DK153309B

DK153309B - Stofagtigt bloedtpapirslaminat med et midterlag af ikke-vaevet materiale

Info

Publication number: DK153309B
Application number: DK542775AA
Authority: DK
Inventors: Larry Leonard Lafitte; James Berger Camden
Original assignee: Buckeye Cellulose Corp
Priority date: 1974-12-02
Filing date: 1975-12-02
Publication date: 1988-07-04
Also published as: JPS5199172A; BE836190A; DE2553812A1; FI753389A; SE426459B; LU73914A1; IE41960L; NO754063L; NL178339C; FR2293311A1; FI65575C; DK153309C; AU8704075A; DE2553812C2; IT1051016B; US4113911A; DK542775A; FR2293311B1; NL7513999A; AU501180B2

Description

DK 153309B

Den foreliggende opfindelse angår et stofagtigt blødtpapirs- laminat med et midterlag af ikke-vævet materiale med en fladevægt på 2 10,2-27,1 g/m , hvilket midterlag er blevet imprægneret med en væskeemulsion af latexbindemiddeltørstof og er bundet til to ydre 2 5 blødtpapirslag med en fladevægt på 11,4-29,3 g/m .

Det foreliggende blødtpapirslaminat udmærker sig ved en forholdsvis høj styrke eller sejhed, en forholdsvis høj voluminøsitet og draperingsevne samt ringe støjfrembringelse eller papirraslen.

Hidtil kendte blødtpapirslaminater er blevet fremstillet ved 10 forskellige fremgangsmåder under anvendelse af forskellige materialer til midterlag og overfladelag. I visse tilfælde er de fremkomne laminater blevet forsynet med netvæv som forstærkning. Det er ved udvikling af disse laminater blevet tilstræbt af give dem stoflignende egenskaber, hvad angår styrke, støjfrembringelse, draperingsevne, 15 greb og absorptionsevne.

Fagfolk inden for lamineringsteknikken har fundet det vanskeligt eller umuligt at opnå alle de tilstræbte funktionelle egenskaber i et enkelt ark. Hermed menes, at når lamineringslagene i den traditionelle situation blev sammenføjet og derefter imprægneret 20 ved påsprøjtning af eller neddypning i en migreringslatex kom det resulterende laminat til at lide af mangel på absorptionsevne og overfladegreb. Hvis et sådant gennembundet laminat yderligere blev forsynet med et centralt anbragt lag af bundet netværk eller kontinuert, ikke-vævet filamentforstærkning til opnåelse af 25 tøjlignende styrke, blev det resulterende laminat stift og ubøjeligt. Endvidere har det vist sig, at når et laminat med et centralt anbragt, imprægneret lag under anvendelse af varme og tryk sammenføjes med yderlagene efter tørring af det centrale lag, er det resulterende laminat forholdsvis stærkt støjfrembringende.

30 Skønt fagfolk inden for laminatfremstillingsområdet fortsat har forbedret deres produkter, har deres anstrengelser, skønt de har fremstillet laminater, som i mange henseender er forbedret, og som anvendes som en erstatning for vævet stof på nærmere bestemte og afgrænsede anvendelsesområder, endnu ikke resulteret i laminater, 35 der, hvad angår draperingsevne, styrke og lav støjfrembringelse, svarer til dem for vævet stof. Specielt har det vist sig vanskeligt at mindske den med papirark forbundne støjfrembringelse eller raslen, og dette har hidtil været en alvorlig ulempe ved uvævede arkmaterialer og laminater, hvis egenskaber ellers minder meget om

DK 153309B

2 vævede stoffers fysiske egenskaber.

Eksempler på fremgangsmåder til fremstilling af baneformede og laminerede materialer findes i ældre patentskrifter, f.eks. US patent nr. 1.660.924, 1928, medens nyere patenter, såsom US patentskrift 5 nr. 2.668.787, 1954, belyser forstærkningsmetoder. Beskrivelserne til andre patenter, f.eks. US patent nr. 2.923.653, 1960, US patent nr. 2.931.749, 1960, US patent nr. 2.954.816, 1960, US patent nr. 2.954.817, 1960, US patent nr. 3.063.454, US patent nr. 3.546.056, 1968, US patent nr. 3.567.566, 1971, og US patent nr. 3.629.047, 10 1971, har yderligere bidraget til imprægnerings-, laminerings- og forstærkningsteknikkens udvikling. Beskrivelserne til andre patenter, deriblandt BE patent nr. 710.228, 1968, GB patent nr. 1.116.826, 1968, GB patent nr. 1.200.235, 1970, og GB patent nr. 1.185.227, 1960, har ligeledes fremmet lamineringsteknikken.

15 Yderligere patentskrifter, som omhandler forbedringer med hensyn til banelaminering eller materialer anvendt i laminater, og hvori der er beskrevet uvævede filamentprodukter, er US patent nr. 3.314.841, 1967, US patent nr. 3.341.394, 1967, US patent nr.

3.600.262, 1971, US patent nr. 3.639.199, 1972, US patent nr.

20 3.674.594, 1972, US patent nr. 3.695.985, 1972, US patent nr.

3.770.562, 1973, og US patent nr. 3.809.077, 1974.

I US patentskrift nr. 3.862.877, 1975, er visse egenskaber hos stoflignende laminater beskrevet. De i dette patentskrift beskrevne laminater er opbygget under anvendelse af en sådan mængde binde-25 middeltørstof, at det centrale blødtpapirslag imprægneres med fra ca.

250% til ca. 800% af det centrale blødtpapirslags fibervægt. Det centrale blødtpapirslag i en foretrukken udførelsesform for laminatet er opbygget med et væv af spindebundne polyolefinfibre, men betydningen af den interfiberbindingsgrad, der forekommer i banen 30 inden latexpåføringen, er ikke erkendt i beskrivelsen til dette US patent.

Det har nu vist sig, at de stof lignende fysiske egenskaber ved uvævede blødtpapirslaminatopbygninger kan forbedres betydeligt, specielt med hensyn til formindskelse af støjfrembringelse eller raslen 35 i forhold til det, der hidtil har været kendt.

Dette opnås med det indledningsvis angivne blødtpapirslaminat, når det ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at midterlaget udgøres af et i alt væsnetiigt ikke-bundet materiale af kontinuerte filamenter, at laminatet er sammenbundet ved, at latexbindemidlet har 3

DK 153309 B

gennemtraengt de ydre lags grænseflader under udøvelse af et lavt sammenføjningstryk inden tørring og sammenbinding, og at binde-middeltørstoffet har en glasovergangstemperatur pi fra 10 til -80°C, en klæbeværdi på 0,9-18,2 kg og er tilsat i en mængde på 85-100% 5 beregnet på grundlag af vægten af det ikke-vævede materiale i midterlaget.

De uvævede materialer med kontinuerte filamenter, som anvendes sammen med blødtpapirslagene i det foreliggende fordelagtige, lydsvage, stærke laminat, er særligt bearbejdede og udvalgte 10 uvævede materialer med kontinuerte filamenter, som falder inden for det i ovennævnte US patent nr. 3.341.394 angivne brede område.

