DK154458B - Fremgangsmaade til maaling med redox- eller ionfoelsomme elektroder - Google Patents

Description

DK 154458B

i

Det er kendt, at der ved målinger frem for alt med.redox- eller ionfølsomme elektroder optræder forandringer ved elektroderne, . og at der forekommer poténtial-forskydninger, f.eks. på grund af forstyrrende ioner.

5 Et til kontinuert gennemførelse af kemiske frem gangsmåder med potentiometrisk overvågning meget ubehageligt, fænomen - er f.eks. målekædens potentialdrift, der normalt ved potentriometrisk overvågning af diskontinuerte fremgangsmåder på grund af det til en hver tid en-10 kelte korte måletidsrum ikke tages i betragtning.

Netop muligheden for at kunne gennemføre potentialmålinger ved kontinuerte fremgangsmåder har for kemiske processer, der overvåges, styres og kontrolleres gennem disse poténtialmålinger, meget stor betydning, 15 frem for alt eftersom det ved mange tekniske fremgangsmåder drejer sig om systemer, hvori der optræder forstyrrende ioner eller andre forstyrrehde påvirkninger; såsom elektrodebelægninger, som f.eks. ved spildevandsafgift-ning.

20 En overvågning af sådanne systemer ved fjernelse af prøver og disses afprøvning ved kemisk analyse i laboratoriet er i almindelighed overordentlig kostbar.

Desuden er denne overvågningsmetode som kontrol for den sikre gennemførelse af en kemisk proces ikke altid acceptabel, 25 eftersom uforudsete driftssvingninger for det meste erkendes for sent.

Der kendes fremgangsmåder til direkte potentiometrisk måling af ionkoncentrationer. Ved disse såkaldte subtraktionsmetoder (jvf. Zeitschrift Anal. Chemie, 251, 30 1970, s. 1-6, Labo, okt. 1975, s. 883-884 og 888-889 samt K. Cammann "Das Arbeiten mit ionenselektiven Elektroden", Springer Verlag 1977, s. 139-140 og 190) måler man potentialet i den opløsning, hvor den pågældende ionkoncentration skal bestemmes, hvorefter man til en 35 afmålt mængde heraf tilsætter en lille, afmålt mængde af en opløsning, der indeholder ionen i en kendtukoncentration og gentager potentialmålingen.- Udfra forskellen i de målte potentialer kan man så beregne den søgte ion-

DK 154458 B

2 koncentration. Metoden er baseret på Nernst' ligning og kan ikke benyttes ved ionkoncentrationen nul, hvor denne ligning bliver meningsløs. Endvidere kan der ved benyttelse ved måling på kontinuerlige processer op-5 træde fejl på grund af potentialdrift.

I tysk offentliggørelsesskrift 2.018.514 beskrives fremgangsmåde med anvendelse af to elektroder, hvor den ene elektrode omskylles af en reagensopløsning, og den anden af den udreagerede blanding, og hvor man 10 måler potentialforskellen mellem elektroderne. Da de to elektroder befinder sig i’ forskellige opløsninger, vil de i tidens løb forgiftes forskelligt, og målingen bliver upålidelig.

Den omhand.7 ede fremgangsmådes mål er derfor en 15 potentiometrisk me ode, hvorved den kontinuerlige gennemførelse af kemi&ke fremgangsmader, hvori der ma regnes med ubekendt, forstyrrende påvirkning på målekæden kan styres og overvåges.

Det har nu vist sig, at man kan måle koncentra-20 tionen af en opløst komponent i en kemisk proces ved hjælp af en målekæde, der indeholder en redoxelektrode eller en ionselektiv elektrode, hvor målekædepotentia-lets nulpunkt underkastes forandringer under målingen, og ved periodevis tilsætning af et reagens, ved en frem-25 gangsmåde som er ejendommelig ved, at målingen foretages på en sidestrøm, idet opløsningens potential måles, hvorefter der tilsættes et reagens, der ikke i sig selv påvirker målekædens potential, og som fuldstændigt omsætter den pågældende komponent til en forbindelse, 30 der ikke eller kun i negligerbar grad påvirker målekædens potential, således at målekæden nu viser det potential, der svarertil koncentrationen 0 for komponenten, hvorfor forskellen mellem de to potentialer angiver den faktiske koncentration af den pågældende komponent.

