DK152298B - Fremgangsmaade samt roterovn til behandling af findelt, fast massegods - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse vedrører en fremgangsmåde til behandling af findelt, fast massegods med en gas (behandlingsgas) og et roterovnsanlæg til gennemførelse af fremgangsmåden, således som nærmere angivet i indledningen til krav 1, henholdsvis "krav 4.

Tidligere blev roterovne, som det f.eks. fremgår af beskrivelsen til US 1.938.832 og US 2.971.751, opvarmet ved hjælp af en flamme i direkte berøring med det findelte massegods inde i ovnen. Forbrændingsprodukterne og i visse tilfælde det uforbrændte brændstof kommer i så fald i direkte berøring med materialet, hvilket i høj grad begrænser udvalget af reaktioner, der kan finde sted i en roterovn.

Fra DE-GM 1.922.985 kendes en fremgangsmåde med tilhørende apparat i form af en tørretromle til afvanding af gips-dobbelthydrat, hvor opvarmningen sker ved hjælp af en varmegas. Tromlen har et ringformet hulrum, som dannes mellem en indre og en ydre cylinder. I dette hulrums ene ende indføres det materiale, som skal behandles, hvorpå det efter endt behandling ledes ud af tromlen ved hulrummets anden ende. I et andet hulrum, som dannes af den indvendige cylinders indre, indføres samtidigt i medstrøm af det behandlede materiale en varmegas, som ledes ud af det indre hulrum ved dettes anden ende og herfra ledes tilbage i modstrøm af det behandlede materiale langs ydervæggen af den ydre cylinder for at blive ledt bort fra tørretromlen nær dennes indføringssted for behandlet materiale. Ved denne kendte afvandingsmetode for gips-dobbelthydrat sker der en indirekte opvarmning af det behandlede materiale udelukkende ved hjælp af den tilførte varmegas.

Det er opfindelsens formål at angive en fremgangsmåde og en til udførelsen af fremgangsmåden egnet roterovn til behandling af findelt, fast massegods gennem forvarmning af dette til en forud fastlagt reaktionstemperatur ved kontinuert opvarmning med en varmegas, hvorved denne ikke på noget tidspunkt forurenes af forbrændingsprodukterne, atmosfærisk luft eller andre, ikke til reaktionsprocessen hørende gasarter, og hvorunder det behandlede massegods, før det kommer i berøring med atmosfærisk luft, nedkøles til en temperatur, ved hvilken det ikke reagerer med den atmosfæriske luft. Fremgangsmåden med dertil hørende roterovn er således velegnet både til reduktion af ertser, til ristning af findelt massegods, såsom sulfidholdige ertser, og til tørring af forskellige slags findelt massegods, hvor behandlingen af materialet hensigtsmæssigt bør finde sted i en kontrolleret atmosfære uden anvendelse af direkte opvarmning, som på u-heldig vis kan influere på gennemførelsen af processen. Derved bliver det også muligt at opnå en meget stor virkningsgrad af massegodsets reaktion med behandlingsgassen selv ved samtidig behandling af store godsmængder i ovnen.

Opgaven løses ifølge opfindelsen ved en fremgangsmåde som angivet i krav 1's kendetegnende del og med et anlæg som angivet i krav 4's kendetegnende del.

Anvendelsen af en roterovn, i hvilken det varmebe-handlede materiale bevæger sig i modstrøm af varmegassen, har vist sig særdeles hensigtsmæssig i forbindelse med den kontinuerlige behandling af materialet, ligesom det også har vist sig meget hensigtsmæssigt, at den reducerende, oxiderende eller på lignende måde kemisk virkende behandlingsgas bevæger sig i modstrøm af det behandlede materiale.

For at undgå forurening af varmegassen med behandlingsgassen, bliver varmegassen ledet gennem ovnen i et lukket rør. Varmeudstrålingen fra dette rør giver gennem den måde, hvorpå røret opvarmes, en temperaturprofil, som svarer til strålevarmen fra flammen i en sædvanlig roterovn med høj temperatur i brændezonen og med aftagende temperatur mod ovnens materialeindløb.

Da den kemiske reaktion mellem massegods og behandlingsgas som oftest er en reversibel proces, der finder sted ved en bestemt temperatur, og hvis ligevægt er afhængig af mængden af behandlingsgas, må det færdigbehandlede massegods nedkøles til under processens reaktionstemperatur og til under den temperatur, ved hvilken det reagerer med luftens ilt, før det bringes ud af berøringen med behandlingsgassen og derpå i berøring med atmosfærisk luft.

