DK153303B - Fremgangsmaade til fremstilling af blokke af polyurethanskum - Google Patents

Description

DK 153303B

i

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af blokke af polyurethanskum, ved hvilken fremgangsmåde et endeløst transportbånd til transport af skum i en opskumningstunnel i et skumfremstillingsanlæg bringes til at fungere i et vist tidsrum 5 samtidig med, at transportbåndet opvarmes, således at overflade temperaturen af båndets øvre del, som udgør tunnelens gulv, stiger fra stuetemperatur til en temperatur Tp på mellem 60° og 80°C, at en kontinuert materialebane, fortrinsvis en papirbane, anbringes på transportbåndet til indskydelse mellem påført skum og transport-10 båndets øvre overflade, og at der fra et blande/fødehoved derefter påbegyndes fødning af en blanding af reaktanter, som frembringer skum, til det endeløse transportbånd i dettes opstrøms ende, idet midler, der er beregnet til tilførsel henholdsvis optagning af den kontinuerte materialebane, igangsættes, og overfladetemperaturen af 15 den øvre bånddel samtidig styres således, at der for en given skumtype opnås en konstant temperatur, og den tid, i hvilken denne temperatur opretholdes for hver given skumtype, er konstant og forudfastlagt.

Det er velkendt, at polyurethanskum er et plastmateriale, der 20 har opnået stigende betydning i de senere år. Det er et produkt med mange anvendelser i så forskellige industrigrene som f.eks.

motorkøretøjsindustrien og tekstilindustrien. I Spanien er fordelingen af forbruget af polyurethanskum repræsenteret ved følgende approksimative procentdele: 25 Møbel pol string 40%

Madrasser 38%

Motorkøretøjer 14%

Tekstiler 3%

Andet (beholdere til føde-fødevarer, legetøj, etc.) 5% 30 TOTAL 100%

Polyurethanskum er i hovedsagen produktet af omsætningen af en polyol med et polyisocyanat, hvilket er hovedbestanddelene. Andre bestanddele er også nødvendige, f.eks. vand, katalysator, aktivator, 35 skummiddel, farvestoffer, etc. Som det er velkendt for fagfolk, findes der mange forskellige typer skum, hvilket er en følge af muligheden for variation med hensyn til arten af de forskellige bestanddele, af hvilke skummet fremstilles, og med hensyn til deres relative blandingsforhold. Blandt de karakteristiske egenskaber, som 2

DK 153303B

kan varieres, alt efter valget af bestanddele og blandingsforhold, er stivhed, densitet, resistens over for nedbrydning, trækstyrke, cel!estørrelse, etc. Blandt de parametre, der indgår, er arten af polyolen og polyisocyanatet og blandingsforholdet mellem 5 polyol/polyisocyanat/vand/skummiddel af særlig vigtighed.

Industrielt fremstilles polyurethanskum i form af blokke. Disse blokke kan have en længde på over 100 m, deres bredde er normalt 2 m, og deres højde varierer mellem 80 cm og 130 cm. Formen af tværsnittet af de skumblokke, der tilvejebringes ved den 1q konventionelle fremgangsmåde, er gengivet i figur 1 på tegningen, som vil blive beskrevet senere i nærværende beskrivelse.

Uanset hvilken skumtype, der fremstilles, er den densifikation, der forekommer i blokkens bund, et alvorligt problem i forbindelse med blokkens fremstilling. Som følge af denne densifikation er det 15 nødvendigt at kassere en væsentlig del af det førdige materiale, idet dets densitet er kendeligt større, og dets mekaniske karakteristika er væsentligt ringere end resten af blokkens.

Som fagfolk inden for området vil vide, kommer procentdelen af det densificerede område ofte op på 5 vægtprocent eller endog 7% i 2o forhold til blokkens totale vægt.

