DK154169B - Styreindretning for en hydraulisk drevet forbruger - Google Patents

Description

i

DK 154169 B

Opfindelsen angår en styreindretning for en hydraulisk drevet forbruger, som på tilløbssiden kan forsynes med trykvæske fra en trykvæskekilde, såsom en pumpe, over en tilledning, en trykkompensationsventil, en forbindelsesledning, en 5 styreventil indretnings ventil på tilløbssiden og en forbrugerledning på tilløbssiden og kan over en forbrugerledning på afløbssiden, styreventilindretningens ventil på afløbssi-. den og en returledning forbindes med en beholder, med en signalledning, som har en med forbrugerledningen på tilløbs-10 siden forbundet første tilslutningsgren og en med returledningen forbundet anden tilslutningsgren med en drossel og fører et signaltryk, som i samme retning som en fjeder og i modsat retning af et på forbindelsesledningen aftaget kompensationstryk virker på trykkompensationsventilen, hvorved 15 især trykvæskekilden har en reguleringsanordning, som ligeledes er afhængig af signaltrykket.

En sådan styreindretning er kendt fra DE-fremlæggelsesskrift 25 14 624. Det over signalledningen ved forbrugerledningen aftagne belastningstryk styrer trykkompensationsventilen så-20 ledes, at der ved ventilen på tilløbssiden altid hersker det samme, af kompensationsventilens fjeder forudbestemte trykfald. Dette betyder, at forbrugeren tilføres en af åbningsbredden af ventilen på tilløbssiden afhængig trykvæskemængde, som er uafhængig af, om belastningstrykket ændres. For-25 udsætning herfor er, at der på trykkompensationsventilens indgang altid hersker et tilstrækkeligt højt tryk. Dette kan opnås ved, at trykvæsken vedvarende leveres med et tilsvarende højt overskud eller ved, at leveringsmængden reguleres i afhængighed af belastningen. Til dette formål kan en til-30 svarende reguleringsanordning ligeledes styres af henholdsvis signaltrykket eller ved flere parallelt arbejdende forbrugere af signaltrykket, der kendetegner den største belastning.

En sådan styreindretning tillader at drive forbrugeren be-

DK 154169 B

2 lastnings- og forsyningsuafhængigt i stor udstrækning. Den bevægelse, der overvåges, er derfor beskyttet mod udefra kommende gener. Dog har denne ofte også som load sensing betegnet reguleringsart på grund af dens kompleksibilitet en 5 lang indsvingningstid, fx når belastningen ved en kran ved hævning af lasten pludselig springer fra nul til en forudbestemt værdi.

Formålet med opfindelsen er at videreudvikle en styreindretning af den i indledningen beskrevne art således, at den 10 styrede funktion hurtigere stabiliseres.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at der i den første tilslutningsgren er anbragt en drossel, at signalledningen over en tredie tilslutningsgren er forbundet med forbindelsesledningen, og at der til dannelse af en alle tre til-15 slutningsgrene omfattende trykdeleranordning er anbragt en drossel i hver tilslutningsgren.

Ved denne udformning er signaltrykket ikke mere lig med belastningstrykket, men det sættes sammen af dele af belastningstrykket og dele af kompensationstrykket. Ved svingnin-20 ger i belastningen holdes gennemstrømningsmængden derfor ikke konstant, men den aftager ved stigende belastning og tiltager ved faldende belastning. Dette har en dæmpende virkning på systemet, således at den indsvungne tilstand hurtigt er opnået.

25 Gunstigt er det, når i det mindste en del af droslerne kan indstilles. På denne måde kan man indenfor vide grænser ændre afhængigheden af på den ene side belastningstrykket og på den anden side kompensationstrykket og derfor opnå en optimal tilpasning i hvert enkelt tilfalde. Optimalt er det, 30 når en hurtig stabilisering opnås ved så ringe belastningsafhængighed som muligt.

