38 er hængslet til huset 24’s yderside ved 40, således at den kan løftes som vist på fig. 2. Som vist på fig. 1 fastholdes papirlederen 38 ved hjælp af en lås 42, når apparatet er i funktion.

På fig. 2 kan ses en drivrulle 56 til at trække papir frem fra rullen 34 og gennem den krumme papirleder 38, således at papiret danner en bue, hvorefter papiret føres gennem kraven 26 tæt ved dennes øvre del af den indre overflade. Når der er blevet trykt på papiret 36’s underside, træder papiret frem fra kraven 26's

DK 155386 B

venstre kant som vist i fig, 1. Yed kraven 26's venstre kant findes en afrivningskant 46? som har en takket kant 47, over hvilken papiret let kan afrives.

Papiret 36's inderside (dvs. den konkave overflade) er dækket først med et mørkt materiale og derefter med et lystfarvet materiale, såsom aluminium eller zinkoxid, som kan eroderes eller fordampes hort· som følge af en elektrisk udladning eller gnist. Rotoren 28 har tre skrivehoveder 62, 64 og 66, som hvert har fem indbyrdes parallelle og ined lige store aksiale afstande anbragte skrivespidser 68 (se fig. 5 og 6).

Som det senere hen vil blive forklaret, driver motoren 30 både papirfremføringsrullen 56 og rotoren 28. Skrivespidserne aktiveres selektivt til dannelse af et billede på papirets underside på grundlag af en 5 x 7 prik matrix.

I fig. 3 er vist et eksempel på en udskrift fra apparatet 20.

Hvert skrivehoved har fem ledninger, som er tilstrækkeligt til at frembringe alle prikkerne i en karakter set i den vandrette skriveretning. For hver gang et af skrivehovederne passerer hen over papiret, vil der derfor blive frembragt mindst én trykt karakter.

Det er foretrukket, at ordene trykkes på papiret som vist i fig. 3 i pilen 31's retning. Når der skal skrives flere tekstlinier, lagres tilsvarende data i et lager i apparatet og udlæses således, at hvert skrivehoved trykker en hel, lodret søjle af karakterer, dvs. en karakter fra hver linie. Por eksempel er den første søjle A i fig. 3 trykt ved hjælp af et enkelt skrivehoveds passage, søjlen B er trykt ved hjælp af et andet skrivehoveds passage, medens søjlen C er trykt ved hjælp af et tredje skrivehoveds passage. Da der findes tre skrivehoveder, vil der kunne trykkes tre søjler af karakterer for hver omdrejning af rotoren. Antallet af karakterer, der trykkes pr. omdrejning, vil således være lig med tre gange antallet af trykte linier.

Det er naturligvis også muligt at trykke ordene i lodret retning i stedet for den i fig. 3 viste vandrette retning. Skrivehastigheden vil i dette tilfælde være sammenlignelig med det ellers \

DK 155386 B

beskrevne tilfælde.

Apparatet 20 vil nu blive nærmere beskrevet.

Apparatets drivsystem vil kunne ses i fig. 4- og 5, bvor akselen 48 og drivmotoren 30 er vist. Motoren 30 er anbragt på en endeplade 70 for huset 24 ved hjælp af skruer 80. Motoren 30*s udgangsaksel 76 er forsynet med et fortandet drivhjul 78, som via en tandrand 50 driver et stort, fortandet hjul 52, som er fastgjort til akselen 48. Hjulene 78 og 52 er dimensioneret således, at der opnås en hastighedsreduktion på en til fire. Tidsskiven 54 er fastgjort til hjulet 52 og dermed til akselen 48.

Akselen 48 er lejret i kuglelejer 72 i endepladen 70, og til akselens højre ende er fastgjort en stopskive 74 (fig. 5). Ved huset 24’s modstående ende findes en anden endeplade 88. I denne endeplade roterer akselen i kuglelejer 92 og holdes ved hjælp af en stopskive 108.

Rotoren 28 er anbragt på et afstandsstykke 110 (se fig. 4 og 5) ved hjælp af skruer, hvilket afstandsstykke tillige er forbundet til en slæberingsskive 104, som ligger op til stopskiven 108.

Afstandsstykket, slæberingen og rotoren 128 er fastholdt imod stopskiven 108 ved hjælp af en gevindskåret møtrik 114» som skrues på et gevind 49 (fig. 4) på akselen 48's venstre ende. Rotoren 28, afstandsstykket 110, slæberingsskiven 104, hjulet 52 og tidsskiven 54 roterer derfor alle fast i forhold til hinanden.

Papirfremføringshjulet 56 drives ved hjælp af en tandhjulskobling af akselen 48. Som det er vist i fig. 4 og 5, er rullen 56 drejeligt lejret på en aksel 96, der er fastgjort til en øvre forlængelse 89 (fig. 4) af pladen 88. Rullen 56’s øvre overflade strækker sig gennem en slids 91.

Et nedre fremspring 90 af endepladen 88 udgør lejringen for en aksel 84» til hvilken der er fastgjort et tandhjul 86, som passer sammen med en snegl 82 på akselen 48. Derved drives et konisk tandhjul 92, som samvirker med et andet konisk tandhjul 94 på akselen 96, som driver papirfremføringsrullen 56 med en væsentlig mindre

7 DK 155386 B

hastiglied end rotoren 28’s hastighed.

Fremføringsrullen 56 samvirker med en tomgangsrulle 98, der er anbragt på en aksel 100 i den krumme papirleder 58. Over tomgangsrullen 100 er anbragt et dæksel 102 til beskyttelse af rullen.

Som det vil kunne ses i fig. 5» ligger skrivepapiret 56 stramt mellem de to. gummiruller 56 og 98, således at rotation af rullen 56 vil trække papiret gennem apparatet uden nævneværdig skridning.

lig. 10 viser skematisk det elektriske kredsløb, der etableres, når der springer en gnist mellem en skrivestift 68 og papiret 56. Papirets ledende underside 59 skal være forbundet til en returklemme for spændingsforsyningen 69, som er forbundet til skrivestiften 68 for at frembringe en elektrisk udladning. Papirets underside er forbundet til spændingskildens jordledning ved hjælp af en stelforbindelse, der er vist i figurerne 2, 4 og 5. Stelforbindelsen omfatter en ledende spiralfjeder 58, som er viklet op omkring en krum metalstang 60, der er fastgjort til endepladen 70 på den i fig. 4 viste måde og forbundet til stellet. Fjederen 58fs ender er fastgjort ved hjælp af ringe 61.

Som vist i fig. 5 er stangen 60 bøjet fremad samtidigt med, at den er bueformet, således at den passer ind under dækselet 58’s højre kant. Oversiden af fjederens vindinger presser eftergiveligt mod papiret 56’s underside og trykker det op imod papirlederen 58. Fjederens mange vindinger medfører mange tæt ved hinanden beliggende stelforbindelser til papirets underside.

Denne kombination af stelforbindelse og papirstrammende organer har også en tredje funktion, nemlig at den hjælper til at forme papiret i en bue, således at det let kan passere gennem papirlederen 38.

Som vist i figurerne 1, 2, 4 og 5 er papirrullen 54 anbragt på en spindel 120, hvis ender passer ind i slidser 118 i to endeplader 122 af magasinet 52. Pladerne 122 er fastgjort til bundpladen 22. De enkelte deles indbyrdes friktion tjener til at forhindre overløb af papirrullen, efter at papirfremføringen er standset.

