DK152605B - Elektrokardiografisk elektrodeindretning - Google Patents

Description

DK 152605B

Den foreliggende opfindelse angår en ny elektrokardiografisk elektrodeindretning og mere specielt en indretning til hurtig og simpel anbringelse af kontaktelektroder på forudbestemte steder på en patients thorax og med en elektrodeholder, der understøtter flere med 5 mellemrum placerede elektroder.

Ved elektrokardiografi detekteres de i hjertet genererede potentialer ved hjælp af elektroder, som anbringes på kropsoverfladen i overensstemmelse med forskellige afledningssystemer. Potentialerne registreres som kurveformer med et karakteristisk udseende, et såkaldt elektro-10 kardiogram (EKG). Elektroderne anbringes normalt omkring thorax på visse anatomisk definerede målepunkter og på ekstremiteterne. En konventionel kobling omfatter seks thoraxelektroder og én elektrode på hver arm og hvert ben. Elektroderne består af metalplader, der anbringes mod det pågældende hudområde ved hjælp af en elektrisk 15 ledende elektrodepasta. Til fastgørelse af elektroderne er det, for så vidt angår ekstremitetselektroderne, almindeligt at klæbe disse fast ved hjælp af tape eller fastgøre dem ved hjælp af håndleds- eller ankelremme. Hvad angår thoraxelektroderne eller de såkaldte præcor-diale elektroder, kan disse også klæbes fast ved hjælp af tape, men 20 de i dag oftest benyttede thoraxelektroder er konstrueret med sugekopper med en sammentrykkelig gummibold, så at de kan bringes til at suge sig fast til huden. Selv om disse sugeelektroder tillader en hurtigere anbringelse, har de flere ulemper. Risikoen for ukorrekt indbyrdes anbringelse af elektroderne eksisterer således stadig (til 25 trods for farvemarkering af kablerne), og det er desuden vanskeligt at fastgøre elektroderne til ældre personer, hvis hud har mistet sin elasticitet, så at elektroderne kan falde af under målingen. Det er også ofte nødvendigt at barbere en behåring på brystet for at få sugekopperne til at hæfte ordentligt fast.

30 Der er blevet foreslået forskellige indretninger med faste thoraxelektroder for at tillade en hurtigere og mere simpel registrering af elektrokardiogrammer. Tysk offentliggørelsesskrift nr. 2 748 583 viser således et bånd af et ikke-Iedende materiale, der er indrettet til at blive fastgjort over brystet, idet det ønskede antal elektroder er 35 placeret på forudbestemte steder på båndet. Tilpasningen til forskel- 2

DK 152605 B

lige thoraxformer er gjort mulig ved, at båndet kan udvides. Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt at fremstille bånd, der kan tilpasses til en større variation af thoraxformer, og det har desuden ikke medført sådanne fordele, at det i nogen større udstrækning har 5 erstattet brugen af de ovennævnte sugeelektroder.

I overensstemmelse med opfindelsen foreslås en elektrokardiografisk indretning af den indledningsvis angivne art og til anbringelse af præcordiale elektroder, hvilken indretning er simpel at benytte, tillader anbringelse af elektroderne på de ønskede steder og elimine-10 rer risikoen for indbyrdes fejlkobling af elektroderne. Den elektrokardiografi ske indretning ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at elektrodeholderen har et langstrakt i alt væsentligt bøjleformet element, der understøttes af en bærearm, fx en konventionel leddelt bærearm og krummer i hovedsagen nedad, og som kan i det mindste 15 hæves og sænkes, at elektroderne, der rager frem under holderen, og hvis frie endedele danner kontaktelektrodefladerne, er stangformede og fastgjort drejeligt ved deres øverste ender til det bøjleformede element på en sådan måde, at hver elektrode er drejelig i det mindste i det bøjleformede elements længde- og tværretning, og at hver elek-20 trode fjedrende kan forskydes mod det bøjleformede element, så at elektroderne ved at føre elektrodeholderen mod patientens bryst og eventuelt efter justering af elektrodernes placering kan bringes ti! at ligge an mod patientens hud på de forudbestemte kontaktsteder på patientens thorax i alt væsentligt uafhængigt af dennes form. Efter-25 som den enkelte elektrode kan forskydes fjedrende mod det bøjleformede element, opnås der optimal elektrodekontakt. Elektroderne er fortrinsvis stavformede og indviduelt låsbare i en vilkårlig stilling.