Det anses imidlertid for kritisk for opnåelse af den foreliggende formindskede raslen, bedre draperingsevne og greb, at de uvævede materialer med kontinuerte filamenter, som anvendes, har en lav 15 rumvægt og har ringe eller ingen interfiberbinding inden imprægneringen.

Som det angives nærmere i det følgende, antages den foreliggende forbedring af støj- eller rasleniveauet i laminatmaterialer, således at man for laminater med tilsvarende fladevægt og styrke 20 nærmer sig støjniveauet for stof, at stamme fra en ny og ikke-nær-liggende sammenføjning af laminatlagelementerne i forbindelse med bearbejdningsmetoderne. Navnlig anses det for nødvendigt at anvende blødt, klæbende, ikke-migrerende latexbindemiddeltørstof for at opnå de foreliggende lydsvage laminater med høj styrke. Det 25 anses endvidere for væsentligt, at den mængde bindemiddeltørstof, der påføres det uvævede laminatlag af kontinuerte filamenter, ligger inden for et nærmere bestemt, forholdsvis højt område, idet dog de resulterende laminater, som følge af laget af kontinuerte filamenters lave fladevægt, indeholder en forholdsvis ringe mængde bindemiddel-30 tørstof i forhold til fladevægten af det samlede laminat. Overraskende reducerer de lave sammenføjningstryk, der anvendes til sammen-bringning af de foreliggende laminatlag i våd tilstand, og som resulterer i en forholdsvis stor tykkelse eller voluminøsitet, også støjfrembringelse eller raslen i det resulterende laminat uden at 35 påvirke styrken og draperingsevnen deraf væsentligt. Dette resultat var ikke ventet, da forøget tykkelse normalt er knyttet til højere bøjningsmomenter og nedsat draperingsevne og greb.

Et yderligere aspekt, som kan tilgodeses med det foreliggende laminat, er forskellighed med hensyn til farve, absorptionsevne eller 4

DK 153309 B

overfladestruktur i de to over for hinanden beliggende laminatoverflader, hvis dette er ønskeligt. Forskelle i disse laminategenskaber kan opnås i det foreliggende laminat, hvor de ville være vanskelige eller umulige at frembringe i vævede materialer, ved valg af over-5 fladelag og mekaniske eller kemiske behandlinger inden, under eller efter laminatdannelsen.

Ifølge den foreliggende opfindelse har det vist sig, at der kan opnås et forbedret blødtpapirslaminatmateriale med stoflignende egenskaber med hensyn til styrke, draperingsevne, ringe statisk 10 elektricitet, potentiel absorptionsevne og formindsket støjdannelse eller raslen ved bevægelse, og som er forbedret i forhold til hidtil kendte laminater med tilsvarende fladevægt. Det forbedrede, lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminat kan fremstilles ved først at imprægnere et midterlag af uvævet letvægtsmateriale af 15 kontinuerte filamenter med en fladevægt på fra 10,2 g til 27,2 g, 2 fortrinsvis ca. 20,3 g pr. m med blødt, klæbrigt latexbindemiddel-tørstof, som påføres i form af væskeformige emulsioner af harpikserne i forholdsvis store mængder i forhold til midterlagets vægt. Latexbindemiddeltørstoffet i væskeemulsioner, som er egnede til 20 anvendelse i forbindelse med opfindelsen, har en glasovergangstemperatur på fra 10°C til -80°C, fortrinsvis -30°C, og en klæbe-evneværdi, som defineret i det følgende, på fra 0,90 kg til 18,2 kg, fortrinsvis fra 3,2 kg til 9,1 kg. Tilstrækkelige mængder af de vandige emulsioner af latexbindemiddeltørstoffet påføres midterlaget 25 ved sædvanlige metoder, såsom påsprøjtning, pådupning og neddykning, således at der sikres en aflejning på fra 50% til 120%, fortrinsvis fra 85% til 100% af latexbindemiddeltørstoffet baseret på fibervægten af midterlaget. Som det vil blive omtalt senere, betragtes en tilsætning af latexbindemiddeltørstof inden for det 30 nærmere angivne område, et latexbindemiddeltørstof med de angivne fysiske egenskaber og et midterlag med lav vægt og svag binding og af et uvævet materiale af kontinuerte filamenter i kombination med valget af blødtpapirsvægt som værende nødvendige for opnåelse af det foreliggende stærke, stoflignende blødtpapirslaminat, som udviser 35 lav støjfrembringelse eller raslen i sammenligning med tilsvarende hidtil kendte laminater.

Efter imprægnering af det centrale lag, og medens dette lag stadig er fugtigt eller vådt, forenes det imprægnerede centrale lag af f.eks. spindebundet, uvævet materiale af kontinuerte filamenter 5

DK 153309 B

med mindst ét og fortrinsvis to blødtpapirsoverfladelag med en 2 fladevægte på fra 11,4 til 29,3 g/m , fortrinsvis fra 14,7 til 24,5 2 g/m . Sammenføjningen gennemføres under forhold med minimalt tryk, idet latexbindemiddeltørstoffet påføres med tilstrækkeligt 5 flydende væskeemulsioner til at sikre, at overfladeblødtpapirslaget eller -lagene i betydelig grad gennemtrænges af latexbindemiddel-tørstof. Visse andre fordele med hensyn til flammesikring og væskebarrieretilvejebringelse kan opnås i det foreliggende laminat ved anbringelse af materialer, som er almindeligt anvendte til 10 opnåelse af sådanne virkninger, i blødtpapirslagene. F.eks. kan det lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminatprodukt gøres absorberende på den ene side og kan gives enten fugtigheds-barriere- eller fugtighedsafvisende egenskaber på den modstående side. Dette kan gennemføres ved at behandle det valgte overflade-15 blødtpapirslag, enten alene eller sammen med det centrale lag af kontinuerte filamenter, med et vandafvisende materiale inden sammenføjningen til laminat. Hele det lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminat kan også gives en vand- og alkoholafvisningsbehandling inden sammenføjning og tørring. Opløsningsmiddelbåret 20 carbonfluoridvoksholdige vand- og alkoholafvisende midler er især anvendelige til behandling af prædannede stoflignende blødtpapirs-laminater ifølge opfindelsen, da opløsningsmidler og dampe ikke forstyrrer cellulosefiber-fiberhydrogenbindingerne deri, hvilket imprægnering og genbefugtning med vandbårne materialer ville.

25 Tilsvarende kan farvning af det ene eller begge overfladeblødt- papirslag inden sammenføjning til et laminatprodukt udføres for at tilvejebringe farveforskel lige overflader i det resulterende laminatprodukt.