DK 154169 B

3

Ved en foretrukken udførelsesform kan droslen i den anden tilslutningsgren indstilles sammen med ventilen på til- og afløbssiden, men i modsat retning i drosselfunktionen. Signaltrykket hæves derfor, jo mere ventilerne på til- og af-5 løbssiden åbner. Dette fører i området med større gennemstrømningsmængder til en hævning af signaltrykket og til en større afhængighed af kompensationstrykket og dermed til en ved hurtige bevægelser hos forbrugeren ønsket større dæmpning.

10 Formålstjenligt er det endvidere, når der i den første tilslutningsgren er anbragt en hen imod forbrugerledningen på tilløbssiden åbnende kontraventil. På denne måde forhindres det, hvis belastningstrykket skulle overstige kompensationstrykket på grund af manglende trykvæsketilførsel, at signal-15 trykket antager for høje værdier, og væske flyder bort fra forbrugeren til beholderen (tanken).

Når ifølge DE-fremlæggelsesskrift 25 14 624 styreindretningen er forsynet med en dobbelt virkende styreventilindretning, ved hjælp af hvilken forbrugerledningerne afvekslende 20 kan forbindes med tilløbssiden og afløbssiden, og med en signalledning, som over en af styreventilindretningen afvekslende afspærbar første tilslutningsgren er forbundet med begge forbrugerledninger, anbefales det, at der i det mindste for forbrugerens ene virkeretning er anbragt en fuld-25 stændig trykdeleranordning, og at i det mindste den anden tilslutningsgren af denne anordning kan afspærres i den anden virkeretning af styreventilindretningen. På denne måde kan den tilstræbte dæmpende styring også anvendes ved forbrugere, der kan drives i to retninger. I den anden virke-30 retning fås så en normal load-sensing-regulering eller ligeledes en dæmpnings-regulering ifølge opfindelsen.

Det sidstnævnte kan fx ske ved, at der er anbragt to fuldstændige trykdeleranordninger, og alle tre tilslutningsgrene

DK 154169 B

4 af disse anordninger afvekslende kan afspærres af styreven-tilindretningen. Da samtlige tilslutningsgrene er spærret, når de tilhørende ledninger ikke er i brug, kan de to tryk-deleranordninger indstilles fuldstændig uafhængigt af hinan-5 den.

Ved en styreindretning med en fælles trykkompensationsventil for begge virkeretninger er det også muligt, at der er anbragt to trykdeleranordninger med fælles tredie tilslutningsgren, og kun den første og anden tilslutningsgren af 10 disse anordninger afvekslende kan afspærres af styreventil-indretningen. Herved fås ganske vist vedvarende, altså også i neutralstillingen, en lækageoliestrøm over den tredie tilslutningsgren. Man får imidlertid på grund af bortfaldet af den ene tredie tilslutningsgren og de to afspærringsorganer 15 en betydelig konstruktionsforenkling.

Går man ud fra den i fig. 2 i DE-fremlæggelsesskrift 25 14 624 viste styreindretning, ved hvilken styreventil indretningen har en aksialglider, hvis ringe virker sammen med en borings ringnoter, hvorved boringen har en til forbindel-20 sesledningen tilsluttet midterste ringnot og på begge sider deraf ved siden af hinanden en forbrugerledningstilslutning, en retur-ringnot og en med signalledningen forbundet signal-ringnot, og aksialglideren har en midterste ring og på begge sider deraf en retur-ring, en signal-ring og en begræns-25 nings-ring, hvorved der i aksialglideren forløber to kanaler, som forbinder noten mellem midterste ring og retur-ring med noten mellem signal-ring og begrænsnings-ring, og ved hvilken en af de sidstnævnte noter træder i forbindelse med nabo-signal-ringnoten ved en forskydning af aksialglideren 30 ud fra neutralstillingen, kan der angives endnu yderligere forenklinger. Især kan de to kanaler hver have en første drossel, og hver retur-ring kan til dannelse af en anden drossel have et hen imod nabo-signal-ringen formindskende tværsnit. På denne måde kan der anbringes væsentlige dele af

DK 154169 B

5 ft trykdeleranordningen i den allerede tilstedeværende aksial-glider.