Dette sikrer opnåelse af en korrekt elektrodeplacering for de fleste thoraxformer. I en fordelagtig udførelsesform for indretningen ifølge 30 opfindelsen understøttes hver elektrode af elektrodeholderen via en drejelig forbindelse af kugleledstypen. I overensstemmelse med en yderligere eller alternativ udførelsesform for indretningen ifølge opfindelsen har hver elektrode to teleskopiske dele, idet hver elektrode fortrinsvis har en bøsningsdel og en stang, der er forskydeligt 35 anbragt i bøsningsdelen og fjederforspændes i forhold til denne, og hvis frie endedel har en kontaktelektrode. I overensstemmelse med en

DK 152605B

3 videreudformning af denne fordelagtige udførelsesform for indretningen ifølge opfindelsen er kontaktelektroden elektrisk isoleret i forhold til stangen og forbundet til et kontaktorgan i elektrodens bøsningsdel via en ledning, der er anbragt i stangen. Yderligere kan elektroder-5 nes kontaktender have en åbning, der er forbundet til en beholder til elektrodepasta, hvilket gør påføringen af elektrodepasta på de forudbestemte steder på patientens thorax specielt simple. Den ovennævnte leddelte bærearm kan være fastgjort til væggen, til undersøgelsessengen eller -briksen, til en stativsøjle etc, og elektrodeholderen kan 10 derfor ved måling let svinges mod'patienten og bevæges til side, når den ikke benyttes. Bærearmen med elektrodeholderen kan også være anbragt på EKG-apparatet, så at hele måleindretningen bliver transportabel.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvis-15 ning til tegningen, på hvilken fig. 1 i perspektiv viser en udførelsesform for en indretning ifølge opfindelsen anbragt på en undersøgelsesseng, fig. 2 i perspektiv en elektrodebøjle til den i fig. 1 viste indretning og 20 fig. 3 et længdesnit gennem et i fig. 2 vist elektrodeorgan.

I fig. 1 er en elektrodeholder 1 fastgjort til en i og for sig konventionel leddelt bærearm 2, der på den viste måde er fastgjort til væggen oven over en undersøgelsesseng. Elektrodeholderen 1 omfatter en bøjleformet del 4, der bærer seks elektrodeorganer 5, hvis endedele 6 25 udgør kontaktelektroder, som er konstrueret til at blive anbragt mod patientens thorax. Antallet af elektrodeorganer kan naturligvis variere afhængigt af det benyttede elektrokardiografiske målesystem, således kan syv eller otte elektroder også komme på tale. Under brug er det, som det vil blive forklaret nedenfor, kun nødvendigt at føre elektro-30 deholderen 1 mod patientens thorax, så at kontaktelektroderne 6 kommer i kontakt med huden på de ønskede anatomisk forudbestemte steder, og at anbringe to par ekstremitetselektroder 7 og 8 på henholdsvis patientens håndled og patientens ankler.

4

DK 152605 B

Den detaljerede udformning af elektrodeholderen 1 fremgår bedre af fig. 2. Selve holderen eller den bøjleformede del 4 er i det viste tilfælde konstrueret med tre rette sektioner 4a-4c, der er anbragt vinklet i forhold til hinanden, så at bøjlen 4 opnår en passende buet 5 form. Hvert bøjlesegment 4a, 4b og 4c bærer to elektrodeorganer 5, der er udløseligt fastgjort i vandrette boringer i bøjlen 4. Hvert elektrodeorgan 5 er lejret drejeligt i sin holder 9, som det vil blive forklaret mere detaljeret nedenfor. Bøjlen 4 er eventuelt leddelt, fx ved overgangen mellem bøjlesegmenterne 4a og 4b og/eller 4b og 4c.