8

DK 1553B6B

Som det bedst kan ses i fig. 5, tjener stangen eller rullen 35 til at lede papiret fra rullen 34 over mod trykkeapparatet ved væsentlig ændring af papirets retning. En væsentlig funktion er imidlertid, at sikre, at papiret altid afgives fra tilnærmelsesvis samme højde til trykkeapparatet, uanset om rullen er ny eller næsten brugt op. Eordelen ved det viste magasin vil derfor kunne indses, når det påtænkes, at ændringer i papirets indføringsretning vil kunne medføre rynker eller anden uensartet papirfremføring.

Eig. 6 viser rotoren 28's konstruktion og placeringen af de tre skrivehoveder 62, 64 og 66. Eig. 6 angiver skematisk, hvad der kan ses for rotorens vedkommende efter linien 6-6 i fig. 5, hvor afstandsstykket 110 og andre dele er udeladt.

Berøringspunkterne mellem skrivestilterne 68 og cirkelen 125, som repræsenterer kraven 26's indvendige overflade, er angivet ved henvisningstallene 119, 121 og 123. Skrivestifteme er anbragt i et formstofemne, der via en konsol 128 er fastgjort til rotoren 28. Konsollen 128 har en krum slids 130 med en skrue 132, således at skrivestiften kan bevæges udad eller indad til forøqelse eller formindskelse af skrivestifttrykket på valsen eller papiret på valsen.

Som det kan ses i fig. 6, er vinkelen mellem skrivestifterne og en radius gennem disses berøringspunkter, henholdsvis 119, 121 og 123, cirka 70°. Tinkelen mellem skrivestiften 68 og tangentlinien 127 i punktet 119 er derfor 20°. Skrivestiften vil således ikke bevæge sig i vinkelret stilling i forhold til papiret. Bette medfører en mere jævn gang for apparatet og formindsker muligheden for, at skrivestiften kan rive papiret op under passagen af dette.

Under henvisning til fig. 5 kan det ses, at valsen eller kraven ___ 26's diameter er større end huset 24's diameter. Bette er nødvendigt, for at papiret 36 kan strække sig henover kraven eller valsens indvendige overflade. Be nederste to tredjedele 116 af kraven 26*s bagkant har mindre diameter, således at denne passer med en flange 93 på pladen 88, til hvilken kraven er fastgjort ved hjælp af ikke viste skruer.

9 DK 155386 B

Papirafrivningsringen 46 er fastgjort til en udskæring 95 i den indvendige overflade af kraven 26's forkant.

Det vil også kunne ses af fig. 5, at hvert skrivehoved 62, 64 og 66 er forbundet til klemmer på bagsiden af slæberingsskiven 104 ved hjælp af ledninger 112 (se også fig. 9). Klemmerne er gennem skiven 104 forblindet til slæberingene på skivens modsatte side.

Det skal også bemærkes, at skrivehovederne 62 og 64 i fig. 5 er vist drejet ud fra deres egentlige stilling, således at de fremtræder tydeligere.

Bestemmelsen af, hvornår prikkerne skal dannes ved hjælp af skrivestiften, er vigtig for at kunne opnå en nøjagtig trykning. Tidsstyrefunktionen tilvejebringes ved hjælp af en transparent skive 54 (fig. 2, 4, 5 og 7), som har en række tynde, uigennem-skinnelige sorte streger 166 (fig. 7) og har en enkelt bred, sort linie 168. Ideelt ville de tre føleorganer A, B og C være fordelt med 120° indbyrdes vinkelafstand, ligesom det er tilfældet for de tre skrivehoveder 62, 64 og 66. På grund af huset 24's og papirlederen 38's konstruktion er dette imidlertid ikke muligt. Som følge deraf er føleorganerne A og C anbragt med en indbyrdes vinkelafstand på 180°, og vinkelafstanden mellem føleorganerne A og B er 60°. Pøleorganet B er fast anbragt, medens føleorganerne A og C er bevægelige langs skiven 54’s periferi, således at skrivehovedernes påbegyndelse og afslutning af en skrivefunktion kan justeres indbyrdes. Dette gør det relativt let at foretage den første justering af skrivehovederne og gør det også let at justere for andre unøjagtigheder ved trykningen uden at skulle fjerne skrivehovederne. Ved det viste arrangement opnås en simpel justeringsmulighed, uden at rotoren kommer ud af balance.

Det fast anbragte føleorgan B (fig. 4, 7, 11, 12) har en detektoropbygning 146, der er fastgjort til en monteringsplade 148. Detektoropbygningen 146 omfatter et U-formet hus, hvis ene ben omfatter en lille lysemitterendé diode (LED) 155 (fig. 11), som er indrettet til at sende lys mod husets andet ben, som indeholder en lille fototransistor 155 til detektering af lyset. Eototransi-storen er dækket af en ikke vist maske bestående af en uigennem-skinnelig tynd film med en smal gennemskinnelig slids, således at *

10 DK 155386 B

kim det lys, der falder gennem slidsen, bliver detekteret.

Pøleorganet B's detektor 146 er indsat gennem et hul 138 i huset 24 og er fastgjort, efter at skiven 54 er monteret i huset. Detektoren 146..’s to ben passer omkring skivens kant, således at lyset fra lysdioden skinner gennem det område af skiven, hvor mærkerne 166 og 168 er beliggende, og detekteres ved hjælp af fototransistoren.

Hvert af de andre føleorganer A og 0 indeholder en detektor magen til detektoren 146. Detektoren 146 i hvert af føleorganerne A og C er anbragt på en I-formet konsol 154, som er drejeligt forbundet ved 152 til en monteringskonsol 150. Konsollen 154 har en lang arm med en langsgående rille 156.

Idet der stadig henvises til fig. 4, 11 og 12, vil det kunne ses, at der findes to kamorganer 158 og 160 for justering. Hvert af disse har en krop, som passer drejeligt ind i et hul i huset 24's endeplade 70 og har et med kærv forsynet hoved, således at organet kan drejes med en skruetrækker. Hvert justeringsorgan 158 og 160 har også en ekscentrisk anbragt pind 162 eller 164. Som det er vist i figurerne 11 og 12, passer pinden 162 eller 164 ind i rillen 156. Når kamorganet 158 eller 16Q’s hoved drejes, vil konsollen 154's arm blive løftet opad eller sænket omkring ophængningspunktet 152, hvorved der flyttes på positionen for det sted, hvor detektoren detekterer linierne 166 og 168. Ophængningspunkteme 152 er vist skematisk i fig. 7.

Den detaljerede virkemåde for skiven 54-og føleorganerne A, B og C vil senere blive forklaret i forbindelse med figurerne 8 - 10. Generelt kan det imidlertid siges, at de tæt anbragte linier 166 styrer placeringen af et punkt (eller en række af op til fem punkter), og at det brede mærke 168 tjener som referencemærke. Ted hjælp af kamorganerne 158 og 160 kan der opnås meget præcis justering af prikkernes placering, idet kamorganerne er indrettet til at bevæge føleorganerne A og C i forhold til føleorganet B, således at der justeres på de relative begyndelses- og sluttidspunkter for trykkehovedernes frembringelse af mærker.

11 DK 155386 B

Fig. 9 viser det elektriske styrekredsløb for apparatet 20, Drivmotoren 30 er vist i det hederste venstre hjørne, og skrivestiften 68 er vist øverst til højre, hvor der tillige er vist slæheringsskiven 104, børsterne 106, som herører slæberingene og ledningerne 112, som fører fra slæberingene til skrivestifterne. Det fremgår af fig. 9, at hver af slæberingene er ubrudte, således at hver af børsterne 106 til stadighed er i kontakt med tre skrivestifter, en fra hvert af de tre skrivehoveder.

