DK154449B - Styreenhed for trykfluidumdrevne indretninger - Google Patents

Description

Λ DK 154449 Β

Opfindelsen angår en styreenhed for trykfluidumdrevne indretninger, hvilken styreenhed er af den i krav l's indledning angivne art.

Selv om opfindelsen er lige anvendelig i en hvilken som helst styreenhed for trykfluidumdrevne indretninger, hvor styreenheden er baseret på en anordning med et indre ventillegeme og et hermed samvirkende ydre ventillegeme, så medfører opfindelsen særlige fordele ved anvendelse i styreenheder for kraftdrevne styreanlæg af den art, der anvendes i terrængående køretøjer, og opfindelsen vil blive forklaret under henvisning hertil. Mere specielt vil det kunne j indses, at selv om opfindelsen vil blive forklaret i forbindelse med drejelige indre og ydre ventillegemer, så kan den også anvendes på 15000,4.77

DK 154449B

2 ventiler med indre og ydre ventillegemer, som styres ved aksiale bevægelser.

En styreenhed for et kraftdrevet styreanlæg af den art, som opfindelsen vedrører, er beskrevet i USA-Reissue-patent nr. 25.126. Køretøjets rat er direkte forbundet med styreenheden, og når denne er i den neutrale (ikke-roterende) stilling, kan fluidum strømme fra indløbsåbningen, gennem styreventilen og til udløbet (eng.:"open center system"), eller også kan fluidet fra indløbet være forhindret i at strømme gennem ventilen (eng.:"closed center system").

Når rattet drejes i den ene retning fra neutralstillingen, aktiveres ventilen, og fluidet strømmer fra indløbsåbningen, gennem ventilen, til fluidummåleren, og derpå til den ene arbejsfluidum-åbning, så at den trykfluidumdrevne indretning, dvs. styrekraftcylinderen bevæges. Når rattet drejes i den modsatte retning, drejes ventilen i den modsatte retning, og fluidet strømmer fra indløbsåbningen, gennem ventilen, derpå gennem fluidummåleren i den modsatte retning, og så til den anden arbejdsfluidumåbning, så at styrekraf tcylinderen bevæges i den modsatte retning.

Et af de problemer, som opstår i sædvanlige kraftdrevne styreanlæg og i de heri anvendte styreenheder, består i at rattet "vandrer", dvsT, at den til styreenhedens neutralstilling svarende ratstilling "vandrer" eller bevæger sig langsomt i den ene eller den anden retning under anlæggets drift. Det antages, at årsagen hertil først og fremmest er ubalance eller asymmetri i fluidumstrømningsvejene, dvs., at fluidet skal gennemløbe en længere strømningsvej eller udsættes for en større strømningsmodstand i den ene styreretning end i den anden, så at indvendig lækage først og fremmest mellem "målt" fluidum og "retur-fluidum", er forskellig for de to styreretninger. Dette betyder at fluidummåleren, som udgør et tilbagekoblingsorgan for den trykfluidumdrevne indretnings position, ikke er i stand til vedblivende at vise indretningens position korrekt, da den usymmetriske lækage bevirker at måleren får en større "afdrift" i den ene retning end i den anden, og herved fremkommer den nævnte "vandring" af rattet. I nærværende beskrivelse betyder betegnelsen "målt fluidum" fluidum, der måles i fluidummåleren på vej til eller fra styrekraftcylinderen. Betegnelsen

DK 154449 B

3 "returfluidum" betyder helt enkelt fluidum, som er blevet fortrængt under styrekraftcylinderens bevægelse og som løber tilbage til ventilen og passerer til udløbsåbningen (eller reservoir-åbningen).

I forbindelse med definitionerne for "målt fluidum", og "returfluidum" med hensyn til en hvilken som helst bestemt styreenhed, bør det bemærkes, at resten af det fluidum, der strømmer gennem ventilen med inder- og yderrotoren, har omtrent det samme tryk som det under højt tryk stående "målte fluidum", men det er ikke blevet målt, hvorfor det kan betegnes som "ikke-målt fluidum med højt tryk".