10 Holderne 9 kan desuden eventuelt være forskydelige langs de tilhørende bøjlesektioner 4a-4c. Bøjlesegmentet 4a er i det viste tilfælde anbragt i alt væsentligt vandret. Ved overgangen til segmentet 4b er der udformet et fastgørelsesorgan 10 til fastgørelse af bærearmen 2 på passende måde.

15 Hvert elektrodeorgan 5 består i alt væsentligt af en øverste bøsningsdel Π, der er fastgjort i holderen 9, og en elektrodestang 12, der er placeret teleskopisk i bøsningen 11. Elektrodestangen 12 fjederforspændes i bøsningen 11 således, at den kan presses ind i bøsningen mod fjederkraften. Hver elektrodestang 12 omfatter eller bærer i sin 20 endedel den ovennævnte kontaktelektrode 6. Fra de øverste dele af elektrodeorganerne 5 fører kabler 13, som er elektrisk forbundet til kontaktelektroderne 6. Kablerne 13 er forbundet til en tilslutningsboks 14 på fastgørelsesdelen 10, hvorfra de er forbundet til EKG-re-gistreringsappa ratet.

25 Et eksempel på, hvorledes elektrodeorganet 5 kan være konstrueret, er vist i fig. 3. Ligesom i fig' 2 omfatter det en bøsningsdel 11 og en elektrodestang 12, der er teleskopisk monteret i bøsningsdelen. I det viste tilfælde har den øverste del af bøsningsdelen 11 en mindre indvendig diameter end den nederste del af samme, hvorved overgan-30 gen sker i et spring 15. I stedet for at udforme bøsningsdelen 11 med forskellige diametre er det også muligt at anbringe en indefter ragende vulst eller flange ved 15 i figuren. Elektrodestangen 12 er på et passende sted, fx tæt ved sin centrale del, forsynet med et fremspring eller en vulstdel 16. I rummet mellem bøsningen 11 og elektro-35 destangen 12 er der placeret en spiralfjeder 17, idet trinet 15 og

DK 152605 B

5 vulsten 16 tjener som stop for fjederen. Stangen 12 fastholdes i bøsningen 11 af bøsningens nederste del, der har en mindre diameter end vulsten 16. I det viste tilfælde opnås dette ved hjælp af en udboret sekskantskrue 18 eller lignende, der er skruet i en endedel, 5 som er forsynet med gevind, i bøsningen 11. Skruen 18's boring svarer herved til elektrodestangen 12's diameter. Til elektrodestangen 12's ende er der fastgjort en elektrodekugle 6, der, som det er vist i fig. 3, passende har en pærelignende form, så at den er let at tørre af og rengøre. Elektrodekuglen 6, der er af et ledende materiale, 10 sædvanligvis nysølv, er fastgjort til elektrodestangen 12 ved hjælp af en cylindrisk del 19 af et elektrisk isolerende materiale (fx PVC plast) med en central udsparing. Fastgørelsen kan fx ske ved, at der i den øverste del af den isolerende del eller bøsningen 19 tilvejebringes en del, der er forsynet med udvendigt gevind, og som passer i 15 et tilsvarende indvendigt gevind i stangen 12's endedel, og at der i den nederste del af denne tilvejebringes en del, der er forsynet med indvendigt gevind, og i hvilken en del, der er forsynet med tilsvarende gevind, af den øverste del af kontaktelektrodekuglen 6 kan skrues ind. Den øverste del af bøsningsdelen 11 er forsynet med en 20 ydre bøsning 20, hvis topdel 20a er møtrikformet og forsynet med en boring 21. Yderbøsningen 20 er fastgjort til bøsningen 11, fx ved hjælp af gevind skruet på en tilsvarende del, der er forsynet med et gevind, af bøsningen 11's øverste del. Elektrodestangen 12 er forsynet med en central inderboring eller udsparing 23, igennem hvilken 25 en elektrisk ledning 24, hensigtsmæssigt i form af en spiraltråd, løber fra kontaktelektroden 6 og til et kontaktorgan 25, fx et mellemled til et bananstik, der er indsat, fx skruet i boringen eller hullet 21 i den øverste del af topbøsningen 22. Kontaktorganet 25 er indrettet til, at det kan bringes i elektrisk kontakt med et tilsvarende kontaktorgan 30 (fx en bananstikprop), der er monteret i enden af det i fig. 2 viste kabel 13. Spiraltråden 24 er passende fastgjort til elektrodekuglen 6 ved lodning.

