DK154247B - Proevestrimmel til diagnose - Google Patents

Description

1 DK 154247B

Den foreliggende opfindelse angår en prøvestrimmel til påvisning af okkult blod og af den i krav l's indledning angivne art.

Behovet for enkle, hurtige og sikre diagnosefremgangsmåder har inden 5 for medicinen blandt andet ført til udvikling af prøvestrimmelmetoder. Som eksempel på prøvestrimmelmetodikken kan nævnes de prøvestrimler, der angår erkendelse af okkult blod i afføringen, og som kendes fra US-patentskrift nr. 3.996.006. Denne kendte prøve beror på at vise tilstedeværelsen af den peroxidasevirk somme blodbestanddel hæmo= 10 globin. Ved tilstedeværelse af peroxid optræder der under tilstedeværelse af det peroxidasevirksomme hæmoglobin i forbindelse med en række egnede indikatorer en synlig farvning, henholdsvis farveændring. Med fordel anvendes f.eks. Guajak-harpiks, der under tilstedeværelse af hæmoglobin med peroxid, giver en blå til blågrøn farvning, o-toluidin, der oxideres til o-toluidinblåt, såvel som 3,3', 5,5'-tetramethylbenzidin, der oxideres til et tilsvarende farvestof.

Ved påvisning af okkult blod i afføringen anvender man i princippet en filterpapirstrimmel, der er mættet med Guajak-opløsning eller med 2Q opløsning af en anden egnet indikator, påfører en prøve af den afføring, der skal undersøges, og "fremkalder" f.eks. ved tilsætning af peroxidopløsning.

.Ved udformningen af prøvestrimmelen (prøvekonvolutten) i detaljer er ol- der fundet forskellige løsninger. I praksis anvendes f.eks. enhuls- prøvebreve med cirkulære "huller" til at anbringe afføringsprøven, jfr. beskrivelsen til US-patentskrift nr. 3.996.006, hvorfra der kendes en prøvekonvolut, der består af et forreste blad med flere åbninger, et bageste blad og et derimellem under hver af de nævnte 20 åbninger beliggende og ét prøvereagensbærende lag, en dækklap, der er egnet til delvis dækning af det forreste blad og åbningerne, med klapper ved det bageste blad i området for åbningernes bagside, hvilke klapper i udklappet stilling frigiver lagets underside, såvel som en fastgørelsesindretning, f.eks. en på dækklappen tilstedeværende næse 35 og svarende til en rund slids, der går igennem det forreste og bageste blad. Det lag, som bærer prøvereagensen, består almindeligvis af et egnet filterpapir, der er blevet præpareret med prøvereagensen. De

2 DK 154247 B

øvrige dele af prøvebrevet består almindeligvis af pap. Ved tilstedeværelsen af mindst to åbninger opnår man, at man kan undersøge portioner fra forskellige områder af afføringen, og at der i prøven samtidigt kan anvendes forskellige indikatorer. Prøven gennemføres al-5 mindeligvis ved, at man ved hjælp af en til påføring egnet genstand (spatel) tyndt udsmører en afføringsprøve på åbningens flade. En prøve fra et andet område af afføringen kan påføres på samme måde på den anden åbning. Denne del af prøven kan gennemføres af patienten selv. Efter lukning, dvs. efter, at dækklappens næse er stukket ind i slidsen, 1Q tilgår prøvekonvolutten lægen. Dér slås klapperne ved det bageste blad op. På de således frilagte dele af det med testreagenset imprægnerede lag påfører lægen fremkalderen (peroxidopløsning) og iagttager resultatet. Ved prøvning vedrørende okkult blod i afføringen viser en blå til blågrøn farvning ved anvendelse af Guajak-harpiks som indikator L5 et positivt resultat. Nedenfor betegnes den side af prøvestrimmelen, på hvilken afføringsprøven er blevet påført som "forsiden", medens den anden betegnes med "bagsiden". Som materiale til det forreste og det bageste blad er f.eks. pap egnet. Visse enkeltheder ved udformningen, der er blevet anset for at være hensigtsmæssige, er fæl-20 les for de i praksis benyttede prøvekonvolutter. Åbenbart hører udformningen af åbningen ("hullet" til påføring af afføringsprøven) i form af en cirkel til de standardmæssigt indførte enkeltheder.