Opfindelsen omfatter de forskellige kombinationer af farvning, 30 fugtighedsafvisning og fugtighedsbarrierevirkning, som kan opnås ved behandling af midterlaget og overfladeblødtpapirslagene inden sammenføjning til laminat. Behandling med antistatiske midler kan også udføres på de foreliggende, stofagtige blødtpapirslaminater for yderligere at forbedre det overraskende lave statiske potentiale, de 35 har efter fremstillingen. En yderligere egenskab ved de foreliggende stofagtige laminatprodukter er, at de i modsætning til de sædvanlige arkformede laminater har let ved at udvikle deres smidighed og draperingsevne fuldt ud ved anvendelse af mekanisk sammentrykning eller efterbehandlinger, såsom krepning, mikrokrepning ved

DK 153309B

6 anbringelse på en valseoverflade under et gummibånd med varierende spænding, prægningsbehandlinger og appreturbrydning, som er efterbehandlinger, der er sædvanligt anvendte af fagfolk inden for fagområdet. Det anses endvidere for værende hensigtsmæssigt, men 5 dog ikke nødvendigt, ved udøvelse af opfindelsen, at blødtpapirs-lagene, som omfattes af laminatet, fremstilles ifølge beskrivelse og krav til US patent nr. 3.301.746, 1967.

Opfindelsen vil fremgå mere detaljeret af nedenstående beskrivelse i forbindelse med tegningen, hvor: 10 Fig. 1 er et isometrisk planbillede af en foretrukken udførelsesform for det lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminat ifølge opfindelsen, hvor hjørnerne af blødtpapirsoverfladelagene er drejet tilbage for at vise det imprægnerede, ikke-vævede midterlag af 15 kontinuerte filamenter og dettes forbindelse med overf ladeblødtpapirslagene, fig. 2 er et forstørret tværsnitsbillede af det lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminat, som er vist i fig. 1, hvilket tværsnitsbillede viser placeringen af 20 latexbindemiddeltørstoffet i det centrale kontinuerte filamentlag og indtrængningen af dette latexbinde-middeltørstof i overfladeblødtpapirslagene inden tørring og hærdning af det lydsvage, stærke, stof lignende blødtpapirslaminat. Tværsnittet i fig. 2 25 er taget langs linien 2-2 på fig. 1, fig. 3 er en afbildning af et oscilloskopspor, som viser udseendet af normal baggrundsstøj i et laboratorium, fig. 4 er en afbildning af et oscilloskopspor, der viser den typiske bølgeform for den lyd, der frembringes ved 30 rystning af en prøve af vasket bomuldsstof, fig. 5 er en afbildning af et oscilloskopspor af den lyd, der frembringes ved rystning af en laminatprøve, som ikke er ifølge opfindelsen, men som har blødtpapirslag og uvævet lag som vist i figurerne 1 og 2; i 35 modsætning til den våde sammenføjning af laminaterne ifølge opfindelsen imprægneredes det centrale lag i den laminatprøve, der rystedes ved frembringelse af oscilloskopsporet ifølge fig. 5, med termoplastisk bindemiddeltørstof og tørredes inden dannelse og 7

DK 153309 B

sammenbinding af laminatet ved påføring af varme og tryk, fig. 6 er en afbildning af et oscilloskopspor af den lyd, der frembringes ved at ryste en laminatprøve fremstillet 5 ifølge den foreliggende opfindelse og indeholdende samme blødtpapirslag og uvævet lag som vist i figurerne 1 og 2, og hvori det centrale lag er imprægneret med flydende, dispergeret bindemiddel-tørstof og i fugtig tilstand straks sammenføjet under 10 anvendelse af minimalt bindingstryk til dannelse af laminatet inden tørring og hærdning, fig. 7 er en afbildning af et oscilloskopspor af den lyd, der frembringes ved at ryste en laminatprøve ifølge opfindelsen, som kun afviger fra den prøve, der 15 anvendtes til frembringelse af den på fig. 6 viste lyd, ved at have tungere blødtpapirsoverfladelag inden for de heri angivne grænser, og fig. 8 er en afbildning af et oscilloskopspor af den lyd, der frembringes ved rystning af en prøve af kraftkon-20 volutpapir, hvilken afbildning sammen med afbild ningen i fig. 4 viser de to yderpunkter for ønsket og uønsket lydbølgeform, mellem hvilke lydbølgeformen for det foreliggende laminat er beliggende og nærmest svarer til den for stof.

25 I fig. 1 pi tegningen er vist et iydsvagt, stærkt, stof lignende blødtpapirslaminat 1 omfattende et centralt, spindebundet, uvævet lag 2 - et uvævet materiale af kontinuerte filamenter med lav trækstyrke, lav fladevægt og svagt bundet eller ubundet - sammen med et nedre blødtpapirslag 3 og et øvre blødtpapirslag 4. De enkelte 30 blødtpapirslag, det nedre blødtpapirslag 3 og det øvre blødtpapirslag 4, har fladevægte på fra 11,4 til 29,3, fortrinsvis fra 14,7 til 24,5 2 g/m . Det centrale spindebundne, uvævede lag 2 har en fladevægt 2 2 pi fra 10,2 til 27,1 g/m , fortrinsvis ca. 20,3 g/m .

Eksempelvis kan det centrale spindebundne lag 2 have en 35 fladevægt på 10,2 g/m , medens det nedre blødtpapirslag 3 og det øvre blødtpapirslag 4 hver kan have en fladevægt på 13,0 g/m . I andre udførelsesformer for det stoflignende blødtpapirslaminat 1 kan hver af de enkelte blødtpapirslag 3 og 4 og det centrale spindebundne lag 2 hver have enten forskellig fladevægt, eller det centrale 8

DK 153309 B

spindebundne lag 2 kan være dækket med et nedre blødtpapirslag 3 og et øvre blødtpapirslag 4, som enten har en højere eller lavere fladevægt end det centrale spindebundne lag 2. På denne mide kan et lydsvagt/ stærkt, stoflignende blødtpapirslaminat 1 have en 5 enkeltsidighed, hvad angår fladevægte, og forskellige totale fladevægte kan tilvejebringes i et lydsvagt, stærkt, stoflignende blødtpapirslaminat 1 til særlige anvendelser. En sådan enkeltsidighed kan også forstærkes ved at udelade enten det nedre blødtpapirslag 3 eller det øvre blødtpapirslag 4 ved fremstilling af lydsvagt, stærkt, 10 stoflignende blødtpapirslaminat 1 til særlige anvendelser, hvor kun en enkelt side af det lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminat 1 er beregnet til berøring.

Som tidligere anført udgøres de enkelte blødtpapirslag 3 og 4 i det lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslag 1 af smidigt 15 blødtpapir. Et hvilket som helst almindeligt blødtpapirslag med en fladevægt inden for det angivne område er egnet til anvendelse i udførelsesformer for opfindelsen og kan vælges således, at ønskede egenskaber forstærkes. De enkelte blødtpapirslag er fortrinsvis kreppede eller på anden måde efterbehandlet på tilsvarende måde, 20 inden de samles til et lydsvagt, stærkt, stoflignende blødtpapirslaminat 1. Et særligt foretrukket blødtpapirsmateriale til brug ved fremstilling af det lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminat 1 er det i beskrivelsen til US patent nr. 3.301.746 beskrevne blødtpapirprodukt på grund af de fordelagtige egenskaber med 25 hensyn til blødhed, voluminøsitet og absorptionsevne, som dette produkt besidder.

