DK152393B - Vejrbestandigt daekkemateriale af vulkaniserbart materiale og fremgangsmaade til paalaegning af dette materiale - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår et over for vand- og vejrpåvirkninger bestandigt dækkemateriale, som består af et vulkaniserbart materiale, som yderligere er varigt temperaturbestandigt og en fremgangsmåde til pålægning af dette materiale.

Dækkematerialei. af ovennævnte art finder anvendelse ved dækning af tage, især flade tage, ved jord- og vandarbejder og alment altid, når vandindtrængning skal forhindres, eller når en ugunstig vejrpåvirkning skal udelukkes.

Det har allerede lærige været kendt at tætne flader, f.eks. tage, med bitumenpap og bitumen-kunststofbaner. For de sidstes vedkommende bliver bitumenens egenskaber forbedret ved tilsætningen af kunststoffer.

Der anvendes også dækkematerialer, f.eks. tagbaner, af kunststoffer. I denne sammenhæng kan især nævnes termoplastiske produkter på basis af f.eks. polyvinylchlorid, polyisobutylen, acrylpolyme-re, bitumen-modificerede acrylpolymere og polyethylen-bitumenkom-binationer. Der anvendes ligeledes vulkaniserbare produkter på basis af chloropren-kautsjuk, chlorsulfoneret polyethylen-kautsjuk og butylkautsjuk.

Alle de ovenfor nævnte produkter har imidlertid i mindre eller større grad ulemper, i særdeleshed hvad angår lagerbestandighed, modstandsdygtighed mod ydre påvirkninger, specielt temperaturpåvirkninger, og med hensyn til læggemetodens sværhedsgrad. Hvis udlægningen ikke er nøjagtig, er der fare for, at samlingerne viser større eller mindre utætheder.

Ganske vist er der ved bitumenbaner fordelen ved den enkle forarbejdelighed, men bitumenens specielle kulde-varme-forhold indvirker uheldigt på samlingerne. I kulde bliver bitumenen sprød, og i varme begynder den at flyde, så utætheder synes uundgåelige.

Kunststofbaner med termoplastisk karakter lader sig ganske vist sammensvejse upåklageligt i samlingerne, men imidlertid er dækningerne behæftet med alle de ulemper, som termoplastiske materialer har, såsom det at de flyder i kulde og bliver bløde i varme.

Der er ydermere en fare for perforation af dækningen forårsaget af små sten eller andre mekaniske beskadigelser.

Vulkaniserede folier kan kun udlægges med store omkostninger, fordi udførelsen af en god og varigt tæt samling er vanskelig. Af denne årsag har praktisk taget kun chlorsulfonerede polyethylenfolier, som indtager en mellemstilling mellem termoplastisk formbare og vulkaniserbare materialer, vist sig at være velegnede. Tagfolier af chlorsulfoneret polyethylen skal vulkanisere til ende på taget efter udlægningen, så det stadig er muligt at svejse samlingen. Chlorsulfonylgrupperingen er imidlertid vandfølsom, så der er en fare for en for tidlig slutvulkanisering allerede ved lagringen.

Polyvinylchloridfolier og -baner er ligeledes termoplastisk forarbejdelige og lader sig enkelt og pålideligt samle ved kvældsvejs- ning. Blødgørervandring er imidlertid her en ulempe. PVC-baner kan ikke anvendes ved tilstedeværelse af bitumen, så at f.eks. en reparation af bitumentage med PVC-folie ikke kan komme på tale.

I nogen tid har dækkefolier og tagbaner på basis af ethylen-pro-pylen-kautsjuk, især ethylen-propylen-terpolymere med diener som terkomponenter, været kendte. Disse baner på EPDM-basis udmærker sig ved høj elasticitet, vejrbestandighed og først og fremmest ved forligelighed med bitumen. Det er imidlertid kendt, at produkter på basis af olefiniske carbonhydrider kun vanskeligt eller slet ikke lader sig forbinde. Dette har til følge, at EPDM-banerne, der ellers synes meget fordelagtige, ikke giver upåklagelige samlingsforbindelser, hvorfor der stedse består en fare for utætheder.