En yderligere udformning består i, at boringen på begge sider uden for signal-ringnoten har en med forbindelseslednin-5 gen over en tredie tilslutningsgren forbundet kontakt-ring-not, og aksialglideren har på begge sider uden for begrænsnings-ringen en slut-ring, og at hver kanal også har en forbindelse til noten mellem begrænsnings-ring og slut-ring, og denne not træder i forbindelse med kontakt-ringnoten ved en 10 forskydning af aksialglideren ud fra neutralstillingen. Her er der ved aksialgliderens to ender anbragt yderligere omkoblingsmidler for at forbinde den rigtige tredie tilslutningsgren med signalledningen.

Et alternativ består i, at hver kanal har en hen til den 15 midterste ring førende forlængelse med en tredie drossel, og deres indgangsåbninger på ringomkredsen ligger i neutralstillingen netop inden for bredden af den midterste ringnot.

Ved denne forholdsregel kan samtlige dele af trykdeleranordningen anbringes i aksialglideren.

20 Ved hjælp af kontraventilerne kan trykfaldet ved den tilhørende drossel og dermed en den tilsluttede forbrugers ydelse bestemmende karakteristisk størrelse begrænses. Kontraventilen i den første tilslutningsgren sørger for, at gennemstrømningen til forbrugerens indgang ikke overstiger en mak-25 simal værdi. Kontraventilen i den anden tilslutningsgren bevirker, at trykket på forbrugerens indgang ikke overstiger en maksimal værdi. Begge begrænsninger opnås med en forholdsvis lille ventil.

Opfindelsen forklares nærmere nedenstående ved hjælp af på 30 tegningen viste, foretrukne udførelseseksempler, der viser i fig. 1 et skematisk diagram af styreindretningen ifølge

DK 154169 B

6 opfindelsen for forbrugerens ene bevægelsesretning, fig. 2 over hinanden trykket P og strømningsmiddelmængden Q som funktion af styreventilindretningens ind-5 stillingsvej x ved lukket tredie og anden tilslut ningsgren, fig. 3 de samme værdier som i fig. 2 ved lukket første tilslutningsgren, fig. 4 de samme værdier som i fig. 2 når droslerne er 10 virksomme i alle tre tilslutningsgrene, fig. 5 i et diagram tryk-indsvingningsforholdet som funk tion af tiden ved en indstilling ifølge fig. 2, fig. 6 diagrammet i fig. 5 ved en indstilling ifølge fig. 3, 15 fig. 7 diagrammet i fig. 5 ved en indstilling ifølge fig. 4, fig. 8 en første udførelsesform af en dobbelt virkende styreventilindretning, fig. 9 en anden udførelsesform af en dobbelt virkende 20 styreventilindretning, fig. 10 en tredie udførelsesform af en dobbelt virkende styreventilindretning og fig. 11 en fjerde udførelsesform af en dobbelt virkende styreventilindretning.

25 Det forenklede diagram i fig. 1 viser en hydraulisk forbru-

DK 154169B

7 ger 1, som over en styreindretning 2 forsynes med trykvæske fra trykvæskekilden 3. Denne har en reguleringsindretning 4, med hvilken leveringsmangden kan indstilles. Fx anvender man en pumpe med foranderlig fortrængning eller en pumpe med 5 konstant fortrængning og en regulerbar afledningsventil.

Styreindretningen 2 omfatter en trykkompensationsventil 5 og en styreventilindretning 6, som i det mindste har en ventil 7 på tilløbssiden og en ventil 8 på afløbssiden, som udefra kan indstilles sammen og i samme retning.

10 Trykkompensationsventilen 5 og styreventilindretningen 6 kan have en aksial- eller drejeglider eller en vilkårlig anden form.

Trykvæsken når fra trykvæskekilden 3 over en tilledning 9, trykkompensationsventilen 5, en forbindelsesledning 11 med 15 en kontraventil 10, ventilen 7 på tilløbssiden og en forbrugerledning 12 på tilløbssiden til forbrugerens tilløbsrum 13. Afløbsrummet 14 er over en forbrugerledning 15 på afløbssiden, ventilen 8 på afløbssiden og en returledning 16 forbundet med en beholder 17.