Den særligt fordelagtige virkemåde af et roterovnsanlæg er betinget af, at afgasvarmen genvindes og f.eks. anvendes til forvarmning af det behandlede materiale. Dette sker da også ved fremgangsmåden og apparatet ifølge opfindelsen, hvor massegodset forvarmes indirekte af varmegassen og direkte af behandlingsgassen.

Varmegas og behandlingsgas holdes adskilte i anlægget, således at behandlingsgassen ikke forurenes af de ved den kemiske reaktion dannede eller frigjorte gasser. Den forbrugte behandlingsgas kan i det omfang, den ellers ikke udnyttes i, tilbageføres og igen bringes i omløb efter eventuelt at være blevet renset. Alternativt kan der udvindes gasformige reaktionsprodukter, uden at disse forurenes af de reaktionsprodukter, som hidrører fra atmosfærisk lufts påvirkning eller fra det anvendte brændsel.

Blandt massegods, som er egnet til behandling ifølge fremgangsmåden kan nævnes ertser, såsom oxydiske ertser -herunder ertser af nikkel, kobolt, mangan, jern, zink, cadmium, kobber og aluminium. Massegodset kan også omfatte sul-fidiske ertser, som f.eks. sulfider af nikkel, kobolt, jern, mangan, bly, zink, cadmium, kobber, aluminium og tin. Fremgangsmåden kan anvendes ved reduktion af ertser som de ovenanførte, hvorved oxygenet fjernes helt eller delvis. Fremgangsmåden kan også anvendes ved ristning af massegods, såsom sulfidholdige ertser, hvorved materiale, såsom svovl, uddrives i form af svovlgasser. Tørring af forskellige slags massegods falder ligeledes inden for opfindelsens rammer.

Fordelagtige udførelsesformer for fremgangsmåden fremgår af krav 2 og 3 og for roterovnsanlægget af kravene 5-12.

En eksempelvis udførelsesform for et roterovnsanlæg i henhold til opfindelsen vil nu blive beskrevet i tilknytning til tegningerne. Heri viser

Fig. 1 ovnen delvis i snit, set fra siden,

Fig. 2 et lodret snit gennem den nedre, d.v.s. venstre ende af ovnen,

Fig. 3 på lignende måde den øvre, d.v.s. højre ende af ovnen.

Fig. 4 et snit gennem ovnen efter linien IV-IV i fig. 2,

Fig. 5 et snit efter linien V-V i fig. 3,

Fig. 6 et snit efter linien VI-VI i fig. 1 og 3.

Ovnen 10, der har en indvendig foret kappe og er understøttet af langsgående I-bjælker 11 og betonfundamenter 12, har en ringe hældningsvinkel med horisontalplanet. På fig. 1 ligger ovnens øvre ende til højre og dens nedre ende til venstre. Ovnen 10 er udstyret med de sædvanlige organer til dens rotation, herunder to løberinge 13, som omgiver kappen og hver hviler på et par løberuller 14, idet dog kun en rulle af hvert par er synlig i figurerne. De nævnte løberuller bæres af aksler, der er anordnet parallelt med aksen af ovnen 10 og anbragt på I-bjælkerne 11. Ovnen 10 holdes i rotation af en elektromotor 15 via et passende reduktionsgear 16 og en friktions- eller tandhjulsudveksling 17.

Ovnen 10 har en dobbelt ildfast foring 18, som i den øvre ende afsluttes af en støttering 19 (fig. 3) anbragt i en vis afstand fra ovnens øvre endeflade, således at der fremkommer et afsnit 20 uden foring. Foringen 18 strækker sig ned til en bundplade 21 (fig. 2), som er svejst eller på anden måde fastgjort til ovnens nedre endeflade, og som er forsynet med flere åbninger 22 for den gas, der skal anvendes ved materialets behandling, således som det vil fremgå af det følgende. Ved den øvre ende af det uforede ovnafsnit 20 danner en ringformet plade 23 ovnens øvre endeflade.

Fire cylindriske forvarmere 24, der strækker sig parallelt med ovnens længdeakse, er med mellemrum anbragt omkring den øvre ende af ovnen 10 og deltager i dennes rotation. Disse forvarmere 24 har ingen foring og er lukket i begge ender, og hver har ved sin øvre ende en indløbsåbning og ved sin nedre ende en udløbsåbning. Indløbsåbningerne har hver et kort kravestykke 25, som med bolte er fastgjort til en flangeforbindelse 26, der danner indløb eller tilledning for løst massegods fra det uforede afsnit 20 i ovnen 10 til det indre af forvarmeren.

