DK153006B - Traeskrue - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en træskrue, der har en cylindrisk kerne, hvis diameter er indrettet til at være mindre end eller lig med den for et præboret hul i et trælegeme, hvori træskruen skal indskrues, samt to gevind, nemlig et hovedgevind og et hjælpegevind, hvoraf førstnævnte fremspringer væsentligt mere fra kernes omkreds end sidstnævnte, hvorhos den forreste ende af kernen har en udsparing, som er forsynet med en kant, der virker som et skær.

Når forskellige træemner samles ved hjælp af en skruesamling er det væsentligt at skruerne forbliver fast strammet i lang tid. Dette er navnlig væsentlig i forbindelse med samlingen af møbelemner, som for eksempel knopper eller håndtag på forsider af skuffer og skabe, eller felter, som danner en vinkel med hinanden. I praksis forbliver konventionelle træskruer kun stramme i et kort tid, blandt andet fordi gevindene har en tendens til at spalte træfibrene i grænsefladen mellem skruens yderside og væggen for hullet, hvori skruen er fastgjort. En anden grund til at skruerne forbliver på plads er, at konventionelle træskruer altid er, i det mindste delvis, koniske eller tilspidsede. På grund heraf anvendes simple træskruer i en stor udstrækning ikke længere inden for møbelindustrien, og der vælges i stedet en kombination af en monteringsbøsning og en metal skrue mere præcist i form af en cylindrisk metal bøsning, der både har et udvendigt gevind, som på forhånd skrues ind i et præboret hul, og et indre gevind, der er beregnet til metal skruen, som skrues ind i bøsningen ved slutsamlingen af møbel emnerne. Der anvendes således to forskellige elementer for at tilvejebringe den ønskede skruesamling, dette er imidlertid ekstremt dyrt primært på grund af den yderligere operation ved fremstillingen, det vil sige forhåndsmonteringen af bøsningen.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at eliminere ovennævnte ulemper og frembringe en træskrue, som i sig selv er i stand til at forblive i den tilsigtede placering i lang tid. Med henblik herpå foreslås der ifølge den foreliggende opfindelse en træskrue, som omtalt i indledningen, og som er kendetegnet ved, at de to gevind er udformet som skarpe gevind, det vil sige de er tynde i forhold til deres dybde og ender i en afstand fra den forreste ende af den cylindriske kerne og efterlader således en stort set cylindrisk kernedel, der ikke har noget gevind, og som er beregnet til fra starten at styre skruen ind i hullet, før gevindene bider, og at udsparingen og således skæret er længere end den gevindløse kernedel for at positionere enden af et eller flere gevind i direkte tilknytning til skæret og således sikre en skæring i stedet for spaltning af træfibrene, når gevindene trænger ind i trælegemet, som omgiver hullet.

I DE patentbeskrivelse 2.521.555 anvises en skrue, der er beregnet til fastgørelse i murværk, og som foruden et forholdsvis dybt gevind også har en lavere gevindlignende ryg, som forløber mellem det førstnævnte gevind på ydersiden af en cylindrisk kerne. I dette tilfælde er det imidlertid ikke et spørgsmål om at det lavere gevind trænger ind i væggen i hullet, hvor skruen er fastgjort. Derimod skal toppen af det lavere gevind være i anlæg imod væggen i hullet, idet der tilvejebringes en ringformet spalte mellem hullets væg og kernens omkreds. Endvidere har skruen overhovedet intet skær ved sin forreste ende.

I DE patentbeskrivelse nr. 3.201.845 beskrives en skrue, der er beregnet til fastgørelse i plast, og som har to gevindrygge samt to recesser ved skruens forreste ende. Disse to gevindrygge har imidlertid nøjagtig samme dybde, og kernen er ikke cylindrisk men er snarere udformet med V-formede udskæringer, som følger gevindryggene. Derfor er der ikke dannet noget ret skær ved de omtalte recesser.