Hver af skrivestifternes placering er ens for de tre skrivehoveder. Dette vil sige, at den yderste børste er forbundet til den første skrivestift i hvert hoved, den næste børste er forbundet til den anden skrivestift i hvert hoved osv. Dette betyder, at skrivestifterne i alle tre hoveder (benævnt gruppe A, B og C i fig. 9) aktiveres samtidigt. Papiret 36 må derfor ikke strække sig over mere end en tredjedel af valsen 26's omkreds. I modsat fald ville der blive frembragt uønskede prikker på papiret. Hvis der skulle anvendes bredere papir, ville dette for eksempel vel være muligt ved at aktivere skrivestifterne selektivt under anvendelse af segmenterede slæberinge.

Fra en jævnspændingskilde, såsom en omformer fra 117 volt ved 60 Hz tilføres der energi til styrekredsløb, hvilket også kunne frembringes ved hjælp af et batteri.

Midtfor, foroven i fig. 9, er vist et lager 200 bestående af seks 480 bits skifteregistre, lageret 200's udgang er forbundet til en ROM (læselager) kodeomsætter 202, der vil blive benævnt "karaktergenerator ", som er indrettet til at konvertere karakteridentifikationssignaler fra lageret 200 til tilsvarende prikmatrix-signaler på fem udgangsledninger 203. Prikmatrixsignalerne er indrettet til at aktivere nogle bestemte af de fem skrivestifter, som har kontakt med papiret, således at der dannes en række af prikker, hørende til den bestemte karakter, som trykkes.

Eodeomsætteren 202 adresseres ved hjælp af tre indgangsledninger 264, 266 og 268 for på udgangsledningerne 203 sucessivt at frembringe information til dannelse af syv på hinanden følgende rækker af prikker hørende til en given karakter, således at der kan tryk

12 DK 155386 B

kes en karakter på 5 x 7 prik matrixform, Dette vil senere "blive nærmere "beskrevet.

lageret 200 bar en tilstrækkelig kapacitet til at lagre karakterer for tolv tekstlinier, hver indeholdende fyrre karakterer. Ved tilføjelse af flere skifteregistre kan lageret 200’s kapacitet forøges. Hvis papirets bredde er 10 cm, og karaktererne cirka er 4,7 mm høje, kan der med minimum linieafstand trykkes op til 24 linier tværs over papiret. Linierne kan gøres så lange, som det ønskes, hvis der tilføjes den nødvendige ekstra lagerkapacitet.

Hvis karaktererne trykkes i en enkelt linie, og hvis der i stedet for lageret 200 anvendes et "PIPO"-lager, kan linierne tænkes at have ubegrænset længde.

På lageret 200’s indgangsledninger 204 tilføres der data. Por læsning i og fra lageret 200 findes et lagerstyrekredsløb 206.

Via indgangsledning 226 overføres et højfrekvent taktsignal (1 MHz) til den ene indgangsklemme på en NAND-sluse 228. Med en noget lavere frekvens tilføres der strobeimpulser via en anden indgangsledning 216, hvilke strobeimpulser overføres til en indgangsklemme på en sluse 218, Når der tilføres data, er en D-type multivibrator 236 (nederste venstre hjørne i fig. 9) i slettet stilling, i hvilken der forekommer et signal på udgangsklemmen Q og ikke forekommer udgangssignal på udgangsklemmen Q. Det "lave" signal på Q-udgangen aktiverer en sluse 218, som afgiver strobeimpulser via en anden sluse 220 og en AND-sluse 222 over læse/skriveledning 224 til lageret 200. Strobeimpulserne bevirker, at der indlæses data på den fælles dataindgangsledning 225 til skifteregistrene i lageret.

Når multivibratoren 236 er slettet, vil ^-signalet for multivibrator en 236 blive ført via ledning 244 til deaktivering af en sluse 219, således at der ikke kan læses data gennem denne sluse.

Samtidig med indlæsning af data til lageret 200 overføres udgangssignalet fra slusen 222 over ledning 230 til taktindgangsklemmen på et andet skifteregister 232, som også har en lagerkapacitet på 480 bits, og som er identisk med skifteregistrene i lageret 200.

! 13

DK 155386 B

Skifteregisteret 252 anvendes til at detektere, hvornår lageret 200 er fyldt op, og til at meddele, hvornår trykkeoperationen skal starte.

Når skifteregisteret 232 er fyldt op, udsender det på ledning 234 et udgangssignal til taktimpulsklemmen på multivibratoren 236. Derved "sættes" multivibratoren, og der frembringes et signal på Q-udgangsledningen, som via ledning 238 overføres til et drivkredsløb 208 for motoren, hvilket kredsløb er et halvlederrelæ til styring af motoren.

Ændringen af multivibratoren 236 til sættestillingen aktiverer slusen 219 og gør det således muligt at læse data ud af lageret i løbet af trykkeoperationen, som det vil blive beskrevet nedenfor. Endvidere deaktiveres slusen 218 ved hjælp af signalet på Q-klem-men, således at der ikke længere kan læses data ind i lageret fra indgangsledningerne 204.

Multivibratoren 236's funktion bevirker også en tilstandsændring på dens Q-klemme, som aktiverer et margen-tællekredsløb. En tæller 246 tæller to "søjlesynk"-signaler, som repræsenterer to omdrejninger af tidsskiven 54 (ikke vist i fig. 9), før denne tæller tillader trykkeoperationen at starte, hvorved der opnås en bestemt, utrykt margen på papiret mellem de karakterer, som skal trykkes, og papirets afrevne kant.

Nederst til højre i fig. 9 er vist tre føleorganer A, B og. C fra fig. 4 og 7, der er indrettet til at detektere de smalle tidsmærker 166 og det brede tidsmærke 168 på tidsskiven 54. Som vist i fig. 9 kan føleorganerne A, B og C omfatte forstærkere og Schmitt-triggere til forstærkning og signalformning af impulserne fra detektorerne.

Søjlesynk-signalerne, som er vist i fig. 8, tælles ved hjælp af margentælleren. Disse signaler frembringes på følgende måde: Der findes en søjlesynk-tæller 212, som omfatter to J-E multivibrato-rer 300 og 302, hvor multivibratoren 302 modtager signal fra C-føleorganet på sin taktindgangsklemme, medens begge multivibrato-rer 300 og 302 modtager B-følesignalet på deres respektive slet- DK 155386 8 14 I fig. 7 er det som eksempel angivet, at skiven 64 roterer mod urets retning. Føleorganerne A, B og C frembringer signaler, når en gennemskinnelig del af skiven 54 er beliggende mellem lysdioden og fototransistoren. Når som helst et gennemskinneligt område af skiven 54 er beliggende ud for B føleren, vil slette-indgangsklemmen på multivibratorerne 302 og 300 blive drevet til lavt niveau, hvorved søjlesynkroniseringstælleren 212 slettes. Når det brede mærke 168 (som er to en halv gang bredere end ethvert af mærkerne 166) passerer føleorganet B, vil dette bevirke en midlertidig afbrydelse af slettesignalet fra multivibratorerne 300 og 302 og sætte dem i stand til at tælle impulser, som modtages fra føleorganet C, som nu føler de snævre mærker 166. Selv om det kunne se ud som om.de tynde mærker 166 ender på tidspunktet, ved hvilket det brede mærke 168 først de-tekteres ved hjælp af føleorganet B, er dette ikke tilfældet, fordi det brede mærke er anbragt 64,1° fra forenden af toget af mærker 166, medens føleorganet B nominelt kun er anbragt 60° fra føleorganet A. Føleorganet C er derfor 220° i urets retning borte fra føleorganet B, og enden af de tynde mærker 166 er 224,1° borte, og der vil stadig være adskillige mærker 166 tilbage til passage gennem føleorganet C. Tælleren tæller derfor op til 2, før den brede impuls 168 ender og tælleren igen slettes. Derved frembringes en udgangsimpuls på multivibratoren 300’s S klemme. Denne impuls er "søjlesynk" signalet, som er vist i fig. 8, og som forekommer på ledning 248 i fig. 9.