Den forventede ulempe ved fremstilling af skumblokke med en densificeret bund fremgår tydeligt ved betragtning af nedenstående faktorer: a) Mængden af spildt råmateriale er af væsentlig betydning i 25 betragtning af det faktum, at den daglige produktion i et polyurethanskum-anlæg af gennemsnitsstørrelse overstiger 20.000 kg.

b) Der forekommer en ekstraudgift til trimning med egnede mekaniske midler, fortrinsvis save konstrueret specielt til 30 dette formål, af det densificerede skumlag, der kan have en længde på mere end 100 m (blokkens længde), en bredde på 2 m og en tykkelse på 10-15 mm.

c) Det er vanskeligt at markedsføre det trimmede, densificerede lag som et biprodukt.

35 d) Eftersom en væsentlig del af skummets bestanddele er af petrokemisk oprindelse, ses det let, at det er nødvendigt at økonomisere maksimalt med disse materialer i betragtning af den nuværende høje pris på råolie og derivater heraf.

Det ses af ovenstående, at det formål at tilvejebringe blokke

DK 153303B

3 uden det nedre densificerede område er meget ønskeligt for polyuretanskum- i ndustri en.

Der er da også tidligere blevet gjort forsøg på at mindske omfanget af densifikationen af bundområdet i polyurethanskumblokke i 5 forbindelse med deres fremstilling. Således kendes der fra DE OS nr. 2.722.841 en fremgangsmåde til fremstilling af polyurethanskumblokke i et fremstillingsanlæg, ved hvilken fremgangsmåde de indre bevægelige og stationære overflader af anlægget, der kommer i berøring med blokkenes overflader under omsætningen af polyhydroxy-10 forbindelsen og polyisocyanatet, opvarmes på kontrolleret måde, medens reaktionen finder sted. Ved denne fremgangsmåde, som kun omfatter en udifferentieret opvarmning af en polyurethanskumbloks bundområde under dennes fremstilling, har det imidlertid ikke vist sig at være muligt at undgå en densifikation af blokkens bundområde 15 i tilstrækkeligt omfang.

Problemet med densifikation af bundområdet løses imidlertid helt med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, ved hvilken der tilvejebringes en blok uden det densificerede område, hvorved der følgelig opnås en bemærkelsesværdig udnyttelse af råmaterialerne og en 2o væsentlig besparelse på fremstillingsomkostningerne.

Dette opnås med den indledningsvis angivne fremgangsmåde, når den ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at transportbåndet efter opstarten sættes i stå i et tidsrum, i hvilket overfladetemperaturen af den øvre bånddel aftager fra værdien Tp til en værdi TR, at i det 25 øjeblik temperaturen når TR igangsættes driften af det endeløse transportbånd igen, og driften af midlerne til tilførsel og optagning af den kontinuerte materialebane påbegyndes, idet overfladetemperaturen af den øvre bånddel styres således, at der i et første område, som udgør et reaktionsområde i den opstrøms ende af 30 transportbåndet, fastholdes den konstante temperatur TR, og at der i et andet område, som udgør et konsolideringsområde, opnås en konstant temperatur på Tq, hvor temperaturforskellen TC-TR er maksimalt 15°C og fortrinsvis 10°C, og den tid, skummet er om at passere reaktionsområdet, er konstant for hver given skumtype, samt 35 at den blok, der er under dannelse, efter opskumningstunnelen underkastes tørring i den nedre del af blokken i mindst ét område, der er beliggende enten før, mellem eller efter den sidste af de transportorganer, som tjener til videre transport af blokken, hvorhos der i tørringsområdet opretholdes en konstant temperatur T<., 4

DK 153303B

som er betydeligt højere end TR og Tc, og at den kontinuerte mate-ri al ebane aftrækkes fra blokken efter passage af tørringsområdet, hvorved der sammen med materialebanen fjernes en tynd skumfilm, som hæfter til denne.

5 Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, hvor:

Fig. 1 viser et tværsnit af en skumblok tilvejebragt ved den konventionelle fremgangsmåde,

Fig. 2 er et skematisk sidebillede af et anlæg til frem-10 stilling af polyurethanskumblokke, ved udførelse af frem gangsmåde ifølge opfindelsen, og

Fig. 3 er en grafisk fremstilling af temperaturen i °C (på den lodrette akse) som funktion af tiden (på den vandrette akse). Det vandrette stykke 00' betegner det tidsrum, i 15 løbet af hvilket, et hængslet element i et endeløst transportbånd, der er i drift i en opskumningstunnel uden fødning med skumbestanddele, går fra omgivelsestemperatur til en værdi T . Stykket 0Ό" repræsenterer det tidsrum, i hvilket det endeløse bånd er standset. Stykket 0"B' 20 repræsenterer det tidsrum, det tager et element i det bånd, på hvilket skummet dannes, at passere gennem op-skumningstunnelen. Endelig repræsenterer stykket B'G' det tidsrum, det tager et element af skumblokken at tilbagelægge afstanden mellem enden af opskumningstunnelen og 25 enden af et tørringsområde.