I mange af de sædvanlige styreventiler med en anordning med inder- og yderrotorer, er de åbninger eller porte i yderrotoren, som danner forbindelse til og fra arbejdsfluidumåbninger, og de hermed forbundne noter eller portkanaler i inderrotoren, udformet og anbragt på en sådan måde, at noter, der indeholder målt fluidum, og noter der indeholder returfluidum, ligger skiftevis mellem -hinanden, så at længden af de områder, som danner grænse mellem målt fluidum og returfluidum, og dermed muligheden for indvendige utætheder herimellem, bliver stærkt forøget (jfr. f.eks. USA-patent nr. 3.819.307).

Det er derfor formålet for opfindelsen at anvise udformningen af en styreenhed af den indledningsvis angivne art, hvori rattets vandring er formindsket ved hjælp af en forbedret udformning af ventilanordningen med et ydre og et indre ventillegeme.

Det ovenfor angivne formål opnås ved at udforme styreenheden som angivet i krav l*s kendetegnende del. Da længden af fluidumstrømmens strømningsvej fra indløbsåbningen til den pågældende arbejds-fluidumåbning er i hovedsagen den samme for bevægelse af ventillegemerne i den ene eller i den anden retning fra neutralsti11ingen, bliver den indvendige lækage m.h.t. strømningen af målt fluidum i hovedsagen den samme i begge retninger, hvorved rattets vandring formindskes.

Fagfolk på dette område vil kunne finde forskellige måder at opfylde det i krav 1 angivne kriterium vedrørende strømningsvejlængderne, men kriteriet kan især opfyldes på en enkel måde ved at udforme styreenheden som angivet i krav 2, og en sådan udformning frembyder også produktionstekniske fordele.

DK 154449 B

4

Ved at udforme styreenheden som angivet i krav 3 opnås, at der bliver den størst mulige afstand og dermed den lavest mulige lækagetrykgradient mellem de kanaler, der fører målt fluidum under højt tryk, og de kanaler, der fører returfluidum under lavt tryk.

Ved at udforme styreenheden som angivet i krav 4 opnås, at de kanaler, der fører ikke-målt fluidum under højt tryk virker som en trykbarriere, der formindsker lækagetrykgradienten ved de kanaler, der fører målt fluidum ved højt tryk, praktisk taget til nul. den første fluidummålerkanal med den første arbejdsfluidumkanal, når styreventilen står i den første styrestilling, og til at forbinde den anden fluidummålerkanal med den anden arbejdsfluidumkanal, når styreventilen står i den første styrestilling. Den første og den anden arbejdsfluidumkanal er anbragt over for hinanden på hver side af og i omtrent samme afstand fra referenceplanet.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, der viser en foretrukken udførelsesform for en styreenhed ifølge opfindelsen, idet fig. 1 skematisk viser et kraftdrevet styreanlæg i et køretøj, samt en styreenhed, hvori opfindelsen kan anvendes, fig. 2 er et aksialsnit i større målestok gennem den i fig. 1 skematisk viste styreenhed, fig. 3 og 4 er udfoldede billeder af dele af ventillegemerne ifølge opfindelsen, vist anbragt oven på hinanden i deres indbyrdes, højre- henholdsvis venstredrejende stillinger, fig. 3A og 4A er halv-skematiske snit efter linien 3A-3A i fig. 3 henholdsvis linien 4A-4A i fig. 4, fig. 5 viser, set fra siden, den styreventilrotor der anvendes i styreenheden, og fig. 6 viser, set fra siden, den følgeventilrotor, der anvendes i styreenheden.

Styreanlægget

Pig. 1 viser skematisk et kraftdrevet styreanlæg for køretøjer af den art, som er blevet velkendt inden for denne teknik, og som opfindelsen kan anvendes på. Sådanne anlæg består i hovedsagen af et rat 11 i arbejdsforbindelse med en styreenhed 13, nærmere angivet dennes styreventil 15. Styreenheden 13 har en indløbsåbning 17, hvorigennem styreenheden modtager anlæggets fulde fluidumstrøm fra en 5