Udløbsåbningerne i hver af de cylindriske forvarmere 24 står på lignende måde ved hjælp af et kravestykke 27 og en flangeforbindelse 28 i forbindelse med det indre af det forede ovnafsnit, idet rørforbindelsen 28 er så lang, at den strækker sig gennem foringen 18. Forbindelsesrørene 26 og 28 er ved svejsning fastgjort inden for deres respektive åbninger i ovnkappen. De cylindriske forvarmere 24 er lejret på kappen ved hjælp af de lige nævnte rørforbindelser. Som det fremgår af tegningen, består de cylindriske forvarmere 24 af to korte rørstykker, som er forbundet med hinanden ved hjælp af en bælg 29, således at påvirkninger som følge af de l udvidelser og sammentrækninger, som understøtningerne for forvarmeren måtte blive genstand for, begrænses.

Den ene ende af ovnen 10 er som vist i fig. 3 og 5 omgivet af en stationær kappe 30, 31, som danner et varme-rum, der skal levere varme til yderfladerne af de cylindriske forvarmere 24 og det uforede ovnafsnit 20. 30 er betegnelsen for kappens langsgående væg, 31 for dens lodrette endevægge. Åbningerne i sidstnævnte vægge, som roterovnen 10 er ført igennem, kan være forsynet med flanger som vist ved 31 og kan eventuelt yderligere være forsynet med tætninger for at mindske risikoen for udsivning af de varme gasser, som befinder sig inden for kappen 30, 31.

Roterovnen 10 opvarmes ved hjælp af et enkelt strålevarmerør 33, som strækker sig langs ovnaksen fra ovnens nedre til dens øvre ende. Røret 33 roterer med ovnen og får tilført varmegas fra et fyrsted 34 ved den nedre, venstre ende af roterovnsanlægget. Forbindelsen mellem nævnte fyrsted og det roterende rør 33 vil der senere blive gjort rede for. Røret 33 understøttes i en central åbning i bundpladen 21 og kan på et eller andet sted af sin længde understøttes på hensigtsmæssig måde. f.eks. ved hjælp af et i fig. 3 og 6 vist kravestykke 35, der bæres af eger 36.

Den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendte varmegas i varmerøret 33, og som endnu har en høj temperatur efter at være strømmet igennem hele ovnen 10, deler sig ved rørets øvre ende og ledes ind i kappen 30, 31, således at den opvarmer de cylindriske forvarmere 24 og det uforede ovnafsnit 20, som allerede omtalt.

Efter at have cirkuleret i kappen 30, 31, udtømmes varmegassen gennem en åbning 37. Et rørstykke 38 fører varmegassen fra røret 33 ind i kappen 30 gennem to forgreninger 39, som hver er fastgjort til en flangeforbindelse 40, der er svejst til kanten af en åbning i ovnvæggen 10, således at varmegassen lukkes ude fra ovnen.

Det findelte, faste massegods, der skal behandles i ovnen 10, føres kontinuerligt til en nedløbstragt og gennem en dobbelt luftsluse 40a af kendt type videre ned i et skråtliggende rør 41, som er anbragt i en stationær kappe 42 ved den øvre ende af ovnen. Det findelte massegods udtømmes fra den nederste ende af røret 41 i det uforede ovnafsnit 20, og under ovnen 10‘s rotation strømmer materialet dels gennem rørene 26 ind i de roterende cylindriske forvarmere 24, dels direkte fra den uforede ovndel 20 ind i den med foring forsynede ovndel. Materialet, der strømmer gennem forvarmerne 24, træder ind i ovnen fra den nedre ende af disse forvarmere og strømmer ud gennem kravestykkerne og rørstykkerne 27 og 28. For at lette massegodsets indstrømning i rørstykkerne 26 til forvarmerne 24 kan der i tilslutning til hvert indløb anbringes en styre- eller løfteplade, således som vist ved 43.

Varmegassen, som strømmer ind i kappen 30, 31, fra strålevarmerøret 33, kan suppleres ved hjælp af ekstra varmegas fra en varmegenerator 44 (fig. 5 og 1), som står i forbindelse med den indvendige del af kappen 30, 31. For at fremme varmeoptagelse i forvarmeren 24 og det uforede ovnafsnit 20, før varmegassen strømmer bort gennem åbningen 37, kan der være anbragt passende, ikke viste konvektionsplader inde i kappen 30, 31.