35 Reagenset skal tilsættes i en mængde, der mindst svarer til den, der er nødvendig til omsætning af den målte komponent, fortrinsvis i et overskud.

DK 154458 B

3

Sekvensen for fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ikke indskrænket til rækkefølgen "måling af potentialet for den øjeblikkelige koncentration - måling af O-potentialet".

5 Der kan også gås frem i den omvendte rækkefølge, dvs. man begynder med indstilling af O-potentialet og måler efter et forud valgt tidsrum den øjeblikkelige koncentration af den pågældende komponent.

Sekvensen gentages fortrinsvis cyclisk, hvorved 10 den ikke ubetinget hver gang skal føres til ende, dvs. man begynder f.eks. med måling af O-potentialet og slutter efter forløb af en eller flere sekvenser med O-potentialet.

Reagenset, der fuldstændigt omsætter den kompo-15 nent, der skal måles, således at denne komponent.

til tidspunktet for O-punktsmålingen ikke mere er tilstede i reaktionsmediet, skal vælges således,at hverken reagenset eller den tilbageblivende forbindelse med den pågældende komponent forandrer målekædens potential.

20 Medens reagenset, der kan komme på tale for en hel. række komponenter, der skal måles, allerede kan udvælges gennem kendskabet til deres alment ...kendte egenskaber, samt egenskaberne af reagenset, der tilsættes, og af den opståede forbindelse, er det i andre tilfælde 25 anbefalelsesværdigt at udføre et kontrolforsøg med det påtænkte reagens.

Som passende reagens f.eks. til måling af hydrogenioner i det sure såvel som det alkaliske område,har de hertil kendte puffersaltopløsninger af stærke baser/ 30 svage syrer henholdsvis svage syrei/stærke baser vist sig egnede.

Også ved bestemmelsen af de mindste mængder skadelige stoffer i det så vigtige spildevandsrensningsområde volder udvælgelsen af det pågældende reagens i al-35 mindelighed ingen vanskeligheder.

Således kan frem for alt bestemmelsen af de mindste mængder cyanidioner ved hjælp af hydrogenperoxid

DK 154458 B

4 fastlægges upåklageligt ved nulpunktsdrift eller andre forstyrrende påvirkninger på potentialet.

Til nærmere belysning af opfindelsen er der gået nærmere ind på denne sidstnævnte fremgangsmåde .

5 -

Det er et kendt fænomen, der frem for alt gør sig afgørende bemærket ved kontinuerlig gennemførelse af processer, at en målekaades nulpunkt forskyder sig fra det oprindelige indstillingsområde under målingen, dvs. at 10 nulpunktet driver, se M. Hofton - Coptinuous Determination of Free Cyanide in Effluents Using Silver Ion Se-" lective Elefctrode, - Environmental,bind 10 (1976) 3, 277/280.

De påvirkninger, der fremkalder dette fænomen 15 er i mange tilfæld ikke kendte.

Upåklagelig^. potentiometriske koncentrationsmålinger er ikke mulige i sådanne systemer.

Ifølge fremgangsmåden i DE-PS 23 52 856 kan koncentrationen af cyanider og nitriler i spildevand 20 effektivt nedsættes med hydrogenperoxid og en speciel katalysator til mængder under 0,1 mg/liter.

Opnåelsen af cyanidionslutkoncentrationen fastlægges potentiometrisk.

Herved viste det sig, at redox-potentialets nul-25 punkt ved kontinuerlig gennemførelse af afgiftning af dette spildevand langsomt forskydes.

Ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvorved hydrogenperoxid i dette tilfælde anvendes som reagens,kunne nul-potentialets forskydning ved kon-30 tinuerlig drift kompenseres, og målingen af cyanidion-koncentrationen gennemføres upåklageligt ved den kontinuerte spildevandsafgiftning.

Der optrådte ingen påvirkning af redox-potentia-let fra selve hydrogenperoxidet såvel som det fremkomne 35 cyanat.

DK 154458 B

5

Herved gås der frem således, at den sidestrøm af spildevandet, der skal undersøges føres gennem en reaktionsstrækning uden tilsætning af reagens - her hydro-genperoxid - hvorved målekædens tilsvarende potential 5 fastlægges, hvorefter reagenset efter et vist tidsinterval tilsættes kontinuert i reaktionsstrækningen under et andet tidsinterval, hvorved målekædens nul-potentiale, der indstiller sig, måles. Derefter afbrydes hydrogen-peroxidtilsætningen.