I GB patentbeskrivelse nr. 2.070.996 og i US patentbeskrivelse nr. 3.207.023 beskrives skruer af selvborende type, som ganske vist har både et hovedgevind og et lavere hjælpegevind, og som ved deres forreste ende har en konisk tilspidset men usymmetrisk inddrivningsdel med skær. Denne inddrivningsdel af skruer ifølge kendt teknik vil imidlertid ikke have nogen lighed med inddrivningsdelen ifølge den foreliggende opfindelse, idet den enten er komplet meningsløs eller endda ødelæggende, når den inddrives i et trælegeme som let beskadiges. Idet det antages, at skruen skrues ind i et præboret hul, vil de tilspidsede skær faktisk ikke have nogen effekt overhovedet. Hvis det på den anden side antages at skruen fastgøres direkte i arbejdsemnet uden anvendelse af et præboret hul, vil den konisk inddrivningsdel spalte for eksempel en træknop lang tid før nævnte del har lavet et hul i knoppen. Endvidere har de kendte skruer ikke recesser, hvis længde overskrider afstanden mellem skruens forreste ende og gevindene. I praksis betyder dette, at gevindene for skruer ifølge kendt teknik ikke har nogen skarpe ender af den type, som er tilvejebragt ifølge den foreliggende opfindelse, og som sikrer at træfibrene i arbejdsemnet overskæres i stedet for at spaltes, når gevindene trænger ind i træmaterialet.

Endvidere anvises der i US patentbeskrivelse nr. 4.312.616 en skrue, der er udformet med et enkelt gevind, og som ved sin forreste ende har en udsparing, som er afgrænset af et skær. Imidlertid overskrider længden af dette skær ikke afstanden mellem det enkelte gevind og kernes forreste ende, hvilket betyder at gevindet ikke ender i tilknytning til skæret og således ikke har nogen skarp forreste ende af typen ifølge den foreliggende opfindelse, som sikrer træfibrenes overskæring. Det skal endvidere bemærkes, at den kendte skrue er tykkere ved sin forreste ende, hvilket betyder at hullet, som er fremstillet ved hjælp af skæret, bliver betragteligt større end kernediameteren, hvorved skruen vil have en dårlig stabilitet i hullet.

Opfindelsen vil herefter forklares nærmere under henvisning til den medfølgende tegning, hvor fig. 1 viser et perspektivisk billede af en skrue ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 2 et sidebillede af skruen, fig. 3 et tilsvarende sidebillede til belysning af skruen dre jet 90°, fig. 4 et endebillede af skruen, således som set ovenfra, fig. 5 et snit. taget langs linien V-V i fig. 3, og fig. 6 et forstørret snitbillede gennem en skrue fastgjort i en trægenstand.

Skruen, der er vist i fig. 1-5, er forsænket og har et konisk hoved 1 samt en kerne 2, som ifølge den foreliggende opfindelse er stort set cylindrisk. Langs omkredsen af nævnte cylindriske kerne 2 forløber to gevind, nemlig et hovedgevind 3 og et hjælpegevind 4, hvoraf det førstnævnte er betragteligt dybere end sidstnævnte. I praksis kan hovedgevindet 3 være 2-4 eller fortrinsvis 3 gange dybere end hjælpegevindet 4. Disse to gevind er udformet som skarpe højde, det vil sige de er forholdsvis tynde i forhold til deres dybde. Således som indikeret i fig. 5, kan den maksimale tykkelse af gevindryggen, det vil sige ved grundfladen, være ca. 30%, højst, af gevindryggens højde. I praksis kan gevindprofilets vinkel være 20-30°.