KORT BESKRIVELSE AF DEN KENDTE FREMSTILLINGSPROCES

Med henvisning til figur 2 er det følgende en beskrivelse af 30 den konventionelle fremgangsmåde til fremstilling af blokke af polyuretanskum. Grundelementerne af anlægget er: en opskumningstunnel, der omfatter et skrånende transportbånd 1 dannet af hængslede plader P, hvor det øvre eller transporterende løb af båndet udgør gulvet i opskumningstunnelen. Resten af tunnelen er dannet af vægge 5 og et 35 tag T, i hvilket der, som det kan ses på figuren, er 3 ledninger til udtømning af de gasser, der dannes og/eller frigøres under reaktionen, såsom C02 og skummidlet. I den opstrøms del af opskumningstunnelen er der et blandefødehoved MA, i hvilket skummets forskellige bestanddele blandes i de rette forhold og derpå fødes

DK 153303B

5 til det endeløse bånd.

Anbragt på den anden side af det endeløse transportbånd, hvis øvre eller transporterende løb udgør gulvet i opskumningstunnel en, er der flere træktransportører betegnet som 2 og 3 i figur 2, som 5 trækker det skum, som er dannet i opskumningstunnelen, til et arrangement af løberuller 6, fra hvilken en skumblok E derpå skæres og opbevares.

En bane, som bevæger sig over overfladerne af transportørerne 1, 2 og 3, og som har samme bredde som disse transportører, er an-10 bragt mellem skummassen E og overfladen af transportørerne. Denne bane, der tilføres fra en tilførselsrulle 4, bevæger sig med samme hastighed som transportørerne 1, 2 og 3 og fjernes af optagespolen 4'. Banen kan være af papir, polyethylenfilm eller et andet materiale, der har de nødvendige egenskaber med hensyn til styrke, 15 stivhed og brudresi stens. Banen, som for nemheds skyld herefter vil blive kaldt "papirbanen", er nødvendig, da den fremførende transportør, som det allerede er nævnt, ikke har en kontinuert overflade, men i stedet er dannet af en flerhed af hængslede plader med mellemrum imellem. Det ufravigelige behov for en bane af papir eller 20 andet materiale forstås let, når det erindres, at de skumbestanddele, der anbringes ved begyndelsen af tunnelen, er flydende i blandingsøjeblikket i blandefødehovedet, således at den blandede væske uden papirbanen ville trænge ind i hængslerne i det endeløse transportbånd.

25 Med hensyn til figur 2, der netop er blevet kortfattet beskrevet, skal det bemærkes: 1) at den kun repræsenterer en skematisk fremstilling og indbefatter ikke alle elementer, såsom reaktantbeholdere, pumper, trækmotorer til transportører, etc., og 30 2) at i det anlæg, i hvilket den konventionelle fremgangsmåde udøves, er der ingen elementer, som de der her er betegnet med Sj, S2 og Sy og som udgør en del af den foreliggende opfindelse, der vil blive yderligere beskrevet senere i nærværende detaljerede beskrivelse. Det betyder, at transportørerne 1, 2 og 3 samt 35 arrangementet af løberuller 6 støder op til hinanden og ikke har de adskillelser eller mellemrum mellem transportørerne, som er vist i figur 2.