Efter at den brede impuls har passeret føleorganet B, men før de tynde streger når føleorganet B, vil tælleren forblive slettet, og der vil ikke blive frembragt noget søjlesynksignal. Efter at de tynde streger 166 har nået føleorganet B, og også efter at både føleorganerne B og C har detekteret de tynde streger, vil tælleren 212 blive slettet én gang for hvert transparent område mellem de tynde streger og kan derfor ikke tælle til to og heller ikke frembringe et søjlesynksignal. Som følge deraf frembringes søjlesynksignalet kun én gang for hver omdrejning af skiven 54 til det tidspunkt, hvor det brede mærke 168 passerer føleorganet B.

.. ... Det har også været angivet ovenfor, at søjlesynksignalerne overføres via ledning. 248 til margintælleren 246, som tæller to af disse sig-

15 DK 155386 B

naler. Tælleren 246 afgiver derefter et udgangssignal på ledning 250 til start af trykkeoperationen.

Under henvisning til den nedre midterste del af fig. 9 ses, at signalet på ledning 250 fra margintælleren 246 overføres til taktindgangskiemmen på en anden D-type multivibrator 251, som ændrer tilstand og.frembringer et signal på sin Q udgangsklemme. Dette signal overføres via ledning 254 til margintælleren for at deaktivere denne og overføres også via ledning 252 som et "start"-signal til en trykkeaktiveringsmultivibrator 254.

Multivibratoren 254 er en D-type multivibrator, som er låst ved hjælp af signaler, der tilføres dens låseklemme 253 fra en AND-sluse 290 midt på fig. 9. AND-slusen 290 modtager et aktiveringssignal på sin nedre tråd og aktiveres ved hjælp af impulser fra føleorganet A modtaget via ledning 298. Derved sendes impulserne fra A føleorganet igennem til taktindgangsklemmen på multivibratoren 254. Den første af impulserne, der er frembragt i A føleorganet som følge af de tynde streger 166, bevirker i forbindelse med "start"-signalet på ledning 252 en tilstandsændring for multivibratoren 254. De efterfølgende taktimpulser fra A føleorganet bevirker også en tidsstyring af multivibratoren 254's senere funktion. Multivibratoren 254's funktion ændrer tilstanden på Q udgangsledningen 254 og Q udgangsledningen 274. Samtidigt overføres det "høje" signal på ledning 256 til den ene indgangsklemme på en anden NAND-sluse 260, hvis anden indgangsklemme tilføres højt niveau, idet denne er forbundet til δ udgangsklemmen fra en D-type multivibrator 258, som slettes på dette tidspunkt.

Udgangssignalet fra slusen 260 aktiverer rækketælleren 262, hvis funktion er at tælle antallet af rækker, som trykkes, såvel som mellemrummet mellem karakterlinierne, hvorved ROM kodeomsætteren 202 adresseres via adresseledningerne 264, 266 og 268 og får denne til at afgive sin information via AND-sluserne 272 og forstærkerne 314 til børsterne 106 og derfra til skrivestifterne 68. Ingen af AND-sluserne 272 vil naturligvis frembringe et korrekt udgangssignal, med mindre begge indgangsklemmer.har samme tilstand.

En af indgangsklemmerne fra hver af sluserne 272 er forbundet til udgangsklemmen for en NAND-sluse 272, som har tre indgangsklemmer.

16 DK 155386 B

Udgangssignalet fra slusen 270 aktiverer hver af AND-sluserne .272, når signalet på hver af indgangsledningerne (274 og 276) er i den korrekte tilstand. Signalet på ledning 274 er i korrekt tilstand, når som helst multivibratoren 254 er sat med henblik på at aktivere trykningen. Ledning '276 er forbundet til den ene indgangsklemme 284 på et multiplexerkredsløb 282 (nederst til højre i fig. 9), der, som det senere vil blive forklaret, altid modtager de impulser, som frembringes i føleorganerne A, B og C som følge af de tynde streger 166. Slusen 270 aktiveres således repetetivt som følge af tidsstyreimpulserne, der frembringes ved hjælp af de tynde streger 166, men kun i løbet af den korte varighed af disse impulser.

Tidsstyreimpulserne overføres også fra ledning 284 til rækketælleren 262 via ledning 263. Rækketælleren tæller antallet af tidsimpulser og gennemløber således sin adresserutine og tæller antallet af rækker, som bliver trykt. Da der er syv prikker over hinanden i hver karakter, vil rækketælleren for hver syv impulser ændre kombinationen af udgangssignaler på ledningerne 264, 266 og 268 til sekventiel adressering af ROM-kodeomsætteren 202.

Ved den ottende impuls på ledning 271 vil rækketællerens tilstand være "høj". Derved deaktiveres. slusen 270. og sender et aktiveringssignal via ledning 277 til aktiveringsmultivibratoren 258. Multivibratoren 258 ændrer ikke sin tilstand til dette tidspunkt, fordi det er en D-type multivibrator, som fordrer en taktimpuls på taktimpulskiemmen for at skifte tilstand. Signalet på ledning 271 sendes også til linietælleren 278, som derved tælles én frem.

Taktimpulsledningen 257 fra multivibratoren 258 kan forbindes til enten ledning 264 eller 268 for derved at vælge afstanden mellem karakterlinierne. Ledning 264 aktiveres, når tælleren 262 tæller op med-to, og ledning 268 aktiveres, når tælleren 262 tæller op til fem.

Hvis det antages at der er valgt en linieafstand på to ved at forbinde ledning 257 til ledning 264, vil, når rækketælleren 262 er nået til sit niende trin, ledning 264 få højt niveau, som sætter -.....multivibratoren 258. Hvis der vælges en linieafstand på fem, vil der ske de samme operationer på det tolvte i stedet for det niende tælleniveau.

DK 155386 B

17 Når multivibratoren 258 er sat, får den Q udgangskiemme højt niveau og afleverer et signal til aktivering af en monostabil multivibrator 261 i lagerstyrekredsløbet 206 øverst til venstre i fig. 9. Den monostabile multivibrator frembringer en impuls, som overføres via sluserne 219, 220 og 222 til læse/skriveledning 224 for udlæsning af information for den anden karakter fra lageret 200. Det skal bemærkes, at informationen for den første karakter allerede forekom på udgangsledningerne fra lageret 200, fordi dette var den første information, der var lagret i lageret 200.