Der er derfor i handelen klæbebånd, hvis anvendelse på byggepladsen dog er omstændelig og tidskrævende. Ydermere ældes båndene og bliver sprøde med tiden, sådan at EPDM-baner kun finder begrænset anvendelse.

Til grund for opfindelsen ligger den opgave at udvikle et temperatur-, vand- og vejrbestandigt dækkemateriale, som tilmed er lagerbestandigt og problemfrit at bearbejde, især at udlægge og tætne. Dækkematerialet skal derved kombinere elastomerbanens fordele med termoplastbanens. Samtidig skal en problemfri samling på et hvilket som helst sted af dækningen, især banen, være sikret.

Denne opgave løses med opfindelsen, der angår et overfor vand- og vejrpåvirkninger modstandsdygtigt dækkemateriale af vulkaniser-bart materiale, der er ejendommeligt ved, at det består af flere, med hinanden forbundne lag, f.eks. folier, hvorhos der foreligger mindst ét elastomert inderlag, som indeholder en i og for sig kendt vulkaniseringsaccelerator, sammen med mindst ét øvre og ét nedre yderlag, hvorhos alle lag er vulkaniserbare, og i det mindste yderlagene er svejsbare termisk og/eller med et opløsningsmiddel. Særlig gunstige er sådanne flerlagsopbygninger, i hvilke de folier, der udgør lagene, er forbundet varigt med hinanden ved vulkanisering. Yderlagene skal hensigtsmæssigt være fri for vulkaniseringsaccelerator.

Dækkematerialet ifølge opfindelsen er i overensstemmelse hermed fortrinsvis således opbygget, at et vulkaniserbart inderlag af én eller flere folier, der indeholder vulkaniseringsaccelerator, er kombineret med mindst to, det vil sige et øvre og et nedre, yderlag, som består af et materiale, der ikke indeholder acceleratorer, men som ligeledes er vulkaniserbart. Alle lagene bliver forbandet fast med hinanden med et egnet apparat, f.eks. en vulkaniseringsmaskine. Blandingerne er hensigtsmæssigt således indstillet, at de ikke acceleratorholdige yderlag bliver grebet af acceleratordelen i inderlaget og derfor bliver kemisk bundet til inderlaget. Selv ikke ved højere temperaturer, f.eks. 80 - 100°C, er en adskillelse af lagene mulig. Ved egnet sammensætning eller udstyrelse af mindst ét af de med hinanden forbundne fladestykker, f.eks. det vulkaniser ingsacceleratorholdige inderlag, er dækkematerialet i stand til at eftervulkanisere ved anvendelsen eller efter udlægningen, f.eks. som tagbane. Herved bliver brugsegenskaberne forbedret i ganske betydelig grad.

Alment kan det siges, at dækkematerialets egenskaber i det væsentlige bestemmes af det elastiske, vulkaniserbare og vulkaniseringsacceleratorholdige inderlag. Heraf følger, at flerlagsopbygningen ligeledes er elastisk og ikke udviser tendens til flydning i kulde. Selv ved højere temperatur, f.eks. 80 - 100°C, og ved lodret anbringelse kryber banen ikke. Dækkematerialet lader sig altså fastføre lodret, f.eks. ved tilslutning til lyskupoler, udluftningsrør osv.

Det er yderligere væsentligt, at yderlagene er svejsbare termisk og/eller ved hjælp af opløsningsmidler, hvorhos det i almindelighed foretrækkes, at disse yderlag er fri for vulkaniseringsacceleratorer. Såved inderlagene som yderlagene består af vulkaniserbart materiale, hensigtsmæssigt på basis af EPDM, som i regelen foretrækkes. Til yderlagene har også blandingsmaterialer af EPDM og EPM vist sig egnede. Andre egnede, vulkaniserbare stoffer er f.eks. chloropren-kautsjuk, chlorsulfoneret polyethylen-kautsjuk, butylkautsjuk og lignende.