I det nævnte anlæg tilføres, når driften begynder med den planlagte hastighed, transportørerne 1, 2 og 3 samt midlerne til

DK 153303 B

6 tilførsel 4 og optagelse 4' af banen den flydende blanding af reaktanter med den rette strømninshastighed fra blandefødehovedet MA, og den flydende blanding af reaktanter anbringes i den opstrøms ende af opskumningstunnelen ved A på den materialebane, der bevæger 5 sig frem sammen med gulvet i opskumningstunnelen. Reaktantblandingen er, i det øjeblik den anbringes, en viskøs væske, der fremadskridende reagerer i sotermisk under øgning af sit volumen og dannelse af skumblokken. Denne dannelsesfase for skummet er i figur 2 repræsenteret ved en stigende kurve, hvis placering varierer fra 10 den ene skumtype til den anden, således at et punkt C af tunneloverfladen, som svarer til projektionen af enden af denne stigende kurve, kan flyttes til højre eller venstre for dets placering i figur 2 afhængig af formuleringens reaktivitet. Efter at have opnået sin maksimale højde vokser den dannede blok progressivt 15 i længden, idet den trækkes af bevægelsen af transportørerne 1, 2 og 3. Efter at have passeret den sidste af træktransportørerne, der er betegnet med 3 i figuren, og at papirbanen er fjernet, skæres blokken i stykker af varierende størrelse og oplagres efter en hærdningsperiode på 24 timer.

20 Tværsnittet af denne blok er vist i figur 1, i hvilken det den- sificerede bundområde F, hvis underoverflade ikke er jævn, kan ses.

Derfor må den densificerede bund F trimmes til fjernelse af den-sifikationen og overfladeujævnhederne med de ulemper, dette medfører, som forklaret ovenfor.

25

DETALJERET BESKRIVELSE AF OPFINDELSEN

Den forbedrede fremgangsmåde ifølge opfindelsen omfatter som et første trin, igangsætning af det endeløse transportbånd i 30 opskumningstunnelen og forøgelse af temperaturen i indeslutningen over det endeløse transportbånd, men uden fødning af skumbe-standdele. Resultatet af denne opvarmning er, at temperaturen af den øvre del af transportbåndet, der danner gulvet i den nævnte opskumningstunnel, i løbet af et tidsrum, der varierer mellem 0 og 35 90 minutter, stiger fra stuetemperatur (T&j til en temperatur (Tp) på ca. 80°C. Denne temperaturændring er fremstillet i den venstre del af figur 3.

Det endeløse transportbånds bevægelse standses derpå i et passende tidsrum, papirbanen anbringes på båndet til indskydelse mellem

DK 153303B

7 båndets plader og skumblokken, og i den opstrøms del af opskumningstunnelen begynder blandingen af de reaktanter, som danner skummet, at blive tilført papirbanen gennem blandefødehovedet. I løbet af det tidsrum, hvori båndet er standset, falder temperaturen 5 fra Tp til en værdi kaldet reaktionstemperaturen TR, der er fast for hver skumtype, i hvilket øjeblik (punkt A i figurerne 2 og 3) det endeløse bånds bevægelse atter startes og midlerne til tilførsel og fraførsel af papirbanen samtidigt aktiveres.

Fra dette øjeblik reguleres temperaturen af overfladen af den 10 øvre del af det endeløse bånd i opskumningstunnelen - som er praktisk talt lig temperaturen af den kontinuerte papirbane og følgelig i alt væsentligt lig temperaturen af bunddelen af den skumblok, som er under dannelse, og som hviler på papirbanen -således, at den førnævnte værdi TR opretholdes i et første område 15 kaldet reaktionsområdet, og i et andet område nedenstrøms for det første, kaldet konsolideringsområdet, opretholdes en værdi højere end TR, og denne værdi kaldes herefter T .

I mindst et område nedenstrøms for opskumningstunnelen udsættes bunden af den konsoliderede, bevægende blok for en tørretemperatur 20 kaldet Tg, idet blokken passerer gennem et tørringsområde. I figur 2 er tre tørringsområder betegnet som Sj, Sg og Sy

Efter tørringsprocessen optages og vindes papirbanen på optagningsorganet 4', og der kan ses et tyndt, jævnt lag af skum adhæreret til banen. Den blok, der passerer til løberullerne, har en 25 bund uden densifikation og et glat og ensartet udseende, der ikke kræver trimning, hvilket er en nødvendig operation ved fremgangsmåden ifølge den hidtil kendte teknik.