Det centrale, spindebundne lag 2 består af et svagt bundet eller ubundet lag af uvævet materiale af kontinuerte filamenter med lav trækstyrke og lav fladevægt. Filamenterne i det centrale 30 spindebundne lag 2 kan udgøres af polyester-, polyamid- og polyolefinfibre. Som tidligere anført har det centrale spindebundne 2 lag en fladevægt på fra 10,2 til 27,1 g/m , fortrinsvis ca. 20,3 2 g/m , og skønt det er vanskeligt eller umuligt at foretage nogen nøjagtig måling, antages bindingen i det centrale spindebundne lag 2 35 inden imprægneringen at udgøre mindre end 2% af de mulige bindinger ved overkrydsningspunkter af de kontinuerte filamenter.

Uden ønske om at blive bundet af nogen teori, formodes de særlige, lydsvage, stoflignende egenskaber ved det foreliggende lydsvage, stærke, stof lignende blødtpapirslaminat 1 for størstedelen 9

DK 153309 B

af skyldes anvendelsen af et centralt spindebundt lag sammen med et indhold af blødt, smidigt latexbindemiddeltørstof 5, som initielt imprægneres i det centrale spindebundne lag 2. Under den våde sammenføjning af det imprægnerede centrale spindebundne lag 2 med 5 det øvre blødtpapirslag 4 og det nedre blødtpapirslag 3 migrerer det bløde, smidige bindemiddellatextørstof, som fra starten er imprægneret i det centrale spindebundne lag 2, delvis ind i det øvre blødtpapirslag 4 og det nedre blødtpapirslag 3, således at det i betydelig grad gennemtrænger disse inden tørring og hærdning af 10 latexharpikstørstoffet. Anvendelsen af imprægneringer af latexbindemiddeltørstof 5 med særlige egenskaber inden for det angivne område, som initielt anbringes i det centrale spindebundne lag 2 og derefter migrerer til det øvre blødtpapirslag 4 og det nedre blødtpapirslag 3 under den våde sammenføjning, anses for nødvendig 15 for at opnå de lydsvage, stærke, stoflignende egenskaber, heri indbefattet forbedrede draperingsegenskaber og greb, som det lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminat 1 besidder.

Til brug ved imprægneringen af det centrale spindebundne lag 2 i et lydsvagt, stærkt, stoflignende blødtpapirslaminat 1 anvendes 20 en vandemulsion af blødt, smidigt latexbindemiddeltørstof 5 med en glasovergangstemperatur på fra 10°C til -80°C, fortrinsvis ca. -30°C og en klæbeværdi på fra 0,90 kg til 18,2 kg, fortrinsvis fra 3,2 kg til 9,1 kg. Vandemulsionerne af latexbindemiddeltørstoffet 5 har et indhold af latexbindemiddeltørstof 5 på fra 40 til 80 vægtprocent, 25 fortrinsvis 50 vægtprocent. De foretrukne vandemulsioner af latexbindemiddeltørstof 5 har en største middelpartikelstørrelse på ca. 5 μπι. Latexbindemiddeltørstoffer 5, som er egnet til anvendelse i forbindelse med opfindelsen, er polymerer og copolymerer af acrylatestere, som generelt betegnes acryler, vinylacetat-ethylen-30 copolymerer, styren-butadiencopolymerer, vinylchloridpolymerer, vinylidenchloridpolymerer, vinylchlorid-vinylidenchloridcopolymerer, acrylnitrilcopolymerer og acryl-ethylencopolymerer. Vandemulsioner af latexbindemiddeltørstoffet 5 indeholder sædvanligvis overfladeaktive midler, og fortrinsvis ændres de overfladeaktive midler under 35 tørringen og hærdningen, således at de ikke igen genbefugtes. Af de nævnte latexbindemiddeltørstoffer foretrækkes acrylpolymer- og vinylacetat-ethylencopolymertyperne. F.eks. kan en acrylpolymer/ vandemulsion, som er egnet til anvendelse i forbindelse med opfindelsen, fis fra the Rohm & Haas Company under betegnelsen

DK 153309B

10 E-920. En særlig vandemulsion af latexbindemiddeltørstof 5 af vinylacetat-ethylencopolymertypen kan fås fra E.l. du Pont de Nemours & Co., Inc. under betegnelsen "SW-5-2685-211. Andre acrylpolymer/vandemulsioner, som er egnede til anvendelse i 5 forbindelse med opfindelsen, kan fås fra the Celanese Company under betegnelsen HCPE-10645" og fra the Rohm & Haas Company under betegnelsen "HA-811.

Idet der igen henvises til fig. 1, fremtilles et lydsvagt, stærkt, stoflignende blødtpapirslaminat 1 ved imprægnering af et centralt 10 spindebundet lag 2 med fra 50% til 120%, fortrinsvis fra 85% til 100%, baseret på fibervægten af det centrale lag 2 af blødt, smidigt latexbindemiddeltørstof 5 med de ovenfor angivne fysiske egenskaber. Det angivne omfang af latexharpiksbindemiddelimpræg-nering i det centrale lag 2 resulterer i et lydsvagt, stærkt, 15 stoflignende blødtpapirslaminat 1, som samlet har et forholdsvis lavt procentisk indhold af latextørstof. Latexbindemiddelharpikstørstoffet 5 påføres fra de ovenfor angivne væskeemulsioner, som indeholder fra 40% til 80%, fortrinsvis ca. 65 vægtprocent af latexbindemiddel-tørstoffet 5. Sådanne vandemulsioner af latexbindemiddeltørstof 5 kan 20 påføres ved belægning fra valser, påsprøjtning eller ved hjælp af andre sædvanlige systemer til påføring af imprægneringsmaterialer på papir, heri indbefattet gravure- og dybtrykspåføringsprocesser.

Det imprægnerede, centrale lag 2 forenes eller lamineres omgående efter imprægneringen, og medens det befinder sig i våd 25 eller fugtig tilstand, med det nedre blødtpapirslag 3 og det øvre blødtpapirslag 4 til dannelse af et lydsvagt, stærkt, stoflignende blødtpapirslaminat 1. Sammenføjningen gennemføres fortrinsvis i mindst ét lavtryksklemområde mellem valser under minimalt tryk, f.eks. mellem valser beklædt med blødt gummi eller mellem en poleret 30 chrombelagt valse og en gummibelagt valse med en gummibelægning af f.eks. "Durometer 50", således at volumen, greb og blødhed forbedres og bevares i det lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminat 1. Andet udstyr til lavtrykssammenføjning, f.eks. sammenføjning over en vakuumkasse eller brydning over en stang, 35 kan også anvendes, alene eller i kombination med valseklemning.