Som nævnt ovenfor bæres hvert elektrodeorgan 5 af bøjlen 1 ved hjælp af en holder 9, der kan være monteret som vist i fig. 3. Holde-35 ren 9 omfatter en ringdel 26, der bærer elektrodeorganet 5, samt en skaftdel 27, der er fastgjort i en tilsvarende boring i bøjlen 4. Ring-

DK 152605 B

6 delen 26 er af kugleledstypen og omfatter en yderring 26a og en kugleformet ring 26b, der er indrettet til at omslutte og bære elektrodeorganet 5. Kugleringen 26b er lejret drejeligt i yderringen 26a, eventuelt via et friktionslag 28. Herved kan den justeres trinløst i 5 yderringen, så at kontaktelektroderne 6 i elektrodeorganet 5 kan anbringes i en vilkårlig stilling inden for et cirkelområde, hvis størrelse således afhænger af elektrodeorganet 5's længde og maksimale drejningsvinkel. Kuglen 26b kan fastgøres i en ønsket stilling ved hjælp af låseorganer, der virker på kuglen. Disse organer kan, fx 10 som i fig. 3, bestå af en tap 29 eller lignende af et passende materiale, der er forskydeligt monteret i en central boring 30 i holderen 9's akseldel 27. Tappen 29, der fx kan være fremstillet af plast, kan forskydes i boringen 29 ved hjælp af et skrueorgan 31, fx en skrue med indvendig sekskant, i den endedel, der er forsynet med gevind, 15 i boringen 30. Tappen er passende fremstillet i to dele med en mellemliggende fjeder til at lette justering af en ønsket sammentrykningskraft. Elektrodeorganet 5’s bøsning 11 er indpasset i boringen i inderringen 26b og fastholdes på den ene side af en udvendig vulst-formet del 32 af bøsningen 11 og på den anden side af den nederste 20 kant af yderbøsningen 20, hvis længde er tilpasset i forhold til holderen 9's tykkelse. Holderen 9's skaftdel 27 er forsynet med gevind og indrettet til at blive indsat i de tidligere nævnte boringer i bøjlen 4. Holderen 9 fastgøres i en ønsket stilling i bøjlen ved hjælp af en møtrik 33 og en underlagsskive 34, der er anbragt på den ene side af 25 bøjlen, samt tilsvarende dele anbragt på den anden side af bøjlen.

For at lette i- og påskruning af henholdsvis skruedelen 18 og yderbøsningen 20 er den nederste del af bøsningen 11's vulstdel 32 hensigtsmæssigt møtrikformet, fx'sekskantet. Der er fortrinsvis anbragt ét eller flere føringsorganer (ikke vist) for at forhindre elektrode-30 stangen 12 i at dreje i bøsningen 11. Disse organer kan fx bestå af en tap, der er fastgjort til bøsningen 11, passende i vulstdelen 32, og som samarbejder med en langsgående slids i elektrodestangen 12.

Ved passende valg af form og placering af holderne 9 i bøjlen 4 kan der opnås en placering af kontaktelektroderne 6, som stort set passer 35 til størstedelen af thoraxformer. En individuel justering til hver patient sker herefter ved drejning og/eller rotation af ét eller flere af 7

DK 152605 B

elektrodeorganerne 5 i holderen 9, efter at skrueorganet 31 er blevet løsnet.