Det skum, som er under dannelse, gennemløber det første område, reaktionsområdet, der er placeret opstrøms på båndet, i løbet af et 30 forud bestemt tidsrum, der varierer fra et skum til et andet. Som det har været angivet, holdes overfladen af det endeløse bånd i dette område ved en konstant temperatur TR, som ligeledes varierer fra et skum til et andet.

Den tid det tager skummet at gennemløbe konsolideringsområdet 35 afhænger af det forudbestemte tidsrum i reaktionsområdet.

De for opfindelsen fundamentale parametre er defineret på følgende måde: TR = Reaktionsområdets overfladetemperatur.

Τς = Konsolideringsområdets overfladetemperatur.

DK 153303 B

8

Tg = Tørringsområdets overfladetemperatur. tR = Den tid det tager et element af det endeløse bånd eller bunddelen af den papirbeklædte blok, der hviler på dette, at passere gennem reaktionsområdet, d.v.s. fra punktet A til et 5 punkt C, der er angivet i figurerne 2 og 3 på tegningen, ΐς Den tid det tager førnævnte element at passere gennem konsolideringsområdet, d.v.s. fra punktet C til et punkt B, der er vist i figurerne 2 og 3 på tegningen, tj = Den tid det tager førnævnte element at gennemløbe opskum-10 ningstunnelens gulv, d.v.s. fra punktet A til punktet B, der er vist i figurerne 2 og 3 på tegningen.

Når det erindres, at gulvet i opskumningstunnelen strækker sig hen over reaktions- og konsolideringsområderne, ses det let, at 15 ^t = + ^ og idet værdien tR er forudbestemt for hver skumtype, sluttes det, at:

lC * *T ‘ h W

20

Mens værdierne tR og TR er faste for et givet skum, varierer de fra et skum til et andet, idet, som fagfolk vil forstå, eksoter-miciteten ved polyurethandannelsesreaktionen varierer med arten af hovedbestanddel ene og med forholdet mellem disse. Som det tidligere 25 er anført, er hovedbestanddel ene polyol og polyisocyanat. Imidlertid har vandprocentdelen i blandingen en væsentlig betydning.

Et til opnåelse af forbedringerne ifølge den foreliggende opfindelses fundamentalt karakteristisk træk er, at overfladetemperaturerne for de tre områder opfylder betingelsen.

30

TR < TC < TS

I almindelighed er differencen Τς - TR = Δ T mellem 10 og 15°C og ca. 10°C er at foretrække. En temperatur inden i opskumnings-3g tunnelen i reaktionsområdet over en maksimumgrænse kan forårsage krakning af skummet og endog dettes forbrænding. Når det erindres, at denne krakningstemperatur for forskellige formuleringer varierer mellem ca. 45 og 80°C, har vi 9

DK 153303B

TR < Tc < 80°C

Tørringsområdets temperatur kan i meget korte tidsrum nå temmeligt høje værdier, varierende mellem 100 og 250°C. Dette er 5 ikke i modstrid med, hvad der ovenfor blev sagt med hensyn til krakning og/eller forbrænding, såfremt det erindres, at denne overfladetørringstemperatur frembringes i et område uden for opskumningstunnelen, hvilket område blokken gennemløber i løbet af et meget kort tidsrum.

10 Skønt der i det foregående kun er nævnt et tørringsområde, er opfindelsen ikke nødvendigvis begrænset til kun et område af denne type, idet der kan forekomme flere, skønt praktiske årsager begrænser dette antal til tre. Ikke desto mindre er et enkelt tørringsområde det, der er mest at foretrække.

15 Som følge af forskellen mellem de tre nævnte temperaturniveauer opnås der, når tørringsområdet er passeret, og papirbanen er fjernet, en blok uden densificeret bund og med en jævn og ensartet overflade, og et tyndt og jævnt skumlag med en densitet svarende til resten af blokkens er forblevet adhæreret til papirbanen.

2o Den længde af båndet 1, som udgør reaktionsområdet, er betegnet med AC, og CB er længdekanten af konsolideringsområdet. Af det foregående vil fremgå, at placeringen af punktet C, skønt den er fast for en given skumtype, varierer fra et skum til et andet og kan ligge til højre eller til venstre for den placering, der er vist i 25 figuren.