Langtidsforsøg har vist, at egenskaberne hos dækkematerialet ifølge opfindelsen på grund af den allerede omtalte eftervulkanisering un- der brug bliver endnu bedre ved temperaturer på 80 - 100°C, som de f.eks. kan optræde ved stærk solindstråling på et fladt tag.

Denne eftervulkanisering sker især ved de ved traditionelle dækninger så følsomme samlinger. Der opnås altså absolut tæthed også under ugunstige betingelser. Til udlægning af dækkematerialet ifølge opfindelsen er alle svejsemetoder, der arbejder termisk og/ eller ved hjælp af opløsningsmidler, egnede.

En fremgangsmåde, der ligeledes er genstand for opfindelsen, er imidlertid særlig velegnet. Ved denne fremgangsmåde anbringes først på kendt måde tilskårne stykker ved siden af hinanden med overlæg, og samlingerne svejses dernæst varigt sammen med et egnet opløsningsmiddel eller opløsningsmiddelblanding, som hensigtsmæssigt indeholder en vulkaniseringsaccelerator, under dannelse af en efter fordampning af opløsningsmidlet eller opløsningsmidlerne uigennemtrængelig, mekanisk og termisk modstandsdygtig samling.

Dækkematerialet ifølge opfindelsen kan ved normal temperatur, det vil sige op til 25°C, lagres ubegrænset. Det er også modstandsdygtigt mod i kort tid virkende højere temperaturer, som de eksempelvis kan opstå under transport. Heller ikke herved bliver egenskaberne forandret, det vil sige banen forbliver svejsbar.

Den kvældsvejsning, som anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen til lægning af banen, stiller minimale krav til udlæggeren, f.eks. tagdækkeren.

Gennem den foreslåede tilsætning af vulkaniseringsaccelerator til opløsningsmidlet (kvældsvejsemidlet) bliver sikkerheden for, at en tæt samling opstår, på grund af den fremadskridende vulkanisering eller eftervulkanisering af banen i samlingen forøget i en hidtil ikke opnået grad.

Det har overraskende vist sig, at samlingerne straks efter udlægningen, det vil sige allerede umiddelbart efter opløsningsmidlets fuldstændige fordampning, kan belastes fuldt ud, og at deres tæthed ikke påvirkes af selv høje temperaturer. En to dage gammel samlingsforbindelse blev eksempelvis stukket 8000 gange i et Bally--penetrometer i 80°C varmt vand, uden at tætheden blev påvirket heraf.

Dækkematerialets modstandsdygtighed kan, som det i mange tilfælde er ønsket, hæves ved hjælp af et yderligere inderlag af tekstilmateriale, glasfiber eller lignende i form af vævede eller ikke vævede fladestykker.

På grund af det omhandlede dækkemateriales bitumenbestandighed er en næsten ubegrænset anvendelse mulig.

Det følgende eksempel belyser en dækkeplan, som er opbygget i overensstemmelse med opfindelsen.

Eksempel 1.

Først tages et råstykke med en tykkelse på 0,3 - 1,5 mm, fortrinsvis 0,6 - 0,7 mm, hvilket råstykke har den i det efterfølgende med A betegnede sammensætning. Dernæst tages to råstykker af sammensætning B med en tykkelse på ca. 0,5 mm. Alle tre lag bliver sammenvulkaniseret med en automatisk vulkaniseringsmaskine og bliver derved forenet til en trelagsformation. Der kan selvfølgelig også sammenvulkaniseres mere end tre lag, eller, hvis en særlig stivhed kræves, kan der indlægges endnu en fladeformation af.vævet eller ikke vævet materiale imellem lagene henholdsvis A og B. Herved forringes kun dækbanens elasticitet og forlængelse noget, mens de mekaniske egenskaber imidlertid forbedres.