For at hindre de til behandlingen anvendte gasser (behandlingsgas) i at slippe ud af ovnen samt for at forhindre, at luft trænger ind i ovnen udefra, er der anbragt en labyrinttætning 45 mellem den roterende endebund 23 og den stationære kappe 42 ved den øvre ende af ovnen 10. På grund af strålevarmerøret 33's længde og for at hindre kræfter, der opstår som følge af dets udvidelse og sammentrækning, i at beskadige grenrøret 38, er der anbragt en ekspansionsbælg 46 mellem enden af strålevarmerøret 33 og rørstykket 38. Ved den nedre ende af ovnen 10 er der, som vist til venstre i figuren, anbragt en yderligere gruppe cylindriske varmevekslere 47 svarende til de cylindriske forvarmere 24. De nævnte cylindriske varmevekslere 47 anvendes imidlertid til at køle massegodset - efter at dette har været underkastet behandling i den pågældende behandlingszone i ovnen 10 til en temperatur, der ligger under den, ved hvilken det ville reagere med ilten i den frie i luft. Varmevekslerne 47 er anbragt med indbyrdes lige store mellemrum på roterovnen 10, stort set på samme måde som forvarmerne 24, og de bæres hver især af deres respektive tilførselsrør 48 og 49 samt afgangsrør 50 og 51. Det indre rørstykke 49 er svejst til en åbning i ovnen 10 og strækker sig til overfladen af foringen 18.

Det findelte massegods strømmer ind i varmevekslerne 47, medens disse under rotationen befinder sig i deres nederste stilling, og materialet udtømmes, når de under deres rotation passerer den øverste stilling på et sted neden for ovnens bundplade 21. De indre udløbsrør 51 er svejst langs cirkulære åbninger til en cylindrisk forlængelse 52 af ovnen 10, idet nævnte forlængelse 52 ved hjælp af bolte og flanger er fastgjort til endebunden 21 som vist på tegningen.

Uden for den cylindriske forlængelse 52 vist til venstre i fig. 2 findes en stationær kappe 53, som kan understøttes på en hvilken som helst, ikke vist hensigtsmæssig måde. Den omslutter et stort indvendigt, cylindrisk rum 54, som op mod de roterende dele afgrænses af en lufttæt labyrinttætning 55, der dels forhindrer indtrængen af luft i ovnindret, dels forhindrer behandlingsgassen i at slippe ud.

Detaljerne ved labyrinttætningen 55 samt labyrinttætningen 45 ved den øvre ende af ovnen er beskrevet i det tidligere nævnte US 2.971.751.

Den roterende del af tætningen 55 er et ringformet organ 56, som er fastgjort til den venstre ende af den cylindriske forlængelse 52. Det cylindriske rum 54 står ved sin venstre ende i forbindelse med et udløbsrør 57 for massegodset, og ved den øvre del af kappen 53 findes et rør 58 for indføring i ovnen 10 af behandlingsgassen.

Inden i det cylinderformede rum 54 findes et styreorgan 59, som består af et tragtformet ydre organ 60 og et cylinderformet indre organ 61, anbragt i afstand fra hinanden og begge omgivet af en forlængelse 62 af det med ovnen roterende strålevarmerør 33. Det ydre organ 60 er ved sin indre ende sammenbygget med en cylinderformet del 63, og ved sin indre ende er det cylinderformede organ 61 sammenbygget med et konisk formet ledeorgan 64. De indre ender af den cylinderformede del 63 og det konisk formede ledeorgan 64 er forbundet med hinanden ved svejsning langs hele deres omkreds, og organerne 64 og 61 er således understøttet af organet 60. Styreorganet 59, omfattende organerne 60 og 61, bæres af et antal eger 65, som ved deres yderste ende er fastgjort til den indvendige flade i det ringformede organ 56, ligesom de ved deres inderste ende er forsynet med flanger, som vist, og svejst til den ydre flade af det tragtformede organ 60. Alle disse dele deltager derfor i ovnen 10's rotation.

Den cylinderformede del 63 er udformet med fire åbninger for de respektive indre ender af udløbsrørene 51 fra de cylindriske kølere 47. Massegodset, der udtømmes fra ovnen 10 gennem de cylinderformede kølere 47, passerer ned gennem rørene 50 og 51 og ledes, som vist i fig. 2, til venstre af ledeorganet 64, hvorved godset strømmer gennem passagen mellem organerne 60 og 61 og videre ned i udløbsrøret 57.