20 En signalledning 18 står over en første tilslutningsgren 19 i forbindelse med forbrugerledningen 12 på tilløbssiden, over en tredie tilslutningsgren 20 med forbindelsesledningen 11 og over en anden tilslutningsgren 21 med returledningen 16. Disse tre tilslutningsgrene har en drossel, der er be-25 tegnet som første drossel 22, tredie drossel 23 og anden drossel 24. Den tredie drossel 23 kan indstilles manuelt, den anden drossel 24 kan indstilles sammen med ventilerne 7 og 8 på til- og afløbssiden, men i modsat retning i drosselfunktionen. I den første tilslutningsgren er der endvidere 30 også anbragt en hen imod forbrugerledningen 12 på tilløbssiden åbnende kontraventil 25.

De tre drosler 22, 23 og 24 danner en trykdeleranordning 26,

DK 154169 B

8 der sørger for, at der i signalledningen 18 hersker et signaltryk Pg, som udgør en blåndingsfunktion af belastningstrykket Pg i tilslutningsledningen 12 på tilløbssiden og kompensationstrykket P^ i forbindelsesledningen 11. Dette 5 signaltryk Pg ledes til en styreindgang 27 af trykkompensationsventilen 5 og virker dér i samme retning som en fjeder 28, men i modsat retning af det over en styreindgang 29 tilførte kompensationstryk Pr. Det sidstnævnte er derfor altid en af fjederen 28 forudbestemt konstant værdi højere 10 end signaltrykket Pg. Signaltrykket tilføres endvidere reguleringsindretningens 4 styreindgang 30, for at en større trykvæskemængde leveres ved stigende behov.

I praksis kan styreindretningen 2 bestå af to moduler, af hvilke modulet 31 omfatter trykkompensationsventilen 5 og 15 modulet 32 styreventilindretningen 6 og begge de tilhørende dele af signalledningen 18. Disse moduler er koblet mellem en forsyningsdel 33 og en forbrugerdel 34.

Yderligere er droslen 22 i den første tilslutningsgren 19 shuntet af en kontraventil 35, som er belastet af en ind-20 stillelig fjeder 36. Droslen 24 i den anden tilslutningsgren 21 er shuntet af en kontraventil 37, som er belastet af en indstillelig fjeder 38. De to kontraventiler åbner i den tilhørende drossels gennemstrømningsretning, altså i retning fra signalledningen 18 til henholdsvis forbrugerledningen 12 25 , på tilløbssiden og til returledningen 16.

Det skematiske diagram i fig. 1 er kun egnet for forbrugerens 1 modstrøms-bevægelsesretning. Medstrøms-bevægelsen sker på sædvanlig måde, fx som det kan ses i forbindelse med fig. 8-11.

30 Ved den nedenstående betragtning af funktionsmåden går man ud fra, at styreindretningen har en aksialglider, som den er vist i fig. 8-11. I fig. 2-4 er der som funktion af aksial-

DK 154169 B

9 gliderens indstillingsvej x i det øvre diagram indtegnet trykket P og i det nedre diagram trykvæskemængden Q per tidsenhed. Diagrammerne svarer til forskydningen ud fra neutralstillingen i en retning. Der kræves en vis dødvej a, før 5 ventilen åbnes. Derefter stiger ventilåbningstværsnittet lineært med indstillingsvejen.

I fig. 2 betragtes det ekstreme tilfælde, ved hvilket droslerne 23 og 24 er fuldstændig lukkede. Dette svarer til den normale load-sensing-drift. Signaltrykket Pg er lig med 10 belastningstrykket PB. Kompensationstrykket Pr er en forudbestemt værdi højere. Ved et lavt belastningstryk PB-j fås derfor lave trykværdier P^i og ved et højere belastningstryk PB2 højere trykværdier Pr2· Disse er konstante over den samlede indstillingsvej x. Det betyder, at gennem-15 strømningsmængden Qf ved lille belastning er nøjagtig lig med gennemstrømningsmængden Q2 ved større belastning.