A B

EPDM 100,00 vægtdele 100,00 vægtdele (ethylenpropy1enterpolymer) Kønrøg 120,00 vægtdele 120,00 vægtdele

Naphthenisk olie 60,00 vægtdele 60,00 vægtdele

ZnO 5,00 vægtdele 5,00 vægtdele

Stearinsyre 1,00 vægtdele 1,00 vægtdele

Stabiliseringsmiddel 2,50 vægtdele 2,50 vægtdele

Tetramethylthiuramdisulfid 1,00 vægtdele 2-Mercapto-benzothiazol 1,00 vægtdele

Zinkdiethyldithiocarbamat 2,00 vægtdele

Svovl 1,50 vægtdele

Flerlagsopbygningen er bestandig mod vejrpåvirkninger af enhver art og er ufølsom over for temperaturer fra -40°C til +100°C. Ved lodret placering sker ydermere ved høje temperaturer ingen kryb-ning og ingen kold flydning.

Prøveværdier efter DIN 7864: Hårdhed Shore A 65°

Tykkelse 1,98 mm F la de vægt 2150,0 g/m 2 ..·· Vægtfylde 1,28 g/cm 2 y 2

Spænding ved 100%'s forlængelse 1,4 N/mm

Trækstyrke 4,1 N/mm"

Brudforlængelse 590,0%

Vidererivestyrke 12,0 N/mm

Perforationsstyrke 131,0 kp Bøjeforsøg ved -10°C og -30°C ingen revner

Tilstand efter ozon- og vandlagring ingen revner

Dimensionsændring ved 100°C efter 3 dage -1% på langs, 0% på tværs

Trækstyrke ved 80°C 3,74 N/mm2

Spaltetrykprøve banen forbliver tæt

Banen lader sig samle sømløst ved hjælp af kvældsvejsemidler. Som kvældsvejsemiddel anvendes en blanding af perchlorethylen og methy-lenchlorid, som yderligere kan tilsættes 1-2 vægtprocent vulkaniseringsaccelerator. Det er nævnt ovenfor, at denne tilsætning øger pålideligheden af samlingsforbindelsen. Særlig fordelagtigt er det, hvis der blandes 3-4 vægtprocent ethylalkohol i opløsningsmiddelblandingen for at binde kondensvand på det sted, der skal klæbes.

Claims (7)

1. Over for vand- og vejrpåvirkninger modstandsdygtigt dækkemateri-ale af vulkaniserbart materiale, kendetegnet ved, at det består af flere, med hinanden forbundne lag, f.eks. folier, hvorhos der foreligger mindst ét elastomert inderlag, som indeholder en i og for sig kendt vulkaniseringsaccelerator, sammen med i det mindste ét øvre og ét nedre yderlag, hvorhos alle lag er vulkaniserbare, og i det mindste yderlagene er termisk og/eller ved hjælp af opløsningseller kvældmidler svejsbare.

2. Dækkemateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at alle lag er varigt forbundne med hinanden ved vulkanisering.

3. Dækkemateriale ifølge krav 1 eller 2., kendetegnet véd, at yderlagene er vulkaniseringsacceleratorfri .

4. Dækkemateriale ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at alle lag, der er forbundet med hinanden, består af et egnet vulkaniserbart EPDM-materiale.

5. Dækkemateriale ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at inderlaget eller inderlagene består af EPDM-materiale, samt at det øvre og nedre yderlag består af et vulkaniserbart blandingsmateriale af EPDM og EPM.

6. Dækkemateriale ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at det indeholder ét eller flere inderlag af vævet eller ikke vævet tekstilmateriale, af glasfibre eller lignende.

7. Fremgangsmétode til pålægning af et dækkemateriale ifølge krav 1 ” 6, som f.eks. vandtæt tagbeklædning, kendetegnet ved, at først anbringes på kendt måde til-skårne stykker ved siden af hinanden med overlæg, og dernæst svejses samlingerne varigt sammen med et egnet opløsnings- eller kvældmiddel eller en blanding af disse midler, hvilket middel eller hvilke midler eventuelt indeholder en vulkaniseringsaccelerator, under dannelse af en efter fordampning af opløsnings- eller kvældmidlet eller -midlerne uigennemtrængelig, mekanisk og termisk modstandsdygtig forbindelse. i