Behandlingsgassen, som tilføres gennem tilledningsrøret 58, strømmer i den med fuldt optrukne pile angivne retning gennem det cylindriske rum 54 på såvel ydersiden som indersiden af styreanordningerne 59 videre ind i den nedre ende af ovnen 10 gennem åbningerne 22. Gassen forlader ovnens øverste ende gennem et udløbsrør 66 øverst i den stationære kappe 42. Ved ovnens rotation omvæltes det findelte massegods (fig. 6), som bevæger sig fra ovnens øvre ende hen imod dens nedre ende; behandlingsgassen og det findelte massegods bringes således i intim og gentagen berøring med hinanden.

Som tidligere omtalt leverer et fyr 34 (se fig. 1) varmegas til strålevarmerøret 33. Denne varmegas strømmer gennem et rør 67 (se fig. 2) ind i den venstre ende af en forlængelse 62 af strålevarmerøret 33. Den nævnte forlængelse 62 er forbundet med røret 33 ved "hjælp af en ekspansionsforbindelse 68, og begge roterer sammen med røret 33 og ovnen 10. For at tillade en sådan rotation er den venstre ende af forlængelsen 62 ført ind i en faststående tætning 69, som er anbragt ved enden af røret 67 og lejret i et indløbsrør 70, som udgår centralt fra den venstre side af den stationære kappe 53. Ekspansionsorganerne 46 (fig. 3) og 68, der er tilsluttet det roterende rør 33, optager ekspansionen af dette rør samt af dets forlængelse 62. De to sektioner af hver af de cylindriske kølere 47 indbefatter ligeledes i samme øjemed en ekspansionsforbindelse, således som vist ved 71.

De cylindriske kølere 47, som er anbragt på roterovnen 10, afkøles ved deres bevægelse gennem den omgivende luft. Under visse omstændigheder kan det findelte massegods, der bevæger sig gennem disse kølere, imidlertid underkastes en endnu stærkere køling, ved at der tilvejebringes yderligere luftcirkulation hen over de roterende cylindriske kølere 47, f.eks. ved hjælp af en eller flere mekanisk drevne blæsere. Skulle endnu større køling være ønskelig, kan de roterende cylindriske kølere 47 besprøjtes med vand, således som vist og beskrevet i beskrivelsen til US 2.971.751.

Claims (12)

1. Fremgangsmåde til behandling af findelt, fast massegods, især oxydiske eller sulfidiske ertser, med en gas (behandling sgas) i en af en varmegas gennemstrømmet roterovn, i hvilken behandlingen af godset sker i en behandlingszone, der grænser op til en varmezone, og til hvilken behandlingszone varmegassen ikke har adgang, kendetegnet ved, at massegodset underkastes en omvæltning, mens det føres fremad og nedad gennem den af den svagt hældende roterovn dannede behandlingszone, at varmegassen ledes gennem den i ovnens indre anbragte aflange varmezone til indirekte opvarmning af massegodset i modstrøm af dettes bevægelsesretning, at en strøm af behandlingsgas samtidig ledes gennem behandlingszonen ligeledes i modstrøm af godsets bevægelsesretning, at det varmebehandlede massegods ved den nedre ende af behandlingszonen nedkøles til under den temperatur, ved hvilken godset reagerer med luftens ilt, og derpå bortledes fra behandlingszonen, at den forbrugte varmegas bortledes fra varmezonens øvre ende for gennem indirekte varmeveksling at blive udnyttet til forvarmning af frisk tilført massegods, før dette indføres i behandlingszonen, samt at den forbrugte, endnu varme behandlingsgas efter bortledning fra den øvre ende af behandlingszonen gennem direkte varmeveksling med det ubehandlede frisk tilførte massegods ligeledes benyttes til at forvarme dette, før godset indføres i behandl ingszonen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det frisk tilførte massegods forvarmes ved behandlingszonens øvre ende gennem indirekte varmeveksling med særskilt tilførte forvarmegasser.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de til forvarmningen anvendte gasser ledes ud i det fri uden at bringes i berøring med massegodset.