Når der skal registreres et elektrokardiogram, påføres der på kendt måde pasta på kontaktelektrodef laderne, dvs elektrodeorganerne 5's 5 kontaktelektroder 6 og ekstremitetselektroderne 7 og 8. Derefter anbringes elektroderne 7 og 8, hvis elektrodeflader i det viste tilfælde består af V-formede metalplader, på patientens håndled og ankler, og elektrodeholderen 1 føres ned mod patientens bryst. Når det er nødvendigt, justeres den skrå indstilling af ét eller flere af elektrodeor-10 ganerne 5 ved at løsne skrueorganet 31, så at det tilhørende elektrodeorgan 5 og holderen 9's omgivende kugledel 26b kan drejes i forhold til yderringen 26a. Derefter fastgøres elektrodeorganet i den ønskede stilling. Når elektrodeholderen 1 derefter anbringes mod brystet, er alle elektroderne 6 nøjagtigt placeret og fastholdes mod thorax 15 ved hjælp af påvirkning fra fjederorganerne 17, der virker mellem bøsningen 11 og elektrodestangen 12 i elektrodeorganet 5. Fjedertrykket justeres således, at patienten får lov til at ånde normalt. Efter afsluttet måling føres elektrodeholderen 1 opefter og til side ved hjælp af den drejelige bærearm 2. Således opnås der ved hjælp af den 20 ovenfor beskrevne elektrodeindretning en betydeligt forenklet og hurtigere måling, hvor der altid opnås den korrekte elektroderækkefølge.

Materialet i de dele, der ikke har nogen ledende eller en isolerende funktion, er i og for sig ikke kritisk, men af hensyn til vekselstrøms- 25 forstyrrelser kan det være hensigtmæssigt at fremstille fx elektrode bøjlen 4 af plastmateriale.

I stedet for at smøre elektrodepasta på kontaktelektrodef laderne kan der benyttes specielle elektrodepastabånd, der påføres pasta før hver måling. I overensstemmelse med en anden udførelsesform kan den i 30 fig. 3 viste elektrodekugle 6 være forsynet med en passage eller boring (i fig. 3 vist punkteret ved 35), der via et slange er forbundet til en central beholder til elektrodepasta. Det er herved muligt at presse elektrodepasta ud til alle kontaktelektroderne 6 ved en enkelt manøvre.

Claims (6)

1. Elektrokardiografisk indretning til anbringelse af kontaktelektroder på forudbestemte steder på en patients thorax og med en elektrodeholder, der understøtter flere med mellemrum placerede elektroder 5 (5), kendetegnet ved, at elektrodeholderen har et langstrakt i alt væsentligt bøjleformet element (4), der understøttes af en bærearm (2) og krummer i hovedsagen nedad, og som kan i det mindste hæves og sænkes, at elektroderne (5) er stangformede og fastgjort drejeligt 10 ved deres øverste ender til det bøjleformede element (4) på en sådan måde, at hver elektrode (5) er drejelig i det mindste i det bøjleformede elements (4) længde- og tværretning, og at hver elektrode (5) fjedrende kan forskydes mod det bøjleformede element (4), så at elektroderne (5) ved at føre elektrodeholderen (4) mod patientens 15 bryst og eventuelt efter justering af elektrodernes (5) placering kan bringes til at ligge an mod patientens hud på de forudbestemte kontaktsteder på patientens thorax i alt væsentligt uafhængigt af dennes form.

2. Indretning ifølge krav 1, 20 kendetegnet ved, at hver elektrode (5) understøttes af elektrodeholderen (4) via en drejelig forbindelse (9) af kugleledstypen.

3. Indretning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at hver elektrode (5) har to teleskopiske 25 dele (11, 12).

4. Indretning ifølge krav 3, kendetegnet ved, at hver elektrode (5) har en bøsningsdel (11) og en stang (12), der er forskydeligt anbragt i bøsningsdelen og fjederforspændes i forhold til denne, og hvis frie endedel har en 30 kontaktelektrode (6). DK 152605 B

5. Indretning ifølge krav 4, kendetegnet ved, at kontaktelektroden (6) er elektrisk isoleret i forhold til stangen (12) og forbundet til et kontaktorgan (21) i elektrodens bøsningsdel (11) via en ledning (24), der er an-5 bragt i stangen (12).

6. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at elektrodernes (5) kontaktender (6) har en åbning (35), der er forbundet til en beholder til elektrodepasta.