Fig. 3 beskriver det andet ekstreme tilfælde, ved hvilket droslen 22 er lukket. Så udgør signaltrykket Pg en af droslernes 23 og 24 modstande forudbestemt brøkdel af kom-20 pensationstrykket P^. Ved stigende ventilåbning stiger også kompensationstrykket og dermed signaltrykket Pg. Karakteristikkerne for gennemstrømningsmængden Q-j ved lavt belastningstryk Pgi og for gennemstrømningsmængden Q2 ved højt belastningstryk PB2 forløber meget stejlt og ligger 25 langt fra hinanden. De tilsvarende karakteristikker for derimellem liggende belastningstryk har et lignende forløb mellem karakteristikkerne for Q-j og Q2. Det betyder, at der ved en ændring af belastningstrykket optræder meget store mængdeforandringer.

30 Fig. 4 viser blandingsformen mellem de to ekstreme tilfælde, hvorved alle tre drosler 22, 23 og 24 er åbne. Man ser, at trykkurven for Pg i det mindste ved lavt belastningstryk PB1 °9 i det midterste indstillingsområde også ved højt

DK 154169 B

10 belastningstryk Pg2 endnu forløber tilnærmelsesvis, men ikke mere nøjagtig horisontalt. Dette fører til de i det nedre diagram viste karakteristikker for gennemstrømningsmængderne Qi og Q2, som endnu i stor udstrækning giver forsy-5 ningsuafhængigheden i fig. 2, men viser en vis belastningsafhængighed.

I fig. 5 er ved en indstilling ifølge fig. 2 som funktion af tiden vist den dynamiske funktion ved et indsvingningsforløb. Kompensations trykket Pr og belastnings trykket Pj$ er 10 indtegnet som funktion af tiden. Som følge af den fuldstændige belastningsuafhængighed forbliver gennemstrømningsmængden, som er proportional med pilen q, konstant. Dette bevirker ingen dæmpning.

I fig. 6 er indtegnet de samme forhold for indstillingen i 15 fig. 3. Der sker en meget hurtig dæmpning. Dog er der praktisk taget ingen mængderegulering mulig mere, som det nedre diagram i fig. 3 viser.

Ved en blanding af de to virkninger svarende til fig. 4 fås diagrammet i fig. 7. Her viser det sig, at pilens q længde 20 aftager ved stigende trykbelastning og tiltager ved aftagende trykbelastning, således at der fås en brugbar dæmpning. Samtidig er imidlertid en af forsyningen i stor udstrækning uafhængig regulering mulig i det samlede indstillingsområde.

Kontraventilen 35 åbner, når trykfaldet ved droslen oversti-25 ger en værdi, som indstilles af fjederen 36. Trykfaldet har derfor en øvre grænse. Signaltrykket Pg kan kun være dette trykfald højere end belastningstrykket PB. Kompensations-trykket Pjj holdes en til fjederen 28 svarende værdi over dette signaltryk Pg. Også når ventilen 7 skal åbnes yder-30 ligere, sørger trykkompensationsventilen 5 for, at den indstillede maksimale gennemstrømningsmængde ikke overskrides.

DK 154169 B

11

Kontraventilen 37 åbner, når trykfaldet ved droslen 24 overstiger en værdi, som er indstillet af fjederen 38. Signaltrykket Pg ligger derfor dette trykfald over beholdertrykket. Kompensationstrykket Pr ligger en af fjederen 28 for-5 udbestemt værdi over signaltrykket Pg. Da denne trykværdi er fastlagt, kan heller ikke belastningstrykket Pg overskride en øvre grænse.

I fig. 8 er der skematisk vist en udførelsesform af en dobbelt virkende styreventilindretning, ved hvilken der anven-10 des med 100 i forhold til fig. 1 forhøjede henvisningsbetegnelser. Den har en aksialglider 135, som i en boring 136 ved hjælp af en kun skematisk antydet indstillingsanordning 137 kan forskydes til begge sider ud fra den viste neutralstilling. Indstillingsanordningen kan også virke elektrisk, 15 pneumatisk, hydraulisk eller på anden måde. Boringen har en midterste ringnot 138, på hvilken forbindelsesledningen 111 er tilsluttet. På begge sider heraf befinder der sig tilslutninger for forbrugerledningerne 112 og 115. På begge sider dér udenfor findes der to retur-ringnoter 139 og 140,