DK 154449 B

fluidumkilde, som f.eks. en pumpe 19, som er forbundet med et reservoir 21 ved hjælp af en ledning 23. Styreenheden 13 har også en udløbsåbning 25, som er forbundet med reservoiret 21 gennem en ledning 27. Til styreenheden 13 er der knyttet en fluidummåler 29, som står i arbejdsforbindelse med styreventilen 15 med henblik på at måle fluidumstrømmen gennem en styrekraftcylinder 39 i afhængighed af de bevægelser som denne udfører som følge af rotationsbevægelserne af rattet 11 og styreventilen 15. Styreenheden 13 omfatter en venstredrejningsåbning 31 og en højredrejningsåbning 33, hvoraf venstredrej-ningsåbningen 31 tilføres fluidum gennem en strømningsvej 35 og højredrejningsåbningen 33 modtager fluidum gennem en strømningsvej 37, idet diagrammet i fig. 1 viser anlægget i en tilstand af højredrejning, og strømningsvejen 37 er vist forbundet med fluidummåleren 29. Styrekraftcylinderen 39 aktiveres af styreenheden 13 ved hjælp af ledninger 41 og 43, som er forbundet med venstredrejningsåbningen 31 henholdsvis højredrejningsåbningen 33. Dersom det ønskes, kan styreenheden 13 omfatte en hjælpefluidumåbning 45, hvorfra der er fluidumforbindelse til en hjælpeindretning 47 gennem en ledning 49. Hjælpeindretningen47 er også forbundet med reservoiret 21 gennem en ledning 51.

Styreenheden

Fig. 2 viser et aksialsnit gennem styreenheden 13, hvilket snit er lagt i et sådant plan, at ingen af åbningerne 17, 25, 31 eller 33 er synlige. Styreenheden 13 omfatter et hus 53, en mellemplade 55, fluidummåleren 29, og en endeplade 57. Disse dele er spændt fast sammen ved hjælp af et antal bolte 59, som eriindført i ikke viste gevindhuller i huset 53.

Fluidummåleren 29 omfatter et indvendigt fortandet organ 61, som holdes fast i forhold til mellempladen 55 og endepladen 57 af boltene 59. Inden i det indvendigt fortandede organ 61 er der ekscentrisk anbragt et udvendigt fortandet organ 63 med en midtstillet mangenot-åbning 65. Styreenhedens hus 53 omgiver en i hovedsagen cylindrisk aksialboring 67, hvori styreventilen 15 er drejeligt lejret. Ved den forreste ende af huset 53 er der udformet en udsparing 71, imod hvilken der hviler et endedæksel 73, som holdes på plads af en holdering 75.

6

DK 154449 B

Styreventilen 15 omfatter et primært styreventillegeme i form af en styrerotor 77, og et herned samvirkende følgeventillegeme i form af en hul følgerotor 79, som omslutter styrerotoren 77. Styrerotoren 77 ender forrest i en mangenotfatning 80 med henblik på sammenkobling af styrerotoren 77 med en ikke vist aksel med mangenot-ende, hvilken aksel er forbundet med rattet 11. Følgerotoren 79 er dødgangsfrit sammenkoblet med fluidummåleren 29's bevægelige del, det udvendigt fortandede organ 63, ved hjælp af en mellemaksel 81, hvis bageste ende bærer et buet mangenot-hoved 83, som står i indgreb med den midtstillede mangenot-åbning i det udvendigt fortandede organ 63, idet mellemakselen 81's aksialbevægelser delvis begrænses af en afstandsskive 84 mellem mangenot-hovedet 83 og endepladen 57. Mellemakselen 81's modsat fluidummåleren 29 beliggende ende er udformet som en endegaffel 85, hvorigennem der forløber en tværpind 87. Tværpinden 87 går med frigang igennem pindeslidser 91, jfr. fig. 5, i styrerotoren 77 og står i indgreb med pindehullet 89, jfr. fig. 6, i følgerotoren 79 på en måde, som er velkendt inden for denne teknik, og som ikke udgør nogen del af nærværende opfindelse. Anbragt tilnærmelsesvis under en ret vinkel med tværpinden 87 er der et antal bladfjedre 88, som er indrettet til at søge at bevæge styrerotoren 77 og følgerotoren 79 i forhold til hinanden hen imod deres neutrale indbyrdes stilling. Visse andre detaljer ved udformningen og virkemåden af sådanne styreenheder, som heller ikke udgør dele af nærværende opfindelse, kan lettere forstås ved gennemgang af det tidligere omtalte USA-Reissue--patent nr. 25.126, som er overdraget til den, til hvem nærværende opfindelse er overdraget.