4. Roterovn til udførelse af fremgangsmåden ifølge et eller flere af kravene 1-3, idet ovnen, som er udstyret med en ildfast foring, indvendigt er forsynet med en central, aksial langstrakt varmekilde, som gennemstrømmes af en varmegas, og som er gastæt adskilt fra den del af ovnens indre, der udgør behandlingszonen for massegodset, hvilken behandlingszone har indløb og udløb for massegodset og indløb og udløb for behandlingsgassen, kendetegnet ved, at ovnen (10) er drejeligt lejret om en i forhold til vandret svagt hældende akse, at den har indløb (40a, 41) for massegods ved sin øvre ende og udløb (51, 57, 61, 63) for massegods ved sin nedre ende, at varmekilden har form som et varmerør (33), der strækker sig fra ovnens (10) nedre til dens øvre ende, samt at den har indløb (62, 67) for varmegas ved varmerørets (33) nedre ende, og udløb (38) for forbrugt varmegas ved varmerørets (33) øvre ende.

5. Roterovn ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der ved hver ende af ovnen (10) befinder sig en stationær kappe (53, 42), i hvilken indløbet, henholdsvis udløbet for behandlingsgassen er monteret, idet kappen (53) ved ovnens (10) nedre ende indbefatter en passage (54) til indføring af behandlingsgas i modstrøm af massegodsets bevægelsesretning, og idet kappen (42) ved ovnens (10) øvre ende indbefatter et udløb (66) for behandlingsgas og indløb (40a, 41) for massegods, at gastætte tætninger (45, 55) er monteret mellem hver kappe (42, 53) og den tilsvarende ovnende, samt at kappen (53) ved ovnens nedre ende tillige har indløb (67, 62) for varmegas til varmerøret (33) og udløb (51, 57, 61, 53) for massegods fra ovnen (10).

6. Roterovn ifølge krav 4 eller 5, kendetegnet ved, at ovnen (10) ved sin nedre ende er forbundet med en køler (47) til afkøling af massegodset, inden dette udsættes for påvirkning af luftens ilt.

7. Roterovn ifølge krav 6, kendetegnet ved, at køleren består at et antal cylindre 47, som er anbragt akseparallelt med ovnen (10) og med indbyrdes lige store mellemrum langs ovnens omkreds ved dennes nedre ende, samt at den øvre ende af hver cylinder (47) gennem en passage (48, 49) står i forbindelse med ovnens indre, mens cylinder ens nedre ende (50, 51) gennem passager (63, 61) står i forbindelse med et udløb (57) for massegods.

8. Roterovn ifølge et eller flere af kravene 4-7, kendetegnet ved, at ovnforingen (18) ikke er ført helt ud til den øvre ovnende, således at et afsnit (20) af denne er uden foring, hvorhos dette afsnit bærer et antal forvarmercylindre (24), som er anbragt akseparallelt med ovnen og med indbyrdes lige store mellemrum langs ovnens omkreds, og hvor hver cylinder (24) ved sin øvre ende har en passage (25, 26) for tilførsel af mindst en del af det i ovnafsnittet (20) indførte friske massegods samt ved sin nedre ende og efter ovnafsnittet (20) har en passage (27, 28. for tilbageførsel til ovnens indre af forvarmet massegods, og at fortsættelsesrør (38, 39, 40) tilfører varme gennem afsnittet (20) fra varraerørets (33) øvre ende til cylinderens (24) yderflader.

9. Roterovn ifølge krav 8, kendetegnet ved, at en kappe (30) (fig. 5) omgiver forvarmercylindrene (24) og det øvre endeafsnit (20) af ovnen (10), og at kappen foruden varmetilførselsrørene (38, 39, 40) har et indløb (44) for ekstra forvarmergas.

10. Roterovn ifølge krav 9, kendetegnet ved, at varmegasudløbet fra varmerørets (33) øvre ende er således forbundet med det af kappen (30) dannede rum, at den forbrugte varmegas udgør i det mindste en del af forvarmergassen.

11. Roterovn ifølge krav 9 eller 10, kendetegn-e t ved, at., til slutning s anordn ingen (44) for ekstra forvarmergas til kappen (30) udgøres af en varmegenerator.

12. Roterovn ifølge et eller flere af kravene 9-11, kendetegnet ved, at varmegasudløbet fra røret (33) udgøres af et forgrenerrør (39), og at de fra varmerør-et (33) udgående, hinanden modsat pegende rørforgreninger er ført igennem ovnens (10) kappe og ind i det rum (30, 31), som omgiver ovnens yderside omkring endeafsnittet (20).