Selv om der i beskrivelsen til det nævnte U.S.A. patent ikke gås ind 2g på dette spørgsmål, kan man på tegningen se, at der også her er tilvejebragt flere cirkelformede åbninger.

De overvejelser, der har ligget til grund for udformningen af cirkelformede åbninger, går formodentlig ud fra, at det på den ene side 2Q synes at være lettere at bedømme og anbringe den til optagelse inden for en cirkelflade egnede afføringsprøve, og at det på den anden side synes forholdsvis let ved fremkaldelsestrinnet at påføre fremkalderen på bagsiden dråbevis midt p|. cirkel fladen, hvis begrmsning skinner igennem.

Ved fremkaldelsen iagttager man en proces, der ligner fremkaldelsen 2^ af et rundfilterkromatogram i alle enkeltheder: Det ved positiv reaktion dannede farvestof transporteres af væskefasen, der består af fremkalderen og eventuel restfugt i afføringsprøven til periferien af den cirkelformede opløsningsmiddelplet, der spreder sig og derved fortyndes

3 DK 154247 B

Der opstår ganske vist herved en vis vanskelighed. Ved relativt svag reaktion fortyndes farvestoffet så meget, at der ikke kan traffes en éntydig bedømmelse. Derved falder imidlertid et område med ringe blodkoncentration i afføringen uden for metodens følsomhed, hvilket område 5 af hensyn til diagnosen ubetinget skal medtages.

Det er den foreliggende opfindelses formål at forbedre bedømmelsesmuligheden .

Dette formål tilgodeses ved, at den indledningsvist omtalte prøve-10 strimmel ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at de enkelte åbninger udviser mindst en vinkel mindre end eller lig med 90°.

Udfra praktiske synspunkter foretrækkes særligt åbninger med udelukkende rette vinkler, især åbninger i form af et kvadrat. Den forbed-15 rede mulighed for at skelne klart beror på en uventet virkning^ Når man gennemfører prøvestrimmelmetoden til bestemmelse af okkult blod i afføringen under brug af prøvekonvolutter med kvadratiske åbninger ifølge den foreliggende opfindelse, transporteres ganske vist det dannede farvestof ligeledes på samme måde som et rundt kromatogram til 2q periferien af fremkalderen (fremkalderpletten), der udbreder sig cir-kelformigt, men der optræder i de områder af periferien, der rumligt kommer nærmest til åbningernes vinkel, henholdsvis vinkler, en større farvestofkoncentration med hensyn til en berigelse end i periferiens øvrige afsnit. Stederne med størst farveintensitet findes således i 25 retning af den (tænkte) forbindelseslinie fra fremkalderens påføringssted, der almindeligvis er identisk med åbningens midtpunkt (henholdsvis det punkt af åbningen, som øjet opfatter som midtpunkt for den pågældende geometriske form), og de ved vinklerne dannede hjørner af åbningen. På grund af den beskrevne større farvestofkoncentration i de af-2Q snit af fremkalderplettens periferi, der rumligt ligger nærmest ved åbningens ("hullet") hjørner, kan man lettere træffe en uangribelig afgørelse. Den beskrevne virkning kan betegnes som "vinkelmæssig farve-forstærkning". De af vinklerne dannede hjørner skal fremstilles så skarpe som muligt, f.eks. stanses ud af materialet.

En foretrukken udførelsesform for den foreliggende opfindelse forklares nærmere nedenfor på grundlag af tegningen, hvor 35

4 DK 154247 B

fig. 1 og 2 viser en prøvestrimmel (prøvekonvolut) til erkendelse af okkult blod i afføringen.