Fig. 5 og 6 viser, set fra siden, styrerotoren henholdsvis følgerotoren i omtrent samme målestok som i fig. 2. Både i fig. 5 og i fig. 6 er der vist et referenceplan RP, som ligger vinkelret på omdrejningsakserne for styrerotoren 77 og følgerotoren 79, og som er indtegnet for at gøre det lettere at forklare opfindelsen.

Følgerotoren 79 omfatter et par diametralt modsat beliggende pindehuller 89 (hvoraf kun det ene er vist i fig. 6), som er indrettet til at stå i indgreb med tværpinden 87. På lignende måde er der i styrerotoren 77 udformet et par diametralt modsat beliggende pindeslidser 91 (hvoraf kun den ene er vist i fig. 5), for at tillade tværpinden at forløbe gennem styrerotoren 77 uden at indgribe med denne, undtagen ved maksimalt udslag.

7

DK 154449 B

I forbindelse med den følgende beskrivelse; af styrerotoren og følgerotoren under henvisning til fig. 5 og 6, samt virkningsbeskrivelsen under henvisning til fig. 3, 3A, 4 og 4A, bør det bemærkes, at mange af de pågældende åbninger, porte, kanaler m.v. er anbragt spejlsymmetrisk på begge sider af referenceplanet RP.

De pågældende dele vil derfor blive betegnet med et henvisningstal efterfulgt af et R eller et L, for derved at vise, at delen ligger til højre henholdsvis til venstre for referenceplane.t RP.

På den anden side er der visse dele, som ikke modsvares af en på den anden side af referenceplanet beliggende del, og disse dele vil blive betegnet med et henvisningstal alene.

I den ydre overflade på følgerotoren 79 er der udformet en midtstillet omkredsnot 93, hvori der udmunder et antal åbninger 95.

På modsatte sider af planet RP er der udformet omkredsnoter 97L og 97R, som står i forbindelse med to sæt trykporte 99L henholdsvis 99R.

Anbragt i større afstande fra referenceplanet RP er der to sæt måleråbninger 101L og 101R. Endelig er der i følgerotoren 79 udformet to sæt arbejdsporte 103L og 103R. Det bør bemærkes, at for hvert sæt porte eller åbninger i den viste udførelsesform er afstanden langs med omkredsen fra den ene port eller åbning til den næste i hovedsagen den samme, og ydermere - selv om ikke samtlige porte og åbninger er vist - at der i den viste udførelsesform er seks af hver, selv om antallet kan variere.

Styrerotoren 77 er i sin ydre overflade udformet med et par omkring omkredsen forløbende målernoter 105L og 105R, som ligger i samme afstand på hver sin side af referenceplanet RP. Det bør bemærkes, at når følgerotoren 79 er anbragt uden på styrerotoren 77, vil disse to dele i aksialretningen befinde sig i samme indbyrdes stilling som vist i fig. 5 og 6, idet referenceplanerne RP falder sammen. Således kommer målernoterne 105L og 105R til at flugte aksialt og stå i fluidumforbindelse med måleråbningerne 101L henholdsvis 101R. Aksialt indad (hen imod referenceplanet RP) strækker der sig fra målernoterne 105L og 105R to sæt med indbyrdes afstande omkring omkredsen anbragte portkanaler 107L og 107R, som er indrettet til at stå i forbindelse med trykportene 99L og 99R, når styrerotoren 77 og følgerotoren 79 står i en bestemt indbyrdes drejningsstilling, således som det skal forklares nærmere under henvisning til fig. 3 og 4, Aksialt udad fra 8