20 som er forbundet med returledningen 116. På begge sider dér udenfor befinder der sig en signal-ringnot 141 og 142, som indbyrdes over en ledning 143 er forbundet med signalledningen 118. Endnu længere udenfor er der anbragt to kontakt-ringnoter 144 og 145. Aksialglideren 135 har en midterste 25 ring 146, som i neutralstillingen afspærrer den midterste ringnot 138 til begge sider. På begge sider følger der en retur-ring 147 og 148, som i neutralstillingen afspærrer re-tur-ringnoterne 139 og 140 hen imod nabo-forbrugerledningen 112 og 115 og hen imod den over for liggende side har et 30 formindskende tværsnit, fx en eller flere skrå aksialnoter, for på denne måde at danne de andre drosler 124 og 124 *. På begge sider udenfor findes signal-ringe 149 og 150, som i neutralstillingen afspærrer signal-ringnoterne 141 og 142 hen imod den udvendige side af boringen 136. Der følger be-35 grænsnings-ringe 151 og 152 samt slut-ringe 153 og 154. I

DK 154169 B

12 aksialglideren 135 er der anbragt to kanaler 119 og 119', som danner to første tilslutningsgrene. Den første kanal 119 forbinder en not 155 mellem den midterste ring 146 og returringen 147 med en not 156 mellem signal-ring 149 og begræns-5 nings-ring 151 samt med en not 157 mellem den sidstnævnte ring og slut-ringen 153. I den første del af denne kanal 119 befinder den første drossel 122 og kontraventilen 125 sig.

På lignende måde forbinder den anden kanal 119' noterne 158, 159 og 160.

10 Forskydes aksialglideren 135 ud fra den viste neutralstilling mod højre, kommer noterne 156 og 157 i forbindelse med henholdsvis signal-ringnoten 141 og kontakt-ringnoten 144.

Det betyder, at såvel den første tilslutningsgren 119 som den tredie tilslutningsgren 120 forbindes med signallednin-15 gen 118. Da ringnoten 121' mellem retur-ringen 147 og signal-ringen 149 adskilles fra signal-ringnoten 141, er kun ringnoten 121 med droslen 124 som anden tilslutningsgren forbundet med signalledningen 118. Ved en forskydning i den modsatte retning adskilles de hidtil virksomme drosler 122, 20 123 og 124, og de tre drosler 122', 123’ og 124' gøres virk somme.

Ved udførelsesformen i fig. 9 betegnes tilsvarende dele med 200 i forhold til fig. 1 og med 100 i forhold til fig. 2 forhøjede henvisningsbetegnelser. Den væsentlige forskel i 25 forhold til fig. 8 består i, at den tredie tilslutningsgren dannes af henholdsvis kanalens 219 forlængelse 220 og kanalens 219' forlængelse 220', som på den midterste rings omkreds har indgangsåbninger 261 og 261', som er anbragt således, at de i neutralstillingen lige netop ligger inden for 30 den midterste ringnots 238 bredde. Ved en forskydning ud fra neutralstillingen gøres derfor den ene eller den anden forlængelse 220 eller 220' uvirksom. På denne måde er samtlige dele af de to trykdeleranordninger anbragt i aksialglideren 235. En ydre kontakt-ringnot, som overstyres af en kontakt-35 ring, kan derfor bortfalde.

DK 154169B

13

Ved udførelsesformen i fig. 10 anvendes med 300 begyndende referencetegn, Her ligger en for begge trykdeleranordninger fælles tredie tilslutningsgren vedvarende mellem forbindelsesledningen .3 1 1 og signalledningen 318. Tilsvarende forenk-5 les opbygningen af glideren.

Ved udførelsesformen i fig. 11 anvendes med 400 begyndende referencetegn. Her er kun anbragt en trykdeleranordning med de tre drosler 422', 423' og 424' for den ene udstyringsretning, nemlig en bevægelse af aksialglideren 435 mod venstre.

10 Dette svarer til den ene del af udformningen i fig. 8. Ved en udstyring til den anden side er kun droslen 422 anbragt, mens forbindelserne i retning af den tredie og anden tilslutningsgren mangler. I denne udstyringsretning fås derfor kun en load-sensing-regulering.