Ved den forreste ende af den cylindriske kerne 2 er der udfræset en udsparing 5, som er afgrænset af to plane flader 6 og 7. Fladen 6 danner en vinkel på 5-15°, eller fortrinsvis ca. 10° med et plan parallelt med kernes midterakse, medens den anden flade 7 danner en vinkel på 10-20°, eller fortrinsvis ca. 15° med et sådant plan. Kanten 8 ved overgangen mellem flade 6 og kernen 2;s omkreds danner et skær, som, når skruen inddrives, vil afskære de træfibre, som kan være tilstede i det præborede huls væg indefter i forhold til en imaginær cylinderkon- figuration med samme diameter som den for kernen 2. Det fremgår af fig. 3, at skæret 8 er skråtstillet i samme retning som gevindene i forhold til kernens midterlinie, selv om det er tilvejebragt under en anden vinkel.

Et andet særpræget træk ved skruen ifølge den foreliggende opfindelse er, at de to gevind 3,4 ender i en afstand fra den cylindriske kernes forreste ende 9 og efterlader således en gevindløs kernedel 10, som er beregnet til fra begyndelsen at styre skruen ind i hullet, før gevindene begynder at bide. Således som det fremgår af fig. 1-3 er udsparingen 5 og således skæret 8 imidlertid længere end den gevindløse kernedel 10, hvilket betyder, at en eller flere endedele 3',4' af gevindryggene vil være anbragt i direkte tilknytning til skæret 8, således at de skærer ind i træet direkte i forbindelse med skæreoperationen, som udføres af skæret. Dette sikrer også, at gevindenes ender 3',4' er skarpe eller vinkel formede, idet udsparingen er udsparet i skruen, efter gevindene er blevet skåret. Fig. 4 viser, at skruens hoved er udformet med en kombination af en almindelig kærv og en kryds-kærv.

Fig. 6 illustrerer hvorledes to træemner 11,11', for eksempel to felter, er forbundet ved hjælp af en skrue, hvis udformning, med undtagelse af det hævede hoved Γ, svarer til. den for skruen ifølge fig. 1-5. Af dette snit fremgår det, at kernen 2's omkreds er stramt i indgreb mod det præborede hul 13's væg 12, og at både hovedgevindet 3 og hjælpegevindet 4 har skåret ind i træmaterialet. Ved hjælpegevindet 4's tilstedeværelse vil materialet mellem hovedgevindets rygge blive sammentrykket, således at hovedgevindet klemmes og på denne måde modvirker skruens løsgøring. Da gevindryggene er tynde eller skarpe, vil de let overskære træfibrene nøjagtigt ved det punkt, hvor gevindene trænger ind i træet uden at spalte fibrene på den måde, som er sædvanlig med konventionelle træskruer.

Ved praktisk forsøg har det været muligt at vise, at skruen ifølge den foreliggende opfindelse bibeholder sin stilling og stramningsevne i meget lang tid. Derfor er denne skrue meget velegnet til at erstatte kombinationen bestående af en bøsning og en metal skrue, således som indledningsvis nævnt ved samling af møbelemner.

Claims (2)

1. Træskrue, der har en cylindrisk kerne (2), hvis diameter er indrettet til at være mindre end eller lig med den for et præboret hul (13) i et trælegeme, hvori træskruen skal indskrues, samt to gevind, nemlig et hovedgevind (3) og et hjælpegevind (4), hvoraf førstnævnte fremspringer væsentligt mere fra kernes omkreds end sidstnævnte, hvorhos den forreste ende af kernen (2) har en udsparing (5), som er forsynet med en kant (8), der virker som et skær, kendetegnet ved, at de to gevind (3,4) er udformet som skarpe gevind, det vil sige de er tynde i forhold til deres dybde og ender i en afstand fra den forreste ende (9) af den cylindriske kerne (2) og efterlader således en stort set cylindrisk kernedel (10), der ikke har noget gevind, og at udsparingen (5) og således skæret (8) er længere end den gevindløse kernedel (10).

2. Træskrue ifølge krav 1, kendetegnet ved, at skæret (8) forløber under en vinkel på for eksempel 5-15° eller ca. 10° i forhold til en frembringer langs kernens omkreds.