10 Derefter genindstiller den øjeblikkelige kon centration af den iontype, der skal måles - her cyanidioner - sig automatisk, hvorefter cyklusen med tilsætning af reagens - her hydrogenperoxid - atter begyn der.

15 Reagenset kan anvendes i den til omsætningen støkiometriske mængde men dog fortrinsvis i overskud.

Ved beregningen af den støkiometriske mængde reagens skal den maksimale forventede mængde af den iontype, der skal måles, fortrinsvis lægges til grund.

20 Ved uventet optrædende koncentrationssvingninger i opløsningen, der skal måles, kan der således ikke optræde fejlagtige resultater.

Denne mængde lader sig let fastlægge ved et kontrolforsøg.

25 Den omhandlede fremgangsmåde er for så vidt temperaturuafhængig, som der til dens gennemførelse ikke er noget bestemt temperaturområde nødvendigt, men måletemperaturen retter sig efter de pågældende reaktioner. Blot forløber omsætningen i almindelighed 30 hurtigere ved højere tempreatur. Målekædens elektromotoriske kraft er temperaturuafhængig og kan - som kendt ved redox- og ionfølsomme elektroder - kompenseres, f.eks. automatisk over et modstandstermometer.

Tidsintervallet mellem måling af nul-potentialet 35 0g cyanidionkoncentrationen, der efter nogen tid atter har indstillet sig, kan af kontroltekniske grunde fortrinsvis altid være den samme. Fremgangsmådens succes i

DK 154458 B

6 sig selv begrænses dog ikke véd uregelmæssige tidsintervaller mellem de forskellige koncentrationsmålinger. De passende tidsintervaller fastlægges med et forforsøg, de kan f.eks. være 1 til 2 minutter.

5 Fordelen ved anvendelse af regelmæssige tids intervaller ligger i muligheden af at indkoble en taktgiver .

Tidsrummets længde mellem fastlæggelse af den øjeblikkelige koncentration og tilsætning af hydrogen-10 peroxid i overskud skal holdes så lille som muligt eftersom også reaktionen mellem hydrogenperoxid og de foreliggende cyanidioner kræver en vis tid.

Indsættes en taktgiver, er tidsintervallerne til måling af komponentens øjeblikkelige koncentration og 15 nul-potentialet he] t lige store.

Opfindelsen beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 v^ser tidsforløbet af målekædespændingen; fig. 2 en indretning til en kontinuert udøvelse 20 af opfindelsen; fig. 3 en indretning til en diskontinuert udøvelse af opfindelsen; og fig. 4 en logaritmisk afbildning af potentialspring versus cyanidionkoncentration.

25 På tegningen viser fig. 1 det tidslige forløb af målekædespændingen med lige store tidsintervaller til måling af komponentkoncentrationen - i dette tilfælde cyanidionen - og til måling af nulpotentialet -i dette tilfælde ved hydrogenperoxid-tilsætning.

30 På abscissen vises målekædens potential og på ordinaten tiden. De tidsintervaller, hvorved hydrogenperoxid- tilsætningen foregår er indtegnet som bjælker 2.

Der begyndes i dette tilfælde med indstilling af nulpotentialet, dvs. med tilsætningen af et overskud af 35 hydrogenperoxid i forhold til de tilstedeværende cyanidioners ækvivalente mængde.

7

DK 154458B

Tidsintervallerne blev målt i minutter.

Som det ses af fig. 1 går målekædens potential hver gang tilbage til det indstillede nul-punkt, såsnart systemet tilføres . . den tilsvarende mængde hy-5 drogenperoxid.

Potentialforskellen til måletidspunkterne 3 og 4 gælder som mål for cyanidionkoncentrationen.

Det bemærkes her endnu engang, at målekædens potential i praksis ikke påvirkes af det overskydende 10 hydrogenperoxid, dette blev fastslået inden målingens gennemførelse.

Koncentrationen af det reagens, der skal anvendes - det anvendes . i almindelighed i vandig opløsning -afhænger af koncentrationen af den iontype, der skal må-15 les.