15 Hvis droslen skal have en fast værdi, fx droslen 22, er det tilstrækkeligt at vælge dimensionerne af tilslutningsgrenens 19 indvendige tværsnit tilsvarende. Fx kan man i fig. 8 vælge kanalens 119 eller 119' tværsnit således, at der er en tilstrækkelig drosselmodstand til stede. Man behøver derfor 20 ikke at anbringe en separat drossel indsats.

I stedet for de viste aksialglidere kan der også anvendes drejeglidere som styreventilindretninger. Den anden drossel 24 behøver ikke at anbringes på en ring af aksialglideren, men kan også anbringes i boringen. I stedet for kan der også 25 anvendes en separat drosselventil, spmjer forbundet med aksialglideren.

Claims (10)

1. Styreindretning (2) for en hydraulisk drevet forbruger (1), som på tilløbssiden kan forsynes med trykvæske fra en trykvæskekilde (3), såsom en pumpe, over en tilled-ning (9), en trykkompensationsventil (5), en forbindel-5 sesledning (11; 111; 211; 311; 411), en styreventilind- retnings (6; 106; 206; 306; 406) ventil (7) på tilløbssiden og en forbrugerledning (12; 112; 212; 312; 412) på tilløbssiden og kan over en forbrugerledning (15; 115; 215; 315; 415) på afløbssiden, styreventilindret-10 ningens (6; 106; 206; 306; 406) ventil (8) på afløbssi den og en returledning (16; 116; 216; 316; 416) forbindes med en beholder (17), med en signalledning (18; 118; 218; 318; 418), som har en med forbrugerledningen (12; 112; 212; 312; 412) på tilløbssiden forbundet før-15 ste tilslutningsgren (19; 119; 219; 319) og en med re turledningen (16; 116; 216; 316; 416) forbundet anden tilslutningsgren (21; 121; 221; 321) med en drossel (24; 124; 224; 324) og fører et signaltryk (Pg), som i samme retning som en fjeder (28) og i modsat retning 20 af et på forbindelsesledningen (11; 111; 211; 311; 411) aftaget kompensationstryk (Pr) virker på trykkompensationsventilen (5), hvorved især trykvæskekilden (3) har en reguleringsanordning (4), som ligeledes er afhængig af signaltrykket (Pg), kendetegnet 25 v e d, at der i den første tilslutningsgren (19) er an bragt en drossel (22), at signalledningen (18) over en tredie tilslutningsgren (20) er forbundet med forbindelsesledningen (11), og at der til dannelse af en alle tre tilslutningsgrene omfattende trykdeleranordning 30 (26) er anbragt en drossel (22, 23, 24) i hver tilslut ningsgren.

2. Styreindretning ifølge krav 1,kendetegnet DK 154169 B 15 v e d, at i det mindste en del af droslerne (22, 23, 24. kan indstilles.

3. Styreindretning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at droslen (24) i den anden til- 5 slutningsgren (21) kan indstilles sammen med ventilen (7, 8) på til- og afløbssiden, men i modsat retning i drosselfunktionen.

4. Styreindretning ifølge et af kravene 1-3, kendete g n e t v e d, at der i den første tilslutnings- 10 gren (19·) er anbragt en hen imod forbrugerledningen (12) på tilløbssiden åbnende kontraventil (25).

5. Styreindretning med en dobbelt virkende styreventilindretning (6; 116; 216; 316; 416), ved hjælp af hvilken forbrugerledningerne (12, 15; 112, 115; 212, 215; 312, 15 315; 412, 415) afvekslende kan forbindes med tilløbssi den og afløbssiden, og med en signalledning (18; 118; 218; 318; 418), som over en af styreventilindretningen (6; 116; 216; 316; 416) afvekslende afspærbar første tilslutningsgren (19; 119; 219; 319; 419) er forbundet 20 med begge forbrugerledninger (12, 15; 112, 115; 212, 215; 312, 315; 412, 415), ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved,at der i det mindste for forbrugerens (1) ene virkeretning er anbragt en fuldstændig trykdeleranordning (26), og at i det mindste 25 den anden tilslutningsgren (121, 121'; 221, 221'; 321, 321'; 421*) af denne anordning kan afspærres i den anden virkeretning af styreventilindretningen (106; 206; 306; 406).