Efter sammenføjning af det imprægnerede spindebundne lag 2, det nedre blødtpapirslag 3 og det øvre blødtpapirslag 4 varmetørres det stoflignende blødtpapirslaminat 1 til afdrivning af vand og, hvis det er hensigtsmæssigt, hærdning af lateximprægneringsmaterialet.

11

DK 153309 B

Denne varmetørring kan opnås ved hjælp af sædvanlige damp-tromle-tørringssy stemer. Andre sædvanlige varmetørringssystemer, som enten gør brug af transportbånd i cirkulerende varm luft i lukkede tunneler eller infrarøde kilder, kan også anvendes til opnåelse af 5 varmetørringen. Tørring i mikrobølgeovn kan også effektivt anvendes i forbindelse med opfindelsen.

Efter tørring underkastes det lydsvage, stærke, stoflignende biødtpapirslaminat 1 fortrinsvis en mekanisk efterbearbejdningsbehandling, således at dets særdeles gode draperingsegenskaber 10 udvikles helt og forbedres. Denne efterbearbejdningsbehandling kan effektivt gennemføres ved differentialebearbejdning med deraf resulterende mikrokrepning, hvorved det sammenføjede og tørrede, lydsvage, stærke, stoflignende biødtpapirslaminat 1 indesluttes mellem et gummibånd med varierende spænding og en rulleoverflade, 15 således at der opnås mikrokrepning i et system svarende til det i beskrivelsen til US patent nr. 2.624.245 omtalte, og som populært er kendt som "Clupakning". Mekaniske sammentrykningsbehandlinger, der foranlediger en sammentrykning på fra 1% til 30%, fortrinsvis fra 4% til 20%, har vist sig ønskelige, og sådanne behandlinger kan med 20 fordel gennemføres gentagne gange med periodevis eller efterfølgende udtrækning af en betydelige del af sammenpresningen. Den mekaniske bearbejdning, som har vist sig at være fordelagtig, kan også opnås ved andre mekaniske behandlinger, som er beslægtede med krepning, eller ved passage gennem appreturbrydningsvalser.

25 Da latexbindemiddeltørstoffet 5 er termoplastisk, kan binding og dermed modstandsdygtighed mod delaminering øges ved efterbehandling af de stoflignende laminater ved anvendelse af tryk i klemområdet mellem opvarmede valser over det hele eller i udvalgte mønstre. Det synes imidlertid at være hensigtsmæssigt at undgå 30 mønstre, som giver sammentrykning over det hele ved sådanne behandlinger.

Der henvises nu til den forstørrede tværsnitsafbildning af det lydsvage, stærke, stoflignende biødtpapirslaminat 1, som er vist i fig. 2, hvor der er vist et centralt spindebundet iag 2, et nedre 35 blødtpapirslag 3, et øvre blødtpapirslag 4 og et latexbindemiddel-tørstof 5 som også vist i fig. 1. Som tidligere anført, antages de særlige egenskaber, som det lydsvage, stærke, stoflignende biødtpapirslaminat 1 udviser med hensyn til fravær af papirlignende støj og raslen, draperingsevne, smidighed, vand- og luftporøsitet og 12

DK 153309 B

styrke, at skyldes kombinationen af et centralt spindebundet lag 2 med et nedre blødtpapirslag 3 og et øvre blødtpapirslag 4 med de angivne mængder af latexbindemiddeltøfstof 5 af nærmere bestemt art. Som vist på figurerne 1 og 2 migrerer latexbindemiddeltørstoffet 5 5 fra det centrale spindebundne lag 2 ved sammenføjning i våd tilstand og trænger væsentligt ind i det nedre blødtpapirslag 3 og det øvre blødtpapirslag 4. Det har vist sig, at denne kombination af lag og latexharpiksbindemiddeltørstof af nærmere bestemt mængde og type giver et særligt stoflignende og særligt lydsvagt - svarende til 10 tøj - stærkt, stoflignende blødtpapirslaminat 1.

En foretrukken udførelsesform for den foreliggende opfindelse anvender som spindebundet midterlag 2 et spindebundet uvævet materiale bestående af kontinuerte polyesterfibre med en fladevægt på 20,3 g pr. m sammen med et nedre blødtpapirslag 3 og et øvre 15 blødtpapirslag 4, hvor begge blødtpapirslagene har en fladevægt på 14,7 g/m2.

Denne foretrukne udførelsesform for det lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminat 1 er den prøve, hvis lyd er vist i fig. 6, og den fremstilles ved først at imprægnere det centrale 20 spindebundne lag 2 med "Celanese CPE 10645" acrylharpikstørstof som latexbindemiddeltørstof 5 i en mængde på ca. 100% af lagets fibervægt. Dette bindemiddeltørstof har en glasovergangstemperatur på -30°C og en klæbeværdi på 4,5 kg. Latexbindemiddeltørstoffet 5 påføres fra en vandemulsion indeholdende 50 vægtprocent latex-25 bindemiddeltørstof og med en Brookfield-viskositet på 3200 under anvendelse af en nr. 2 spindel og et spindelomdrejningstal på 6 omdrejninger/minut.

Det således imprægnerede midterlag 2 forenes, medens det er befugtet med den imprægnerede vandemulsion af latexbindemiddel-30 tørstof 5, med det angivne nedre blødtpapirslag 3 og det øvre blødtpapirslag 4 under mindst mulig tryk. Det forenede lydsvage, stærke, stofiignende blødtpapirslaminat tørres derefter, hærdes og kan mikrokreppes eller efterbearbejdes og overfladebørstes, således at dets draperingsevne og greb forbedres. Mikrokrepning fremkalder 35 en 8% sammentrykning, og denne foretrukne udførelsesform for opfindelsen udviser de betydningsfulde karakteristika med hensyn til draperingsevne, lydsvaghed og fravær af papirlignende raslen sammen med tilstrækkelig migrering af latexbindemiddeltørstoffet 5 til de udvendige overflader af det lydsvage, stærke, stoflignende

DK 153309B

13 laminat, således at fibertab fra overfladen eller totdannelse ved brug hindres i væsentlig omfang. Prøver af lydsvagt, stærkt, stof lignende blødtpapirslaminat 1 fremstillet ifølge denne foretrukne udførelsesform har et draperingstal pi fra 2,6 til 1,8 ved en tykkelse på ca. 0,27 5 mm ved lav belastning 1,45 Pa.

Den prøve, som ikke er ifølge opfindelsen, og hvis støj er vist i fig. 5, fremstilledes med tilsvarende lag som den foregående, foretrukne udførelsesform ifølge fig. 6, men med imprægneringsmidlet "HA-811 acrylharpikstørstof fra Rohm & Haas. Imidlertid sammenføjedes 10 denne prøve under varme og tryk efter indledningsvis tørring af det imprægnerede midterlag. Denne prøve havde en tykkelse ved lav belastning på 0,150 mm uden efterbearbejdning eller overfladebørst-ning.