DK 154449 B

målernoterne 105L og 105R strækker der sig to sæt arbejdsportkanaler 109L og 109R, som hver i den viste udførelsesform flugter aksialt med en af portkanalerne 107L eller 107R. Arbejdsportkanalerne 109L og 109R er indrettet til at stå i forbindelse med arbejdsportene 103L henholdsvis 103R, i afhængighed af en bestemt indbyrdes drejningsstilling af styrerotoren 77 og følgerotoren 79. Som det blev bemærket i forbindelse med følgerotoren 79, er de enkelte kanaler i hvert af de ovennævnte sæt af kanaler fortrinsvis anbragt med ens indbyrdes afstande omkring omkredsen, idet disse afstande fortrinsvis er de samme som afstandene mellem portene og åbningerne i følgeventilen 79. Aksialt mellem målernoterne 105L og 105R og tangentialt mellem hosliggende portkanaler 107L og 107R er der anbragt to sæt parvis anbragte hjælpeportkanaler 111 og 113, idet hjælpeportkanalerne 111 er indrettet til at forbinde trykportene 99L med hjælpeportene 95, mens hjælpeportkanalerne 113 er indrettet til at forbinde trykportene 99R med hjælpeportene 95, når styrerotoren 77 og følgerotoren 79 befinder sig i deres neutrale indbyrdes stilling, således som det er vist og nærmere beskrevet i dansk patentansøgning nr. 4163/75.

I tillæg til de ovenfor omtalte kanaler, som er udformet i den ydre overflade på styrerotoren 77, er der i denne rotor på hver side af referenceplanet RP udformet et sæt reservoirporte 115L henholdsvis 115R, som er fordelt langs med omkredsen mellem arbejds-portkanalerne 109L henholdsvis 109R. Hver af reservoirportene 115L og 115R er indrettet til at bringes til at flugte og står i fluidumforbindelse med en af arbejdsportene 103L henholdsvis 103R.

Fig. 3 og 4, samt de halv-skematiske snit i fig. 3A og 4A, viser tilstanden ved højre- henholdsvis venstredrejning i styreenheden 13 og styreventilen 15. Fig. 3 og 4 viser, udfoldet og lagt oven på hinanden, omtrent 180° af både styrerotoren 77 og følgerotoren 79, idet disse to dele er vist bevæget omtrent 10° i forhold til hinanden bort fra den neutrale indbyrdes stilling, således som det sker når køretøjet styres. I almindelighed viser de fuldt optrukne linier de i følgerotoren 79 udformede porte og åbninger, mens de afbrudte linier viser de porte og kanaler, som er udformet i styrerotoren 77 og som er dækket af følgerotoren 79. Som vist skematisk i fig. 3A og 4A, er der i styreenhedens hus 53 udformet 9

DK 154449 B

et antal kanaler, som forbinder styreventilen 15 med forskellige åbninger i styreenheden 13, som f.eks. trykindløbsåbningen 17, venstre og højredrejningsåbningerne 31 og 33, m.v.. Blandt de i huset 53 udformede kanaler er der en hjælpekanal 117 og et par trykkanaler 119L og H9R. I huset 53 er der også udformet over for hinanden beliggende målerkanaler 121L og 121R, samt arbejdskanaler 123L og 123R. Det er et særligt træk ved nærværende opfindelse, at ikke alene de i styrerotoren 77 og i følgerotoren 79 udformede porte, åbninger og kanaler er symmetrisk anbragt på hver side af referen-ceplanet RP, men også de i huset 53 udformede forbindelseskanaler kan være symmetrisk anbragte, enten i forhold til referenceplanet RP eller omdrejningsakserne for styreventilen 15, og i det mindste bør sådanne kanaler være således anordnet, at den samlede strømningsvej for den ene arbejdsretning (dvs. enten en venstredrejning eller en højredrejning) har i hovedsagen den samme længde og strømningsmodstand som den samlede strømningsvej for den modsatte arbejdsretning. På denne måde kommer trykfaldet langs med strømningsvejen til at være det samme i begge retninger. I forbindelse med fig. 3 og 4 bør det også bemærkes, at for overskuelighedens skyld er omkredsnoterne 93, 97L og 97R ikke vist. Det vil imidlertid kunne indses, at på grund af omkredsnoterne 97L og 97R vil trykportene 99L og 99R altid stå i fluidumforbindelse med trykkanalerne 119L henholdsvis 119R, uanset den indbyrdes drejningsstilling mellem styrerotoren 77 og følgerotoren 79.