Ved at sætte multivibratoren 258, vil dens Q udgangsklemme få lavt niveau, som bevirker at slusen 260's udgangssignal får højt niveau og sletter alle udgangssignalerne fra rækketælleren 262 til nul. Det resulterende lave signal på ledningen 271 og 277 sletter multivibratoren 258 og aktiverer slusen 270 igen, således at den næste karakter kan trykkes.

Rækketælleren 262 starter nu en ny tællesekvens af tidsstyreimpulser modtaget over ledning 263, og trykningen af den næste karakter i søjlen påbegyndes. Den næste karakter trykkes på samme måde, som det blev beskrevet i forbindelse med den første karakter, og processen gentages, indtil en karakter er blevet trykt i hver af de tolv eller fireogtyve linier, i hvilke der trykkes karakterer. En karaktersøjle er derved tilendebragt.

Signalet på ledning 271 fra rækketælleren 262 overføres også til en linietæller 278, som tæller antallet af linier, der er trykt. Til linietælleren 278 findes to forskellige forbindelser, hvoraf den ene aktiverer det interne kredsløb til at tælle op til tolv linier, og hvoraf den anden aktiverer kredsløbet til at tælle op til fireogtyve linier alt efter brugerens valg.

Hvis det antages at der skal trykkes tolv linier, vil linietælleren 278, efter at den tolvte karakter er blevet trykt ved hjælp af et bestemt trykkehoved, afgive et udgangssignal på ledning 280 til en AND-sluse 282, som også modtager et indgangssignal fra multivibratoren 236 via ledning 240, således at multivibratoren 254 nu slettes. Dette deaktiverer trykkemaskinen indtil det tidspunkt, hvor den næste lodrette søjle af karakterer skal trykkes,

DK 155386 B

18 når det næste trykkehoved er i startpositionen.

Tidsstyrekredsløhet 210 for frembringelsen af prikker omfatter foruden multiplexeren 282 og søjlesynktælleren 212 en datavalgstæller 214 og en tæller 288 til division med 117.

Multiplexeren 282 er indrettet til at forbinde forskellige indgangssignaler til udgangsledninger 284 og 286 i afhængighed af signaltilstanden på ledningerne 291 og 292. Den følgende tabel viser multiplexerens funktion:

Sandhedstabel for multiplexeren 282 291 292 284 286 Tilladt funktion

(1) 0 0 A B tryksøjle A

(2) 1 0 B C tryksøjle B

(3) 0 1 C - tryksøjle C

sø^lesynksignal til tilstand

Datavalgstælleren 214 omfatter to multivibratorer 304 og 306 af J-K-typen. Når den første impuls fra tælleren 288 ændrer multi-vibratoren 304's tilstand, vil data på udgangsledningerne 284 og 286 ændres i overensstemmelse med den ovenstående tabel. Når den næste impuls modtages fra kredsløbet 288 vil den anden multivibrator 306’s tilstand blive ændret, og data på ledningerne 284 og 286 ændres igen i overensstemmelse med tabellen. På denne måde overføres først A signalerne, derefter B signalerne og derefter C signalerne til kredsløbet til kontrol af trykningen.

Under henvisning til fig. 8 forekommer "søjlesynk” signalet til tidspunktet tg, og følertidsstyresignalerne starter kort derefter til tiden t-^. Idet der særlig henvises til bølgeformen i fig. 8 for føleorganet B kan det ses, at B føleorganet begynder at frembringe tidsstyreimpulser til tidspunktet t^· Impulserne fra føleorganet. B overføres via udgangsledningen 286 fra multiplexeren til tælleren 288. Trykning ved hjælp af "A" skrivehovedet slutter til tidspunktet t^ (fig. 8), når linietælleren sletter multivi-bratoren 254. Når tælleren 288 har talt 117 impulser (en trediedel af de 351 impulser, som frembringes ved hjælp af de tynde streger

DK 155386B

19 166 på skiven), frembringer tælleren 288 et udgangssignal, som overføres til den ene indgangsklemme på en AND-sluse 294, hvis anden indgangsklemme er forbundet til Q udgangsklemmen fra multi-vibratoren 300. Derved aktiveres AND-slusen 294 og udsender et signal via ledning 296 til sletning af linietælleren 278. Derved fjernes udgangssignalet fra linietælleren på ledning 280 og deak-tiverer AND-slusen 282 og får multivibratoren 254 til at skifte tilstand og til at starte "B" trykkehovedet til trykning af en ny søjle af karakterer. Dette optræder til tiden t^, kort tid efter t,.

3 "B" trykkehovedet trykker karakterer fra tidspunktet t^ til tg.

Til tiden tg vil linietælleren igen stoppe trykningen. I mellemtiden har der været afgivet tidsstyreimpulser fra føleorganet C til tælleren 288, hvilket er sket siden tidspunktet t^. Når tælleren 288 atter frembringer et udgangssignal efter at have talt 117 impulser fra føleorganet C, vil det tredie skrivehoved blive aktiveret til at starte skrivning til tiden ty, indtil linietælleren stopper trykningen til tiden tg. Derefter optræder søjlesynkimpulsen igen til tiden tQ og trykkeprocessen gentages med en ny omdrejning af rotoren 28. Dette gentages til stadighed, indtil al informationen i lageret 200 har været udlæst og trykt.

I løbet af udlæsningen af information fra lageret 200, skifter skifteregisteret 230 det samme antal gange, som hvert af skifteregistrene i lageret. Når registeret 232 er fyldt op, vil et ikke vist kredsløb frembringe en impuls på ledning 234, hvorved multivibratoren 236 vender tilbage til sin begyndelsestilstand, motordrivkredsløbet 208 vil blive deaktiveret, og motoren vil blive standset. Det samme kredsløb vil også slette ethvert af skifteregistrene eller multivibratorerne, som ikke allerede er slettet, således at kredsløbet forberedes for trykning af et nyt job.

Hvis det ønskes at duplikere den skrevne tekst, d.v.s. at gentage samme trykkeoperation, kan dette let gøres på følgende måde. Før indlæsningen til lageret forbindes "R strobe" klemmen på skifteregisteret 232 til "R" indgangsklemmen for skifteregistrene i lageret 200 og påtrykkes en signalkilde med lavt niveau. Skifteregistrene er af en type, som når dette foretages, bevirker, at data

DK 155386 B

20 recirkuleres og genlagres i lageret 200’s skifteregistre i stedet for at blive destrueret ved udlæsningen. Det samme gør sig gældende for skifteregisteret 232. I denne arbejdstilstand vil apparatet automatisk kunne skrive samme tekst igen og igen, lige så mange gange det ønskes.

ifølge opfindelsen findes et styrekredsløb 215 til automatisk styring af sværtningen. Dette kredsløb omfatter et tachometer 308 (monostabil multivibrator), hvis udgangssignal overføres til et integreringskredsløb 310, hvis udgangssignal forstærkes ved hjælp af en lineær forstærker 312. Forstærkeren 312's udgangssignal overføres til indgangsklemmerne for forstærkerne 314 med henblik på at forøge eller formindske den spænding, som overføres til skrivestifterne som funktion af motorens hastighed.

Impulserne, som overføres via ledning 284, har en frekvens, som er direkte proportional med rotorens hastighed, idet disse svarer til de fine streger 166, som detekteres ved hjælp af føleorganerne A, B og C. Impulserne på tachometeret 308’s udgang har konstant bredde, som er fastlagt ved multivibratorens parametre. Da tidsafstanden mellem impulserne imidlertid varierer i takt med rotorens hastighed, vil udgangssignalet fra integreringskredsløbet 310 være proportionalt med rotorens hastighed. Derved forøges eller nedsættes forstærkeren 312’s udgangssignal og dermed udgangssignalet fra forstærkerne 314·. Eksempelvis gælder for den foretrukne udførelsesform for opfindelsen, som har været testet, at spændingen til skrivehovederne var 50 Volt ved en skrivehastighed på (fra) 500 karakterer i sekundet. Ved 3.000 karakterer i sekundet og med fastholdt linieantal og linieafstand var skrivespændingen 70 Volt.