På den anden side af selve opskumningstunnelen ses der i figur 2 tre tørringsområder betegnet med Sj, S2 og S3. Disse tørringsområder er almindeligvis af mindre udstrækning end de to andre områder, og udstrækningen (eller, hvilket er det samme, det tidsrum, som 30 det tager et bestemt element af den konsoliderede blok at passere tørringsområdet) er omvendt proportional med temperaturen. Det vil sige, at et relativt smalt tørringsområde (eller, hvad der er ækvivalent hermed, et kort tidsrum til passage af dette område) vil kræve en høj temperatur og omvendt.

35 Figur 3 viser temperaturændringen af et overfladeelement af skumbiokbunden med hensyn til tiden. I figuren er 00' drifttiden for båndet i opskumningstunnelen uden tilførsel af skumbestanddele, og 0Ό" er standsningstiden for båndet og TR, Tc og tR, tc og Tt har de tidligere angivne betydninger.

DK 153303B

ίο

Det ses let, at temperaturovergangen mellem reaktions- og konsolideringsområderne ikke er brat, og af den grund forekommer det skrå stykke på figur 3, hvor punktet C har en temperatur, der kan betragtes som liggende mellem TR og Τς. Når referencepiadeelementet 5 har nået vendepunktet undergår den del af blokbunden, der er i kontakt med referencepladen, såfremt tørringsområdet Sj findes, en temperaturstigning indtil en værdi TS1 er nået. Hvis tørringsområdet ligger nedenstrøms, f.eks. ved S2 eller Sg, begynder blokkens temperatur at falde, idet den er tilbøjelig til at blive lig 10 atmosfæretemperaturen. Den punkterede linie betegnet med BF ville være temperaturændringen med hensyn til tiden, hvis der ikke var nogen tørringsområder. Det ses ligeledes, at jo længere væk fra opskumningstunnelen jo højere vil temperaturen i tørringsområdet være nødt til at være til modvirkning af konsolideringstemperaturens 15 fald. Selvfølgelig vil temperaturen af blokoverfladen falde fra punkt D, E eller G på figur 3 til omgivelsestemperatur, når tørringsområdet er passeret.

Idet fjernelsen af papirbanen er et af de vigtige aspekter af de forbedringer, der opnås med opfindelsen, er det nødvendigt at be-20 mærke, at skønt der i det foregående er refereret til papir som det mest almindeligt anvendte materiale til den bane, som er anbragt mellem den skumblok, der er under dannelse, og de rektangulære, hængslede plader, som danner det endeløse transportbånd, kan der anvendes et hvilket som helst andet baneformet materiale, som 25 opfylder samme funktion.

Det følgende er et eksempel på, hvordan kommercielt polyuretanskum kan opnås i overensstemmelse med den forbedrede fremgangsmåde ifølge opfindelsen. Dette eksempel er angivet udelukkende for det illustrative formål og må i intet tilfælde 30 betragtes begrænsende.

Fødning af en blanding indeholdende følgende bestanddele i de i vægtdele angivne mængder foretages fra blandehovedet ved en drift som tidligere beskrevet:

Polyol 100 35 Toluendi isocyanat 51,3

Vand 4,1

Dimethylaminoethanol 0,4

Silicone 1 "Freon"-!! 6,5

DK 153303B

η

Tinoctoat 0,2

Farve 0,3

Reaktionsområdets temperatur holdes på en værdi TR = 41,5° ± 1°C og konsol ieringsområdets temperatur på en værdi Τς = 51,5° ± 5 1°C, med et tidsrum tR= 2 til 3 minutter i reaktionsområdet og en tid tc = 3 til 2 minutters ophold i konsolideringsområdet. Der opnås en blok, som efter at have været udsat for en temperatur på 120°C i tørringsområdet, og efter at den kontinuerte papirbane er blevet fjernet fra bunden, har en i alt væsentligt jævn densitet på 20 10 kg/m igennem hele sit rumfang, det vil sige uden nogen densifi kation i bunden og uden uregelmæssigheder, og som ikke behøver trimning.