Virkemåden I den i fig. 3 viste højredrejningstilstand strømmer det gennem indløbsåbningen 17 indførte fluidum gennem trykkanalen 119L, rundt om omkredsnoten 97L og ind i trykportene 99L. Når styrerotoren 77 og følgerotoren 79 står i den i fig. 3 viste indbyrdes stilling, flugter hver af trykportene 99L med en af portkanalerne 107L så at fluidet kan strømme herigennem, derpå til målernoten 105L, gennem måleråbningerne 101L, og derfra gennem målerkanalen 121 til fluidummåleren 29. Efter at fluidet er blevet målt af fluidummåleren 29, strømmer det gennem målerkanalen 121R, gennem måleråbningerne 101R og ind i målernoten 105R. Fra målernoten 105R strømmer fluidet derpå ind i arbejdsportkanalerne 109,

DK 154449 B

10 som nu flugter tangentialt med arbejdsportene 103R, så at fluidet kan strømme gennem disse, derpå gennem arbejdskanalen 123R til højredrejningsåbningen 33 (jfr. fig. 1), hvorfra fluidet strømmer gennem ledningen 43 til styrekraftcylinderen 39. Det i cylinderen 39 indførte fluidum bevæger stemplet imod venstre, hvorved dette fortrænger fluidet på sin venstre side og tvinger det tilbage til styreenheden 13 gennem ledningen 41 og ind i styreenheden gennem venstredrejningsåbningen 31, hvorfra det gennem arbejdskanalen 123L strømmer til styreventilen 15. Herfra strømmer det tilbagestrømmende (ikke-målte) fluidum gennem arbejdsportene 103L, derpå gennem de hermed tangentialt flugtende reservoirporte 115L, så gennem det indre af styrerotoren 77, og endelig til udløbsåbningen 25.

I den i fig. 4 viste venstredrejningstilstand er styrerotoren 77 og følgerotoren 79 blevet drejet i den modsatte retning i forhold til hinanden, så at de danner en strømningsvej, som i hovedsagen forløber modsat af s trømnings vej en for en højredrejning, og som har i hovedsagen den samme længde som denne. Fluidet fra indløbsåbningen 17 strømmer gennem trykkanalen 119R, omkredsnoten 97R, gennem sættet af trykporte 99,derpå gennem de tangentialt flugtende portkanaler 107R til målernoten 105R. Derfra strømmer fluidet gennem måleråbningerne 101R, målerkanalen 121R til fluidummåleren 29, derpå til målerkanalen 121L, ind gennem måleråbningen 10IL til målernoten 105L, og derpå aksialt ind i arbejdsportkanalerne 109L. Fra arbejdsportkanalerne 109L strømmer fluidet ud gennem de tangentialt flugtende arbejdsporte 103L, gennem arbejdskanalen 123L til venstredrejningsåbningen 31, og derfra gennem ledningen 41 til styrekraftcylinderen 39. Det ved den modsatte ende af cylinderen 39 fortrængte fluidum strømmer gennem ledningen 43 tilbage til højredrejningsåbningen 33, derpå gennem arbejdskanalen 123R til styreventilen 15, så gennem arbejdsportene 103R, og gennem reservoirportene 115R til det indre af styrerotoren 77, og derfra til udløbsåbningen 25.

I forbindelse med begge de omtalte arbejdsretninger (dvs. både højre- og venstredrejningstilstandene) bemærkes, at ikke alene er strømningsvejene symmetriske og derfor "balancerede" med hensyn til vejlængden, men desuden holdes det gennem fluidum-

DK 154449B

11 måleren strømmende og heri målte fluidum aksialt adskilt fra det tilbagestrømmende fluidum. I fig. 3 og 3A kan det ses, at målernoten 105R, portkanalerne 107R og arbejdsportkanalerne 109R indeholder målt fluidum, mens det tilbagestrømmende fluidum passerer gennem arbejdsportene 103L og reservoirportene 115L ved den af styre- og følgerotor bestående ventil. Stort set herimellem forløber arbejdsportkanalerne 109L, portkanalerne 107L, målernoten 105L, måleråbningerne 10IL, trykportene 99L, åbningerne 95 og trykportene 99R, som alle indeholder ikke-målt fluidum ved højt tryk, der tjener som en stødpude mellem det målte fluidum og det tilbagestrømmende fluidum for at formindske tilbøjeligheden til lækage mellem dem. En lignende, men modsat rettet anordning med hensyn til målt fluidum, tilbagestrømmende fluidum og ikke-målt fluidum med højt tryk er vist i fig. 4 og 4A.