Yderligere prøver på foretrukne udførelsesformer, hvis karak-15 teristiske støj er vist i fig. 7, fremstilledes ved fremgangsmåden for den foretrukne udførelsesform, vis støj er vist i fig. 6, med den forskel, at det nedre blødtpapirslag 3 og det øvre blødtpapirslag 4 begge havde en fladevægt på 24,5 g/m . Disse prøver havde et draperingstal på 1,8-1,3 samt en tykkelse ved lav belastning på ca.

20 0,34 mm.

Der er endvidere blevet observeret en overraskende og karakteristisk konstans, hvad angår tykkelsen af de foreliggende laminater udtrykt i meter divideret med fladevægten udtrykt i g pr.

2 "6 3 m . Det har vist sig, at disse værdier ligger på fra 3,4 x 10 m /g 25 til 3,7 x 10 m /g og synes mere konstante end tilsvarende værdier for andre laminater. Trods de foreliggende laminaters forholdsvis svage, enkeltlag udviser de en styrke udtrykt som maksimal trækstyrke på fra 0,90 til 1,5 kg/cm med en sejhed udtrykt som arbejdet for at ni maksimal strækning på fra 0,7 til 1,4 kg/cm.

30 I yderligere foretrukne udførelsesformer for det lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminat 1 kan der ligesom i de foregående udførelsesformer benyttes farvestoffer til farvning af en eller flere af vand-latexemulsionerne, det spindebundne, uvævede midterlag 2, det nedre blødtpapirslag 3 og det øvre blødtpapirslag 4 35 til opnåelse af forøget uigennemsigtighed, farveidentifikation, lav lysreflektans, æstetisk forbedring og let skelnen mellem siderne i et lydsvagt, stærkt, stoflignende blødtpapirslaminat 1 med en absorberende side og en væskeafvisende side. Andre ud førelses former for opfindelsen omfatter sådanne, hvor alle mulige kombinationer af

DK 153309B

14 biødtpapirslag og et spindebundet, uvævet iag i et lydsvagt, stærkt, stoflignende blødtpapirslaminat 1 gøres enten vand- og alkoholskyende eller absorberende, og sådanne, hvor et flammehæmmende middel, f.eks. ammoniumchlorid, ammoniumsulfamat, diammonium-5 phosphat, triammoniumphosphat eller tris(2,3-dibrompropyl)phosphat, inkorporeres i det spindebundne, uvævede midterlag 2 i mængder på fra 5% til 30% baseret på den totale vægt af det imprægnerede spindebundne, uvævede midterlag.

Pi figurerne 3-8 er vist oscilloskopspor, der er frembragt 10 under mekanisk fremkaldte og gentagelige betingelser ved rystning af sammenligningsprøver.

Den mekanisk reproducerbare rystning frembragtes ved rotering at en tap monteret pi et rotorhjul og anbragt i en spalte i en drejeligt ophængt arm med 206,25 omdrejninger pr. minut. Længden 15 af armen fra drejepunktet til drivspalten, der er i indgreb med den roterende tap, og fra den roterende tap til enden af armen, som holder prøven, var en sådan, at der tilvejebragtes en 20 cm rysteamplitude med en frekvens pi 206,25 pr. minut. Hele det mekaniske rysteudstyr var gjort støjfrit ved beklædning af drivtappen og 20 drivspalten i rystearmen med gummi, ved tilvejebringelse af teflonlejer i drejepunktet og rotorhjulophængningen og ved drivning af udstyret med et gummibånd.

Ved bedømmelse af den stoflignende støj eller papirraslen, der blev frembrag ved at ryste prøver, og som er vist på tegningerne, 25 blev der anvendt en par-sammenligningsmetode baseret på "An Analysis of Variance for Paired Comparisons" af Henry Scheffe, American Statistical Association Journal, september 1952, side 381-400, hvorved paneldeltagerne lyttede til og sammenlignede båndoptagelser af støj frembragt af de forskellige prøver. Resul-30 taterne af disse sammenligninger computerbehandledes og blev angivet som det gennemsnitlige pointtal og den gennemsnitlige forskelsmellemmåling. Tegningens figur 3-8 er optegnet ud fra oscilloskopsporene af den støj, der blev frembragt af prøverne. Bedømmelse af resultater ved iagttagelse af oscilloskopsportegning-35 erne frembragte en bedømmelse, som kan sammenlignes med den mere raffinerede bedømmelse ved statistisk støjsammenligning. Den parvise sammenligning muliggør en subjektiv bedømmelse af flere prøver ved paneldeltagernes subjektive sammenligning med hensyn til stoflignende støj. Panelet, som lyttede til båndoptagelserne, opdeltes i to 15

DK 153309 B

grupper, der omtales som ekspertgruppen på 10 personer, der var fortrolige med uvævede materialer, og ikke-ekspertgruppen bestående af 20 personer, som ikke var fortrolige med uvævede produkter.

Da støj var den eneste egenskab, som var af interesse ved 5 prøven, anvendtes en "high fidelity"-båndoptagelse af den af rystede, arkformede prøver frembragte støj for at eliminere andre sanseindtryk, såsom mærke, farve eller greb. Et to-kanalbånd med prøver optaget ved siden af hinanden tillod en paneldeltager at køre frem og tilbage mellem lyde ved hver sammenligning, indtil panel-10 deltagerne bestemte sig for, hvilken prøve, der havde den mest stoflignende støj. Før den aktuelle prøvning fik paneldeltagerne lejlighed til at lytte til den faktiske støj, som frembringes af stof og papir, således at de kunne blive fortrolige med de på båndene registrerede lyde.

15 Ved gennemførelse af afprøvningen blev hver arkformet prøve, som skulle optages og høres af paneldeltagerne, tilskåret til en 30 cm x 30 cm prøve, og prøverne blev natten over konditioneret i det rum, hvor prøveudstyret var anbragt. Der valgtes et prøverum med en lav baggrundsstøj, som det fremgår af oscilloskopsporet i fig. 3, 20 og med temperatur- og fugtighedsregulering. Standarden, som frembragte lav støj ved disse sammenligninger, var et vasket stykke bomuldsstof, hvis støj illustreres af oscilloskopsporet i fig. 4, og som har de egenskaber, der er ønskelige i de uvævede materialer og prøver, som skulle undersøges. Sammenlignet med stof bedømtes hver 25 af prøverne at have en højere støj, hvilket viser sig ved et negativt bedømmelsesresultat. Laminaterne ifølge opfindelsen bedømtes til at være mindre støjende end de andre prøver i sammenligning.