Ved hjælp af styrekredsløbet for automatisk sværtning vil sværtningen og læseligheden af de trykte karakterer være i det væsentlige konstant uanset store variationer i rotorens hastighed. Eksempelvis kan nævnes, at der er opnået særdeles tilfredsstillende trykning, når rotoren blot har været drejet med håndkraft ved lav hastighed, og når hastigheden har været 3.000 karakterer pr. sekund..

21 DK 155386 B

Det skal forstås, at hastigheden 3»000 karakterer pr. sekund ikke skal opfattes som en øvre grænse for apparatets ydeevne. Hastigheden vil variere med antallet af linier og karakterer som skal trykkes o.s.v. Det skal imidlertid bemærkes, at opfindelsen fungerer tilfredsstillende ved denne hastighed på 3·000 karakterer pr. sekund, når der henses til, at apparatet ifølge opfindelsen er en simpel, billig og kompakt maskine.

Opfindelsen anses for at have mange anvendelsesområder inden for trykning af alfanumeriske karakterer. F.eks. vil opfindelsen kunne anvendes til frembringelse af kopier fra et katodestrålerør eller en fjernsynsskærm for en datamatterminal eller andet. Sidenummeret for det til enhver tid frembragte billede på katodestråle-røret kan let udlæses. Selve trykkemekanismen for apparatet ifølge opfindelsen er så lille (f.eks. 10 x 10 x 20 cm eller mindre), at den kan indbygges i samme modulstørrelse, som anvendes til katodestrålerør eller fremvisningsskærme.

Apparatet ifølge opfindelsen kan med fordel anvendes i mange tilfælde, hvor der ikke er meget plads til rådighed. F.eks. er apparatet anvendeligt i flyvemaskiner, rumfartøjer og politi-, brand-og andre lignende -køretøjer.

Apparatet forventes at kunne fremstilles til en meget lav pris og med en stor pålidelighed navnlig i den arbejdstilstand, hvor der kun trykkes en enkelt linie.

Som en alternativ udførelsesform for opfindelsen kan det tænkes at anvende en datamatterminals logiske kredsløb i stedet for nogle af de i fig. 9 viste styrekredsløb. Trykkestyresignalerne kan alternativt blive frembragt ved særlig programmering af en generel datamat.

Selv om det foretrækkes at anvende elektrisk udladning i forbindelse med opfindelsen, kunne de tre trykkehoveder på rotoren også være konstrueret anderledes. F.eks. kunne en gruppe stødstænger anvendes i stedet for skrivestifter. Ved en sådan udførelsesform aktiveres hver stødstang ved hjælp af en elektromagnet til at ramme et farvebånd eller lignende og på denne måde frembringe karakterer

22 DK 155386 B

på prikmatrixform på et sædvanligt stykke papir. Apparater, som frembringer prikker ved hjælp af blæk, kan på lignende måde anvendes til trykning på sædvanligt papir.

i Antallet af trykkehoveder på rotoren kan også varieres, lige så vel som antallet af skrivestifter i hvert hoved kan varieres. Anvendelse af tre skrivehoveder har imidlertid vist sig hensigtsmæssigt og er derfor blevet benyttet som eksempel. Det vil i fig. 3 bemærkes, at der er en lille variation fra venstre mod højre i begyndelsesstedet for den øverste og nederste linie.

Dette skyldes, at rotoren roterer, medens papiret kontinuert føres frem, således at der forekommer en ringe længdeforskydning mellem linierne. Denne ringe skævhed er der ikke fundet anledning til at kompensere for. Hvis denne skævhed imidlertid er uønsket ved en særlig udførelsesform for apparatet, kan det undgås på den i fig. 13 viste måde.

Fig. 13 viser skematisk et apparat magen til det i de tidligere figurer viste, bortset fra, at papiret fremføres under en vinkel Θ på 2° og 4 minutter i forhold til apparatets længdeakse, hvilken vinkel er tilstrækkelig til at kompensere for den nævnte skævhed. Hvis der foretages ændringer i antallet af skrivehoveder og/eller skrivestifter, kan kompensationsvinklen Θ ændres tilsvarende.

Det har ovenfor været beskrevet, hvorledes der kan foretages en mekanisk justering af de tre skrivehoveder ved hjælp af kamorganerne 158 og 160, men det vil kunne forstås at samme justering kunne opnås ad rent elektronisk vej. En sådan modifikation kan opnås ved at justere tællerne, som styrer starttidspunktet for hvert af trykkehovedernes trykkeoperation og på denne måde forsinke eller fremskynde begyndelsestidspunktet for hver trykning en bestemt tid. Med den nuværende teknologi forventes det imidlertid, at en mekanisk justering af den ovenfor beskrevne art giver tilstrækkelig præcise resultater, og dette vil være væsentligt billigere end justering ad elektronisk vej.

Fig. 14 viser et roterende trykkeapparat 20, som i det væsentlige svarer til den i de tidligere figurer viste udførelsesform, men der er forskel i rotoropbygningen ved apparatets venstre side og i stelforbindelsen til papiret.

23 DK 155386 B

Under henvisning til fig. 14 og 15 er de tre skrivehoveder 420 drejeligt anbragt på rotoren 28.’s indvendige overflade. I fig.

15 er kun vist to skrivehoveder 420, og i fig. 14 er kun vist det ene af disse af hensyn til overskuelighed i tegningen.

Under henvisning til fig. 17 og 18 samt fig. 14 og 15 omfatter hvert skrivehoved 5 med indbyrdes lille afstand parallelt anbragte skrivestifttråde 68, som er støbt ind i en stiftholder 424. Via et trykkredsløb 426 tilføres der elektrisk energi til skrivestifterne, hvor det trykte kredsløb er fastgjort til holderen 424. Denne opbygning er fastgjort til en L-formet glider 428, som glider i en rille i en monteringsblok 422. En gevindskåret skrue 432 samvirker med den nedadragende nedre del 430 af glideren 428 og er drejeligt sammenhængende med blokken 422. En drejning af skruen 432 vil således bevirke en bevægelse af glideren 428 og dermed stiften 68’s position.

Hvert af de tre skrivehoveder er drejeligt anbragt på rotoren 28 ved hjælp af en holder, som er vist i fig. 14 og 19, og som vil blive nærmere beskrevet i det følgende. Hvert trykkehoved 420 har en arm 434, som er fastgjort til blokken 422, og som strækker sig i retningen vinkelret på skrivestiften 68. For enden af armen 434 findes en forstørret, hul del 436, der er fyldt med bly eller indeholder anden tung metalindsats 438. Indsatsen 438 medfører en relativ stor masse til udnyttelse af centrifugalkraften for at bringe skrivestiften i berøring med papiret 36.

I fig. 15 kan det ses, at der til hver arm 434 er forbundet en trækfjeder 454, hvis anden ende er forbundet til en pind 456, der strækker sig parallelt med drivakselen 48. Forbindelsespunktet mellem fjederen 457 og armen 434 er beliggende mellem blokken 422 og armen 434's ende 436.