Er denne koncentration høj, kan der anvendes mere koncentrerede reag.ensopløsninger. Er denne koncentration lavere, foretrækkes mindre koncentrerede opløsninger til indikering af slutproduktet.

20 Den omhandlede fremgangsmåde kan gennemføres så vel kontinuert som diskontinuert.

Dette er ligeledes belyst ved eksemplet med cyanidafgiftning fra spildevand med hydrogenperoxid.

Den i fig. 2 viste indretning arbejder på følgen-25 de måde:

En mindre delstrøm af det cyanidionholdige spildevand, der skal undersøges, flyder over ledning 1 og la gennem en reaktionsstrækning 2. Ved afslutningen af reaktionsstrækningen 2 måles redox-potentialet med 30 f*eks.'en sølv/thalamidelektrode ved 3. Ved reaktionsstrækningens begyndelse dvs. ved indføringen af ledning 5a i ledning la tilsættes ved lb alternerende fortyndet hydrogenperoxidopløsning fra en beholder 5 over ledning 5a og over en ventil 4, der styres med 35 et tidsur, og dermed måles det potential , der svarer til cyanidionkoncentrationen 0. Udfra forskellen mellem de to målinger opnås den øjeblikkeligt foreliggende cyanidionkoncentration.

DK 154458 B

8

Den anden måling,dvs. nul-potentialet,gennemføres med den samme elektrode ved 3. Spildevandet fjernes kontinuert over ledning 6 og kastes i dette særlige tilfælde bort.

5 Derimod foretrækkes det ved gennemføring af ke miske processer,at den målte delstrøm atter føres tilbage i hovedstrømmen.

Systemet afluftes over ledning lc.

Medens måleresultaterne ved den kontinuerte gen-10 nemførelse af den omhandlede fremgangsmåde er upåklagelige, er der i visse tilfælde i praksis opstået tekniske vanskeligheder ved gennemførelsen af målingerne f.eks. ved forsinkelse i reaktionstrækningenjjvf. eksempel 1.

Herved kan en effektiv gennemblanding af opløsningen, 15 der skal undersøges og det tilførte reagens ikke aktid sikres.

Af denne grund foretrækkes den diskontinuerte gennemførelse a^ den omhandlede fremgangsmåde.

Denne fungerer- som følger: 20 I forhold til den kontinuerte metode foretages målingen ikke i en beholder, der kontinuert gennemstrømmes af den opløsning, der skal måles, men - se fig. 3 - i en reaktionsbeholder 3 med omrører 4.

Denne reaktionsbeholder er kombineret med to måleglas, 25 2 og 8, hvoraf det ene 2 er beregnet til opløsning-gen, der skal undersøges, og det andet 8 til reagenset, der skal tilsættes.

I reaktionsbeholderen 3 tildoseres i et første tidsskridt en afmålt mængde af den pågældende opløsning 30 fra et måleglas 2 der er begrænset ved ventiler 2a og 2b (ventilerne 2a og 2b er af eksplosionssikkerhedsgrunde fortrinsvis trykluftstyrede).

Ved punkt 5 befinder sig en elektrode^der måler den øjeblikkelige ionkoncentration, f.eks. cyanidion-35 koncentrationen. Elektroden ved punkt 5 skal fortrinsvis være i stand til at fastslå denne koncentration umiddelbart efter tilsætning af opløsningen fra måleglasset 2.

DK 154458 B

9

Fra en forrådsbeholder 6 føres reagenset - i tilfældet med .cyanidionmålingen, altså hydrogenperoxid -over ledning 7 ind i et måleglas 8 til reagenset. Måleglasset 8 er som måleglas 2 forsynet med tilsvarende 5 ventiler 8a og 8b, der ligeledes fortrinsvis er tryklufts tyrede.

I det tidsskridt, der følger efter målingen af ionkoncentrationen,tilsættes hydrogenperoxid i beholderen 3, reaktionen afventes i et vis.t tidsrum, og derpå 10 måles det nu fremkomne nul-potential med elektroden ved 5.

Derefter åbnes en ventil 9, og beholderen 3 tømmes. Sekvensen gentages tilsvarende.

Ventilerne 2a og 2b samt 8 a og 8b styres 15 således, at der sikres et gnidningsløst forløb af den ovenfor beskrevne metode.