6. Styreindretning ifølge krav 5, kendetegnet 30. e d, at der er anbragt to fuldstændige trykdeleran- ordninger, og alle tre tilslutningsgrene (119, 120, 121, 119’, 120', 12Γ; 219, 220, 221, 219', 220', 221') DK 154169 B 16 af disse anordninger afvekslende kan afspærres af sty-reventilindretningen (106; 206).

7. Styreindretning med en fælles trykkompensationsventil (5) for begge virkeretninger ifølge krav 5, k e n d e -5 tegnet ved, at der er anbragt to trykdeleran- ordninger med fælles tredie tilslutningsgren (320), og kun den første og anden tilslutningsgren (319, 319* 321, 321') af disse anordninger afvekslende kan afspærres af styreventilindretningen (306).

8. Styreindretning, ved hvilken styreventilindretningen (6; 116; 216; 316; 416) har en aksialglider (135; 235; 335; 435), hvis ringe (146; 246; 346) virker sammen med en borings (136; 236; 336; 436) ringnoter (138, 139, 140; 238), hvorved boringen (136; 236; 336; 436) har en 15 til forbindelsesledningen tilsluttet midterste ringnot (138; 238) og på begge sider deraf ved siden af hinanden en forbrugerledningstilslutning (12, 15; 112, 115; 212, 215; 312, 315; 412, 415), en retur-ringnot (139, 140. og en med signalledningen (18; 118; 218; 318; 418) 20 forbundet signal-ringnot (141, 142), og aksialglideren (135; 235; 335; 435) har en midterste ring (146; 246; 346. og på begge sider deraf en retur-ring (147, 148; 247, 248; 347, 348), en signal-ring (149, 150; 249, 250; 349, 350) og en begrænsnings-ring (151, 152), 25 hvorved der i aksialglideren (135; 235; 335; 435) for løber to kanaler (119, 119’; 219, 219'; 319, 319'; 419'), som forbinder noten (155) mellem midterste ring (146; 246; 346) og retur-ring (147; 247; 347) med noten (156, 159) mellem signal-ring (149, 150; 249, 250; 349, 30 350) og begrænsnings-ring (151), og ved hvilken en af de sidstnævnte noter (149, 150) træder i forbindelse med nabo-signal-ringnoten (141, 142) ved en forskydning af aksialglideren (135; 235; 335; 435) ud fra neutralstillingen, ifølge krav 6 eller 7, kendeteg- DK 154169 B 17 • net v e d, at de to kanaler hver har en første drossel (122,, 122'; 222, 222'; 322, 322'), og hver returring (147, 148; 247, 248; 347, 348) har til dannelse af en anden drossel (124, 124’; 224, 224'; 324, 324') 5 et hen imod den nabo-signal-ringen (149, 150; 249, 250; 349, 350-) formindskende tværsnit.

9. Styreindretning ifølge krav 8, kendetegnet ved, at boringen (136) på begge sider uden for sig-nal-ringnoten (141, 142) har en med forbindelseslednin- 10 gen (111) over en tredie tilslutningsgren (120, 120') forbundet kontakt-ringnot (144, 145), og aksialglideren (135) har på begge sider uden for begrænsnings-ringen (151, 152) en slut-ring (153, 154), og atrhver kanal (119, 119') også har en forbindelse til noten (157, 15 160) mellem begrænsnings-ring og slut-ring, og denne not træder i forbindelse med kontakt-ringnoten ved en forskydning af aksialglideren ud fra neutralstillingen.

10. Styreindretning ifølge krav 8,kendetegnet v e d, at hver kanal (219, 219') har en hen til den 20 midterste ring (246) førende forlængelse (220, 220') med en tredie drossel (223, 223'), og deres indgangsåbninger (261, 261') på ringomkredsen ligger i neutralstillingen netop inden for bredden af den midterste ringnot (238).