Den beskrevne konstruktion fungerer således, at skrivestiften 68 automatisk trækkes bort fra papiret 36, når rotoren 28’s rotationshastighed falder til under en forud fastsat minimumshastighed såsom 500 omdrejninger i minuttet eller lignende. Trækfjedrene roteres sammen med trykkehovederne 420 omkring deres drejeakser som vist ved 452 i retning med uret. Derved trækkes skrivestiften bort fra papiret 36.

24

DK 155386B

Når rotoren 28 starter sin rotation, vil centrifugalkraften virke på de tunge indsatse 438 i enderne af armene 434 og derved udøve træk i fjedrene og dreje armene 434 imod urets retning. Når den ønskede omdrejningshastighed er nået, vil skrivestiften 68 "berøre overfladen af papiret 36.

Endvidere findes en stopanordning, således at en forøgelse af rotationshastigheden ikke bevirker, at skrivestifterne 68 presses for hårdt imod papiret 36. Denne stopanordning omfatter en kam 458 (fig. 2) og en skrue 460. Bagkanten af blokken 422 for hvert skrivehoved samvirker med kammen, således at skrivehovedets rotation med uret standses og stabiliseres i en stilling, hvor skrivestiften 68’s tryk mod papiret er passende. Denne stilling kan ændres ved justering af skruen 460.

Skrivestiften 68's radiale udstrækning kan justeres, som det tidligere har været nævnt, blot ved at dreje skruen 432, hvorved skrivestiften forlænges radiært udad eller indad, hvorved der kan kompenseres for slid eller forskydning ud fra skrivestifternes oprindelige positioner.

Hvert skrivehoved 420 kan også justeres i aksial retning (i retning parallelt med drivakslen 48) ved hjælp af en anordning, som er nærmere vist i fig. 19 og tillige i fig. 14. Der findes en justerskrue 412, hvis hoved er anbragt på skiven 28's ydre overflade. Skruen har et glat skaft 446, som passer ind i og glider i en bøsning 448, der tjener som et leje såvel for skaftet 446 som for blokken 422’s indre overflade. Som det er vist i fig. 17 er blokken 422 forsynet med et stort hul 442, i hvilket bøsningen 448 passer og er forsynet med et lille gevindskåret hul 444 i en plade 440 (se fig. 18), som er fastgjort til den ene side af skrivehovedet.

Under henvisning til fig. 19 er skruen fastholdt ved hjælp af en låsering 450, som passer ind i en rille i enden af skaftet 446. Skaftet 446 har en med gevind forsynet ende 452, til samvirkning med det gevindskårne hul 444.

Justeringen af skrivehovedet foregår simpelt ved at indføre en skruetrækker i hovedet 412's kærv og dreje skruen. Dette medfører, at 25

DK 1553 i i 6 B

afstanden mellem blokken 422 og skiven 28 ændres, hvorved hvert trykkehoved kan rettes op aksialt. Dette medfører, at karakterer, som trykkes ved hjælp af et skrivehoved holder korrekt afstand i forhold til karakterer, som trykkes ved hjælp af de andre skrivehoveder.

Rotoren 28 er anbragt på akslen 48 ved hjælp af den i fig. 14 viste konstruktion. Rotoren 28 er fastgjort til et nav 400 ved hjælp af fire skruer 402 (se fig. 16). Slæberingsskiven 104 er fastgjort til den anden side af navet 400 og tilvejebringer elektrisk kontakt til apparatets elektriske kredsløb, som det har været beskrevet. På akslen findes en stopanordning 108. Navet 400 har en central udskæring, i hvilket pindene 456 er anbragt, til hvilke fjedrene 454 er fastgjort.

Idet der stadig henvises til fig. 14 har navet 400 bagtil en udskæring 457, i hvilken der er anbragt en trykfjeder 459. Trykfjederen ligger an mod stopanordningen 108 og navet 400 og påvirker rotoren udad i akslen 48's retning og hjælper således til at kunne fjerne rotoren.

I fig. 16 vil det kunne ses, at rotoren 28 er fastgjort til enden af drivakslen 48 ved hjælp af en låsemekanisme. Låsemekanismen omfatter en låseplade 404 med to derpå vinkelrette endeflige 406, som kan påvirkes med henblik på at skubbe pladen 404. Pladen 404 er fastgjort til rotoren 28’s ydre overflade ved hjælp af et par nitter 410, som ligger an mod pladen 404 gennem et par aflange slidser. Mellem pladen 404 og nittehovederne er anbragt bøjede skiver for at sikre en konstant friktionsforbindelse mellem pladen og rotorens overflade, således at pladen forbliver i den stilling, til hvilken den er blevet ført.

Pladen 404 har en slids med et forstørret hul 408, hvis diameter er en smule større end drivakslen 48's ende. Drivakslen 48 har en rille 418 langs periferien (se fig. 14) til samvirkning med kanterne af slidsen i pladen, hvorved der gribes omkring akslen 48.

Ved at påvirke pladen 404 nedad som vist i fig. 16, vil dennes greb omkring enden af akslen ophøre, således at skiven 28 kan ud- 26

DK 155386B

tages. Fjederen 459 trykker rotoren udad og hjælper til at udtage denne.

Når rotoren skal anbringes på akslen igen indføres akslen 48's ende gennem hullet 408, hvorefter pladen 404 påvirkes opad, således at kanterne af pladens slids samvirker med rillen i akslen.

Den ovenfor beskrevne konstruktion vedrørende rotor og skrivestifter er meget fordelagtig. Når som helst rotoren ønskes udtaget af apparatet, eller når der ønskes at starte på en ny strimmel papir, vil skrivestiften 68 ikke være i vejen, fordi den er trukket tilbage og fri af berøring med skrivepapiret. Apparatet vil endvidere hurtigere opnå korrekt skrivehastighed, fordi der ikke er nogen friktionsmodkraft, når skrivestifterne ikke berører papiret, før den ønskede hastighed er opnået.

Apparatet har organer til aksial justering af skrivestifterne uden at udtage rotoren fra apparatet. Den justering kan let foretages ved at dreje skruen 412, som er tilgængelig ved apparatets åbne, venstre ende.

Der findes også simple mekaniske organer til justering af skrivestiftens effektive længde, simpelthen ved at dreje skruen 432.

Dette gør det let at rette skrivestifterne ind fra starten, således at det trykte står korrekt og er let at læse. Som følge af den mekaniske justeringsmulighed ved hjælp af skruerne 432 kan to ud af de tre fotoceller og den dertil hørende elektronik, som blev beskrevet i forbindelse med fig. 1-13 undværes.

Rotoren er meget let at fjerne ved hjælp af de i forbindelse med fig. 16 beskrevne organer, idet fjederen 459 navnlig skal bemærkes.

Bevægelsen af skrivestifterne bort fra og imod papiret kan også tilvejebringes på anden måde end ved hjælp af centrifugalkraften. F.eks. kan dette opnås ved hjælp af magneter, som aktiveres en vis tid efter, at skrivehovederne er startet. De samme magneter kan anvendes til at holde skrivestifterne tilbage ude af kontakt med papiret, når rotoren decelererer, eller efter rotoren er kommet til

27 DK 155386 B

et stop. Magneterne kan om ønsket aktiveres manuelt.