Sammenligningsforsøgene gennemførtes ved at skrive navnene på de sammenlignede prøver på individuelle papirstykker og foretage en 30 tilfældig udtrækning, således at det først udtrukne navn blev prøve nr. 1 osv. Efter denne første tilfældige udtrækning blev alle mulige kombinationer for sammenligning af en prøve mod en anden opskrevet på individuelle papirstykker ved angivelse af det ved den første tilfældige udtrækning tildelte nummer. Efter denne kombinationsop-35 tegnelse på individuelle papirstykker gennemførtes en anden tilfældig udtrækning til fastlæggelse af rækkefølgen af de paneldeltagere, der skulle lytte til de forskellige par ved sammenligningen. Rysteudstyret sikrede, at hver 30 cm x 30 cm prøve, som løst spændte over en afstand på 23,5 cm, rystedes på samme måde med en frekvens på

DK 153309B

16 206,25 pr. minut og en amplitude på 20 cm. Hver paneldeltager si en demonstration af den subjektive prøve, hvorved paneldeltageren fik lov at ryste og rasle med såvel papir- som stof prøver med hånden og lytte til den frembragte lyd; den orienterede paneldeltager var så 5 klar til at begynde prøverækken. Efter at have lyttet til hver parvise sammenligning blev paneldeltageren stillet spørgsmålet: "Hvilken af de to prøver lød af natur mest stoflignende?" Paneldeltageren blev også spurgt, i hvilken udstrækning støjen lød mere stoflignende, og valgmulighederne var følgende: 10 0 - ingen forskel 1 = lyden var mere stoflignende 2 = lyden var meget mere stof lignende.

15 Hver paneldeltager opfordredes til skiftevis at lytte til de to prøver under hvert sammenligningsforsøg, indtil han besluttede sig for den af prøverne, der havde den mest stoflignende støj. Paneldeltagernes præference udtrykt ved ovennævnte valg blev registreret. Ekspertpaneldeltagernes resultater computerbehandledes 20 til måleenheder og ikke-ekspertpaneldeltagernes resultater computeromsattes også til måleenheder. Der blev derefter frembragt et kombineret sæt af måleenhedsbedømmelser af prøverne. En forskel på en hel måleenhed mellem to prøver viser på 95% konfidensniveauet, at der eksisterer en signifikant forskel mellem de to. De i nærværende 25 beskrivelse omhandlede prøver bedømtes til at ligge mellem stof som prøve med svag støj og kraftpapir som prøve med kraftig støj som angivet i det følgende.

30 35

DK 153309 B

t 17 α 1 |S& y

YCTJ O h- CD 00 — a E -M O CM r- >7

^ I I I

X c-v O oo o o y ID 003 (1)¼. s v s ± a £ jQ o σ> cm o

V V V

.

οϋΐ i 9-<UOco oo oo 7 <λ c -o — o co m in

-* ro ~ o m X

LU 0. £ ϋ +J o CM 7 7 c 1 ’s- Φ .

Έ ε 3 i«,! i <5 ® c ^ 01 ?· S! O i2 W O <D 00 j£> σ ΰ E —· tj — o o oo r- σι uJ a £ £ E o oo cp <p CT" « 1

_ I

ro „ ® C

.S2. c Έ c o o 3~ •S £ tio r·*· co ^ p o ·— o - - * * ι/i ^ E a| o cm 7 7 © X» +J V) 5> Ό E © ® 5 £ « .r c 0) ^2 3\ ε /-v p>„

Ed) r5 o r* o £r -= ε o c\j ^ <*> u om ^ < »s. s. ** ^ É^l O co co t-

CM r~ Y

i—Cctc - o moro arW '- o ro <t a r- Q- jj c'~/®.E'S,3 +-> η “3ϊ a w Φ ε +ί rj οι οι οι φ £ ® ® « ni ® s. En t! ,E Pn_ O) +-1 co 5*. %S-o9oBt E,&fSla irS*58S· « ϋ a^L?01 ,$£-§> σ> ^ i g>0(0 1 » 1 *ο*ίϊ« 'isSjJn ®S®3lS’& s*l "Isi&ll “ci-sls *»§ »05.281· sfc3|o|« qu_ n iL"t E du > u. o il. E o E Q. U- o n- E o £ >

DK 153309B

18

Ved vurderingen af den parvise sammenligning af støj har kraftpapiret ifølge fig. 8, et kraftkonvolutpapir med en fladevægt på 2 122 g/m , vist sig at være 27-30 enheder mere støjende end bomuldsstofprøven. Ud fra denne støjsammeniigningsprøve er der 5 blevet draget den konklusion, at de foreliggende laminater af blødtpapirsmateriale og kontinuert uvævet materiale fremstillet ved våd sammenføjning under lave tryk bedømmes omtrent dobbelt så lydsvage (se oscilloskopsporene i figurerne 6 og 7) som laminater, hvori det kontinuerte spindebundne, uvævede lag er imprægneret 10 med termoplastisk bindemiddeltørstof og tørret inden dannelse og binding ved påføring af varme og tryk (se oscilloskopsporet på fig.

5). Sammenlignet med kraftkonvolutpapiret (se oscilloskopsporet på fig. 8) er laminaterne ifølge opfindelsen omtrent tre gange mere lydsvage.

15 Klæbeværdier og draperingstalværdier er blevet angivet til fastlæggelse af egenskaberne af de foreliggende latexbindemidler henholdsvis de lydsvage, stærke, stoflignende blødtpapirslaminater.

Ved angivelse af det latexbindemiddeltørstof, som anvendes til fremstilling af laminaterne, fås de angivne klæbeværdier ved en 20 afprøvningsmetode, hvorved der først udskæres et 25 cm x 25 cm stykke vasket og strøget, finkæmmet 100% bomuldspercales-lagen med et trådtal pi 39 tråde x 31 tråde pr. cm. Dette iagenstykke på 25 cm x 25 cm understøttes derefter af et stykke polyurethanfolie med en tykkelse på 25 pm. Det sammensatte materiale af lagen og 25 polyurethanfolie anbringes derefter med foliesiden nedad og plant på en plan glasplade og fastgøres til denne ved hjælp af trykfølsomt tape.

Det latexbindemiddeltørstof, som skal afprøves, støbes derefter som en film på det fastgjorte sammensatte materiale af lagenvæv og 30 polyurethan under anvendelse af en 20 cm bred Gardner-kniv, som leveres af Gardner Laboratory, Inc., Bethesda, Maryland. Ved støbning af prøvefilmen indstilles Gardner-kniven til en frigang på 762 pm, og en vandemulsion af det latexbindemiddeltørstof, som skal undersøges, udstøbes og får lov til at tørre natten over ved en 35 temperatur på 24°C. Ved udstøbningen begrænses filmarealet således, at der bliver en 2,5 cm bred strimmel af ubelagt stof tilbage langs stoffets kant.

Efter tørring natten over udskæres en prøve på 10 cm x 13 cm af det belagte stof, som omfatter et latexfilmbelagt område af størrel- 19

DK 153309 B

sen 10 cm x 10 cm og et ubelagt område af størrelsen 2,5 cm x 10 cm. Et andet stykke på 10 cm x 13 cm af det samme vaskede og strøgne, finkæmmede 100% bomuldspercales-lagen anbringes, så den ligger sammenfaldende med det første stykke på den med latexfilm 5 belagte side af den tørrede latexfilmbelagte prøve på 10 cm x 13 cm.