Prøvekonvolutten består i det væsentlige af et forreste blad 1 med to 5 kvadratiske åbninger 2, et bageste blad 3 og et derimellem beliggende lag 4, der er imprægneret med prøvereagenset, en dækklap 5 - egnet til delvis dækning af det forreste blad inklusive åbningerne - med en næse 6 og tilsvarende en rund slids 7, der går gennem det forreste og bageste blad. Det bages te blad 3 indeholder en klap 8, der kan klappes 10 opad, og som i udklappet tilstand frigiver undersiden af laget 4.

Det har vist sig særligt hensigtsmæssigt at benytte åbninger, hvis flader udelukkende udviser rette vinkler, hvorhos siderne skal andrage

O

mindst 5 mm, totalfladen mindst 1 cm . Længden af en side overskrider •^5 dermed almindeligvis ikke 25 mm. Man foretrækker især at benytte kvadratiske åbninger med en sidelængde på 12 til 20 mm, især 14 til 16 mm.

De til de to kvadratiske åbninger 2 hørende områder af det med prøvereagenset imprægnerede lag 4 kan i givet fald være afgrænset i forhold 2Q til hinanden ved hjælp af en hensigtsmæssig smal barriere 9, der er dannet af et egnet materiale, som forhindrer den flydende fase i at passere. Påføringen af barrierematerialet sker bedst ved imprægnering. Hertil kan der f.eks. benyttes lim, voks eller plast. Anbringelsen af en barriere 9 anbefales f.eks. i det tilfælde, når laget 4 skal impræg-25 neres med to forskellige testreagenser, f.eks. med Guajak-harpiks og med o-toluidin eller 3,3', 5,5'-tetramethylbenzidin til erkendelse af okkult blod i afføringen.

I tilslutning til allerede i handelen forekommende udførelsesformer bærer prøvestrimlerne ifølge den foreliggende opfindelse fortrinsvis Guajak-harpiks eller o-toluidin som prøvereagenser.

Brugen af prøvestrimlerne ifølge den foreliggende opfindelse adskiller sig ikke væsentligt fra anvendelsen af allerede kendte prøvestrimler. Brugsanvisningerne for i handelen forekommende prøvestrimler til erkendelse af okkult blod i afføringen, og som er beskrevet i indledningen, kan uden videre overføres til den foretrukne udførelsesform, vist på tegningen.

Claims (4)

5 DK 154247B Med henblik på det diagnostisk udnyttelige resultat adskiller prøve-strimlerne ifølge den foreliggende opfindelse sig dog i forhold til de allerede kendte. I retning af de af tydeligheds grunde indtegnede diagonaler A - D eller B - C, optræder der ved fremkaldelsen steder 5 med størst farveintensitet (under den forudsætning, at påføringen af fremkalderen på bagsiden er sket på de steder, der på forsiden svarer til diagonalerne AD's og BC's skærepunkter). Patentkrav. 10 ____________________

1. Prøvestrimmel til påvisning af okkult blod i afføringen bestående af et foreste blad med flere åbninger (huller), et bageste blad og et derimellem og under de nævnte åbninger beliggende lag, der bærer en prøvereagens, hvorhos der på det bageste blad i området for åbninger- 15 nes bagside forefindes én eller flere klapper, der i opfclappet tilstand frigiver laget under hullerne, en dækklap egnet til delvis dækning af det forreste blad, inklusive åbningerne, tillige med et fastgørelsesorgan til fastgørelse af dækklappen, kendetegnet ved, at de enkelte åbninger udviser mindst én vinkel mindre end eller 20 Hg med 90® .

2. Prøvestrimmel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de enkelte åbninger har form af et kvadrat.

3. Prøvestrimmel ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at 25 prøvereagensen er Guajak-harpiks eller o-toluidin eller 3,3', 5,5'-tetramethylbenzidin.

4. Prøvestrimmel ifølge kravene 1, 2 og 3, kendetegnet ved, at de af vinklerne dannede hjørner er udformet med skarpe 30 begrænsninger.