Den diskontinuerte gennemførelse af den omhand-led , fremgangsmåde udmærker sig ved, at de ovenfor næ\ ,i-te ulemper ved den kontinuerte gennemførelse hér undgås, 20 og at den diskontinuerte gennemførelse også arbejder tilfredsstillende ved tekniske anlæg.

Også tiden, der kræves til målingen, lader sig ved d'in diskontinuerte gennemførelse nedsætte i forhold til den kontinuerte måling, således udgør f.eks. tiden 25 til en målecyklus ved bestemmelsen af cyanidioner med hydrogenperoxid ca. 2-3 minutter i forhold til 10 minutter ved den kontinuerte gennemførelse. Grunden hertil ligger i den spontane reaktion af f.eks. cyanidionerne med hydrogenperoxid i reaktionsbeholderen,, der - som 30 nævnt - er udstyret med en omrører, således at der foregår en umiddelbar blanding af reaktanterne. Selv på trods af det yderligere trin med tømning ved den diskontinuerte gennemførelse, opnås der da i forhold til den kontinuerte gennemførelse en tidsgevinst.

35 Yderligere er det således, at apparaturet som sådanfi er væsentligt mere simpelt og sikkert overfor afbrydelser, eftersom der ikke blandes væskestrømme men rumfang, og derfor ikke kræves nogen strømningsmåler.

»

DK 154458 B

10

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er også anvendelig til potentiostatiske indretninger.

Opfindelsen belyses nærmere med de følgende eksempler: 5

Eksempel 1.

Kontinuer lig fremgangsmåde.

Som en væskedelstrøm, der skal undersøges, anvendes en opløsning med en CN -koncentration på 12 mg/ 10 liter og en katalysatorandel (angivet i DE-PS 2.352.856) på 0,02 rumfangsprocent. Opløsningen har en temperatur på 95°C og en pH-værdi på 11,5.

En strøm på ca. 100 liter/time af udgangsopløsningen føres under henvisning til fig. 2 gennem lednin-15 gen la og lb ind i reaktionsstrækningen 2. Efter reaktionsstrækningen måles udgangsopløsningens redox-potential i det første trin med elektroden 3. Til det efterfølgende andet trin åbnes ventilen 4 i et tidsrum på ca. 5 minutter, og der strømmer 0,5 liter 20 pr. tidstrin 3,5 vægt%'ig H202-opløsning ud af beholderen 5 over ledningen 5a og 5b ind i reaktionsstrækningen 2. Den fra nedbrydningen af frigjorte oxygen udsluses gennem afluftningsledningen lc fra måleapparaturet. Under det andet trin måles det ændrede 25 redoxpotential, der som følge af den fuldstændige omdannelse af cyanidet til cyanat svarer til CN -nulkoncentrationen. Udfra målingen af de to redoxpotentialer opnås en potentialforskel på 336 .mV for udgangs-opløsningen. På grund af den trinstyrede ventil 4, der 30 tager hensyn til forsinkelsen på reaktionsstrækningen kræver målegangen en tid på ca. 10 minutter.

Eksempel 2.

Diskontinuerlig fremgangsmåde.

35 I fig. 3 vises det diskontinuerte forsøgsapparatur med de trinstyrede ventiler.

Som en væskedelstrøm, der skal undersøges, anvendes en opløsning med CN -koncentration på 120 mg/litet

DK 154458 B

11 og en katalysatorandel (angivet i DE-PS 2.352.856) på 0,02 rumgangsprocent. Opløsningen har en temperatur på 90°C og en pH-værdi på 11,3.

Med lukket ventil 2a og forsinket åbnet ventil 5 2b fyldes det 1000 ml store målerumfang 2 med opløsningen. Efter afspærring af ventilen 2b og forsinket åbning af 2a strømmer opløsningsmængden ved det første trin ind i tørebehoIderen 3. .Med elektroden 5 måles redoxpotentialet af udgangsmængden. Fra det i 10 mellemtiden fra beholderen 6 over ledningen 7 fyldte målerumfang 8 på 30 ml, foregår tilsætningen af en 3,5 vægt%'ig H^O^-opløsning ved åbning af ventilen 8b og forsinket åbning af 8a. Omrøreren 4 sørger i det andet trin for en god gennemblanding af de to væsker.