Den således dannede sammenlægning af to, 10 cm x 13 cm lagenstykker med tør latexfolie imellem anbringes mellem to, 10 cm x 10 cm, 0,32 cm tykke pladestykker af "Plexiglas" (methylmethacrylat)-polymertypen. Arealet mellem "Plexiglas"-pladerne på 10 cm x 10 cm 10 anbringes derefter i en hydraulisk presse under en total kraft på 7264 kg i 10 sekunder. De således bundne to stykker lagen konditioneres derefter i mindst 24 timer ved 24°C og 55% relativ fugtighed.

Efter konditionering udskæres 2,5 cm brede prøvestrimler med 15 dimensioner på 2,5 cm x 13 cm af de bundne stykker. Disse prøve-strimler har en 2,5 cm x 10 cm bundet del og to ubundne stofflige med et kvadrat på 2,5 cm. De ubundne stofflige med et kvadrat på 2,5 cm fastgøres i klemmerne i en Instron Tester, model nr. TM, serie nr. 658, og trækkes fra hinanden vinkelret på den bundne del 20 af prøven med en hastighed på 2,5 cm pr. minut. Den middelkraft (i kg), som er nødvendig for at aftrække eller afskrælle de næste 2,5 cm bundet strimmel beregnes ud fra I nstron-kortet. Den således bestemte gennemsnitskraft i kg registreres. Det numeriske gennemsnit af tre sådanne bestemmelser for en latexfilm er den heri angivne 25 klæbeværdi.

Til beskrivelse af de foreliggende lydsvage, stærke, stoflignende laminaters stoflignende draperingsevne benyttes til sammenligningsformål draperingstalbestemmelser. Draperingstallet, hvis bestemmelse er beskrevet nedenfor, bliver et stadigt større tal, når 30 tyndere materialer med stort set perfekt draperingsevne afprøves. I den anden ende af draperingstalskalalen befinder sig draperingstallet nul for en stiv prøve, f.eks. karton, uden draperingsegenskaber.

Fremgangsmåden til bestemmelse af draperingstallet består i først at udskære en cirkulær prøve med en diameter på 30 cm fra 35 den prøve, der skal undersøges. Centrum for den cirkulære prøve, som konditioneres ved 24°C og 55% relativ fugtighed, fastgøres derefter til centrum af en understøtningssokkel med en vandret plade med en pladediameter på 7,5 cm og får lov til at hvile på denne og et understøtningstrådnet, som i sin midte har et hul med en diameter 20

DK 153309 B

pi 10 cm, således at den understøttende vandrette plade er fri. Derefter sænkes understøtningstrådnettet, og den cirkulære prøve draperer sig frit uden tvang over den understøttende, vandrette plade og tilpasser sig efter denne, alt efter sin smidighed og 5 draperingsevne. En piastskærm er anbragt omkring den draperede prøve for at hindre bevægelse forårsaget af luftbevægelser.

Til opnåelse af tal til beregning af et numerisk draperingstal monteres et Polaroid Land Camera, model 95A, hvortil der anvendes en 8,3 cm x 10,8 cm Polaroid-film, over den understøttende 10 vandrette plade med den optiske akse vinkelret på denne og på linie med centrum for den understøttende vandrette plade. Kameralinsen, en Polaroid nr. 1 nærlinse, monteres i en afstand på 75 cm over den understøttende vandrette plade, således at den ikke-draperede cirkulære prøve med en diameter på 30 cm, der er centreret på 15 pladen, kommer i fokus og udfylder billedarealet. Der optages og fremkaldes fire separate fotografier af henholdsvis den under støttende vandrette plade med diameteren 7,5 cm, den ikke-draperede prøve med diameteren 30 cm og den draperede prøve. Af den draperede prøve tages to fotografier af hver side af den 20 draperede prøve. Kamerapositionen, fokus og retningen forbliver den samme for alle fotografierne.

Efter fremkaldning af fotografierne udskæres billedet af hvert fotograferet område omhyggeligt med en lille saks, og de udskårne billeder vejes på en analysevægt med en nødagtighed på ± 1 mg. Den 25 numeriske middelværdi af vægten af de fire billeder af understøtningspladen, den ikke-draperede prøve og den draperede prøve beregnes derefter. Draperingstallet beregnes derpå ud fra nedenstående formel, hvor: 30 P = den numeriske middelværdi af vægten af de fotografiske billeder af den understøttende vandrette plade,

Su = den numeriske middelværdi af vægten af de fotografiske billeder af den ikke-draperede cirkulære 35 prøve (trådnetunderstøttet), = den numeriske middelværdi af vægten af billederne af den draperede cirkulære prøve, og

DK 153309B

21 . , <Su - P> - <Sd * P>

Draperingstal = _ (Sd - P) 5 Da fremgangsmåden med vejning af de fotografiske billeder udgør en nøjagtig metode til opnåelse af faksimile-værdier for de involverede områder bemærkes det, at draperingstallet er den kvotient, der fås ved at dividere den formindskelse af draperbart areal, som er fremkommet, med den totale arealformindskelse, som er 10 yderligere mulig med en prøve med perfekt draperingsevne og tykkelsen 0.

Fagfolk inden for papir- og blødtpapirslaminatfremstilling vil bemærke, at skønt de lydsvage, stærke, stoflignende laminater ifølge opfindelsen primært er blevet beskrevet i forbindelse med udførelses-15 former, der er beregnet til éngangsanvendelser, såsom bandager, operationsklæder, tøj, håndklæder og tamponmateriale, er der mange andre mulige anvendelse for disse laminater. Faktisk kan de heri beskrevne principper anvendes, hvor som helst baneformede, fibrøse materialer, såsom papir, uvævede materialer, vævet stof, kartede 20 væv og spindebundne væv og kombinationer heraf til draperbare, smidige laminater, skal lamineres.

25 30 35

Claims

DK 153309 B Stofagtigt blødtpapirslaminat med et midterlag af ikke-vævet materiale med en fladevægt på 10,2-27,1 g/m , hvilket midteriag er 5 blevet imprægneret med en væskeemulsion af latexbindemiddeltørstof og er bundet til to ydre blødtpapirslag med en fladevægt på 11,4-29,3 g/m , kendetegnet ved, at midterlaget udgøres af et i alt væsentligt ikke-bundet materiale af kontinuerte filamenter, at laminatet er sammenbundet ved, at latexbindemidlet har gennem-10 trængt de ydre lags grænseflader under udøvelse af et lavt sammenføjningstryk inden tørring og sammenbinding, og at bindemiddel-tørstoffet har en glasovergangstemperatur på fra 10 til -80°C, en klæbeværdi på 0,9-18,2 kg og er tilsat i en mængde på 85-100% beregnet på grundlag af vægten af det ikke-vævede materiale i 15 midterlaget. 20 25 30 35