Det følgende viser, ved simpel beregning, de økonomiske fordele ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

15 Et anlæg af gennemsnitsstørrelse producerer skum 200 dage om året og producerer ved hver skumning en sammenhængende blok på 20 t eller med andre ord, dets årlige produktion er 20 x 200 = 4.000 t = 4.000.000 kg. Hvis driften sker i overensstemmelse med den konventionelle fremgangsmåde og der antages en gennemsnitsværdi på 20 4,5 vægtprocent for den densificerede bund, har vi:

Arlig produktion af tæt skum 4.000. 000 x 0,045 = 180.000 kg.

Arlig produktion af skum med ensartet densitet 4.000. 000 - 180.000 = 3.820.000 kg 25 Et anlæg af samme størrelse, der arbejder efter fremgangsmåden ifølge opfindelsen, ville, hvis vægtprocenten af det tynde skumlag, der er adhæreret til papirbanen, kunne estimeres til 0,5%, have en årlig produktion af skum med ensartet densitet på: 4.000.000 - (4.000.000 x 0,005) = 3.980.000 kg.

3Q Det betyder at med fremgangsmåden ifølge opfindelsen ville den årlige ydelse stige: 3.980.000 - 3.820.000 = 160.000 kg/år.

Det udledes heraf, at fordelen ved systemet består i fremstilling af 160.000 kg skum uden nogen råmaterialeomkostninger.

35 Ud over denne besparelse ville der være omkostningen til den energi, det arbejde, etc., der er nødvendiggjort af trimningen, opbevaringen og salget af det vægtfyldige skum.

Claims (1)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af blokke af polyurethan- skum, ved hvilken fremgangsmåde et endeløst transportbånd til transport af skum i en opskumningstunnel i et skumfremstillingsanlæg bringes til at fungere i et vist tidsrum samtidig med, at transportbåndet opvarmes, således at overfladetemperaturen af båndets øvre jq del, som udgør tunnelens gulv, stiger fra stuetemperatur til en temperatur Tp på mellem 60° og 80°C, at en kontinuert materialebane, fortrinsvis en papirbane, anbringes på transportbåndet til indskydelse mellem skum og transportbåndets øvre overflade, og at der fra et blande/fødehoved derefter påbegyndes fødning af en 2g blanding af reaktanter, som frembringer skummet, til det endeløse transportbånd i dettes opstrøms ende, idet midler, der er beregnet til tilførsel henholdsvis optagning af den kontinuerte materialebane, igangsættes, og overfladetemperaturen af den øvre bånddel samtidig styres således, at der for en given skumtype opnås 2Q en konstant temperatur, og den tid, i hvilken denne temperatur opretholdes for hver given skumtype, er konstant og forudfastiagt, kendetegnet ved, at transportbåndet efter opstarten sættes i stå i et tidsrum, i hvilket overfladetemperaturen af den øvre bånddel aftager fra værdien Tp til en værdi Tp, at i det 2g øjeblik temperaturen når Tp igangsættes driften af det endeløse transportbånd igen, og driften af midlerne til tilførsel og optagning af den kontinuerte materialebane påbegyndes, idet overfladetemperaturen af den øvre bånddel styres således, at der i et første område, som udgør et reaktionsområde i den opstrøms ende 3Q af transportbåndet, fastholdes den konstante temperatur TR, og i et andet område, som udgør et konsolideringsområde, opnås en konstant temperatur på Τς, hvor temperaturforskellen TC-TR er maksimalt 15°C og fortrinsvis 10°C, og den tid, skummet er om at passere reaktionsområdet, er konstant for hver given skumtype, samt at den blok, der er under dannelse, efter opskumningstunnelen underkastes Ow tørring i den nedre del af blokken i mindst ét område, der er beliggende enten før, mellem eller efter den sidste af de transportorganer, som tjener til videre transport af blokken, hvorhos der i tørringsområdet opretholdes en konstant temperatur T<», DK 153303B 13 som er betydeligt højere end TR og Tc, og at den kontinuerte materialebane aftrækkes fra blokken efter passage af tørringsområdet, hvorved der sammen med materialebanen fjernes en tynd skumfilm, som hæfter til denne. 5 10 15 20 25 30 35