15 Det i overskud,! forhold til den støkiometriske mængde, tilstedeværende H202 omsætter den tilstedeværende cyanidmængde. fuldstæfldigt til cyanat, og der måles et re-doxp^tential, der svarer til CN -nulkoncentrationen.

For udgangsopløshingen opnås en potentialforskel på 20 458 mV. Efter målingen tømmes beholderen 3 i det tredie trin. Måleforløbet kræver en tid på ca. 2,5 minutter. Til trykudligning afluftes beholderne 3 og 6 over ledningerne henholdsvis 10 og 11.

25 Eksempel 3.

Den omhandlede fremgangsmåde blev afprøvet i forskellige forsøgsserier med spildevand med forskellig CN -koncentration. Den ikke afgiftede udgangsopløsning havde en CN -koncentration på 120 mg/liter. Denne op-30 løsning blev trinvist fortyndet til 1,2 mg/liter og potentialet blev registreret. Derudover blev der i laboratoriet fremstillet opløsninger med cyanidkoncentrationer på 1 mg/liter, .0,1 mg/liter og 0,01 mg/liter. pH-værdien blev derefter indstillet til 12, den ifølge DE-PS 35 23 52 856 foreskrevne mængde aktivator af -0,02 rumfangsprocent blev tilsat opløsningen. Fig. 4 viser sammenhængen mellem potentialspring og CN -koncentration i området fra 0,01 til 100 mg/liter. Ved denne simple loga-

Claims (9)

1. Fremgangsmåde til målingen af koncentrationen af en opløst komponent i en kemisk proces ved hjælp af en målekæde, der indeholder en redoxelektrode eller 20 en ionselektiv elektrode, hvor målekædepotentialets nul punkt underkastes forandringer Tander målingen, og ved periodevis tilsætning af et reagens, kendetegnet ved, at måleingen foretages på en sidestrøm, idet opløsningens potential måles, hvorefter 25 der tilsættes et reagens, der ikke i sig selv påvirker målekædens potential, og som fuldstændigt omsætter den pågældende komponent til en forbindelse, der ikke eller kun i negligerbar grad påvirker målekædens potential, således at målekæden nu viser det potential, 30 der svarer til koncentrationen 0 for komponenten, hvorfor forskellen mellem de to potentialer angiver den faktiske koncentration af den pågældende komponent.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at reagenset tilsættes i en mængde, der i 35 det mindste er ækvivalent med den, der er nødvendig til omsætning af den komponent, der skal måles, og fortrinsvis i et overskud. DK 154458 B

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 og 2, kendetegnet ved, at denne måleforskrift, nemlig fastlæggelsen af den øjeblikkelige koncentration og fremstillingen og fastlæggelsen af nulpotentialet,gentages 5 cyclisk.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at den sidestrøm, der skal undersøges, uden tilsætning af et reagens føres gennem en reaktionsstrækning, og at målekædens tilsvarende potential 10 fastlægges, hvorpå reagenset efter et vist tidsrum under et andet tidsrum kontinuert indføres i reaktionsstrækningen, og målekædens nulpotential , der indstiller sig,samtidig måles.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, kende- 15 tegnet ved, at en sidestrøm i form af en forudbestemt mængde diskontinuert bringes ind i en reaktionsbeholder, og den øjeblikkelige koncentration fastlægges med måleelektrode, hvorpå en forud bestemt mængde af det reagens, der skal anvendes,efter et vist tidsrum tildoseres re-20 aktionsbeholderen,således at komponenten reagerer fuldstændigt og målekæden angiver det potential , der svarer til koncentrationen 0, hvorefter beholderen under et yderligere tidsrum tømmes.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1-5, ,k e n d e t e g-25 net ved, at fremgangsmåden anvendes til måling af en komponent i vandig opløsning.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at fremgangsmåden anvendes tid måling af cyanidionindholdet i en opløsning.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1-7, .k e n d e t e g- n e t ved, at fremgangsmåden anvendes til måling af cyanidionindholdet ved hjælp af hydrogenperoxid som reagens.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1-8, kendeteg-35 n e t ved, at fremgangsmåden anvendes til måling af cyanidionindholdet i en opløsning, der afgiftes med hydrogenperoxid.