Claims (4)

1, Styreenhed for trykfluidumdrevne indretninger med a) et hus (53), b) en i huset anbragt styreventil (15), der omfatter et primært, drejeligt styreventillegeme (77) og et hermed samvirkende og i forhold hertil drejeligt følgeventillegeme (79), hvilke ventillegemer kan indtage en neutral stilling i forhold til hinanden og har i hovedsagen sammenfaldende omdrejningsakser, c) en fluidummåler (29), der omfatter et bevægeligt måleorgan (63), som er indrettet til ved sine -bevægelser at måle det gennem en trykfluidumdreven indretning (39) strømmende fluidums volumen, og d) organer (83, 81, 87, 89) til sammenkobling af måleorganet (63) med følgeventillegemet (79) med henblik på at meddele dette en følgebevægelse i afhængighed af måleorganets (63) bevægelse, idet e) styreenheden omfatter en trykindløbsåbning (17), en udløbsåbning (25), samt en første (31) og en anden (33) arbejdsfluidum-åbning til at forbindes med den trykfluidumdrevne indretning (39), idet styreventillegemet (77) og følgeventillegemet (79) samvirker med huset til dannelse af et første sæt fluidumkanaler (119R, 99R, 107R, 105R, 121R, 121L, 101L, 105L, 109L, 103L, 123L, se fig. 4 og 4A), som sætter trykindløbsåbningen (17) i fluidumforbindelse med den første arbejdsfluidumåbning (31) gennem fluidummåleren (29), når ventillegemerne er drejet i forhold til hinanden hen imod en første arbejdsstilling (fig. 4 og 4A) i én retning bort fra den neutrale stilling, samt et andet sæt fluidumkanaler (119L, 99L, 107L, 105L, 101L, 121L, 121R, 101R, 105R, 109R, 123R, se fig. 3 og 3A), som sætter trykindløbsåbningen (17) i fluidumforbindelse med den anden arbejdsfluidumåbning (33) gennem fluidummåleren (29) , når ventillegemerne er drejet i forhold til hinanden hen imod en anden arbejdsstilling (fig. 3 og 3A) i den modsatte retning bort fra den neutrale stilling, kendetegnet ved, f) at den første og det andet sæt fluidumkanaler er således udformet og indrettet, at længden af fluidumstrømningsvejen fra indløbsåbningen til arbejdsfluidumåbningerne er den samme, uanset i hvilken retning ventillegemerne er blevet bevæget i forhold til hinanden bort fra den neutrale indbyrdes stilling. DK 154449B

2. Styreenhed ifølge krav 1, kendetegnet ved, < det første og det andet sæt fluidumkanaler er anbragt og udformet således, at de, fraset vinkelforskellen mellem den første og den anden arbejdsstilling i hovedsagen udgør spejlbilleder af hinanden i forhold til et tænkt plan (RP), som ligger vinkelret på ventillegemernes (77, 79) omdrejningsakser.

3. Styreenhed ifølge krav 2, hvori visse af fluidumkanalei i det første henholdsvis det andet sæt fluidumkanaler kan bringes til at sætte den anden (.33) henholdsvis den første (31) arbejdsflui-dumåbning i fluidumforbindelse med en udløbsåbning (25), når ventil] gemerne er blevet drejet i forhold til hinanden hen imod den første henholdsvis den anden arbejdsstilling, kendetegnet ved er sådan indretning, at de fluidumkanaler, der forbinder den anden henholdsvis første arbejdsfluidumåbning med udløbsåbningen (25), og de fluidumkanaler, der forbinder fluidummåleren (29) med den første henholdsvis den anden arbejdsfluidumåbning, er anbragt på modsatte sider af det tænkte plan (RP).

4. Styreenhed ifølge krav 3, kendetegnet ved en sådan indretning, at de fluidumkanaler, der forbinder trykindløbsåbningen (17) med den første henholdsvis den anden arbejds-fluidumåbning befinder sig i hovedsagen mellem de fluidumkanaler, der forbinder den anden henholdsvis første arbejdsfluidumåbning med udløbsåbningen (25) , og de fluidumkanaler, der forbinder fluidummåleren (29) med den første henholdsvis den anden arbejds- fluidumåbning.