Fig. 14 viser en anden udførelsesform for stelforbindelse til papiret 36. I stedet for den tidligere beskrevne krumme fjeder 58 er papirfremføringshjulet 56 lavet af metal (f.eks. stål) og er forbundet til et stel ved hjælp af en børste 461. Børsten 461 har kontakt med enden af akslen 96, på hvilken hjulet 56 er anbragt. Denne konstruktion medfører en fordelagtig rullende stelforbindelse til papiret. Dermed undgås slid og friktion som følge af den tidligere beskrevne glidende forbindelse, og beskadigelse af papiret undgås. Ved at lave hjulet 56 af metal i stedet for gummi forhindres det endvidere, at hjulet 56 bliver deformeret som følge af et stadigt tryk mod hjulet 98, når maskinen har stået stille.

I det følgende vil der blive angivet nogle specifikationer for nogle af de materialer og komponenter, som er anvendt til en gennemprøvet udførelsesform for opfindelsen. ,

Passende skrivepapir er let tilgængeligt. Et passende papir er dækket med et sort uigennemskinneligt materiale og derefter med enten aluminium- eller zinkoxid. En foretrukken papirtykkelse er 0,05 mm. Det aluminiumbelagte papir er fordelagtigt, fordi det ofte fordrer lavere skrivestiftspændinger til fordampning af aluminiumbelægningen, således at det sorte materiale- underneden bliver synligt.

De anvendte skrivestifter havde fortrinsvis en diameter på 0,125 mm og var anbragt med en indbyrdes afstand på 0,4 mm målt fra midte til midte. Den ønskede afstand mellem prikkerne på papiret er tilnærmelsesvis 0,4 mm såvel i lodret som i vandret retning. Det skal imidlertid bemærkes, at der undertiden er nogen lodret udtrækning af prikkerne som følge af rotorens rotation. Når der trykkes karakterer, er dette undertiden en fordel, idet prikkerne derved har tendens til at smelte sammen i lodret retning.

Skrivestifterne er lavet af thoriumbelagt wolfram, og den foretrukne vinkel mellem skrivestiften og valsen er 60-704 (se fig. 6).

28 DK 155386 B

Det foretrækkes, at mest muligt af apparatets stel støbes i plast for at gøre dette let og billigt. Huset 24 og mange andre dele af apparatet kan støbes i forstærket formstof, såsom glasfiberarmeret polystyren, som har gode styrke- og slidegenskaber, hvor hoveddrivakslen 48 er lavet af metal.

Valsen 26 er fortrinsvis støbt af glasarmeret styren-acrylonitril-polymer eller polycarbonatformstof eller nylon. En valse af det førstnævnte materiale har vist sig at have fremragende egenskaber, idet den ikke er elektrisk ledende og ikke har tendens til at blive slidt af skrivestifterne til trods for, at de er lavet af et meget hårdt materiale.

En jævnstrømsmotor er fundet passende til drift af apparatet og kan have en driftsspænding på 12 volt og forbruge 1,3 ampere ved 4.400 omdrejninger i minuttet.

De optiske føleorganer 146 til detektering af tidsstyremærkerne på skiven 54 er af en art, som benævnes "optiske afbrydere". De i handelen tilgængelige aggregater er blevet modificerede ved at anbringe en maske, som det har været beskrevet tidligere. ;

Den nævnte kodning af karaktererne er fortrinsvis ASCII Il-koden, idet kodeomsættere er let tilgængelige i denne kode.

De elektriske komponenter i det i fig. 9 viste kredsløb vil delvist blive listet nedenfor og er tilgængelige i forskellige fa- . brikater.

Komponent Identifikation

Rom kodeomsætter 202 2512 "Karaktergenerator"

Signetics arbejder i ASCII II kode skifteregistre i lageret 200 og integrerede skifteregistre skifteregisteret 232 type 2529 med datarecirku lationsfacilitet multivibratorer 236, 251, 254, 74LS integrerede D-type 258 bistabile multivibratorer

29 DK 155386 B

Komponent (fortsat) Identifikation multivibratorer 300, 302, 304 og 74Ls73 j^-type integrerede bistabile multivibratorer multiplexer 282 . , , _ . . _ r integrerede multiplexer type 74153 rækketæller 262 .. , integreret fire bitstæller opkoblet til division med 16 margin tæller 246 74LS90 lntegreret ^ller forbundet til division med 2 -linietæller 278 74LS190 integreret tæller med 74LS74 multivibrator forbundet til indgangen for division med 2 sluse 270 integreret kredsløb nr. 7427 plus NOR-sluse integrator 310 operationsforstærker A741 med kapacitiv tilbagekobling tachometer 308 74LS121 integreret mono stabil multivibrator AND-sluser 272 integrerede NAND-sluser nr.

7403 sluser 222, 282, 294, 290 integrerede AND-sluser nr.

74LS08 tæller 288 to stykker 74LS193 integre rede tællere forbundet til division-med 117 OR-sluser 218, 219 og 220 NOR-sluser nr. 74LS02

Claims (3)

1. Roterende elektrisk skriveapparat til trykning af alfanumeriske karakterer og omfattende en rotor (28), midler (40, 30) for rotation af rotoren, i det mindste én gruppe (62, 64, 66) af stifter på rotoren, fremføringsorganer (56) for bevægelse af et registreringsark (36) forbi rotoren i hovedsagen kontinuerligt i en retning på tværs af rotorens rotationsbevægelse, således at nævnte stifter berører arket, og elektriske styreorganer, der er indrettet til selektivt at aktivere nævnte stifter, således at hver stift danner en prik på arket (36) med en forudbestemt position, og således, at der tilvejebringes billeder ud fra tværgåender rækker og rundtgående søjler af sådanne prikker, kendetegnet ved, at nævnte gruppe (62, 64, 66) omfatter et flertal af stifter (68) med indbyrdes ak-sial afstand, og at stifterne (68) i nævnte gruppe er · beliggende tæt ved hinanden, således at de tilvejebringer en søjle for hver enkelt passage af stifterne hen over registreringsarket (36), hvorhos der i hver gruppe (61, 63, 66) findes et antal stifter (68) svarende til det nødvendige antal for tilvejebringelse af alle prikkerne i de horisontale og vertikale positioner for hver af nævnte karakterer, således at en passsage af en gruppe (62, 64, 66) af stifter (68) hen over registreringsarket (36) vil medføre trykning af i det mindste én karakter på arket.

2. Apparat ifølge krav 1, hvor de alfanumeriske karakterer trykkes til at danne ord, hvor arket (36) er et over for elektrisk ladning følsomt papir i form af en aflang strimmel, hvor nævnte fremføringsorganer (56) DK 155386 B er indrettet til at bevæge strimmelen i dens længderetning forbi nævnte rotor (28), og hvor afstanden mellem stifterne (68) i hver gruppe (62, 64, 66) svarer til den ønskede afstand mellem prikkerne i den trykte karakter, kendetegnet ved, at antallet af karakterer i hvert ord i løbet af hver omdrejning for rotoren (28) er lig med antallet af stiftgrupper (62, 64, 66) på rotoren (28).

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der findes positionsindikerende organer (54), som omfatter en skive (54) med mærker (166, 168), som består af skiftevist gennemskinnelige og uigennemskin-nelige, lineære områder af skiven, og at bueafstanden mellem hosliggende uigennemskinnelige områder er proportional med den ønskede afstand mellem prikkerne, samt at der findes en detektor (146) omfattende en lampe og en fortocelle, der er således anbragt, at fotocellen modtager lyset fra lampen, modificeret af de lineære områder på skiven.